Kategoriarkiv: Aviser

16. december 1918 – Hejmdal: Regningen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Regningen


Det er nu blevet klart, at der af de Allierede, foruden enorme Summer til Genrejsningen af Nordfrankrig, Belgien, Polen og Serbien vil blive krævet en almindelig Krigsskadeserstatning af Tyskland. Det er endvidere blevet klart, at det, der vil blive forlang, er svimlende Summer.

 Hvert af de allierede Lande har, oplyste den engelske Førsteminister Lloyd George i en Valgtale, som han sidste Torsdag holdt i Cardiff nedsat en Kommission, som skal undersøge og opstille Kravet til Tyskland og samtidig undersøge Tysklands Betalingsevne. Paa Fredskonferencen vil disse forskellige Krav blive samarbejdede og derpaa vil Regningen blive præsenteret Tyskland. 

Vil Regningen kunne betales?
Dette Spørgsmaal maa besvares Nej. Tysklands Statsgæld var før krigen omkring de 20 Milliarder; hertil kommer efter Lloyd Georges Beregning ca. 130 Milliarder Krigsudgifter, tilsammen altsaa ca. 150 Milliarder.

Regningen fra de Allierede er paa 500 Milliarder. Vi er saa oppe paa 650 Milliarder. Men Tysklands hele Nationalformue før Krigen var kun mellem 300 og 400 Milliarder, og under Krigen har den ikke kunnet vokse. Summen, der er til Raadighed, vil tværtimod være meget mindre. Thi foruden Rigets Krigsudgifter har der været mange andre Udgifter. Hver Provins, hver Kreds, hver By har sat sig i Gæld, og enorme Værdier, som førhen udgjorde en Part af Nationalformuen, er tilintetgjorte.


De russiske Krigsfanger


Fra By- og Herredsfogedkontoret i Assens har vi modtaget følgende:

Vi beder Dem henlede Deres Læseres Opmærksomhed paa følgende Forhold:
Der er i den senere Tid kommen en Del russiske Krigsfanger hertil Assens. For Tiden er der samlet op imod et Par Hundrede. De rejser fra Sønderjylland i den Tro, at de her fra Danmark vil kunne blive sendt videre til Deres Fædreland. Danmark kan af mange Grunde ikke foreløbig sende Russerne hjem. De maa blive her, og Forholdene medfører nødvendigvis, at der ikke kan bydes saa mange Mennesker behageligt Ophold. Der mangler passende Lokaler og Sengetøj til at tilfredsstille Invationen, og da der ikke for Tiden her i Landet er nogen Mangel paa Arbejdskraft bliver Resultatet, at Russerne falder det Offentlige til Byrde.

Det vilde tjene alle Parter bedst, dersom Russerne ikke gjorde Forsøg paa at flygte fra Sønderjylland, hvor deres Udsigter til at komme tilbage til Rusland er bedre end her.

Feddersen


Fra Felten

 

I Fangenskab
Hans Franzen, Søn af Teglmester Franzen i Nygade i Aabenraa, der har været savnet i godt en Maaneds Tid, har nu meddelt sine Forældre, at han er falden i engelsk Fangenskab. Han skriver: “Desværre har jeg mistet den venstre Arm, men jeg har det nu helt godt, og det er jo da heldigt, at det ikke er den højre. Tag Eder det ikke alt for nært, kære Forældre, thi nu har jeg da endelige faaet Ro.”

Hans Adresse er: Nr. 2388 Hans Franzen, Prisoners Of War Hospital, Pork Hall, Osnetry, England.

Vendt hjem fra Fangenskab
Efter et langt Fangenskab er Hans Wienberg, Søn af Missionsekretær Wienberg i Breklum, vendt hjem. Han kom iflg. “Fl. Av.” i fransk Fangenskab den 9. September 1914 og blev transporteret til Algier, hvor han maatte blive, indtil Fangelejrene der blev ophævede. Paa Hjemvejen hjemsøgtes han og mange Kammerater af den spanske Syge og Lungebetændelse. Der døde rigelig 100 paa Lasarettet. Ogsaa Wienberg laa uden Haab, men han kom sig dog og er nu hjemme.

(Læs hele Hejmdal fra 16. december 1918)

9. december 1918 – Hejmdal: Stilhed efter Stormen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Festdage


“Ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal.”

Der er Forsyn i, at Forholdenes Udvikling indtil Genforeningsdagen kun foregaar langsomt. Thi ligesom den pludselige Sorg kan lamme og forvirre, saaldes kan det ogsaa være Tilfældet med Glæden. Nu faar vi Tid til at fatte det rent vidunderlige. Dag for Dag, sundt og naturligt, fæstner Glæden sig i vort Sind. 

Over vort første store Stævne, Mødet paa “Folkehjem”, var der mere Højtid end Fest. Der var ingen Ekstase som paa Concorde-Pladsen i Paris, ingen Jubel, som blandt Elsasserne i Strasborg. Vi har ventet lige saa trofaste som de, men er som Nordboere mere træge. Det var som én bred Bringe, saaret og forreven, men endnu livskraftig, der vendtes bort fra Striden. Det var Stilhed efter Stormen.

Den næste Mærkedag hernede vil allerede mere faa Præg af Fest. Det er den Dag, da vi faar Lov at bekræfte, at vi vil hjem. For os nordslesvigske Kvinder vil det i dobbelt Forstand blive en Mærkedag. Det bliver første Gang, vi deltager i et Valg. Efter den Dag vil der blive regnet med os ogsaa paa politiske og kommunale Omraader. Vi har fulgt og forstaaet Kvindernes Kamp for Valgretten i andre Lande, hvor de som Læger, Lærerinder eller i andre Stillinger Side om Side med Mændene har maattet kæmpe for deres Eksistens og opfylde deres Pligter. De havde Krav paa Rettigheder. For os laa det fjernt. Den preussiske Militærstat havde kun Brug for Kvinderne for saa vidt, at som de kunde blive Mødre til dens Soldater. Danske nordslevigske Kvinder var desuden fuldstændig afskaarne fra at komme i Statens Tjeneste. Der var vist heller ingen iblandt os, hverken Mænd eller Kvinder, som med Misundelse har set paa, at de preussiske Myndigheder gav vore tyske Medborgere Lov til at stikke deres Næse indenfor Vej-, Vand- og Brandkommissioner. Vi havde heldigvis større Goder at koncentrere vore Tanker om.

[…]

Endnu en lille Tid, og den Dag vil komme, da Ungdommen med Jubel og de ældre med en Hjertefryd, der kun kan udløses ved Taarer, vil hejse Dannebrog, vort gamle frie Flag, det kønneste vi kender.

Og atter vil der gaa en Tid, helst til omkring ved Pinse, naar vor Hjemstavn ligger fager og fin. Da venter vi en Festdag, paa hvilken Glæden kan udløses i Jubel, Sang og Klokkeklang. Det er den Dag, da vi hernede med vore egne Øjne ser, at Danmarks Konge ogsaa er vor.

Kolstrup ved  Aabenraa

Marie Thomsen


Fra Felten


Den 29. November 18.

Kære “Hejmdal”!

Vilde gerne gennem dig sende Venner og Bekendte en venlig Hilsen. Haaber i nærmeste Fremtid at kunne samles med dem hjemme i vort kære Hjemland.

Niels Toft fra Harreby

I Fangenskab
Købmand Carls Hustru i Kliplev fik ifølge “Fl. Av.” for kort Tid siden Meddelelse om, at hendes Mand var kommen i engelsk Fangenskab.

 Lærer C. Jørgensen, Søn af Bager og Gaardner Christen Jørgensen i Skodsbøl, er ifølge “S. Z.” falden i engelsk Fangenskab.

Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedkermester Truelsen i Østergade i Haderslev, har ifølge “Schl. Grp.” meddelt sine Forældre, at han usaaret er falden i engelsk Fangenskab.

Peter Knudsen, en Søn af Agent Chr. Knudsen i Løgumkloster, befinder sig ifølge “Schl. Grp.” i belgisk Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskab
Christian Lund fra Alslev Kro ved Løgumkloster, der har været i russisk Fangenskab henved 4 Aar, er ifølge “Fl. Av.” nu vendt hjem over Danmark.

(Læs hele Hejmdal fra 9. december 1918)

2. december 1918 – Hejmdal: For dem har det kun været et interessant skuespil

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En Tilkendegivelse fra Regeringen i Slesvig

Under Overskriften “En Advarsel og en Formaning” offentliggøres i “Kieler Zeitung” følgende:
“Til Befolkningen!
Der er stadig falske Rygter i Omløb om Nordslesvigs Skæbe. I det jeg advarer imod at skænke disse Rygter Tiltro, meddeler jeg følgende til Oplysning:

Rigsregeringen har anerkendt Wilsons 14 Punkter og dermed ogsaa Nationernes Ret til Selvbestemmelse. Deraf følger, at Regeringen ogsaa vil til tilstede Danskerne den af dem ønskede Afstemning. Vedrørende Grænselinjen for denne Afstemning er der endnu intet fastsat.

Paa Grund af personlig Henvendelse i Berlin og af egne Bestræbelser kan jeg forsikre, at alle ensidigt mod Danskerne rettede Forordninger med det første vil blive fjernede, og at Skoleordningen i Nordslesvig vil blive underkastet en Revision i Kulturministeriet.

Afstaaelsen af Land til en anden Stat maa i alle Tilfælde godkendes af den preussiske saavel som af den tyske Nationalforsamling. Indtil det Øjeblik, da denne Godkendelse foreligger, gælder alle Stats- og Rigslove i Nordslesvig ubetinget, selv de Forordninger, der er rettet imod Danskerne. Saalænge der ikke indtræder nogen Ændring, maa disse Forskrifter respekteres og efterfølges. Det samme gælder Forskrifterne om Forsyningen med Næringsmidler og Raastoffer. Egennyttig Fremfærd kan hidføre Hungersnød. Ogsaa Nægtelsen af Arbejde eller Levering kan virke ødelæggende nu.

Af Hensyn til det Fælleskab, som sikkert vil komme til at bestaa mellem os i flere Maaneder endnu, beder jeg indtrængende: Arbejder, organiserer Eder og hold Orden!

Slesvig, den 30. November 1918.
Tilforordnet hos Regeringspræsidenten.
Ed. Adler 


Skylden for Krigen


Den tyske Regering har, efter hvad der meddeles fra Berlin, overrakt de Allierede en Note, hvori den foreslaar, at der bliver nedsat en neutral Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Skylden for Krigen, en Kommission, der skal bestaa af Mænd, hvis Karakter og politiske Erfaring garanterer en retfærdig Kendelse.


Fra Felten


Brev fra Elsas

En Søndag Eftermiddag sent om Høsten, naar Solen skinner paa Skovens brogede Løvtag, paa Dalens grønne Enge og Agre, og paa Hyttevæggen, der er klædt med den vilde Vins blodrøde Løv, da bliver det en for trangt mellem de fire Vægge, og man griber til Staven og vandrer op over de høje Fjælde.

Jeg er i Dag fri for Vagttjenesten, og fri som Fuglen i Luften føler jeg mig, mens jeg vandrer ad Stien, der snor sig op gennem Skoven, stedse højere og højere. Snart vader jeg i det gule, løse Sand snart træder min Fod paa den bare Klippe, nu kravler jeg møjsomt op ad en stejl Brink, hvorefter jeg atter vandrer mageligt ad en Sti, der er gravet ind i Bjergsiden. Overalt hvælver Skoven sit Tag over mig, Løvtræernes gulbrune Bladhang, og Fyrretræernes mørkegrønne Grene. Sagte drysser de visne Blade ned for min Fod, og Skovbunden bækkes med et Tæppe saa fint, saa fint, som var det Guld.

[…]

En god Mils Vej fra denne Landsby findes der en gammel Borgruin, som jeg agter at besøge; jeg stiger altsaa atter fra Dalen op gennem Skoven, for at korte Vejen skyder jeg Genvej, idet jeg kravler lige op ad den stejle Bjergskraaning. Det korter rart paa Vejlængden, men jeg er ogsaa næsten badet i Sved, da jeg naar Toppen. Heroppe paa hvis Tinde den gamle Borgruin ligger; ved Foden af Klippen ligger en Landsby, tvende Kirketaarne rager op over Hustagene.

Jeg kaster mig ned i Græsset ved Foden af et Krucifiks, der staar paa en lille Jordforhøjning, hvor den knudrede Fodsti støder sammen med Landevejen, der i en Slangelinje snor sig op ad Bjerget. Billedet af den korsfæstede træffer man overalt hernede i Syden, ham, der elskede Menneskeslægten saa stærkt, at han ofrede alt for den.

Og hvor lidt har Menneskene paaskønnet denne Kærlighed!

Er Hadet i denne Time ikke mægtigere end Kærligheden? Jeg lytter, det surrer i Luften, højt oppe i den let disede Luft øjner jeg et Par Punkter. Saa knitrer et Par Maskingeværer, altsaa en Luftkamp.

