Alle indlæg af Rene Rasmussen

6. september 1914. Slaget ved Marne. Den tyske fremmarch stoppes.

Senest ændret den 2. februar 2016 9:58

Vestfronten

Slaget ved Marne – øst for Paris – begynder. De engelske og franske styrker iværksætter en række offensiver. For at få soldaterne frem til fronten ”beslaglægges” mere end 6.000 taxier i Paris og får besked på at overgå til ”militær transport”.

1914-09-06 Marne kort
Slaget ved Marne

I den indledende fase af ”Slaget ved Marne” lykkes det at bremse for den tyske fremrykning ved Beauzec – tæt på Verdun – og ved Jezanville – tæt på Port a Moussont.

Mod syd standses den tyske fremrykning ved Provins, der resten af krigen bliver det sydligste punkt, ”Kejserhæren” når til.

1914-09-06 Taxi
Parisertaxi brugt til troppetransport

Østfronten

De østrigske tropper bremses ved Krasnostov (det sydøstlige Polen).

I Galizien støder russiske og østrigske tropper sammen ved Grodek – sydvest for Lemberg. Kampene. varer frem til den 12.9.

Afrika

De engelske tropper ”bindes” ved det tidligere North Rhodesia, (Nsanakong)

1914-09-06 Afrika
Afrika 1914. Tyske kolonier med gult.

Denne dag falder

den 26-årige Chresten Hansen Andersen, Esternay, (Fr)
den 23-årige Søren Andersen, Esternay
den 23-årige Gefreiter Marius Hansen Boisen, Marne
den 27-årige Unteroffizier Johannes Robert Breum, Esternay
den 21-årige Hans August Brodersen, Frankrig
den 19-årige Chresten Christensen, Esternay
den 26-årige Jens Peter Christensen, (Fr)
den 26-årige Wilhelm Christensen, (Fr)
den 23-årigeErnst Clausen, (Fr)
den 26-årige Feldwebel/Leutnant Otto Dame, Neury (Fr)
den 23-årige Musketier Peter Oluf Damm, Courgivaux, (Fr)
den 25-årige Feldwebel Hugo Eduard Dobran, Nancy, (Fr)
den 23-årige Musketier Kristen Grau, Esternay
den 22-årige Gefreiter Töge Gregersen, Nancy
den 27-årige Hans Peter Hansen, Marne
den 26-årige Niels Hansson, Marne
den 27-årige Sergeant Paul Friedrich Harder, Nancy
den 25-årige Peter Hansen Hesselberg, (meldt savnet)
den 26-årige Jørgen Heinrich Happner, Marne
den 25-årige Musketier Johann Wilhelm Jensen, Nancy
den 21-årige Musketier Lorenz Jensen, Esternay
den 26-årige Carl Ferdinand Jessen, (?)
den 20-årige Hans Johannsen, (Fr)
den 29-årige Christian Juhl, (Fr)
den 26-årige Paul Petersen Juhl, (Vestfronten)
den 26-årige Peter Jørgensen, (Fr)
den 21-årige Feldwebel Peter Wilhelm Krohn, Nancy
den 29-årige Unteroffizier Johannes Lüthje, Nancy
den 30-årige Rasmus Mathiesen, Marne
den 25-årige Reserwist Thomas Möller, Nancy
den 25-årige Reserwist Jens Mathiesen Nissen, Nancy
den 33-årige Wehrmann Friedrich Karl Pörschke, Gent (Bel)
den 23-årige Franz Quosig, Esterney, (?)
den 27-årige Reserwist Andreas Jørgen Schultz, Esterneu (?)
den 28-årige Peter Christian Schöning, Marne
den 28-årige Christian Thomsen, (Fr)
den 23-årige Gefreiter Niels Nielsen Tønder
den 22-årige Grenadier Nicolaus Weiss, Beuvy, (Fr)

5. september 1914. Grænsen spærret ved Hvidding.

Senest ændret den 2. februar 2016 9:57

Sønderjylland og Krigen

En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.

I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.

Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,

Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.

Telefonforbindelsen

De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.

Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.

Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,

en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.

Den nordslesvigske Presse

Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.

De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.

Faldne og Saarede

En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.

Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.

Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.

Ribe Stiftstidende

5. september 1914. Mod Paris?

Senest ændret den 2. februar 2016 8:50

Af Regiment 86’s historie:

Tropperne var udmattet til det yderste. Siden Aachen havde de ingen hviledag haft.

Fire uger daglig march i glødende solskin med gevær, remtøj og tornyster. Fødderne var fulde af vabler og sår. Sjældent havde man tag over hovedet om natten, men den stjernefyldte himmel. I fire dage har man manglet brød. Heller ikke posten havde kunnet følge med, og billedet af hjemstavnen fortonede sig efterhånden. Altså ad Helvede til, som soldaten siger.

