Tag-arkiv: jernkorset

13. februar 1915. Taktløst! Får dansksindede fanger særforplejning i England?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Nordslesvigere i Fangenskab

Under Titlen “Taktløsheder” bringer “Hamburger Fremdenblatt” følgende:

“Det københavnske Blad Politiken’s Londonske Meddeler, Hr. Viggo Tøpfer, som efterhaanden ogsaa er blevet berygtet her i Danmark ved sine hadske Beretninger og sensationelle Udpluk af engelske Blade, beretter, at der er en Del dansktalende Nordslesvigere blandt Krigsfangerne på ‘Blücher’. De har straks faaet danske Bøger, og der holdes dansk Gudstjeneste for dem af Pastor Troensegaard-Hansen i Newcastle. Sekretariatet har lovet ham – Viggo Tøpfer! – en fuldstændig Liste; han venter at høre fra den danske Konsul (!) i Leith om Sagen.

Det er ikke første Gang, at Meddelere til danske Blade viser den Taktløshed at interessere sig for de fra Nordslesvig stammende eller på ‘-sen’ lydende Navne i den tyske Hær og ‘gør Skridt’. En af den, Hr. Franz von Jessen (Manden er fremgaaet af Kolonialvarebranchen og har ingen Ret til det tyske Adelsprædikat og kalder sig formodentlig for tiden i Frankrig ‘de Jessen’) har allerede for slige “‘Skridt’ faaet en skarp Tilrettevisning fra det danske Udenrigsministerium. Men de danske Meddelere i Udlandet synes endnu ikke at have forstaaet, at ogsaa Folkene paa ‘-sen’ er loyale tyske Soldater, og at de med deres paatrængende Omsorg og deres Bønnebøger gør disse Folk og den nordslesvigske Sag en daarlig Tjeneste.”

Forfremmelse

Johan Wrang, Søn af Bogholder Wrang ved ‘Flensborg Avis’, fik i Efteraaret Jernkorset. Nu er han blevet forfremmet til Løjtnant af Reserven.

Troensegaard-Hansen
Den danske sømandspræst i Newcastle, Troensegaard-Hansen

 

 

4. februar 1915. Faldne, sårede, fangne, jernkorset – og resultatet fra uld-indsamlingen

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Peter Asmussen paa Kliplev Mark modtog for et Par Dage siden det Sørgebudskab, at hans Søn Jørgen var falden i russisk Polen under Kampene i Egnen ved Lowitsch den 24. januar.

Jørgen Asmussen stod ved et Grenader-Regiment i Danzig. Han var 23 Aar gammel og skulde have været hjempermitteret fra Militærtjeneste sidste Efteraar, hvis ikke Krigen var kommen. Forældrene modtog Budskabet gennem 2 Breve, et fra hans Løjtnant og Kompagnifører, som roste hans brave Karakter, Mod og Tapperhed, og et fra hans brave Kammerat fra Tinglev, der havde tjent sammen med ham og nu var tilbage som eneste Nordslesviger ved Kompagniet.

Begge Breve ankom samtidig med et Brev fra Jørgen Asmussen selv, det sidste fra ham.

En Granat havde ramt den Hytte, hvori han og 4 andre boede. De var alle blevne dræbte og begravede under Ruinerne. Asmussen var bleven forfremmet til Underofficer og havde faaet Jernkorset. Denne Udmærkelse erhvervede han paa en Patrouilletur, som han udførte sammen med Jeppe Østergaard fra Sommersted. Denne sidstnævnte faldt samme Nat. Med J. Asmussen er en udmærket ung Mand gaaet bort.

En anden af vore bedste unge Karle her fra Kliplev, Johan Jessen, Søn af Landsmand Asmus Jessen i Kliplev, faldt den 14. November. Forældrene fik Sønnens Pakker tilbage, men haabede længe, at han maaske var kommen i engelsk Fangenskab. Nu har de gennem hans Kammerater hørt, at de har begravet ham, saa alt Haab er jo ude. Johan Jessen var Garder og 23 Aar gammel, ligesom Jørgen Asmussen.

I disse Dage har Landmand Jes Paulsen paa Dalsgaard modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Slagtermester Heinr. Møller fra Løgumkloster er falden paa Slagmarken i russisk Polen. Møller, der var Underofficer, maatte ved Krigens Udbrud lukke sin Slagterforretning; derefter uddannede han Rekrutter i Flensborg. Hen paa Efteraaret drog han med et Hold til russisk Polen, hvor han siden har kæmpet. Møller efterlader foruden sin Hustru en lille Datter paa otte Aar.

Paulsen har ifølge “Fl.Av.” endnu en Svigersøn ved Fronten i Polen; han var før Krigen Mejeribestyrer paa Kappel-egnen. En Søn, som er landmand i Ringenæs, ligger ved en Søværns-Afdeling. Desuden er den Søn, der fik Hjemmets sidste Aar og i September blev saaret i Nordfrankrig, endnu ikke kommen hjem fra Lasaretopholdet.

I god Bedring.

Den unge Jens Christensen fra Rabøl, der som meddelt ligger saaret af en Lungeskud i Noyon, har det heldigvis efter Forholdene ret godt. Den 8. januar havde han frivilligt meldt sig til en Patrouilletur.

Inde i en Skov ramtes han af en Kugle i højre Lungespids. Kuglen gik tværs igennem ham. Man foretog straks en Nødforbinding, hvorefter Kammeraterne bragte ham bort. Efter et Par Dages Forløb kom han paa Lasaret i Noyon, hvor han plejes godt og ogsaa er saa meget i Bedring, at Lægerne er godt tilfredse dermed.

Naturligvis skal kan tage dig meget i vare den første Tid; men ellers er der ifølge “Fl.Av.” kun Grund til at være glad for hans Befindende. Hans mange Venner paa Hjemegnen vil glæde sig ved at vide, at han efter al Sandsynlighed snart kan komme lidt paa Benene igen.

Saaret.

Anders Blak Hansen, Søn af gaardejer Jørgen Hansen i Søst, der blev indkaldt som Rekrut i Efteraaret, ligger saaret paa Lasarettet i Noyon. Han blev ramt i Benet af en Granatsplint, da han var under Vejs fra Skyttegraven hen i Reservestillingen.

I Fangenskab.

Fra Hans P. Nissen, Nørre Hostrup, som man ikke havde hørt fra siden i Slutningen af September Maaned, er der nu indløbet Efterretning til Forældrene om, at han befinder sig i fransk Fangenskab i Marokko.

Dagens Nyheder.

Hvad Rigs-Uld-Ugen har indbragt, er endnu ikke endelig opgjort. Men Udbyttet er ifølge en Meddelelse fra Berlin langt større, men man havde ventet. Alene i Berlin er der blevet indleveret over 500,000 Pakker paa 5 Pund til Centner. Endvidere kan nævnes, at man fra Gørlitz har bebudet Leveringen af 15,000 Tæpper, fra Frankfurt ved Main 50,000 Tæpper.

4½ Milllion Mark er der ifølge et berlinsk Blad blevet budt for de ubrugelige Klude, som blev indsamlede i Rigs-Uld-Ugen.

Fra Provinsen.

Landdagsmand Nis Nissen har, efter hvad vi erfarer, faaet Orlov, saa han kan deltage i den forestaaende Landdagssamling, og er allerede kommen hjem. Landdagen træder som bekendt sammen paa Tirsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:

Lærer Diederichsen fra Aabenraa, der er med i Flandern som Officersstedfortræder ved Marineinfanteriet.

Jørgen Jessen, Søn af en Produkthandler Jessen i Løjt. Han er med i Frankrig.

Karstensen, en Søn af Gaardejer Karstensen i Grønnebæk. Han har været med ved Soissons.

Landmand Emil Jakobsen fra Stenbæk, Søn af Kommuneforstander Jakobsen i Skodsbøl.

2. februar 1915. Faldne, fangne, sårede, deserterede – og jernkors

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Jørgen Fogh i Højrup ved Toftlund fik i Søndags Efterretning om, at hans Søn, Andreas Fogh, er død efter at være blevet saaret ved et Shrapnelskud i Slaget ved Soissons den 12. Januar. Han var gift og havde en lille Gaard i Brem ved Gram. Fogh har en Søn mere med i Krigen, men han er kommen i engelsk Fangenskab.

Pastor Nissen i Broager har nu modtaget Efterretning om, at hans ældste Søn er falden i Kampen ved Perthes og ligger begravet i en lille Skov ved Chausséen fra Souain til Tahure.

Bankassistent ved den slesvigske-holstenske Banks Filial i Tønder, Hans Peters, der var Officerstedfortræder i 84. Infanteri-Regiment, er ifølge “T.Ztg.” bleven dræbt under Slaget ved Soissons ved et Skud i Hovedet, mens han endnu befandt sig i Skyttegraven. En Broder til ham, der var Lærer i Ravsted, er med i Krigen som Frivillig.

I Søslaget den 24. Januar i Vesterhavet er ifølge “Fl.N.” Overmaskinistmat P. Bonde, Søn af Skriver P. Bonde paa Magistratskontoret i Flensborg, falden. Liget er blevet jordfæstet i Wilhelmshaven den 27. Januar. Den Faldne var eneste Barn.

Fra Angel.

Lærer Ernst Andresen, yngste Søn af Landmand Hans Andresen i Stenderup er falden den 12. Januar i Slager ved Soissons.

En Søn af Malermester Hinrichsen i Skæggerød, der havde været med i Belgien og Frankrig lige siden Krigens Begyndelse, savnede siden Slaget ved Soissons. Alle Breve og Kort til ham kom tilbage med Paaskriften: “I Lasaret”. I Søndags kom ifølge “Fl.N.” det Glædesbudskab, at han befandt sig i fransk Fangenskab og nød god Pleje.

Saaret.

Ifølge indløben Meddelelse er Murer Hans Petersen fra Mejlby (Lintrup) bleven saaret i det ene Laar og er indlagt paa et Lasaret i Schwarzwald. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Kampene mod Vest.

I Fangenskab.

En Søn af Postdirektør Brendel i Haderslev er saaret falden i fransk Fangenskab. Han var ifølge “S.Gr.” Fændrik i 85. Infanteri-regiment.

Syg i Felten.

Enke efter Snedkermester Chr. Maibøll i Ulkebøl har fra Lægen paa et Lasaret i Lodz faaet Meddelelse om, at hendes Søn er bleven indlagt der, lidende af Tyfus. Peter Maibøll har været med siden Krigens Begyndelse paa den østlige Krigsskueplads.

Savnede.

Gaardejer Peter C. Petersens Søn, Christian, Øster Løgum Østermark, der ved Krigens Udbrud aftjente sin Værnepligt i Neumünster, men senere kom med paa den vestlige Krigsskueplads, hvor han blev saaret den 16. September, har man intet hørt fra siden den 20. September.

Petersen har endnu 2 Sønner med i Krigen. Den ene, Lorens, aftjente ligeledes ved Krigens Udbrud sin Værnepligt (i Deutsch Cylau), han ligger paa et Lasaret i Østpreussen, da han i September blev saaret i Hoften under en kamp med Russerne.

Vognmandssøn Nis Nissen fra Skibbrogade i Haderslev, der stod ved 84erne, er af en Kammerat, der har telegraferet til Forældrene, meldt savnet. Man haaber nu ifølge “S.Gr.”, at han er kommen i Fangenskab eller kun bort fra sin Troppedel hen til en anden Afdeling.

Fra Provinsen.

Krigsfanger i Japan. I den offentliggjorte Navneliste over de kendte fangne Tyskere fra Tsingiau skrives følgende Navne, der formodentlig stammer fra Nordslesvig:
I Fukota: Officer Erik Nielsen; Dæksofficerer og Menige: Hermann Bode, Christian Christiansen, Max Larson, Wilhelm Møller, Christian Nomensen og Peter Nielsen.
I Marugame: Dæksofficerer og Menige: Friedrich Christiansen, Peter Jansen og Wilhelm Jensen.
I Matsuyama: Officer Julius Jespersen (Søn af afd. Advokat J i Haderslev); Dæksofficerer og Menige Johannes Jansen, Hans Jensen, Walter Jebsen, Jakob Johannsen og Fritz Rode.
Desuden vil der om kort Tid blive optaget 50 Officerer, hvis Navne dog ikke er bekendt i Øjeblikket.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Vicefeldwebel og tjenstgørende Officer i Füsilerreginment Nr. 86 Peter Chr. Hanssen, Aabenraa, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen.
Gaardejer Hans Dall, Skjoldager, der er med paa den østlige Krigsskueplads.
Kaptajn Schumacher, Søn af Pastor Schumacher, tidligere i Broager.

Ved Stikbrev efterlyses for Faneflugt Tømrer Laurids Nissen Mink, sidst i Aabenraa, der stod som Landeværnsmand i Z. III flensborgske Landstorm-Infanteribataillon i Gram. Endvidere efterlyses Peter Hansen Poulsen fra Kamptrup, der stod i Forstærkningsreserven, som den østerrigske Soldat Wilhelm Etthofer.

Tin, ikke Zink. Forordningen om Beslaglæggelsen af forskellige Metaller gælder ikke, som meddelt i Gaar Zink, men Tin.

Beslaglæggelse af Hø. “S.Z.” meddeler, at der er bleven overdraget Firmaet Franz J.S. Schinkel i Hamborg at tage imod Levering af Hø fra Sønderborg Amt. Skulde Ejerne holde deres Forraad tilbage, vil Hærforvaltningen ogsaa se sig nødtaget til at lægge Beslag paa dette Produkt.

Høje Lønninger i Nordslesvig. I det tilstundende Foraar bliver der stor Mangel paa Arbejdskraft i Nordslesvig, og Lønningerne er som Følge deraf stærkt stigende. En 22-aarig Karl fra Vestjylland blev ifølge “Kold.Avis” i Torsdags fæstet til en Gaard i Københoved fra 1. Marts til 1. November for en Løn af 750 Mark.

 

Note: Peter Hansen Poulsen, bror til Karen Poulsen også kaldt pigen fra Kamtrup.

Peter Hansen Poulsen begik faneflugt i vinteren 1915 i forbindelse med sin orlov til hjemmet i Kamptrup. Ved hjælp af sin søster Karen, der efterfølgende skulle blive en meget kendt grænsesluser i perioden 1915-1917, flygtede han over grænsen til Danmark, hvor han opholdte sig resten af krigen. Han var den første, som Karen hjalp med at flygte fra krigen og blev startskuddet til Karens karriere som grænsesluser.

1. februar 1915. Faldne, fangne, sårede – og jernkors

Hejmdal

Dagens nyt fra felten i Hejmdal

Af Louise Klinge

Fra Felten.

Faldne.

Hjulmager Hans Madsen fra Genner, der var med paa den vestlige Krigsskueplads, er falden. Den Faldne har lært hos Hjulmager Andresen i Aabenraa og tjente nu som aktiv Soldat ved 84’erne i Haderslev.

Der er igen indløbet et Sørgebudskab til Ravsted Sogn, idet Chr. Th. Carstensen og Hustru i Fogderup ifølge “Fl.Av.” har faaet Meddelelse om deres Søn Christians Død. Han faldt den 25. Oktober ved Grabow. Den 4. Februar er der Sørgegudstjeneste i Ravsted Kirke.

En Nordslesviger skriver til “Dbp.” fra Frankrig den 25. Januar:

Den 4. Januar døde Mathias Jørgensen fra Sarup Skov paa et Lasaret i Comines i Nordfrankrig, efter at han den 18. December var bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint. Han er bleven begravet paa Kirkegaarden i Comines. Jørgensen nedsatte sig for nogle Aar siden som Skomager i sine Forældres Hus og havde i kort Tid skabt sig en stor Kundekreds, da man altid blev hurtigt og godt betjent. For hans gamle Forældre er det en stor Sorg, da de nu ved hans Bortgang har mistet en trofast Forsørger paa deres gamle Dage.

Den unge Fester Hartmann fra Abild, der før Krigen havde Ansættelse hos Firmaet Ernst Chr. Klüwer i Tønder, er ifølge “V.T.” falden den 21. Januar, dræbt ved et Skud gennem Brystet.

Saarede.

