Alle indlæg af MBN

2. juni 1915 – Kresten Andresen: “…at få ende på krigen”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Det vidste sig dog ikke at være tilfældet, men det var stadig slemt nok til, at han for en længere periode kom til at opholde sig på lazaret bag fronten.

Noyon den 2. juni 1915

Kære for ældre!

Mange tak for brevene, pengene og papiret, alt noget jeg trængte til, og undskyld, at jeg har ladet svar vente nogle dage; det var på grund af et ildebefindende med feber. I dag er det fjerde dag, og nu er det vist overstået. Det hele kom af fordærvet leverpølse. Det glæder mig meget, hvad I skriver om de sidste store begivenheder. Vi vil håbe, at de vil fremskynde krigen så meget som vel muligt. Jeg har også fået brev fra morbror H.P. [redaktør og rigsdagsmand H.P. Hanssen /red.]; det glædede mig meget. Han mente jo, at der kom månedlange fredsforhandlinger, og det er da også sandsynligt; for når de ikke har mere travlt med at få ende på krigen, end at de nu bereder sig på endnu et vinterfelttog, så har de vel heller ikke så travlt med at få freden i stand, og her er der noget at røre i. Jeg tror, ingen ende der bliver på det hele, før det brede folk ved revolution forlanger fred for enhver pris, og det kan vare noget, inden det kommer så vidt.

Jeg har oven i købet de bedste udsigter som forstærkningsreservist at skulle spille soldat aktivt herefter, så det er slet ingen lystelig historie. Nå, den tid, den sorg; når vi blot har nået det punkt, hvor fredsforhandlingerne og våbenstilstanden begynder, så kommer det andet nok af sig selv. – Her, hvor jeg ligger, oplever vi ikke noget videre. Benet er godt; kun senerne er i uorden endnu; men ikke ret meget. Når jeg drejer foden, er der noget af  tykkelse og form som et halmstrå, der glider over den ydre ankelknude. Det er måske et senebånd; men jeg tror nu, det er noget, der er sprunget løs og ikke er groet fast igen. Så længe det ikke er i orden, kommer jeg ikke herfra. Det er sikkert noget, der ikke kan masseres til rette. […]

Jens Christensen fra Lundsgårdsmark var nylig hjemme på orlov; da han kom tilbage, var han inde at besøge mig. Han ligger jo ved andet kompagni. Det er en meget flink fyr. Så skal J. Eriksen nu alligevel med; det er trist for jer, men godt er det da, at han har været fri i alle de måneder. Christian er der vel ingen fare for? Det er helt mærkeligt at tænke sig.

Jeres hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: KrestKrestens breveens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

1. juni 1915 – “Overtrædelse af Krigslovene”

Flensborg Avis meddeler den 1. juni om følgende sager, der har været for landsretten i Flensborg:

“Landsretten i Flensborg, med Landsretsdirektor Baur som Formand og Assessor Døbereiner som offentlig Anklager, forhandlede ogsaa i Dag en hel Del Sager for Overtrædelse af Krigslovene (Belejringsloven, Bestemme!serne om Fodring med Brødkorn osv.).

Aftægtsmand Jørg. Paulsen af Vester Snogbæk var anklaget for ved Opgørelsen over den forhaandenværende Kornmængde, i dette Tilfælde Havre, at have opgivet fejlagtige Tal. En tidligere Tjenestekarl hos Paulsen — denne forvalter Gaarden for sin Søn, som for Tiden staar i Felten — havde meldt til Gendarmen, at der var skjult 15 Sække Havre. Den anklagede vilde ikke fragaa dette; men han hævdede, at disse Sække var blevne gemte af Karlen selv. Denne havde ogsaa, dengang han forlod Gaarden for at indtræde i Hæren, ytret, at hvis Paulsen ikke udbetalte ham nogle Penge, som han i Grunden havde Krav paa, vilde han melde ham til Amtsforstanderen. — Statsadvokaten androg paa en Fængselsstraf af 3 Maaneder. Retten antog, at den anklagede alligevel havde vidst Besked med den gamle Havre; men samtidig maatte det antages, at han havde staaet under Karlens Indflydelse, og alene af den Grund havde man se bort fra at idømme ham en Fængselsstraf. Med Henblik paa, at der alligevel maatte dømmes Haardt for saadanne Overtrædelser, ansaa Retten en Pengebøde paa 800 Mark for anbragt.

Landmand Chresten Hansen Petersen af Blans var anklaget for at have fodret med Blandkorn, der bestod af Hvede, Rug, Byg og Havre. Han blev frikendt, fordi denne Blanding, der for Resten ikke var vokset sammen, var bleven malet paa en Tid, da dette var tilladt.

Arbejdsmand Jakob Hansen af Østerby paa Kajnæs sigtedes for som Arbejdsmand paa Møllen at have malet en Kornblanding, hvoraf største Delen var Hvede, skønt dette var forbudt. Hansen hævdede, at han kun paa gentagen Opfordring, og fordi Bestilleren udtrykkelig havde sagt, at det skete paa hans Ansvar, havde foretaget Malingen. Dommen lød paa en Pengebøde paa 30 Mark.

Snedkersvend Th. Chr. Birch, født i Danmark, der havde arbejdet hos en Mester i Haderslev, var anklaget for som Udlænding at have forladt sit Arbejdssted uden skriftlig Tilladelse. Dommen lod paa 1 Dags Fængsel; men det anbefaledes den anklagede at indsende en Ansøgning om Benaadning.”

1. juni 1915 – Peter Østergård: “… alle 3 ved at skrive”

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

I skyttegraven d. 1. Jun i 1915.

Det er morgen — ja efter middelevropæisk tid er det jo hen på eftermiddagen, for klokken er jo over et, men herude er vi altid en halv dag bagefter. Spiser først til middag henved kl. 9, står så vagt eller arbejder om natten, og så først henad morgenstunden kommer vi til ro og sover til middag. Eftermiddagen går så med at skrive og holde snak eller læse, hvad vi lige har lyst til, og inden vi ser os til, er det atter aften, og en dag er atter gået, og man er kommen et skridt nærm ere mod freden, om end det måske er et lille . — —

Tak for pakkerne, som kom inat, vi får nemlig post om natten kl. godt 12. D et var også ved at blive lidt tomt i spisekamret, for det, jeg havde med, var ved at slippe op. Det samme var tilfældet med Jørg. Lengers, og Rasmus Nissen har ikke fået noget i den sidste tid, da han har ventet efter at kom med på orlov. Dog nu kom der afslag igår, så det lykkedes ikke.

