Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

2. marts 1920. Ernst Christiansen: “Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Marts: I Rensborg har der i Gaar været samlet 200 Mennesker, alt ledende i tysk Politik, Rigsdagsmænd, Partibestyrelser, Provinslanddag osv. Vedtaget et Krav om slesvig-holstensk Selvstændighed. Iversen, P. Michelsen, Timm skal forelægge Kravene i Berlin som »det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal«. Endvidere offentliggøres en Proklamation til Befolkningen, undertegnet af Todsen, Timm, Iversen. Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen. Taler paa »Flensburger Hof« med Bruce, der synes at vente Resultater af Rensborg, og Heftye, der har samme Opfattelse som jeg. Paa Kontoret Mellemslesvigsk Udvalgsmøde om Rensborg. Hele denne Bluff viser, hvor skæbnesvangert det er, at. 3. Zone ikke er bleven rømmet. Man vil bjærge sig ved Hjælp af Slesvigholstenismen, og Rensborg-Numret er ikke Ude fundet paa.

— Advokat Andersen og jeg taler med Claudel, der har medbragt et godt Indtryk fra en Danmarksrejse (La Marche de Flensbourg, Flensborg paa Marche! i Rigsdag og Regering). Kommissionen vil rejse til Paris over København og indhente ikke alene Regeringens, men Rigsdagens Mening.

—Der kommer Flagforbud fra den 10de ds. Møde i Ves. P. Paulsen, T. Jessen, Emil Hybschmann fra Nustrup. Modtalere. Roligt. Tysk Møde i »Sanssouci«, Pastor Schmidt, 500. — Dansk Møde i Dagebøl.  A. Grau, Kloppenborg, Dyrlæge Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

2. marts 1920. Flensborg magistrat afviser danske klager

I Anledning af en Artikel i Flensb. Av. om det høje Vælgertal i Byen afgav Magistraten følgende Protest til C. I. S. (Berl. Tid. (Aften), 2. Marts 1920):

»Flensborg Avis« forsøger at give det Indtryk af, at 6.000 Personer uberettiget er indført paa Stemmelisterne. Den hævder, at  Boligattesterne er overfladisk udfærdigede, og at der er blevet stillet de derved ansatte Folk Straf i Udsigt, fordi de ikke vilde have ladet disse Vidnesbyrd gaa gennem Det tyske Udvalg.

Magistraten maa paa det skarpeste protestere mod dette Forsøg paa allerede før Afstemningen at mistænkeliggøre  Afstemningsresultatet.

Ogsaa vi er overraskede over det høje Antal Stemmeberettigede i  Flensborg. Vi antager, at der i stor Stil er sket Dobbeltindførelser, idet Personer er optaget baade paa Liste 1 og 3. Dette vil vise sig ved Eftersynet, som Kontrolkommissionen foretager.

løvrigt tillader vi os at forelægge følgende for den høje Kommission:

Magistraten var allerede i 1919 fuldt klar over, at Gennemførelsen af Afstemningen i en By paa Flensborgs Størrelse ikke kunde  forberedes i Løbet af faa Uger. Vi besluttede derfor, ligesom enkelte Byer i 1. Zone, at begynde med Forberedelser allerede i Sommeren 1919.

I Juli 1919 blev der udsendt til alle Husholdninger Spørgeskemaer, i
hvilke de formentlig Stemmeberettigede skulde indføre sig. Disse blev samlede og prøvede, og derefter blev der opstillet en foreløbig Liste over de Stemmeberettigede.

Vi har bestræbt os paa at udføre dette Arbejde ganske upartisk og opfordrede de Danske til at være med i Arbejdet, men dette blev paa det skarpeste afvist.

Vi har paa det nøjeste prøvet disse Lister, hvad enten Stemmeretten
havde sin Grund i Fødsel eller 20-aarigt Ophold. Vi har derpaa udleveret de saaledes prøvede og rettede Lister til begge politiske Udvalg.

Siden dette Tidspunkt har begge Partier haft Mulighed for at undersøge disse foreløbige Lister. De indeholdt i Sommer 24.933 Stemmeberettigede, bosiddende i Flensborg.

Den nuværende Liste indeholder 29.718. Denne Forøgelse skyldes
tildels, at en Del ikke udfyldte Listerne i 1919, dels, at en Del siden
den Tid er fyldt 20 Aar.

Vi har siden Begyndelsen af Listeopførelsen paa samme Maade for begge Partier muliggjort Eftersyn af Listerne.

Det er ikke sandt, at de ved Arbejdet ansatte er blevet truet med Straf af politiske Grunde. En Gang er to Skrivere blevet afsatte, fordi de havde taget Drikkepenge for Udfærdigelse af Pas.

Det store Antal af Stemmeberettigede er iøvrigt ikke saa  uforklarligt.

Befolkningen er langtfra saa vekslende som i andre Byer. Den sidste Folketælling i 1905 viste, at af 53.771 Indbyggere var 23.838 født i Flensborg, desuden 22.380 i Provinsen Slesvig-Holsten.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

1. marts 1920. Møde i Bilskov Kro.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Marts: Vi vedlager at holde en sidste omfattende Friluftstilkendegivelse den 7. Marts. — Erfarer fra »Flensburger Hof«, at der er udklækket et stort tysk Krigspuds i Rensborg. Ringer til Heftye.

– Møde i Bilskov Kro. Søgaard, Kloppenborg, A. Grau, H. Thomsen gendriver Modtalere. Lysbilleder i Brarup. N. Petersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. marts 1920. Slesvig-Holstenere! Tillad ikke, at man sønderriver Eders  Hjemstavn!