Breve og Pakker, der var sendt Thorvald Dau, Søn af Dyrlæge Dau i Hagenbjerg, er komne tilbage med Paategnelsen saaret og bragt paa Lasaret.

Dau var ridende Ordonans ved en Bataillonsstab. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Rusland og der deltaget i mange haarde Kampe.

Vi har her i Bladet offentliggjort flere interessante Feltbreve fra hans Haand.

Gaardejer Johan Hollesen i Allerup har 2 Sønner med i Krigen. Den ældste blev haardt saaret i September i Frankrig og kom i fransk Fangenskab. I Torsdags modtog han Efterretning om, at den yngste Søn, som for kort siden kom ud af Rekrutstolen og nylig var kommen til Fronten, er bleven haardt saaret i Frankrig af en Granat.

Martin Iversen fra Fjelstrup, der var bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads, og siden har været med i Polen, er ifølge “S.Gr.” atter bleven saaret. Denne Gang haardt.

I Fangenskab.

En Søn af Gartner Carsten i Aabenraa er kommen i japansk Fangenskab. Han var Købmand i Hongkong og stillede sig iflg. “A.T.” frivilligt i Tjingtau ved Krigens Udbrud og deltog i Kampene der.

Familien Matsen Iversen i Jordkær, hvis Søn Iver er falden i Frankrig, medens Sønnen Peter først i September meldtes savnet, har nu ifølge “A.T.” fra Genf faaet Meddelelse om, at en Peter Iversen, Infanterist, Nr. 269, efter at have været saaret den 20. November, fra et fransk Lasaret førtes til “Palais, Belle Island” (sandsynligvis Le Palais paa Øen Belle-Isle). Men vidste kun gennem en Kammerat, at Peter Iversen var bleven saaret i Hovedet. Han er altsaa nu i fransk Fangenskab.

En Søn af Pastor Wassner i Fjelstrup, der saaret befinder sig i fransk Fangenskab, meddeler, at han har det godt. I Brevet beder han dog ifølge “S.Gr.” Modtagerne om at læse et bestemt Skriftsted. Af denne Forbindelse kam man ifølge Bladet slutte, at det i Fangelejren skorter paa det daglige Brød.

Fra Kampen i Vesterhavet.

Ved Dødsannoncen i “S.Gr.” meddeles at Enaarig-Frivillig Georg Lorenzen fra Christiansfelt er bleven dræbt om Bord paa Krydseren “Seydlitz” under Kampen den 24. Januar i Vesterhavet. Det er altsaa det tredje Offer, denne Kamp har krævet fra Haderslevegnen.

Blandt de unge Mænd fra Haderslev, der forrige Søndag var med i Søkampen paa Vesterhavet mellem engelske og tyske Krigsskibe, var i øvrigt ifølge “Dv.” ogsaa Karl Søeberg, en Søn af Faktor A. Søeberg. Han er om Bord paa en Torpedobaad og slap uskadt fra Kampen.

Rejst til Nordfrankrig – Hjemme paa Orlov.

Møller Christensen fra Stenderup afrejste ifølge “Dbp.” i Fredags til Nordfrankrig for at besøge sin Søn, Jens Christensen, der ligger haardt saaret paa et Lasaret.

Murer Hans Jensen fra Nordborg, der for et Par Maaneder siden blev ramt af en fjendtlig Kugle i Hovedet paa en østlige Krigsfront og mistede sit ene Øje, er hjemme paa et Par Dages Orlov. Han opholder sig eller paa Lasarettet i Slesvig, og naar Saaret er fuldkommen lægt, vil han have et Glasøje indsat.

Jernkorset.

Følgende har faaet Jernkorset:

Theodor Petersen fra Hellevad, Søn af Murermester P.J. Petersen, som er Underofficer og tjener aktivt ved Infanteriregimenter Nr. 84. Han staar ved Fronten i Vest.

Kommis Hans Garthausen fra Bredsted, der har været ansat hos Firmaet Boetmann i Aabenraa.

Gæstgiver Chr. Lydiksen fra Sønderborg, der er med paa den østlige Krigsskueplads.

Arbejdsmand Ernst Clausen fra Tønder, der er Tambour i 86. Reserveregiment.

Magistratsmedarbejder Anton Günther, Søn af Intendant Günther, tidligere i Haderslev.

29. januar 1915. “Der bliver uddelt en frygtelig mængde jernkors …”

Brev fra Kresten Andresen, Ullerup på Sundeved. Han gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86)

Cuy den 29. januar 1915

Løjtnanten har fået jernkorsets første klasse. Der bliver uddelt en frygtelig mængde jernkors; det er jo en eftertragtet tingest.

Hvem husker ikke feltwebel Eichner ved stormen på heksekedlen. Han stormede på som en vild, med sin degen [officersdolk, RR] og sin revolver: die Schweinebande, die Schweinebande! råbte han; sie mussen was haben! og så knibsede han løs med sin revolver, som imidlertid hver gang slog klik.

Dengang jeg efter sidste storm drog hjem fra slottet til stillingen, kom jeg i flåde med en del af andet komp. Der var bælgmørkt. Da vi kom til skoven og skulde begynde opstigningen, er der nogen, der råber inde mellem træerne. Vi står stille og lytter: kammerat, kammerat, helft mir! Det er nok en såret – siger jeg; vi må hjælpe ham hjem. Jeg famler frem ind i skoven; dér ligger der en soldat, som har fået favnen så fuld af vinflasker, at han slet ikke kan slæbe dem, vi får alle hver en af ham, og så går det videre hjemad.

Lidt højere oppe i skoven ligger der en såret løjtnant fra Regiment 36, 8. kompagni. Nogle soldater, som har fundet ham, har lavet en båre af to geværer, kviste og kapper. Vi må tage ham med og bære ham op ad alle trapper til livregimentets stilling.

Andresen, Kresten, Ullerup 02569H

21. januar 1915. “Der blev fordelt ti jernkors til hvert kompagni.”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste ved Reserveinfanteriregiment 86 på Vestfronten. Han deltog i slaget ved Soissons i januar 1915.

DAGBOGEN

Cuy den 21. januar 1915

Festivitas. I går kom den kom. general v. Bohmer for at takke os, fordi vi havde hævdet regimentets ære. Der blev fordelt ti jernkors til hvert kompagni, og til min store forbavselse og skræk blev Peter Jensen råbt frem. Nu går han og skammer sig som en hund, fordi han slet ikke har fortjent det. Jeg traf Hans Moos, han havde været i Chauny for at få tænder plomberet. Nu er vi ved at falde lidt til ro igen. Jeg har fået et utal af breve og pakker, og nu skal jeg jo svare på det hele.

Andresen, Kresten, Ullerup 02569H

20. januar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, sårede, savnede, jernkorset – og hilsener fra felten.

Hejmdal

En Mindegudstjeneste
holdes i Tirsdags i Varnæs Kirke, over Gaardejer Jes Fenn og Ungkarl Peter Kauslund, begge fra Bovrup, som havde fundet Døden paa en og samme Dag paa Valpladsen i Rusland. Sognepræsten, Pastor Lauritzen, talte smukt og gribende for den tætfyldte Kirke, ud fra Luk. Evang. Kap. 12, 4-5.

Faldne.

Barber Martin Junge, der havde Forretning paa Nytorv i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Han var 31 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn.

Til “Flensb. Nachrichten” meddeles fra Munkbrarup Sogn i Nørreangel, at der atter er faldet 2 unge Mænd der fra Sognet. der er nu faldet i alt 7 Mand fra Munkbrarup.

Saarede.

Søren Jensen fra Øster- Aabølling er bleven saaret den 9. Januar ved M. i Frankrig. En Kammerat, H.P. Hansen fra Ottersbøl, meddeler herom i et Brev til Forældrene:

“Jeg vil meddele Eder den sørgelige Nyhed, at Eders Søren, min gode Ven, i Gaar, den 9. Januar, er bleven saaret i den venstre Arm af en Granatstump. Det er ikke saa farligt. Jeg har været oppe paa Revirstuen og vilde tale med ham, men da var han allerede bragt paa Lasaret, vistnok i Bl. Nu maa I ikke blive alt for bange, thi Saaret er ikke farligt. Ja, I maa være glade ved, at det er gaaet saa godt; der har været mange Saarede og haardt Saarede i de sidste Dage, og ikke saa faa Døde. Da de fandt Søren var han bevidstløs. Saa snart I faar Sørens Adresse, vil I saa sende mig den. Hilsen fra Kresten Schmidt og Bernt Andersen fra Roager. Tak Gud, at I har Eders Søren endnu, saa trøster Gud Eder!
De kærligste Hilsner
H.P. Hansen”

Der indløb i Gaar Meddelelse om, at Stationsforstanderen i Toftlund er bleven saaret under Kampene i Frankrig.

Savnede.

“A.T.” meddeler nu, at der ikke er indløbet nogen Meddelelse om, at Togfører Piechnick fra  Aabenraa Smaabane er falden. Derimod har Fru Piechnick modtaget Efterretning fra Bataillonen om, at der er Mulighed for, at hendes mand er i fransk Fangenskab, da hans Lig ikke er fundet eller jordfæstet.

Marie Hansen (Adr.: Chr. Jensen) i Kobberholm ved Graasten har siden først i Oktober ikke kunnet faa Underretning om Landeværnsmand Nis Hansen fra Kobberholm, der har deltaget i Krigen ved 84. Landeværnsregiments 11. Kompagni. Al Efterforskning har hidtil været forgæves.

Jernkorset. Følgende har faaet jernkorset:
Karl Vanselov fra Sønderborg, der er Overmaskinistmat paa Krigsskribet “Blücher”.
Gefr. Tiedemann, en Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg.

Fra Felten.

Bag efter de vigende Russer.

Kære Broder!
Russisk Polen, den 17. decbr. 1914.
Jeg er meget glad for, at jeg fik ønsket Eder en glædelig Jul i sidste Brev; thi nu faar I vist ikke dette til Jul. Dagen efter at jeg skrev, rykkede vi ud; thi Russerne er nu flygtede, og vi maatte bag efter dem. Vi rykkede ud Kl. 5 i Gaar Morges i østlig Retning. Da vi naaede Russernes Skyttegrave, fik nogle af vort Kompagni Ordre til at gennemsøge dem og samle Geværer og Ammunition op (Peter og jeg var deriblandt). Vi havde anrettet forfærdelig Skade hos dem. Der laa mange Døde der endnu, og lidt bagved i en Skov fandt vi mange Massegrave; men de har ogsaa været udsat for en skrækkelig Ild fra vor Side.

Vi vandrede saa i Gaar noget bagefter de øvrige og kom i Kvarter i en lille Stad Kl. 7 om Aftenen. Peter og jeg og en til ligger i Kvarter hos en Familie, hvor der er 4 smaa Børn, alle i et Værelse naturligvis. Jeg laa paa en Sofa og sov udmærket, men Peter sagde, at Børnene havde brølet dygtigt om Natten. Jeg har ikke hørt noget. Vi skulde have været bort Kl. 6, men Russerne har sprængt alle Broer, saa vort Artilleri ikke kan komme frem. Vi bliver vistnok liggende her i Dag. Kl. er nu 8. Der er lige nu blevet sagt Besked, at vort Regiment skulde hjælpe Pionererne med at bygge Broer.

Nu bliver Postgangen vistnok noget langsommere. De 3 Pakker, Du sendte, har jeg ikke modtager endnu, men jeg faar dem nok en af Dagene, da de sandsynligvis er her paa en af Vognene. Nu er det ikke godt at vide, hvor vi kommer til at fejre Julen, men maaske bliver det bedre, end vi tænker. Vi faar maaske mere Ro end der, hvor vi var, saa det skal nok gaa. I Aftes, da vi stof en Times Tid nede ved Wartefloden og ventede og frøs, sang vi alle “Glade Jul”. Det var helt stemningsfuldt i den mørke Aften.
Mange kærlige Hilsener og Ønsker om et godt Nytaar for Eder alle.
Eders
Jens.

Vagten ved Møllen Julenat.
Russisk Polen, den 24. Decbr. 1914.

Kære Broder!
Mange Tak for Dine Breve og Kort, som jeg modtog i Aftes. Der var 2 Kort og Breve fra den 9. og 12. December. I Dag er det jo Juleaftensdag, men hos os mærker vi det ikke. Vi skal i Aften alle i Skyttegraven, da vi er bange for et Angreb fra Russernes Side. Peter og jeg skal paa Feltvagt 5-600 Meter fra Russerne, saa vi faar jo ingen Ro i Nat, men saa er vi til gengæld fri i Morgen. Det er ikke saa rart at gaa ude og passe godt paa hele Natten, især naar Maanen gaar ned ved Midnatstide. Det gør den her i Aften. Vi er nu langt nede i Polen, ned efter Krakau til.

Nu vil jeg fortsætte i Dag, da jeg ikke fik skrevet mere i Gaar. Ja, nu er vi kommen hjem i vort Kvarter igen. Det var en slem og lang Nat. Vi stod paa Vagt fra Kl. 4 til Kl. 7 i Morges. Straks i Aftes fik vi Ordre til, at ingen maatte sove, saa vi stod 15 Timer paa Post. Saa længe Maanen skinnede gik det jo; men da det blev mørkt, var Russerne næsten ikke til at skelne fra de mange smaa Buske, som vokser her. Vi stod oppe ved en Mølle paa en Bakke. Kl. henad 2 havde der saa sneget sig 2 Russere om bag Møllen og smurt Træværket ind med Beg og sat Ild paa. Vi saa dem, da de løb bort, og skød efter den, men traf ikke. Vi fik i en Fart Ilden slukket, saa det ikke blev til noget den Gang, Møllen laa kun 25 Meter fra hvor vi stod.

Resten af Natten forløb temmelig roligt; men den Julenat glemmer jeg aldrig. I Aftes fik vi kun et Stykke Brød med Fedt og Salt og lidt kold Kaffe, men nu i Dag vil vi leve højt. Vi har købt 2 gode Gæs for 2 Mk. 25 Pg. Stykket. Jeg har nu slagtet dem og har den i Gryden saa vi skal nok faa en flot Middag. De øvrige er til Gudstjeneste, men det blev saa sent tilsagt, og jeg stod midt i Slagtningen. Jeg maatte derfor blive tilbage. jeg tænker, vi faar Post i Morgen, saa skriver jeg igen.
Mange Hilsner fra
Eders
Jens

Fransk Vinter.
B. i Frankrig, den 12. Jan. 1915

Kære “Hejmdal”!
Modtag en Hilseen fra det fjerne Vesten og en Tak, I kære Landsmænd, som sender Bladet til mig her i Skyttegraven. Det glæder mig, hver Gang jeg læser hvad der gaar for sig hjemme. Naar man læser det hjemlige, svinder krigstanken for at Øjeblik. Men det er ogsaa kun for en Tid, for ser man over Dækningen, øjner man 2 Mand paa Vagt. Bag dem er det en Løbegrav, som er fuld af Pløre. Vi gaar i Vand til Knæerne derovre. Mangen Kammerat bliver siddende fast og kan ikke komme videre. Vi maa hjælpe ham løs. Befolkningen siger, at saadan er Vinteren her i Frankrig: Regn og Slud. Jeg søger altid at opmuntre Kammeraterne; thi det gaar dog meget lettere, naar man er ved frisk Mod. Vi er tre Nordslesvigere ved Kompagniet, og vi holder sammen, saa godt vi kan. Vi haaber, at Freden omsider skal komme.
Hilsen til alle derhjemme.
Frederik Schmidt

Hilsen fra Felten.

Bladet har modtaget en Hilsen med Tak for Tilsendelsen af Bladet fra Gdr. Paulsen, Vester Sottrup, nu Kusk ved en Bataillonsskab i Belgien. Han skriver bl.a.:
“Jeg er meget glad for Bladet. Nordslesvigske Kammerater har jeg ingen af her, saa jeg har slet ikke Lejlighed til at tale Dansk. Mit Regiment ligger nu her i Reserve. De sidste 14 Dage før Jul var det temmelig haardt med ved Nieuport. Men jeg maa ikke klage, da jeg er Kusk ved Bataillonsskaben.”

13. januar 1915. Nytårshilsener, faldne og sårede – og overtro

Senest ændret den 5. august 2024 22:38

Hejmdal

Nytaarhilsnen.