Adskillige kompagnier havde skaffet sig lettelser. De havde rekvireret landbrugsvogne til at køre deres oppakning. Det var nu en tvivlsom gevinst; om aftenen manglede man nemlig så ofte kappe og regnslag, og nætterne var allerede dugvåde og ret kølige. Det var ikke så sært, at stemningen på grund af de overmenneskelige anstrengelser af og til var noget trykket. Så megen mere glæde blev der, da det den næste morgen skulle være hviledag. Det hed sig, at arméen skulle svinge af mod Paris.

1914-08-24 Fremmarch i Frankrig 2

5. september 1914. Kampe på vestfront, østfront, Afrika og Nordsøen

Senest ændret den 2. februar 2016 8:49

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

De franske og engelske styrker standser deres tilbagetrækning. Ved middagstid indledes slaget Ourc, der ligger omkring 50 km. nordøst for Paris.

Reims og Pont-a-Mousson kommer på tyske hænder.

1914-09-05 Kort Marne
Slagmarken ved Marne

Østfronten

I Polen nedkæmper de russiske styrker østrigerne ved Tomashov – et område tæt befolket med jøder.

Østafrika

I det nuværende Zambia – tidligere North-Rhodesia nu Zambia- angriber tyske troppeenheder englænderne.

Nordsøen

Den engelske opklaringskrydser H.M.S ”Pathfinder” sænkes af en torpedo fra den tyske ubåd ”U-21” på en position midtvejs mellem Ringkøbing og Edinburgh. 258 engelske marinere omkom.

1914-09-05 Pathfinder
HMS Pathfinder

”U-21” slap i øvrigt gennem hele krigen med stor succes.

En dykning ved det fredede vrag kan ses på på youtube (eksternt link)

1914-09-05 U21
U21 yderst til højre

Denne dag falder

den 30-årige Wehrmann Søren Andresen, Herimesel

den 23-årige Füselier Johannes Heinrich Didschunn, Leuze, (Belgien)

den 30-årige Wehrmann Hans Peter Hansen, Rehainviller,

(Fr)

4. september 1914. Vestfront og østfront: Digerne åbnes i Belgien.

Senest ændret den 2. februar 2016 8:23

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

 Tyskernes I Armé rykker frem mod Paris.

I Belgien åbner man for digerne, hvorved den tyske fremrykning mod Antwerpen standses.

Østfronten

Russerne indsætter ny regering for de erobrede områder i Galizien

Denne dag falder

den 28-årige Wehrmann Peter Matzen Iversen, Rehainviller (Fr)

den 31-årige Andreas Hansen Muusmann, Köln, lazaret

den 31-årige reservist Nis Peter Petersen,, Aachen Lazaret

den 28-årige Reservist Hans Hansen Sandvej, Noyon (Fr)

1914-09-04 Digeåbninger
Digerne åbnes og store landområder lægges under vand.

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Senest ændret den 2. februar 2016 8:22

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

3. september 1914. Blodbad i Chateau Thierry: Fransk regiment udslettet!

Senest ændret den 26. juli 2017 10:35

Af Füsilieregiment 86’s historie:

Det detachement, der var sendt i forvejen, havde fundet byen ubesat og havde så ved mørkets frembrud sikret sig mod overfald. Ved enden af den snorlige hovedgade havde man i en have opstillet kanonerne i en lurestilling, og husene i nærheden havde man besat tæt med infanteri og maskingeværer. Kort tid efter mørkets frembrud drejer pludselig et fransk infanteriregiment i sluttet kolonne om hjørnet, syngende og uden sikring.

En ubegribelig letsindighed!! Artilleri og infanteri lader dem komme helt tæt på, og så bliver der fyret. To granater samt infanteri- og maskingeværskud pløjer sig ind i den tætte kolonne. Virkningen er forfærdelig. Husmure styrter sammen, og i gaderne hober sig lig op, nogle kvæstet til ukendelighed. Kun ganske få lykkes det at nå over på sydbredden.

86’eren H.C. Brodersen fortæller:

Vi saa Bunker af døde, civile liggende blandt de uniformerede. Afrevne Lemmer laa spredt blandt de sønderskudte Mennesker, og Blodsprøjt havde farvet Mure og Vinduer.

Det var et frygteligt Billede af Ødelæggelse, og aldrig vil det gaa af min Erindring.

Marnebroen var barrikaderet med Benzintønder, men der blev skaffet Adgang ved at kaste dem i Vandet. Videre blev vi ført op ad de stejle Skraaninger paa den anden Side af Marne, og nu ligger vi her i en Vejgrøft, hvor der til venstre staar en Vejviser med Paaskrift: „Metz, 254 Kilometer. Paris 72 Kilometer!”