I Rendsborg samledes 1. Marts 1920 200 slesvig-holstenske  Repræsentanter for Stænderne, Handel, Haandværk, Industri og Landbrug, for Arbejderstanden, Gejstligheden samt Universitetet
i Kiel; endvidere mødte der Delegerede fra alle politiske Partier, fra Det tyske Udvalg i Flensborg, fra Slesvig-Holstener-Forbundet samt fra Provinsiallanddagen og den preussiske Landsforsamling.

Forsamlingen vedtog enstemmigt følgende Res. (Flensb. Av. 3. Marts 1920) :

De i Rendsborg 1. Marts 1920 forsamlede Slesvig-Holstenere forlanger af Statsregeringen, at den ufortøvet retter et Dekret til Slesvig-Holsten, der sikrer vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur samt Udformningen af en muligst vidtgaaende  Selvforvaltning med Landets Godkendelse og efter demokratiske Grundsætninger.

De paalægger Borgmester Timm af Rendsborg, den Deputerede Iversen i Munkbrarup og den Deputerede Michelsen i Flensborg straks at forelægge dette Andragende for Statsregeringen og at arbejde for dets Vedtagelse. De erklærer dette Krav for det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal.

I Tilslutning hertil udstedte Forsamlingen et Opraab til den slesvig-holstenske Befolkning, undertegnet »Efter Bemyndigelse fra de i Rendsborg forsamlede Slesvig-Holstenere« af Overborgmester Dr. Todsen, Flensborg, Borgmester Timm, Rendsborg, og Medlem af Nationalforsamlingen Iversen, Munkbrarup:

Slesvig-Holstenere!
I Aarhundreder har Slesvig og Holsten levet sammen i det inderligste og lykkeligste Fællesskab. I Fællesskab blødte de paa utallige Valpladser, i Fællesskab forsvarede de deres tyske Folkelighed, deres Ejendommeligheder og deres Rettigheder, i Fællesskab værgede de sig imod ethvert Forsøg paa at trække en Skillelinje mellem dem.

Nu truer der nordfra deres Fællesskab en Livsfare saa alvorlig som aldrig tilforn.

Danskerne sætter med brutal Aabenhed alt paa eet Kort; trods sin overvældende Tyskhed er hele anden Zone det danske Maal.

Slesvig-Holstenere! I den tolvte Time opfordrer vi eder til fælles Kamp for at værne vor havomslyngede Hjemstavns truede Lykke.

Slesvigs Folk staar i den haardeste Kamp om en national  Retfærdighedens Grænse. Eder, Holstenere, kalder det til Hjælp. Vore Fædres Aand er vaagnet i os, vor Hjemstavns store Fortid.

Dybt alvorligt er dette Øjeblik. Hør ikke op med at raabe fra Mund til Mund og ud over den vide Verden: Vi Slesvig-Holstenere er enige; vi forbliver tro, som vore Fædre har været det.

Netop I Holstenere, Borgere, Bønder og Arbejdere! Vi slesvigske og holstenske Mænd tilraaber Eder: Protestér paa Massemøder mod den truende Voldførelse af vor nationale Ret.

Faren staar for Døren. Tillad ikke, at man sønderriver Eders  Hjemstavn eller undertrykker Eders Folkeejendommelighed. Hele Eders Lykke dg hele Fremtiden og Børn og Børnebørns Ro
staar paa Spil.

Den blaa-hvid-røde Fane er hejst. Fastere end nogen Sinde slutter vi Kreds om den. Slesvig-Holsten er vert Kampraab. Frie Slesvig-Holstenere!

Støt derfor vort Krav til Statsregeringen om øjeblikkelig  Virkeliggørelse af en vidtgaaende Selvstændighed, der svarer til vore gamle Rettigheder. Vi vil forvalte os selv, selv pleje vor Folkeejendommelighed.

Som vi uløseligt hører til vort store tyske Folk, saaledes er vi ogsaa uløseligt knyttede sammen.

Fra Slesvig er det engang udgaaet, fra Holsten klinger det tilbage, vor Hjemstavns fælles Sang: »Schleswig-Holstein stammverwandt, bleibe treu, mein Vaterland.«

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

29. februar 1920. Friluftsmøde skifter lokation.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Februar: Til vort Friluftsmøde i Dag har Byen nægtet os Pladsen ved Nikolaj Skyttegaard, i Aftes nægtede Kommissionen Pladsen ved Junkerhulvej-Kasernen. Vi maa paa Løbesedler i sidste Øjeblik meddele, at Mødet flyttes til den nye Latinskoles Legeplads. 2500-3000. Vi taler to Steder (H. Thomsen, P. Grau, J. Andersen Mittelstædt, Kloppenborg, J. N. Jensen, jeg), vedtager en Resolution.

—  Derefter Flensborg-Gruppemøde i Borgerforeningen. Jeg meddeler Brevvekslingen med H. P. Hanssen, vi drøfter vor Optræden efter Afstemningen. Sammen med P. Grau, A. Grau, KIoppenborg gør jeg om Aftenen Rede for Afstemningens Baggrund over for kongeriske Journalister. Forventningerne maa skrues ned (manglende Frihed, tysk Agitation, Hær sydfra).

— Møde i Enge. T. Jessen, Chr. Mathiesen, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Hans Horn-udstillingen: Sidste chance den 15. marts!

Nu er det snart sidste chance for at se den meget roste udstilling på Sønderborg Slot med værker af maleren og krigsveteranen Hans Horn.

Museet har åbent tirsdag-søndag 13:00-16:00.

Museum  Sønderjylland skriver:

Museum Sønderjylland præsenterer fra efteråret 2019 en helt særlig kunstudstilling på Sønderborg Slot. Her har museet fået adgang til en stor samling af værker, som lægen Hans Horn har efterladt sig.