Fra 6 Nordslesvigere, der er med i Felten i Frankrig, har “Dv.” modtaget følgende: de bedste Ønsker om Held og Lykke i det nye Aar sendes af 6 Nordslesvigere i Felten i Frankrig:
Hans Chr. Mortensen, Skovbølling; Jens Nørregaard, Sønderballe; Marius Bramsen, Bolderslev; Hans Nissen, Langetved; L. Lebeck, Vojens; Lars Hansen, Grønnebek.
Konvolutten er stemplet den 5. Januar.

Faldne.

Tidligere Skipper Jes Maag i Løjtkirkeby fik i Gaar Underretning om, at hans Søn, der havde været savnet i Begyndelsen af September Maaned, var falden i Vest.

Landmand Jes Bertelsen i Bjerndrup har ifølge “A.T.” modtaget den sørgelige Efterretning, at han eneste Søn, der var med paa den vestlige krigsskueplads, er falden.

Ligesaa har Landmand P. C. Nissen i Bjerndrup modtaget sin Søns personlige Ejendele fra Felten. Efterretningen om hans Død var allerede indløben.

Georg Ahrendt fra Sillerup er falden paa Valpladsen i Østpreussen den 30. December.

Jens Wriedt fra Sønderborg er falden den 23. November under kampene ved Lods.

Landeværnsmand Peter Simonsen Bossen fra Aventoft i Tønder Amt blev dødelig saaret den 30. December ved Stormen paa en fjendtlig Stilling paa den østlige Krigsskueplads. Han var gift og 30 Aar gammel. Nu ligger han ifølge “T.Z.” begravet i Paulswalde, en Landsby 7 Kilometer fra Augerburg i Østpreussen, hvor han døde paa Lasarettet den 2. januar.

Krigsfrivillig Heinrich Schulze fra Flensborg, Søn af Regnskabsraad Schulze hersteds, er, efter hvad der nu oplyses, falden i Frankrig den 7. September.

Hornist Wilhelm Jahn (Søn af Enkefru Jahn i Lyksborggade i Flensborg), som nylig dekoreredes med Jernkorset, er falden ved Otting paa den østlige Krigsskueplads.

Paa mange Lasarettet. – Saarede.

Landmand Andreas Paulsen fra Ris Hjarup, der staar i Landeværnet og har været med i Frankrig, blev saaret den 2. Oktober af en Granatsplint i venstre Haand. Haanden er endnu ikke rigtig kommen sig. Han har været sendt hen til 4 forskellige Lasaretter. Først kom han til Lyneborg i Hannover, saa til Aabenraa, dernæst til Sønderborg, hvor der er Lasaret i Forsamlingshuset, og slutteligt til Slesvig paa reservelasarettet. Derfra havde han Orlov i 18. Dage. da denne orlov var til Ende, maatte han melde sig i lejren ved Lockstedt, hvorfra han senere blev forflyttet til Oldesloe.
En Søn af Skomager H. Jensen i Barsmark, Lorens, er bleven saaret i Rusland ved et Skud i Armen. han ligger nu paa Lasaretet i Bajern.

Chauffør Carl Bock fra Graasten er bleven saaret under en Biltur paa den østlige Krigsskueplads.

Fra Tønder meddeles til “Vestsl.Tid.”, at Gæstgiver Detlev Johannsens Søn Heinrich, der ligger ved Østgrænsen som Lndeværnsmand, er bleven saaret ved et Skud gennem den ene Lunge.

Falden?

For et Par Dage siden modtog Landmand Jørgen Clausen i Kettingskov gennem Posten sin Søns, Christians, Nr. med Kæde, hans pung med nogle Pengesedler og Halsplade med Regimentsnummer. Oplysning om, havde der var hændt ham, fulgte ikke med, og Adressen kunde Faderen ikke læse. I Søndags kom der et Brev tilbage med Paaskrift “saaret den 15. December”. Man er nu i hjemmet dybt bekymret og nedtrykte for Sønnens Skæbne.

Tyfus.

Gæstgiver Wanges Søn fra Graasten har ifølge “Dvp.” ligget syf af Tyfus paa et Lasaret ved Fronten, men er nu saa rask, at han er kommen hjem paa Orlov for atter at komme til Kræfter.

Send ikke tyske Aviser til Krigsfanger. Officielt meddeles:
Det synes ikke tilraadeligt at sende tyske Aviser til krigsfangne Tyskere i Udlandet eller at anvende dem som Indpakningspapir i Pakker til Fangerne, fordi det maa befrygtes, at den fjendtlige Stat venter med Udleveringen af sådanne Pakker, ja hyppigt ogsaa af velforstaaelige Grunde holder den helt tilbage.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Spaamanden ved …. Kompagni. (Uddrag af seks Feltbreve fra en Alsinger.) [Må være fra Füsilierregiment 86, der lå ved Dreslincourt på dette tidspunkt, RR]

Dreslincourt, den 28. Okt.
(I Nærheden af en større By, som hedder Noyon og ligger ved Oise paa Banestrækningen St. Quentin – Paris, ca. 80 – 90 Klm. fra Paris. I vel vistnok kunne finde Byen paa Kort.)
Kære E!
…Jeg har kun været med i to Fægtninger i September. I Oktober har der intet Slag været, hvor jeg har været med. Alt er godt forskanset med Pigtraad, og i Timer ligger jeg hver Nat paa Forpospatrouille med mine to Kammerater og lurer paa Fjenden. Vi har jo noget Hø at ligge paa. Det er samme Tider svært at holde sig vaagen, men naar vi er tre Mand, saa gaar det jo. Der er nogle her, som bliver misundelige paa vor Patrouille, fordi vi er tjenestefri Resten af Dagen, efter at vi har ligget vore 4 Timer.
Du skulde blot se vore Leje, der er storartet efter Krigsbrug. En Madras, en Hovedpude, som netop ikke er det reneste, en Ble og mit Telt til at dække over mig. Vi har ikke været af Tøjet siden Flensborg, men jeg har skiftet Skjorte to Gange, idet jeg har modtaget en Skjorte og fire Par Strømper i Kærlighedsgaver fra Flensborg.
Nu maa jeg slutte for denne Gang. Hjertelig Hilsen til Eder alle og først og sidst til Dig fra
Din tro
Hans
(Efterskrift:) Lev vel til vi ses. Gud give vi maa ses friske og sunde igen. Det give Gud.

Dreslincourt, den 27. Novbr.
Kære E.!
Tak for Dit Brev, som jeg har modtaget i Gaar. Jeg ser deraf, at I er sunde og raske, hvilket jeg ogsaa kan meddele Dig, at jeg er. Jeg har ogsaa modtaget et Kort fra C. og to Pakker fra hende, en fra Børnene i Skolen i S. og to fra Chr. med Sukker og Chokolade og en Daase med Fedt eller Smør – jeg har ikke set efter endnu – og saa Cigarer. Cigarer behøver Du ikke at sende foreløbig, thi nu faar vi hver Dag 3-6 Cigarer og 5-9 Cigaretter og desuden Shagtobak, saa vi har nok at ryge.
Nu har vi faaet Tøvejr igen. Lidt tør Frost vilde være helt net, for saa er det dog tørt om Benene. Men nu er det jo ogsaa mildt Vejr igen. Naar vi ligger 3 Mand i vor Hule, saa er det jo heller ikke koldt.
Der er en Landeværnsmand ved … Kompagni her, han er fra Haderslev, nu i Hamborg, han hedder L. Han kan se ind i Fremtiden i Drømme, naar han sover. Og han tror selv, hvad han ser, for vi andre med. Saaledes har han forudsagt om de tre Mand, som skulde rende paa en underjordisk Mine, hvilket jeg engang før har skrevet om til Dig. Saa har han sagt, at der var en Mand for mange i hans Korporalskab, og at en Mand af dem skulde blive skudt gennem Hovedet af en “Querschläger”, og at Kuglen skulde gaa igennem hans Skydehul – om Aftenen passerede det, som han havde sagt. Saa har han fortalt, at vi snart fik Sne; den havde vi i Forgaars, da var Jorden hvid. Saa har han fortalt om et stort Søslag ved Helgoland, som skal komme, og til en har han fortalt, at vi havde Fred den 15. Decbr. Da den anden lo ad ham, sagde han til ham; “Du tror det ikke, men jeg tror det for os begge. Og vi har ikke blot Fred, men vi har ogsaa vundet.” Han siger selv, at han hellere vilde, han ikke kunde se det alt, for hver Gang han blev vaagen, var han vaad af Sved.
Man kan næsten ikke tro det, men vi vil haabe det bedste, og at vi saa maa komme Hjem til Eder friske og sunde. Ogsaa Udfyldningsmandskaber, som kom i Gaar fra Flensborg (det er de Saarede, der kommer tilbage) fortæller om, at de engelske og franske Blade taler om Fred. Og ligesaa de neutrale Stater. Og vi har hørt, at Fredsforhandlingerne skulde begynde den 2. December i Genf. Det var jo at ønske, at Manden fra … Kompagni fik Ret. Men indtil nu er der ingen, der tror derpaa.
Nu har vi jo faaet Mahomedanerne til Hjælp, og det lader jo til, at de indtil nu har haft godt Held med sig baade mod Englænderne og Russerne. Afghanerne truer med at falde ind i Indien og fremkalde Oprør blandt Mahomedanerne mod England. Ogsaa Boerne i Sydafrika gør Oprør og vil ny jage Englænderne, deres gamle Arvefjende, ud. Vi har nu over en halv Million krigsfanger i Tyskland. Hvilken Glæde vilde det ogsaa blive, naar vi snart fik Fred, om vi end ikke kom hjem til Jul, saa dog, om Gud vil, at samles med Eder alle derhjemme igen. Hvor maatte vi ikke være ham taknemlig derfor, om vi igen kunde mødes, Du og jeg, friske og sunde.
Som vi har det nu, har vi det ogsaa godt, og vi ønsker, at vi maa blive liggende her, indtil Freden er sluttet.
Nu fortæller de, at Manden fra … Kompagni skal have sagt, at der i Dalen her ved Siden af skulde komme Forstærkning, og nu i Gaar kom den virklig ogsaa. Vor Oberstløjtnant og vor Major hører ogsaa paa hans Fortællinger. Han ser det alt i Søvne.
Tak for alle Pakkerne. Fra B. og H. har jeg ogsaa Løfte om Brød m.m., saa der er gode Udsigter. Men det var bedre, om jeg kunde undvære Pakkerne og komme hjem til Eder. Nu vil jeg slutte for denne Gang med mange hjertelige Hilsner til Dig og dem alle derhjemme og (Ønsket om) at vi snart maa ses igen. Fra
Din tro
Hans

Dreslincourt, den 2. Decbr.
Kære E.!
(Brevskriveren takker først for de Pakker, han har faaet tilsendt, og fortæller derpaa:)
Saa længe vi ligger her, kan vi sagtes holde det ud, og vi vil gerne blive liggende her. Denne By her er blevet taget fire Gange af Tyskerne. Tre Gange blev den taget, men maatte opgives igen. Fjerde Gang holdt de Byen.
Ellers har jeg det godt, og jeg haaber, at dette Brev maa træffe Dig ved et godt Helbred. Det er godt, at Krigen ikke er hjemme, thi hvor vi ligger længe, alt bliver ødelagt, idet det franske Artilleri beskyder Byen hver dag. Værst gaar det ud over Slottet. De maa vel tro, at der er meget Militær der. Mange Huse er sønderskudte og afbrændt. Sengestederne er slaaet i Stykker. Vi har hentet Madrasser, Tæpper, Dyner, baade Døre, Vinduer, Luger, Stole o.m.m. til vor Bekvemmelighed, Sikkerhed mod Fjendens Kugler og mod Regn og Kulde. Nu brækker vi ned af Lofterne (i de fleste Huser er der Cementloft oven over Brædderne) til at lægge Fliser i Skyttegravene, da der er saa skiddent der, naar det regner, og vi saa kan arbejde med at gøre rent hver Gang. Det er godt, vi ikke er paa højre Fløj, hvor der er Oversvømmelse og Soldaterne står i Vandet til Knæerne, og hver det sner og fryser nu. Vi har jo ogsaa haft Ro nu i mange Uger.
Kære E., jeg vil nu fortælle Dig noget, som du ikke behøver at tro mere af, end Du vil; thi jeg tror ikke noget deraf. Vi skal nemlig have Fred den 15- og den 19. Eftermiddag Kl. 3 skal vi være paa Banegaarden i Noyon. /Her gentages saa, hvad der i det foregaaende Brev er fortalt om den synske Mand ved …. Kompagni. Derpaa hedder det videre:) Men Du har ikke Behov at vente os hjem til Jul; men ønskeligt var det jo. Hvor vilde det være glædeligt, og hvor maatte vi ikke bede Gud, at det maatte ske og vi saa maatte komme hjem til Eder igen alle sammen sunde og friske, og hvor maatte vi ikke takke ham. For ham er jo intet umuligt. Hvilken Glæde, hvis jeg kunde fejre Jul med Eder hjemme.
Nu ved jeg ikke mere denne Gang. Jeg ved ofte meget at fortælle, men glemmer det igen, naar jeg skriver. Nu en hjertelig Hilsen til Eder alle derhjemme og mest til Dig fra
Din tro
Hans

(Fortsættes.)

8. januar 1915. Julefred, forsinkede julehilsener – og mange faldne og sårede sønderjyder

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

I kvarter i Frankrig. F. i Frankrig, den 17. Decbr. 1914.

Kære Søster og Svoger!
Pakken med Skinke og Kage har jeg med Tak modtaget. Jeg er nu borte fra Fabrikken og ligger paa en Bondegaard en lille Mils Vej derfra. Gaardmanden og Sønnen er begge i Felten, og Konen er kommen paa Sygehuset for Tungsind for nogen Tid siden. En Svigerinde styrer Gaarden nu. Ogsaa hendes Mand er i Felten. Han er kommen i tysk Fangenskab ved Lille, fortæller hun. Man saa straks, da vi kom hertil, at hun var meget ængstelig. Nu er hun ved at blive mere fortrolig med os og ser, at der ikke er noget at være ængstelig for. Vi er for det meste ældre, gifte Mænd og er saa hensynsfulde som muligt.

Det er heller ingen let Stilling for Beboerne her, men de vil sikkert nok snart mærke, at vi ingen Fortræd gør. Det ser ud til at være en meget velstillet Gaardejer, hvis Hjem vi ligger i, da alt er meget velholdt, og Stuehuset er flot udstyret. Vi 14 Mand har Spisestuen, Soveværelset og et Gæsteværelse til Opholdsrum, og vi koger i et Vaskerum i Haven. I Spisestuen er det smukke Egetræsmøbler og to store Spejle fra Gulv til Loft. Der sover jeg. Vi har taget en meget tyk Uldmadras ud af Sengen. Derpaa sover jeg varmt og blødt som aldrig før i Felten. Her ved Gaarden er der en meget stor Have. Det er saa godt som den største Prydhave, jeg har set ved en Bondegaard i Frankrig. Den er enestaaende køn. Det er ikke Tiden for Haven nu, men til Trods derfor gaar jeg meget tit omkring i den. Den har bare den ene Fejl, at den ikke er min.

Jeg vilde gerne fejre Julen i dette bette Kvarter; vi er jo, som I ser, særdeles smukt indkvarterede. I Dag har Kanonerne tordnet uafbrudt hele Dagen. Der maa dog om Sider blive Fred igen. Det er ikke at forstaa, at den frygtelig Krig skal rase saa længe i det civiliserede Europa. Maaske er det Vorherres Straf, der er kommen over den syndige Menneskehed. Et er sikkert, man bliver ingenlunde et daarligere Menneske ved at gøre et Felttog med. Mangen en, som ikke før har lært at bede, lærer det her.

Det gaar mod Jul. Maaske kan dette Brev endnu naa Jer før Jul. Vort Juletræ er kommet. Daglig ser man Ammunitionsvogne og andre Vogne føre Julegraner med sig. Franskmændene har ikke Juletræer, men noget andet i Stedet for.

