Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

6. februar 1917 – Avisen Hejmdal: Eftermæle for Mayhof Stamp, Ullerup

Landmand Johann Christian Mayhof Stamp fra Ullerup faldt den 23. januar ved Ypres/Ieper i Belgien, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment  Nr. 209. Hejmdal bragte 6. februar følgende mindeord.

Eftermæle.
Om Gaardejer Mayhof Stamp i Ullerup ved Skærbæk, om hvem vi i Gaar meddelte, at han er falden ved Vestfronten, skrives der til os fra Skærbæk:

Han var født og opvokset paa den Gaard som han ejede og som han i flere Aar har drevet med stor Dygtighed. Han var ligesom alle sine Søskende afholdt paa Grund af sit jævne, gode og bramfrie Sind og for den støtte, solide og retskafne Karakter han havde. Han havde en vaagen Sans for alt, hvad der var godt og som han ansaa for Sandhed og Ret, og derfor vil han blive savnet af de mange, som havde lært ham at kende.

Da han blev indkaldt, flyttede hans Svigerforældre til Gaarden, og hans Svigerfader har i den Tid, har har været borte, ledet Gaardens Drift. Nu hviler der Sorg i Hjemmet og blandt hans Familie.

Hans gamle Moder, Kathrine Stamp, som opholder sig hos sin yngste Søn, Gdr. Niels Beck Stamp i Landeby ved Løgumkloster, har gennemgået mange haarde Prøvelser. Mens Børnene endnu var smaa, døde hendes Mand, og da de voksede til, forsøgte Amtsdommer Lindemann i Toftlund at fratage hende Retten til at opdrage dem. Ved et Ulykkestilfælde døde i Sommeren 1910 hendes ældste Søn, Hans, der ogsaa var bekendt for sin store Dygtighed og Retskaffenhed i en Alder af 28 Aar, og i Skærbæk er der vistnok ingensinde set et større Ligfølge, end da han blev begravet. Under Krigen er der død en Datter som var gift og Moder til flere Børn, og nu møder Budskabet hende, at Mayhof er falden.

Foruden af sin Familie vil han blive dybt savnet af sine Mange Venner. Han hørte ikke til dem, der var fremtrædende, men han fyldte en god Plads i vor Midte og hørte til dem, vi har vanskeligt ved at undvære, derfor vil hans Minde blive bevaret i blandt os.

4. februar 1917 – Milert Schulz: “… disse mohamedanske Qvinder”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Prilep d. 4/2 1[7]

Mine kjære foreldre og Sösk.!
Da det idag er Söndag vil jeg dog liqe skrive Eder et par Ord, ihvorvel jeg ikke har meget at fortalle Eder. Men jo oftere I hörer fra Milert desto roliger er I jo[,] om der saa ikke staar megen Nyt deri.

Idag har jeg gjort en lille spaseretour i Omegne af Prilep. Det seer sügelig ud naar man saadan seer den armere Befolkning. Det er verre end naar der kommer en Landstrÿger hos os. Unge Piger löber halvt iklædt i Pjalter og Lumper[,] at det seer heelt skrekkelig ud. Og saa disse mohamedanske Qvinder med tilbundet Hoved[,] at man blodt seer Øjnene.

Men undret har jeg mig over de unge Piger og Börn[,] som die löber med Vandkrukker paa Hovedet. Det seer heelt morsomt ud som di kan balangere med det.

Idag er det et smukt Solskinswejer. Ellers er jeg jo sund og rask. I morgen skal jeg hen og have den tredie Tand ud.

Mange Hilsener til Eder allesammen og Guds Fred vere med os alle
Eder Sön og Broder
Milert.

(Brev i privateje)

3. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Sult i Fangelejren ved Tinglev”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachtment mod Frcia. [Fredericia]
1. Nervøsitet sydpaa, mange Rygter. Fra meget paalidelig Kilde, sikkert korrekt:
a. 255´ Division fra Magdeburg ligger i Nordslesvig med Stabskvarter paa Højens Hotel i Haderslev.
240´ Division fra Berlin ligger ligeledes i Nordslesvig.
En 3´ Division ventes fra Lockstedtlager.
19´ Inf.Rgt. ligger i Haderslev; i Haderslev og Omegn skal nu være 10-12,000 Md. i Aabenraa – Flensborg – Tønder – Løgumkloster er der fuldt op af Militær.
Detachmentet mener, at der i Øjeblikket i Nordslesvig fra Flensborg og Nordpaa ligger mindst 40-50,000 Md.
b. i Lockstedt Lager dannes 2 nye Divisioner.

2. Fra paalidelig Kilde:
a. til Haderslev ankommen 15 store Lastautos, der benyttes til at afhente Kaalrabi hos Landmændene.
b. I Frørup rekognosceredes forleden af 7 Off. m.H. en Plads til Minenwerfer. Der skal foretages Gravearbejder.
c. 500 Murere (43-45 Aar) er udtagne til Arbejde paa en Ammunitionsfabrik i Köln.
d. 30,000 russiske Krigsfanger beskæftiges paa en Ammunitionsfabrik i Spandau.
e. En Feldwebel i Braunsbüttel meddeler, at den tyske Flaade ligger klar ved Helgoland, og at alle U-baade har faaet ordre til at vende hjem snarest.

3. Ernæringsforholdene.
i Haderselv ingen Kartofler.
i Christiansfeld har Soldaterne ikke faaet Kartofler i 1 Maaned.
i Barakken ved Frørup ingen Kartofler.
Sult i Fangelejren ved Tinglev.
i Flensborg ikke Brød i 3-4 Dage.

4. i Magdeburg 100,000 Tdr. [tønder] Kartofler og 15,000 Kasser Sild fordærvede.

Okdoens [Overkommandoens] Efteretningssektion. (tilintetgøres.)
1. Desertør (Sønderjyde) meddeler:
Der udtages 25 Md pr Komp. for at danne Kærnen i nye Afd. Der taltes om, at der yderligere skulde udtages 40 Md. af hvert Rgt.
Alle Folk med Orlov er hjemkaldt til øjeblikkeligt Møde.
Der skal i Omegnen af Haderslev i de sidste Dage være 50-70000 Md. Man venter ved Toftlund, at der har skal sammendrages et Armekorps.
Officerer og Uoff. har faaet udleveret Generalstabskort over Nørrejylland, og man taler om en Udnyttelse af Frederikshavn og Skagen Havne som U-baadsstationer.