De groteske, gruopvækkende, men også farverige og humoristiske skildringer af krigen, mennesket og religion viser på en gribende måde et menneskes kamp for at forstå og bearbejde krigsoplevelserne ved at skrive om dem og ikke mindst male dem. Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg. Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

På udstillingen vises et stort udvalg af Hans Horns værker, der er med til at belyse den både fantastiske og forfærdelige fortælling om et menneske, der fik markante og aldrig helende ar på både krop og sjæl. Efter krigen blev Hans Horn dansk statsborger og arbejdede som læge i Padborg, hvor han boede til sin død i 1989. Han efterlod sig et enormt værk og et manuskript, som dannede ramme for Tom Buk-Swientys bog Det ensomme hjerte fra 2017.

Se mere på museets hjemmeside

28. februar 1920. Kommissionsdomstolen ophæver et par sager.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Februar: Kommissionsdomstolen ophæver og udsætter et Par Sager, mod en Dreng og mod Præsten i Hjoldelund, der uddeler Flyveblade til Konfirmanterne osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. februar 1920. Kommissionen opfordrer til ro fra begge lejre.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Februar: Langt Udvalgsmøde. Lys billeder i Logehuset. — Kommissionen offentliggør en Opfordring til de to Lejre om at holde paa Ro.

— De tyske Rederiers Centralforening har under 21de ds. opfordret til at sende alle Flag til Flensborg. Hamborg—Amerika-Linjen og Nordtysk Lloyd gør det. Vellykket dansk Diskussionsmøde i Sosti. Mittelstædt, Steimle (arbejder i Danmark), P. Grau.

— Lysbilledforedrag i Agtrup. N. Petersen fra Høkelbjerg. Tyske Modtalere. – Godt Møde i Ellund. P. Grau, A. Grau, P. Paulsen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

26. februar 1920. Ernst Christiansen: Tysk udsmykning bliver stadig mere pågående.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Februar: I Gaar og i Dag kom Alpejægerne. — Flensborg By har udsendt danskfjendtlige 25 Pennings-Sedler. Den tyske Henvendelse til de næringsdrivende om tysk Udsmykning bliver stadig mere paagaaende fra Hus til Hus. Kejserbuster, Flag osv. leveres gratis. Trusler.

— Mellem slesvigsk Udvalg holder Bestyrelsesmøde om Valglisterne. De er paa over 40,000 Navne, deraf 8000 sydfra, 2000 nordfra. Der synes at være 6000 for mange. 1. Kategori er i Orden. 2. er dem udefra, Bossen lover at gennemgaa hver enkelt i 3. Kategori (6000). Attesten for Ophold fra 1900 er givet uden videre, selv om Folk har været borte flere Aar i Mellemtiden.

— Der har været holdt danske Privatmøder i Lyksborg og paa Holdnæs.

— Den tyske Presse har levet højt paa et opdigtet Reutertelegram om, at Krigsgælden følger med.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. Zachariassen leder. Advokat Andersen og Mads Gram. Flere tyske Talere, udmærket dansk Stemning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. februar 1920. Ernst Christiansen: “Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Februar: 21de igen Film – Opvisning i »Sanssouci«. I Aften festligt Møde i »Kolosseum’s« store Sal. De 1000 Billetter var bortrevne i en halv Time. Dansk Musik, Solosang (Fru Marie Hansen), Fru Ottosen læser sine Eventyr, levende Billeder og Film. Dr. Storm læser sine smukke Digte om Flensborg, jeg taler. (Aftenen maa senere gentages flere Gange, lidt ændret Program.) Dansk Møde i Jaruplund (Søgaard, J. Lorenzen, J. Petersen).
— I Mørvig sætter Mittelstædt Drescher til Vægs.

Hjælpen nordfra er en stadig rig Kilde til Opmuntring. Hjælpere melder sig om end ikke alle lige brugelige, og Bidrag ydes. Private har i Stilhed ydet betydelige Summer.

Efterhaanden som Afgørelsen nærmer sig, har særlig den danske Presse taget fat. »Nationaltidende« og »Berlingske Tidende« holder store Indsamlinger, særlig »Nationaltidende« med et efter danske Forhold kæmpestort Beløb. Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med.

Men vore Udgifter stiger ogsaa fra Dag til Dag: til Valgkontor med stort Mandskab og andet Kontorhold, til Afstemningsbladets store daglige Papirforbrug til Flyveblade, Pjecer, Plakater og andre Tryksager og til Uddeling af dem, til de mange Møder og Agitationsrejser, til Pressehjem, Indkvarteringskontor og adskilligt andet. Skønt meget Arbejde gøres uden Vederlag, bliver det store daglige Udgifter.

Paa Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor føres Regnskabet. Fornøjeligt har det været, at medens vi i den første Tid flere Gange maatte anmode om Tilskud fra Vælgerforeningens Fond, hvortil Flensborg har ydet sine Bidrag, saa behøver vi ikke nu mere at nære større Ængstelse for, hvor Midlerne skal komme fra.

Mens Udgifterne tidobles fra Tid til anden, svulmer de frivillige Bidrags Strøm lige saa hurtigt. Imod Slutningen er det, som om alle vil med.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. februar 1920. Fejl i kravene om Tiedje-linjen: Det danske Udenrigsministerium afviser tyske krav

Efter resultatet af afstemningen i 1. zone forelå, har man fra tysk side argumenteret for den såkaldte “Tiedje-linje” som en mere retfærdig fremtidig grænse, fordi den ville efterlade lige store mindretal på begge sider af den nye grænse.

Som Svar paa en Depeche fra Gesandten i Berlin af 18. Febr. 1920, hvori Gesandten meddelte den tyske Presses Omtale af  Afstemningsresultatet fra 1. Zone og fremhævede den Vægt, der fra tysk Side syntes at ville blive lagt paa Tiedje-Linien, afsendte Udenrigsmininsteren 25. s. M. følgende Depeche til Grev Moltke med det Forbehold, at C. I. S. endnu ikke havde offentliggjort de officielle Stemmetal:

Paa det af Gesandtskabet udarbejdede Kort er Løgumgaard afsat tysk med 21 danske og 80 tyske Stemmer, medens Tallene er 80 danske og 51 tyske Stemmer, ligeledes Løgumkloster med 542 danske og 546 tyske Stemmer, medens Tallene er 542 danske og 516 tyske Stemmer, og endelig er Alslev Sønder afsat med 14 danske og 21 tyske Stemmer, men har 21 danske og 14 tyske Stemmer; disse 3 Distrikter overgaar saaledes til dem med dansk Flertal.

