Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i sommeren 1915 i den tyske fremmarch på østfronten.
9.8. Kl. 5 gaar vi herfra til Grondy, undervejs beskydes vi igen det russ. Artillerie med Granater, dog har vi ingen Tab. For ikke at være i eller ved Husene, som nemt kan blive sammenskudt af Artilleriet, graver vi os ned i en Kartoffelmark. Her ligger vi til i Aften tænker jeg. Vejret er godt, heldigvis. Overfor os ligger Komorowo, vi kan se Skorstene og en stor Kaserne, den bliver beskudt af vort svære Artillerie, det ryger allerede godt derovre. Meningen er vist at tage Komorowo og Ostrow, saa vil jeg haabe, at vi er langt nok inde i Rusland, vi er langt bag Warschau.
Lykken var med mig jeg kunde skrive Bogen fuld sund og rask, begynder nu paa en ny, haaber, at jeg om faa Dage kan skrive Fred.
Disse Minder til Dig min kære Tydde, udførliger[e] skal jeg fortælle Dig Begivenhederne senere. Din Fi.
Holder meget af de smaa Digte, derfor sender jeg Dig dem med. Din Fi.
[Ny notesbog:]
Tagebuch des Offizier Stellvertreters F. Nissen 12/64
Der retl. Finder dieses Buches wird gebeten dasselbe an Frl. T. Dau, Sonderburg, Schleswig-Holstein zu senden.
Ach hätt´ ich Wasser g´nug in meinem Haupt,
Und waren meine Augen Tränenquallen
Ich wollte mich an Eure Gräber stellen
Und Euch beweinen, die der Krieg beraubt!
Wie habt ihr kühn gekämpft, gehofft, geglaubt!
Wie leuchteten die Augen euch die Helden! –
Und sah´ ich Hügel unter Hügel schwellen
Von düstern Todespalmen einst umrauscht.
Forsat.
den 9.8.15 Henimod Aften gik vi under Tag i Landsbyen Grondy i en Stald, havde Ro heldigvis hele Natten til Kl. 6 Vorm., saa skulde vi op igen fra Lejret, vi skulde gøre os rejsefærdig, saa vi strax kunde marchere ud, naar vi fik Ordre dertil – den kom Kl. 10 Vorm.
Vi gik ved Chausseen imod Ostroww. Russerne var gaaet tilbage mellem Kl. 10 og 11. Formd. – vi kom til Ostrowo uden at støde paa Modstand, henimod Kl. 5 Efterm., det var en Vej paa 9 Kilometer. I Byen kun et lille Ophold paa Gaden – den var fuldt af Flygtninger, overvejende Jøder – stod alle nysgærrige ved Gaden og besaa sig Indtoget. I Fredstiden har den 14000 Indbyggere, nu skal der efter Udsagn være doppelt saa mange, alt Flygtninger. Kossakkerne havde vilde have, at de skulde drage ud af Byen, men de vilde ikke, de var løbet ned i Kelderne. Kossakkerne havde været meget haarde, de havde slaaet og taget med hvad de vilde. Kun Bykanten var nedbrændt, ellers stod næsten alle Huse, dog var meget ruineret.
Vi gik saa videre til Landsbyen Ugniewo, det var en lang Sandvej, svært at komme frem, – særlig for de 21 store Mörsere, – Kl. 8 Aften var vi der og byggede os Telte paa en Mark. Bahnlinien, som fører her gennem Landet, blev taget uden Kamp. Russerne er løbet godt, vi naar dem nok ikke de første Dage – i det fjerne kan vi se ildluerne stige op mod Himlen igen, de er igen ved deres vante Arbejde.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)