2. Melding fra X 1/2 1917
Langs den sønderjyske Grænse ligger nu koncentreret c 40,000 Md, og Styrken forøges stadig. I de sidste Uger er der udleveret Generalstabskort over Jylland til Officerer og Uoff.

3. Melding fra Sønderjylland 31/1 17.
Gnisttelegrafistationer ligger saaledes:
a. Lige Syd for Rangstrup og V. for Vejen Rangstrup-Hellevad
b. S.V. For Over Jerstal, Syd for Banen Over Jersdal-Neder Jersdal, omtrent midtvejs mellem de 2 Byer.
c. Paa Gasse Høje
d. Ved Ballum

Andre Meldinger
Flammekastere i Skyttegravene er opstillet med 10-20 m. Afstand.
Mandskabet har ofte andre Numre paa Skuldrene end Regimentsnummert. Rgt. 240 har saaleds 6 paa Skulderen.
f.T. store Omflytninger af Tropper fra V. til Ø. og omvendt. Orlov for Vestfronten standset i 4 Uger.
For hvert Rgt. paa Vestfronten er der nu 3 Maskingeværkomp.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

2. februar 1917 – Milert Schulz: Er du en dansker?

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Prilep d. 2 Febr. 1917.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Bin ja immer noch hier in Prilep in Zahnbehandlung. War gestern wieder dort um den zweiten Zahn ziehen lassen. Montag den 5. soll ich wieder hin um den 3. raushaben. Ich glaube dass ist der letzte der gezogen werden soll. Die andern sollen ja plombiert werden.

Hier kann ich es noch lange aushalten. Werde ja von der Kommandantur verpflegt und dort sind Landstürmer von 9 Armeekorps. Nun frug ich welche die da Essen verteilen[,] ob da Schlsw. Holst. bei waren. Da sagt mir einer: Er du en dansker. Ich wurde ja natürlich froh[,] das ist ein Landstürmer aus Kr. Hadersleben.

Hat hier in den letzten Tagen geschneit. Schade, dass ich keine Post nach hier bekommen. Sonst bin ich ja noch immer gesund und munter.

Wiele herzl. Grüsse und Gottes reicher Friede sei mit uns allen
Euer Sohn und Bruder
Milert

(Brev i privateje)

2. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Strøm til Pigtraadsspærringer”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment mod Frcia [Fredericia]
1. Gennem Kolding Rytteri
2 Sønderjyder fra Christiansfeldegnen har været her paa Besøg og meddelt følgende:
a. Til Egnen ved Tyrstrup ventes mere Rytteri.
b. Grænsebatls. Mandskab indøver i Kastning med Haandgranater. Der meddeles kun den højst fornødne Orlov til Mandskabet.
c. Hos Isenkræmmer Gemuesen i Christiansfeld (overfor Banegaarden) er et Oplag af Ammunition, som fornylig er kommen til Byen.
d. I Torning Mølle (Ø.f. Tyrstrup), Moltrup Mølle, Skovballing og Onstrup ligger Feldartilleri.
e. I Landsbyerne omkring Christiansfeld er udskrevet Heste og Vogne til Ægtkørsel. Øvelser har været afholdt med disse køretøjer et Par Gange lige op til Jul.
f. Skyttegravene ved Hoptrup er nu fuldt færdige. De er forsynede med elektrisk Lys og med Strøm til Pigtraadsspærringer.
g. Hø og Kaalrabi er beslaglagt. Det fordeles i mindre Rationer.

2. Gennem H.
Fra 2 forskellige Kilder meldes, at der skal være kommen 12000 Artillerister til Betjening af det svære Skyts i Skyttegravene.

3. Det forlyder – men foreløbig kun som Rygte – at der til Skærbæk skal være kommen en Styrke af alle Vaaben.

T3. Paa Forespørgelse svarer Vamdrup og Vedsted, at de intet har mærket til Indskrænkninger af Trafikken i Slesvig.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

21. januar 1917 – Ankersen: “et eventyrland”

Johannes Ankersen fra Flensborg gjorde som løjtnant tjeneste ved Infanterie-Regiment Nr. 63, der i januar befandt sig på østfronten.

Rusland tiltalte mig lige fra starten, fred og stilhed overalt, et eventyrland for nerver og lunger.

Barakkerne vi boede i, var bygget af militæret, ret bekvemme og frem for alt herligt varme. Det sørgede en stor muret ovn for, i hvilken der til stadig knitrede en lys lue. Træ var der jo nok af, og det kostede oven i købet intet. Kort og godt, jeg havde forestillet mig det ugæstfri Rusland helt anderledes, men man må dog ikke glemme, at vi lå i faste, udbyggede stillinger, på fremmarchen gik det vel anderledes til.

Vores forplejning var god, men alligevel ikke så god som på vestfronten. Rusland blev betragtet som en etape. Kamp var der stort set intet af, derfor blev rationerne sat ned. Da sulten ved kraftig kulde er mere mærkbar, var det et misforhold, som vi ved given lejlighed søgte at afhjælpe. Hos de russiske bønder og jøder kunne man købe alt muligt, smør, kød, æg og vel også kartofler. De priser de krævede, var ikke ligefrem lave, men alligevel vel købte vi en hel del. Desværre rakte mandskabets lønninger ikke langt, og jeg er bange for, at de brave overschlesier, der generelt er gode spiserer, en gang i mellem ikke blev helt mætte. I forhold til hvad man fik i hjemstavnen, var det, vi fik, dog storartet, og jeg har ofte benyttet lejligheden til at sende lidt kød eller smør hjem, på trods af risikoen for at pakkerne skulle blive stjålet.

(Erindringer i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek, oversat fra tysk)

16. januar 1917. Rekrut i Lockstedter Lager

Christian Hach, Padborg, læste på seminariet i Haderslev ved krigens udbrud. I november 1916 blev han indkaldt som rekrut til Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. I januar 1917 blev han tildelt Regiment 464.

I januar 1917 blev der udtaget mandskab til en ny formation. Vi blev overført til Lockstedter Lager og tildelt 2. kompagni, Regiment 464 i 238. infanteridivision, der blev sammensat af ældre frontkæmpere fra forskellige ersatsbataljoner, som sammen med os ungrekrutter af årgang 98 skulle videreuddannes og trænes efter alle kunstens regler til den kommende krigsindsats.