1914-09-03 Chateau Thierry
Chateau Thierry

 

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Senest ændret den 1. februar 2016 14:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

3. september 1914. Marne og Galizien.

Senest ændret den 1. februar 2016 14:18

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

 De tyske tropper trænger frem til floden Marne og påbegynder overgangen.

Endvidere begynder tyskerne at evakuere indbyggerne i Lille.

Guerre 1914-1918, Première Guerre mondiale
Indbyggerne i Lille evakueres

Østfronten

 Lemberg – hovedstaden i Galizien – besættes af de russiske tropper, der tager store mængder af krigsbytte.

1914-09-03 Ødelagt østrigsk kanon Lemberg
Ødelagt østrigsk kanon ved Lemberg

Denne dag falder

Den 21-årige Füselier Horst Arthur Schreiner, Frankrig

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

2. september 1914. Russisk sejr ved Lemberg. Den franske regering forlader Paris.

Senest ændret den 5. januar 2015 10:51

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
De engelske styrker trækkes tilbage til linjen Cantilly-Nanteuil.
Den franske regering forlader Paris og opholder sig nu i Bordeaux.

1914-09-02 Vestfronten ved indgangen til september
Vestfronten ved indgangen til September 1914

Østfronten
I Galizien vinder den russiske hær ved Lemberg en stor sejr over østrig-ungarerne, der mister omkring 130.000 mand.

1914-09-02 Russerne triumferer efter Lemberg
Russerne triumferer efter sejren ved Lemberg over Østrig-Ungarn.

1. september 1914. “Vi har marcheret hver dag i den brændende solhede …”

Senest ændret den 4. december 2020 9:29

H.C. Brodersen deltog i offensiven på Vestfronten i Infanteriregiment “Königin” Nr. 86.

Vi har marcheret hver Dag.

I den brændende Solhede er vi gaaet ad støvede Veje, over Marker og Diger, gennem Skove og Krat.

Gulerødder og umoden Frugt har erstattet Manglen paa Levnedsmidler fra Bagagen, der ikke kunde følge med.

Trætte og søvnige har vi slæbt os afsted, og værst var det, da vi sidste Nat gik igennem en kilometerlang Skov, der aldrig syntes at ville faa en Ende. Mørkt var det som i en Grav, og hele Tiden rendte vi Næsen imod Formandens Tornyster eller mod hans Geværpibe, som han i Søvne lod hænge saa langt bagover. Skældsord fulgte, men stadig gik det videre i denne halvvaagne Tilstand. Fremad, kun fremad skulde vi, og da vi i Morges slap ud af Skoven, var vi ikke nærmere Vejs Ende.

Langs med Vejene laa store Mængder af alt muligt Krigsmateriel, og Franskmændenes Tilbagetog syntes at være foregaaet i flugtagtig Hast. Vingaarde og Drivhuse var demolerede, og af de ædle Druer forefandtes kun sørgelige, sure Rester. Den fuldmodne Høst var nedtraadt alle vegne, og til alle Sider saas Røgen fra brændende Huse og Gaarde.

Endelig i Middags blev der gjort Holdt i en lille Landsby, hvor vi nu er blevet indkvarteret. Et Springvand paa Torvet har gjort god Nytte, og efter et Par Timers Forløb var vi renset for det meste af det franske Landevejsstøv.

 

1. september 1914. Briterne viger, men undslipper.

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
Det engelske Ekspeditionskorps (BEF) er på tilbagetog. Ved Villers- Coterêts – omkring 60 km. vest for Reims – lykkes det for korpsets 4. brigade at bremse den tyske fremrykning midlertidigt.

Herved lykkes tilbagetrækningen – med et tab på 300 mand.

1914-09-01 Slagmarken ved Reims
Slagmarken ved Reims

Efter et voldsomt tysk bombardement af Soissons , der ligger 20 km. nordligere, indtager de tyske tropper byen.

Østfronten
De russiske tropper fortsætter deres tilbagetrækning efter nederlaget ved Tanneberg.

Denne dag falder:
den 25-åriger matros Casper Jessen Boisen, lazaret i Danzig
den 26-årige Jørgen Carl From, Marne (Fr)
den 23-årige Peter Hansen Schmidt, Verdun (Fr)

31. august 1914. Jeppe Østergaard på lazarettet: “Jeg har aldrig elsket livet højere end nu”.

Senest ændret den 1. februar 2016 10:15

Jeppe Østergaard fra Øster Lindet gjorde krigstjeneste i 5. grenadérregiment på østfronten. Den 20. august blev han såret i benet.

Locken d. 31—8—1914.

Kære allesammen!

En dyb lykke og taknemlighed fylder mig. Vi har endelig en smule ro, og jeg glæder mig over at kunne få lejlighed til at udtale mig. Alle eders kærlige breve har jeg modtaget, også dem fra den 25. ds.