Flyverne kommer nærmere og nærmere, hvor mange der er, formaar jeg ikke at tælle. Saa blinker det paa en Gang oppe i Luften, en Flyver styrter brændende til Jorden, forsvinder bag de skovbeklædte Bjerge. Et Par Drenge, der har leget i min Nærhed, svinger med Huerne og raaber Hurra; for dem har det kun været et interessant Skuespil, de tænker slet ikke paa, at det var to Menneskeliv, der sluktes med dette Stjerneskud.

[…]

Nede i Landsbyen ringer Klokkerne til Ave, og i det fjerne drøner Kanonernes evindelige Torden, men oppe paa Bjergvolden gaar et ungt Par mellem Krattets gulnede Løv. De mærker ikke min Nærværelse, og de kysser hinanden flere Gange; idet jeg gaar forbi dem, vender hun sig forlegent bort, men han nikker smilende til mig og siger: “Godaften, nu faar vi snart Fred, Kammerat!” Det er sagtens en Soldat, der nyder Orlovens korte Timer.

Ja, Fred, det Ord har Klang, lyder som Musik fra en anden Verden. Men her paa Jorden er Fredens Engel en fremmed, som du og jeg.

Th. K.

(Læs hele Hejmdal fra 2. december 1918)

28. november 1918 – Ribe Stiftstidende: grænsevagterne forlader grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsens bevogtning

De sidste soldater af den gamle grænsevagt fra Spandet og Raaager er i dag rejst hjem, og der er til Spandet ankommen en snes ganske unge soldater, der dels skal forrette vagttjeneste ved hovedvejene og dels patruljere langs grænsen.

Før de gamle rejste, nedrev de vagthytterne og brugte træværket i dem til brændsel eller solgte det. En bosiddende mand i Fjersted købte saaledes overliggerne i hytterne paa strækningen fra Høm indtil syd for Hømlund for 20 mark. 

Paa vejen mellem Høm og Raaager er pigtraadsspærringen taget bort, og man kan – tilsyneladende uden forhindringer fra tysk side – spadsere frit over grænsen paa dette sted, hvor der ingen tyske vagtposter ses.

Længere østpaa er grænsevagten taget til deres garnisonsbyer for at blive hjemsendt allerede mandag og tirsdag. Ved hjemsendelsen faar hver mand tildelt en helt ny uniform, et par gode støvler, en helt ny underbeklædning og 65 mark i kontante penge.

De soldater,

som har faaet deres uddannelse ved garnisonen i Haderslev og som nu vender hjem fra krigen, vendte tilbage onsdag. Som bekendt hører de færreste af disse soldater hjemme her paa egnen; de fleste er fra sydligere egne eller Polen.  I anledningen af soldaternes hjemkomst havde magistraten opfordret byens befolkning til at byde dem et hjerteligt velkommen, og husejerne opfordredes til at pynte deres huse. 

 

25. november 1918 – Ribe Stiftstidende: soldaterraadet i Haderslev staar fast

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En resolution fra soldaterraadet i Haderslev

I Grenzpost læses følgende resolution: Til Hr. Guvernør Noske i Kiel! Soldaterraadet i Haderslev har allerede ved sin dannelse stillet sig paa det standpunkt, at saalænge der er tyske tropper i Haderslev kan danske demonstrationer og fremvisning af Dannebrog ikke tillades. I herliggende nummer af Grenzpost af 19. november 1918 berettes, at en flyver fra arbejder- og soldaterraadet i Aabenraa ved en forsamling af den danske befolkning erklærede, at man ikke skulde lægge sig i vejen for danskerne, selvom de hejste Dannebrog! De maa tillade os Hr. Guvernør, at vi i Haderslev ikke deler deres anskuelse. Dannebrog betyder for danskerne “Grænsen for den danske magt”. Saalænge vi har den ære som tyske soldater at staa paa Nordslesvigs grund, kan vi ikke anerkende den danske magt, altsaa at hejse Dannebrog. Vi vil rømme Nordslesvig, saa snart vi af en tysk regering faar befaling dertil, men saalænge vi befinder os her paa pladsen, vil vi vide at forhindre danske gadedemonstrationer og fremvisning af Dannebrog med de til vor raadighed staaende midler. Soldaterraadet beklager alligevel meget, at der uden nogen modsigelse fra den tyske regering allerede nu drives en saa grænseløs dansk agitation af Danskerpartiet, hvorved mange tusinde af frie tyskere udleveres til kongeriget Danmark….

Soldaterraadet

Gutke. Peters. Prüfer. Wiehe

22. november 1918 – Ribe Stiftstidende: aflevering af levnedsmidler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjyderne og afleveringen af levnedsmidler

Vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsraad vedtog paa mødet i Aabenraa i lørdags følgende resolution:

Da store dele af det tyske folk for tiden trues af mangel paa levnedsmidler og dermed følgende hungersnød og opløsning af ordnede samfundsforhold, opfordrer vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsraad indtrængende den nordslesvigske befolkning, uanset af den hidtil samvittighedsfuldt har opfyldt sine forpligtelser i denne henseende, til at aflevere alle de næringsmidler, den er i stand til at undvære.

I denne anledning har rigsdagsmand H. P. Hanssen ifølge Hejmdal modtaget følgende telegram fra regeringspræsidentens kontrollant, tidligere redaktør Dr. Adler fra Kiel:

Ihnen und dem Wählerverein Dank und Anerkennung. Stiefkinder der Proletarier bauen das neue Haus Stiefkinder der Dänen kommen als erste mit dabey. 

20. november 1918 – Ribe Stiftstidende: forholdsregler ved grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsebevogtningen og paskontrollen

Statspolitichef Mensen har i gaar og i dag opholdt sig langs grænsen og konfereret med grænsegendarmeriets chefer, de militære myndigheder og Stiftsamtmanden om grænsebevogtningen og ordningen af paskontrollen, hvilken sidste, som bekendt, er overdraget Statspolitiet.

Begge forholdsregler – der desværre er nødvendige, saalænge der kan ventes større tilstrømning af krigsfanger eller fra den tyske hærs pludselige hjemsendelse stammende mindre heldige elementer – vil myndighederne imidlertid søge at gøre saa lemfældige for beboerne paa begge side af grænsen som muligt.

Det er netop med henblik herpaa, at Statspolitichefen har villet gøre sig personlig bekendt med forholdene og træffe fornødne aftaler. Politichef Mensen der ankom pr. bil i aftes, afrejste herfra igen i formiddags.

19. november 1918 – Ribe Stiftstidende: demobiliseringen skal ske hurtigst muligt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Pas til Danmark

Landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager har faaet bemyndigelse til at undertegne og udstede pas.

Iltogene standsede i Tyskland

Ifølge Wolffs Bureau meddeler statsjernbaneforvaltningen, at fra og med i gaar af standses iltogene fuldstændigt, for at demobiliseringen kan ske hurtigst muligt. Ogsaa med hensyn til persontogene kan der ventes indgribende indskrænkninger. Godsforsendelsen vil ogsaa blive indskrænket. Dette gælder dog ikke for transport af mælk, levnedsmidler og kul.

 

16. november 1918 – Ribe Stiftstidende: sidste nyt langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det var i de første dages revolutionsfornemmelser, at man kunde fortælle, hvorledes de tyske soldater, der naaede op til grænsen, mødte med afrevne skulderstropper og uden kokarde i hovedbeklædningen – og et par enkelte steder saa man hejst den røde fane i stedet for krigsflaget.

Efter at sindene nu er kommen lidt mere til ro og de “misliebige” officerer sendt hjem, viser det sig, at tjenesten langs grænsen varetages nøjagtig paa samme maade som hidtil. De røde sløjfer ses kun sjældent. Huen eller pikkelhuen bæres som sædvanlig den sorthvide prøjsiske og rød-hvide tyske rigskokarde og de røde flag er borte.

De tyske vagtposter, der i de bevægede dage var meget snaksomme, er nu gennemgaaende mere reserverede.

13. november 1918 – Ribe Stiftstidende: sidste nyt langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Forholdene langs grænsen er, som hidtil, fuldstændig rolige, og paa tyskside foregaar vagttjenesten nøjagtig som sædvanlig. Paa den danske side er nu samtlige de veje, der fører over grænsen, spærrede af vort militær, saaledes at al adgang sydfra er hindret for dem, der ikke er forsynet med pas. Paa et sted paa den midterste del af grænsen er tre desertører, som har opholdt sig i det sydlige Jylland, vendt tilbage til deres hjem søndenaa, hvor de havde deres familier. De mente, at de kunde vende hjem uden fare; men hvorledes det er gaaet dem, er der endnu ikke efterretning om.

11. november 1918 – Hejmdal: Et historisk øjeblik

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Tyskland Republik


Fra Berlin telegraferes til os Klokken 3,15 Lørdag Eftermiddag:

Kejseren har frasagt sig Tronen. Fra Rigsdagsbygningens Altan har Scheidemann lige proklameret den tyske Republik.

Den socialdemokratiske Rigsdagsmand Ebert er bleven udnævnt til Rigskansler.
Scheidemann danner den nye Regering af begge socialdemokratiske Retninger.


Vaabenstilstand


Officielt meldes: I Gaar Morges har der fundet en Drøftelse Sted mellem Statssekretærerne. Efter at Vaabenstilstandsbetingelserne var bleven bekendtgjort, blev disse antagne. Tilsvarende Anvisninger er bleven givet Fredsdelegationen.

Om Eftermiddagen blev følgende Note afsendt til Statssekretær Lansing:
Hr. Statssekretær! Overbevist om Fællesskabet i de demokratiske Maal og Idealer har den tyske Regering henvendt sig til De fornede Staters Præsident med Bøn om at genoprette Freden.

Denne Fred skulde svare til de Principper, som Præsident Wilson altid har bekendt sig til. Dens Formaal skulde være en retfærdig Løsning af alle Stridsspørgsmaal og en varig Udsoning mellem Nationerne.

Præsidenten har endvidere erklæret, at han ikke førte Krig med det tyske Folk, og at han ikke vilde hindre det i dets fredelige Udvikling.

Den tyske Regering har modtaget Betingelserne for Vaabenstilstanden. Efter en Blokade paa 50 Maaneder vil disse Betingelser, i Særdeleshed Afleveringen af Færdselsdmidlerne og Underholder af Besætningstropperne ved samtidig Fortsættelse af Blokaden gøre Ernæringsforholdene i Tyskland helt fortvivlede og betyde Hungersdøden for Millioner af Mænd, Kvinder og Børn.

Vi maatte antage disse Betingelser, men vi gør alvorlige og højtideligt Præsident Wilson opmærksom paa, at Gennemførelsen af Betingelserne maa vække en Stemning i det tyske Folk, der er modsat den, der danner Forudsætningen for Folkesamfundets Nyopbyggelse og borger for en varig Retsfred. Det tyske Folk henvender sig derfor i sidste Time endnu en Gang til Præsidenten med Bøn om at virke hen til at mildne de tilintetgørende Betingelser hos de Allieredes Regeringer.

Statssekretæren for udenrigske Anliggender, Solf


Et historisk Øjeblik


I Lørdags bekendtgjordes det i Aabenraa ved en Udraaber, at der Søndag Formiddag Klokken 10 vilde blive afholdt en Borgerforsamling i Byens Gymnastikhus. I Gaar til den fastsatte Tid var Huset fyldt med Interesserede og Nysgerrige af de forskellige Folkelag.

Byraadsmedlem Nagott bød Fælder, Borgere og Borgerinder velkommen og gav derpaa et kort Overblik over de sidste Dages historiske Tildragelser; han meddelte, at Kejseren havde abdiceret, ikke frivilligt, men havde maattet fjernes fra Tronen med Magt, havde opsøgt det eneste Sted, hvor han kunde tænke at finde Støtte, det store Hovedkvarter; dog heller ikke dette vilde kunne hjælpe den faldne Hersker, hans Magt er brudt og Militærsystemet fjernet for stedse. Et Eftermæle af “Vorwärts” blev oplæst: Ikke ved blodig Brutalitet, men i Ro og Orden var denne vældige Forandring fuldbyrdet; ikke militær Tvang, men Frihed, Lighed og lige Ret for alle skulde være Fremtidens Løsen. Det historiske Øjeblik var kommet, da han kunde proklamere Tyskland som Republik. Proklamationen blev af en stor Del af de Tilstedeværende besvaret med Hurraraab.

Derefter talte en Matros af Militærraadet og et Medlem af Arbejdetraadet. De udtalte begge, at det ikke drejede sig om at dele eller røve og plyndre, men om at bygge op igen, om at være lige i Arbejdets Pligter og Rettigheder.

Derpaa talte Murer Ewald, som første Aftenen i Forvejen var kommen hjem fra Hamborg. Han kunde meddele, at han i Modsætning til cirkulerende Rygter ikke havde set Lig eller Saarede paa Gaden, kun nogle Uforstandige havde forsøgt det umulige, at standse denne Folkebevægelse ved Hjælp af et Par Maskingeværer; men der herskede nu Ro og Orden i alle Forhold. De hidtilværende Embedsmænd, der havde Indsigt i Forholdene og Rutine i Arbejdet, besørgere som de mest egnede fremdeles Administrationen, dog under Tilsyn af Soldater- og Arbejdetraadet. At holde Ro og Orden skulde overalt være deres fornemmeste Opgave, ogsaa her, og hvem der ikke fulgte deres Anordninger eller modsatte sig, vilde blive dragen til Ansvar. Han opfordrede de borgerlige Foreninger til at indmelde sig i den demokratiske Forening, hvad der kunde ske paa Forsamlingen næste Dag eller senere, og han haabede, at de vilde støtte den store befriende Bevægelse og ikke slaa fra som i 1848.

