Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der lå ved floden Aisne i Nordfrankrig

Skyttegraven d. 12. 8. 1915.

Kære Allesammen!
Allerførst takker jeg jo for Eders Breve og Pakker. Laver Du selv den dejlige Jordbærmarmelade, lille Mor? Hvor det da er godt at det er bedre med Dit Øje, kære Far.

– De 3 Sidste Nætter og Dage har her været en velsignet Ro – ikke en eneste Mine i al den Tid. Artelleriet har heller ikke skudt så slemt som sædvanlig. Minerne er noget vi har Respekt for. Hvor er det en underlig Følelse nu i 3 Dage og Nætter ikke at høre deres Bragen og ikke have behov at gå med himmelvendte Øjne for muligt at see, hvor de går hen. Så må Eders Soldater nok klage, stå 4 Timer på en fredelig Vagt. Vi står her 2½ Time af Gangen, er der så lidt Røre i Elementerne, kan I tro de er lange. Er vi så afløste og kan gå i Dækning i 2½ Timer igen, ligger vi der og kan ikke falde i Søvn ved de idelige Rystelser. Om Dagen kan det end[d]a gå an, da kan man see dem komme, så gælder det jo om at komme bort i Tide. Om Natten skal vi jo lade Skæbnen råde. Nå, i Morgen Aften bliver vi nok afløste – I kan tro vi er glade for at komme herfra. Skulde Krigen vare så længe, så kan vi ikke komme her før allerhøjst i Novbr. Så den Tid den Sorg.

Du spørger kære Far, hvor Moulin ligger. Det ligger tæt ved Noyon. “Moulin sous Touvent” hedder det egentlig, det er “Møllen for alle Vinde.” Det er lidt længere til højre her for os.

– Jens har jeg heller ikke hørt fra i mange Tider, er han i Segeberg endnu? Hans og Asmus Nissen er så på Rejsen? Fra H. Nissen’s har jeg hele Tiden faaet en Pakke om Måneden så I kommer vel til at gøre Gengæld. Jeg seer af Bladet, at Vognfabrikant Hildebrandt også er død, ja, er det ikke sørgelig!? Det er vel også sagtens Colera.

– – Er Bygget virkelig så småt, kære Far, at Du ikke kan høste det med Maskinen? Er der nu ikke Forskel på det hvor der var Roer og det øverste Stykke? Hvad Rugen, men den kan Mask[inen]. da vel tage? Du skrev Havren stod så godt, den er da ikke gaaet i Leje nu af den megen Regn? Er der nogle Kløver i Udlægshavren? Hvis nu bare Mask[inen]. ikke vil gøre alt for mange Knuder i Aar! – – P. Nielsens Gård skal nu helt sælges. Tror Du der er nogle der vil købe den under disse Forhold? Hvad siger Morbr. Hans dertil? – Hvorledes seer Brakken ud, tror Du nu at Tidslerne er ødelagde? Det kommer jo vist meget an på Ståfens Pløjning!

Nu vil jeg slutte for denne Gang – de kærligste Hilsener til Eder alle Eders Thyge.

(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny den 11. august 1915

Kære forældre!
Et par ord i hast, for det er snart mørkt. Det er vældigt, som dagene kortes, og så er vi jo endda i Frankrig, hvor de har den vesteuropæiske tid; så når vi tror, at klokken er halv ni, så er den i virkeligheden kun halv otte. Jeg siger mange tak for alle de breve og sendinger, jeg har fået. Brevet af 6. og den store pakke med fotografisager, som jeg fik den 8. Den pakke, som du skrev om med blæk og sager, har jeg ikke fået, men brevet med femmeren i har jeg fået og håber også, at jeg har takket derfor. I går fik jeg også tre pakker med  fotografisager fra Margrethe Hansen, og dem siger jeg også tak for. Nu har jeg rigtig begyndt kunsten igen, så vidt der er tid til det.

Jeg er for resten flyttet fra 2. til 3. sektion og er kommet af med mine gode heste; til gengæld har jeg så fået to skimler, som ingen anden i kolonnen vil have, fordi det er nogle bæster; der er ingen ved sektionen, der tør køre med dem, fordi de ikke er til at styre og løber løbsk, så snart de kommer for en vogn. Da jeg hørte alle de krøniker om dem, tænkte jeg som så: da gik de krikker løb ad hekkenfeldt til!  Men jeg er alligevel bleven helt gode venner med dem. Jeg trækker dem ud på græs hver morgen, og når jeg hen ad klokken otte henter dem, så kan de kende mig langt borte fra og kommer løbende ned til leddet. Jeg har for øvrigt min mark for mig selv, for ingen andre tør sætte deres heste ud til mine bæster. – Men bæster mig her og dér, mig hverken bider de eller slår, og så kan resten være mig temmelig ligegyldig.