Hvor blir jeg glad for sådanne fortrøstningsfulde ord. Det gir hjærtevarme, gør sindet lyst og let. Jeg er lykkelig over at vide mig i eders tanke- og takkekreds og i eders bønner til ham i det høje. Man føler i disse tider mere end ellers sin egen ubetydelighed og al livets forkrænkelighed, og tanken glider da uvilkårligt hen til det faste, det evige. Sådan går det vel mange. Måtte vi nu bare ikke senere glemme det, nøden lærer os. Jeg vil gerne leve, har aldrig elsket livet højere end nu og ønsker af ganske hjerte atter at mødes med jer, I kære.

Dog frygter jeg heller ikke døden, thi jeg føler, at det ikke betyder tilintetgørelsen, og jeg ved, at Kristi ord har bestået sin prøve gennem tiderne. Lad mange kun tale hånt om troen og prale med deres oplysning. Det er ikke oplysning, der gør dem vantro, men den herskende mode, deres overfladiskhed, manglende eftertanke og det at ville synes. Man kan i fred og ro leve et liv uden Gud, men når døden ser en i øjet, da møder den, som tænker, et hvorhen, og kun troen formår at give svar.

Som I veed af kortene, var jeg med i slaget ved Walterkehmen, syd for Gumbinnen den 20. Fægtningen ved Mlava var imod dette den rene børneleg. (…) Da jeg ramtes, var klokken 10, og da ved 3-tiden vore tropper trak sig tilbage, gik jeg med. I mellemtiden havde jeg hjulpet enkelte sårede, hvor jeg kunde.

Benet er nu næsten helbredet uden mindste betændelse. En geværkugle er mindre farlig, når bare man kan holde såret rent. Der siges endog, at hastigheden og drejningen om længdeaksen gør den noget nær steril.

Hvorom det nu er, i tunnellen, som kuglen lavede, og hvis længde var 15 cm, har jeg ikke haft den mindste betændelse. Kun endepunkterne har jeg plastret en smule. Jeg er dybt taknemlig over at være sluppet så billigt.

Min bedste rekrut, som jeg havde den glæde at turde kalde ven, er borte, en Frederiksen fra Løgumkloster er borte, mange sårede. Vort regiment er stærkt svækket.

31. august 1914. De sønderjyske aviser udkommer igen!

Senest ændret den 1. februar 2016 10:11

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De sønderjyske Blade udkommer igen

I Gaar beredtes der os den behagelige Overraskelse atter at se sønderjyske Blade, idet vi modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for Fredag den 28. August.

”Hejmdal” bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Til vore Læsere! Efter at Hejmdal den 9. August var blevet forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til, at Bladet maatte udgaa paa Tysk. Da Rigsdagsmand H.P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunne Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom Hjem. I Dag har Redaktionen modtaget følgende Anordning:

9. Armékorps, Stellv. Generalkommando, Abt. 3a Nr. 2046.                                        Altona, den 24. August 1914.

Verfügung. Die Beschränkung, dass die Zeitung „Hejmdal“ nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird aufgehoben. Der kommandierende General. gez. V. Roehl

Hejmdal kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der er en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed bringe vor Læsekreds Efterretninger, som har været dybt savnede i de sidste Uger.

Flensborg Avis bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Den 11. August, samtidig med at Pressefriheden blev ophævet i Nordslesvig samt i Flensborg By- og Landkreds, blev udgivelsen af Flensborg Avis indtil videre forbudt. Bladet bad i en Henvendelse til Generalkommandoen i Altona straks om at faa Forbudet hæver.

Der gjordes opmærksom paa, at Flensborg Avis, straks da Krigstilstanden begyndte, var gaaet over til kun at udkomme som Efterretnings- og Underholdningsblad, og at Avisen kun havde bragt de officiøse Wolff’ske Krigsefterretninger. Alle de nordslesvigske Forældre, som uden Undtagelse og uden Tøven havde fulgt Indkaldelsen, havde Krav paa at faa Tabslister, Bekendtgørelser og Krigsefterretninger at læse i et for dem forstaaeligt Sprog. At dette skete, var ogsaa i Myndighedernes Interesse.

For nogen Tid siden fik Bladet Tilladelse til at udgaa paa Tysk; men samtidig gaves der Udsigt til, at der ville blive givet Tilladelse til at udgaa paa Dansk. Denne Tilladelse er nu indtruffet, saa vidt vides ogsaa for til de andre danske Blade i Nordslesvig. (…).

31. august 1914. Franskmænd og russere på tilbagetog

Senest ændret den 1. februar 2016 10:08

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

Tyskerne når frem til Givet, der indtages efter hårde kampe.