Til Slutning bekendtgjorde Borgerrepræsentant Nagot, at man vilde begive sig op til Raadhuset for ogsaa der at proklamere Republikken, og han opfordrede de Tilstedeværende til at slutte sig til Optoget.

Efter Ankomsten til Raadhuset blev den røde Fane hejst paa Flagstangen ved Raadhustrappen. Da den røde Dug havde naaet Toppen, lød der en Stemme ud af Forsamlingens Midte: “Den vanter eno de hvi’e Kors”, hvorefter en anden tilføjede: “Ja, men det kommer nok.”

Derpaa oplæstes Proklamationen, og der udbragtes et Leve for den nye Republik. Uden mindste Forstyrrelse spredte sig derefter den store Forsamling; hver gik til sit, og den sædvanlige stille Søndagsfred hvilede over Byen, saa man kun vanskeligt gjorde sig det klart, et hvor mægtigt historisk Øjeblik man havde været med til at opleve.


Den største Sejr!


Rigskansleren har rettet et Opraab til Tyskerne i Udlandet, hvori det hedder:

I disse tunge Dage vil mangen en af Eder, Folkefæller, der bor udenfor det tyske Fædrelands Grænser, være omgivne af Skadefryd og Had, og det vil gøre Eder tunge om Hjertet. Fortvivl ikke paa det tyske Folks Vegne.

Vore Soldater har indtil det sidste kæmpet saa heltemodigt, som nogen Sinde nogen Hær har kæmpet. Hjemmet har bevist en uhørt Kraft i Lidelse og Udholdenhed. I det femte Aar forladt af sine Forbundsfæller kunde det tyske Folk ikke længer føre Kampen mod den stadig voksende Overmagt. Sejren, som vi haabede paa, blev os ikke til Del; men det tyske Folk vandt en større Sejr, idet det besejrede sig selv og sin Tro paa Retten og Magten.

Af denne Sejr vil vi i den tunge Tid, der forestaar os, øse ny Kraft, hvorpaa ogsaa I kan bygge. Dem af Eder, der under de haarde Krigsaar har stridt og lidt for Eders Fædreland, vil i det nye Tyskland heller ikke forglemme at takke. Saavidt det staar i det tyske Folks Magt at lindre denne Krigs Lidelser og dens Følger, vil dets Omsorg lige saa godt blive Tyskerne i Udlandet til Del som Tyskerne i det snævrere Hjemland.

Rigskansler Prinx Max af Baden.

(Læs hele Hejmdal fra 11. november 1918)

11. november 1918 – Ribe Stiftstidende: Sidste nyt langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Vagttjenesten

udføres endnu som hidtil, men hvor længe det varer, er ikke godt at vide. Meddelelser om, at vagtposterne skulde have forladt grænsen, er urigtige. Et enkelt sted,  – det var ved Hømlund – var en post borte i eftermiddagstimerne i gaar, men posten blev besat igen henad aften. Man ventede i dag at faa lønningen stærkt forhøjet. Hvis det ikke sker, er der mulighed for, at vagterne enkelte steder tager deres gode tøj og gaar hjem, de har i alt fald flere steder truet med det.

Paa et soldaterraadsmøde i Arnum i gaar vedtoges det, at militæret langs grænsen ikke skal holde øvelser eller have ekstratjeneste, men at vagttjenesten skal udføres som sædvanlig. Det hedder sig mellem soldaterne, at de navnlig skal passe paa, at militærpersoner og især rigmænd ikke flygter over grænsen.

 

 

9. november 1918 – Hejmdal: Hver dag leder man efter nyheder om, at freden er rykket et skridt nærmere

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Soldaterraadet i Aabenraa


Vor Repræsentant havde atter i Aftes en længere Samtale med Soldaterraadet for at søge en Del Oplysninger, der beredvilligst blev givet ham.

Vi vil fremhæve, at alt er foregaaet paa den mest rolige og fredelige Maade. Baade Officerer og Menige er enige om, at Bevægelsen paa ingen Maade ledes af bolshewikiske Idéer, men, som vi skrev i Gaar, kun tager Sigte paa at støtte den nærværende demokratiske Regering i Tyskland, for at den endelig kan komme til at sidde fast i Saddelen og faa Lov til uindskrænket og upaavirket at hidføre Freden.

Bevægelsen har her indskrænket sig til at faa Orden i eget Hus. Soldaterraadet har endnu ikke foretaget noget Stridt hos de civile Myndigheder, men foreløbig ladet disse arbejde uforstyrret videre. Naar der imidlertid, som der i Dag er hændt i en højere Skole her i Byen, agiteres imod Bevægelsen med Bagvaskelser og paa en ophidsende og foruroligende Maade, saa kan der ikke noksom advares imod en saadan Uforstand.

[…]

Til Beroligelse for dem, der betragter det røde Flag paa Flyverhallen som en Oprørsfane, skal vi meddele, at Flaget og Fjernelsen af Kokarden kun er en foreløbig Indretning for at de, der staar i Bevægelsen, gensidigt kan kende hverandre. Saasnart Bevægelsen er rodfæstet overalt, vil Krigsflaget atter blive hejst som Højhedstegn og Kokarden atter blive baaret.

[…]


Fra Felten


I Felten d. 26. Okt. 18.

Kære “Hejmdal”!

Hjertelig Tak for dit trofaste Besøg hernede i det fremmede Land. Du er den eneste Landsmand og trofaste Kammerat, jeg har her ved vor Afdeling. Da jeg de to første Gange var i Felten, havde jeg altid den Lykke at have trofaste Kammerater fra Nordslesvig, med hvem man kunde dele ondt og godt, men denne Gang staar jeg ene blandt de Mange, og selv om man finder gode Mennesker overalt, saa tænker og føler de dog anderledes end vi, derfor er det saa rart at faa Hjemmets Blad hver Dag, med Nyhederne fra Hjemmet, baade gode og triste. I denne Tid er det ikke mindre de store Verdensbegivenheder, der fængsler vor Interesse, og hver Dag leder man efter en Artikel, der tyder paa, at Freden er rykket et Skridt nærmere. Gid den Dag snart maa komme, da du bringer os dette Glædesbud, saa du maa faa Lov til at sine Venner, som du i de lange Krigsaar altid har været en kærkommen Gæst, ad en kortere Vej.

Nu bedes du hilse alle dine Læsere baade i Hjemmet og i Felten, fra Skytte Ed. J. Lund

I Felten, den 18. Oktober 1918

Kære “Hejmdal”!

Beder dig ad denne Vej sende Venner og Bekendte hjemme og ved Fronten en venlig Hilsen fra Peter Christiansen fra Nørballe ved Felsted.

Kære “Hejmdal”!

Mange Tak fordi du stadig finder os derude i Felten og bringer os alle Nyheder fra Hjemmet og fra Felten. Og en venlig og kærlig Hilsen til alle Bekendte baade hjemme og ude i Felten

Andreas Witte fra Nordborg paa Als.

Falden
Landmand Nicolai Paulsen i Gaardeby ved Tinglev har ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at hans 19 Aar gamle Søn Martin er falden den 10. Oktober.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Jørgen Hansen fra Ellum og Gefr. Christian Klingenberg fra Ladegaardsskov er faldne.

Død af sine Saar
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magdalus Christensen fra Klovtoft er død af sine Saar.

Døde af Sygdom
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Marius Mathiesen fra Gramby, Gefrejter Niels Prinds fra Arnum og Hans Qvist fra Haderslev er døde som Følge af Sygdom.

Saarede
Frederik Bøllner i Felsted har fra Kompagniet faaet Meddelelse om, at hans Søn Calus den 17. Oktober er bleven saaret under de sidste haarde Kampe i Frankrig. En Ven af ham har ogsaa skrevet dem til, at deres Søn var bleven saaret i Kinden, men han vidste ikke, hvor han var bleven af.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Gefrejter Thomas Jessen fra Brandsbøl, Hans Johansen fra Ravsted, Niels Johansen fra Dybbøl og Oskar Maza fra Løgumkloster er haardt saarede.

Som let saarede opføres:
Hans Johansen fra Vestermark i Tønder Amt, Nis Johansen fra Kobbermølle, Karl Damm fra Erlev, Emil Frøslev fra Frøslev Mark, Andreas Lund fra Sejerslev, Christian Møller fra  Skovby-Balle, Gefr. Rasmus Rasmussen fra Rødding og Karl Schmidt fra Højer.

Endvidere meddeles, at Sergt. Peter Jørgensen fra Ullerup og Andreas Lassen fra Hyrup er let saarede, men bliver ved deres Troppeafdeling.

Saaret ved et Ulykkestilfælde
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Petersen fra Tandsholm er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde.

Saaret og savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Løjtnant i Reserven Jens Vestergaard fra Emmerlev atter er saaret, tilmed denne Gang haardt, og desuden er savnet.

Savnede
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Thomas Clausen fra Felsted, Martin Hansen fra Ballum, Jørgen Jørgensen fra Ulstrup, Hans Krigh fra Oksbøl, Sergt. Jørgen Paulsen fra Adsbøl, Peter Petersen fra Haderslev, Jørgen Rudolph fra Helved, Bernhard Budde fra Lert, Nis Fogt fra Østerby paa Kajnæs, Jens Hansen fra Jernhyt, Peter Hansen fra Padborg, Underofficer Slevers Lassen fra Ensted, Peter Nikolajsen fra Ellum, Asmus Petersen fra Bilsbæk, Gefr. Jørgen Petersen fra Aabenraa, Karl Schmidt fra Hyrup, Hans Seemann fra Styding og Underofficer Christian Sørensen fra Ørby er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Schlichting fra Dybbøl er i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 9. november 1918)

8. november 1918 – Hejmdal: Ny regering i Kiel

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En ny Regering i Kiel


Arbejder- og Soldaterraadet i Kiel har Onsdag Aften udstedt følgende Opraab til Befolkningen i Slesvig og Holsten:

Den politiske Magt er i vore Hænder. Der vil blive dannet en provisorisk Provinsregering, som i Samarbejde med de bestaaende Myndigheder vil oprette en ny Ordning. Vort Maal er en fri socialistisk Folkeregering.

Vor Hovedopgave vil i første Linje være at sikre Freden og at læge Krigens Saar. De Spørgsmaal, der gaar ud over Provinsforvaltningens Kammer, underkastes selvfølgelig nu som før Stats- og Rigslovgivningen. Vi er villige til at arbejde sammen med hele Embedsstanden i den hidtilværende Form, saafremt disse underkaster sig den nye Kurs. Vi har besluttet at møde enhver Modstand med den os til Raadighed staaende Magt.


Fra Felten


Falden

Jacob Sørensen og Hustru i Fiskebækskov ved Graasten har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans er falden i Frankrig den 17. Oktober. For den Faldne, der næppe blev 19 Aar gammel vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa næstkommende Fredag den 15. November om Eftermiddagen Kl. 2 i Adsbøl Kirke.

Død af sine Saar
Jørgen Haulrich og Hustru i Felsted har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jens den 6. Oktober er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. For den Afdøde, der blev 22 Aar gammel vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Mandag den 11. November.

Død paa Lasaret
Fru Sophie Bob i Nygade i Aabenraa modtog i Forgaars den sørgelige Meddelelse at hendes Mand, Fotograf Willy Bob, efter længere Tids Sygdom, som han har paadraget sig under Felttoget i Makedonien, er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Slesien. Den Afdøde, som ved Krigens Udbrud var bosat som Fotograf i Davos i Svejts, og har været med fra Krigens Begyndelse, den meste Tid paa Balkan, efterlader sig Hustru og 8 ukonfirmerede Børn. For hendes gamle Forældre Værkfører C. Mencke og Hustru, er det ogsaa et haardt Slag, idet den er den anden Svigersøn, de har mistet i Krigen. Den første, der var Lærer i Kiel, døde i Belgien i Efteraaret 1914.

Andreas Winther i Nørre-Hjarup ved Aabenraa har modtaget den tunge Efterretning, at hans Søn Henrik er død af den spanske Syge paa et Feltlasaret i Frankrig. Den unge Winther tjente som aktiv Soldat, da Krigen udbrød, og havde været med baade ved den russiske og den rumænske Front, inden han nu fandt Døden ved Vestfronten.

Saaret
Dr. med. Carl Meier, Søn af Apoteker Meier i Aabenraa, er under Kampene ved Vestfronten bleven saaret i den ene Arm og det ene Ben og ligger nu paa et Lasaret i Landau. Ifølge Telegram fra ham selv er der dog ingen Livsfare forbundet med Saarene.

Peter Fynsk, en Søn af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, er bleven saaret og ligger paa et Lasaret i Brunsvig. Det er den tredje af Politibetjent Fynsk’s Sønner, der er saaret.

