Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.
Geschrieben d. 4/1 17.
Meine lieben Eltern und Geschw.!
Deine Briefe vom 9/1[2] u. 23/12 vorgestern dankend erhalten lieber Vater[,] sowie Mutters vom 24 u. Karte vom 21/12 und ein Brief von Dres vom 24. Das war ja ein ganzer Haufen auf einmal[,] gefreut daruber habe ich mich doch.
Ich habe nicht gleich schreiben konnen, da wir grade den Abend abgelöst wurde und die ganze Nacht marschiert bis morgens um 4 Uhr. Ihr konnt Euch wohl denken, dass wir gestern den ganzen Tag müde waren und hatte ich keine Lust zum schreiben.
Das war auch eine Tour von der Front bis ins Quatier. Über Berg und Steine gings. Wie wir über ein Bach gingen[,] mussten wir auf Steine durchs Wasser gehen, da bin ich doch so unglucklich ins Wasser gefallen[,] dass ich auf der einen Seite ganz nass war und meine Knie so gestossen[,] dass es nachher ganz dick wurde. Heute ist es wieder besser.
Heute Nachmittag habe ich grosse Wäsche. Ein Hemd[,] Unterhose und Strümpfe muss ich waschen. Ein Satz trage ich schon ein Monat und konnt Ihr wohl denken dass da Lause drin sind. Jeden Tag werden da welche geknakst. Bin noch immer gesund und wohl. Bleibe 6 Tage in Ruhe. Sonst ist da nicht viel neues.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.
(Brev i privateje)
Elsker jeres site, men virkelig mærkeligt i ikke oversætter det. Så jeg skal kopiere til google translate.. i må kunne se et fald i views på ham der, medmindre folk bare generelt klikker ind uanset/kan tysk flydende.
Hej Michael
Tak for din kommentar. Det er en interessant problemstilling, du rejser – af flere grunde.
Der er flere grunde til, at vi ikke oversætter Milert Schultz: En praktisk og en principiel.
Den praktiske grund er, at det koster tid at oversætte! Alene at sørge for, at der hver dag er 2-4 “nyheder” på bloggen og løbende lægge krigsdeltagere op er en stor opgave. Siden her drives ved frivillig indsats, så tid er en knap ressource.
Den principielle grund (og der er flere) hænger sammen med vores definition af “sønderjyder” og “Sønderjylland” – de kan både være dansksindede, tysksindede og nationalt indifferente. Men vi bringer i hovedsagen materiale fra dansktalende og dansksindede krigsdeltagere. Der er ganske vist også materiale fra nogle tyske regimentshistorier, men det bringer vi i oversat tilstand. Og det giver faktisk et skævt indtryk af krigsdeltagerne fra Nordslesvig (den del af Slesvig, der i 1920 blev genforenet med Danmark). For et meget stort mindretal af krigsdeltagerne fra Nordslesvig var tysksindede og tysktalende.Det kan vi give et indtryk af ved at lade enkelte tekster stå på tysk.
Med venlig hilsen
René