Endvidere har 3 Distrikter lige mange danske og tyske Stemmer, nemlig:
Fredstrup (10-10); Vester Højsted (16-16 ); Aabenraa Skovdistrikt
(9-9). Heller ikke disse kan da med Rette markeres som havende tysk Flertal.

Endelig er Distrikterne Bommerlund og Duborg i Tønder Amt afsat
som tyske, dog uden Angivelse af Stemmetal. Rigtigheden heraf kan ikke helt benægtes, men rimeligvis er Tallene ombyttede, hvilket vides at være sket i flere Tilfælde. Amtets Hovedavis, Tondernsche Zeitung (dansk), opgiver Tallene (15-14) og (25-11), hvorefter der skulde være dansk Flertal begge Steder. [Den endelige optælling viste for Bommerlund 15 danske og 14 tyske, for Duborg 11 danske og 25 tyske, RR]

løvrigt bør der ved en Opgørelse som den foreliggende ikke alene tages Hensyn til Afstemningsdistrikterne, der særligt i den  midterste, daarligt befolkede Del, er store i Udstrækning, men med ringe Stemmetal (f. Eks. Draved Skov). Der maa ogsaa foretages Opgørelse sognevis, saaledes som det skete i 1867. Jævnfør de to hermed følgende Kort.

Gøres dette, opsluges ikke alene de længere Nord paa liggende tyske Enklaver af de danske Dele af det paagældende Sogn, men det samme bliver ogsaa Tilfældet omkring og Syd for den Tiedje’ske Linie. Saaledes gaar Lavtrup op i Uge Sogn, saa at Sognet ialt giver 174 danske og 165 tyske Stemmer. Ogsaa de tyske Majoriteter i Vollerup og Gaasekær forsvinder mod det danske Stemmetal, idet Bjolderup Sogn som Helhed giver ca. 639 mod ca. 2102, medens Ravsted Sogn giver 354 mod 236.

Det er disse Forhold, der maa regnes med Syd for den Tiedje’ske Linie.

De tilrejsendes Stemmer har uden Tvivl været til Tysklands Fordel, og de oftest meget smaa Flertal er derfor i Virkeligheden kun tilsyneladende Flertal, ligesom det ogsaa viser sig ved en Optælling sognevis, at der tiltrods for tysk Flertal i et eller flere Afstemningsdistrikter alligevel er dansk Flertal i Sognet.

Af Omraadet Syd for den Tiedje’ske Linie har saaledes:

Hostrup Sogn: 299 danske mod 285 tyske Stemmer 51%
Højsted ca. 282 danske mod ca. 206 tyske Stemmer 61%
Burkal 445 danske mod 421 tyske Stemmer 51%

Tinglev 433 danske mod  567 tyske Stemmer 43%
Bylderup 349danske mod 203 tyske Stemmer 64%

Grundlaget for Tiedje-Linien, der er bygget paa den Forudsætning, at disse Distrikter, der overvejende har stemt tysk til  Rigsdagsvalgene, ogsaa nu skulde give tysk Flertal, falder hermed.

I hele Nordslesvig har foruden Byerne Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Højer ialt kun 3 Landsogne givet tysk Flertal, nemlig Højer Landsogn, Udbjerg Sogn lige Syd for Tønder

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

24. februar 1920. Tanken om nye danske tilkendegivelser godkendes.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Februar: Paa et Tillidsmandsmøde godkendes Tanken om nye danske Tilkendegivelser. Kun en enkelt imod. Drøftet Listearbejdet udførligt. — Smukt dansk Møde i Jarlund. A. Grau, T. Jessen, P. Gad.

— Møde i Fartoft. Chr. Mathiesen. Tre tyske Modtalere, ender i Opløsning. — Typograf H. Thomsen taler paa Kobbermøllen for de tyske Arbejdere, som havde besat Lokalet, inden de danske fik fri.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

2. del af “TV-valgstudie” fra Sønderborg Slot fra folkeafstemningerne i 1920

Historisk Samfund for Sønderjylland, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland inviterede i torsdags til “valgstudie anno 1920” i riddersalen på Sønderborg Slot.

Med studievært og eksperter i studiet blev afstemningsresultaterne i 1920 bragt, analyseret og kommenteret – lige som ved Folketingsvalg i TV i vore dage.

Valgaftenen var så velbesøgt, at vi desværre var nødt til at lukke dørene 20 minutter før, vi gik i gang.

Heldigvis var TV-kanalen DKSYD til stede. Nedenfor kan ses den anden tredjedel af aftenen.

Det er historikerne Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen, der er valgeksperter, mens Kristian Pallesen er aftenens studievært.

22. februar 1920. Drama i Tinglev: Sangerkrig på Banegårdshotellet

Harald J. Rud bringer denne beretning fra en “sangerkrig” i Tinglev

Ved 4-Tiden Søndag Eftermiddag den 22. Februar 1920, 12 Dage efter Afstemningen, sad jeg paa »Hejmdal«s Kontor i Aabenraa for i de stille Søndagstimer at faa en Del Arbejde til Side. Det havde været en travl Tid, den travleste og den herligste, jeg har oplevet. Men pludselig ringede Telefonen. Det var Peter Hansen i Tinglev, der var i Røret… Vi maatte sende en Mand til Tinglev øjeblikkelig!