Savnede
Sergent Carl Larsen fra Løjtkirkeby, som for kort Tid siden var hjemme paa Orlov, er bleven meldt “savnet” fra Kompagniet. Han laa ved Vestfronten.

Postsager til Underofficer Heinrich Brauns, Søn af Musiker Fr. Brauns i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” komne tilbage med Paategningen “savnet”.

Ogsaa Reserve-Løjtnant Carl Carlsen, Søn af Fru Pastor Carlsen i Haderslev, har ifølge “Schl. Grp.” været savnet siden de sidste haarde Kampe.

(Læs hele Hejmdal fra 8. november 1918)

7. november 1918 – Hejmdal: Ententens Våbenstilstandsbetingelser

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Hungerblokadens Virkninger


Slægten vil lide derunder i Menneskealdre

“Wolffs Bureau” meddeler fra Berlin:
Naar Ententen taler om Erstatning for Ødelæggelserne i Flandern og Nordfrankrig, ligger det nær at stille følgende Spørgsmaal til Gengæld: Hvilken Erstatning skal Tyskland have for de umaadelige og uerstattelige Kræfter, som den engelske Hungerblokade har berøvet det? “England myrder det tyske Barn i Moders Liv” skrev “Common Sense” anklagende, medens Imperialisterne jublende:Først om en Menneskealder vil man se, i hvilken Omfang England har sejret, naar den tyske Generation er vokset op, som fødtes under Blokaden, og som er blevet Offer for Underernæringen og alle dens Følger.

Hvor berettiget de engelske Imperialisters Jubel er, viser de officielle Undersøgelser af den tyske Folkesundheds Tilbagegang, som er foretaget af Rigssundhedsraadet. Det drejer sig kun om Iagttagelser indtil December 1917. Opgivelserne for 1918, som selvfølgelig afgiver et langt mørkere Billede, er endnu ikke taget i Betragtning. Det fastslaas dog, at ikke blot den almindelige Arbejdsdygtighed i Tyskland er aftaget som Følge af Underernæring, men tillige at Tilbøjeligheden til Sygdom af enhver Art er tiltaget. Helbredelsen af Sygdomme, især Mave- og Tarmsygdomme, er bleven langsommere, hvilket tillige gælder for Helbredelsen af Saar. Alle Indsendere af Beretninger omtalter de tiltagende Hjertesygdomme, som næsten altid giver et hurtigt og dødeligt Forløb som Følge af Mangel paa Næringsmidler for de Syge. Under Navnene Hjertesvækkelse, Lungebetændelse, Tarmkatarny og Vattersot, hedder det videre, skjuler sig ofte den samme Aarsag, nemlig daarlig Ernæring.

Vil man i England forsvare disse Følger af den grusomme Hungerblokade, som er mere brutal end ethvert Luftangreb og enhver Torpedering, og som kun søger sine Ofre blandt uskyldige Kvinder, Børn og Syge?

En Ting er forglemt i disse Udførelser, nemlig at det særligt er Smaakaarsfolk, der rammes. De Rige har sikkert endnu ikke lært, hvad Savn af det nødvendigste er; de svælger endnu i stor Stil i alle Bordets og Livets Glæder, thi takket være Smughandelen og deres store Pengesæk har de endnu formaaet at skaffe sig alle Sager og Delikatesser, de har behov for at kildre deres Ganer og mæske deres Legeme.

Thi for Penge er der endnu alt muligt at faa; men det koster Masser af Penge, saa Smaakaarsfolk og Folk af Mellemstanden ikke kan tillade sig en saadan “Luksus”, de kan ikke engang faa Smør til Brødet. Det er altsaa kun Smaakaarsfolk og Folk af Mellemstanden, der lider under Krigen, de andre har endnu ingen Nød lært at kende.


Ententens Vaabenstilstandsbetingelser?


Bladene i Genk offentliggør ifølge “Tägliche Rundschau” følgende, som de paastaar skal være de Betingelser, de Allierede vil byde Tyskland, for at det kan faa Vaabenstilstand:

1) Venstre Rhinbred, Elsas-Lotringen og Pfalz rømmes.

2) De Allieredes Tropper besætter Rhinprovinsen.  

3) Udlevering af en stor Del af Krigsmateriellet, alle U-Baade og en Del af Flaaden. 

4) Genoprettelse af Industrien i Belgien og Nordfrankrig af Tyskland, som straks skal levere de nødvendige Maskiner og det nødvendige Værktøj.   

5) Levering af de nødvendige Kul som Erstatning for Ødelæggelserne i Belgien og Nordfrankrig.

6) Erstatninger i Penge.

7) Kontrol med de tyske Havne indtil Fredsbetingelserne er fuldstændig gennemførte.

De sidste Punkter ser ud som Fredsbetingelser, ikke Betingelser for Vaabenstilstanden, tilføjer det nationalliberale Blad.

(Læs hele Hejmdal fra 7. november 1918)

6. november 1918 – Hejmdal: Pragfreden spøger atter

Senest ændret den 6. februar 2021 14:06

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En fransk Udtalelse om §5

Det franske Blad “Le Temps” erklærer i en Omtale af Udenrigsminister Solfs Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen, at hverken Preussen, Østerrig eller Danmark kan ophæve den Paragraf, som efter Frankrigs Krav blev indsat i Pragfreds-Traktaten af Hensyn til Nordslesvigerne. Bladet skriver:

Sjældent har man set en saa fuldkommen Prøve paa preussisk ond Tro. Da Løftet om Folkeafstemning blev indsat i Traktaten af 1866 efter Frankrigs Forlangende, var det hverken i Østerrigs eller end ikke i den danske Regerings Interesse, men i Folkets Interesse, som det drejede sig om at raadspørge om dets egen Skæbne.

Hvorledes skulde Regeringen i Berlin kunne blive løst herfra ved Østerrigs Imødekommenhed?

Østerrig var i Spørgsmaalet vedrørende Hertugdømmerne kun en Medskyldig, der blev nødt til at opgive sin Part af Byttet. Hvorledes skulde den danske Regering kunne bemyndige Preussen til at sønderrive en Traktat, som Danmark ikke havde underskrevet, og berøve Befolkningerne den Ret, der var tilstaaet dem to Aar efter Adskillelsen fra Danmark? Man ser godt, at Solf har været Statssekretær under Bethmann Hollweg. Han fastholder stadigt Teorien om “Papirslappen”.

Tyske Udtalelser om Slesvigs Deling
I “Dannevirke” gøres der opmærksom paa, at Tanken om at dele Slesvig for derved at løse Tvisten mellem det danske og det tyske Folk først er bleven fremsat fra tysk Side, nemlig af U. Lorensen, – Ophavsmanden til det hele slesvig-holstenske Rører – i et Brev af 20. December 1832. Han siger heri: “Enighed er kun tænkelig ved at anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den naturlige Ret. Det kunde komme dertil, at vi afstod Haderslev, Aabenraa og Løgunkloster Amter.”

En anden slesvig-holstensk Fører, Th. Olshausen, skrev den 22. Juni 1839 i et Brev til P. H. Lorenzen: “At det engang kan komme til en Deling af Slesvig, antager jeg ogsaa for muligt; og jeg beklager da vistnok Tyskerne i den nordlige Del, men vilde dog i den almindelige Interesse ikke regne det for en Ulykke, men for det rigtige.”

Endvidere kan endnu nævnes, at den provisoriske (slesvig-holstenske) Regering den 31. Marts 1848 i en Proklamation erklærede: “Nordslesvig selv maa afgive en fri Erklæring, om det vil indlemmes i den danske Stat eller følge det tyske Fædreland.”

Omtrent ved samme Tid udtalte den preussiske Major Wildenbruch i en Indberetning til sin Regering fra Rensborg: “Her hersker kun én Mening om den fremtidige Løsning, nemlig at de Landsdele udskilles fra Slesvig og knyttes til Danmark, som foretrækker at slutte sig hertil” og Grev Reventlov (Preetz), der dengang var Medlem af den provisoriske Regering, mente, at en nord for Flensborg og Tønder trukken Linie, som lagde Øerne Ærø og Als til Danmark, vilde kunne danne Grænseskellet.


Fra Felten


Faldne
For nogle Dage siden meddelte vi, at Over-Postkonduktør Johanssen paa Kaperdam i Aabenraa havde faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paaskriften “savnet”. Nu er indtruffet bestemt Efterretning om, at den næppe 19-aarige unge Mand er falden, ramt af en Granat. Den Faldne var før sin Indkaldelse Seminarist i Tønder, han tjente nu som Maskingevær-Skytte ved et Garde-Regiment.

Postmedhjælper Barthrt i Kolstrup ved Aabenraa har nu modtaget Stadfæstelse af, at hans Søn Johannes er falden. Den unge Mand, der var Bogholder og tjente som Gefrejter i et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, blev 25 Aar gammel.

Hans Bennetzen og Hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henning er falden den 10. Oktober. Han blev kun 20 Aar gammel.

Saarede
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Iversen fra Ulkebølskov og Gefr. Wilhelm Johansen fra Bjerndrup  i Haderslev Amt er haardt saarede.

Som let saarede meldes: Peter Asmussen fra Vilsbæk, Gefr. Christian Enemark fra Stenderup i Haderslev Amt, Johannes Licht fra Biskow (Bojskov) i Haderslev Amt.

Endvidere meddeles, at Jens Vollquardsen fra Skovbøl i Aabenraa Amt er blevent saaret den 7. Sept. 1914.

Savnede
I den sidste preussiske Tabliste meddeles, at Rasmus Andersen fra Vestergaard i Haderslev Amt, Hans Bøttger fra Bovrup, Underofficer Oskar Bellum Falkenberg fra Stenderup i Haderslev Amt, Anton Jensen fra Ferstedt (Fjersted el. Fæsted?) i Haderslev Amt, Underofficer Mikkel Linner fra Strandelhjørn og Jes Madsen fra Sjellerup er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Falkenberg fra Sommersted, der tidligere har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet, der dog ikke er militært bekræftede, er i Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskabet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen Jessen fra Terkelsbøk er vendt tilbage fra Fangenskabet.

(Læs hele Hejmdal fra 6. november 1918)

5. november 1918 – Hejmdal: Belejringstilstandens Nyordning

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Belejringstilstandens Nyordning


Overmilitærbefalingsmanden har sendt de stedfortrædende Generalkommandoer, Guvernementer og Kommandanturer følgende Forordning:

Grundtanken for Nyorienteringen i vort Statsvæsen kræver, at det tyske folk i videste Udstrækning faar Ret til fri Meningsytring i Ord og Skrift. Det skal uhindret kunne fremsætte sine Ønsker og Anker. Indskrænkninger skal uden Hensyn til Partierne kun indtræde efter følgende Bestemmelser:

Forsamlinger
1. Alle offentlige og ikke offentlige Forsamlinger skal tillades. Et Forbud maa kun indtræde, naar Mødets Formaal staar i Modstrid med Straffelovene, eller naar Krigsførelsens, Fredsslutningens eller Opretholdelsen af den offentlige Sikkerheds Interesse kræver det.

2. Alle Møder, i hvilke offentlige Anliggende skal drøftes, er anmeldespligtige og skal skriftlige anmeldes til Politiet af Indvarslerne i det mindste 48 Timer Mødets Begyndelse under Angivelse af Sted og Tid, Forhandlingsemne og de paatænkte Talere.
Udtalelser i Tilslutning til de paatænkte Ordføreres Taler er tilladt, for saa vidt, som de holder sig indenfor Grænserne af de anmeldte Emner.
Fagforeningsmøder er fritagne som Anmeldelsespligten, saafremt de holder sig indenfor Rammerne af Bestemmelserne i Loven af 26. Juni 1916.

3. Alle Møder, i hvilke offentlige Anliggende drøftes, kan overvaages. De maa opløses, naar der opfordres til Overtrædelse af de bestaaende Love, eller naar det kommer til Rolighedsforstyrrelser eller Haandgribeligheder. Iøvrigt er Bestemmelserne i Rigsforeningslovens §14 af 19. April 1908 bestemmende.

4. Person, der gentagende har givet Anledning til Opløsning af Møder af Grunde i Henhold til Ciffen 3, kan efter Overmilitærbefalingsmandens Afgørelse udelukkes som Taler paa et Møde. I Tilfælde af, at der handles i Modstrid dermed, skal Mødet opløses.

5. Fra de ovenanførte Retningslinjer maa der kun ske en Afvigelse, naar det drejer sig om en mildere Haandhævelse af Forsamlingsrettens Overordentlige Forholdsregler, der betinges af overordentlige Forhold maa kun tages under øjeblikkelig Meddelelse til Overmilitærbefalingsmanden.

6. Alle hidtilværende Retningslinjer og Anordninger paa Forsamlingsrettens Omraade, der staar i Modstrid med ovenstaaende, ophæves hermed.