Jeg vil haabe, at det nye Aar maa bringe meget godt, og at vi kan mødes friske og sunde igen. – Endnu engang en velsignet Julefest og et godt Nytaar.
Hans.

Jul i fransk Kvarter. I Nærheden af Noyon, d. 24. Decbr. 1914.

Kære Venner!
I Dag er det Juleaftensdag. Vi ligger i en Kælder i en lille By i Nærheden af Noyon. Hertil kom vi i Gaar Aftes Klokken 8. Jeg har aldrig været saa træt som den Dag. Vi marcherede fra Kl. 12 til Kl. 8 med fuld Oppakning. Vejene er saa opblødte, at man vader i Dynd og Ler til midt paa Benene. Den ene var mere træt end den anden, af og til laa der en ved Siden af Vejen, som var løben træt. Han fik saa Lov til at ligge, til alle var forbi og maatte slutte sig til Bagtroppen. Mathias og jeg holdt godt ud, men vi var ogsaa segnefærdige, da vi naaede vor Bestemmelsessted. Vi gaar ikke sammen, men er dog i et Kompagni. Vi er alle blevne fordelte over hele Regimentet.
I skulde have set det Kvarter, som vi skulde sove i den Aften, vi kom hertil. Jeg maatte sammen med en tredive Mand ligge i en gammen Stald. Døren var borte. I Taget var der store Huller, hvor Regnen sivede ned, og Halm var der kun lidt af. At jeg ikke frøs mere den Nat, end jeg gjorde, kan jeg takke min gode Vest, den uldne Hovedvarmer og Tantes udmærkede Halsklæde for.

Officererne tror, at Franskmændene vil foretage et Angreb i Nat, og det er derfor, at vi er kommen hertil, jeg kan ikke godt tænke mig, at der skal kæmpes netop denne Nat, og at det skal blive første Gang, at vi maa med, men vi kommer jo til at tage imod, hvad det saa giver.

Af Krigens Ødelæggelser har vi set en hel Del. Da vi marcherede hertil, kom vi igennem flere Landsbyer, hvis Navne jeg ikke kan huske, hvor de fleste Huse laa i grus, hvad Granaterne havde levnet, var fortæret af Flammerne. Flere Broer var sprængte af Franskmændene og dernæst istandsatte af Tyskerne. De fleste af Beboerne er flygtede. Det er kun de Fattige, der er tilbage.

I Dag har vi det lidt bedre. Vi er flyttet ned i en Kælder. Her var vi det helt hyggeligt. Hvis Franskmændene bare vil lade os fejre Juleaften i Fred. Et lille Juletræ har vi ogsaa faaet herned, og Julelys savnes heller ikke.

Julekagerne, som jeg har faaet hos Dig, skal smage udmærket, og naar vi saa tænker lidt paa Jer derhjemme, skal vi nok komme i lidt Julestemning. Jeg har talt med flere Bekendte, Peter Nissen, Bylderup, Henrik Petersen, Korntved, Thomas Petersen, Lendemark, og I. Henningsen, Rørkær.

De bedste og kærligste Hilsner og de bedste Forhaabninger for det kommende Nytaar.
Jeres Peter Chr.

Hilsener fra Fronten. Skyttegraven ved L. i Frankrig den 24. December.

Kære “Hejmdal”!
Et glædeligt og velsignet Nytaar ønskes “Hejmdal” og alle dens Læsere af os Nordslesvigere i det fjerne Frankrig. I Morges kom vi i Skyttegraven, efter at have haft 4 Dages Hvil i C. Vort Bataillon var saa heldig at have fri i Juledagene. Tidlig om Morgenen den 24. kom vi til C. fra Skyttegravene. Straks begyndte Juleforberedelserne. Om Aftenen fejrede hvert Korporalskab for sig Juleaften med Juletræ paa en festlig Maade. Vi sang baade danske og tyske Julesamler. Ud paa Aftenen besøgte vor Kompagnifører os og sammen med ham sang vi en Julesalme. Tredje Julesag var vi i Kirke, og Præsten talte smukt om Julen. Saaledes forløb Julen bedre for os, end vi havde ventet. Vi er alle ved godt Mod, og sunde og raske er vi ogsaa. Ofte taler vi om vort fjerne Hjemland, og vi haaber, at den Dag ikke skal være fjern, da vi atter faar Fred, og at vi sunde og raske kan samles med vore Kære hjemme.
Venlig Hilsen

Peter Nissen, Nørre Hostrup; Hans Nielsen, Mjøls; Mathias Petersen, Avnbøl; Carl Faudal, Traasbøl; Jørgen Brodersen; Bovrup; Johannes Petersen, Filipsborg; Peter Petersen, Tornskov; Sigfred Hansen, Randerup; Hans Hansen, Haderslev; Peter Sørensen; Haderslev; Morten Bojsen, Frørup; Christian Hansen; Vejbøl.

Frankrig (Aisne), d. 27. December.

Kære “Hejmdal”!
En Tak til “Hejmdal” for alle Nyheder, som Du bringer os. En kærlig Tak til Venner og Bekendte for Kærlighedsgaverne, tillige et godt Nytaar.


Jens Chr. Hansen, Arnitlund; Hans P. Gabelgaard, Endrupskov, Nicolai Hansen, Ensted; Peter Birkedal, Jels Skov; Frans Tønder, Branderup; Laurids Mortensen, Hygum; Nicolai Hansen, Gabøl; Christian Bonde, Gramby; Andreas Jensen, Harreslev; Hans Jørgensen, Ketting (Als); Christian Andersen, Bodum; H. Jensen, Ketting (Als); Otto Estesen, Hjerpsted; Nis Straagaard; Terkelsbøl; Marius Jensen, Andrup, Johan Petersen, Bjerndrup.

Fra Døstrup Sogn.

Af de Indkaldte fra Døstrup Sogn er der ifølge “T. Z.” faldet fra seks. Det er følgende:
Kaadner Ingvart Jørgensen, Tjenestekarl Laust Stavner, Smedesvend Anders Jensen, Købmand Nis Jensen, Kaadner Konstmann, Tjenestekart Lefold.

Landmand Jens Jepsen fra Tevring er i fransk Fangenskab. Han befinder sig paa en Ø paa Frankrigs Vestkyst.

Faldne.

For et Par Dage siden indløb der sørgelige Meddelelse til Bovrup, at to Mand derfra var faldne paa Valpladsen i Rusland, nemlig Gaardejer Jes Fenn, Bovrupkirkevej, og Ungkarl Peter Kauslund fra Bovrup, men Stedsøn af Brøndgraver Hans Jacobsen dersteds; begge er faldne den 15. December. Førstnævnte efterlader Kone og fem smaa Børn. Sidstnævnte tjente før krigen som Hotelkarl paa Jernbanehotellet i Aabenraa.

Banevogter Hans Nielsen, Søst Mark, har modtaget Efterretning om, at hans Søn, Johannes, er falden den 19. December paa den østlige Krigsskueplads. Den Faldne havde været saaret, men var nu vendt tilbage fra Lasarettet til Fronten. Han var 21 Aar gammel.

For et Par Dage siden fik Fru Schæfner i Bjerndrup Meddelelse om, at hendes Mand var falden, ramt af en Granat, ude ved Kanalkysten i Belgien. Den Faldne var født i Haderslev. Han havde været med i et Felttog i Sydafrika og stod nu som Feldvebel ved en Søbataillon. Han havde faaet Jernkorset.

Aftægtsmand Hejsel i Bolderslev modtog forleden et Brev, som han havde sendt til sin Søn, Lorens Hejsel, der er med ved Østfronten, tilbage med Paaskriften; “død”. Da de i 3 Uger intet har hørt fra ham, maa det desværre antages, at denne frygtelige Meddelelse taler altfor sandt.

Der er indløbet Meddelelse fra Yser-Kanalen om, at Gaardejer Laurids Beck fra Fjersted, Spandet Sogn, er falden den 22. December. En Ven af ham har skrevet hjem til hans Familie. Det er et haardt Slag for hans Enke, som sidder tilbage med 5 smaa Børn. Han er den fjerde fra Sognet, som er falden i Krigen.

Yngste Søn af Købmand S. E. Lorensen i Tønder, Lorenz Peter Holt Lorensen, der stod som Frivillig ved et Gardegrenaderregiment, er falden den 15. December, 19 Aar gammel, 5 Kilometer vestfor Petrikov i Rusland.

Ramt af 3 Kugler.

Arndt Thyesens Søn af kastrup, der ligger paa Lasaret i Berlin, er ifølge “Dv.” bleven ramt af 3 Kugler. Thyesen, der er bleven opereret, befinder sig nogenlunde.

En Fredsdag i Krigen

Ved Armébefalingen af 29. December er  –  allerede meddelt – at Fraterniseren med og enhver Tilnærmelse til Fjenden bleven forbudt.

Ikke des mindre, har det sin Interesse at høre om de Tilnærmelser mellem Kæmpende, som særlig i Juletiden fandt Sted paa Vestfronten. I “Vossische Zeitung” gengives saaledes følgende Udtog af et Feltbrev, der er dateret; Skyttegraven, Messines, den 25. Decbr.:

“I Dag den 25., blev der pludselig skreget “Hurrée” fra vore Modstanderes Side. Vi studsede, som ud af vore Musefælder, og se, Englænderne kom os imøde svingende hvide Cigaretter og Tørklæder. Geværer havde de ikke med sig, saa det kunde altså kun dreje sig om en Gratulation – og rigtig! Vi gik dem saa i Møde paa Halvvejen – vi ligger nemlig kun 200 Meter fra hinanden – og Sammenkomsten fandt Sted i Overværelse af Officerer fra begge Sider. Der blev  nu udvekslet Cigaretter, Cigarer og andre Sager. Der blev endog gensidig taget Fotografier; det gjorde mig ondt, at jeg i Øjeblikket ikke havde mit Apparat hos mig. Derpaa begyndte Englænderne at spille Fodbold med en medbragt Bold. Efter Mørkets Frembrud trak begge Parter sig tilbage til deres Saloner med Forsikring om at se paa Grund af Højtiden ikke ville skyde i de første tre Dage. Disse Afgørelser er truffet paa Æresord fra de to deltagende Artilleri- og Infanteriofficerers Side. Franskmændene, der laa et Stykke længere borte og ikke deltog heri, blev hele Dagen beskudt af vort Artilleri. Alle andre og ogsaa vi har hele Dagen bevæget os frit omkring udenfor. En Fredsdag i Krigen. Kun Skade, at det ikke er den endelige Fred.

 

 

8. januar 1915. 300 jernkors til ét regiment.

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen – spredte Notitser

Alene Fodfolksregimentet „Hertugen af Holsten” i Kiel og Rendsborg har faaet tildelt 300 Jernkors.

Der er  indløbet Meddelelse til Gram om, at Ingwertsen af Thiset er falden ved Fronten i December.

Den prøjsiske Regering har for­budt alle offentlige Maskerader, Fastelavnsløjer og forestillinger samt Maskeballer.

8. januar 1915. Jernkorset til Hemming Skov

Senest ændret den 9. januar 2015 10:58

Af Allan Otto Wagner

176’eren Hemming Skov fra Københoved deltog i krigen på Østfronten

Den følgende Dag skulde Kompagniet pludselig træde an til Appel. Jeg blev af Kompagniføreren kaldt frem for­an Kompagniets Front. Anledningen anede jeg intet om.

Iført min forrevne Kappe har jeg nok virket som en lidt ynkværdig Repræsentant for den tyske Armé. Og det var Kappen, det gjaldt i første Omgang; der haglede en ordentlig Ladning af Skældsord ned over mig. Den Kappe, som blev flænget fra øverst til nederst, da Russerne et Par Dage før drev os gennem Pigtraadsforhindringerne, skulde have været sat i Stand. — Et ganske urimeligt Forlangen­de, for hvor eller hvornaar skulde dette vel være sket. I parademæssig Stand var vel ingen traadt an til denne Appel. Vi var alle mere eller mindre pjaltede og snavsede. —

Da Kompagniføreren var naaet til Vejs Ende med sin Gardinprædiken, drejede Vinden pludselig om i et andet Hjørne. Under velvalgte Ord og i meget højtidelige Ven­dinger hæftede han Jernkorset paa mit Bryst. Dette var en Overraskelse, allermest for mig selv. Jeg maatte selv­følgelig tage Konsekvensen: Kompagniets Hyldest. Det var drøjt, for inderst inde var jeg ikke beæret, udgaaet fra et dansk, nationalt vaagent Hjem i Nordslesvig, som jeg var. Tillige var Fortjenesten svær at øjne, idet jeg trykkede mig det mest mulige i Forhaabningen om, at dette kunde være en medvirkende Aarsag til at naa frelst igennem; og i Sandheds Erkendelse skal tilføjes, at Korset ikke foran­drede denne min Indstilling.

Tysk parade Kowno Polen IMG_2011_11_29_5802

30. december 1914. “Verdenskrigen forbudt!” Nyt fra Sønderjylland

Senest ændret den 7. januar 2015 14:04

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Spredte Efterretninger

Hidtilværende Vicefeldwebel i Reserven, Magaard af Fohl, der tidligere for udvist Tapperhed er dekoreret med Jernkorset, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Gaardejer A. Boesen i Haved er død ved Fronten i Nordfrankrig og blev begravet af to af sine Kammerater, L. Jensen fra Hvidding og Nis Muusmann fra Birkelev.

En dansk Karl hos Gaardejer Nis Petersen i Rørkær er bleven udvist fra de nordlige Kredse af Slesvig med 14 Dages Varsel.

Fragtmand Carl Grelle af Rødding er ifølge indløben Efterretning falden paa den østlige Krigsskueplads. Grell, der havde deltaget i Felttoget i Kina som frivillig, efterlader Enke og Børn.

“Verdenskrigen” forbudt

Amtsforstanderen i Skærbæk har tilkendegivet Boghandler Møller, at de i Hefter udkommende Værker om Verdenskrigen nu er forbudt, hvilket ogsaa er Tilfældet med danske illustrerede Blade.

Fra Landdagsmand Nis Nissen

modtog Hejmdal i Gaar en Julehilsen. Han er fremdeles ved Fronten, men har det efter Omstændighederne godt. I sin fritid fanger han vilde Kaniner. For et Par Dage siden havde han tilbragt en behagelig Aften sammen med Dyrlæge Schmidt af Aabenraa, der staar som Overveterinær ved en Kolonne i Nabobyen og i øvrigt ogsaa befinder sig i bedste velgaaende.

Faldne og fangne

Da Gaardejer Jørgen Moos fra Egen i Onsdags var paa Vej til sin Søn, der laa haardt saaret paa Lazarettet i Rosenberg i Schlesien, modtog han Telegram fra Lazarettet, at Sønnen var død som følge af sit Saar. Denne var ugift og blev kun 24 Aar gammel. Hans Lig bliver hentet hjem med J. Staugaards Automobil. En ældre Broder ledsager Bilen paa Turen, som vil tage 7 Dage.

Den 4. December er Ingvard Søberg fra Kelstrup falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev 29 Aar gammel.

Købmand Poul Jensen fra Flensborg, der i de senere Aar har drevet en Fabrik i Kiel, blev for længere Tid siden haardt saaret paa den vestlige Krigsskueplads; den første Juledag afgik han derefter ved Døden under Vejs til Køln. Jensen havde forinden faaet tildelt Jernkorset.

Snedker Christian Petersen og Hustru i Ellum fik ifølge Flensborg Avis Juleaften fra det Røde Kors i Genf Meddelelse om, at deres Søn Nis, som har været savnet siden 6. september, er i engelsk Fangenskab. Han tjente oprindelig ved Bataillonen i Haderslev.

 

2. december 1914. Sønderjylland og krigen

Senest ændret den 14. marts 2016 20:50

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Hjulmager Christensen af Toftlund, der er født i Danmark, meldte sig ved Krigens Begyndelse som frivillig og kom med til Rusland, hvor han mentes at være falden. Nu er der indløbet et Kort fra ham fra Beuthen, hvor han ligger paa Sygehuset, saaret ved et Skud i Foden.

Landboelsmand H. Chr. Hansen Lintrup Mark, har faaet Meddelelse om, at hans Søn, Hans Hansen den 6. Oktober er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Hansen, der ifølge „Flensborg Avis” var Købmand, var ugift. Han fik før sin Død tildelt Jernkorset.