Slaget ved La Grande Coursonne indledes. Det varer frem til 11. september.

1914-08-31 Kampene ved Coursonne
Kampene ved Couronne

Østfronten:

Efter det russiske nederlag flygter general Samsonov ind i skovene, hvor man finder ham død. Han havde skudt sig med pistol.

General Rennenkampf må trække sine tropper baglæns.

1914-08-31 General Samsonov
General Samsonov

Denne dag falder.
Den 23-årige Musketier Karl Kruse, Willenberg, Østpreussen

30. august 1914. Tyskerne tager mange fanger i øst og vest

Senest ændret den 1. februar 2016 9:32

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

Tyskerne erobrer Lean og tager tusindvis af franske fanger.

1914-08-30 Franske fanger

1914-08-30 Tysk fly over Paris
Tyske fly smider bomber over Paris

For første gang flyver tyske fly over Paris og smider bomber ned. På dette tidspunkt kastes de med hånden. De forvolder dog ikke større skade.

Østfronten

Den russiske hærs sammenbrud efter slaget ved Tannenberg fortsætter. Antallet af krigsfanger vokser hele tiden, efterhånden som overgivelser lige frem kommer i bølger.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russiske soldater overgiver sig

Denne dag falder

den 32-årigeWehrmann Jes Peter Andersen, Bücken lazaret

den 21-årige Grenadier Theodor Paulsen, Colonfey, Frankrig

den ?-årige Henry Voss, Guise, Frankrig

30. august 1914. Tannenberg-slaget oplevet af Hemming Skov fra Københoved

Senest ændret den 16. juli 2016 13:43

Hemming Skov fra Københoved, I. Batl. Inf.-Reg 176 med kaserne i Thorn (i dag Torun, Polen), fortæller om sin deltagelse i det, der senere blev kendt som Tannenberg Slaget. Dagen før havde der været kampe foran Ortelsburg (i dag Szczytno, Polen), og her havde han overnattet den 29. august.

Næste morgen, efter at vi var kommet ned på gaden, begyndte kuglerne at pibe; russerne lå lige uden for byen, og i løbet af nogle få minutter begyndte de tyske geværer at lyne ud fra alle de øverste vinduer i husene. Men snart begyndte det russiske artilleri at bombardere byen, og dermed blev den 30. august en uforglemmelig dag.

Granaterne kom først enkeltvis, men efterhånden var der en uafbrudt hylen og susen. Under denne beskydning, der varede fra om morgenen til over middag, og hvorunder Ortelsburg blev lagt i ruiner, var jeg hele tiden inde i byen. Og midt under denne forfærdelige uhygge blev jeg beordret til at køre gennem byen med patronvognen for at forsyne det foranliggende infanteri med patroner. (…) I fuldt firspring jog jeg gennem gaderne, hvor det ene hus efter det andet sank i grus. Ild og røg og støv var omgivelserne, træer og sten slyngedes i luften, glødende granatsplinter hvæsede forbi mine øren, og de dumpe drøn fra eksplosionerne overdøvede alt. Jeg kom dog uden en skramme ud til udkanten af byen, hvor patronerne blev afhentede. (…)

Ved middagstid begyndte vore svære kanoner at udspy deres tykke “brummere”. Indtil da havde vi været uden artilleri. Den ene salve efter den anden kom hylende ind over byen, og det varede ikke længe, før det russiske artilleri var bragt til tavshed. Der blev nu mere roligt i byen, men over byen hylede de tyske granater ustandseligt.

Ortelsburg blev den dag tilintetgjort. Men også Narva-armeens skæbne blev den dag afgjort. Den trængtes fra vest og nord ind i et terræn med skove, søer, sumpe og moser, og meget af den artilleri blev stikkende. 90.000 mand kom usåret i fangenskab.

DSK-årbøgerne, 1945, s. 74ff.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russerne overgiver sig i store flokke.

29. august 1914. Slaget ved Tannenberg. Kampe ved Amiens.

Senest ændret den 1. februar 2016 9:03

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

De tyske tropper støder frem ved La Fere, Rethel og Amiens, hvor det kommer til voldsomme kampe mod englænderne.

De engelske tropper må vige og trækker sig tilbage til linjen Compiegne-Soissons.

1914-08-29 Armiens engelsk artilleri
Engelsk artilleri ved Armiens

Østfronten

Det store slag ved Tannenberg slutter med, at Samsonovs 2. Armé bliver slået og herefter sætter i vild flugt. Den tyske sejr er overvældende: alene 95.000 russiske soldater havnede i krigsfangenskab.

Slaget ved Tannenberg viser, hvorledes Østfronten har en helt anden bevægelseskrig. De store steppeområder gjorde det muligt at flytte langt mere rundt på tropperne, end det var muligt i vest, hvor man inden længe havnede i fastlåst stillingskrig.