Censur
1. Censurforskrifter overfor Aviser og andre Tryksager maa kun udstedes, naar Krigsførelsens, Fredsslutningens eller Opretholdelsen af den offentlige Sikkerheds Interesse ubetinget kræver det.
Saavidt der kommer Forholdsregler for Krigsførelsen i Betragtning, er Censuren af Visernes redaktionelle Del og andre Tryksager ene og alene at udøve i Rigskanslerens Bekendtgørelses Aand vedrørende Forbudet af 6. Februar 1918 imod Offentliggørelser om Troppe- og Skibsbevægelser og Forsvarsmidler. (“Reichsanzeiger” af 8. Februar 1918).

2. Præventivcensuren for alle Meddelelser og Artikler af militært Indhold bliver bestaaende. Der maa agtes strengt paa, at der kun maa gribes ind paa Grund af Krænkelser af Krigsførelsens Interesse, og at Forelæggelsen af Offentliggørelser, som ved Siden af militære ogsaa berører politiske Spørgsmaal, ikke giver nogen Anledning til Slettelser ogsaa i den udelukkende politiske Del.

3. Anordning af Præventivcensur over Aviser osv. maa i Fremtiden kun udstedes med Overmilitærbefalingsmandens Samtykke.

4. I Kraft bliver foreløb:
a) alle Bestemmelserne om Behandlingen af Raastoffer og Erstatningsstoffer, Udførsel, Indførsel, Gennemførsel af Aviser og Tryksager, Behandlingen af Annoncer i Aviser og Tryksager;
b) de i Pressens Interesse trukne Bestemmelser om fagvidenskabelige Offentliggørelser og om Aftryk efter berlinske Aviser og Provinsblade.

5. Alle andre tidligere Censurbestemmelser sættes ud af Kraft.

sign: Scheüch, Generalløjtnant.


Dagens Nyheder


I Nordborg Kirke

er der fra og med kommende Søndag opvarmet som i Fredstiden. Der er Skriftemaal og Altergang indtil Begyndelsen af det nye Kirkeaar. 

Paa Hjemvejen
Førstelærer Simonsen og Hustru i Nordbord har modtaget den glædelige Efterretning fra deres Søn Peter, kom har været i fransk Fangenskab siden 1914, at han er paa Hjemvejen. Den glædelige Meddelelse er telegraferet fra Konstanz.

Endnu ingen Kul!
Paa Forespørgsel i Gaar Formiddags paa Gasværket i Haderslev fik man den Oplysning, at der endnu ikke var ankommet Kul til Værket, men man ventede at faa i Dagens Løb.

Hvornaar der atter kan leveres Gas, er der endnu intet bekendtgjort om. I de Huse, hvor man ingen Komfurer har, er det en stor Ulempe ikke at kunne faa Gas.

Ogsaa elektrisk Lys og Drivkraft vil det komme til at skorte paa.

Den spanske Syge
har ogsaa i Skærbæk vundet Indpas i mange Hjem, og flere har været alvorlige syge. Dr. Grevsen, som er Byens eneste Læge, ligger for Tiden ogsaa syg.

(Læs hele Hejmdal fra 5. november 1918)

4. november 1918 – Hejmdal: Tyskerne og Nordslesvig

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Tyskerne og Nordslesvig


Et Andragende, et Veto og to Opraab
Tyskerne i Holsten og Slesvig har begyndt at røre paa sig. Efter en mindre Forberedelsesild paa enkelte Steder har de ved Udgangen af den forløbne Uge pludseligt, om end langt fra uventet, fra tre forskellige Fronter paabegyndt en kraftig Offensiv mod den danske Befolkning i Nordslesvig, idet baade Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten, Den tyske Forening for det nordlige Slesvig og Det Tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig samtidigt har aabnet for deres Harme mod Tanken om Muligheden af Nordslesvigs Afstaaelse til Danmark.

I Lørdags Eftermiddags modtog vi gennem Wollfs Bureay følgende Meddelelse:

Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten
har den 30. Oktober i Aar rettet følgende Andragende til den kongelige Statsregering:

“Provins-Udvalget for Provinsen Slesvig-Holsten holder det efter indgaaende Raadslagning endrægtig for sin Pligt at rette en indtrængende Bøn til Rigs- og Statsregeringen om nu som før med al Bestemthed at forkaste enhver som helst Afstaaelse af nordslesvigsk Jord. Slesvig-Holsten har i hele sin hidtilværende Bestaaen i Aarhundreder været en udelelig Enhed. For dets Befrielse fra Fremmedherredømmet og dets udelte Samhørighed, for Opretholdelse af tysk Sæd og Skik har Slesvig-Holstenerne i mange Aar bragt utalte Ofre og med alle tyske Stammer udgydt deres Blod i hede Kampe.

Afstaaelsen af en Del af Nordslesvig vilde atter bringe trofast prøvede Brødre under Fremmedherredømme, en Uret, der aldrig vilde kunne sones.


Dagens Nyheder


Postanvisninger til tyske Krigsfanger
i amerikanske Lejre i Frankrig er for det første endnu ikke tilladte, meddeles der officielt.

Schleswigsche Grenzpost og Telegrammet til Kejser Wilhelm
Angaaende det i Torsdags under Overskriften “For Kejser og Rige” meddelte Telegram fra det tyske Fædrelandspartis Kredsafdeling i Haderslev til Kejser Wilhelm, hvori der bl. a. udtaltes, at Affenderne hellere vilde gaa til Grunde med Kejser og Rige end leve uden Kejser og Rige og spise deres Fjenders Brød, skriver “Schleswigsche Grenzpost” i sit Nummer for i Fredags følgende:

“For at imødegaa optrædende Rygter peges der hen paa, at det for nylig bragte Telegram fra Fædrelandspartiets herværende stedlige Afdeling udelukkende er blevet meddelt refererende. “Schleswigsche Grenzpost” som saadan staar Tilkendegivelsen fjern.” 

Ved Nævningeretten i Toftlund
forhandledes i Torsdags bl. a. følgende Sager:
Gartner Christensens Hustru i Toftlund stod anklaget for at have overtraadt Højesteprisen for Løg i Sommer. Dommen lød formildende paa 10 Mark. Begrundet paa, at hendes Mand er i Felten, kunde hun ikke følge med i de forskellige Forordninger i Gartneriudvalget.

Frøken Kjestine Rieber fra Lundsmark fik en Bøde paa 100 Mark nedsat til 50 Mark for at være gaaet over Grænsen uden Pas.

Hjulmager Christensen i Toftlund idømtes 100 Mark i Bøde. Anklagede var rejst med Banen til Over-Jersdal, hans Rejsekuffert blev efterset af Gendarmen og beslaglagt med Indhold af Fødevarer, som han havde solgt sydpaa.

(Læs hele Hejmdal fra 4. november 1918)

2. november 1918 – Hejmdal: Hvad vil Kejseren gøre?

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Hvad vil Kejseren gøre?


“Vorwärts” offentliggør en ledende Artikel med Overskrift “Hvad vil Kejseren gøre?”. Bladet skriver bl. a.:

For et Par Dage siden var overalt det Rygte udbredt, at Kejseren og Kronprinsen havde givet Afkald paa Tronen. Da Rygtet ikke blev bekræftet, blev det overalt antaget, at det kun var løbet forud for Kendsgerningen. Siden kan ingen Redaktion og intet Menneske, som mistænkes for at have Underhaandsviden, redde sig for Spørgsmaal, hvori Ordene: “Er det allerede sket?”, eller “naar vil det ske?”, atter og atter gaar igen. Man kan med Rette tale om en stille Bevægelse, som gaar igennem alle Kredse af det tyske Folk. I dette Spørgsmaal findes der næppe nogen Meningsforskel af Betydning. 

“Vorwärts” erindrer om “Daily Telegraph”-Affæren, som udspilledes for nøjagtig 10 Aar siden. Ligesom under hin Novemberstorm mod Kejseren staar der atter tunge Skyer over Slottet Bellevue, hvor et Menneske kæmper med sig selv om Beslutningen til Handling. Intet kan længere faa den vældige Brusen i det tyske Folk til at tie. Hvad vil Kejseren gøre, og naar vil han gøre det?


Fra Felten


Faldne
Over-Postkonduktør Johannsen i Aabenraa har ifølge “A. T.” faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paategning om, at han er falden. Den unge Mand var Seminarist og havde i længere Tid være med ved Vestfronten.

Hjælpepostbud Bahrt i Aabenraa har ifølge “A. T.” ligeledes faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn, tilbage med en Bemærkning om, at han er falden. Den unge Bahrt var før sin Indkaldelse beskæftiget i “Apenrader Tageblatt”s Ekspedition.

Hans Chr. Petersen og Hustru i Skovbøl i Felsted Sogn har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Peter er falden den 29. September. Han blev omtrent 28 Aar gammel.

Død paa Lasaret
Frederik Voss i Rødding har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Hans er afgaaet paa Sygehuset i Bremen. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Mindegudstjeneste Søndagen den 10. November.

Saarede
Friedrich Bossen, Søn af Lærer Bossen i Nybøl ved Jordkjær, er ifølge “A. T.” bleven saaret af Granatsplinter i Ansigtet. Heldigvis har Øjnene ikke taget Skade. Den unge Bossen, der har været med ved Fronten i 3 Aar, har tidligere været saaret i det ene Ben.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Frode Carstensen fra Kliplev, Otto Kløbbe fra Haderslev og Jens Rask fra Arnum er let saarede.

Savnede
Max Herzog, Søn af Landmand Herzog paa Stedebjerg ved Aabenraa, har ifølge “A. T.” været savnet siden den 18. September. Efter hvad Kompagniet meddeler, er der Mulighed for, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Johannes Jacobsen, Søn af Købmand og Postagent Jacobsen paa Jordkjær Station, har ifølge “A. T.” været savnet i nogle Uger.

Michael Nissen, Søn af Hjemmeslagter Nissen i Aarslev ved Aabenraa, der tjente ved et Maskingevær-Kompagni ved Vestfronten, har ligeledes været savnet i nogle Uger.

Enke Lorenzen paa Toftlund Mark har faaet Underretning fra Kompagniet om, at hendes Søn Peter har været savnet siden den 28. September.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Sygebærer Peter Iversen fra Ørsted, Hans Nissen fra Vollerup i Aabenraa Kreds, Sergt. Gustav Schubert fra Aabenraa, og Gefr. Heinrich Schultz fra Torp Mark, Niels Simonsen fra Allerup ved Toftlund og Gefr. Jens Toft fra Søgaard ved Aabenraa er savnede.

I Fangenskab
Enkefru Koberg paa Nørre-Chaussé i Aabenraa modtog i Onsdags Aftes den glædelige Efterretning fra sin Søn, der har været savnet siden den 30. August, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

Mads Christiansen, Søn af Jens Christiansen i Skærbæk, der for en Tid siden meldtes savnet, har nu skreven hjem, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er rask.

Snedkersvend Mads Nielsen, en Søn af Jens Peter Nielsen i Øster-Gasse ved Skærbæk, som har været meldt savnet, har meddelt sine Forældre, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Hans Hansen fra Lunding, der hidtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelser fra Udlandet er i Fangenskab.

Dekorede
Slagtersvend Jens Heuckendorff, Søn af Enke Heuckendorff i Slotsgade 31 i Haderslev og Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedker Truelsen i Øster i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitteret
Eksamineret Seminarist H. Falk fra Aarslev ved Aabenraa, der blev indkaldt i Foraaret 1917, er ifølge “A. T.” nu bleven hjempermitteret paa Grund af Legemssvaghed og har overtaget Forvaltningen af et Skolelærerembede i Ravsted Sogn. Falk var fra 1. April 1914 til sin Indkaldelse 1917 Lærer i Nybøl.

(Læs hele Hejmdal fra 2. november 1918)

1. november 1918 – Hejmdal: En bedrøvelig dag

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En bedrøvelig Dag


Otto Hoetzsch skriver i sin politiske Ugeoversigt i “Kreuz-Zeitung”:

Blandt disse Dages bedrøvelige Oplevelser var efter den almindelige Dom den bedrøveligste vel nok Rigsdagsmødet den 23. Oktober, da Danskerne, Elsas-Lotringerne og Polakkerne opsagde deres Forhold til det tyske Rige ligesom Rotterne, der forlader det synkende Skib!

Danskernes Krav er et gammelt Stykke Inventar. De blev slaaende tilbageviste af Statsekretær Solf, hvad der dog ikke kan forhindre, at ogsaa her Nationernes Selvbestemmelsesret maa anerkendes, og at muligvis – der foreligger danske Udtalelser – Danmarks Ønsker gaar endnu videre til strakts at kræve Nordslesvig tilbage indtil Ejderen.

[…]

Det er vel næppe nødvendigt at sige, at Forfatteren til disse Udtalelser, Otto Hoetzsch, er en konservativ og altysk preussisk Politiker, hvad der jo tydeligt nok fremgaar af hans Udtalelser baade om Nordslesvig og Elsas-Lotringen, men særlig om Polen og Polakkerne.


Fra Felten


Faldne
Invalid H. C. Nielsen og Hustru i Slotsgade i Aabenraa har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Antoni er falden den 8. Oktober. Den Faldne, der før sin Indkaldelse var Mejerist, blev kun 21 Aar gammel. Hans Lig kunde ifølge Meddelelse til Forældrene ikke bjærges.

