4 tanker om “Andersen, Niels (1882-1963)”

1. Niels Andersen var ikke egentlig krigsdeltager, men han var krigsfange.
   Han havde aftjent sin værnepligt, inden 1. verdenskrig brød ud. Ved begyndelsen af krigen var han ombord på et tysk handelsskib, der vistnok var sejlet ud fra Hamburg. Besætningen blev taget til fange af franskmændene, og Niels Andersen var i fransk fangenskab på Tahiti indtil hen mod slutningen af krigen. Da kom han og nogle andre fri og rejste hjem op gennem Europa og gennem Holsten. Hans beretning om denne rejse er desværre aldrig blevet skrevet ned.
   Efter krigen var han i Grønland, hvor han arbejdede ved kryolitminen i Ivigtut, ikke som minearbejder, men med kontorarbejde. Derfor blev han kaldt Niels Ivigtut.
   Han lavede flaskeskibe og skibsmodeller, f.eks. en skibsmodel til Rejsby Kirke.
   Alma fortalte, at hun som kogekone lavede gule ærter til DSK’s sammenkomster, og han havde sagt til hende, at han ikke ville være medlem af DSK, fordi han var på Tahiti under krigen.

   Svar

2. Niels Andersens svigerdatter, Birgitte Andersen, Sønderborg, har en søfartsbog, der har tilhørt ham. Deri står under militære forhold, at han “hat Ausstand bis 8.4.03. Videre står der “ist im Kontrolle beim Bezirkskommando Altona I”.
   Som det sidste i bogen står, at han har sejlet med “Anubis ” fra Hamburg i tiden fra 18. oktober 1912 til 21. marts 1913 som matros.

   Sammen med søfartsbogen ligger der en erklæring fra 1. udskrivningskreds, hvor der står: Efter de for kredsen fremlagte oplysninger anses Niels Andersen ikke for at være dansk værnepligt undergiven for nærværende tidspunkt. 5.8.1920.

   Det var ikke på Tahiti, Niels Andersen sad fangen, men på en lille fransk ø, hvis navn hans søn Vagn aldrig har kendt. Iflg. Vagn sejlede han dengang som kok. Det har nok været nemmest for ham at sige, at det var Tahiti, og det har nok været i nærheden. Min farmor, Niels Andersens yngste søster, sygeplejerske Kirstine Christensen, f. Andersen (1887 – 1977), plejede at sige, at Niels var på Tahiti under 1. verdenskrig. Hun havde selv haft ønsker om at tage til Vestfronten, men blev talt fra det af den læge i Odense, hun arbejdede for, med det argument, at hun skulle være hjemme til afstemningen.

   Niels Andersen havde to søstre og to brødre, hvoraf den ene døde ung ved en drukneulykke. Hvis I har brug for oplysninger om dem, er I velkomne til at henvende jer til mig.

   Svar

3. Til Hanne C. Christensen og Birgit Christensen

   På International Røde Kors’s website grandeguerre.icrc.org findes flere oplysninger om den civile krigsfange Niels Andersen fra Nørre Vollum i Brede Sogn:
   https://grandeguerre.icrc.org/en/File/Details/3397374/1/1/.
   https://grandeguerre.icrc.org/en/List/3397374/942/40/.
   https://grandeguerre.icrc.org/en/List/3397374/958/88/.

   Når man sammenholder disse oplysninger med udsagnene i ovenstående indlæg af 17. og 19. August 2025 danner der sig følgende billede af Niels Andersen’s tilværelse under Den Store Krig: I 1914 sejler han som kok på et civilt tysk handelsskib. På et eller andet tidspunkt bliver skibet opbragt af et fransk krigsskib i Middelhavet. Besætningen bliver interneret i kystbyen Corbara på den nordvestlige del af den franske ø Corsica. I Juli 1918 bliver Niels Andersen overført til en fangelejr i Saint-Remy-de Provence, der ligger 20 km syd for Avignon i Sydfrankrig. Herfra hjemsendes han den 19. Oktober 1918.
   I Stillehavet ligger de paradisiske øer Tahiti og Bora Bora og mange andre. Sprogligt og fonetisk minder Corbara på Corsica og Bora Bora ved Tahiti lidt om hinanden. Det kan tænkes, at Niels Andersen og hans medfanger over for deres familier hellere talte om deres drømmeagtige paradisiske fangeliv i Stillehavet end om deres kummerlige internering på Corsica og i Sydfrankrig.

   Med venlig hilsen
   Andreas Jacobsen

   Svar

   1. Til Andreas Jacobsen

      Mange tak for din hurtige reaktion og de overraskende oplysninger.

      Venlig hilsen
      Birgit Christensen

      Svar