Vi begyndte helt forfra med øvelser i grupper og sluttede med regiments-, bataljons- og divisionsøvelser. Det var ganske interessant, men det blev tit en hård omgang i den strenge vinter 1917, og vi frøs ofte ganske forskrækkeligt, når vi i timevis måtte ligge i sneen og vente på det »ansatte« fjendtlige storangreb«.

DSK-årbøger 1971

11. januar 1917 – Milert Schulz: “Kuglerne piber”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han også befandt sig ved årsskiftet.

Skreven den 11/1 1[7]

Kjere Anna!
Dit Kort for nu en 8 Dage med Glede og Tak modtaget. Som du vel hörer fra mine Forældre[,] gaar det mig jo endnu rigtig godt hernede i Mazedonien. Siden den 8. er jeg igjen i forreste Linie. Kuglerne piber en om Örerne. Men som der staar i den 91. Salme: Om Tusind holder ved din Side og titusind ved din Venstre[,] skal det dog ikke ramme dig. Og det er min Fortröstninq til Gud[,] at han vel staar mig bi i Angstens Timer.

Fra Hans hører jeg oqsaa tidt. Det er kjedeliq at vi ikke kunde blive sammen[.]

Mange kjerliq Hilsener til Eder allesammen
Eders Milert

(Brev i privateje)

8. januar 1917 – Thomas Thomsen: “… noch schlimmer wie 1916”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i begyndelsen af 1917 befandt sig i Galizien.

Den 8/1 1917.
Liebe Mutter!
Danke dir für dem Brief ich Gestern erhalten habe. Ich lese Heute in Hejmdal, das unser Feinde, unser Friedensangebot abgelehnt habe. Schade, dann können wir uns wieder ein Kriegsjahr vorbereiten und dies wird gewiß noch schlimmer wie 1916. Das ist schrecklch, daß sie nicht aufhören können. Wer weiß ob wir nächtes Jahr zur dieser Zeit zu Hause sind. Es muß doch einmahl Friede geben.

Jetzt haben wir wieder Winter gekriegt, Frost und Schnee. Es ist kalt, aber doch nicht mehr wie bei euch. Wenn wir auf Posten sind[.] haben wir ein großen Pelz Mantel an von Schafpelz, der geht von den Füssen bis über die Ohren[,] dann haben wir zwei Par Stiefel an. Ein Par großen Filzstiefel über die andere[.] Das hält warm kannst du glauben[.] Wenn ich ich so stehe solst du mir bloß sehen. Mann siehst aus mir nur ein wilder[.]

Du schreibst du hast mir 2 par Füßlappen oder solche Dinge. Die habe ich noch nicht gekriegt, aber hoffentlich kommen die bald[.] Ich habe im Weihnachten ein Par Strümpfen nach Hause geschicht[,] habt ihr die gekriegt. Die könnt ihr mich wieder schicken.

Wie geht es dir mit der Gesundheit liebe Mutter[.] Hast du es so ziemlich gut dies Winter? Ist Jakob noch zu Hause?

Zum Schluße sendet Euch alle die herzlichsten Grüße dein Sohn
Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

5. januar 1917 – Milert Schulz: “Bin heute auf Wache”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han også befandt sig ved årsskiftet.

Geschr. d. 5/1 17.
Meine lieben Eltern und Geschw.!
Für erhaltenen Brief vom 28[.,] liebe Mutter[,] sowie Karten fom 27. u. 28. [,]lieber Vater[,] meinen besten Dank. Wie ich daraus ersehe habt Ihr ja Weihnachten gut überstanden. Wie ich aus deinen Briefe dass Festessen lass meine geliebte Mutter[,] ist mir doch das Wasser zu den Zähnen gelaufen[,] aber es freut mich dass Ihr noch nicht hunqern braucht. Zu meiner Freude sind da ja nun verschiedene Paketchen fur mich unterwegs.

Eier brauchst du nicht zu schicken liebe Mutter[,] da dieselben unterwegs doch kaput gehen, und Wünsche habe ich ja sonst nicht, aber schickt mir was Ihr wollt liebe Eltern[,] ich nehme alles gern an, aber nur was haltbares. Pakete habe ich sonst noch keine erhalten. Wir sind noch in Ruhe aber Montag geht es wohl wieder nach vorne. Bin heute auf Wache als Wachthabender.

Gestern war es hier furchtbar heiss, heute ist es wolkig. Die Bevölkerung ist hier in diesem Orte[,] wo wir in Ruhe sind[,] zum grossten Teil alle wieder da. Das Volk sieht aber sehr Elend aus. Morgen haben sie hier Weihnachten. Die haben schon Kuchen gebacken aus Mehl und Wasser. Habe schon geschmeckt.

Bin sonst noch immer gesund und wohl. Das Dorf heist Besista falls Ihr eine Karte habt. Hoffentlich haben wir bald Frieden.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

5. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: kulmangel lukker skolerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjemsendte hjemløse

Til Sundeved er der ifølge Hejmdal i de sidste dage ankommen en del tidligere hjemløse, som har været indkaldte til tysk militærtjeneste, men efter at være bleven naturaliserede i henhold til den danske lov af 27. novbr. efter de tyske militærmyndigheders anordning er blevne hjempermitterede.

 

Standset skolegang paa grund af kulmangel

Paa grund af kulmangel bortfalder skoleundervisningen i Øster Sottrup i Sundeved i fjorten dage.

 

Jernbanefærdslen indskrænkes

Samtidig med at køreplanerne er blevne ændret saaledes, at der herefter kører færre tog end hidtil, skal der ifølge Flensborg Avis ogsaa paa anden vis arbejdes hen til, at persontrafikken bliver mindre. Det nye krigskontor har med henblik derpaa opstillet følgende grundsætninger: 1) Rejser af soldater, som hører til den hær, der holder hjemlandet besat, skal indskrænkes til, hvad der er ubetinget nødvendigt. 2) De fra felten kommende orlovstog skal herefter i endnu større antal end hidtil føres dybt ind i indlandet. Soldater, som er paa orlov, kan det derefter forbydes at benytte O-togene. Disse anordninger, hedder det videre i den officielle meddelelse, er dog langt fra tilstrækkelige til, at det fastsatte maal kan naas. Det er derfor ubetinget nødvendigt, at det rejsende publikum indskrænker sine rejser til det mindst mulige. Krigskontoret gaar ud fra, at en henvisning dertil er tilstrækkelig, og at tvangsforholdsregler ikke er nødvendige. Krigskontoret har samtidig søgt at fremskynde fragtkørslen ved at opstille en række krav vedrørende godstrafikken.