Der var stor Uro i Byen, for Tyskerne havde bestemt at holde Møde — ulovligt ganske vist, fordi Møder i Henhold til Den internationale Kommissions Forordninger skulde anmeldes 24 Timer i Forvejen, og det var ikke sket, men de havde averteret Mødet Lørdag Aften i »Flensburger Nachrichten«, og Danskerne havde besluttet at stille, saa ingen vidste, hvad det kunde blive til.

Det var vistnok Hensigten at demonstrere for den saakaldte Tredje-Linje, som vilde udelukke en Række af de sydlige Sogne fra at komme med hjem til Danmark. Vi maatte i hvert Fald sende en Mand øjeblikkelig!

Naa, jeg talte med H. P. Hanssen om Sagen. Han syntes, jeg skulde tage af Sted.

»Men husk paa«, sagde han, »at er det ulovligt for Tyskerne at holde Møde, er det ogsaa ulovligt for os. Sørg for, at ingen taler«.

Jeg har mange Gange taget til Møde for at høre andre tale eller for selv at tale, men det var første Gang i min Praksis, at jeg skulde til Møde og sørge for, at ingen talte!

Peter Hansen hentede mig i Automobil i Aabenraa, og det løber mig koldt ned ad Ryggen, naar jeg tænker paa den Fart, hvormed vi kørte til Tinglev ad de meget slette Veje. Ved »Bahnhofshotel« gjorde vi Holdt og gik ind i Skænkestuen.

Her var fuldt af Folk. Paa Døren ind til Mødesalen sad en Lap Papir med følgende Indskrift i tyske Bogstaver:

Geschlossene Gesellschaft
Nur für Deutsche!

Inde i Salen gik unge Piger fra den tyske Højskole i Tinglev og pyntede Væggene med tyske Plakater og Flagbaand oglavede Scenen tilrette.

I Skænkestuen udenfor kom der stadig flere, Danske og Tyske i broget Blanding, for der var sendt Ilbud til de Danske rundt i Sognet.

De holdt foreløbig Fred indbyrdes, de to Parter, men sludrede   ustandseligt og kom med snertende Bemærkninger til og om hinanden.

Da Klokken slog 7, lukkede den averterede Taler, Hr. Jessen, Stoltelund, Døren til Salen op og bad Tyskerne om at komme ind. Men Danskerne var i stort Overtal, og de vilde med. Vel var Mødet »nur für Deutsche«, men endnu var ogsaa de jo tyske Statsborgere!

Tilmed stod en Mængde af de Danske nærmest ved Døren, og et Øjeblik efter væltede Folk, Danske og Tyske, ind i Salen.

Den blev fyldt i et Nu, hver eneste Siddeplads blev taget. Danskerne satte sig uden videre til Bords. Der var dækket tre lange, pyntede Kaffeborde ned gennem Salen, dem tog man i Besiddelse, og her blev man.

Rundt omkring Bordene stod Folk op. Alle ventede spændt paa, hvad der vilde ske, for det var efterhaanden gaaet op for de fleste, at Mødet var ulovligt.

Saa traadte Gendarm Frederiksen, en af Den internationale Kommissions Gendarmer, klædt i sin svære Militærkappe frem til Hr. Jessen og bad ham om at fremvise Tilladelsen til Mødet. Men en saadan eksisterede jo ikke.

Jessen meddelte Forsamlingen denne triste Kendsgerning og forlod snart efter Salen under stort Bifald fra dansk Side.

Der var midt i Jubelen Lyst nok til at holde danske Taler, men det afholdt man sig selvfølgelig fra. Saa stod Slagter Sørensen, den gamle Auktionator, op og foreslog, at man dog skulde blive sammen en Timestid og have det lidt fornøjeligt.

Svaret lod ikke vente længe paa sig. Øjeblikkelig istemtes »I alle de Riger og Lande«, og der var Klang i Sangen, skal jeg love for. Nogle af Tyskerne rejste sig allerede nu og gik ud, og dette blev omgaaende besvaret med: »Der er et yndigt Land« med Linjerne og gamle Danmark skal bestaa, saa længe Bøgen spejler sin Top i Bølgen blaa.

Saa forsvandt de sidste Tyskere ud ad Døren. Tilbage blev de 200-250 Danskere, og nu tog man fat for Alvor. Man kunde naturligvis nok synge det meste af »Jeg elsker de grønne Lunde«, »Du skønne Land med Dal og Bakker fagre« og »Jeg vil værge mit Land« udenad, men naar man kom til de sidste Vers, saa begyndte det alligevel at knibe, og det varede heller ikke længe, inden Mændene trak »den blaa« op af Lommen.

Alle havde taget den med, viste det sig.

Men Tyskerne, der nu var undsluppet Samværets Skærsild og havde samlet sig i Restaurationslokalerne ved Indgangen til Salen, vilde ingenlunde lade Danskerne alene om Stemmens Brug. Med Højskolepigerne i Spidsen stemte de i. Først kom »Schleswig-Holstein meerumschlungen«, saa »Ich bin ein Preusse«, og inden længe havde der udviklet sig en hel Sangerkrig.

»Jylland mellem tvende Have« blev øjeblikkelig fulgt af »Es braust ein Ruf«, og »Heil Dir im Siegeskranz« havde hurtigt »I Danmark er jeg født« i Hælene! Saadan blev Sangerkrigen ved en Timestid uden et Minuts Ophør. Den ene Part havde intet at lade den anden høre, eller rettere: de havde meget at lade hinanden høre! Tales maatte der jo ikke, men sunget blev der af Lungernes fulde Kraft.

Men efterhaanden syntes de Danske, at en Kop Kaffe kunde gøre godt. Man sad jo ved de dækkede Borde i den pyntede Sal, og saa blev der under Munterhed sendt en Deputation ind til Værten igennem de tyske Linjer.