Vi er alle 3 ved at skrive, to hernede og Jørg. Lenger ude i gangen. Det er ganske morsomt at høre, hvordan J. L. øver sig i de nye melodier, som han lærte den aften hos jer. Send mig engang ved lejlighed et hefte „Syng dig glad“, så kan han også lære ordene.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 98)

Tysk soldat skriver brev i skyttegraven (Dan Obling)
Tysk soldat skriver brev i skyttegraven (Dan Obling)

30. maj 1915 – Truels Bajer: “Gården omringet af militær”

“Den 30. Maj 1915 opsøgte Amtsforstanderen i Skærbæk, ledsaget af en Kriminalbetjent, Truels Bajer. Han var imidlertid taget til Rejsby for at tilse en anden Landmands Ejendom under dennes Fraværelse ved Fronten. Amtsforstanderen tog derover og arresterede Gårdejer Bajer, som derpå førtes hjem til Vangsbo. Her fandt man Gården omringet af Militær, og der blev foretaget en Husundersøgelse, der havde til Formål at finde Breve, som skulde være kompromitterende for Truels Bajer. Trods al anvendt Flid var det umuligt at finde sådanne; men ikke desmindre førtes Bajer til Skærbæk, hvor han sad arresteret 3—4 Dage, derfra til Toftlund, hvor man holdt ham under Lås og Lukke en lignende Tid, og endelig til Flensborg Landsretsfængsel, hvor Måned efter Måned gik, uden at man tænkte på at løslade ham. Han anede faktisk ikke, hvilken Forbrydelse man sigtede ham for, og hans Familie gjorde forgæves Forsøg på at få ham frigivet mod Kaution.”

(Vilhelm la Cour: Sønderjylland under Verdenskrigen. August 1914-1916, København 1916, s. 135)

29. maj 1915 – Ellen Jensen: “… mange gode Søndagskys”

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt til trænet i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling mellem fronten og hjemmet i Flensborg.

Brev, Flensborg 29. maj 1915

“Min egen Kæreste! – Nu har jeg lige fulgt Md. Jensen til Skibet og lovet hende højtideligt, at jeg og Børnene vilde komme der ud i Løbet af de næsten fjorten Dage […] Hun ønskede mange Gange, at Fætter Niels kunde blive Soldat. Hendes Søn havde været henne at ”brumme” i to Maaneder. Han havde sagt til en Mand i Toget: ”Din tyske Hund, det er kun dine graa Haar der fritager dig fra Klø! – Nu var han Soldat og stod sig fint med sine Befalingsmænd, saa at han mere var Hjemme paa Orlov. […]

Naar, saa du Bader, pas nu for Guds Skyld paa, at det ikke er Mergelgrave eller lignende lumske Vandhuller du bader i, at du ikke gaar hen og drukner. Ja, du har jo nu faaet mit Referat af min Pinse. […]

I Gaar Eftermiddags var jeg med Hr. Simonsen paa Raadhuset – ja, du skal ikke blive ked af det, vi blev ikke gifte – men vi var oppe og faa Skattehistorien ordnet. For Statsskat slipper jeg, men Kommuneskat skal jeg betale og jeg skal betale for sidste Aar, altsaa efter din Løn da, og saa siden fra Aug. efter den Løn jeg da fik. D.v.s. jeg kommer til at betale 21. Mark. Men til næste Aar faar vi en lille Skat at betale, da efter vor Løn – 1200 aarlig. Med samme blev arvehistorien bragt ud af Verden. Den har de bøvlet rundt med, til trods for, at jeg havde sagt dem, at vi intet havde arvet.

– Tyrkerne spekulerer paa en Seperatfred, siges der de skulde være trætte. Italien tager godt fat, gid de nu vilde slaas, saa der kunde blive Ende paa Galskaben. […]

Kunde du smutte hjem i Morgen, det er Søndag, saa vilde du faa mange gode Søndagskys, nu maa du nøjes med dem man gir´ om Lørdagen.

Din lille Pige.”

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

28. maj 1915 – Flensborg Avis: “saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet”

Meddelelser fra provinsen:

Ethvert Samkvem med Krigsfanger er forbudt
I en Forordning fra den stedfortrædende kommanderende General for 9. Armekorps hedder det: Efter at der forskellige Steder i Korpsdistriktet er blevet anbragt Krigsfanger, forbydes Befolkningen: a) Samtale eller ethvert Samkvem med Krigsfangerne, hvis ikke Fangernes Sysselsættelse kræver
det, og det udtrykkeligt er blevet tilladt af det militære Vagtmandskab eller af Arbejdsgiveren, det vil sige i Kommunerne af Kommuneforstanderne; b) at forskaffe Krigsfangerne Nydelsen af alkoholiske Drikkevarer; c) at give Fyrtøj, Knive, skarpt Værktøj eller Vaaben til Krigsfangeme. Hvem der handler i Modstrid med denne Forordning, straffes med Fængsel paa indtil et Aar.

Landsretten i Flensborg
I Barberstuen. Fisker Peter Kragelund af Stubbum sigtedes for en Dag i Februar Maaned, da han opholdt sig i en Barberstue i Kristiansfelt, at have ytret, at nu vilde Amerika jo ogsaa erklære Krig, og saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet. Han blev derefter anholdt, hvorved man opdagede, at han var uden Pas. Man lod ham dog gaa igen, da Kragelund havde fast Bopæl. Bagefter skal han have fortalt, at man paa Vagtstuen havde stjaalet hans Papirer og Penge. Statsadvokaten androg paa en Fængselsstraf af 4 Maaneder; men Retten ansaa en saadan paa 1 Maaned for tilstrækkelig; det antoges, at efter Omstændighederne kunde den anklagede, der for Resten var beruset den Dag nok have antaget, at hans Papirer var blevne stjaalne.

28. maj 1915 – Nicolai Clausen: “saadan en Äsel”

Nicolai Clausen, der stammede fra Als, havde siden krigsudbruddet gjort tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86. I slutningen af maj var han netop vendt tilbage til regimentet efter en tre ugers orlov.

Moulin den 28. Mai 1915

Kjære Foreldere!
Imorges Kl. 4 kom vi i Arbeidreserve, vi blive her i 10 Dage, saar komme vi i Sköttegraven igjen i 10 Dage. Disse 5 Dage jeg laa i Sköttegraven, var alt rolig, vi havde ikke en Saaret, en Dag talte vi med Franskmendene, der var ogsaar en af vores Officere, der gik halveien der over og bÿtede Bladene om, der var nemlig en der over, som ogsaar kom med et Blad i Haanden, paa den anden Dag Talte vi ligeledes med Dem, men saar blev det Forbut.

Her i Reserve har vi meget at Bestille, vi Arbeide nemlig fra om Midagen Kl. 2 til 7. Aftenen og igjen fra Kl. 10. til 2½ om Natten, om Formidagen har vi ogsaar et par Time, det er vores Arbeide om Dagen.

