Tag-arkiv: Japan

12. december 1919. Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.

Hejmdal 12. december 1919:  Sønderjyderne fra Østen.

De sønderjyske krigsfanger, der var om bord på “Mitau”, skriver et hovedstadsblad:

SS “Mitau”, omdøbt fra “Birma”

“Der var to slags sønderjyder, de, der er samlet i Sibirien. De 24 kommer fra fra Japans fangelejre, hvor de har haft det mindre godt. Gårdejer Rasmussen, som de havde valgt til deres fører, har således været i en lejr i Nærheden af Tokio. I 5 år var de kun 2 gange på spadseretur, og de havde ingen forbindelser med omverdenen. Der er 13 sønderjyder blevet tilbage i denne lejr, og ialt omkring et halvt hunderede af vore landsmænd er endnu i Mikadoens rige. De mangler papirer, sagde deres lykkeligere landsmænd med et lille foragteligt smil, papirer, papirer…

Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.
De 14 sibiriske fangers formand er købmand Møller fra Aabenraa. Han og hans kammerater er alle taget til fange på Østfronten, nogle ved Warschau, han selv ved Riga. De har gennemgået lidelser og trængsler, man ikke gør sig nogen forestilling om, måske ikke mindst efter, at de blev givet fri, da bolshevikerne kom til magten. Så åbnedes nogle af fangelejrerne, og den store forvirring begyndte. Vore landsmænd fortæller artige historier om bolshevikernes store grusomhed. Købmand Møller har en en tid levet af at lave falske pas, hvad der gik glimrende, og et par andre har ved at udfylde gamle fragtbreve fragtet dig selv ud af nogle strenge lejre, der ikke blev åbnet; men hvor kulden, sygdomme og sulten gjorde slemme indhug mellem de før så raske unge mænd.

Flere fanger døde af underernæring.
Nogle af de sønderjyder, der har været i Japan, udtaler til en københavner korrespondent, at de var bleven ført til forskellige af de japanske øer. Her blev de indesluttede og strengt afspærrede i en række lejre, og de allerfleste steder var maden så dårlig og knap, at ikke så få fanger døde af underernæring. I lejrerne i Narashino døde for godt et års tid siden flere hunrede fanger af “spansk syge”. Fangerne holdtes helt uviksomme. For at slippe bort søgte mange af dem at flygte over Kina, hvad kun lykkedes i de færreste tilfælde, og tugthus og totur blev beredt de ulykkelige, der ikke slap bort. Postforbindelsen med hjemlandet var nogenlunde. Den civile befolkning på øerne nærer sympati for ententen, medens militærpartiet er tyskvenligt.

Student Madsen fra Majbøl på Als kom som eneste slesviger til Pinsk og kom senere til Tomsk. Ernæringsforholdene var begge steder meget slette.

Præst, Købmand og skolelærer.
Købmand Møller, som blev taget til fange i august 1915, har været præst, købmand, skolelærer, osv. for krigsfangerne i fangelejrerne omkrig Omsk. Efter to måneders fangenskab blev han sat på fri fod og virkede siden på hjælpsom vis blandt krigsfangerne, hjulpet af den danske konsul og andre danske, således af en hr. Lange, danskfødt og gift med en dame fra Litauen, han var leder af den tyske hjælpefond i Omsk. Hr. Møller omtaler de nævnte i smukke lovord. Det samme gælder om det danske udenrigsministeriums kurér Goldschmidt, der som bekendt tog sig af dage på rejsen hjem. Møller siger, at Goldschmidt var en yderst sympatisk og god mand, som især gjorde sig meget afholdt på hjemturen.

Endnu findes ca 60 sønderjyder i de japanske fangelejre. For de nu hjemkomne slog befrielsens time den 26. august. De sejlede med japansk damper over Shanghai til Singapore, og der var et ophold på 20 dage, som de danske benyttede til at afholde store fester for sønderjyderne. “

Se sønderjyder i japansk krigsfangenskab.

Yderligere oplysninger:
Kamstrup, Jørgen: H. N. Andersen – En ØK-logisk livsberetning. 2010. bibliotek.dk

Sønderjyder i japansk krigsfangenskab

Postkort fra Tsingtau

Ca. 29 sønderjyder endte som krigfanger i Japan, hovedsagelig sømænd. Nogle var dog embedsmænd eller handelsmænd i den tyske koloni Kiautschou i Kina, med havnebyen Tsingtau. Se listen forneden, der også indeholder japanske krigsfanger, der ikke deltog i forsvaret af Tsingtau. Kolonien var underlagt den kejserlige tyske marine og da japanerne den 27. august 1914 angreb Tsingtau, blev alle mandlige beboere i kolonien indlemmet i forsvarsstyrkerne. Den samlede styke var på ca. 5000 mand inkl. besætningen på den østrigske krydser “Keiserin Elisabeth”.

De samlede japanske og engelske styrker var på ca. 58.000 mand.

Beretning om belejringen af Tsingtau. (Tysk)  Link. (Engelsk) Link.

Kolonien overgav sig den 7. November 1914 og besætningen fra Tsingtau blev overført til japanske fangelejre, herunder de 29 sønderjyder.