20. november 1914. Sønderjysk pilot. Dansk undersåt udvist.

Senest ændret den 27. februar 2016 14:38

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst orienterede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Spredte Notitser

En Søn af Redaktør Mathiesen er uddannet til Militærflyver paa den militære Flyveskole i München.

En Søn af Rigsdagsmand Hanssen-Nørremølle gør Tjeneste ved Vestfronten som ældste Underofficer

En Søn af den tidligere Amtsforstander i Rødding, den 18-årige Løjtnant Gerd Massow, har faaet tildelt Jernkorset.

En dansk Undersaat, Kusk Anders Nielsen, født i Stubberup 10. april 1836, er efter Landraadens Ordre udvist af Amtsforstanderen i Rumohrsgaard.

Tysk fly 07006F00278
Tysk fly i luften over Vestfronten

 

12. november 1914. Farlig last til Vamdrup – og Pontonbroen retur

Senest ændret den 22. februar 2016 16:38

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis nord for Kongeåen om forholdene i Sønderjylland

Landdagsmand Nissen

i Viby, den bekendte Sønderjyde, har faaet tildelt Jernkorset “for udvist Mod ved en natlig Tildragelse i Belgien.”

En tysk vognladning Vaaben fra St. Quentin til … Vamdrup

En Jernbanevogn ankom i Gaar til Vamdrup fra St. Quentin i Frankrig! Vognen, der var fyldt med Geværer, skarpe Patroner og tomme Patronhylstre, er aabenbart kørt forkert. Udenrigsministeriet vil formentlig træffe nærmere Bestemmelse med Hensyn til dens Tilbagelevering til Tyskland.

Pontonbroen ved Sønderborg

ankom i Lørdags dertil, slæbt af to Dampere. Desuden ankom et Pionérkompagni fra Harburg, som skulle gøre Broen i Stand. Dette Arbejde mentes kun at ville tage et Par Dage. Særlig i Forretningskredse hilstes det med Glæde, at man nu igen kan slippe for Færgeforbindelsen.

Pontonbroen 6a63014
SMS Danzig passerer pontonbroen i Sønderborg

 

 

 

 

10. november 1914. Jernkors og avisforbud

Senest ændret den 22. februar 2016 16:30

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis nord for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen
Advokat Ravn, der ligesom en anden kendt Sønderjyde, Dr. Thomsen i Skærbæk, nu har faaet Jernkorset  i Krigen, er som saaret i Armen af en Kugle vendt tilbage fra Belgien for at komme sig. Jernkorset er ligeledes tildelt Gaardejer D. Andresen i Ravsted ved Aabenraa.

Som en medvirkende Grund for Militærmyndighederne i Slesvig-Holsten til at forbyde Bladet „Hejmdal” og Aflæggeres Udgivelse i 8 Dage anføres ogsaa, at Bladet ikke havde omtalt den tyske Kejserindes 56-aarige Fødselsdag den 22. Oktober.

Kejserinde Auguste Viktoria af Schleswig-Holstein-Sonderburg
Kejserinde Auguste Viktoria

 

25. oktober 1914. Hemming Skov: “Den russiske dampvalse rullede ind over Tyskland.”

Senest ændret den 22. februar 2016 9:52

Af Allan Otto Wagner.

176’eren Hemming Skov fra Københoved deltog i kampene om Warszawa.

Pludselig den 25. Oktober under den megen Raslen tilbage skulde vi afgive Patroner til Kompagnierne, før vi hastede videre. Vi havde sikkert opnaaet at være uheldig og skulde være ”Nachhut”.

Regimentet graver sig ned og holder Stillingen til den 27. om Aftenen; og det var den sidste Modstand for vort Vedkommende paa hin Warszawa-Tur. Fra nu af foregik Retræten helt til den tyske Grænse uden at gøre Front mod Forfølgerne.

At bemægtige sig Warszawa ved en ”Handstreich”, et dristigt anlagt Overrumplingsforsøg, mislykkedes. — Der skal da have været 15 russ. Armekorps samlet omkring Warszawa, og Tyskerne med omkring ved 5 Armekorps vilde være forblødt, om der var blevet fortsat.

Vor Brigade-Kommandør, Generalmajor v. Hahn hev sig, — som vel flere andre — ved dette Foretagende Jernkorset af 1.Kl. Men flest var nok de, der ,,erhvervede” et Træskors.

Men i disse Dage var Tyskerne og Østrigerne altsaa paa Vej hjem over hele Linien med en russisk Hær paa 40 Armekorps i Hælene, og mod Vest udmaledes, hvorledes, den russiske Dampvalse” nu rullede ind over det til Undergang viede Tyskland. Resultatet blev langt under Forventning.

EasternFront1914b

13. oktober 1914. “… iført Dameundertøj med de fineste Brüsselkniplinger”

Senest ændret den 16. februar 2016 8:44

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Nordslesvigske Sygeplejersker i Felten.

De to nordslesvigske Sygeplejersker Frøken Boesen og Frøken Nørregaard er ifølge et i Lørdags indløbet Brev fremdeles paa et Lasaret i Brüssel. De har overtaget Sygeplejen i en Sal med 130 Senge. Fra Salen har det kunnet høre Kanontordenen fra Belejringsarméen ved Antwerpen. Salen er stadig fuld af Saarede. Saasnart nogle af de Saarede er saa vidt helbredte, at de kan sendes videre, faar de andre i Stedet. Pastor Win fra Arrild arbejder ved Sanitetsvæsnet paa samme Lasaret.

Af et feltpostkort.

Ved Aisnefloden, den 20. September.

– – – “Vi er altid i forreste Linje og ser ingen eller kun ødelagte Byer. Efter den sidste haarde kamp gik jeg Dagen efter over Slagmarken for at søge efter en Kammerat som var falden. Da først saa jeg rigtig Krigens Rædsler. Side om Side laa de Døde. Enkelte Steder laa de ovenpaa hinanden. Franskmændene laa hver i sit Hul hele Skyttegraven langs. Ogsaa vore  Kammerater laa nedmejede af Maskingeværerne i fremstormede Skyttelinjer. De laa med to Skridts Afstand. Ja, Krigen er frygtelig, men vi er endnu Optimister, og haaber trods alt, at vi atter vil komme hjem til vore Kære.”

Hjem fra krigen.

Gaardejer Tøge Petersen i Uge er vendt hjem fra Krigsskuepladsen i Frankrig som utjentsdygtig paa Grund af en Hjertefejl. Petersen var Husar og stod ved den Højre Hærfløj.

Ikke savnet.

i Tabslisterne, som blev offentliggjort her i Bladet i Lørdags, stod Reservist Joh. Detlef Kruse fra Løjt opført som savnet. Dette er nok en Fejltagelse. Kruse skriver jævnlig til sit Hjem. Endnu i Søndags Morgen modtog de et Kort fra ham fra St. Trond (Belgien). Han skriver, at han har det godt.

Besøget i Hvidevareforretningen.

Soldaterne fra Bataillonen i Haderslev har ifølge “Schl.Gr.” i et fransk Købmandshus, en Hvidevareforretning, forsynet sig med Dameundertøj. Soldaterne havde som Følge af uafbrudt Kamp og Marchturer ikke haft Tid og Lejlighed til at skifte eller vaske deres Undertøj. Da de saa traf dette Hvidevarehus, skiftede de resolut Undertøj. Der var kun Dameundertøj paa Lager, men man tog til Takke med, hvad der var. “Vi drog atter ud til Kamp, iført Dameundertøj med de fineste Brüsselkniplinger”, skriver en Soldat. En anden Soldat har skrevet, at han haaber at kunne tage de fine Ting med ægte Brüsselkniplinger med hjem til sin Hustru som Krigserindring.

Faldne og Saarede.

Møller Jørgen Thomsen i Ullerup, der under et Slag paa Krigsskuepladsen er bleven let saaret i den ene Arm, skal have faaet orlov for nogen Tid. Konen ventede ham hjem i Søndags Aftes.

En Søn af Smedemester Brandt i Anslet er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. Postsager til ham er komne tilbage den den Besked, at han er saaret. Mærkværdigvis er der paa samme Tidspunkt indtruffet Postsager fra Brandt.

Hans Bilsenack, en Søn af Enke Bilsenack i Haderslev, er bleven haardt saaret af et Skud i Underlivet. Han ligger på et tysk Feltlasaret i Frankrig.

En Søn af Kommuneforstander Hans Melchertsen i Genner er ifølge “A.T.” falden i Frankrig.

I Lørdags Aftes indløb der ifølge “Dbp.” Telegram fra Düsseldorf om, at Købmand H. Hollensen fra Sønderborg var bleven forholdsvis let saaaret i venstre Overarm af et Geværskud. Hollesen, der kun har deltaget i de tysk-franske Kampe en Uges Tid, er under Vejs hjem.

Hans Nissen Hansen fra Brandsbøl og Otte Petersen fra Hagenbjerg er blevne saarede paa den østlige Krigsskueplads., Hans Lorensen og Jørgen Valentim fra Hagenbjerg paa den vestlige Krigsskueplads. Desuden savnes ifølge “S.Ztg.” Jørgen Jepsen fra Brandsbøl.

Udveksling af Fanger over Danmark.

En engelsk Sanitetskolonne paa 157 Mand passerede, efter hvad “Ribe Stitstid.” erfarer, forleden Vamdrup paa Vej til København for derfra at sendes tilbage til England, hvorfra et lignende Antal tyske Sanitetstropper sendes tilbage til Tyskland.

Nordslesvig, Tirsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:

Dr. med. H. Lausten Thomsen fra Skærbæk for udvist Mod som Læge under Krigen i Frankrig.

Kommis Niels Petersen fra Nybøl (Kommis hos Andersen og Christiansen i Aabenraa).

Boghandler Oskar Hollesen, Flensborg, og Niese fra Flensborg, Søn af Konsistorialraad Niese.

Overløjtnant Schwerdtseger fra Sønderborg.

12. oktober 1914. Nyt fra felten: Faldne, sårede, savnede og tilfangetagne sønderjyder

Senest ændret den 16. februar 2016 8:20

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra Vestfronten skriver en Nordslesviger, som tjener i 86. Regiment, at han den 2. Oktober har talt med Hans Lassen fra Sønder Hostrup, som havde det godt. Den 4. Oktober havde han endvidere talt med Schulz fra Kliplev, som var bleven dekoreret med Jernkorset og med Petersen fra Korntved, som var bleven forfremmet til Underofficer. Til det paagældende Regiment var der den Dag ankommet en hel Del nordslesvigske Landeværnsmænd, deriblandt mange Alsingere.

Saaret og fangen.

Fra Jørgen Jespersen, Løjt Skovby, som har været savnet siden 6. September, indløb der i Gaar Efterretninger til hans Hjem. Han blev med en lille Del andre Nordslesvigere saaret i en blodig Træfning den 6. September og faldt derefter i fransk Fangenskab. Han ligger nu paa et Lasaret nede ved Bordeaux og har det i øvrigt godt.

Faldne og Saarede.

Postassistenterne Brors og Dame fra Rødekro er faldne i Frankrig.

Hans Jørgen Skov fra Korup er falden den 18. September i Slaget ved Carlepont. Der er Sørgegudstjeneste i Ravsted Kirke næste Torsdag.

Gæstgiver Thomsen i Vilsbæk har ifølge “A.T.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der var bleven saaret i Benet, er død af Saaret.

Gaardejer Thøge Jakobsen fra Øster Løgum ligger saaret paa Lasaret i Ham i Vestfalen. Han har faaet et Skud i Hovedet. Jakobsen var med paa den vestlige Krigsskueplads.

Der er kommet telegrafisk Meddelelse om, at Købmand Lauritz Winther fra Broager er blevet saaret i Brystet i Kampen ved Roye den 3. Oktober. Kort forinden havde Fru Winter fra sin Mand modtaget en Dagborg, i hvilken han har nedskrevet sine Oplevelser i Felten. Winther, som tidligere har haft Forretning i Gram, havde lige aabnet en ny Forretning i Broager, da han blev indkaldt.

Landsmand Mathias Hansens Hustru i Almsted modtog ifølge “Dvp.” Torsdag Aften Meddelelse fra Slagmarken i Frankrig om, at hendes Mand var falden den 29. September. Hansen havde hidtil været ved Garnisonen i Flensborg, men saa sendt til Belgien, og han ankom, Dagen før han faldt, til Slagfronten i Frankrig. Den Faldne efterlader sig ingen Børn.

Murer M. Tastesen, som har været med i Frankrig, er paa Grund a Sygdom bleven ført til et Lasaret i Frankrig.

I Fangenskab.

Ølbrygger Broder Johannsen fra Løgumkloster, fra hvem man ikke havde hørt fra i længere Tid, har nu skrevet hjem til sin Familie, at han er rask og i fransk Fangenskab; endvidere er ifølge “Fl.Av.” Landmændene Laurids Holm fra Ulstrup og Niels Hagesen fra Vester Terp i Fangenskab i Frankrig.

5. oktober 1914. Faldne og sårede – og pakker til soldaterne.

Senest ændret den 13. februar 2016 20:57

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Den tyske Krigsplan for Russisk-Polen. Berlin, Mandag.

“Times”‘ Korrespondent i St. Petersborg melder, at vigtige militære Begivenheder er nær forestaaende. Efter den russiske Militærsagkyndig Oberst Schumski Bedømmelse var Polen udset til at blive Skuepladsen for det største Slag i denne Krig. Det var Tysklands Hensigt at tvinge Russerne til enten at rømme Galizien eller levere at afgørende Slag. Saa vidt det kunne forudses, vilde Russerne imidlertid undgaa Kollisionen. Tyskerne – fortsætter Korrespondenten videre – viser megen Kamplyst. De forsøgte at erobre Ossowice, som laa ved den anden Ende af Fronten. Tyskerne var tilsyneladende overbevist om, at de vilde sejre i Kampen. I hvert Fald var Udførelsen af den nye og storartede tyske Plan ikke mere fjern.

Den ældste Soldat i de kæmpende Hære er utvivlsomt en russisk Kriger paa 103 Aar, der har meldt sig som Frivillig.

Er Krigen nødvendig?

Valgmenighedspræst Carl Kock, Ubberup, skriver i Højskolebladet.

Jeg ved godt, at mange forsikrer, at Krig kun er en Følge af Synden, den hører med til denne syndige Jords Liv; det kan ikke nytte at ønske den bort. Ja vel, Trældom, Slavehandel, Mishandling og Fornedrelse af Kvinder er ogsaa Følger af Synden. Men alligevel, det er da umuligt, at lade være at ønske denne Ulykke – Krigen – bort. Det er da umuligt for den, der tror paa Gud, at lade være med at bede om Lys og Klarhed, Kærlighed og Fred, saa Menneskene kunde komme til at se denne Ulykkes sande Væsen og Aarsag og mere og mere grue for den, at gøre den sjældnere og sjældnere og en Gange kaste dette frygtelige Aag af sig og sige; nu er Krigen afskaffet.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra Skyttegravene.

I Skyttegravene ved Aisnefloden har en Nordslesviger, hvis Brev vi har haft Lejlighed til at læse, den 26. September talt med Henrik Lorensen, Stenderup, som lige var bleven dekoreret med Jernkorset, Thomsen fra Sønderport, Aabenraa, og Petersen fra Korntved ved Tønder, som alle var sunde og raske.

Faldne og Saarede.

Overlærer Röwerkamp ved Realskolen i Aabenraa er ifølge indløbne Efterretninger falden i Krigen. Han var med i Frankrig og faldt under Kampene den 25. September.

Referendar v. Barm, som i Fjor var ansat ved Amtsretten i Aabenraa, er den 20. September falden ved Aisne. Han førte den Dag et Kompagni af Regiment Nr. 86 og faldt med Hovedet gennemboret af en Geværkugle under Stormen paa en Skov. Kammeraterne fandt ham Dagen efter i Skovbrynet, jordede ham der og satte et Trækors paa hans Grav.

Biskob for Brødremenigheden i Herrnhut og Kristiansfelt, Becker, bekendtgør, at hans Søn, teologisk Kandidat Kurt Becker, er falden i Krigen i Frankrig den 8. September.