 

Efterlyste

I regeringens Amtsblatt for den 30. december 1916 efterlyses følgende personer, der er sigtede for at være deserterede eller ta have forladt deres afdeling uden tilladelse: Hans Hansen, f. i Skrydstrup den 22. august 1892; landmand Martin Ravn, f. 23. november 1890 i Mastrup sidst i Vonsbæk; musketer Adolf Wiuff, f. 5. september 1890 i Feldum; musketer Jørgen Petersen, f. 23. september 1895 i Gallehus; ikke-uddannet landstormspligtig Johannes Petersen Brandt, f. 20. juni 1898 i Birkelev; forstærkningsreservist Hinrich Nissen, f. 29. februar 1884 i Skovbøl (Aabenraa kreds); ikke-uddannet landstormspligtig Magnus Schmidt, f. 28. november 1898 i Skærbæk, sidst i Ustrup; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Christian Nicolaisen, f. 3. februar 1898 i Jels Troldkær; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Hansen, f. 9. 1898 i Løjt Kirkeby, sidst i Hoptrup; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Juhl, f. 30. august 1897 i Skodborg; ikke-uddannet landstormspligtig Peter Nissen Kjær, f. 19. oktober 1898 i Halk; musketer Peter Christensen Andersen, f. 24. april 1891 i Sverdrup; slagter Niels Andersen, f. 22. marts 1882 i Øster Gasse, sidst i Forballum.

 

Faldne

Anden juledag fik landboelsmand Mads Møller og hustru i Sønderballe ved Hoptrup budskab om, at deres eneste søn Mathias er falden i de sidste kampe, 20 aar gl.

Arbejdsmand Jul. Christensen i Sønderborg har faaet efterretning om, at hans søn, Ernst Christensen, er falden paa Østfronten den 29. november, 29 aar gl.

Den 3. december faldt den 20-aarige Jørgen Jacobsen, eneste søn af H. Jacobsen og hustru i Mommark paa Als

Produkthandler Hans Petersen paa Bolderslev Mark har faaet efterretning om, at hans søn Johan er død i fransk fangenskab.

Vicefeldwebel Gunge Lohfert, søn af lærer Lohfert Sønder Otting ved Haderslev, er død paa lazaret.

 

Savnede

Smedemester M. Hollesen og hustru i Fjelstrup har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter, som kun havde været 8 dage ved fronten, er savnet siden den 15. december.

Gaardejer Jens Fogts kone fra Sebbelev har faaet breve til hendes mand ved Vestfronten med paaskriften “savnet”.

4. januar 1917 – Milert Schulz: “Über Berg und Steine”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 4/1 17.

Meine lieben Eltern und Geschw.!
Deine Briefe vom 9/1[2] u. 23/12 vorgestern dankend erhalten lieber Vater[,] sowie Mutters vom 24 u. Karte vom 21/12 und ein Brief von Dres vom 24. Das war ja ein ganzer Haufen auf einmal[,] gefreut daruber habe ich mich doch.

Ich habe nicht gleich schreiben konnen, da wir grade den Abend abgelöst wurde und die ganze Nacht marschiert bis morgens um 4 Uhr. Ihr konnt Euch wohl denken, dass wir gestern den ganzen Tag müde waren und hatte ich keine Lust zum schreiben.

Das war auch eine Tour von der Front bis ins Quatier. Über Berg und Steine gings. Wie wir über ein Bach gingen[,] mussten wir auf Steine durchs Wasser gehen, da bin ich doch so unglucklich ins Wasser gefallen[,] dass ich auf der einen Seite ganz nass war und meine Knie so gestossen[,] dass es nachher ganz dick wurde. Heute ist es wieder besser.

Heute Nachmittag habe ich grosse Wäsche. Ein Hemd[,] Unterhose und Strümpfe muss ich waschen. Ein Satz trage ich schon ein Monat und konnt Ihr wohl denken dass da Lause drin sind. Jeden Tag werden da welche geknakst. Bin noch immer gesund und wohl. Bleibe 6 Tage in Ruhe. Sonst ist da nicht viel neues.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

3. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: hjem som vagtmænd

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjem som vagtmænd

Landmand Jørgen Berg fra Stollig ved Aabenraa kommer til nytaar hjem som vagtmand over de russiske krigsfanger i Stollig  kommune. Sofus Friis fra Tiset ved Gram er kommen som vagtmand over de fanger, der arbejder i engdragene ved Tiset og Kastrup.

31. december 1916 – Milert Schulz: “Steinsplitter … um die Ohren”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 31. Dez 1916.

Meine lieben Eltern und Geschw. !
Endlich nach 1½ Monat habe ich gestern deinen Brief liebe Mutter vorn 9. und Vaters Brief vom 20. vielmals dankend erhalten. Also 10-12 Tage sind die Briefe unterwegs gewesen. Wie Ihr wohl denken könnt, wurde ich natürlich froh wie ich zum ersten Mal hier im Felde so weit von der lieben Heimat entfernt Post erhalt. Wie ich aus Euren Briefen ersehe habt Ihr es ja noch alle recht gut zu Hause was mich sehr freut. Ich bin auch noch immer gesund und wohl.

Ja, Ihr könnt glauben ich habe auch an Euch Wei[h]nachten gedacht. Ich habe mir das Ganze so richtig im Gedanken vorgestellt. Hier draussen im Felde haben wir ja nicht viel Freude gehabt von dem lieben Fest. Aber der Herr ist uns doch gnädig gewesen und uns vor den listigen Angriffen und Überfällen des Feindes behütet, so dass wir doch in aller Ruhe haben Weihnachten feiern können.

Unser Weihnacntsbaum bestandt aus einer Flasche um dessen Hals wir, buntes Papier gewickelt haben und oben im Hals ein Licht eingesteckt hatten. Dann haben wir Weihnachten mit unsern Liebesgaben gefeiert. Neujahr werden wir auch noch hier in der Stellung feiern.

3 Gewehre sind vorne im Schützengraben und unser Gewehr ist weiter hinten in Reserve. Wir hinten sind aber jedoch den meisten Gefahren ausgesetzt. Der Franzose beschiesst uns immer mit seiner Artellerie. Ungefähr 100 meter von uns hat er 6 Schuss rein gepulvert jedoch ohne Erfolg. Die Steinsplitter vom Gebirge sind uns doch um die Ohren geflogen, aber der treue Gott hat uns bisherher noch immer gnädig behütet.

