Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg tilhørte Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, og deltog i juli 1915 deltog i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 6. august:

Natten forgik rolig, tidlig om Morgenen begyndte vort Artillerie igen at beskyde de russ. Skyttegrave helt voldsomt, vi stod oprejst i Skyttegraven og saa til, et par Landsbyer som laa ved den russ. Stilling brændte, det var et helt Ildhav. Kl. 10 gik vi frem til Storm, vi skulde 1000 Meter frem, det lykkedes ogsaa, men vi fangede ingen Russere, de løb [h]vad de kunde, saa her var ingen Tale om at faa dem indhentede, vi skulde tage en Høj 120, da vi havde taget den kunde vi derfra ogsaa se, hvorfor Russerne var løben alle, bag denne Høj ligger nok en Høj, der har Russerne en fast Stilling igen, der satte de dem fast. Vi gravede os ned i Jorden paa denne Høj 120 og det med en Hastighed som kun findes, naar der er Fare i Luften. Det fjendtlige Artillerie havde indstillet Kanonerne paa denne høj og vi blev her modtaget med en Hagl af Granater, det var en meget ilde Situation, Granaterne slog ned omkring mig saa jeg næsten troede det var umuligt at komme godt ud af Kampen igen. Jord, Sand, Pulver, Jernstumper etc. fløj i Luften, saa Solen som skinnede helt klart blev formørket og saa blev jeg og de omliggende Kam[m]erater oversaaet med alt muligt som kom væltende fra Luften. Først vilde jeg flytte hen paa en anden Kant, men saa tænkte jeg, og det var ogsaa rigtignok tænkt, Russerne skal nok beskyde en anden Del af Højden, saa vi saa ligger godt her. Efter en halv Timestid skød Russerne ogsaa mere til venstre, saa vi kunde aande mere frit igen. Nu har jeg gravet mig dybere ned og lavet en Bænk, saa jeg kan sidde og skrive, Infanteriet skyder, de kan ikke gøre mig noget, Artilleriet skyder over os hen. Jeg har gravet mig ned mellem en Rug og en Kartoffelmark. Vi maat[t]e endnu lidt frem for at kunde overse Terainet, der gravede vi os ned. Vi laa i Skyttegraven til Kl. 2½ Vorm. Desværre var vore Tab støre end jeg troede, i det Hele 43 Saarede og Døde, af mine Folk 9 saa der kun bliver 10 tilovers af mine 20 Mand.

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)