Johannes Jespersen og Hustru i Thorsbjerg ved Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Peter, et ungt haabefuldt Menneske, er falden ved Vestfronten. En Broder til ham faldt i Foraaret, ligeledes paa den vestlige Krigsskueplads.

 Arbejdsmand Niels Gude i Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Niels er falden. Han blev kun 22 Aar gammel.

Endvidere har Enke Mikkelsen i Ladegaard ved Hammelev modtaget det tunge Budskab, at hendes Søn Christian er falden. Han havde lige forinden været hjemme paa Orlov.

Agent Holm i Gaaskærgade i Haderslev har faaet den sørgelige Meddelelse, at ogsaa hans Søn Chresten er falden. Holm har ifølge “Dv.” under Krigen mistet 2 Sønner.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Juhl  fra Nørre Vilstrup og Valdemar Müller fra Haderslev er faldne.

Død paa Lasaret
Enkefru Johannes Krichau, født Hummerichhausen, i Haderslev meddeler, at hendes Søn Rudolf der tjente som Reserve-Løjtnant, den 28. Oktober er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Freiburg i Baden. Den unge Mand var før sin Indkaldelse medicinsk Student.

I Fangenskab
Fru Pastor Ketelsen i Haderslev har ifølge “Schl. Grp.” nu faaet Underretning om, at hendes ældste Søn, Løjtnant Georg Ketelsen, usaaret er i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Robert Koch fra Haderslev, der tidligere har været meldt savnet, er i Fangenskab. 

Saarede
Thomas Petersen, Søn af B. Petersen i Hønkys, er i disse Dage bleven saaret for anden Gang paa Vestfronten. Han ligger nu paa et Lasaret i Bremen.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Jørgensen fra Aabenraa er haardt saaret, at Christian Lauesen fra Fol er bleven saaret den 3. Juni 1917 og at Anders Ellgaard fra Lundsbæk i Haderslev Kreds og Underofficer Philip Petersen fra Bjerndrup er let saarede.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Skøtt fra Fjelstrup er savnet.

(Læs hele Hejmdal fra 1. november 1918)

28. oktober 1918 – Hejmdal: Det nordslesvigske spørgsmål II

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


Saa godt som alle de berlinske Blade for Torsdag Morgen udtaler sig om Drøftelserne i Rigsdagen Onsdag og H. P. Hanssens Krav.

“Vossische Zeitung”
som ikke tager Stilling til Hanssens Krav, kalder Mødet “Nationaliteternes Dag”.

I “Berliner Tageblatt” skriver Erich Dombrowski blandt andet under Overskriften “Nationaliteternes Krav”:

Ogsaa Danskeren Hanssen gjorde den af Wilson proklamerede Selvbestemmelsesret for Folkene gældende for sine Landsmænd i det nordlige Slesvig, og beraabte sig derved paa den 5. Paragraf i Fredsaftalen i Prag 1866. Hvorledes laa Tingene den Gang? Slesvig-Holsten var efter Krigen med Danmark preussisk-østerrigsk Kondominium. I Pragfreden gav Østerrig efter Slaget ved Køniggrætz Afkald paa sine Rettigheder til Slesvig-Holsten med det Forbehold, at “de nordlige Distrikter i Slesvig, naar Befolkning ved fri Afstemning tilkendegav Ønsket om at blive forenet med Danmark, skulde afstaas til Danmark”. I Danmark og i Nordslesvig blev denne Bestemmelse taget meget alvorligt. Den blev dog efter at der var ført frugtesløse Forhandlinger med Frankrig og Danmark om Udførelsen, i Oktober 1878 af Bismarck ophævet i Forstaaelse med Østerrig.

“Berliner Morgenpost”
Værdigere end Haases Tale lød Polakkens og Danskerens Taler. Begge forsikrede, at de havde et Hjerte for det tyske Folks Nød, og at det ikke var Fjendskab, men kun Interesse for de Folk de tilhørte, som fik dem til at tale. Der er intet at sige imod dette, og det kunde jo ogsaa ventes, at Polakkerne og Danskerne vilde anmelde deres Krav. For saa vidt de kan opfyldes, skal de opfyldes ved Retsfølelsen. De maa kun ikke kræve noget, vi ikke kan opfylde, af os, eller maa i hvert Tilfælde ikke vente, at vi uden Kamp sikrer dem, hvad kun Voldsfreden kan garantere dem.

“Berliner Børsen-Courier”
Danskeren kan man dog gøre opmærksom paa, at han ikke behøver at være mere Dansk end foreløbig Regeringen i København er. At Folkebestemmelsesartiklen i Pragfreden er uopfyldt, og at den er i Overenstemmelse med de Grundsætninger, der maa betragtes som Ret, kan ikke nægtes.

“Berliner Lokalanzeiger”
Meget tydeligere end Elsasseren udtrykte Danskeren Hanssen sig. Skønt der i de 14 Punkter af Wilsons Program ikke er Tale om det danske Spørgsmaal, valgte han ogsaa den Vældige hinsides Oceanet til sin Advokat. Han forlangte Opfyldelsen af det i Pragfredens Paragraf 5 givne Løfte: “Genoprettelse af den den Gang indrømmede Ret for Befolkningen i de nordslesvigske Kredse til at afstemme om deres Statstilhørsforhold. Men han udtalte Forventningen om, at den nye Regering, som jo uforbeholden har stillet sig paa Selvbestemmelsesrettens Standpunkt skulde give Danskerne i Nordslesvig denne Ret som den nye Tids Morgengave.

“Deutsche Zeitung”
Dagens Slutning bragte højtidelig Erklæringer af Elsasseren Ricklin og Danskeren Hanssen, som viser, hvor vidt det efter de Herrers Mening er med os.


Fra Felten


Faldne
Enkefru Reiff i Vestergade i Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes yngste Søn, Christian, er falden paa Valpladsen i Frankrig. Han blev kun 20 Aar gammel. Fru Reiff har ifølge “Dv.” en Søn mere ved Hæren.

Døde paa Lasaret
Carl Schneider fra Haderslev er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Altona. Den Afdøde, der blev 44 Aar gammel, efterlader sig Hustru og 3 Børn.

Nis Kuntz Petersen, Søn af H. P. Petersen i Maugstrup, er efter korte, tunge Lidelser afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Wilhelmshafen i en Alder af 27 Aar.

Mejerist Hans Voss, ældste Søn af Snedkermester Hans Voss i Rødding døde forleden Dag paa et Lasaret i Bremen af Bughindebetændelse. Den unge Mand, der kun opnaaede en Alder af 22-23 Aar, blev i den første Del af Krigen indkaldt som Rekrut. Han var et flinkt og dygtigt ungt Menneske, hvis altfor tidlige Bortgang har voldt hans Forældre dyb og inderlig Sorg.

Martin Fogtmann i Arnum har modtaget det sørgelige Budskab, at hans Søn Hans Peter den 22. Oktober er død af Lungebetændelse paa et Lasaret i Rensborg. Han havde lige fyldt sit 24. Aar.

Saarede
To Sønner af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, der begge tjener som Gefrejter, er ifølge “A. T.” blevne saarede den 12. henholdsvis den 14. Oktober.

I Fangenskab
Gæstgiver Christian Kappel i Seggelund Kro har ifølge “Dv.” modtaget Meddelse om, at hans Søn Niels, der tjente som Pioner og har været savnet siden den 2. September, er falden i engelsk Fangenskab og at han er sund og rask.

Gaardejer A. Rosendahl i Kastrup ved Gram har modtaget et Kort fra sin Søn med Meddelelse om, at han usaaret befinder sig i engelsk Fangenskab.

Dekorerede
Snedker David, en Søn af Snedkermester David i Aabenraa, og Peter Møller, en Søn af Købmand Chr. Møller i Slotsgade i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 28. oktober 1918)

26. oktober 1918 – Hejmdal: Den spanske syge

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Ved Nævningeretten i Haderslev

forhandledes der ifølge “Dv.” i Torsdags følgende Sager:

Arbejderske Anna Johansen fra Haderslev stod tiltalt for Underslæb. Hun havde ligget paa Sygehuset sammen med en anden, og da de begge forlod Sygehuset, overtog hun at gemme den andens Tøj i sit Hjem, men solgte det saa i Stedet for. Retten idømte hende 5 Dages Fængsel.

Landstormsmand Wendorff, nu i Haderslev, tidligere Forretningsrejsende i Itzehoe, stod anklaget for Handel med Sæbe uden Kort. Han havde købt Sæben i Marketenderiet og solgt den til Private og havde herfor faaet en Bøde paa 100 Mark. Retten satte Bøden ned til 20 Mark.

En Kone fra Haderslev stod anklaget for Underslæb af et Par Militærstøvler. En Soldat, som havde været indkvarteret hos hende, havde ladet et Par Støvler staa. Da Soldaten senere var falden, mente hun, at Støvlerne var herreløse, og forærede dem til en Svoger. Retten saa meget mildt paa Tilfældet og lod hende slippe med en Bøde paa 10 Mark. Svogeren, som var anklaget for Hæleri, frikendtes.

Tobaksarbejder Niels Stütz fra Oldenborg havde prøvet paa at komme til Danmark uden Pas. Han idømtes herfor en Bøde paa 50 Mark.

En Gaardejer og Hans Hustru og dennes Tjenestepige stod anklagede for den samme Forseelese, men frikendtes i Overenstemmelse med Amtsadvokatens Andragende.

Tre Skoledrenge, to fra Haderslev og en fra Andrup, fik en Irettesættelse for forsøgt henholdsvis fuldført Tyveri.

En ung Pige, som hos sin Skomager havde stjaalet et Par Støvler, da hun havde bragt sine egne meget daarlige Sko til Reparation, slap ogsaa med en Irettesættelse herfor.

Bundtmager Kujewski, russisk Undersaat, har haft Arbejde i Detuschmanns Bundtmagerforretning og har stjaalet flere værdifulde Skind, som han har solgt for rigelig 900 Mark til en anden Bundtmager. Retten dømte ham til en Maaneds Fængsel.

Lukkede Skoler

Flere Skoler i den nordlige Del af Haderslev Kreds er foreløbig lukkede paa Grund af den Spanske Syge, der fremdeles grasserer slemt i disse Egne.

Skolen i Gramby, der tidligere har været lukket, blev forleden Dag lukket igen. Ligeledes er Skolen i Mejlby (Lintrup Sogn) lukket. – Lægerne har saare travlt med at hjælpe de mange Syge.


Fra Felten


Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Brink fra Nybøl ved Jordkær er død af sine Saar.

Død paa Lasaret

Sophus Christensen fra Kastvraa ved Sommersted er som Følge af en haard Sygdom afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Berlin. Den Afdøde, der under Krigen har været saaret tre Gange, efterlader sig Enke og en Datter.

Død hjemme

Markus Godber Madsen, eneste Søn af Markus Madsen og Hustru i Brunde ved Aabenraa, er efter en kort, haard Sygdom under en Orlov afgaaet ved Døden i Hjemmet i en Alder af 18 Aar.

Saarede

 Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Lauritz Lund fra Aabøl og Peter Sørensen fra Aabenraa haardt saarede, medens Gefr. Peter Lock fra Røllum og Mathias Mathiesen fra Flovt meldes let saarede.

Savnede

Breve og Pakker, der var sendte til Jens Rossen fra Kværs, er i den senere Tid komne tilbage. Nu har hans Hustru ifølge “A. T.” fra Kompagniet modtaget Meddelelse om, at han har været savnet siden den 27. November. Der er dog Mulighed for, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Johannes Nielsen og Hustru i Agerskov modtog i Mandags Meddelelse om, at deres tredjeældste Søn, Ingvard, har været savnet siden den 8. Oktober, men at han formodes at være i Fangenskab. Deres næstældste Søn faldt i 1916, og den ældste har været med siden Krigens Begyndelse.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Hansen fra Aabenraa savnet.

Dekorerede

Fisker Peter Hinrichsen fra Nybro i Aabenraa, der ligger i Karpaterne, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorset af 1. Klasse.

Gefrejter Enemark fra Vestergade 28 i Haderslev har ifølge “Dv.” faaet Jernkorset. Enemarks Søn, der ogsaa ligger Soldat, har været ved Fronten i 17 Maaneder.

(Læs hele Hejmdal fra 26. oktober 1918)

22. oktober 1918 – Hejmdal: Det nordslesvigske spørgsmål

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


Det officielle “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” skriver: Den skandinaviske, i Særdeleshed den danske Presse sysselsætter sig i den senere Tid yderst levende med det nordslesvigske Spørgsmaal. Enkelte skandinaviske Blade søger at fremstille dette Anliggende som et Spørgsmaal, der hører hen under Fredsforhandlingerne og saaledes at gøre et Spørgsmaal, som ene vedrører Tyskland og en af sine neutrale og venligt sindede Naboer, til Genstand for vore Modstanderes Medbedømmelse. Det vilde være heldigt, dersom de paagældende Aviser vilde blive klar over, at saadanne Betragtninger ikke bidrager til at gøre Situationen lettere.