Nu har Italien jo ogsaar Krieg med os og har haft i et par Dage, men haabelig blive det ved og skride Fremmad i Osten, Mackensen har jo brudt igjennem, igjen, og har taget mange Tilfange. Jeg har idag kjöbt nogle Kort her fra Einen, som jeg ligeledes sende hjem. Nÿt hve jeg ellers ikke noget af, jeg har det godt og er Rask Sund, haabe ogsaar det samme om I kjære der hjemme.

Slutte med mange hjertelige Hilsene fra Eders Són
Nicolai

Den Asmusen fra Obening som reiste samme med mig, kom ikke igjen, han er gaaet over Grensen. Det er ærgeligt saadan noget, for nu komme der ingen mere paa Orlov blodt for saadan en Äsel.

(Nicolai Clausens breve befinder sig på Sønderborg Slot)

27. maj 1915 – Friedrich Nissen: Skydelystne russiske officerer

Friedrich Nissen, Sønderborg (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Friedrich Nissen, Sønderborg (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I sin dagbog noterede han om de sidste dage af maj:

“Vi forandrede vor Stilling flere Gange, altid til venstre. Paa et Sted laa vi Russerne paa 200 Meter over, det var dog ikke uheldigt, vi havde sluttet Borgfred, d.v.s. vi havde afgjort ikke at skyde paa hinanden, naar vi ogsaa viste os i Mandshøjde. Russerne har det nu saa, naar der kommer Offizerer saa skal de skyde, derfor havde vi afgjort, at de skulde give os Tegn med et rød Klæde, naar der kom Offiz. – saa skulde vi ikke vise os – Soldaterne selv vilde skyde over os hen, men det var muligt, at en af Offiz. greb et Gewær saa Faren ikke var helt udelukket.
Vi laa ved Kanten af en demolered Landsby, gennem den gik vore Løbegrave. Russerne vilde og saa her som andensted før handle med os, de vilde købe […] Cognac eller Snaps for Penge, eller Tee og Zucker. Jeg kunde nok forstaa, at de ikke var meget optaget for krigen. De ytrede, at det var dem lige meget om Rusland sejrede eller ej. De viste ej heller hvorledes det egentlig stod til med Kampen, de hørte kun om russ. Sejre, men havde ingen været med til endnu. I den Stilling laa vi kun 2 Dage, saa skulde vi igen videre til højre.”

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

26. maj 1915 – Ellen Jensen: “Jo, Verden er raa”

Ellen Jensen skriver om krigens gang til sin mand, journalist ved Flensborg Avis J.N. Jensen, og de hjemlige reaktioner på Østrig-Ungarns svar på den italienske krigserklæring.

“I Dag flager man, Venedig brænder – siges der. Jeg synes nærmest, at man kunde græde der over, det er meget trist. Den gamle fine By, med de mange Kunstskatte fra gamle Dage, at den skal ødelægges. Jo, Verden er raa. Nu gaar den nok ellers kraftig løs ved Arras. ”Vi” har nok lidt Nederlag der! Maaske er du ved at trække dig længere tilbage ved samme Lejlighed. Jeg har intet Brev haft fra dig siden Pinsedag, det var skreven om Torsdagen, altsaa otte Dage i Morgen. Men som du siger, det er jo rimeligt, hvis der nu bliver Afbrydelser i vor Forbindelse. Det var jo, havde jeg nær sagt, snart at ønske. Gid det dog kunde blive forbi til Efteraaret, jeg synes, at det var frygteligt med en Vinter til.”

26. maj 1915 – “der tales ligesaa meget dansk som tysk”

Peter Jepsen skriver hjem fra Dixmude i Belgien

“Rille v. Dixmude 26/5 15

Mine Kære!
Det er saa længe siden vi har udvekslet nogle Tanker, at jeg nu, da jeg lige er ved at skrive, ogsaa vil sende Eder et par Linier.

Jeg kom jo halvsyg afsted fra Sønderborg igen, var dog saa heldig at komme til mit gamle Kompagni igen, som har en forholdsvis rolig Stilling ½ Mil syd for Dixmude. Strabadser har vi ingen af, Kosten er god og tilstrækkelig, saa vi i Grunden har det helt godt. Opholdet i den friske Luft har gjort mig godt, saa jeg er nogenlunde rask igen.

Mellem os og Fjenden (2 km) er der et Engstrøg, som delvis staar under Vand, saa vi altsaa næsten kun er udsat for Artillerieild. Vi holder os dog godt skjult, saa det er ikke saa slemt hermed. Faren vænner man sig til. Man maa jo finde sig i det uundgaaelige. Halvdelen af Kamerater er fra Nordslesvig, saa der tales ligesaa meget dansk som tysk. Det er straks hjemligt, og saa faar jeg daglig Brev fra min Anna og skriver dagligt igen. En lille Beretning faar jeg dagligt om den Lille, hjemmefra skrive de ogsaa flittigt, saa jeg staar i stadig Forbindelse med dem hjemme.

For at glemme det Skrækkelige rundt omkring én, læser jeg meget, baade Romaner og andet, f. Eks. f. T. Musikhistorie. Saa kan jeg jo glemme alt andet.

Man maa jo her være fattet paa alting, ogsaa paa det værste. Men Haabet slipper man jo da ikke, at man maa se sine Kære igen i bedre Tider. Med dette Ønske hilser jeg Eder særligt ogsaa Tante, hjerteligst.

Eders Peter,

I bedes ogsaa hilse Hansens, og Linde i Branderup”

(Feltpostbrev i Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

25. maj 1915 – Et eftermæle fra felten

Flensborg Avis bragte følgende nekrolog den 10. juni 1915:

"Her kan I see nogle Nordslesviger ved Jens Madsens Grav kort efter Jordfæstelsen af Kisten er der ikke noget at see da den står under i Graven. Med det første kommer der Kort med den tildækkede Grav med Kors paa." (Dan Obling)
“Her kan I see nogle Nordslesviger ved Jens Madsens Grav kort efter Jordfæstelsen af Kisten er der ikke noget at see da den står under i Graven. Med det første kommer der Kort med den tildækkede Grav med Kors paa.” (Dan Obling)

“Et Eftermæle fra Felten.

Redaktionen har modtaget følgende Feltbrev: Igen er en god Nordslesviger falden som Offer for Krigen.

Vi ligger en Del Nordslesvigere ved et Sanitetskompagni i Frankrig, i en Egn, hvor der kæmpes Haardt og blodigt. Som sædvanlig var vi Natten fra 25. til 26. Maj ude i Skyttegravene for at hente saarede. Jens Matzen fra Nørgaard ved Løgumkloster blev i en sammenskudt Løbegrav ramt af en Kugle og var død paa Stedet.