1914-08-29 Tannenberg kort

Denne dag falder:

den 30-årige Wehrmann Christoph Book, Büchen – af sine sår

den 23-årige Gefreiter Johann Christian Nissen, Colonfay, (Fr)

den 24-årige Füselier Peter Jessen Rossen, Colonfay

28. august 1914. Søtræfning ved Helgoland

Senest ændret den 1. februar 2016 9:02

Ved Af Erik Ingemann Sørensen

Det kommer til træfning ved Helgoland mellem engelske og tyske flådefartøjer. Det første søslag under krigen slutter med engelsk sejr.

Blandt de sænkede tyske skibe er krydseren ”S.M.S Mainz”.

Se kort film om søslaget her (eksternt link – youtube)

Denne dag falder på havet:
den 17-årige matros Iwer Hansen, ”S.M.S Mainz”
den 20-årige matros Hermann Petersen, ”S.M.S Mainz”
den 21-årige Obersignalgast Wilhelm Kremer, Helgoland Bugt. Kremer er ikke sønderjyde, men hans lig driver i land på Rømø, hvor han optræder i kirkebog og dødsbiregister. Derfor er han undtagelsesvis taget med for fuldstændighedens skyld.

SMS Mainz’ forlis kostede også livet for den 30-årige matros Stöckel fra Hjerpsted, hvis fornavne ikke kendes, og Oberbootsmaat Conrad Karl Josef Otte fra Sønderborg.

Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.
Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.

28. august 1914. Tyskerne ustoppelige i vest. Russerne nærmer sig Königsberg i øst.

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
Tyskerne indtager fort Mononviller efter indædt fransk modstand.

1914-08-28 Mononviller sønderskudt fort

Englænderne i voldsomme træfninger med tyskerne ved Noyon.

Longwy falder i tyskernes hænder

1914-08-28 Noyon efter kampene
Noyon under engelsk granatild

Østfronten
Den russiske fremrykning nærmer sig nu Königsberg.
Mod syd fortsætter de tyske tropper deres indsats ved Tannenberg.

27. august 1914. Sønderjylland under krigen

Senest ændret den 1. februar 2016 8:53

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Indkaldelserne

For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.

Svineavlen og Krigen

I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.

Sild omspændt af Pigtraad

Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.

Pontonbroen over Alssund afbrudt

Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.

27. august 1914. 86’erne på ilmarch i Frankrig

Senest ændret den 1. februar 2016 8:49

Af Regiment 86’s historie:

En anstrengende natmarch … Mange march-syge blev liggende. Anstrengelserne de seneste dage havde været voldsomme. Siden den 22. ingen nævneværdig søvn. Og nu natmarchen.

Natten var bælgmørk. Det regnede i stride strømme. I begyndelsen bringer nogle store granater, affyret fra Maubeuges fæstningsvolde, lidt liv blandt folk. Granaterne eksploderer 200 m fra vejen. Latter og forbavselse over, at franskmanden ikke kan ramme bedre på en kendt afstand. Men også det hører op. Og nu forsvinder bataljonerne i skovens uigennemtrængelige mørke.

Ingen afveksling, ingen landsby, intet landskabsbillede. Samtalen dør hen. Den tobak, der endnu findes, ryges ud. Som bly sænker trætheden og sløvheden sig. Soldaterne sover, mens de marcherer. Ublidt bliver de vækket, når der opstår en marchhindring, og de render ind i manden foran. Om eftermiddagen den 27. når de endelig frem til divisionen mellem Landrecies og Le Cateau.

I begge byer sås der sig spor af svære kampe fra de to foregående dage. Det 3. armèkorps og spidsen af det 9. armékorps havde fået fat i englænderen for anden gang og slået ham tilbage. I Landrecies kunne man endnu på gaden og i gårdene se en vild forvirring af beklædningsgenstande, støvler, kogegrejer og tornystre, iturevne og blodplettede. Ammunition og patronhylstre lå rundt om i massevis. Helt friske soldatergrave var opkastet. En mærkværdig følelse at se det for første gang.

1914-08-24 Fremmarch i Frankrig 2
Regiment 86 passerer efterladt, fjendtligt materiel.

 

27. august 1914. Vestfront: Fæstningen Namur falder. Østfront: Tyskland gør klar til det afgørende slag.

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
Tyske tropper indtager Lille og Mezieres. (Sidstnævnte ligger nord for Sedan).
De sidste fæstningsanlæg ved Namur ødelægges.
Den belgiske havneby Ostende indtages af engelske tropper.

Slaget ved Lille. Tysk postkort.
Slaget ved Lille. Tysk postkort.