Das Klima ist hier jetzt wie bei uns im Frühling. Tags sehr warm und Nachts Frost und kalt. In dieser Zeit ist ja sonst die Regenszeit. Wir haben aber nicht viel Regen gehabt. Eine Nacht haben wir hier unter freiem Himmel im Regen geschlafen. Jetzt haben wir ja unsern Unterstandt gebaut, dann lass es man regnen.

Hoffentlich wird uns nun das Jahr 1917 den Frieden geben. Gott gebe dass wir bald Frieden haben.  Das Genende Paket ist wohl nach Arÿs geschickt worden, hoffentlich wird es mir nachgesandt. Habt Ihr Briefpapier für mich abgeschickt, denn dies ist der letzte Boqen den ich hab und hier bekommt man nichts.

Wir leben ja einen ganz schönen Tag hier den ganzen Tag, schlafen und nichts tun. Sonst wäre da nicht viel neues zu schreiben und schliesse ich mit vielen herzlichen Grüssen und Küssen an Euch allen meine Lieben Euer Sohn und Bruder
Milert.

Auf bald« Wiedersehn Schreibe bald wieder.

(Brev i privateje)

27. december 1916 – Ribe Stiftstidende: brevcensur

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Rygter om den militære brevcensur

I Schleswigsche Grenzpost læses blandt andet: Den militære brevcensur, der er bleven indrettet i Haderslev for nogle maaneder siden, er en ubehagelig følgesvend af krigen; men den kan bæres. Utaalelige bliver ligefrem de rygter, der gaar rundt blandt folk om censurens haandhævelse, dobbelt utaalelige, fordi det ikke i et eneste tilfælde hidtil har kunnet fastslaas, at der endog kun ligger noget som helst til grund for snakken.

Det kompetente sted har fra grunden af de til dets kendskab komne tilfælde, hvor der er rejst bebrejdelse mod krænkelse af brevhemmeligheden, og bestandig har det drejet sig om løs snak.

Læsningen af brevene ved tilsynsstedet sker bestandig under tilsyn af en officer og udelukkende af fuldstændig uinteresserede, der er forpligtede til at overholde strengeste tavshed om det læstes indhold. Det er fuldstændig udelukket, at til eksempel det ved censurstedet kun til mekanisk haandsrækning sysselsatte kvindelige hjælpepersonale kan faa noget som helst indblik i brevene. Vi advarer indtrængende mod at sprede rygter, om hvis paalidelighed man ikke selv er overbevist.

26. december 1916 – Milert Schulz: “Gefährlich ist es hier grade nicht”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde, den 26. Dez 1916.

Meine lieben Eltern u. Geschw. !
Werde Euch heute mal wieder ein Briefchen schreiben und Euch ein wenig erzählen wie wir Weinachten verlebt haben. Wir haben hier jeden Tag das schönste Sonnenwetter. Heute ist es ausnahmsweise sehr warm. Keine Wolke am Himmel, die liebe Sonne sendet ihre warmen Strahlen hernieder so dass man Oberhaupt nichts von Winter merkt.

Weihnachtsabend verlief ganz schön jedoch ohne Tannenbaum. Als Liebesgabe bekam ich eine Shagpfeife, Schokolade, Cigarren, Cigaretten, 1 Schachtel Streichhölzer und einen halben Apfel. Die Andern haben je einen andern Gegenstand bekommen. Zu Essen bekamen wir Reis mit Fleisch. Gestern bekamen wir Butter, Speck, Marmelade, Cigarren und eine Flasche Wein. Zu Essen gab es es Kohl mit Kartoffel und Fleisch. Schmeckte tadellos. Dies ist das zweite Mal wo ich hier im Felde Kartoffel gegessen habe. Was es heute gibt, weiss ich noch nicht, da das Essen ja nur Abends, wenn es dunkel ist, rann kommen kann.

Trotzdem es aber Weihnachten ist, wird doch geschossen. Gestern Nacht also vom 24-25 haben die Serben und Franzosen uns 2 Mal beschossen. Dass erste mal um 11 Uhr Abends, da[s] zweite mal um 4 Uhr morgens. Wir in unsere Unterstand liessen uns nicht weiter dadurch stören. Na, hoffentlich wird es hier wohl bald Schluss sein. Wenn die Griechen mitkommen, wird es nicht lange mehr dauern, dann sind wir hier fertig. Der Friede wird wohl auch nicht mehr fern sein. Man bekommt hier garnichts zu wissen.

Schade dass ich nicht mein Photographierapparat hier habe. Dann konnte ich Euch allerhand schöne Bilder von hier senden. Post habe ich noch nicht erhalten. Na, hoffentlieh kommt da bald was.

Laure natürlich jeden Tag drauf. Ich sitze hier auf einen hohen Felsen und schreibe. Die Uhr ist gleich 12 und ist es ja warm, dass ich schwitze. Also könnt Ihr Euch vorstellen, wie warm es hier ist. Schneeberge giebt es hier auch. Sind natürlich kollosal hoch. Sonst ist da ja nicht viel neues zu schreiben. Bin noch immer gesund und wohl, geschossen haben wir noch nicht mit unseren Masch. Gew. Gefährlich ist es hier grade nicht.

Nun zum Schluss seid Ihr alle recht herzl. gegrösst und geküsst auf ein baldiqes frohes Wiedersehn hoffend und dem Herrn befohlen
von mir Euer Sohn und Bruder
Milert.

(Brev i privateje)

24. december 1916 – Milert Schulz: “Die Franzossen und Serben schiessen mit Granaten”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Unterstand d. 24/12 16.

Weine lieben Eltern und Geschw.!
Heute am Weinachtsabend werde ich Euch doch ein paar Wörter schreiben. Liegen hier auf einen hohen Felsen und haben uns dort einen schönen Unterstand gebaut. Hier merkt man kaum, dass es Weihnachten ist. Das schönste Sonnenwetter und kein Schnee. Es ist als wäre es schon April. Wir werden wohl hier draussen nicht viel von Weinachten merken. Ihr müsst nun nicht auf meine Schrieft sehen, da es hier nicht gut zum schreiben geht. Wir werden wohl von der Compagnie ein paar Weihnachtsgeschenke bekommen.

Die Franzossen und Serben schiessen mit Granaten feste über unsere Köpfe hinweg. Sind aber sonst ziemlich ruhig. Hoffentlich werden sie uns Weinachten in Ruhe lassen.

