Hejmdal 12. december 1919: Sønderjyderne fra Østen.
De sønderjyske krigsfanger, der var om bord på “Mitau”, skriver et hovedstadsblad:
“Der var to slags sønderjyder, de, der er samlet i Sibirien. De 24 kommer fra fra Japans fangelejre, hvor de har haft det mindre godt. Gårdejer Rasmussen, som de havde valgt til deres fører, har således været i en lejr i Nærheden af Tokio. I 5 år var de kun 2 gange på spadseretur, og de havde ingen forbindelser med omverdenen. Der er 13 sønderjyder blevet tilbage i denne lejr, og ialt omkring et halvt hunderede af vore landsmænd er endnu i Mikadoens rige. De mangler papirer, sagde deres lykkeligere landsmænd med et lille foragteligt smil, papirer, papirer…
Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.
De 14 sibiriske fangers formand er købmand Møller fra Aabenraa. Han og hans kammerater er alle taget til fange på Østfronten, nogle ved Warschau, han selv ved Riga. De har gennemgået lidelser og trængsler, man ikke gør sig nogen forestilling om, måske ikke mindst efter, at de blev givet fri, da bolshevikerne kom til magten. Så åbnedes nogle af fangelejrerne, og den store forvirring begyndte. Vore landsmænd fortæller artige historier om bolshevikernes store grusomhed. Købmand Møller har en en tid levet af at lave falske pas, hvad der gik glimrende, og et par andre har ved at udfylde gamle fragtbreve fragtet dig selv ud af nogle strenge lejre, der ikke blev åbnet; men hvor kulden, sygdomme og sulten gjorde slemme indhug mellem de før så raske unge mænd.
Flere fanger døde af underernæring.
Nogle af de sønderjyder, der har været i Japan, udtaler til en københavner korrespondent, at de var bleven ført til forskellige af de japanske øer. Her blev de indesluttede og strengt afspærrede i en række lejre, og de allerfleste steder var maden så dårlig og knap, at ikke så få fanger døde af underernæring. I lejrerne i Narashino døde for godt et års tid siden flere hunrede fanger af “spansk syge”. Fangerne holdtes helt uviksomme. For at slippe bort søgte mange af dem at flygte over Kina, hvad kun lykkedes i de færreste tilfælde, og tugthus og totur blev beredt de ulykkelige, der ikke slap bort. Postforbindelsen med hjemlandet var nogenlunde. Den civile befolkning på øerne nærer sympati for ententen, medens militærpartiet er tyskvenligt.
Student Madsen fra Majbøl på Als kom som eneste slesviger til Pinsk og kom senere til Tomsk. Ernæringsforholdene var begge steder meget slette.
Præst, Købmand og skolelærer.
Købmand Møller, som blev taget til fange i august 1915, har været præst, købmand, skolelærer, osv. for krigsfangerne i fangelejrerne omkrig Omsk. Efter to måneders fangenskab blev han sat på fri fod og virkede siden på hjælpsom vis blandt krigsfangerne, hjulpet af den danske konsul og andre danske, således af en hr. Lange, danskfødt og gift med en dame fra Litauen, han var leder af den tyske hjælpefond i Omsk. Hr. Møller omtaler de nævnte i smukke lovord. Det samme gælder om det danske udenrigsministeriums kurér Goldschmidt, der som bekendt tog sig af dage på rejsen hjem. Møller siger, at Goldschmidt var en yderst sympatisk og god mand, som især gjorde sig meget afholdt på hjemturen.
Endnu findes ca 60 sønderjyder i de japanske fangelejre. For de nu hjemkomne slog befrielsens time den 26. august. De sejlede med japansk damper over Shanghai til Singapore, og der var et ophold på 20 dage, som de danske benyttede til at afholde store fester for sønderjyderne. “
Se sønderjyder i japansk krigsfangenskab.
Yderligere oplysninger:
Kamstrup, Jørgen: H. N. Andersen – En ØK-logisk livsberetning. 2010. bibliotek.dk