Nu er jeg sammen med mange gode folk, som Jacob v. Amerika, Niels fra Kloster o.s.v. Jacob er en søn af pastor Jørgensen, der før var præst i Ikast; han var lige kommet hjem på besøg sidste år fra Amerika og måtte så med i krigen. Han er en meget gemytlig mand og kernedansk.

Forleden fik jeg en lille bog tilsendt fra Konrad Jørgensens forlag om mindeåret; jeg var helt ked af, at den blev sendt, for der står jo mange drøje ord i den, og sådan noget kan man komme slemt op at køre med. – Ellers har jeg det godt. Forleden fik jeg den ottende indsprøjtning mod tyfus, så nu må jeg da næsten være udødelig i den retning.

Mange hilsner til Johanne og jer fra jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i sommeren 1915 i den tyske fremmarch på østfronten.

9.8. Kl. 5 gaar vi herfra til Grondy, undervejs beskydes vi igen det russ. Artillerie med Granater, dog har vi ingen Tab. For ikke at være i eller ved Husene, som nemt kan blive sammenskudt af Artilleriet, graver vi os ned i en Kartoffelmark. Her ligger vi til i Aften tænker jeg. Vejret er godt, heldigvis. Overfor os ligger Komorowo, vi kan se Skorstene og en stor Kaserne, den bliver beskudt af vort svære Artillerie, det ryger allerede godt derovre. Meningen er vist at tage Komorowo og Ostrow, saa vil jeg haabe, at vi er langt nok inde i Rusland, vi er langt bag Warschau.

 Lykken var med mig jeg kunde skrive Bogen fuld sund og rask, begynder nu paa en ny, haaber, at jeg om faa Dage kan skrive Fred.

Disse Minder til Dig min kære Tydde, udførliger[e] skal jeg fortælle Dig Begivenhederne senere. Din Fi.

Holder meget af de smaa Digte, derfor sender jeg Dig dem med. Din Fi.

[Ny notesbog:]

 Tagebuch des Offizier Stellvertreters F. Nissen 12/64

Der retl. Finder dieses Buches wird gebeten dasselbe an Frl. T. Dau, Sonderburg, Schleswig-Holstein zu senden.

Ach hätt´ ich Wasser g´nug in meinem Haupt,
Und waren meine Augen Tränenquallen
Ich wollte mich an Eure Gräber stellen
Und Euch beweinen, die der Krieg beraubt!

Wie habt ihr kühn gekämpft, gehofft, geglaubt!
Wie leuchteten die Augen euch die Helden! –
Und sah´ ich Hügel unter Hügel schwellen
Von düstern Todespalmen einst umrauscht.

Forsat.

den 9.8.15 Henimod Aften gik vi under Tag i Landsbyen Grondy i en Stald, havde Ro heldigvis hele Natten til Kl. 6 Vorm., saa skulde vi op igen fra Lejret, vi skulde gøre os rejsefærdig, saa vi strax kunde marchere ud, naar vi fik Ordre dertil – den kom Kl. 10 Vorm.

Vi gik ved Chausseen imod Ostroww. Russerne var gaaet tilbage mellem Kl. 10 og 11. Formd. – vi kom til Ostrowo uden at støde paa Modstand, henimod Kl. 5 Efterm., det var en Vej paa 9 Kilometer. I Byen kun et lille Ophold paa Gaden – den var fuldt af Flygtninger, overvejende Jøder – stod alle nysgærrige ved Gaden og besaa sig Indtoget. I Fredstiden har den 14000 Indbyggere, nu skal der efter Udsagn være doppelt saa mange, alt Flygtninger. Kossakkerne havde vilde have, at de skulde drage ud af Byen, men de vilde ikke, de var løbet ned i Kelderne. Kossakkerne havde været meget haarde, de havde slaaet og taget med hvad de vilde. Kun Bykanten var nedbrændt, ellers stod næsten alle Huse, dog var meget ruineret.