Østfronten
Tyske luftrekognonseringer med både propelfly og luftskibe giver yderligere informationer om de russiske troppebevægelser. Dog var det stadig først og fremmest dragoner, husarer og ulaner, der fungerede som opklaringsenheder.

Denne dag falder
den 21-årige Musketier Christian Gunnersen, Guise, Frankrig

Tyske ulaner på opklaringsopgave
Tyske ulaner på opklaringsopgave

26. august 1914. Grænsebommen ved Hvidding sprængt af automobil!

Senest ændret den 1. februar 2016 8:47

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.

For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.

Grænsespærring ved Hvidding sprængt

I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.

Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde.  Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.

26. august 1914. Frankrig opgiver at generobre Alsace-Lorraine. Tyske sejre i øst.

Senest ændret den 1. februar 2016 8:44

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten
I slaget ved Le Cateau tvinges de engelske tropper på tilbagetog efter voldsomme tab – omkring 8.000 mand – under kampene mod den hastigt fremrykkende tyske hær.

De franske styrker må nu opgive generobringen af Alsace-Lorraine og trækker sig ud af området.

1914-08-26 Kosakker
Kosakker rider frem. ”Enkelte kvinder forsøger knælende gennem bøn at undgå deres skæbne”, skriver et øjenvidne. Fremstillingen blev trykt i det tyske magasin ”Simplicissimus” som et modspil mod de allieredes billedpropaganda.

Østfronten
De indledende kampe til ”Slaget ved Tannenberg” sikrer tyskerne sejre ved Gross-Bössau og Lautem i Østpreussen.

Der kommer nu også meddelelser om russernes voldsomme fremfærd over for den lokale befolkning

Denne dag falder
den 31-årige Wehrmann Jens August Clausen, Bruxelles
den 32-årige Reservist Otto Emil Gaul, Kampenhout (Belgien)
den 30-årige Wehrmann Peter Dietrich Hammer, Overdevaert
den 32-årige Wehrmann Rasmus Isaksen, Belgien
den 32-årige Gefreiter Nis Peter Jensen, Overdevaert (B)
den 27-årige Wehrmann Thomas Johannsen, Overdevaert
den 34-årige Johannes Theodor Petersen , Belgien
den 33-årige Wehrmann Hans Schmidt, Kampenhout, (B)
den 32-årige Wehrmann Peter Poulsen Skov, Kampenhout
den 32-årige Füselier Hans Thielsen, Belgien

25. august 1914. 86’erne passerer grænsen til Frankrig

Senest ændret den 31. januar 2016 21:43

Af Regiment 86’s historie:

Den følgende morgen, den 25. august, bliver den franske grænse med stor glæde overskredet ved Ruinsette og la Folie. Nogle km syd for grænsen ligger den lille by Bavai. Den siges endnu at være besat af en engelsk bagtrop. I og III bataljon deployeres til højre for vejen Hon-Bavai. Men ingen modstand rører sig. Med marchsikring[1] marcheres der ind i Bavai. Syd for Bavai skulle vi gå i bivuak sent på eftermiddagen. Bataljonerne sikrer sig ved vagtposter mod sydøst og øst, d.v.s. især mod overraskelser fra Maubeuge.

Da bliver en patrulje fra 2. kompagni, som rekognoscerer i Mecquigny, en landsby 3 km syd for Bavai, udsat for kraftig ild. 250 til 300 geværer skønnes det. Hurtigt bliver 1. og 2. samt en deling af 3. kompagni alarmeret.

På få minutter danner de skyttekæde i retning af vagtposterne. Fremrykningen over markerne, der er omgivet af levende hegn og hække, er vanskelig. Så nås den forreste linje, og ildkampen begyndes. Snart efter viger fjenden. Så en kort forfølgelse. Uden anlæg bliver adskillige skudt ned, og mangen en såret englænder synker sammen i kløvermarken og bliver forbundet og bragt tilbage af vore folk. 10 bliver taget til fange.

Det drejer sig om afsiddede engelske lansenerer, som skal dække den franske armés tilbagetog. En forpostfægtning, som I bataljon alene havde klaret. Vore tab var ringe, 1 død og 5 såret.

Om aftenen indtraf efterretning om den venstre naboarmés sejr, den 2. armé, og det skabte stor jubel. Nu brød de to arméer frem henholdsvis vest og øst for Maubeuge. Fæstningen var en hindring, der skulle tages alvorligt. ”Hvis kommandøren er en snedig hund, så vil han denne nat forsøge et udfald her mod nord med de 40.000 mand, han formodentlig har til rådighed”, mente en bataljonskommandør.

Derfor skulle der i hvert fald etableres sikring mod et fremstød fra fæstningen i flanken på den forbimarcherende armé. Denne sikring blev delvist betroet regimentets II og III bataljon.