Vi mister i Jens Matzen en god Ven og tro Kammerat. Paa Grund af hans ligefremme muntre Væsen var han afholdt af alle. Vor kære Ven ligger nu begravet blandt hundrede Soldater, der delte samme Skæbne som han. Han ligger langt, langt borte fra Hjemmet, som han havde saa kært og stadig omtalte med Varme.

Vi, der har lært den afdøde at skatte og kende under Krigen, veed, hvilket Haardt Tab det maa være for hans Kone og Børn; vi beder dem være forvissede om vor hjertelige Deltagelse i deres store Sorg.

En Kammerat”

Syv dage forinden, den. 3. juni 1915, bragte samme avis følgende:

Falden. I Tirsdags modtog Gaardejer Jens Matzens hustru i Nørre Løgum den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand var falden i Frankrig den 28. Maj. Han efterlader sig Enke og tre Børn, hvoraf det ældste blev konfirmeret til Paaske.

Med Gaardejer Jens Matzen er en af Sognets yngre bedste Mænd gaaet bort. Han var ikke alene en dygtig Landmand, men ogsaa en sjælden retskaffen og hæderlig Karakter. Matzen var altid ved frisk Mod, glædede sig ved Livet og saa alting fra den lyse Side. Derfor har han ogsaa forstaaet i de faet Aar, han har boet her i Byen, at forskaffe sig mange Venner. Han var tillige en oprigtig, troende Kristen. Dagen før Matzen faldt, skrev han til Forfatteren af disse Linjer, at han stod paa en farlig Post, men han trøstede sig med, at han stod i en højeres Haand, og at han ogsaa her i Troen paa sin Frelser maatte klamre sig til det Haab, at han histoppe ogsaa holder alle Traade i sin stærke Haand og vil vende alt til det bedste; skulde han lade sit Liv, saa troede han fuldt og fast paa at samles igen med sine kære, hvor al Krig var forbi. Jens Matzen vil blive Haardt savnet baade af sine nærmeste, for hvem han var en god Søn, Mand og Fader, og af sine mange Venner. Fred være med hans Minde!

A. N”

24. maj 1915 – Iver Henningsen: “á la russisk svineri”

Iver Henningsen fra Haderslev kom til østfronten i februar 1915, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Efter nogle fredelige uge i området bag fronten nær byen Kalvarija satte hans division sig midt i maj pludselig i march mod nord.

Kloster i Rossienie tegnet af Iver Henningsen 30. maj 1915 (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Kloster i Rossienie tegnet af Iver Henningsen 30. maj 1915 (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

Brev 24. maj

Byen her, Rossienie (siger nogen den hedder), er næsten helt forladt, kun i den fattige jødedel er der endnu folk og militæret regerer overalt, hvor vi kan få plads. Byen er delt i to dele: rig og fattig. Den første del er med stenhuse, nogenlunde gader med petroleumsbelysning. Den anden træhuse á la russisk svineri. Byen tæller 10.000 indbyggere og har som sædvanlig 4-5 kirker, synagoger, bedekapeller, som jeg næste gang giver en beskrivelse af. Jeg vil se, dersom vi bliver her, at komme op i byen. Vi ligger i udkanten, men feldwebelen må først tillade det.

I dag tredje pinsedag, morgen, er det morderlig varmt og lader til at holde sig. Det er rolig ved fronten i dag, men hvor længe ved vi jo ikke. Vi har indkvarteret os hos en enke, 14 mand i en stue. De forstår ikke et kvæk af, hvad vi siger, og bogen [palør, red.] gør god nytte. Hun har to børn, manden er falden i Rusland.

Når jeg har været i byen skal jeg skrive, om der er nogle seværdigheder. Nu må I være tilfreds for denne gang.

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)

24. maj 1915 – Jeppe Østergård: “… alle danske mænd”

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

Den 24.  Maj 1915.

Det er altså Pinse, og naturen fejrer denne fest, som det sig bør, alt står i sit fagreste, solen skinner fra en skyfri himmel, og vinden rører lidt på sig for ikke at gøre varm en alt for trykkende. Igår var vi til gudstjeneste. Prædikanten talte om, at det tyske folk stod som de kristne Langfredag på Golgata, om givet af fjender, men de ventede deres pinsemorgen. Den dag, da tyskerne vendte sejrrige hjem, vilde fjenden sige, at Gud havde gjort store ting imod dem.

Idag er jeg på vagt. Alle de, der har været på orlov, må lide denne tur. På en måde er det jo ganske naturligt, at vi, der har haft frihed, tager vagten i Pinsen, men på den anden side er det ikke så behageligt for os, som det går ud over. Det er alle danske mænd, for det er kun dem, der har haft fri — ja, to tyskere er der med, m en det er uden frihed forud. Der gives nu ingen orlov mere, så det var heldigt, jeg fik den denne gang. Det er Italien, der volder det, og der siges, at hvis det holder sig rolig, kan vi atter faa fri, men det kommer jo sikkert med. Jeg kunde vist godt have blevet en dag eller to længere hjemme, for det bliver nok ikke tag et saa nøje, blot det passer med ind- og udmeldingen paa papiret. De fleste havde næsten ikke ventet at se mig hernede igen, men endnu har jeg ikke fortrudt det.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 97-98)

23. maj 1915 – Friedrich Nissen: Det dejligste pinsevejr

Friedrich Nissen, Sønderborg (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Friedrich Nissen, Sønderborg (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I sin dagbog noterede han om sin pinse:

Pinsemorgen den. 23.5.15 Kl. 8, det dejligste Pinsevejr – for at gøre festen ret højtidelig havde vi kl. 3 tændt et hus, som stod i lys Lue. Vi gaar, Joh. Nissen fra Flensborg og jeg, gennem løbegraven hen til godset Kascerowy for der at føle os lidt ude af krigszonen. Der var der i haven ganske dejligt, fuglene sang saa sødt og frugttræerne blomstrede så dejligt. Derved en godtgørende fred og ro i haven. Vi vandrede omkring i haven et par timer for så at vende tilbage til vor plads i skyttegraven og for at drikke vor morgenkaffe (dvs ikke som sidste år i Sandbjerg Høsthave). Dagen forløb rolig.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

 

20. maj 1915 – Flensborg Avis: Faldne, sårede og tilfangtagne

I fransk Fangenskab.
I den sidste Tabsliste oplyses, at Jens Friedrichsen af Sønderborg er i fransk Fangenskab; han stod hidtil opført som savnet.

Saaret. (S. G.)
Lærer Lindloff af Spandet er ved en Haandgranat bleven saaret i Overarmen og paa Hovedet.

Haardt ramt.
Handelsmand Flintholms Familie i Bollerslev er bleven Haardt hjemsøgt af Krigen, idet to af Sønnerne i en Alder af 22 og 20 Aar er faldne paa den vestlige Krigsskueplads i Løbet af i Uger. Og en tredje Søn paa 18 Aar er ifølge „Apenrader Tageblatt” bleven vanvittig over Tabet af de to Brødre og har maattet bringes til Sindssygeanstalten i Slesvig.