Vi gik saa videre til Landsbyen Ugniewo, det var en lang Sandvej, svært at komme frem, – særlig for de 21 store Mörsere, – Kl. 8 Aften var vi der og byggede os Telte paa en Mark. Bahnlinien, som fører her gennem Landet, blev taget uden Kamp. Russerne er løbet godt, vi naar dem nok ikke de første Dage – i det fjerne kan vi se ildluerne stige op mod Himlen igen, de er igen ved deres vante Arbejde.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 8. august:

Russerne var om Natten gaaet deres Vej paa et par nær som kom over til os om Morgenen. Den ene var en Sergant fra Livland, han kunde tysk. Der kom ogsaa Flygtninge tilbage som var bleven jaget bort fra deres Ejendom af Russerne, de forlanger at de skal flygte, og saa huser de omkring i deres Kram. Det ser allesteds forfærdeligt ud hvor Russerne har været, alt udplyndret og smidt omkring paa Marken og i Haven. Hestene har de haft staaende i Stuerne og Haven. I denne Forfatning forefinder vi og de hjemvendte Flygtninge altid Landsbyerne, ellers er alt nedbrændt. Indbyggerne undrer sig altid, naar vi vil betale Mælk og lignende, det gør Russerne ikke, de tager.

Vi gaar efter Russerne, omgaar deres Stillinger saa vi kan tage dem fra Flanken og forjager dem paa 50 nær, som vi tager tilfange. Fordi Artilleriet beskyder os haardt, maa vi nedgrave os, vi kan see Russerne løbe, men maa blive tilbage, da de tilsyndeladende har en fast Stilling ved Kanten af den for os liggende Skov, henimod Kl. 11. bliver vi afløst af Jægerne og kommer i Allarmquarter i Antomewo. Russerne skal i den overfor liggende Skov have samlet støre Kræfter ca. 2 Regimenter’, der er antaget, at de vil prøve at bryde igennem. Natten forgik rolig, de kom ikke.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 6. august:

Natten forgik rolig, tidlig om Morgenen begyndte vort Artillerie igen at beskyde de russ. Skyttegrave helt voldsomt, vi stod oprejst i Skyttegraven og saa til, et par Landsbyer som laa ved den russ. Stilling brændte, det var et helt Ildhav. Kl. 10 gik vi frem til Storm, vi skulde 1000 Meter frem, det lykkedes ogsaa, men vi fangede ingen Russere, de løb [h]vad de kunde, saa her var ingen Tale om at faa dem indhentede, vi skulde tage en Høj 120, da vi havde taget den kunde vi derfra ogsaa se, hvorfor Russerne var løben alle, bag denne Høj ligger nok en Høj, der har Russerne en fast Stilling igen, der satte de dem fast. Vi gravede os ned i Jorden paa denne Høj 120 og det med en Hastighed som kun findes, naar der er Fare i Luften. Det fjendtlige Artillerie havde indstillet Kanonerne paa denne høj og vi blev her modtaget med en Hagl af Granater, det var en meget ilde Situation, Granaterne slog ned omkring mig saa jeg næsten troede det var umuligt at komme godt ud af Kampen igen. Jord, Sand, Pulver, Jernstumper etc. fløj i Luften, saa Solen som skinnede helt klart blev formørket og saa blev jeg og de omliggende Kam[m]erater oversaaet med alt muligt som kom væltende fra Luften. Først vilde jeg flytte hen paa en anden Kant, men saa tænkte jeg, og det var ogsaa rigtignok tænkt, Russerne skal nok beskyde en anden Del af Højden, saa vi saa ligger godt her. Efter en halv Timestid skød Russerne ogsaa mere til venstre, saa vi kunde aande mere frit igen. Nu har jeg gravet mig dybere ned og lavet en Bænk, saa jeg kan sidde og skrive, Infanteriet skyder, de kan ikke gøre mig noget, Artilleriet skyder over os hen. Jeg har gravet mig ned mellem en Rug og en Kartoffelmark. Vi maat[t]e endnu lidt frem for at kunde overse Terainet, der gravede vi os ned. Vi laa i Skyttegraven til Kl. 2½ Vorm. Desværre var vore Tab støre end jeg troede, i det Hele 43 Saarede og Døde, af mine Folk 9 saa der kun bliver 10 tilovers af mine 20 Mand.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny le Gay den 30. juli 1915

Kære forældre!
Mange tak for pakken med håndklæder og lommeklæder. Men jeg må rigtignok sige, at filmene har I fået grundig forkert bestilt. Jeg må konstatere, at I endnu ikke har ret meget indblik i den ædle kunst at filme, da filmen akkurat er dobbelt så stor, som den skal være til mit apparat. Kan I ikke huske de ruller, I sidst sendte mig, i sådanne små aflange firkantede papæsker, gule med rødt tryk? Jeg tror nok, jeg kan sælge den film hernede til en anden. Husk på, at mit apparat har størrelsen 6 x 9 cm (Brownie Camera No. 2).