Blandt dem, der ligger paa Lasarettet i Sønderborg er ogsaa Landmand Christian Petersen fra Sjellerup, som tillige med sin Broder Peter Petersen deltog i Kampen ved Chauny i Frankrig de 20. September. Chr. Petersen fik en Kugle gennem Højre Haand. Kuglen strøg langs ned ad Siden, gik igennem Lommen, hvor den ødelagde nogle Metalæsker, og satte sig til Slut fast i Bøssekolben. Petersen har været 8 Dage undervejs for at naa herop. Peter Petersen fik i samme Slag et Strejfskud i Kinden, men blev forbunden paa Valpladsen og blev ved Kompagniet. De to Brødre har været med i 10 Slag og Træfninger.

Anbragt paa Lasarettet i Sønderbog er iflg. “Dbp.” desuden Iversen, Sarup.

Løjt, Mandag.

Æg til Soldaterne. Fra Stollig, Skovby og Dyrhave er der iføge “A.T.” blebet afsendt 2 Kasser med i alt 56 Snese Æg til Samlestedet i Altona. Æggene blev samlede og nedpakkede af Mejeribestyreren i Stollig.

Bjolderup. Mandag.

Markedsforbud. Et Kvægmarked i Bolderslev, som skulde have været afholdt den 7. Oktober, er blevet forbudt paa Grund af Mund- og Klovsygen hos Gaardejer I. Clausen sammesteds.

Kliplev, Mandag.

Til Soldaterne i Felten. Vi har modtaget følgende: Lørdag den 3 Oktober afgik den første Sending fra Samlestedet for Gaver til Soldaterne. Sendingen bestod af 44 Par Strømper, i hver par 1 Pakke Cigaretter, 1 Blyant og 3 postkort; 25 Par Muffediser, 13 Par Underbukser, 6 Normalskjorter, 4 Linnedskorter, 6 uldne Trøjer, 3 ildne Halstørklæder, 46 Flasker Saft, 15 Flasker andre Drikkevarer, 220 Æg. Desuden mange andre Nydelses- og Brugsartikler f.Eks. Konserves, Cigarer, Cigaretter, Tobak, Kakao, Chokolade, Suppeterninger, Sæbe osv. En del Beklædningsstykker holdtes tilbage, da Kasserne var fulde. De vil komme med den næste Sending.

Det er en Glæde at se, hvor rigeligt der gives for at berede Soldaterne en lille Glæde, men der er endnu forholdsvis faa Huse, som har givet Bidrag, og der vil derfor forhaabentlig kunne afgaa flere Sendinger. En Tak til alle Giverne fra Samlestedet ved D. Lorenzen.

Nordslesvig, Mandag.

Jernkorset. Grev Christian Schack, Broder til Lensgreve Schack til Schackenborg i Møgeltønder, der gør tjeneste som Løjtnant paa den vestlige Krigsskueplads ved første Ulanregiment. I disse Dage er der kommet Meddelelse om, at Greven har faaet tildelt Jernkorset for udvist Tapperhed.

Endvidere har følgende faaet Jernkorset: Ernst Iplan fra Søst der er med i Frankrig. Han deltog sammen med 12 andre i en Patrouilletur, hvortil alle havde meldt sig frivillig. Af de 13 Mand faldt de 7.

Bygmester Marloth, Sønder Løgum, der er Reservist ved 86. Regiment og har været med i Belgien, hvor man blev saaret.

Kavallerist Hansen, en Søn af Landmand C. Hansen i Sønder Løgum.

Major v. Weber, Sønderborg, der siden Mobiliseringen har været Kommandør for 3. Bataillon af Reserveinfanteriregiment Nr. 75.

Stabslæge ved Bataillonen i Haderslev, Dr. Wetzel og Løjtnant Bøhn fra samme Bataillon. Endvidere Feldwebel Jensen fra 8. og Feldwebel Kolmetz fra 6. Kompagni.

10 Punds Pakker til Soldater. Krigsministeriet har hos Generalkvartermesteren faaet udvirket, at der gøres et Forsøg med Befordring af Privatpakker, indeholdende Udrustnings- og Beklædningsgenstande til en Vægt af indtil 5 Kilogram. Indleveringstiden er foreløbig fastsat fra 19. – 26. Oktober.

 

1. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Flere savnede nordslesvigere var faldet i fangenskab

Senest ændret den 6. januar 2015 9:12

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Sanitetskolonnerne.

Fra en ung nordslesvigsk Gaardejer fra Haderslev Vesteramt, som kører med en Sanitetskolonne, er der indløbet et Brev til Hjemmet, hvori han blandt andet fortæller om et Slag den 19. September, i hvilket Reserve-Regimentet Nr. 86, det Regiment der tæller de fleste Nordslesvigere i sine Rækker led svære Tab.

Brevskriveren udtaler, efter at have beskrevet sine frygtelige Oplevelser, sin store Glæde over, at han den Dag fik Lejlighed til at Hjælpe mange saarede Nordslesvigere, deriblandt ogsaa flere personlige Bekendte. Det var for ham, skriver han, et Lyspunkt midt i Rædslerne. Blandt dem, han opsamlede paa Slagmarken, var Gaardejer Jakob Jensen, Bøllinggaard. Han var heldigvis kun lettere saaret. Brevskriveren kørte ham selv til Lasarettet, og han havde det da godt efter Omstændighederne.

Dagen efter Slaget traf han blandt andre Gaardejer P. Jensen, Stenderupgaard. Han var kommen uskadt fra Slaget, var sund og ved godt Mod.

I hollandsk Fangenskab.

Blandt de Savnede opførtes i sin Tid Christen Brang fra Stolbro i Egen Sogn, om man hørte i lang Tid intet fra ham derhjemme, ventede heller næppe at høre fra ham mere. Forleden Dag fik man et Brev fra ham, hvori han meddelte, at han befandt sig i bedste Velgaaende i i hollandske Fangenskab. Under en Fægtning var han og et Par Kammerater, uden at de mærkede det, kommen over den hollandske Grænse, hvor de saa blev afvæbnede og taget til Fange.

Vi behøver vil ikke at tilføje, skriver “Dbp.”, at der blev Glæde over igen at høre fra en, man allerede havde begrædt som død.

Saarede.

Aftægtsmand L. Koch i Kliplev har en Søn og en Svigersøn, som ifølge “Fl.Av.” begge er i Krigen har misten en Finger, Sønnen Tommelfingeren paa venstre Haand og Svingersønnen Langefingeren paa højre Haand.

Advokat Dr. Johannsen i Sønderborg, der har deltaget i Krigen i Belgien og i Frankrig, er vendt hjem. Dr. Johannsen har ifølge “Dbp.” været saaret og har ligget paa Lasaret i Køln.

Til Reserve-Lasarettet i Rosengade i Sønderborg er der indtruffet en Del Saarede. Slægtninge og nærmere Bekendte kan ifølge “S.Z.” besøge dem Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra Klokken 2 til 4.

Musketer Maaszmann, Søn af rentier Maaszmann i Flensborg, er ifølge et Brev, han har sendt hjem, bleven saaret i Benet og derpaa sammen med flere andre Kammerater kommen i fransk Fangenskab. De bragtes ifølge “Fl.N.Z.” til Fortet Blaye i Nærheden af Bordeaux.

Saaret hjem fra Krigen.

Træskomand Hans Sørensen fra Gramby er vendt saaret hjem fra Slagmarken i Frankrig. Sørensen er saaret i Ryggen af en Granatstump.

I engelsk Fangenskab.

En glædelig Efteretning modtog ifølge “S.Z.” Retskonsulent Arnold Jensen i Sønderborg. Hans Søn Frederik havde været med paa Krydseren “Mainz”, der gik under ved Helgoland. Han stod i den 6. Tabsliste opført som “savnet”. Nu har han meddelt sine Slægtninge, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er i god Behold.

Faldne i Frankrig.

Major v. Meding, Sønderborg, der i et halvt Aar havde kommanderet 3. Bataillon af Regiment “Kønigin” er falden den 20. September om Morgenen ved en Fægtning i Frankrig. Bataillonen stormede en af Franskmændene besat Skov. Majoren blev da ifølge “S.Z.” saaret ved et Skud paa højre Side i Brystet. Et Kvarter senere døde han.

Niels J. Skibild fra Lindtrup Sogn er den 9. September falden i en Kamp i Frankrig. Han ramtes af et Geværskud i Brystet.

Endvidere er Reserveløjtnant Carl Hansen fra Kristiansfelt falden den 16. September ved L’Aigle i Nordfrankrig. Han var næppe 28 Aar gammel.

Sammen ind og sammen saaret.

Gaardejer Jørgensen fra Tandsgaard fulgtes, dengang Krigen kom, med sin Røgter til Flensborg. Der kom de ikke alene til samme Kompagni, men blev Sidemænd. Siden fulgtes de af i flere Træfninger og Slag. Forleden hørte man igen fra dem; da var de begge ifølge “Fl.Av.” blevne saarede og laa sammen paa Lasarettet. Begge er dog heldigvis kun let saarede.

Officererne i den tyske Hær. Den tyske Hærledelse har udstedt Bestemmelse, hvorefter Adgangen for Menige og Underofficerer til Officerstillinger lettes.

Gamle Uniformer. Gennem “Wolff’s Bureau” opfordres Familier, der har gamle Uniformer liggende, til at skænke dem til Udfyldningstropperne, hvor de kan bruges til at beklæde de Frivillige, som melder sig.

Nordslesvig, Torsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Løjtnant i 29. Infanteriregiment Theodor Krause, Søn af afdøde Herredsfoged Krause i Toftlund. Peter Bruhn, Søn af Amtsforstander Bruhn, Skovbølgaard. han er med paa den østlige Krigsskueplads. Nis Bøgh fra Haderslev, der tjener ved en bajersk Brigade. Han forfremmet til Underofficer den 3. September. Jernkorset fik han den 24. September. Ritmester v. Esmarch, Rinkenæs. Overløjtnant Adolf v. Tschirschnitz, Søn ad den afdøde Landraad i Sønderborg.

En Skildring fra Kampene paa Vestfronten. Tilladt af det militære Prøvelseskontor i Berlin. Hvd. Tlgr. Kont. (Særtelegram til “Hejmdal”) Berlin, 30 September.

Den haarde Kamp mellem Oise og Marne nærmer sig sin Afslutning. De franske og engelske Tropper er udmattede. Tyskerne modtager stadig Forstærkninger, bliver udmærket forplejet, et godt indkvarteret og har bevaret den gamle Angrebslyst.

Fra en Officer, som staar i forreste Slaglinje, har vi modtaget efterfølgende Skildring fra de sidste Dages Kampe:

Naar man ser tilbage paa den sidste Tid, maa man egentlig forbavses over, hvad Mennesker og Dyr kan udholde, naar det er nødvendigt. Ved saa store Kavallerimasser, som vore Kavallerikorps er, er det især oprivende, at man altid paa Grund af Kavalleriets store Bevægelighed dirigeres til de Steder, hvor Stillingen er kritisk, for derpaa, saasnart Sagen er ordnet i Ilmarcher, at blive kastet et andet Sted hen, hvor det gælder at faa et Hul udfyldt.

Af de ubehagelige Fægtninger af denne Art havde vi forleden Dag, da vi havde faaet Ordre til at opholde Fortropperne af tre Arméer, hvad ogsaa med store Tab lykkedes os en hel Dag. Det var særlig Skytterne, det gik ud over. Hvor flinkt Folkene kunde optræde, havde jeg selv Lejlighed til at iagttage, da jeg den nævnte Dag var kommanderet til Nærrekognoscering for Bataillonen med min Deling. Det er en haard Prøve for Infanterister at maatte skyde roligt, naar det bliver beskudt fra næsten alle Sider, hvad der her ganske særligt var Tilfældet. Desværre maatte vi saa tilsidst alligevel gaa tilbage, da der paa den anden Side stod ti mod en, og vi desuden ikke forud var forberedt paa varig at holde Stillingen. Af den Slags Fægtninger har vi allerede nu oplevet et stort Antal. Smaating, hvori kun nogle enkelte Eskadroner deltager, og dertil hører særlig Rekognosceringer, hvor vi trænger frem med Magt og ved en lille Fægtning skaffer os Luft for Rekognosceringen. Under et saadant Togt, hvori vor Eskadron og en anden deltog, faldt B. Heldigvis var han straks død. Der raadede en lidt lystelig Stemning blandt os, da vi foran Eh. fik Odre til med Magt at tage Overgangen ved Eh., de var bleven meldt besat af Fjenden. Foran marcherede Eskadronen W., saa kom den lette Gnisttelegrafstation og bag denne vor Eskadron. Efter næppe en Times Ridt kom det allerede til en Kamp med civile Cyklister, som af den franske Hær til en vis Grad bliver benyttede til Rekognoscering. Da de ikke standsede, efter at vi havde raabt “Holdt!” skød vi efter dem med Pistoler, hvorved en saaredes haardt og en blev taget til Fange, to undslap desværre. Dette var allerede et sikkert Tegn paa, at der var noget paa Færde. Da vi nu kom til den næste By, faldt der allerede enkelte Skud forude. Sog. der var redet et Stykke forud, meddelte os, at B. var falden. De havde set, hvorledes en Beboer pludselig havde vinket med et tysk Officersflag, og i samme Øjeblik var der begyndt en rasende Skydning. Vi besatte nu Byen, tog den Karl, der havde vinket med Flaget, til Fange og skød ham, derpaa afsøgte vi alt.

Imidlertid var den anden Eskadron bleven indviklet i en meget livlig Kamp. Vi kom den til Hjælp. Det var en behagelig Situation. Det gik kun langsomt fremad med Gnisttelegrafstationen. Egnen var omgivet af Skove, og vi havde den Følelse, at vi stod overfor en rasende Overmagt. Heldigvis havde Englænderne lidt saa store Tab ved de foregaaende Dages Kampe, at de ikke følte stor Lyst til omfattende Bevægelser. Det lykkedes os at faa vor Rekognosceringsafdeling trukket tilbage igen og endog at medtage fore Saarede. Vi lagde dem først paa Hestene, og de holdtes saa fast af 2 mand, som red paa hver sin Side af dem. Man maa nemlig passe nøje paa hos Englænderne at faa alle med, da de skyder alt, hvad de faar Øje paa.

Man har mattet ændre sin Anskuelse om en engelske Hær meget paa visse Punkter. I Fægtningen viser Franskmændene egentlig langt mere paagaaenhed. Billedet gentager sig stadig. Saa længe de kan gaa angrebsvis frem, gaar de oftest dumdristigt paa og er ikke bange for Tab. Viser der sig dernæst Vanskeligheder, tiltrædes altid Tilbagetoget noget vel overilet.

Jeg har selv flere Gange haft Lejlighed til i Afstand at iagttage Patrouillefægtninger. Det ser ligefrem løjerligt ud, naar de smaa, sorte Punkter, der danner Skyttekæden, lige med et i største Hast viger tilbage. Desværre er det jo ikke alle Vegne gaaet saa let, skønt Stillingen aabenbart er ret gunstig.

Hvor de Døde er faldne. Generalkommandoen bekendtgør, at det er tilladt i Dødsannoncerne over de Faldne at meddele Navnet paa det Sted, hvor den Afdøde er falden, saa fremt de officielle Tabslister allerede har nævnt vedkommende Stednavn.

30. September: Nyt fra Hejmdal: Om understøttelsen til de indkaldtes familier og udpluk fra feltbreve fra nordslesvigere

Senest ændret den 6. januar 2015 9:09

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Kredsdagsmøde. En Assistentslæge paa Sygehuset. Hjælp til de Indkaldtes Familier – Grusgraven i Uge.

Aabenraa, Tirsdag.
I Eftermiddag afholdtes et Kredsdagsmøde paa Kredshuset. Landraad Siemon aabnede Mødet. Første Punkt paa Dagsordenen var Forelæggelse af

det reviderede Aarsregnskab for 1913.

Landraaden udtalte, at det stillede sig noget gunstigere end ventet, idet der var et Overskud i Forhold til Budgettet paa over 15,500 Mk. Med Hensyn til Kredsens Smaabaner udtalte Landraaden, at det vilde være nødvendigt at foretage Reformer, men det var nu ikke Tidspunktet til at komme ind paa en Drøftelse herom. – Uden nogen Forhandling godkendtes derefter Regnskabet.