Wäre ja gerne zu Hause gewesen. Im Gedanken bin ich ja alle Augenblicke bei Euch . Kann mir wohl vorstellen wie die kleinen Geschwister den heutigen Abend erwarten. Na, hoffentlich ist der Krieg bald zu Ende, dass wir wieder gesund und glücklich nach Hause kehren dürfen und denn wird mal wieder Weihnachten gefeiert.

Am 3. Jan. werden wir abgelöst und kommen 6 Tage nach hinten um Weinachten zu feiern. Post habe ich noch nicht erhalten. Bin sonst nochimmer Gott sei dank gesund und wohl und hoffe ich auch dasselbe von Euch.

Nun zum Schluss seid Ihr alle recht herzl. gegrüsst und geküsst von mir Euer Sohn und Bruder
Milert.

Wo ist Schwester Mie und Bruder Matthias? Habe noch nicht ihre Adressen.

(Brev i privateje)

Film-, TV- og Radioforedrag på Den store Krig

På hjemmesiden her forsøger vi at samle materiale om Sønderjylland og sønderjyder i Første Verdenskrig 1914-1918.

Det meste er skriftligt – men på siden “Film- og videoforedrag” bringer vi et lille udvalg af film, TV- og Radioforedrag.

Se eller gense små youtube-film fra Museum Sønderjylland eller nogle af de foredrag, som museumsinspektørerne Inge Adriansen og René Rasmussen holdt i forbindelse med 100-året for krigens udbrud i 2014.

Nyt på siden: Radioudsendelse af historiestuderende fra 1989, bl.a. med interviews med krigsveteranerne Johannes Tjørnelund fra Bovlund Vestermark, Jens Petersen fra Visby og Hans Søndergaard.

20. december 1916 – Thomas Thomsen: “auf dänisch geschrieben”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i slutningen af 1916 befandt sig i Galizien.

20/12 1916

Liebe Mutter!
Besten Dank für deine Paketen den ich in der letzten Zeit erhalten habe. Gestern habe ich alle meine Weihnachtkarten und Briefe zurück gekriegt weil die auf dänisch geschrieben waren, infolge dessen hast du wohl nicht in længeren Zeit von mir gehört. Wir liegen immer noch in Ruh und bleiben wahrscheinlich auch hi[e]r Weihnachten über. Hoffentlich kriegen wir dann Friede bis Neujahr.

Das deutsch schreiben geht nicht so gut wie das andre. Wenn du nicht lesen kannst, mußt du nach Arrild gehen nach Pastor Wind er wird dirs schon vorlesen. Zum Schluß ein frohliches Weihnachten, das ist ja ein bischen spät aber das macht nichts.

Viele herzliche Grüßen sendet euch alle dein Sohn
Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

18. december 1916 – Milert Schulz: “… Ich habe zu Gott geschrien …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 18/12 16.

Weine lieben Eltern u. Geschw. !
Wie ich Euch schon mitgeteilt habe sind wir ja in ein andres Dorf in Reserve gekommen. Wir lagen in einem schönnen grossen Hause in Quartier mit 30 Infanteristen zusammen. Dieses wird der Feind wohl gemerckt haben, und nachts vom 16-17 um ½12 Uhr fing er an uns zu beschiessen. 5 Granaten hat er in das Haus wo wir lagen einge(pfeffert). 4 krepierten auf dem Boden und eine schlug durch die decke, das es man blos so Krachte.

Nun da eine Granate zwischen uns gesaust, waren die meisten von uns in die Luft geflogen. Glücklicher Weise ist aber keine Verwundet worden. In ein andres Haus schlug auch eine [d]rinn, da sind 2 Mann verwundet geworden. Wir sind denn ausgerückt und liegen nun oben auf einem hohen Berg zwischen den Felsen.

Ich bekam aber mit der Angst zu tun. Ich habe zu Gott geschrien und er hat mich bewahrt. Möge er doch bald dieser Elend ein Ende machen.

Diesen Brief schreibe ich sitzend unter freiem Himmel.  Heute ist es ziemlich kalt hier. Sonst bin ich ja noch immer gesund un munter. Bitte meine Briefe aus dem Felde aufzubewahren.

Viele herzl. Grösse und Küsse an Luch allen
meine Lieben Euer Sohn und Bruaer
Milert

(Brev i privateje)

17. december 1916: Johannes Lunds død

Johannes Lund stammede fra Fole ved Haderslev, og var Oberartilleristmaat ved I. Marine-Artillerie-Abteilung, 2. kompagnie, Flakgruppe West. Hans død er beskrevet i en erindringsbog om soldater uddannet på fortet Friedrichsort ved Kiel.

Johannes, * 19.11.87 i Fole (Haderslev) tilhørte en uddannelsesenhed fra hjemstavnen. Søndag den 17.12.16 befandt han sig som skytsfører i klitstillingen ved Westende-Bad. Mens batteriet om eftermiddagen beskød en flyver over havet, fik det selv ild. En granat eksploderede på dækningen ved kanon et; Lund blev hårdt såret i hovedet af et lille sprængstykke og mistede øjeblikkeligt bevidstheden. Han blev båret gennem den fjendtlige ild til forbindingspladsen Westende og for sin frygtløshed udmærket med jernkorset, han døde dog samme aften på Marine-Feldlazarett 2 i Ostende. L. blev begravet på kirkegården ved Ostende-Steene og senere overført til sin hjemstavn. 

(oversat fra Felix Glatzer: Friedrichsorter Kriegsbuch. Gedenkenblätter für die aus der I. Matrosen-Artillerie-Abteilung hervorgegangenen Kriegsteilnehmer, Oldenburg i. O. 1924, s. 225)

Tyske marineartillerister ved en luftværnskanon i Flandern (Privateje)
Tyske marineartillerister ved en luftværnskanon i Flandern (Privateje)

16. december 1916 – Milert Schulz: “… ein paar blaue Bohnen”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschr. d. 16/12 16.
Meine Lieben!
Euch die Mitteilung, dass wir gestern in eine andre Stellung gesetzt  worden sind. Die ganze Nacht sind wir hier in den Bergen herum getürmt. Die Gewehre und Munition selbst getragen. Das war war kein leichter Marsch, kann ich Euch sagen. Ich habe geschwitzt wie ein Pfer[d]. Sonst wird hier gewöhnlich alles mit Tragtieren befördert, aber da die Berge nicht mit den Tieren gangbar waren, haben wir alles selbst schleppen müssen. Wie wohl es schwer ist, so ist es doch ganz interessant hier in dem Gebirge zu wandern. Wir sind hier die reihen Ber[g]steiger.