Faldne mod Vest.
Bagermester Bundesen og Hustru i Toftlund modtog i Gaar den sørgelige Efterretning, at deres Søn Asmus er falden den 5. Maj ved Ypern. Han indkaldtes i Efteraaret som Rekrut. Samme Dag underrettedes Gaardejer Terkild Jørgensen og Hustru i Rømet om, at deres anden Søn er falden i Frankrig; den tredje og sidste er Haardt saaret. Forældrene er helt utrøstelige.

Falden.
Lavst P. Lausten af Østerby er falden den 6. April, 21 Aar gammel. Der er Sørgegudstjeneste anden Pinsedags Eftermiddag i Daler Kirke.

Død i Krigen.
Hjulmager Christian Hansen af Smøl er falden. Han efterlader Enke og tre Børn.

20. maj 1915 – Flensborg Avis: “To russiske krigsfanger”

Russiske Krigsfanger i Nordslesvig.
En væsentlig Del af den manglende Arbejdskraft paa de fleste Gaarde i vor Landsdel udgør for Tiden russiske Krigsfanger. Erfaringen har vist, skriver „Dannevirke”, at de røgter deres Arbejde til Husbondens Tilfredshed. Dette bevidnes ogsaa ude fra en Gaard paa Vesteregnen. Som saa mange andre Steder var Husbonden og den øvrige Arbejdskraft paa Gaarden blevne indkaldte. To russiske Krigsfanger har nu overtaget Driften. Og det interessante er, at de to Krigsfanger før Krigen i deres Hjemstavn i Rusland som Husbonde og Karl har gaaet sammen paa en Gaard af samme Størrelse som den her i Nordslesvig. Sammen var de blevne indkaldte, var blevne saarede sammen og komne sammen i Fangenskab. De røgter nu Gaarden, som var det deres egen.

To russiske Soldater (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
To russiske Soldater. Postkort med russisk påskrift på bagsiden. Hvordan det er endt i Sønderjylland vides ikke, det kan være medbragt af en russisk krigsfange eller være fundet på slagmarken af en sønderjysk krigsdeltager (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

20. maj 1915 – Krigskogebog: “forfædrenes simple skikke”

Titelbladet fra Krigskogebog (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Titelbladet fra Krigskogebog (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Kort efter krigsudbruddet gennemførte Storbritannien en søblokade af Tyskland, og landet var derefter i hovedsagen henvist til sig selv og indførelser fra sine venligtsindede eller neutrale naboer.  Det kunne hurtigt mærkes. Fødevarerne flød ikke i så rigelige mængder, og udvalget ændrede sig. Det gav allerede i efteråret 1914 anledning til udgivelsen af flere kogebøger, der skulle gøre det muligt for de tyske husmødre at håndtere den nye situation. De kom i store oplag og i reviderede udgaver i løbet af krigen. En af dem var: “Kriegskochbuch. Anweisungen zur einfachen und billigen Ernährung” (Krigskogebog. Anvisninger til en nem og billig ernæring), der oven i købet var målrettet mod de forskellige egne i det vidtstrakte tyske kejserrige. Den var udgivet af Zentral-Einkaufsgesellschaft, Berlin, under redaktion af Hedwig Heyl og blev fordelt gratis.

“Den stillede opgave er dobbelt. Vi skal udvælge de fødevare, som der findes rigeligt af i vort eget land og vi skal undgå det spild, der kun er alt for udbredt blandt os. Begge dele betyder en tilbagevenden til forfædrenes simple skikke.”

“Måtte de tyske husmødre følge rådene i denne bog. På den måde vil de, som allerede på så  mange andre områder af denne krig, nu også gennem deres virksomhed kunne gøre fædrelandets ernæring en stor tjeneste ved  at skabe mulighed for at kunne komme gennem krigen med de fødevare, der findes i landet.”

Bogen indeholder både generelle råd samt naturligvis opskrifter på en lang række retter, der om ikke direkte så altså måske inddirekte skulle føre Tyskland til sejr. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek har et eksemplar af bogen, der kan læses her: Kriegskochbuch

 

18. maj 1915 – Iver Henningsen: “frikadeller med tomatsauce og jernkartofler”

Iver Henningsen fra Haderslev kom til østfronten i februar 1915, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Efter nogle fredelige uge i området bag fronten nær byen Kalvarija satte hans division sig midt i maj pludselig i march mod nord.

Brev 18. maj 1915,  Godset Wiszpinie

Min søde Basse og alle derhjemme,
videre og videre går det, dog altid med held, men også store ofre koster det. Det var så fredag, alt skulle stå krigsfærdig. Vi ved jo hvad denne ordre betyder, og om natten gik det så også for sig, nu skulle han have frikadeller med tomatsauce og jernkartofler. En lang og anstrengende march. 4. korporalskab (mit) holdt sig tapper, kun én slap som i går fuldstændig blev sendt hjem som ubrugbar.

Det gik til Wylkowytszki. Byen har lidt svært, siden vi for fire uger var her. Vi fandt dog plads hos en gammel jøde. Byen blev stadig beskudt. Enkelte tilfælde af sårede kan jo ikke undgås. Her var så overfyldt, at hestene stod i stuerne sammen med deres ryttere. Gaderne fulde af kanoner, træn, bagage, autoer osv. Et krigsbillede så storslået, at det ikke kan lade sig beskrive. Kolonne efter kolonne kom og marcherede af. Alt vidste sin plads, alt i orden. Et storartet maskineri, som funktionerer på en prik. […]

Vi var imidlertid svingede af til venstre til et gods, Wiszpinie, og opslog vore telte. Foreløbig havde vi jo ikke noget at gøre, og fik nådig lov til at gå lidt frem for at se slagets gang. Nu gik ballonen. Artilleriet, kaldet “Russenschrek”, var i stilling, og sendte sine hilsener på kryds over skovene til fjenden, som svarede tapper igen, men skød alt for højt. Ofte gik granater og shrapnel hen over os. Nu begyndte hele koncerten med infanteri og maskingeværer. Flyverne gjorde deres til underholdningen. Entreen var jo fri, og dog kunne en sådan koncert ikke være dyr nok i entré. Men blod og sejr er entreen, det er jo en kontant forretning, vi er i.  […]

Klokken var nu mellem 6-7 aften. Fremad mod fronten. På vejen kom os byttet i møde: 4000 russere, 24 kanoner, 12 maskinskyts og en uendelig række bagage. Således handler den tyske Mikkel. Men også vi havde fået svære huller og mange, mange, unge og ældre måtte bide i græsset og så ikke den smukke solopgang over en uoversigtlig slagmark: nedskudte gårde, møller og huse, sammenbrækkede kanoner, vogne, døde heste og mennesker. Et grufuld billede, men vi kender det nu.