Et Dementi

“T. U.” melder: I politiske Kredse gik der i Lørdags Aftes Rygter om, at Danmark havde sendt Tyskland en Note, hvori der krævedes en Folkeafstemning for de nordlige Distrikter af Slesvig vedrørende Spørgsmaalet om, hvilken Stat de vilde tilhøre (§ 5). Fra kompetent Side konstateres, at denne Meddelelse ikke stemmer. Den tyske Regering har ikke modtaget noget saadant Krav fra Danmark.

“W. B.” melder: “Norddeutsche Allgermeine Zeitung” skriver halvofficielt: I forskellige Blade er der fremkommen Meddelelser om, at den danske Regering havde sendt den kejserlige Regering en Note, som i loyal Affattelse tog Sigte paa visse Traktatpunkter fra Tredserne, som indtil dette Øjeblik ikke er bleven opfyldt, og anmodede om at underkaste disse en velvillig Overvejelse.

Overfor denne Meddelelse konstaterer vi, at den danske Regering hverken har sendt en Note til den kejserlige Regering, eller i nogen som helst anden Form er traadt i Forbindelse med den kejserlige Regering vedrørende det slesvigske Spørgsmaal.


Dagens Nyheder


I Anledning af Kejserinde Auguste Viktorias Fødselsdag

flages der i Dag i Aabenraa fra enkelte Bygninger.

Rigsdagsmand Leube

fra Altona holdt i Lørdags Aftes det bebudede Foredrag i Teatersalen i Aabenraa. Rigsdagsmanden dvælede hovedsageligt ved de daarlige Ernærings-Forhold i de neutrale Lande og sluttede med en kraftig Opfordring til at tegne Krigslaan.

(Læs hele Hejmdal fra 22. oktober 1918)

18. oktober 1918 – Hejmdal: Mange sygdomstilfælde

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Paa Grund af de mange Sygdomstilfælde

i Haderslev er Efteraarsferien i Byens Skoler bleven forlænget med en Uge. Undervisningen begynder først igen den 24. Oktober.

Fra Postkontoret i Haderslev

har “Dv.” modtaget følgende Meddelelse:

Fra 17. Oktober af kan paa Grund af, at Sygdomstilfældene har taget saa stærkt til, Brevene kun udbæres 1 Gang om Dagen. 

Hjemvendt som dansk Undersaat

Efter at det af Regeringspræsidenten i Slesvig var blevet fastslaaet, at en Søn af Gæstgiver C. Markussen i Østerby i Tønder Kreds, der har deltaget i Krigen først østpaa og nu skulde vestpaa, er dansk Undersaat, er han bleven hjemsendt. Hans Forældre er preussiske Undersaatter; men Sønnen, der var født nogle Uger, før de blev optagne i det preussiske Undersaatsforhold, var ikke nævnt i Dokumentet og er altsaa dansk Undersaat.


Fra Felten


Falden

Tobaksfabrikarbejder Adolf Simonsen og Hustru, Vestergade 54 i Haderslev, har ifølge “Dv.” haft den tunge Sorg at faa Efterretning om, at deres næstyngste Søn, Søren, er falden den 4. Oktober. Han blev 21½ Aar gammel. Søren Simonsen har lært Manufakturhandelen, og han havde lige faaet udlært, da han for 2½ Aar siden blev indkaldt som Infanterist. Foruden den Faldne har Adolf Simonsen haft 4 Sønner med i Krigen; den ældste er for Tiden hjemme paa Orlov, en ligger i Rusland og en i Lemberg, og den yngste, som er Seminarist, blev i sin Tid saaret haardt i det ene Øre. Det var blevet meddelt Forældrene, at han var falden; men senere fik de den glædelige Efterretning, at han laa haardt saaret paa et Lasaret, og han, som for Tiden er hjemme, har det efter Forholdene ganske godt.

Død af sine Saar

For henimod 3 Maaneder siden blev Landmand Valdemar Thyssen fra Gesing ved  Skærbæk haardt saaret ved Vestfronten, men da der i længere Tid ingen Efterretning ankom angaaende hans Tilstand, antoges det, at han formodentlig var død af sine Saar. Nu er denne Formodning bleven stadfæstet; der er nemlig nu kommet Meddelelse om, at han er død af sine Saar Dagen efter, at han er var bleven saaret.

Saaret

Ludvig Marschall i Kjelstrup ved Haderslev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning om, at hans Søn Johannes, der tjener som Underofficer, er bleven haardt saaret af et Artilleriskud i det højre Knæ.

Savnede

Heinrich Schultz, Søn af Arbejdsmand Andreas Schultz i Vestergade Nr. 10 i Aabenraa, der tjente ved Vestfronten som Gefrejter, har været savnet siden den 18. September. Ifølge Meddelelse fra Kompagniet er der Sandsynlighed for, at han er kommen i Fangenskab.

Chr. Beck, Søn af Ølbrygger Beck paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa, er ligeledes savnet.

Enke Theora Fallesen i Barsmark har fra Kompagniet modtaget Meddelelse om, at hendes Søn Jep har været savnet siden Kampene ved Tahure sidst i September Maaned. Der foreligger ifølge Meddelelsen Mulighed for, at han kan være falden  Fangenskab.

Rentier F. C. Sørensen i Skibbrogade i Haderslev har i den sidste Tid faaet Breve og Pakker til sin Søn Laurids tilbage med Paaskriften “Savnet”, og i Tirsdags modtog han fra Kompagniet Efterretning, hvori det meddeles, at Sønnen har været savnet siden 3. Oktober, og at det med temmelig Sikkerhed kan antages, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Thomas Midtgaard fra Skibelund ved Nustrup savnet.

I Fangenskab

Enkefru Bock i Skærbæk fik for nogen Tid siden Meddelelse om, at hendes Søn Nikolaj savnedes. Hun har nu fornylig faaet et Kort fra ham med Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 18. oktober 1918)

15. oktober 1918 – Hejmdal: Træsko igen på mode

Senest ændret den 8. november 2020 19:52

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Det 9. Krigslaan

Provinsen Slesvig-Holsten har paa det 9. Krigslaan tegnet 12 Millioner Mark, Landsforsikringsanstalten 4 Millioner Mark.

Træskomageriet

Et Haandværk, som i de senere Aar har været meget forsømt, men nu igen er kommet til Agt og Ære, er Træskomageriet. Knapheden paa Læder har igen bragt Træsko paa Mode i de Kredse, hvor de nu var bleven foragtede, og alle Træskomagere har langt mere at bestille, end de kan overkomme.

I Læk bekendtgør ifølge “Tondernsche Zeitung” en Træskomager, at han ikke kan modtage flere Bestillinger før Nytaar.

Deserterede

I “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet i Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt: Bernard Josef Jansen fra Grafeld ved Osnabrück, Carl Gottlieb Waldemar Freitag fra Simmersted ved Haderslev, Wilhelm Witt fra Hamborg og Rudolf Kasimir fra Kiel.

Endvidere efterlyses følgende Mænd for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Adolf Knick fra Landsberg a. W, Heinrich Schaper fra Bremen og Eikt Jansen Adrianus fra Hamborg.

Endelig efterlyses Willy Paul Hugo Ullrich fra Reinickendorf ved Potsdam for at have unddraget sig Værnepligten. 


Fra Felten


 d. 5. 10. 18 .

Undertegnede Nordslesvigere, som har truffet hinanden herude, sender en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte hjemme og ude.

Einer Neumann fra Aabenraa og Chr. Ingversen fra Agtrup.

Faldne

Lorenz Hinrichsen og Hustru i Bolderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Christian er falden i Frankrig den 26. September. For den Faldne, der kun blev 20 Aar gammel, vil der blive holdt Sørgegudstjeneste paa Søndag den 20. Oktober om Eftermiddagen Kl. 2 i Bjolderup Kirke.

Peter Light i Kastrup ved Gram har modtaget det Sorgens Budskab, at én af hans Sønner er falden. Det er den anden Søn, Light har mistet i Krigen.

Endvidere er Andreas Jochimsen fra Kastrup ifølge indløben Meddelelse falden paa Valpladsen.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefrejter Peter Jakobsen fra Felsted Mark er falden.

Døde af Sygdom

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overgefrejter Sophus Clausen fra Mejlby Mark og Peter Kliver fra Halk er døde af Sygdom.

Forulykket

Chr. Schultz i Kastrup ved Gram har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hans eneste Søn er forulykket ved et Jernbaneuheld ved Fronten.

Saaret

Købmand J. A. Schmidt og Hustru paa Storetorv i Aabenraa har i disse Dage modtaget Meddelelse om, at deres Søn Andreas, der tjener som Løjtnant og Kompagnifører ved Vestfronten, under de sidste haarde Kampe er bleven saaret af en Granatsplint i det ene Ben.

Savnede

Møller Alnor og Hustru i Varnæs har modtaget Meddelelse om, at deres Plejesøn, Johannes Brodersen, har været savnet siden den 18. September. Ifølge Efterretning fra Kompagniet er der Mulighed for, at han er kommen i engelsk Fangenskab.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Andreas Birkedal fra Jels, Falle Jepsen fra Aarø og Lorenz Rossen fra Holebøl Mark savnede.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Gefr. Jørgen Jensen fra Graasten og Hans Schmidt fra Krogstrup falden i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 15. oktober 1918)

11. oktober 1918 – Hejmdal: Deserterede

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Indskrænket Drift

For at spare paa Driftsomkostningerne har Lojt Mejeri indskrænket Driften til hveranden Dag. 

Kreaturtyverier

I de sidste Par Uger er der hos Gaardejer Schwerdsfeger paa Rønhave ved Sønderborg efterhaanden stjaalet en Kavl til 100 Pund og fem Faar. Nogle Fiskere er mistænkt for Tyverierne.

Deserterede

I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Hertugdømmet Slesvig” efterlyses Underofficer Christian Karl Friedrich Wittenborn fra Rappenhagen i Greisswald i Preussen for Faneflugt.

Desuden efterlyses følgende Personer for at have forladt deres Troppeafdelinger uden Tilladelse: Landmand Johan Terkelsen fra Øster-Gasse ved Skærbæk, Karl Peter Ludwig Warcke fra Altona og Herbert Rudolf Dieckmann fra Rinteln.

 

Fra Felten


I Felten, den 1. Oktober 18 .

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude ved Fronten og derhjemme i Haab om et glædeligt Gensyn.

Anton Knudsen fra Aabenraa

Den 1. 10. 18.

Ønsker gennem dine Spalter at sende Venner og Bekendte hjemme og i Felten en venlig Hilsen.

Niels Petersen fra Bevtoft, f. T. paa et Lasaret i Saksen

Faldne

Enke Hedvig Mau  i Skibbrogadens “Gang” i Aabenraa modtog i Forgaars den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Jakob den 1. Oktober er falden paa Valpladsen. Han var i Foraaret 1917 sammen med 11 Kammerater flygtet fra russisk Fangenskab og efter mange Savn og Lidelser den 1. April ankommen til sit Hjem, hvorefter han snart atter blev indkaldt. En anden af Enke Mau’s Sønner har været savnet siden den 16. September 1914, og en tredje Søn ligger paa Lasarettet i Flensborg, hvor han har faaet det højre Ben amputeret.

Afdøde Kreaturhandler Frederik Jensens Enke i Gaaskærgade i Haderslev har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Marius, er falden. Han var 36 Aar gammel, Købmand og gift. 

A. P. Damm og Hustru i Rødding meddeler, at deres Plejesøn Heinrich Rohde er falden paa Slagmarken i en Alder af 22 Aar.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Andreas Ravn fra Løjtkirkeby er død af sin Saar.

Død paa Lasaret

Overpostbud J. Falk og Hustru i Haderslev meddeler, at deres Søn Martin efter længere Tids Sygdom, som han havde paadraget sig i Felten, er afgaaet ved Døden i Søndags Morges i en Alder af 24 Aar.

Saarede

Peter Møller, Søn af Købmand Christian Møller i Haderslev er ifølge “Schl. Grp.” bleven let saaret og bragt til Frankfurt ved Main.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Karl Mangelsen fra Uge, Laue Nissen fra Stevelt og Johan Theede i Arnum haardt saarede, medens Hans Jepsen fra Hønkys og Martin Juhl fra Fjelstrup meldes let saarede.

Savnede

Missionær Hans Richters Hustru paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er savnet. Richter stod som Sanitets-Underofficer ved et Infanteri-Regiment. Efter hvad en Kammerat til ham meddeler, er han falden i Fangenskab.

Vejmand Niels Gram paa Jels Mark har ifølge “Dv.” faaet Postsager, som han havde sendt til sin næstældste Søn Andreas, tilbage med Paaskriften “savnet”. Han har omtrent gjort hele Krigen med, først i Øst og nu i Vest, som Sanitetsunderofficer. Det haabes, at han er i Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabslsite er Christian Jensen-Nissen fra Hostrupskov savnet.

I Fangenskab

Arbejdsmand Schwendsens Hustru ved Nørreport Nr. 34 i Aabenraa har modtaget Efterretning om, at hendes Mand er bleven saaret og falden i engelsk Fangenskab. Schwendsen, der har været med siden Krigens Begyndelse og er Indehaver af Jernkorset, har været saaret én Gang tidligere.