Det går godt fremad med ridningen. Lise er kun lidt doven ved det og vil gerne runde et hjørne af, hvor den kan se sit snit til det. Hver gang jeg kommer med sadlen, vender den hovedet om og ser på mig med et par melankolske øjne. Endnu denne uge til ende skal vi have skoleridning, og så skal vi ride frit over mark og gennem skov, og det kan jo blive meget interessant. Så snart jeg får pladerne tilsendt, skal I få et billede af mig til hest.

I går aftes var jeg inde hos værten og fik en grog. Han beklagede, at hans egen gode cognac var sluppet op, for den tyske var det rene melasse, sagde han. Hernede laver bønderne jo alt muligt selv. Af alle de æbler laver de ikke blot cidre, som de bruger i stedet for øl, men også cidrecognac, og den skal være meget god. De laver også cognac af blommer; den er helt krystalklar og bliver først brugt efter at have ligget et par år. Vi er såmænd ikke så langt fra de franske vinegne her; ca. 30 km herfra begynder champagnevinbjergene, men her er der endnu ingen. Champagne her er også meget billig. Almindelig champagne koster 5 francs pr. flaske og fin champagne 10 francs eller 8 mk.

– Jeg har temmelig svært ved at forstå det fransk, som tales her i Aisne; det er dialekt. Forleden aften kom nabokonen, som for resten har en umiskendelig lighed med den ene af heksene i Macbeth, ind på gårdspladsen og bralrede op med sin skingre stemme; og så trak hun monsieur Paul i ærmet og vilde øjensynlig have ham til noget – tschå, tschå!, råbte hun med alle mulige fagter. Ikke en kat kunde forstå det. Men Paul tabte hverken åndsnærværelsen eller piben, og da det til sidst blev ham for broget, råbte han på godt gammelt sundevelsk: „Hoeld æ mond, din gammel kvind, for æ kan jo it forstå dæ!” Så kom der nok et par franskmænd til hjælp og nok en madamme, og de for løs på Paul og råbte „tschå! tschå!” Omsider fandt vi ud af, at hun mente „kat”, og at hun vilde have ham til at slå et par katte ihjel, som hver nat holdt et syndigt spektakel ude i haven.

Vor gamle kok har særlig svært ved at huske de franske ord, han kan kun huske to, siger han; det ene er „bois”, træ, for så tænker han altid på møbelsnedker Boas, og det andet er „boucette”, si, for så tænker han kloset. Når de snakkesalige madammer kommer ind til ham i køkkenet, lader han dem roligt køre løs og ser på dem med et par godmodige øjne; når han så synes, tidspunktet til en indgriben er kommet, siger han så bredt: „Wat will du?” og så er de lige nær endda.

Med mange hilsner til Johanne og jer
jeres hengivne
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 29. juli:

I Skoven sov vi først til Kl. 7 saa skulde vi Arbejde, dog først modtog vi Post, Brev fra 19. og 21. og Aviser saa jeg havde nok at bestille for Formiddagen. Kl. 4 Efterm. gik det dog videre, ca. 10 klm til Landsbyen Psary, øst for Pultusk. Vi passerede en Skov, men en saa opkørt Vej har jeg næsten ikke seet her endnu i Polen. Baggagen var ogsaa med, men det var næsten ikke at komme igennem for den, af og til laa en Hest som ikke kunde mere og Vognene kørte paa Landevejen som om det var en lang Bilkarrusell – I Pzary kom vi igen ind i en Lade, købte os hos Folkene en Gaas og Mælk og Æg (en Sjældenhed) og havde saa med Gaasen Arbejde til langt hen paa Aftenen. Denne By er helt forskaanet, ikke et Hus brændt, dog den sidste By vi gik igennem var helt nedbrændt. – Et Ønske fra den russ. Militærmyndighed.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 28. juli:

Artilleriet, det russ., begyndte strax om Morgenen at beskyde Husene og Skyttegraven. En Granat slog lige ned i et Hus og saarede 8 Mand. I Skyttegraven havde vi en Mand død, ingen saaret. Henimod Middag begyndte det at regne og det vedvarede til om Efterm. Kl. 5., saa blev Vejret igen godt. Om Aftenen Kl. 10 blev vi igen afløst af 2. Kompagni. Vi kom derefter i en Lade som laa lige bag Skyttegraven som Reserve for Natten, om Morgenen Kl. 2 gik det dog tilbage til en Skov, da vi ikke kunde blive i Laden for Artilleriet.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Den 25. juli 1915

Kære forældre!
Jeg venter med nogen spænding på de fotografisager, som jeg bad jer sende mig. Kammeraterne presser på, at jeg skal få det i orden, og det kan der jo  være lidt rimelighed i. Jeg husker næsten ikke, hvad jeg bestilte, derfor gentager jeg det: Fremkalder, (Entwickeler), Fiksersalt og Tonfiksersalt – filmsruller (4 stk.) og 2 pakker af Calcium matpapir (0,50 mk.) og 2 pakker af „Blue Star papir glänzend” (0,80 mk.). Fremdeles beder jeg jer sende mig min barberkniv og pensel samt et stykke barbersæbe og et par ikke alt for tykke strømper. Nå, nu har I ellers noget at sende, men send det hellere i pundspakker, for de store lader vente på sig i månedsvis. Har I endnu ikke fået den pakke, som jeg sendte til jer fra Cuy i påsken, ellers må den jo være gået tabt, og det vilde være meget kedeligt, da der var to notitsdagbøger og en mængde breve deri.

Jeg skal nu have undervisning i ridning; men har ikke begyndt endnu, da jeg ingen ridebukser kan få. I den sidste tid har vi haft forfærdelig meget at gøre med høstarbejde, og så har vi vore heste ved siden af; hver dag er mine for selvbinderen, og så har man noget at pudse på. I dag har jeg fået brev fra Johanne og en Hejmdal. Det er meget opmuntrende at få breve igen, nu er det længe siden, der har været orden i postvæsenet.

Jeg har fremkaldt nogle gamle films, som har ligget, lige siden jeg brak benet, og de er bleven ganske gode. Så snart jeg får tonfiksersaltet, vil jeg
sende jer en hel del billeder. Så vil jeg tage billeder af franske ejendommeligheder, såsom frugtmarker, små lystslotte, æselkøretøjer o.s.v. Jeg kommer jo nu en hel del mere omkring og ser mere, om end mindre til krig. I går var vi igen i Guiscard med fire firspændervogne for at fouragere. – På torsdag rejser min stangrider blikkenslager Skriver fra Varnæs hjem på orlov. Han er altså hjemme fra søndag til søndag og har lovet, når han kom igennem Ullerup, at give en hilsen af.

I dag har jeg været ude at skokke. Underofficeren viste os imidlertid over på en mark, som hørte til en helt anden by – og dér skokkede vi hveden. Her er et mylder af sommerfugle; store dejlige svalehaler, som er så uendelig sjældne hjemme, at jeg aldrig før har set dem, og mange andre sommerfugle, som jeg slet ikke kender. Nu skal jeg snart til at samle blomsterfrø, som jeg så vil sende jer. Min franske barber har i sin have nogle dejlige vellugtende ærter af mørkerød farve. […]

Mange hilsner fra eders
hengivne
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli 1915 deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 24. juli:

Kl. 3 igen paa Benene, derefter hen til Narewfloden. Der er om Natten bleven bygget en Bro (Pontonbro), over den rykker vi henved Kl. 5 Form. og kommer gennem en lille Skov ud paa en Mark, der har vi igen et Holdt. Derefter betræder vi en stor Skov, som skal undersøges. Skoven er næsten Endeløs, vi gaar mange Timer gennem den, den ligger venstre for Pultusk. Russerne har af og til sat sig fast, dog bliver de snart fordrevet eller fanget. Flygtningerne vender nu igen skarevis tilbage, mange af dem er fra Omegenen ved Praßnycz. Vi kommer hen til en Mark ved et Gods, hvor vi lejrer, det er Aften, rundt omkring brænder Landsbyerne igen. Russerne tænder dem naar de maa trække sig tilbage, et kedeligt Folk, os kan de dog ikke skade dermed, vi fører vore Telte med os saa vi har altid Bolig. Flygtningerne fortæller os meget om Russerne, ogsaa at de er løbet hvad de kunde. Vi slaar nu vore Telte op ved en Skov igen. Russerne begynder at skyde igen, dog vil jeg haabe at de ikke forstyrre os i vor Natro. God Nat! Alle derhjemme.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)