Valg.

Til Medlem af Udvalget for Levering fra Landet ved Mobiliseringen nyvalgtes Gdr.. Schmidt, Løjtkirkeby. Til Stedfortrædere valgtes Gdr.. D. Reben, Kolstrup, og Amtsforstander Andresen, Hovslund. De andre Medlemmer af Udvalget er Gdr. Jep Schmidt, Stollig, Gdr. Spies, Aarup, og Rentier Jørg. Iversen, Svejrup.

Som Følge af den nye Brandsynslov, der traadte i Kraft til første April, var det blevet nødvendigt at fortage Valg af nye Brandsynskommissioner. Kredsen deles i 18 Distrikter, og hver Brandsynskommission bestaar af 3 Medlemmer med 2 Stedfortrædere. Saa vidt muligt blev de gamle Brandsynsmænd efter Kredsudvalgets Forslag Medlemmer af de nye Brandsynskommissioner. De af Kredsudvalget foreslaaede Mænd valgtes.

Kredsen skal efter den nye Lov betale Omkostningerne, der overlades til Kredsudvalget at bestemme Dagpengenes Størrelse, der hidtil havde været 4,50 Mk. for en hel Dag og 3 Mk. for en halv.

En Assistenslæge ved Kredssyghuset.

Allerede ved sidste Møde var Spørgsmaalet om Ansættelse af en Assistenslæge ved Sygehuset blevet drøftet. Der var nu stillet direkte Forslag derom. Assistenslægen faar fri Bolig og frit Underhold og 1800 Mk. om Arret. Landraaden fremhævede, at der var for meget at gøre for én Læge paa Sygehuset, og det var endvidere nødvendigt, at dér boede en Læge her. Forslaget vedtoges. Den nye Assistenslæge bliver Dr. Ipland.

Understøttelsen til de Indkaldtes Familier.

Man kom nu til Dagsordenes vigtigste Punkt:Understøttelsen til de Indkaldtes Familier i Trangstilfælde. Den herom af Rigsdagen vedtagne Lov bestemmer, at Mindstebeløbet, som en Hustru i Trangstilfælde har Krav paa, er 9 Mk. maanedlig i Maanederne Maj-Oktober, og 12 Mk. maanedlig i November-April, og desuden 6 Mk. for hvert Barn under 15 Aar. Dette Statsbidrag slaar ikke til, og Kredsudvalget havde derfor besluttet at forhøje det indtil det dobbelte af Kredsens Midler, og efter denne Skala var der blevet udbetalt Hjælp for de forløbne 2 Maaneder. Men det var alligevel blevet uforholdsmæssig meget, idet der jo maatte betales maanedlig:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30 Mk.          36. Mk.
”                 ”     og 2 Børn         42 Mk.          48 Mk.
”                 ”     …
”                 ”    og 10 Børn       138 Mk.        160 Mk.

I Stedet for havde Kredsudvalget nu foreslaaet at udbetale Hjælpen efter følgende Skala:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30   ”             36.   ”
”                 ”     og 2 Børn         42   ”             48    ”
”                 ”     og 3 Børn         50   ”             56   ”
”                 ”     og 4 Børn         56   ”             62   ”
”                 ”     og 5 Børn         62   ”             68   ”
”                 ”     og 6 Børn         65   ”             71    ”
”                 ”     og 7 Børn         68   ”             74   ”
”                 ”    og 8 Børn          70   ”             76   ”
”                 ”     og 9 Barn         72   ”             78   ”
”                 ”     og 10 Børn       74   ”             80   “

 

Landraaden oplyste, at Kredsen maa betale disse Penge forud, ogsaa Statens Bidrag. Maaske Staten nok kan yde Forskud, men det er ikke sikkert, at det vilde kunne ske før Regnskabsaarets Slutning. Det vilde derfor være nødvendigt at optage et Laan. Men det vilde blive ret dyrt; under 6 pCt. var der for ingen Penge at faa.

Der var hidtil i Kredsen ydet Understøttelse i 744 Tilfælde. For August og September Maaned var der blevet udbetalt godt 50,000 Mk. Efter den nye Skala vilde det for Oktober blive ca. 31,000 Mk. og for November ca. 35,000 Mk. Mand kunde jo nemlig gaa ud fra, at der stadig vil komme flere Andragender om Hjælp.

Kredsdagsmand H.P. Hanssen fandt, at det var retfærdigt, naar der ikke blev betalt fuldt saa meget for de sidste Børn, men han fandt dog Nedsættelsen fra de 6. Barn efter den foreslaaede Tarif for stor, idet der kun betales 3 M. henholdsvis 2 Mk. i Tilskud fra Kredsen for hvert Barn. Og da der ikke findes mange saa børnerige Familier, vil det jo ikke spille nogen økonomisk Rolle for Kredsen. Sagen kan ogsaa ses fra et andet Syndpunkt. Medens Staten betaler et bestemt Bidrag, er Kredsens Bidrag efter den foreslaaede Tarif stærkt aftagende, saaledes for Oktober Maaned:

Staten              Kredsen                             Staten                  Kredsen
9 Mk.                9 Mk.                                  45. Mk.                20 Mk.
15  ”                  15  ”                                      51  ”                      17   ”
21  ”                  21  ”                                     57  ”                      13   ”
27  ”                 23  ”                                     63  ”                      9     ”
33  ”                 23  ”                                     69  ”                      5     ”
39  ”                 23  “

  Jeg foreslaar at forhøje Tariffen fra det 6. Barn opefter paa følgende Maade: (Tallene i Parentes er Kredsudvalgets Forslag.)

                                                   Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Mk.              Mk.
Til Hustruen  og 6 Børn         67 (65)          73 (71)
”                 ”     og 7     ”             72 (68)          78 (74)
”                 ”    og 8      ”             77 (70)          83 (76)
”                 ”     og 9     ”             81 (72)          87 (78)
”                 ”     og 10   ”             85 (74)          91 (80)

Landraaden mente, at Kredsens Bidrag var nogenlunde retfærdige, men principielt vilde han ikke stille sig afvisende overfor den foreslaaede Forhøjelse.

Borgmester Richmers indtog omtrent samme Standpunkt, men henviste til, at Hjælpen ydes, fordi Forsørgeren var draget i Felten, og en Mand tjente jo ikke større Løn, fordi han var Fader til 10 Børn, end hvis kan kun havde et Par Stykker.

Kredsdagsmand Kr. Nissen, Brunde, støttede H.P. Hanssens Foreslag, men mente derimod, at der maaske kunde tages lidt fra, hvor der kun var et Par Børn.

Kredsdagsmand Bruhn, Skovbølgaard, henviste til, at Konen maske vilde faa det rigeligere end ved Mandens Fortjeneste og vænne sig til Vellevned, og det var jo ikke Meningen.

Landraaden udtalte sig bestemt imod Nissens Forslag om at nedsætte Bidraget, hvor der kun var et Par Børn. det samme gjorde Kredsdagsmand Slagter Toft, der i øvrigt støttede H.P. Hanssens Forslag.

Dette vedtoges derefter enstemmigt, lige som det til Forslaget nødvendige Laan.

4000 Mk. til Hjælp til Østpreussen.

Et Forslag om at yde et Bidrag paa 4000 Mk. til de ved Krigen Skadelidte i Østpreussen bevilgedes uden Forhandling efter et kort Motivering af Landraaden.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Fronten i Frankrig.

– – – Jeg har i Dag modtaget Post fra Eder, hvilket er en stor Sjældenhed. Jeg blev meget glad derfor. Jeg fik 10 Kort og et Brev fra Eder, et Kort fra mit gamle Kvarter i Aachen og et Kort fra Onkel og Tante. Alligevel tror jeg, at en Del Postsager til mig ved en Fejltagelse er kommen sammen med dem, der gaar tilbage til de Saarede og Savnede, som nu desværre udgør den største Del af vort Kompagni.

Vi har haft svære Tab. Først ved Tirlemont imod Belgierne, saa ved Mons imod Englænderne. Der faldt min gode Ven og Kammerat M. Jessen den 23. August. Derefter havde vi lange Marchture helt ned efter Paris.

For godt fjorten Dage siden var vi i Kamp med Franskmændene i en Skov. Der kom vi i en forfærdelig Granatild. Himmel og Jord var i et. Granatstumper og Shrapenells fløj omkring os. Jorden blev revet op. Luften var saa kvalm og tyk, at vi knap kunde aande, og rundt omkring mig faldt mine Kammerater i Hobetal. Noget saa forfærdeligt har jeg aldrig kunnet tænke mig, og Gud give, at jeg i Fremtiden aldrig mere maa opleve noget lignende.

Først i denne Maaned blev vor Afdeling 45 Mand stærk sendt hen for at holde Øje med en Bro. Paa Tilbagevejen blev vi omringede af Franskmænd og Englændere, og Vejen blev os afskaaret. Kun 5 af os, deriblandt jeg, kom lykkelig gennem Kugleregnen. Vi skjulte os derefter i en Skov til Luften atter var bleven ren. Resten blev taget til Fange. Deriblandt var desværre vor Ven J.A. og Hans Tiedemann. De er vistnok nu i England. Forhaabentlig har de det godt.

Alle de gode Skovbyer er nu borte. Rasmus Vinter saaret, Hans Tiedemann fanget, Anders Christiansen, Lærer Andersen, Marius Vind og P. Aarup ligger paa Lasarettet. Hvordan det gaar Rasmus Mathiesen og Chr. Vind ved jeg ikke. Fætter P. fra Djernæs er i bedste Velgaaende *). Vi er nu paa Grund af Tabene kommen i reserven og har ligget her roligt i tre Dage, hvad der passede os godt. Det regner hver Nat, men jeg kryber sammen under Teltet med mine nye Venner Brødrene Skødt fra Bramdrup.

*) Efter senere Meddelelse er Fætteren P. Paulsen fra Djernæs falden i Frankrig den 19. September.

Det er knapt med Brød, da Englænderne har taget Redskaberne til Feltbageriet. Vi snakker tidt om, hvor dejligt det vilde være, hvis vi havde en Tallerken Boghvedegrød. Gid vi snart kunde komme hjem.

Det glæder mig, at Høsten er gaaet rask for Haanden. Penge bruger jeg ikke. Mange Hilsner – – –

Saaret og i fransk Fangenskab.

Enkefru Holst i Aabenraa fik i Dag et Kort fra sin Søn, Bankassistent Jørgen Holst, som før er meldt saaret og savnet. Jørgen Holst meddeler, at han som saaret er falden i fransk Fangenskab. Han er nu oaa et Hospital i Frankrig og har det efter Omstændighederne godt.

Faldne og Saarede fra Flensborg og Omegn.

Løjtnant Adalbert von Kraewel fra Flensborg, Sømaskinistlærer v. Kraewels eneste Søn, er falden paa den vestlige Krigsskueplads den 22. August. Købmand Autzen fra Flensborg, der var Reserve-Overløjtnant, er falden i Frankrig den 17. September. Otto Faul fra Kobbermøllen i Flensborg er kommen haardt saaret hjem, og Bogholder Schenke, Flensborg er ogsaa bleven haardt saaret.

Fra Ringenæs Sogn.

Fra Ringenæs Sogn skrives til “Fl.Av.”: Her fra Sognet har Krigen desværre allerede krævet mange Ofre, baade af Døde og Saarede. I Søndags modtog Landmand Jes Paulsens Hustru paa Dalsgaard et Brevkort fra sin Mand, som var skrevet med en fremmed Haandskrift, og hvorpaa der meddeltes hende, at Paulsen lykkelig var ankommen til Hamborg og sandsynligvis snart ville komme hjem. Ogsaa han er antagelig saaret.

Haderslev Kreds.

Blandt de Faldne paa den vestlige Krigsskueplads er Kaptajn Pohl fra Bataillonen i Haderslev. Bagemester Stein, Aastrup, er kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads som saaret. Postbud Wæger fra Vonsbæk er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)

Ikke falden, men paa et fransk Lasaret.

Banevogter Aug. Knudsen i Mosebøl ved Skærbæk fik i Lørdags et Brev og en lille Pakke tilbage, som han havde sendt sin Søn, der er med i Krigen i Nordfrankrig. Paa Brevet stod bemærket “Savnet” og paa Pakken “Falden”. Samtidig fik Soldatens Søster, som tjener i Skærbæk, et Brev tilbage, som hun havde sendt ham, og paa dette stod bemærket “Feltlasaret”, og i Mandags fik Forældrene atter et Brev tilbage hvorpaa der stod “Falden”.

I Tirsdags Morges ankom der imidlertid Brev fra Sønnen, hvori han meddeler, at de den 6. September havde været i et meget haardt Slag, hvor der faldt særlig mange og han var ogsaa selv blevet saaret ved et Skud, der gik gennem Næsen og ud af Baghovedet. Han blev opsamlet af Franskmændene og opholdt sig nu som Fange på et fransk Lasaret i Bordeaux, hvor han blev meget venlig og godt modtaget. I Brevet, som var skrevet den 18. September, meddeler han endvidere, at han nu er i Bedring og har det godt.

Saarede i Krigen.

Gaardejer Cristian Johnsen i Nørre Hostrup, Egtvad Sogn, vendte i Lørdags som letsaaret hjem fra den vestlige Krigsskueplads.

Advokat Spannuth fra Rødding er bleven haardt saaret i kampen ved Østgrænsen. Spannuth, som for et halvt Aars Tid siden nedsatte sig som Sagfører i Rødding, blev ved Krigens Udbrud nødviet til en Datter af Kredsdagsmand Koch, Mariegaard.

Gaardejer Peter Dam fra Branderup er vendt saaret Hejm fra den vestlige Krigsskueplads. Han har faaet en Kugle i Hoften. Dam kørte med en Bagagevogn. En dag blev hans Kammerat og begge Heste for Vognen skudt. Denne Gang slap han, nu er han selv vendt saaret Hejm.

Kaadner Hans Mathiesen fra Sundsmark er bleven saaret under Kampene i Belgien. Han er bleven ført til et Lasaret i Flensborg.

Gaardejer R. Tychsen paa Høitvanggaard (Lintrupegnen), som var med ved Kampene mod Vest, er bleven saaret.

En Øgelse af Foderforraadet anbefales. For at øge Foderforraadet henholdsvisk sikre et Foderforraad tidlig næste Foraar anbefales det nu at saa tidligt Foraarsgrøntfoder, f. Eks. tidlig Rug med Vikker, Raps med Foderrug o.s.v., at lade Græsgangene benytte saa længe som muligt nu i Efteraaret af Svin. Korn til Menneskeføde bør ikke fodres op paa Kreaturerne. For endvidere at sparre anbefales det at benytte Strøelse fra Skoven, Lyng, Kartoffeltoppe. Hestekastanier, Agner og Bog anbefales til Hjælp til Svinefoder. Svinene kan ogsaa drives ind i Skovene.

Bevtoft, Onsdag.

Gaver til Soldaterne. (Dv.) I Bevtoft og Tirslund Sogne er der indsamlet til Krigssygeplejen og indsendt fra Præstegaarden:
7 Normalskjorter, 6 Par Underbenklæder, 79 Lagner, 49 Pudebetræk, 7 Dynebetræk, 37 Skjorter, 28 Par Strømper, 86 Lommetørklæder, 129 Haandklæder, 6 Pakker Forbindstof, 1 Uldtæppe, samt i Penge 199 Mark, 55 Flasker Vin og Frugtsaft. Til Indkøb af Uldgarn til Strømper indkom 83 Mark foruden en Del Uldgarn. Alt forarbejdes til Strømper, Muffediser og Mavebælter.

Nordslesvig, Onsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Postbud H. Meier i Nibøl, der er blevet saaret i Frankrig og for Tiden ligger paa Lasaret. Forvalter Johs. Callsen, Graasten (Søn af Amtsforstander Callsen i Ølsby). Læge Dr. Grevsen i Skærbæk, der er Stabslæge ved Fodartillerireg. i 10. Armékorps. Grevsen staar ved den anden tyske Hær i Frankrig. Andreas Nissum, en Søn af Landmand Martin Nissum i Arnum.