Zum Glück ist unser Gewehr [dvs. maskingevær] wieder in Reserve geblieben, und liegen wir in einem Dorfe dicht an der Front in Quartier.  Wir müssen  aber dauernd drinnen bleiben, denn wenn wir uns draussen aufhalten, schiekt uns der Franzmann gleich ein paar blaue Bohnen um die Ohren und dass ist grade nicht so anqenehm.

Habe heute etwas Zahnschmerzen.

Nun können wir ja bald das liebe Weinachtsfest feiern. Davon werden wir wohl hier im Felde nicht viel merken. Sonst bin ich noch immer gesund und munter. Hoffentlich haben wir bald den langersehnten Frieden.

Nun viele herzl. Grüsse und Küsse an Euch allen. Euer Sohn und Bruder Milert

Der Friede Gottes sei mit uns allen.

(Brev i privateje)

15. december 1916. Tilvænning fra østfront til vestfront

Johannes Jessen fra Korup gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 262, der i 1915-1916 kæmpede på Østfronten. I december 1916 blev regimentet overført til Vestfronten.

Allerede før jul 1916 begyndte vi at nærme os fronten, vi skulle først vænnes til kanonaden her i vesten, og vi kom ud at lave reservestillinger ved La Bassi, et sted der til stadighed blev beskudt af alle kalibre og, hvor vi tabte en del folk.

I de næste uger blev vi indsat forskellige steder, det gav megen kampvirksomhed og meget arbejde med udbedringer af stillingerne, der var ingen sammenhængende stilling mere alt var skudt i stykker, dertil kom det elendige vejr, regn og atter regn, grave og granathuller halvfyldt med vand.

Når vore kammerater om natten kom ud til os med varm mad i store kanistre som de bar på ryggen, måtte de gå oven for da de ikke kunne færdes i alt det vand, og det gav også tab.

Johannes Jessen, Korup: Krigserindringer fra 1. Verdenskrig

14. december 1916 – Milert Schulz: “Läusse hab ich jetzt auch schon.”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschr. d. 14. Dez. 1916.
Meine lieben Eltern und Geschw.!
Noch immer ohne Nachricht von zu Hause, kann aber wohl noch nicht hier sein. Meine ersten Briefe habt Ihr wohl schon erhalten, sind noch immer in diesen Dorfe in Reserve. Hier können wir es ja noch lanqe aushalten, wenn wir hier bleiben könnten.

Gestern waren 4 feindliche Flieger über und der Eine hat bomben geworfen, jedoch ohne erfolg. Neues ist da ja sonst nicht viel, da hier immer jeden Tag dasselbe ist.

Schreibmaterial habt Ihr hoffentlich abgesandt, da ich nicht mehr viel habe. Sende mir auch bei Gelegenheit ein paar Zeitungen mit, da man hier garnichts zu wissen bekommt. Die Verpflegung ist nach den Umstanden ziemlich gut. Wir bekommen jeden Tag ein halbes Brot. Mittag, 2 Cigarren und Cigaretten, und was es denn sonst noch giebt. entweder Marmelade oder Wurst oder Schinken, oder Fett oder irgend so etwas Fettigkeiten. Reicht aber nur für eine Mahlzeit. Hunger hab ich bis jetzt noch nicht gelitten.

Das schlimmste ist nur diese Marsche, die wir mitunter machen sollen und denn hier in diesen Gebirge. (Läusse hab ich jetzt auch schon. )

Nun zum Schluss, wünsche ich Euch ein von Gott gesegnetes Weihnachtsfest. Hoffentlich haben wir bald Frieden. Wie Ihr wohl auch wist hat der Kaiser den Feinden den Frieden angeboten.

Viele herzl. Grüsse an Euch allen Euer Sohn und Bruder
Milert

(Brev i privateje)

12. december 1916 – Milert Schulz: “… kaum ein Schuss”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschr. d. 12/12 16.

Meine Lieben!

An eine schönen Sonnigen Morgen, unter dem Dache ein zerschossenen Hauses sitzte ich und schreibe Euch ein paar Worte. Das Wetter ist so herlich wie im Mai. Man hört kaum ein Schuss. Ab und zu fällt eine Granate, Im Schützengraben bin ich noch nicht gewesen, und wenn ich rein komme weiss ich nicht. Heute haben wir ein wenig Dienst ½ Stunde. Mir geht es noch immer recht gut hier, bin gesund und wohlauf. Gestern habe ich ja meinen 20. Geburtstag gefeier[t]. Hoffentlich habt Ihr eine gute Tasse Kaffee getrunken.

Viele herzl. Grüsse Euer
Sohn und Bruder
Milert

(Brev i privateje)

11. december 1916 – Jörgen Möller: “Lieber Onkel”

Skoledrengen Jörgen Möller, Gåskærgade 66, Haderslev, skrev i løbet af krigen flere breve til sin onkel boghandler Hans Chr. Møller, der gjorde tjeneste på østfronten.

Hadersleben den 11 Dez. 1916.

Lieber Onkel!
Als ich gestern zu Hause war, da sagte Onkel Frederich mir deine Adresse, den Groβmutter hat jetzt in 15 [Tage] nicht von Dir gehört, da sollte ich ja die neue adresse mit haben. Groβmutter [hat] Sonnabend den 9. Dez. ein Paket nach der Alten Adresse geshikt. Deine Adrese kann garnicht auf einer Feldpostkarte stehen, denn die ist viel zu groβ.

laa_moeller_hans_chr_ra1438-2__2011_10_29_4111

jetzt haben Brot-Petroleum-Butter-Kunsthonig-Weizengrieβ-Bugweizen-Shucher- und Sacharinkarten viele nicht. Hast du schon die photographie uns alle drei bekommen.

Sonst geht alles wohl hier unten und Dich gewiβ auch da oben in Polen in Biala.

Dein Neffe Jörgen

Grüβe von Groβm. und Tante Kjestine

(Brev i Hans Chr. Møllers Arkiv, LAA)

 

9. december 1916 – Milert Schulz: “… schon genug von dem Ganzen”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschr. d. 9, Dez. 1916.