De to bataljoner gravede sig ned foran Bavai med front mod Maubeuge. Selve korpskommandøren besigtigede de udgravede stillinger og indskærpede for soldaterne, hvor uhyre vigtig deres post var. Hele natten og den følgende dag blev bataljonerne liggende i deres stillinger, mens tropper uophørligt marcherede, vogne og artilleri raslede forbi. Men kommandøren for Maubeuge var ingen ”snedig hund”, han foretog sig intet, og de to bataljoner forblev uforstyrrede.

[1] Når en troppeenhed flyttes er der tale om march, hvad enten man går eller kører. Foregår det i eller nær kampzonen, vil marchen skulle sikres mod ildoverfald, typisk ved hjælp af mindre grupper foran og til siderne

Reg 86 i Belgien Chateau Thierry 1
86’ere passerer efterladt fransk materiel ved Chateau Thierry

Fra Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i verdenskrigen.

25. august 1914. Tyskerne rykker frem i vest – og tilbage i øst

Af Erik Ingemann Sørensen

Vestfronten

I slaget ved Le Cateau tvinges de engelske tropper på tilbagetog efter voldsomme tab – omkring 8.000 mand – under kampene mod den hastigt fremrykkende tyske hær.

1914-08-25 Leuwen
Den belgiske by Leuwen/Louvain ødelægges i det tyske angreb

De franske styrker må nu opgive generobringen af Alsace- Lorraine og trækker sig ud af området.

Østfronten

De indledende kampe til ”Slaget ved Tannenberg” sikrer tyskerne sejre ved Gross-Bössau og Lautem i Østpreussen.

Der kommer nu også meddelelser om russernes voldsomme fremfærd over for den lokale befolkning.

24. august 1914. Slaget ved Mons. “Med min bajonet mellem ribbenene sank han sammen med en stønnende lyd.”

Senest ændret den 14. august 2024 9:28

H.C. Brodersen gjorde krigstjeneste i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. Ved Mons kom regimenter i kamp med englændere.

Vi stormede den engelske Skyttegrav, hvor „Tommy” mødte os med opplantet Bajonet. Jeg saa mig pludselig staa ene overfor 2 store, stærke Englændere, der saa ud til at ville sælge deres Liv saa dyrt som muligt.

Det lykkedes mig efter et Par kraftige Udfald at slaa Geværet ud af Haanden paa den ene, der satte afsted tilbage. Vi var nu 2, og efter et Par Minutters Forløb, arbejdede Lungerne paa os, som var det et Par Blæsebælge. Sveden drev ned over Ansigtet og sved i Øjnene. Bevidstheden om, at den, der gav op, var dødsens, gav os uanede Kræfter.

Det blev en frygtelig, forbitret Kamp for det sølle Liv. Han fik Held til at stikke mig i Laaret, og jeg kunde mærke det varme, klæbrige Blod løbe ned af Benet. Kort efter fik han en Flænge over venstre Haand, saa Blodet drev nedover Fingrene og videre langs ad Geværet, men endda var vi lige vidt.

Det er umuligt at beskrive, hvordan jeg var til Mode, men jeg husker, at jeg i pludselig Angst for at skulde dø geraadede i et frygteligt Raseri. Jeg tænkte: „Nu, eller aldrig,” og samlede mine sidste Kræfter til et afgørende Stød. Uden, som reglementeret, at slippe Geværet med venstre Haand, gjorde jeg et Udfald. Han parerede prompte og kraftigt, men blottede derved sin venstre Side.

Det var det, jeg havde ventet. Med sammenbidte Tænder og under Opbydelse af mine sidste Kræfter lagde jeg ud til det sidste afgørende Stød og — ramte. Med min Bajonet imellem sine Ribben sank han sammen med en stønnende Lyd. Mere saa jeg ikke, thi ogsaa jeg faldt sammen som en vaad Klud. Det var forbi.

Da jeg kort efter atter kom til Bevidsthed, rullede jeg mig ned i Skyttegraven, hvor jeg fik set til mine Saar. De blødte stærkt, og jeg var just ifærd med at anlægge en Forbinding, da et Par Officerer kom forbi. De troede, at jeg „trykkede” mig, og i kraftige Vendinger anmodede de mig om snarest at indfinde mig ved mit Kompagni.

Ved Siden af mig laa en Englænder med afskudte Ben. Han var mere død end levende, og ved Tegn bad han mig om at skyde ham en Kugle for Panden. Han vilde hellere dø end leve Resten af sit Liv som Krøbling. Til den anden Side laa en død Englænder udstrakt paa Ryggen med en Harmonika imellem sine udstrakte Arme og slappe Hænder. Den Granat, der havde afbrudt hans Spil, havde ogsaa afrevet hans Livstraad. Overalt lød der Klageraab og Raab paa Saniteter.