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)

17. maj 1915 – Kresten Andresen: “Jeg ligger her og fantaserer”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud til lazaret i Noyon.

Noyon den 17. maj 1915

Kære for ældre!
Jeg forstår ikke, at jeg ikke får nogen brevpost. I al den tid har jeg kun fået et eneste brev hjemmefra. Derimod har jeg fået en del pakker, en med smør, en med pølse og en med bøger, og dem siger jeg mange tak for.

Jeg ligger her og fantaserer mig en hel del til rette, og er det ikke godt for andet, så er det uhyre godt som tidsfordriv. Alt drejer sig om, når nu først krigen er til ende, og hvad jeg så skal tage fat på. Sprogforeningens bibliotek ramler vel sammen, og jeg tror ikke, det er bedre værd. Folkeoplysningen vil få samme præg, som den nu har i Danmark. Men ungdomsarbejdet vil tage fart. Det er min bestemte tro, at der gennem det kan nås store resultater – så blæse med afholdsforeninger og antikortenspilforeninger, for det kommer ganske af sig selv, det skal blot have sin rolige udvikling. Jeg passer bedst ind i ungdomsarbejde og folkeoplysningen, om det er på højskole, eller gennem dagblade, eller frit ud over landet, det er det samme; arbejdet er det samme; kun skal der overalt være system i det. […] Tyve ungdomsforeninger, der slutter sig sammen, er en arbejdsmark bedre end noget stort bol. Når man kunde vinde sig en sådan kreds, hvor man år efter år kunde hjælpe med råd og dåd, holde foredrag og foredragsrækker; hjælpe med dilettantkomedie o.s.v., o.s.v. Ja, kunde man det, så vilde det være det største og bedste arbejde og tillige det frieste og mest personlige.

Når blot krigen var til ende, og når der så kunde komme en lille „arret” dumpende på et par tusinde, så vilde jeg bygge mig et lille bitte hus et centralt sted, og derfra vilde jeg så flyve ud. I synes vel, det hele lyder så fantastisk, og på en måde er det også fantasi, men fantasi, som er let at føre ud i virkeligheden. Jeg har en stærk tro på, at alt, hvad der er godt og værdifuldt, det vil bestå; og er der ikke kun luft og vind i mig, så vil jeg nok ad den vej komme gennem verden; i modsat fald har jeg ikke fortjent bedre, og så kan der på min gravsten komme til at stå: „Han duede ikke”.

Nu får vi se, når jeg kommer hjem, hvad det så kan blive til det hele; men I skal se, at det hele skal nok komme i orden, om det så er det med det lille hus, som ikke skal være stort større end moster Dortheas hønsehus, men meget romantisk både ud og indvendigt.

Jeres hengivne søn
Kresten
Skriv snart!xlviii

Fra Claus Bundgård Christensen: KrestKrestens breveens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

17. maj 1915 – Flensborg Avis: Døde, sårede, tilfangetagne og dekorerede

Krigen.
(Dv.) En ung Mand ved Navn Hüneberg af Haderslev, som har deltaget i Krigen fra Begyndelsen af, er i Torsdags kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads paa Orlov. Desværre medbragte han det sørgelige Budskab til Førstelærer Jessen, at dennes Søn, stud. phil. Walter Jessen
er falden. Et Par Timer før han faldt, havde den unge Mand talt med Hüneberg, som fortalte, at han drog hjem paa Orlov, og han havde da bedt Hüneberg om, mindst anende, hvor nær han stod Døden, at bringe hans paarørende en Hilsen fra ham.
— (S. G.) Købmand Chr. Adolphsen fra Sønderbroen i Haderslev, der er kommen Haardt saaret hjem fra Felten, har i disse Dage faaet overrakt Jernkorset. Adolphsen ligger for Tiden med et alvorligt Benskud paa et Lazaret i Flensborg.
— Krigsfrivillig Ir. Matthiesen, Søn af Arbejdsmand Matthiesen paa Storegade i Haderslev, savnes.

Falden.
Ifølge den sidste Tabsliste er Reservist Peter Hansen af Bredebro, der stod ved 86. Fusilerregiment, falden den 27. Marts.

For anden Gang Saaret.
I den nyeste Tabsliste oplyses, at Andreas Petersen af Gaardeby igen er bleven saaret og denne Gang Haardt
.

Haardt saaret.
(S. Z.) Arbejdsmand Karl Dorows Hustru i Egeskov (Broager Sogn) har modtaget Efterretning om, at hendes Mand, der stod ved 86. Reserveregiment, var bleven Haardt saaret af en Granatsplint og bleven bragt til et Lazaret i Frankfurt ved Main.

Udmærkelse.
Røde Kors-Medaillen af tredje Klasse er bleven tildelt Dr. Andr. Nissen, en Søn af Raadmand Nissen i Sønderborg. Dr. Nissen opholder sig ifølge „Sonderburger Zeitung” for Tiden som frivillig Sygeplejer i den franske Afdeling af Krigslazarettet i Guise.

I russisk Fangenskab. (S. Z.)
Nu har Overrealskolerektor Brunn og Hustru i Sønderborg modtaget et Brev fra Warschau, fra deres Søn, Løjtnant Frits Brunn, der sendtes som Parlamentær til Russerne. Heri stadfæstes det, at han virkelig holdes tilbage som Fange.

Atter saaret.
Frederik Duus af Aabenraa er efter den sidste Tabsliste atter bleven saaret den 4. Maj.

Haardt Saaret
blev ifølge den 224. Tabsliste Underofficer i Reserven Karl Meier af Bojens under Kampene fra 17. til 27. April. Han stod ved 85. Infanteriregiments 9. Kompagni.

 

17. maj 1915 – Flensborg Avis: Oplysningskontoret for Krigsdeltageres paarørende

Oplysningskontoret for Krigsdeltageres paarørende paa Raadhuset i Flensborg (Indgang X, første Sal. aabent hver Søgnedag Kloken 4—7 Eftermiddag) giver Oplysning om alle Anliggender, som vedrører Krigsdeltagere i Landhæren eller Marinen samt deres paarørende saasom Krigsunderstøttelse, Omsorgen for de efterladte, Begravelsespenge, Krigsforsikring, Post- og Telegrafforbindelse med Felthæren og med Krigs- og Civilfanger, der er internerede i det fjendtlige Udland. Betalingsforpligtelser og Betalingslettelser, Leje, Eftergivelse af Skatten, Arbejdsanvisning, Besøg hos saarede paa Etappelazaretter og Nedsættelsen af Prisen paa Jernbanerne. I Særdeleshed besørger Oplysningsstedet Forespørgsler, der vedrørende Fangerne skal sendes til Genf. London, Hamburg, Paris, København, St. Petersborg samt til Krigs- og Marineministeriet i Berlin.
Efter Ønske udfærdiges Adressen paa vedkommende Sted, besørges Andragender om Dødsattester, Ansggninger om Orlov, Forespørgsler om Udlevering af afføde Krigsdeltageres Efterladenskaber, endvidere rettes der Forespørgsler til Kompagniet, gives Oplysning om forstærkningstroppedelenes Opholdssted, foretages Eftersøgininger efter de saarede, der befinder sig paa Lazaretter, osv.