Den 26. November 1914 kunne følgende læses i Hejmdal:
Besætnings styrke. – Japan behandler fangerne godt.
Efter de hidtil foreliggende meddelelser udgør antallet af de ved kampen om Tsingtau og ved fæstningens fald tilfangetagne medlemmer af besætningen ca. 4250 mand inkl. 600 sårede. Antallet af faldne skal være ca. 170 mand, deriblandt 6 officerer. Fra krydseren “Keiserin Elisabeth” er en løjtnant og 8 mand døde.
Fangernes behandling i Japan skal være god. Den japanske regering har stillet en snarlig oversendelse af navnefortegnelsen over døde, sårede og fanger i udsigt.

I anledning af heltene fra Tsingtaus skæbne hedder det i bladet “Die Post”:
For første gang erfarer man noget om styrken af besætningen i Tsingtau. Den turde inkl. Besætningen på krydseren “Kaiserin Elisabeth” have udgjort ca. 5000 mand. Med så meget større tilfredstillelse ser vi på den lille helteskare, som to måneder igennem gjorde modstand imod en overvældende overmagt.

I Ribe Stifts-Tidende den 1. Maj 1915 læses følgende: I japansk fangenskab. I et brev fra Japan, som en sønderborger, der er i krigsfangenskab i Marugame, har skrevet hjem, hedder det ifølge “Dybbølposten” blandt andet:

“Jeg har det stadig godt. Det er kedeligt, at jeg ikke må skrive til Eder på dansk, men censuren tillader kun, at der skrives på tysk. Vi har det meget godt og får alt, hvad hjertet begærer. Vi får de fleste engelske og tyske aviser, vi har også et orkester, som står af 4 violiner, harmonium, 2 mandoliner og en fløjte. Foredrag holdes der ligeledes. To gange om ugen bliver vi ført til byens park, hvor vi kan bevæge os fuldkommen frit. Parken er ualmindelig smuk; i det hele taget har japanerne stor interesse for anlæg.

Hans-Joachim Schmidts biografiske projekt om forsvarerne af Tsingtau, hvor de fleste af personerne forneden også er omtalt (tysk). Link.

Byriel, Hans Christian Krigsfange i Amerika
Carstens, Ernst Anton
Christensen, Carl Jes Knud
Christiansen, Christian
Frenzel, Georg Carl Thomas
Hansen, Hans
Heinrich, Johann Carl Christoph Ikke omtalt hos Schmidt
Heinrich, Karl Anton Friedrich
Jaspersen, Julius
Jebsen, Heinrich
Jebsen, Jacob Friedrich Christian Interneret i Australien. Ikke omtalt hos Schmidt.
Johannsen, Jørgen
Johannsen, Peter
Jürgensen, Lautrup
Krichau, Jens Nielsen
Krogh, Martin
Lund, Peter Emil
Mathiesen, Eduard
Matthiesen, Hans Peter
Nielsen, Erich
Nielsen, Hans
Nielsen, Nicolai
Offersen, Carl Emil
Petersen, Christian Hansen
Priess, Peter Heinrich Ansat ved postvæsenet i Tsinanfu.
Rasmussen, Hans Daniel Michael
Rasmussen, Peter
Vogt, Hans
Witt, Ludwig Andreas

1. maj 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig: ”Kun én af fem brødre er hidtil sluppen godt fra det”

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Nyt fra et Sønderjylland i krig: ”Kun én af fem brødre er hidtil sluppen godt fra det”

Syd for grænsen under krigen.

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

– Tidligere gæstgiver i Kværs, Jep Jepsen Johannsen, er falden. Han efterlader enke og fire små børn.

– En søn af enke Maria Hansen i Vilsbæk, Hans R. Hansen, er falden. Enke Hansen har haft fem sønner med i felten. Deraf er der falden én, en anden er kommen såret i fransk fangenskab, en tredje ligger for tiden temmelig hårdt såret på lazaret i Frankfurt, en fjerde er bleven let såret på den østlige krigsskueplads, men er rask igen. Kun én af fem brødre er hidtil sluppen godt fra det.

– Vognmand Christian Møllers kone i Nygade i Aabenraa modtog i tirsdags fra et feltlazaret i Frankrig den sørgelige meddelelse, at hendes mand var indlagt dér, hårdt såret på begge arme, i hovedet og på benet af granatsplinter.

– Landmand A. Skov fra Roager er bleven hårdt såret på den vestlige krigsskueplads.

– Under kampene fra 1. til 18. april er Christian Christensen fra Lund bleven let såret.

– I kampene fra 6. til 11. april er reservist Erik Eriksen, Højrup, bleven let såret.

– I en af de sidste tabslister meddeles, at Johs. Torp fra Nybøl var død på lazaret i Königsberg. Det passer ikke; Torp er rask igen og for tiden hjemme på orlov.

I japansk fangenskab

I et brev fra Japan, som en sønderborger, der er i krigsfangenskab i Marugame, har skrevet hjem, hedder det ifølge Dybbøl Posten bl.a.:

”Jeg har det stadig godt. Det er kedeligt, at jeg ikke må skrive til Eder på dansk, men censuren tillader kun, at der skrives på tysk. Vi har det meget godt og får alt, hvad hjertet begærer. Japanerne er meget høflige og venlige.

Vi får de fleste tyske og engelske aviser, vi har også fået et orkester, som består af fire violiner, harmonium, to mandoliner og en fløjte. Foredrag holdes der ligeledes.

To gange om ugen bliver vi ført til byens park, hvor vi kan bevæge os fuldkommen frit. Parken er ualmindelig smuk; i det hele taget har japanerne interesse for anlæg.