 

 

 

29. September 1914. “Jeg har her i Kompagniet mange, som taler Dansk og flere gode Kammerater. Vi deler alt med hinanden.”

Senest ændret den 21. august 2022 23:16

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Paa Feltvagt.

Ved Mons i Belgien, hvor der var Kamp mellem os og Englænderne, laa vi i anden Linje, men i meget heftig Shrapnellild. Der blev Chr. Petersen saaret. Vi er nu næsten ødelagt af anstrengende Marchture. Vi gennemstrejfer Landet paa Kryds og tværs, hver Dag marcherer vi ca.40 Kilometer. Vi kommer sjældent til Ro før Kl. 10-11. Hver Morgen skal vi op kl. 3½. Mange, mange bliver tilbage som Fodsyge. men parolen er altid: Fremad!

Jeg hørte en Flyverofficer udtale: Hellere lader vi det halve af vort Kompagni ligge i Vejgrøften, end at det bagefter falder i Kampen. Sagen er nemlig den, at paa Grund af denne hurtige, i Historien enestaaende Fremmarch, faar den tilbagegaaende Fjende ikke et Øjeblik Ro til at samle sine Kræfter. Denne hurtige Fremmarch, udtalte Flyverofficeren videre, har sparet os for mange Fægtninger.

Nu er jeg paa Feltvagt, og her har vi det godt, hvad Føden angaar. Alle Butikkerne er plyndrede, men Vin har vi nok af. I Formiddags lavede vi Te og fyldte Rødvin i. Det smagte fortrinligt. Til andre Tider har vi ingen Ting. Det gaar op og ned.

Det gaar man saadan, at for hvert Øjeblik, der gaar, bliver det mig mere og mere uforklarligt, hvordan de Ledende kan forsvare det, at lade det komme til en saadan Krig. Naar man er Vidne til al den Elendighed som en Kamp fører med sig – se Saarede som ligger og hyler, Indbyggerne, som flygter i Flokkevis medførende deres dyreste Ejendele – saa har man set nok af Krigens Skyggesider. Man bliver baade blød og haard i sin karakter. Blød, da man atter og atter deler til det sidste Stykke med sine Kammerater, haard, da man ikke tænker sig det mindste ved at skyde Mennesker ned. Det er som paa en Klapjagt. Ved O. brød Belgierne en for en ud af Skyttegravene og en for en faldt de. Men Løsnet er altid: Fremad! Fremad!

Jeg har her i Kompagniet mange, som taler Dansk og flere gode Kammerater. Vi deler alt med hinanden.

Jeg forstyrres stadig i mit Skriveri af Civilister, som vil passere igennem Feltskift, for her maa ingen komme igennem uden Pas eller anden Legitimation. Jeg maa saa først langt og bredt forklare dem det paa fransk. Men med det franske Sprog gaar det ellers helt godt. Jeg kan blot ikke huske alle Gloser.

R. kom lige tilbage fra sin Feltvagt. Han ligger her ved Siden af og vasker sin Skjorte. Jeg fik min vasket i Gaar efter at have haft den paa i tre Uger. Det var velgørende.

Vi har her paa vor Feltvagt været heldig med at kapre et Bord og et Par Stole. Lige kommer en Soldat slæbende med en stor Krukke Honning. Hvor det kommer fra, det tales der aldrig om. C’est la guerre, som vi plejer at sige til Indbyggerne for at berolige dem.

Krigsfangernes Forplejning i Tyskland. Berlin, 28. Septbr. (W.B.)

I  anledning af Bladudtalelser om, at der bliver sørget godt for Krigsfangerne hos os, meddeles der fra underrettet Side følgende:

Omkostningen ved Forplejningen af den enkelte Krigsfange beløber sig henved 60 Penning pr. Dag. For saa vidt muligt at dække disse Omkostninger, bliver Fangerne uden Undtagelse sat til at udføre nyttige Arbejder. Særlige Begunstigelser er fuldstændig udelukkede. Naar der købes Te, Kakao og Smør til Krigsfangerne, drejer det sig om Forplejningen af Syge og Saarede, der paa Grund af Lovens Forskrifter maa nyde en særlig Begunstigelse.

Aabenraa, Tirsdag.

I engelsk Fangenskab. Købmand Hansen (Hansen og Speekhahn) her i byen har i Dag faaet et Brevkort fra sin Søn, som han var urolig for, da han ikke havde hørt fra ham i lang Tid. Sønnen, der var Jæger, havde været med i Belgien og Nordfrankrig, men var nu i engelsk Fangenskab.

Broager, Tidsdag.

I fransk Fangenskab. Amtsforstander Hansen Midtskov har 3 Sønner hos Gardejægerne. Den næstældste, Christian, er blevet saaret ved de sidste Kampe og ifølge “S. Ztg.” desværre kommen i fransk Fangenskab.

Dybbøl, Tirsdag.

Død paa Lasarettet. Fra Dybbøl Sogn meddeles “Dbp.”, at Andr. Mussmann i Lert, tidligere i 3-4 Aar paa Dybbøl Mølle og en Tid lang Formand for Dybbøl Sogns Afholdsforening, er bleven haardt saaret i Belgien den 26. August og afgaaet ved Døden den 5. September i Køln. Desuden er Maskinst Klaussmann, Dybbølhøj, bleven haardt saaret.

Sønderborg, Tisdag.

Faldne i Krigen. Overlærer ved Realskolen Dr. Driver, der var Løjtnant i Reserven, ved 85. Infanterieregiment, er falden den 23. August under en Kamp med Englænderne sydfor Mons. Endvidere er Skovrider Karl Arnold Plaas, der var Kaptajn i Reserven i Jægerbataillon Nr. 10, falden. Den 16. September er Enaarig-Underofficer Carl Lorentzen falden.

Egen Sogn, Tirsdag.

Falden. (Dbp.) Postbud Breum i Guderup er efter Meddelelse til Hjemmet bleven saaret i Krigen og senere afgaaet ved Døden paa et Lasaret.

Haderslev, Tirsdag.

30 Breve og Kort paa en Gang modtog ifølge “Dv.” en Købmand her fra Byen, der deltager i Krigen i Frankrig, og fra hvem hans Forældre for nylig har haft Brev. Som bekendt har vore Soldater i Breve hjem ofte klaget over, at de ingen Efterretninger modtog hjemmefra. Man vil se, at de afsendte Breve og Kort omsider kommer de paagældende i Hænde, om end sent.

Faaet Jernkorset. (Dv.) Degn Sparres Enke fra Hjerting, som nu bor her i Byen, har fra Frankrig fra sin Søn Frederik Ludvig Sparre, som er Gefr. i Reserven i 86. Regiment, 3. Kompagni, faaet Meddelelse om, at han for sin Optræden i Kampen ved Schaffelberg har faaet tildelt Jernkorset.

Øster Lindet, Tirsdag.

I Fangenskab. (Dv.) Familien Mygind har ikke færre end 3 Sønner med i Krigen, hvoraf de to, som er ugifte, men forløbende, er i Felten og har deltaget i flere Slag i Frankrig. For nylig meddeltes, at den ene af disse var falden og den anden saaret. Ifølge senere Efterretninger er dette ikke Tilfældet, den ene er i engelsk og den anden i fransk Fangenskab.

Arnum, Tirsdag.

Paa Lasaret. (fl.Av.) landmand Mads Juhl fra Højrup ligger syg paa Lasaret i Nærheden af Düsseldorf; han vil efter Lægens Udsagn ikke mere kunne bruges i Felten.

Højer, Tirsdag.

I god Behold. (S.B.) Familierne Dr. Kühl og Fr. Sønnichsen her i Byen har modtaget et glædeligt Budskab. Deres Sønner, der efter Slaget ved Saarburg den 20. og 21. August var betegnende som savnede, har nu fra den franske Fangelejr i Clermont-Ferrant sendt Forældrene et Brevkort, hvoraf der fremgaar, at de befinder sig vel.

Til det Røde Kors er der her i Byen indkommet 2700 Mark, til den Fædrelandske Kvindeforening 250 Mark. Man har allerede afsendt større Mængder Linned og Uldtøj til Altona.

Flensborg, Tirsdag.

I fransk Fangenskab. To Flensborgere, Fændrikken Karl Bong-Schmidt, Søn af Justitsraad Bong-Schmidt, og Løjtnant i reserven Harry Hollesen, Søn af Boghandler Hollesen, er blevne saarede paa den vestlige Krigsskueplads og derpaa taget til Fange af Franskmændene. Forældrene havde ikke hørt fra Sønnerne i 20 Dage. Endelig i Foregaars modtog de den glædelige Efterretning, skriver “Fl.N.Zeit”, at de befandt sig i Fangenskab og blev godt plejede.

Faldne Officerer. Af Infanteriregimentet Nr. 86 har endvidere Kaptajn G. Schultz og reserveløjtnant, Toldsekretær G. Heinsohl fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads.

 

 

26. September 1914. Hejmdal: Faldne og sårede. En frontberetning.

Senest ændret den 6. februar 2016 17:34

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Fjelstrup, Lørdag.

Saarede i Krigen. Lærer Thomsen er kommen hjem som saaret fra den vestlige Krigsskueplads. Thomsen er bleven saaret i en Fægtning omtrent 45 Kilometer Nord for Paris. En Søn af Landmand Klaus Hansen er ogsaa bleven saaret. Han ligger i et Lasaret i Düsseldorf. Lærer Westergaard i Aller er blev saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)

Lintrup, Lørdag.

Paa Lasaret i Kønigsberg. Landmand Chr. Gammelgaard, Aarlund, der i Begyndelsen af Krigen havde været med i Belgien og Frankrig og sidst ved den russiske Grænse, ligger ifølge “Fl.N.” for Tiden paa et Lasaret i Kønigsberg. Han har faaet et Maveonde.

Tønder, Lørdag.

Landdagsmand Schifferer har som Officer i Efterretningsvæsenet faaet Jernkorset.

Husum, Lørdag.

Fedekvægmarkederne har naturligvis lidt meget under Krigen. Indtil 26. August var der tilført 9971 Stykker Hornkvæg mod 25,421 i samme Tidsrum i Fjord. Tilførslen har været saa lav som ingen Sinde i de sidste 10 Aar. Som Aarsag til denne Fremtoning nævner et tysk Blad i første Række den manglende Afsætningsmulighed. Paa den anden Side bemærkes fra Kvæghandlerkredse, at Opkøbet af Fedekvæg direkte paa Marken med Levering til nærmeste Banegaard antager en bestandig større Omfang.

Flensborg, Lørdag.

Faldne og saarede. Ifølge Menighedsbladet for Vor Frue Sogn er en af den herværende Militærmenighed Løjtnant Reissmann falden den 15. August, Kaptajn Man den 26. August. Kaptajnerne Deichmann og Bitter blev saarede den 26. August. Den 4. September faldt Major von Fuchs, Adjutant ved 15. Division, og Overløjtnant Behn fra den 16. Husarregiment, Ordonnandsofficer ved 18. Division, Den 4. September saarede Major von Gellhorn, Generalstabsofficer ved 18. Division, og den 6. September faldt Kaptajn Friherre von Lilieneron.

Fra den store Kamp paa Vestfronten. Et billede fra en Fægtning. (Særtelegram til “Hejmdal”. ) Berlin, 25. September.

En Enaarig-Underofficer ved Infanteribataillon meddeler følgende Skildring fra en Fægtning paa Vestfronten:

Pludselig blev der Røre i vort Regiment. Vi maatte fram. Næppe var vi ude af Skoven før Kuglerne fra de lige overfor liggende Høje peb os om Ørerne. Vi gik frem i Løb for at naa Bækken, som flød i Dalsænkningen. Vi overskred den med Bøsserne i Vejret. Mange Steder naaede Vandet os til Brystet. Nu gik det videre. De fjentlige Granater bestrøg hele Omraadet, som vi maatte passere. Til Højre og til Venstre bliver Kammerater bogstavligt revne i Stykker. Der springer en Granat over mig, og et stykke af Størrelse som en Haand borer sig et Skridt fra mig ned i Jorden. Lufttrykket faar mig til at bæve, jeg vakler, men kun fremad. Vi iler videre frem i Røg og Damp, i Snavs og Dynd, der sprøjter os op i Ansigtet, for endelig at naa Randen af Skoven paa Bakkens højeste Top. Her indtager vi fuld Dækning, thi hvad der her venter os, lader sig ikke beskrive. Vi laa i en Linje. Kuglerne suste omkring os saa tæt som Kornet, der udstrøes af Saamaskinen. Det franske Infanteri havde forladt Skovbrynet og valgte den næste Høj til Forsvaret.

Nu blev Skovranden Maalet for Franskmændenes Artilleriild. Skovbrynet blev bogstavligt revet bort, og Stumper af oprevne Træer med Rod fløj omkring. – En Granat farer 3 Skridt til Venstre for mig ned i den Skyttegrav, hvor vi ligger tæt sammen. Et skrig som af saarede Dyr skærer og i Ørene, der følger en Stønnen og Jamren, Rundt omkring i en stor Blodpøl ligger 6 Kammarater. Min Kammerat til Højre for mig faar en Kugle i Hovedet og søger endnu at løfte Haanden i Vejret, den synker atter ned. En anden faar et Skud i Underarmen og skriger. Jeg tilsnører Overarmenen, for at han ikke skal dø af Blodtab.

Jeg kravler hen til Kaptajnen for at faa at vide, hvad vi skal gøre. Her kan vi ikke blive liggende, for saa vil vi alle gaa til Grunde. Kaptajnen sender mig til Bataillonskommandøren. Jeg skal melde ham, at hvis vi ikke faar Artilleri, er hele Bataillonen fortabt.

I Kugleregnen iler jeg saa ned ad Højen. Til Højre og til Venstre for mig falder atter Granaterne. Endelig finder jeg Kommandanten og melde ham, at 4 Officerer allerede er faldne, og at hele Bataillonen vil blive tilintetgjort, hvis vi ikke faar Artilleri. “Gaa”, svarer han, “vi faar ingen Artilleri!”

Vi sætter os fast ved Vejen, der gaar langs Skrænten. Der vil vi blive. Patronerne lægges til Rette. Da kommer en preussisk Officer galopperende paa skumhvid Hest og siger til min Kaptajn: “Hr. Kammerat, de preussiske Brødre til Højre forbløder, hvis Bajrerne ikke holder ud. For Guds Skyld, gaa tilbage.” Taarene staar ham i Øjnene.

Jeg iler pustende min Vej tilbage op ad Bakken. Min Kaptajn vil lige give Orde til Fremrykning. Jeg bringer Bataillonsbefalingen. Tilbagetoget tiltrædes over Dalen, over til den Høj, vi er komne fra.

Men vi kan kke finde nogen Major. Kaptajnen giver da igen Odre: “Fremad, march!” Trommerne røres; det gaar atter op ad Højen til vor Grav. Da vi har naaet Skovranden og gør Holdt, kommer Hjælpen. En fransk Brigade vilde netop gaa frem mod vor Bataillon, da falder 20. Regiment dem fra Venstre i Flanken. Vi aander op. Vi og Preusserne er reddede.

Vi bliver liggende i Kanten af Skoven, til Aftenen kommer. Saa bærer vi vore dyrebare Døde ud af Skoven. Begge vore Løjtanter, en aktiv og en Reservist, der begge havde giftet sig lige før Krigen, bæres forbi os. Vi staar tavse med Hjelmen i Haanden. Vi græder og hulker som Børn.

M. Erzberger. Rigsdagsmand.

Opspind. Berlin, 25. September.

I “Le Matin” bringer Jeand’Orsay den usande Meddelelse, at det tyske Folk har i Sinde at ødelægge de bøger, Tapisserier og Kunstgenstande af alle Slags, som Nabofolkene i god Tro loyalt har betroet til Udstillingen i Leipzig. Det er fuldstændig usandt og tendentiøst Opspind. Alle Genstande, som er overladt Bogudstillingen og den grafiske Udstilling, er fuldstændig ubeskadigede og staar efter Fredens Slutning til Udstillernes Disposition. Udstillingsledelsen og Statsmyndighederne overtager enhver Garanti.