I Forretningslokalet ligger ogsaa de daglig indløbende Tabslister fremme, om hvis Indhold der, paa Grund af en særlig Oversigt, kan gives den hurtigste og nøjagtigste Oplysning. Kort med de franske og russiske Fangelejre samt en særlig Fortegnelse staar til Raadighed for Publikum ved den nøjagtige Udfærdigelse af Adresser til Fanger og for de i Rusland internerede Tyskere ogsaa Adressen paa vedkommende Lejr i russisk Skrift. Ved Forespørgsler udenbys fra bedes der vedlagt Porto til eet Svar.

16. maj 1915 – Ellen Jensen: “Tøserne slaas paa Gulvet”

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt til trænet i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling mellem fronten og hjemmet.

Ellen og J.N. Jensens tre børn, 1920. De to ældste var begge født før krigsudbruddet 1914 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Ellen og J.N. Jensens tre børn, 1920. De to ældste var begge født før krigsudbruddet 1914 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Flensborg 16. maj 1915

“Min egen Kæreste!

Tak for Brevene den 10-11-15 og det der kom i Dag fra 12-13. Det var da godt at ”Fristen” blev forlænget, saa du ikke blev Inf[anterist]. denne Gang. Men det kan jo komme senere igen. Hvis Krigen bliver ved, er det jo meget san[d]synligt, at de tager jer til Infanteriet. Der er der jo altid Huller. Hvad er en ”flyvende Division”, jeg tænker mig én, der altid er parat til Flyt[t]en, hvor der er mest Brug for den, men maaske er det galt. […]

Saa modsiger du [dig selv i] et af dine andre Breve, lille Kæreste. Deri skrev du, at Adskillelsen ikke var saa slem, nu man vidste hvad man gik ind til. I dette Brev skriver du, at Adskillelsen nu maa være langte værre end første Gang!! – Saa skriver du, at ”Ferien” faar du ikke i Sommer, jo, lad os saa haabe, at du kommer helt hjem til Vinter. Det var sandelig alt andet end morsomt at tænke paa en ny Vinter. J.M. Sagde, at det kunne der der ikke tænkes, for Soldaterne var saa udmattede, dem der nu havde ligget i Løbegrave, de kunde knap gaa paa deres Ben. […]

Det er hundekoldt i Dag, Børnene kan ikke engang være ude. Jeg maa fyre i Kakkelovnen i Dag, men saa kan jeg ikke mere, saa kan det blive saa koldt som det vil. Paa Tirsdag skal jeg vaske Storvask, saa skal jeg bruge mine sidste Kul. I Gaar frøs jeg saa jeg var helt syg og maatte gaa i Seng mens det var lyst. Jeg har ingen Penge til Kul foreløbig. Jeg har købt 100 pund Kartofler af Hansen jun. og givet 8 Mark for, saa taaler jeg ingen ekstra Udgifter mere i denne Maaned. Men der er jo da god Grund til at at haabe at Vejret vil forandre sig, i Dag er det da den 16. Maj. […]

Saa faar du ikke mere i Dag. Tøserne slaas paa Gulvet”

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

15. maj 1915 – Flensborg Avis: “En Advarsel”

Krigsfangelejren ved Bajstrup (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Krigsfangelejren ved Bajstrup (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Fangelejrene. — En Advarsel.
Den stedfortrædende kommanderende General bekendtgør følgende: Det er gentagne Gange forekommet, at Fangelejrene er blevne beugte af talrige Tilskuere, der fra alle Sider er trængte hen til Indhegningen og har glemt sig selv saa vidt, at de har tilkastet Fangerne Kærlighedsgaver. Derved blev Ordenen blandt Fangerne forstyrret i den Grad, at Vagtmandstabet havde Møje med at genoprette den. Noget lignende er hændt under Fangetransporterne. Jeg advarer indrængende imod en Gentagelse af en saadan uværdig Adfærd, der bringer den offentlige Sikkerhed i Fare. Hvem der handler imod dette Forbud eller ikke efterkommer Vagtmandskabets eller Sikkerhedsbetjentenes Anordninger, udsætter sig for en foreløbig Anholdelse og vil i Henhold til Paragraf 9 b i Loven af 4. Juni 1851 blive straffet med Fængsel i indtil et Aar.

Til Fangelejren
ved Ulmølle ankom, skrives der fra Skærbæk, forleden Aften 500 Fanger, alle Russere. En Del af dem vil maaske faa Sysselsættelse hos Landmændene i Omegnen, og en Del vil formodentlig komme i Arbejde ved Digeanlægget.

13. maj 1915 – Ellen Jensen: “Krigsbrød”

Ellen Jensen var gift med journalist J.N. Jensen, der arbejdede for Flensborg Avis. Han var blevet indkaldt i august 1914, og som så mange ægtepar adskilt af krigen førte de en omfattende brevveksling. Brevene opbevares i dag i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg, og giver både et indblik i soldaterlivet og i livet på Hjemmefronten i Flensborg, hvor Ellen boede med deres to små piger, kaldet Pus og Søs.

Tyske rationeringsmærker til 50 gr. brød eller Mel (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Tyske rationeringsmærker til 50 gr. brød eller Mel (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Fra brev Flensborg 13. maj 1915

”Søs ligger saa lang hun er paa Gulvet, hun er træt, det kniber med at faa et Stykke Rugbrød spist, det skal hun nemlig før hun faar ”Krigsbrød” d.v.s. Sigtebrød. Nu har jeg ikke mere Mel, og Brødkortet er saaledes at vi skal spare umaadeligt, men engang imellem ”holer” jeg mig et ekstra Brødkort omkring, hos dem, der ikke bruger deres helt. Det hedder sig nu, at vi baade skal have Riskort og Kartoffelkort, det er jo mest san[d]synligt. Det skal jo nok herefter blive knapt alt sammen. Sukker kan vi snart heller ikke faa mere, det er beslaglagt til Fodring. Jeg køber nu en Del, som jeg vil have til Syltning, man ved aldrig, hvorledes Vinteren skal blive, selv om der bliver Fred, kan man ikke regne med gode Tider, – vel, det kommer saa an paa, hvorledes Freden bliver. Skal disse Tider blive ved, er det bedre man har noget i Forvaring. Maaske vil Mælken da blive Knap, i Vinter har jeg knapt kunde faa det jeg skulde bruge, nu bliver det bedre, nu da Køerne er komme paa Græs.”