Meine lieben Eltern und Geschw.!
Kann Euch mitteilen dass wir gestern in Stellunq gerückt sind. 5 Stunden sind wir von unserer Reservestellung marschiert. Die kanonenkugeln saussen und alle Augenblicke Uber die Köpfe. Ein merkwürdiges Gefühl ist es doch,

Wir gingen 3 Comp, in Stellung, davon blieb unsere Compagnie in Einem Dorfe hinten der Schützenlinie als Reserve liegen. Aber die Feinde schiessen doch über uns weg. Sonst ist es ziemlich ruhig hier. Ich habe aber schon genug von dem Ganzen. Wäre es man blos bald zu Ende.

Abends kommt die Küche rann mit Essen und Kaffe.

Viel neues ist da sonst nicht zu schreiben. Ich bin noch immer gesund und wohl. Der Herr schenke mir auch fernerhin Kraft und Mut durchzuhalten. Hoffe da noch alles beim Besten ist zu Hause, im lieben Heim. Meine vorherigen Briefe habt Ihr wohl erhalten. Hier ist es noch ziemlich warm. Den ganzen Tag Sonnenschein.

Nun viele herzl. Grüsse an Euch Allen Euer Sohn und Bruder
Milert.

Hoffentlich kommt da ein gutes Weinachtspaket

9. december 1916 – Jørgen Møller: “… intet at skrive om”

Sidste del af brev påbegyndt 7. december 1916 fra Jørgen Møller, Skærbæk, til hans broder boghandler Hans Chr. Møller, Haderslev, der gjorde tjeneste på østfronten.

9/12. Ja, her blev jeg afbrudt. Saadan gaar det Gang paa Gang, naar jeg er i færd med noget: der kommer nemlig mange Folk til mig uden for Kontortiden for at faa mig til at hjælpe dem med Ansøgninger, – det er til Tider næsten ved at blive mig formeget – og saa sløjer man jo af paa Brevvekslingen til Slægt og Venner.

Ja, der er jo forresten da næsten intet at skrive om herhjemmefra: alt gaar her i sin rolige Gænge og bliver forhaabentlig ved dermed indtil Freden holder sit Indtog.

– Jeg sendte Dig 15 M pr. Postanvisning, som Du forhaabentlig har modtaget – og 20 M sendt jeg til Manden i Solingen. Du behøver nu ikke at spare alt for pinligt paa Dine Skillinger i Banken for der bliver jo vel nok Raad til at sende Dig nogle, hvis Dine egne ikke skulde slaa til. Trænger Du til det ene eller andet hvormed vi kan hjælpe Dig, saa ved Du jo at Du ikke skal skrive forgæves til os.

Iaftes modtog jeg Dit kort fra Biala. Jeg gratulerer til Bestillingen; den er jo vist baade interessantere, mere ligelig med Hensyn til Fordeling af Dag- og Nattetjeneste og formodentlig varig. Har Du modtaget Pakkerne fra Niels´s: de sendte saavidt jeg ved – 4 i Ugen fra 3-10 December. I den kommende Uge sender vi Pakker til Dig. Meddel os, om det kan lade sig gøre at sende Pakker paa 6 pund til Dig. Nu til Slut de bedste Ønsker om at det maa gaa Dig godt, kære Broder, og en kærlig Hilsen fra
Martha og Jørgen

(Brev i Hans Chr. Møllers Arkiv, LAA)

8. december 1916 – Thomas Thomsen: “… Livfuld stegte Kartofler”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i slutningen af 1916 befandt sig i Galizien.

Den 8/12 1916.

Kære lille Moder!
Rigtig mange Tak for 2 Breve som jeg modtog i Gaard Aften[.] Der var Skrivepapir i dem begge. Det var meget heldig for ellers skulde jeg have skrevet et Kort til dig igen. Nu kan jeg da skrive et Brev[.]

Jeg har lige nu faaet mig et ordentlig Livfuld stegte Kartofler. Det manglede lidt Løg. Kan du ikke sende mig en lille Pakke Løg, dersom du kan undvære nogle. Jeg vilde være meget glad ved dem[.] Du sendte mig for nogen Tid siden to Par Dingser til at trække over Stromperne. Det ene Par var med et Vandtædt Stof om. Det er noget saa storartet, saa varmt de holder Fødderne. Dersom du kan faa fat i to Par mere med Vandtædt Stoff, koste hvad de koste vil saa send mig dem.

Lædervesten skriver du om igen[.] Jo jeg har faaet den og er meget glad for den. Den passer stortartet jeg har den paa hver Dag.

Det er da kedeligt at du ikke er rask lille Mor, jeg har nok haft det paa fornemmelsen at det ikke var godt med dig. Det er heller ikke lædt for dig med Indkvarteringer og alt det Vrövl[.] Ja bare at vi snart kunde faa Fred og komme hjem til dig. Det skulde nok hjælpe paa dig. De spiser dig vel snart ud af Huset alle de Soldater. Det er da godt det er en flink Officer du har[,] men du mangler jo din lille Stue Du skal have Tak for Hilsenen fra ham. Jeg giver ellers ikke meget for en Hilsen af en tysk Officer, for de mener dog ikke noget med det. Nok om det. I Haab om at i alle har det godt sender eder alle de kærligste Hilsner fra din Søn

Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

 

7. december 1916 – Jørgen Møller: “… vi er danske Statsborgere”

Brev  fra Jørgen Møller, Skærbæk, til hans broder boghandler Hans Chr. Møller, Haderslev, der gjorde tjeneste på østfronten.

Skærbæk, den 7 Decbr. 1916

Kære Broder!
Mange Tak for Kortet og Brevene. Det er en Skam, at jeg ikke har svaret før paa dem; men jeg har ventet paa, at jeg kunde melde Dig, at Niels og jeg havde faaet Besked fra København. Vi har jo Lovning paa at faa Bevis for at vi er danske Statsborgere, – Ernst skrev til mig angaaende dette Spørgsmaal, han er jo ligesaadan stillet, det havde jo været bedre nu om I andre havde delt Skæbne med os, men det var der jo ingen, der kunde forudse, at det skulde komme til et saa frygteligt Opgør mellem Stormagterne.

Her hos os er alt jo heldigvis roligt og vi mærker heldigvis kun lidt til Krigen, udover at der jo er saa mange borte fra Hjemmet og at nu og da Kirkeklokkerne melder ud over Land og By, at en af Sognets Sønner er ”bleven derude”.

Det glæder mig at høre, at Du har det efter Omstændighederne godt, hvor Du er; gid det matte blive ved at være saadan for Dig til Krigens Slutning, som vi venter og haaber ikke maa være alt for fjærn.

(forsættes …)

(Brev i Hans Chr. Møllers Arkiv, LAA)