Men Kromanden beklagede; han kunde skam ikke overkomme Serveringen!

Denne let gennemskuelige Undskyldning blev omgaaende besvaret fra Salen med et Tilbud om Assistance. 20-30 unge Piger meldte sig straks, men blev afvist.

Saa kløede man paa »den blaa Sangbog« igen, og Tyskerne i Restaurationen viste, at de heller ikke var kørt trætte. Efterhaanden blev de dog kede af Underholdningen. Aarsagen hertil var foruden den talmæssige — og derfor stemmemæssige — Underlegenhed den Kendsgerning, at Forstanderinden for den tyske Højskole havde lovet at stille Lokale til Raadighed for et »sluttet Selskab«.

Tyskerne forsvandt pludseligt allesammen, og saa sendte Kromanden Bud til Danskerne, at de, hvis de vilde beholde Salen, maatte betale 100 Mark.

Jeg har aldrig  set 100 Mark blive indsamlet saa hurtigt som her, men de blev ikke betalt, for Betænkelighederne ved at beholde Salen og overanstrenge Kromanden med Serveringen af Kaffen meldte sig under voldsom Larm.

Man opgav altsaa Salen, efter nu at have sunget Tyskerne ud af deres eget Hotel i Tinglev, og vandrede i sluttet Trop ud igennem den tomme Restauration over paa »Landbohjemmet «, der ejedes af en Dansker.

Her fik de meget tørstige Halse endelig den Kaffe, man saa stærkt trængte til efter Sangerkrigen. Stemningen var ypperlig. Her i denne private, ikke offentligt sammenkaldte Kreds maatte der jo oven i Købet holdes Taler.

Og saa sang man iøvrigt Resten af »den blaa Sangbog«.

Harald J. Rud.

22. februar 1920. Ernst Christiansen: “Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land” er en skrøne

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Februar: Daniel Bruun har søgt og faaet sin Afsked, fordi kommissionen ikke har villet lade Tropperne samvirke med Politiet for at forhindre Spektakler.

— I Formiddags til Møde i Borgerforeningen med Distriktsformændene og Udvalgene om de sidste Ugers Arbejde. Foreslaar i hvert Valgdistrikt at samle alle Medarbejdere, Tillidsmænd, Kvinder, Købmænd. Vi danner et af Typograf H. Thomsen ledet Tremandsudvalg med Diktatur for selve Afstemningsdagen. Med Frøen i Avtomobil til Skovbøl. T. Jessen og jeg taler paa et lille Møde, derefter paa et større Aftenmøde i GoIdelund. Modtalere med den Krønike, at Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land, køres grundigt til Vands.

— Møde i Nibøl, Corn. Petersen, Kloppenborg, Pastor Moos. Forsøg paa at forstyrre det løber ud i Sandet. — Den tyske Tiedje – Linje – Tilkendegivelse holdes i Flensborg paa Eksercerlykken med fire Talerstole, mat Stemning (6—8000), paa Landet Smaamøder, nord for 1. Zones Grænse danske Indsigelser, i Astrup 45 Tilhørere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

DKsyds programserie Adskilt – Genforenet – Efterladt – Afsnit 5

DKSYD har produceret en serie om Sønderjyllands historie i anledning af 100-året for Genforeningen.

DKSYD skriver om programmet:

“To skud i juni 1914 udløste en verdenskrig, som betød, at mellem 30 og 35 tusinde sønderjyder blev tvunget til at gå i krig for Tyskland. Femte afsnit af DKsyds genforeningsserie Adskilt – Genforenet –

Efterladt handler denne gang om det sønderjyske traume, som kostede næsten 6000 sønderjyske soldater livet og 4000 bliver så invalideret, at de er berettiget til at modtage invalidepension efter krigen.”

Produceret af DKsyd

21. februar 1920. Travlhed i Mellemslesvigsk Udvalg og hos Flensborg Avis.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Februar: Tyskerne pynter sig med Sløjfer i tyske Farver. En Præst uddeler dem til Konfirmanter. I Forretninger tvinges danske Handelsbetjente til at bære dem.

— Kommissionens Domstol har i Dag holdt sit første Møde og idømt et Par Bøder. De udviste Iærere har faaet Lov til at blive. —

Aktionsudvalgsmøde. I Tillidsraadets Kontor øges Personalet fra Dag til Dag, der er stor Travlhed med Lister, Tryksager, Møder. Cornelius Hansen og hans højre Haand, Chr. Petersen, Valgkontorets Leder, slider trofast i det.

I Mellemslesvigsk Udvalg saavel som paa »Flensbors Avis’s« Kontor staar Døren aldrig stille. Flensborgerne henvender sig stadig i store Antal paa Redaktionen for at faa udstedt røde Passersedler; L. P. Christensen har somme Tider tilfredsstillet halvandet Hundrede om Dagen, foruden de afviste. Da det store Rykind af rejselystne virker alt for forstyrrende for Redaktionsarbejdet, maa vil til sidst lade indrette et »Paskontor« med en særlig Hjælpekraft, Lærer P. P. Paulsen. [I alt udstedte »Flensborg Avis’s« Kontor 11,263 Passersedler med min Underskrift, medens Bankdirektør Thomsen besørgede 4917, Grosserer L. Poulsen før sin Død flere Hundrede.]

— Aftensmad i Teaterkafeen for Pressehjemmets Gæster. Jeg har Frøen til Bords og taler for de Normænd, der er komne til Flensborg. Frøen kom som Tvivler og er en næsten mere dansk end nogen af os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Stor bogsamling sættes til salg

Historisk Samfund for Sønderjylland skriver på sin hjemmeside:

Stor bogsamling sættes til salg

Benyt derfor denne enestående lejlighed til at få suppleret din sønderjyske bogsamling – til yderst rimelige priser.
Historisk Samfund for Sønderjyllands mangeårige og initiativrige formand, landsarkivar Peter Kr. Iversen (1914-2000), efterlod sig en omfattende bogsamling, som hans efterkommere har foræret til Historisk Samfund. Denne gave er vi meget taknemmelige for, og vi har udtaget en stor mængde bøger om Sønderjyllands historie, som nu sættes til salg til fordel for foreningen.