Der er ifølge “Dv.” kommet Efterretning til Chausseevejmand Niels Gram paa Jels Mark fra hans yngste Søn Christian, at han har været i fransk Fangenskab siden 1. August.

(Læs hele Hejmdal fra 11. oktober 1918)

8. oktober 1918 – Hejmdal: Underslæbet i Haderslev

Senest ændret den 18. juli 2022 16:43

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Beslaglæggelse af Kikkerter
Den stedfortrædende Generalkommando i Altona meddeler, at der den 5. Oktober er blevet offentliggjort en Bekendtgørelse om Beslaglæggelse af Kikkerter samt Objektiver til Fotografi og Projektion.

Bekendtgørelsens Ordlyd kan faas at se paa Landraads- og Borgmester-Kontorerne samt hos Politimyndighederne.

Leveringen af Grøntsager
foregaar i denne tid i stor Stil fra de forskellige Stationer, skrives der til “Fl. Av.” fra Sundeved. Rød- og Hvidkaal, Selleri og Rødbeder samt Gulerødder i hele Vognladninger hører nu til Egnens gangbare Produkter, som var vore Landmænd blevne Amagerbønder. – Tiderne skifter.

Underslæbet i Haderslev
Om Underslæbet ved Kredssparekassen i Haderslev har “Dannevirke” fra underrettet Sted bl. a. indhentet følgende Oplysninger:

Man var paa Kredssparekassen for længere Tid siden bleven opmærksom paa den unge Mands flotte Levemaade og havde da forbeholdt ham dette. Han havde opgivet, at han drev Smughandel, som gav ham gode Indtægter, men lovede iøvrigt Bod og Bedring.

Man holdt dog et vaagent Øje med den unge Mand, og da Gendarmen fra Gramby for faa Dage siden traf ham der i Byen, spurgte han ham, hvad han havde at gøre derude. Han blev øjensynligt forlegen og foregav, at han vilde besøge sine Forældre.

Da Gendarmen meldte dette til Landraaden, blev der straks anordnet en Revision af Kredssparekassens Filial i Gramby.

Da Poder hørte, at der var Revision i Gramby, gik han straks i Fredags Morges til Sparekassens Leder og aflagde en fuldstændig Tilstaaelse over de store  Besvigelser, som han havde begaaet.

[…]

Ved Anholdelsen fandt man 1000 Mark og en ladt Revolver hos ham. Ogsaa hans Lejlighed forefandtes 2 Revolvere og en temmelig kostbar Garderobe og flere værdifulde Møbler.

Ved Salg af hans kostbare Ejendele vil der kunne skaffes Dækning for en Del af det besvegne Beløb. Resten har Poders Familie tilbudt at dække.

Det maa forbavse, at en ung Mand i Løbet af et Aar har kunnet ødelægge saa store Summer i Kafeer og paa Hoteller i en By som Haderslev, uden at hans Selskabs- og Svirebrødre er blevne mistænkelige. De fleste vil heller næppe kunne fatte, at Kaféindehaverne taaler slige Udskejelser, som maa gaa i Svang, hvor Summer som dem, der her er Tale om, sættes over Styr, slet ikke at tale om, at det vil være umuligt indenfor den fastsatte Polititime. 


Fra Felten


Saarede
Landmand Voigt i Ris-Hjarup ved Aabenraa har ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der tjente som Gefreiter, er savnet.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jens Jensen fra Agerskov, Andreas Juhl fra Grarup, Martin Kjær fra Voljens og Sergent Peter Lund fra Rurup savnede.

I Fangenskab
Andreas Poulsen fra Haderslev, der har været savnet i noget Tid, har ifølge “Schl. Grp.” meddelt sine Forældre, at han usaaret er  faldet i engelsk Fangenskab.

Ogsaa en Søn af Enke Wonsmos paa Naffet i Haderslev er falden i engelsk Fangenskab.

 Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Johannes Albrecht fra Aabenraa falden i Fangenskab.

Udvekslet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Sanitets-Gefr. Jørgen Bodum fra Halk, der har været i fransk Fangenskab, er bleven udvekslet og nu befinder sig i Altona.

Forfremmet
Justus Schwerdtfeger, ældste Søn af Domæne-Forpagter Schwerdtfeger paa  Taarninggaard ved Kristiansfelt, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet til Vice-Feldwebel og Officers-Aspirant.

(Læs hele Hejmdal fra 8. oktober 1918)

4. oktober 1918 – Hejmdal: Kirkeklokkerne og krigen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Mælkepriserne vil blive forhøjede

Efter Forslag af Formanden for Landbrugskamret i Kiel vil, sandsynligvis efter at Græsningstiden er forbi, Prisen for Mælk og Mælkeprodukter blive forhøjet med 38 Procent. For mindrebemidlede børnerige Familier vil der blive stillet Midler til Raadighed, for at de kan faa billigere Mælk.

Kirkeklokkerne og Krigen

Fra Nybøl i Sundeved meddeles:

I Tirsdags blev den ene Kirkeklokke i Nybøl tagen ned af Klokketaarnet for at blive leveret til Hærforvaltningen. Efter at den i over 260 Aar har ringet for Sognets Beboere ved Gudstjenester saavel som ved festlige Lejligheder og Sørgehøjtider, maa den nu sandsynligvis ombytte dette fredelige Værk for at blive – som saa meget andet – et Offer for Verdenskrigen. Sognets Beboere ser med Sorg den gamle Klokke forsvinde. Det var fra først ikke Meningen, at den skulde leveres, men nu har man dog ikke mere kunnet holde Haanden over den.

Klokken er, efter hvad dens Paaskrift meddeler, bleven omstøbt af Melchersen i Flensborg i Aaret 1655.

Det tyske Fædrelandsparti

i Haderslev foranstalter paa næstkommende Mandag Eftermiddag et Møde i Ungdomshjemmet der i Byen, ved hvilket Landdagsmand Bacmeister vil tale om “Den tyske Sejrstillid og den amerikanske Fare.”


Fra Felten


I Felten d. 22. 9. 18.

Vil ad denne Vej sende en venlig Hilsen til Venner og Bekendte derhjemme og herude i Felten.

Sergent Hansen fra Blans.

Venlige Hilsener til alle Venner og Bekendte baade i vort kære Hjemland og i Felten.

Chr. Schnittgaard fra Ris-Hjarup

En venlig Hilsen til Slægt og Venner og Kammeraterne i Felten.

Anton Clausen fra Sønderborg.

I Haab om et lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes en venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte.

Hans Bech fra Varnæs.

Skrevet d. 19. 9. 18

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendte herude og derhjemme sender

Rudolf Jensen fra Ringenæs.

Venlige Hilsener til alle Venner i Hjemmet og til Kammeraterne ved Fronten.

Hans Hejsel fra Traasbøl.

En venlig Hilsen til Slægt og Venner derhjemme.

Gottlieb Lotzkat fra Aabenraa.

I Haab om et glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes mange venlige Hilsener til Venner og Bekendte, baade ude og hjemme. Vi er alle sunde og raske og i bedste Velgaaende.

Thomas Iversen fra Ladegaardskov.

Faldne

Familien Wortmann i Felsted har efter lang Tids Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at Sønnen Thomas, der tjente som Underofficer ved Vestfronten, er falden den 20. November 1917. Der vil blive holdt Sørgegudstjenenste for ham paa hans Bryllupsdag.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Alfred Griesbach fra Ris ved Aabenraa og Paul Jørgensen fra Bovlund er faldne.

Forulykket

Christian Volquartzen, søn af Enke Volquartzen i Elmshorn, der tidligere boede i Aabenraa, er kommen af Dage ved at styrte ned med en Flyvemaskine. Den Forulykkede besøgte i sin Tid Realskolen i Aabenraa.

Kvæstet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Callesen fra Varnæs bleven kvæstet den 19. August i Fjor.

Saarede

Underofficer Iver Aarestrup, Søn af Andrea Aarestrup i Bjerndrup ved Stepping, som har været med siden Krigens Begyndelse, først i Øst, og sidste Efteraar i Vest, er ifølge “Dv.” for 14 siden bleven saaret af en Granatsplint i det ene Ben og i Ryggen, og ligger for Tiden i et Lasaret i Württemberg, men han er dog i Bedring. Han vil formodentlig faa en længere Orlov og komme hjem og hjælpe sin Moder lidt ved Landbruget. Iver Aarestrup har Jernkorset af 1. og 2. Klasse og den hamborgske Fortjenstorden.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jørgen Andersen fra Aabenraa haardt saaret og Peter Lydiksen fra Aabøl og Thomsen Schmidt fra Brønlund let saarede.

Faaet en Fod amputeret

Otto Schallert fra Løjtkirkeby, der for nogen Tid siden faldt saaret i fransk Fangenskab, har faaet den ene Fod sat af; men ellers befinder han sig vel og han nyder en udmærket Pleje.

Dekoreret

Retssekretær Jensen fra Haderslev Landevej i Aabenraa, der staar som Landstormsmand ved Vestfronten, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 4. oktober 1918)

1. oktober 1918 – Hejmdal: Krisen i Tyskland

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Krisen i Tyskland


Efter hvad “Berliner Tageblatt” meddeler, er det efter Forlydende alle preussiske Ministres Hensigt at stille Kongen deres Portefeuille til Raadighed.

Alle Statsministre, ogsaa Hr. v. Hintze, har allerede i Gaar indgivet deres Afskedsbegæring til Kejseren. Fra Højre agiteres der ivrigt for Grev Roederns Udnævnelse til Rigskansler. Flertalspartierne holder paa, at Hr. v. Payer skal være Kansler. Dersom han afslaar Posten, kommer Dr. Solffs Kandidatur paa Tale.

 “Vorwärts” meddeler, at der under Drøftelserne i Gaar mellem Socialdemokraterne, Fremskridtspartiet og Centrum allerede er opnaaet vidtgaaende Overensstemmelse om de socialdemokratiske Krav. Tiden kræver hele og fast besluttede Mænd. Vi trænger ikke til Socialdemokrater som Ministre, men til socialdemokratiske Ministre, Mænd, der i deres Embede forbliver, hvad de er og hvad de som Socialdemokrater betragter som det rette.

Ifølge “Lokal-Anzeiger” blev der ved Modtagelsen af de ledende Medlemmer af alle Fraktioner hos Rigskansleren erklæret, at Flertalspartierne ikke kræver noget Koalitionsministerium, men en Regering, der er dannet af Repræsentanter for Rigsdagsflertallet, i hvilken ogsaa de Nationalliberale skal deltage, og at man ønsker at se Hr. v. Payer i Spidsen for denne Regering.

“Deutsche Tageszeitung” understreger, at det er af allerstørste Betydning, at den nuværende Regering til en virkelig Udførelse og Virkeliggørelse af den kejserlige Tanke beholder Ledelse i Hænde ved Forhandlingerne med Partierne.


Dagens Nyheder


Faldne Lærere

Paa Kredslærermødet i Aabenraa i Fredags meddelte Kredsskoleinspektør Schacht bl. a., at der hidindtil er faldet 10 Lærere fra Aabenraa Kreds som Ofre for Krigen, medens der for en ellevte Lærers Vedkommende kun er lidet Haab om, at han er i Live.

Udmærkelser

Paa Kredslærermødet i Aabenraa fik følgende Personer overrakt Fortjenstkorset for Krigshjælp: Førstelærer Holm fra Graasten, Lærer Ankersen fra Barsmark og Markussen fra Øster-Løgum samt Lærerinde Frøken Petersen fra Hokkerup. 

Skatteligning

Magistraten i Aabenraa opfordrer alle de Husejere, der ikke afgiver nogen Skatte-Erklæring, til at anmelde alle i deres Ejendoms-Forhold siden i Fjor indtraadte Forandringer, som der maa tages Hensyn til ved Skatteligningen, paa Raadhuset, Værelse Nr. 5, inden den 10. Oktober.

(Læs hele Hejmdal fra 1. oktober 1918)

27. september 1918 – Ribe Stiftstidende: haandgranater til fiskefangst

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Haandgranater til fiskefangst

Det har tidligere været meddelt her i bladet, hvorledes soldaterne i felten benytter haandgranater til at koge mad ved. Men nu oplyses det for os, at de ogsaa anvendes ved fiskefangst. Fremgangsmaaden er ganske simpel: man kaster haandgranaten ud i en aa eller en bæk, og naar granaten eksploderer paa bunden, dræbes eller bedøves de fisk, som er i nærheden, saa at de kan tages med de bare hænder.

Russerne er ikke længere krigsfanger i Tyskland

Kvinderne og russerfangerne i Tyskland maa øve en vis tiltrækning paa hverandre. I Tondernsche Zeitung meddeles nemlig: Den russer, i hvis kvarter man for nogle dage siden fandt en soldaterkone, synes at være visse kvindfolks yndling. Før havde en soldat truffet to unge piger dér, som han satte ud i den friske natteluft efter at have givet dem et slaskende ørefigen. Hvad afstraffelse derfor angaar, da er en saadan udelukket, fordi russerne ikke mere betragtes som krigsfanger, kun husejerne kan stille straffekrav paa grund af brud paa husfreden.