 

12. maj 1915 – Flensborg Avis: Syge, sårede og faldne

Udskreven fra Lazarettet
En Søn af Dyrlæge Dau i Hagenbjerg, Thorvald Dau, kom forleden Dag uventet hjem paa Orlov. Den unge Dau har været med fra Krigens første Dag og har deltaget i utallige Kampe paa Østfronten. Til sidst fik han Tyfus og blev indlagt paa Lazarettet i Kalisch, fra hvilket han nu har faaet Orlov i nogen Tid for at komme til Kræfter.

Saarede. (Hmd.)
Diderik Duus af Styrtom er den 5. Maj bleven saaret i højre Haand og højre Bryst. Murer Søren Jørgen af Ris, der i Efteraaret blev indkaldt som Rekrut, er bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint under et Stormangreb ved Yser-Kanalen. Han ligger paa et Lazaret i Alten-Essen og er nu i Bedring.

Faldne
Rentier Chr. Mainz paa Bispegade i Haderslev har faaet Meddelelse om, at hans Søn Christian for et Par Dage siden er falden i Frankrig. Den unge Mand, som var 20 Aar, var gaaet frivillig med og har staaet ved Hæren siden den 4. August. En Ven af den faldne, Søn af Gæstgiver Bonnichsen i Ulvslyst, har meddelt Forældrene Sørgebudskabct.

Falden i Frankrig. Gaardejer Hans Stie og Hustru i Allerup har i disse Dage modtaget Breve fra Felten, hvorefter deres Søn, Jakob Stie, er falden den 11. April ved en Skyttegravssprængning i Frankrig. Han indkaldtes i Efteraaret som Rekrut og blev uddannet i Flensborg. En sørgegudstjeneste vil i den nærmeste Tid blive afholdt i Toftlund Kirke. Jakob Stie blev næppe 22 Aar gammel.

12. maj 1915 – Flensborg Avis: Udmærkelser

Jernkorset
(A. T.) Den for nogen Tid siden faldne Karl Dibberns Forældre, Dr. Dibbern og Hustru i Aabenraa, har nu faaet tilsendt deres Søns Jernkors.

Lærer Johannsen af Jægerup, der for Tiden ligger saaret paa et Lazaret i Altona, er i disse Dage bleven dekoreret med Jernkorset, som overraktes ham af den stedfortrædende kommanderende General selv. Ved denne Lejlighed erfarede Generalen, at Johannsen var Lærer i Jægerup, og da han i Fredags korte igennem Byen, lod Generalen holde foran Skolen for at aflægge en lille Visit hos Fru Johannsen og meddele hende, at hendes Mand havde faaet Jernkorset.

Faaet Jernkorset. Underofficer Johannes Juhl, Søn af Gaardejer Claus Juhl i Langetved, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Fronten. I Lørdags fik han Jernkorset tilsendt tillige med et meget smukt og anerkendende Brev fra sin Kaptajn. Juhl staar ved 84. Infanteriregiment.

Røde Kors-medalje
Faaet Røde Kors-Medaillen. Barber Ernst Korner af Flensborg, der ved Krigens Udbrud stillede sig til Raadighed for den frivillige Sygepleje og som Sygeplejer og Delingsfører har været virksom baade paa den vestlige og den østlige Krigsskueplads, har nu faaet Røde Kors-Medaillen af tredje Klasse.

11. maj 1915 – Kresten Andresen: “besøg af sønderjysk pige”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud til lazaret i Noyon.

Noyon den 11. maj 1915

Kære forældre
Jeg har det meget bedre, end jeg på nogen måde skotter om, men det er jo både et onde og et gode. Jeg har fået brevet af den 6. Tak for det. J. Brag var her i forgårs og fortalte mig så meget hjemmefra. Han kom som et frisk pust med så mange lyse beretninger; det kan også gøres behov, for her i lazarettet får vi meldinger med både smør og horn. – Han havde også den store krukke honning med, som jeg er forfærdelig glad for. Her går alt sin daglige gang. I går havde vi besøg af storhertugen af Mecklenburg, som var meget venlig.

Jeg havde om aftenen besøg af en sønderjysk pige – ja, nu er I vel meget spændte. Jeg ved ikke engang, hvad hun hedder [sandsynligvis Kristine Aagaard fra Broager/MBN], men hun er her ved „Røde Kors”. Hun har passet søster Ingeborg, da hun fik den lille Ingrid; måske I så kender hende. Det var meget oplivende. Uheldigvis ligger jeg side om side med en hjemmetysker fra Kliplev, så man kan jo aldrig tale frit. […]

I ser, at det er noget meget dårligt papir, vi her har os, og derfor indser I vel også fuldt ud nødvendigheden af, at I sender mig noget brevpapir i en konvolut. Der må ligge en del nede i højre skab af mit skrivebord.

En ide! Kan jeg ikke rejse hjem og se til Peter Jensens bol? for det er jo kun landmænd, der kan rejse hjem.

Mange hilser fra
jeres hengivne Kresten xlvi

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

9. maj 1915 – Iver Henningsen: “Hånden på hjertet for jødepigerne!”

Iver Henningsen fra Haderslev kom til østfronten i februar 1915, og kom til at gøre tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. I maj befandt han sig et stykke bag fronten i landsbyen Eglobolo vest for byen Kalvarija. I et brev hjem 9. maj 1915 skrev han:

Polsk Pige tegnet af Iver Henningsen (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Polsk Pige tegnet af Iver Henningsen (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

“Hånden på hjerter for jødepigerne. Ja, det kan jeg rolig. Den der elsker sin hustru og har tanker for et lykkelig samliv, lader nok den tanke fare. Vel, jeg har også lavet øjne og fået et ny armbind syet af en lille jødesyerske, som jeg først vil bruge på hjemturen og beholde til erindring. Jeg har også drukket te sammen med hende, hendes to søstre, alle syersker, underofficer Nissen og Kall, men ikke mere. De andre har også fået hvert et armbind med det røde kors til erindring. Det er ikke følgerne for pigernes skyld, men de følger, som man selv kunne føre sig. Det ville være forfærdelig. Nej, min kære, vi tænker mest på vor egen sundhed. Enhver der er soldat, sørger først for at holde sundheden ved lige, ellers er det en slapsvans og falder for første anstrengelse. Den slags småsorger kan du spare dig, og min søde, jeg ved, at det er din vits. Men en frihed den må jeg uden forlov tage, et par øjne og et venlig nik, det hører en soldat til og det bliver også gengældt i næsten alle tilfælde. Vi er jo ofte overgivne, som vi til andre tider kan være alvorlige.”

(Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)