Der er adskillige sjældne værker iblandt, og mange er fornemt indbundet. Samlingen afspejler Iversens store interesse for sønderjysk topografi med mange bøger om byer og sogne samt hans engagement i landbrugets historie. Dertil kommer et rigt udvalg af personal- og slægtshistoriske bøger, ligesom kirke- og skolehistorien er fyldigt repræsenteret. Og så er der naturligvis mange bøger om de nationale modsætninger mellem dansk og tysk og flertal og mindretal. Iversen sad i adskillige bestyrelser, hvorfor man kan finde bøger bl.a. fra Studieafdelingen i Flensborg – og så selvfølgelig fra Historisk Samfund.

Benyt derfor denne enestående lejlighed til at få suppleret din sønderjyske bogsamling – til yderst rimelige priser. Du kan komme og se samlingen igennem og gøre en god handel ved at møde op på Rigsarkivet i Aabenraa, hvor vi ekstraordinært holder åbent  lørdag den 29. februar kl. 10-14.

Der kan kun betales med kontanter eller MobilePay.

Adressen er: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

Se mere på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside

20. februar 1920. Ernst Christiansen: “Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Februar: Bedre Nyt fra Landdistrikterne. I Nibøl holdtes i Gaar et dansk Møde roligt inden Døre, medens Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere. Der berettes om danske Møder i Risum, Lyksborg, Barderup (N. J. Hørluek), Klægsbøl. I Aktionsudvalget aftaler vi en dansk Tilkendegivelse.

— Aften ud til Frørup Kro. H. Hansen og jeg taler. Tyske Modtalere. Roligt Forløb. Jeg kan paa disse blandede Møder aldrig anke over manglende Lydhørhed. Men Spektakelmagerne sætter til Slut Præget paa det hele; de dansksindede og de roligt overvejende tier og gør gode Miner til slet Spil.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. februar 1920. “Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene…”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 20. februar indgav jeg min afskedsbegæring på både fransk og dansk:

”Da jeg har været og er i uoverensstemmelse med den højtærede kommission angående troppernes samvirken med politiet til at forebygge uroligheder, og da det er mig klart, at man gør mig ansvarlig for de optøjer, der har fundet sted, navnlig i Flensborg, hvilket efter min mening kunne være forhindret, om man havde efterkommet min anmodning om hjælp fra tropper i præventivt øjemed, og da man endelig har foreslået mig at tage opgaver op i zone 1., medens zone 2., hvor afgørelsen stunder til, er hovedarbejdspladsen for politidirektøren, andrager jeg herved om øjeblikkelig afsked.”

Sir Charles Marling meddelte mig min afsked den følgende dag.

Efter at have aflagt afskedsvisit hos kommissærerne kørte jeg om aftenen til Kolding, hvor jeg hilste på oberstløjntnant greve Moltke og meddelte ham, hvad der var sket. Dernæst henvendte jeg mig til Ritzaus Bureau, som modtog min korte meddelelse, næste morgen stod den i alle bladene.

Jeg var fuldkommen overbevist om at have gjort min pligt, så godt som det var mig muligt under de vanskelige forhold, og jeg følte ingen ærgrelse eller bitterhed. Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene, og jeg blev det til dels, både i tyske og danske aviser, hvilket var mig et vidnesbyrd om, at jeg havde delt sol og vind lige.

Da jeg efter hjemkomsten hilste på commandant du Boucher i den franske legation, meddelte han mig, at franske tropper var rykket ind i Flensborg dagen efter, at jeg var afrejst derfra. ”Det er en triumf for dem”, sagde han.

Senere, da festlighederne i anledning af Genforeningen fandt sted, fik jeg indbydelse til Højtideligheden i Vor Frue Kirke, ligesom til Genforeningsfesten på Dybbøl Banke. Alle indbudte kørte med ekstratog til Sønderborg, hvor vi ankom om aftenen den 10.juli.1920. Den næste da fandt Genforeningsfesten sted på Dybbøl, hvilket var en stor oplevelse.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Daniel Bruun: “Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Efter de danskes opfordring og imod de tyskes ønske var afstemningen i zone 2. den 13. februar blevet udsat til den 14. marts.

Hvad angik zone 1, som efter afstemningen tilfaldt Danmark, kunne den i følge fredstraktatens bestemmelser, straks være overgået til Danmark. Men efter aftale mellem den internationale kommission og den danske regering beholdt kommissionen styret der.

En stab af danske embedsmænd ankom til Nordslesvig, blandt disse var statspolitichef Mensen, som skulle forberede organisationen af det fremtidige danske politi, idet så mange, som muligt af de midlertidige gendarmer ville kunne antages i dansk tjeneste.

Den 19. februar bad sir Charles Marling mig om en samtale. Han sagde rent ud til mig, at da kommissionen og jeg var uenige om samarbejdet mellem militær og politi, bad han mig om at tage op i zone 1. og være behjælpelig med at organisere det fremtidige danske politi.

Jeg opfattede forslaget som et mistillidsvotum, som jeg ingenlunde havde fortjent. Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks. Sir Charles bad mig om at overveje sagen til næste dag, men dette bragte ingen forandring i mit fortsæt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Ernst Christiansen: “Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. Februar: En Lokkeagent prøver forgæves at sælge sin Stemme til Mellemslesvigsk Udvalg. — Næringsdrivende og Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen.

— Paa Søndag tyske Møder for Tiedje-Linjen 25 Steder. H. P. Hanssens Søn siger paa en offentlig Beværtning, at Flensborg ikke bliver dansk. En fremtrædende Tillidsmand har af en næringsdrivende erfaret, at H. P. Hanssen den 7de har sagt det samme i hans Butik. Det fortælles i hele Byen. Jeg affatter et Brev til Hanssen, som godkendes af Aktionsudvalget og Mellemslesvigsk Udvalg. (Faar senere et krænket, afvisende Svar.) Vore Folk er nervøse.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. H. Hansen, Nis Nissen, A. Grau, P. Frost: J. C. Møller Ordstyrer. Tyske Studenter holder Modtaler. Forsamlingens store Flertal protesterer næsten for støjende. Afslutter med, at vi altid maa være villige til at høre Modstanderne i Ro. — Tyske Spektakler foran Vald. Sørensens Bolig. Han affyrer et Par løse Skud, hvorefter Fvrene forsvinder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. februar 1920. Ernst Christiansen: “Der er indført Plakatcensur”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Februar: To Lærere ved Overrealskolen, indrejste sydfra, er udviste. — Der er oprettet en Kommissionsdomstol (Bruce, Ravn, Christians) og udstedt Forbud mod Opfordring til Uroligheder og mod at nedrive Plakater. Der er indført Plakatcensur. »Flensburger Tageblatt« er forbudt i otte Dage.

— Langt Aktionsudvalgsmøde. — Tyskerne sprænger et sluttet dansk Møde i Enge, Landbrugskonsulent Hansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Se “TV-valgstudie” fra folkeafstemningerne i 1920

Historisk Samfund for Sønderjylland, Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland inviterede i torsdags til “valgstudie anno 1920” i riddersalen på Sønderborg Slot.

Med studievært og eksperter i studiet blev afstemningsresultaterne i 1920 bragt, analyseret og kommenteret – lige som ved Folketingsvalg i TV i vore dage.

Valgaftenen var så velbesøgt, at vi desværre var nødt til at lukke dørene 20 minutter før, vi gik i gang.

Heldigvis var TV-kanalen DKSYD til stede. Nedenfor kan ses den første tredjedel af aftenen. Det er historikerne Carsten Porskrog Rasmussen og René Rasmussen, der er valgeksperter, mens Kristian Pallesen er aftenens studievært.

Det vides endnu ikke, om DKSYD og vil bringe de øvrige to afdelinger af valgaftenen.

17. februar 1920. Ernst Christiansen: “man mærker tydeligt, at Folk undres og lytter”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Februar: Claudel og Verrier tager til de vestslesvigske Landdistrikter for selv at orientere sig.

— Med P. Grau hos Bruce, nedslaaende Indtryk; han kræver Bevis ført for de enkelte Klager. Men Tillidsmændene tør paa Grund af tyske Trusler ikke optræde som Vidner. —

I Aften i Avtomobil med Advokat Andersen og A. Grau til vort Møde i Munkbrarup. Vi taler i lydløs Tavshed; man mærker tydeligt, at Folk undres og lytter. Saa kommer Muuss, Iversen, Drescher. Sidstnævnte søger at oppiske Lidenskaberne ved voldsomme Udfald. Truende Holdning, dog intet sket.

— I Flensborg Møder i Logehuset (Zachariassen leder) og Borgerforeningen (P. Thomsen leder), Pastor Moos, KIoppenborg, Fru Martha Ottosen, Chr. E. Christensen begge Steder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. februar 1920. Oprettelse af en særlig CIS-domstol

Oprettelse af en særskilt Domstol
Anordning No. 49 af 17. Febr. 1920:

§ 1. Overtrædelser af de Forbud, som er anført i den officielle  Samling af Bekendtgørelser fra den internat. Komm. for Slesvig, straffes med Pengebøder fra 30 til 10.000 Mk. og med Fængsel indtil 6 Mdr. eller med en af disse Straffe, saafremt der i vedkommende Bekendtgørelse selv ikke ertruet med en højere Straf, eller  Vedkommende er hjemfalden til en højere Straf efter de gældende tyske Straffelove.

§ 2. Til at dømme i Overtrædelsessager af den i § 1 nævnte Art oprettes en særskilt Domstol, som bestaar af 3 af den internat. Komm. udnævnte Dommere. Det tilkommer udelukkende denne Domstol at anstille Undersøgelser og i første og sidste Instans afsige Domme om Overtrædelser af omhandlede Art.

§ 3. Domstolens Afgørelser kan træffes uden forudgaaende  mundtlig Forhandling; dog skal der i alle Tilfælde gives den Anklagede lejlighed til at udtale sig.
Den Anklagede kan paa ethvert Trin af Proceduren benytte en Forsvarer.
Til Forsvarer kan antages enhver fuldmyndig Person, som er bosat
i Afstemningsomraadet.

§ 4. De idømte Straffe bliver efter Andragende fra og under Kontrol
af Domstolens Formand at fuldbyrde indenfor  fstemningsomraadet af de tyske Eksekutionsmyndigheder.

Pengebøder indbetales til den internat. Komm.s Regnskabsafdeling og overføres til Fondet for Forvaltningsomkostningerne i Afstemningsomraadet.

Strafbar adfærd

Anordning No. 50 af 17. Febr. 1920:
300 Ifølge Anordning af idag fra den internat. Komm. angaaende Oprettelse af en særskilt Domstol vil den blive ilagt Straf:

1. som viser Trodsighed imod de Paabud, som gives af den internat. Komm. eller af Politimyndighederne til Opretholdelse af den offentlige Ro,
2. som med Vold eller Trusler retter Angreb imod andre i Anledning af Afstemningen,
3. som ulovligt fjerner, sønderriver eller beskadiger Opslag eller andre Meddelelser, som er udstillede for Almenheden, og som vedkommer Afstemningen,
4. som ophidser til Handlinger som ovenfor angivet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.