12. januar 1920. Ernst Christiansen: “Vi maa ud i Offentligheden…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalg. Forelægger Tanken om en Gadedemonstration som Modvægt mod alle de tyske. Vi maa ud i Offentligheden engang. Et rødhvidt Tegn bestilles i København.Læs videre

Dybbøl-Posten: Freden er traadt i Kraft!

Ekstrablad til “Dybbøl-Posten”.
Telegrammer til “Dybbøl-Posten).
Sønderborg, Søndag den 11. januar 1920.

Freden er traadt i Kraft!

Berlin, Lørdag Aften. I Eftermiddags Klokken 4 har Ministerialdirektør von Simson og Friherre von Lersner i det franske Udenrigsministerium under Overværelse af det øverste Raad underskrevet Protokollen af 1. November. Derefter overrakte Clemenceau den skriftlige Stadfæstelse om Nedsættelsen af Skadeserstatningen for Ødelæggelserne i Scarpa Flow.… Læs videre

11. januar 1920. Dannebrog vajer allerede mange steder i Sønderjylland

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Næste Morgen spredtes Løbesedler over By og Land med Budskabet om, at den længselsfuldt ventede Time endelig var slaaet.Læs videre

10. januar 1920. Bekendtgørelser fra Den internationale Slesvig-Kommission (CIS)

Nedenfor gengives de i alt 17 Bekendtgørelser og Anordninger, C. I. S. udstedte ved Overtagelsen af den højeste Myndighed i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Proklamation til Beboerne i Slesvigs 1. o g 2 . Folkeafstemnings-Zone

No. 1 af 10. Januar 1920:
I Medfør af Art. 109 i den 28. Juni 1919 i Versailles undertegnede og
10. Jan.Læs videre

10. januar 1920. “I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Januar: I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret. Danske Borgere ringer til hinanden.

– – Et halvt Hundrede saarede fra Lazaretterne offentliggør en varm Tak til Løjtnant O.Læs videre

10. januar 1920. Versaillestraktaten ratificeres! Endelig kan afstemningerne komme i gang!

Første Protokol (proces-verbal), 10. Januar 1920, over Deponeringen i Paris af følgende Magters Ratification af Traktat, undertegnet i Versailles 28. Juni 1919:

Tyskland, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan samt Belgien,
Bolivia, Brasilien, Guatemala, Peru, Polen, Siam, Tjeko-Slovakiet og
Uruguay.

Hermed var de i Art. 440 nævnte Betingelser for Traktatens
Ikrafttræden sket Fyldest, og de forudsete Frister vilde altsaa være at beregne fra 10.Læs videre

10. januar 1920. “Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit og rundede også året 1919 af med et afsnit. Her følger det første af en række erindringsglimt fra afstemningstiden.

Man længtes i alle Kredse efter, at de utaalelige Tilstande skulde faa Ende.Læs videre

9. januar 1920. Har Tyskland endnu ikke godkendt den allierede besættelse af afstemningszonerne?

Fredskonferencens Generalsekretær meddelte i Øverste Raads Møde 9. Jan. 1920 følgende Oplysninger:

Frankrigs Minister i København har under 5. Jan. telegraferet, at den tyske Regerings Repræsentant endnu ikke skriftlig har ladet den internationale Kommission vide, om han var bemyndiget til at godkende den ham af Kommissionen foreslaaede Ordning vedrørende det slesvigske Afstemnings-Omraades Besættelse.

Jeg har i Gaar (8.Læs videre

9. januar 1920. “Fredstraktatens første Affattelse er Sydslesvigs § 5.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Januar: Paataler, at »Unser Land« endnu ikke er bestilt i de vestslesvigske Sogne. — Detlef Thomsen, Vindert, har i Anledning af de tyske Blades hadske Felttog imod ham taget Bladet fra Munden i »Husumer Nachrichten« for 6te ds.Læs videre

8. januar 1920: Levnedsmidler, Danebrogsflag til skolerne og mindesten

Uddrag af Flensborg Avis, torsdag den 8. januar 1920:

Vor Hjemstavn.

Forsyningen med Levnedsmidler.

Den internationale Kommission og det slesvigske Ministerium paabegyndte i Tirsdags Forhandlinger om en Ordning af Levnedsmiddelforsyningen i Sønderjylland efter Kommissionens Overtagelse af Forvaltningen.

Paa Grundlag af det indhentede Oplysningsmateriale ventes det bestemt, at Slesvig i det store og hele vil kunne klare sig uden Tilskud fra Kongeriget, og Opgaven indskrænker sig derfor til de slesvigske Byers Forsyning med sønderjyske Landbrugsprodukter.… Læs videre

7. januar 1920. “Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Januar: Fru Charlotte Haslund, »Berlingske Tidendes« udsendte Medarbejder i Flensborg, fik den 5te ds. Tilhold om at være ude af Landet inden næste Morgen Klokken 6.Læs videre

“Up ewig ungedeelt …” Et vigtigt slesvig-holstensk slagord med historiske rødder

August Thomsen (1813-1886) malede i 1860’erne dette historiemaleri, der viser valget af den danske kong Christian den 1. til hertug af Slesvig og greve af Holsten i Ribe i 1460. Han lovede at styre de to lande for sig og bibeholde stormændenes privilegier.

En sætning fra Ribebrevet blev et vigtigt historisk argument for slesvig-holstenerne i 1800-tallets nationalitetskamp, nemlig sætningen, at de to hertugdømmer skulle blive “ewig tosamende ungedeelt.”

Overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fortæller historien om maleriet.… Læs videre

Foredrag: “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” den 11. januar 2020

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag den 11. januar 2020 til foredrag i Sønderborg fra kl. 10.00 om:

Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” ved fhv. arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen, der i foredraget vil fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.… Læs videre

Kongens tale ved Nytårstaffel 1920

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 3:

Dagsnyt.

Kong Christian reiste sig ved Nytaarstaflet paa Amalienborg og udtalte følgende:

De Forhaabninger, vi stillede til det svundne Aar, synes 1920 at skulle indfri.
Maatte Verdensfredens Ikrafttræden lægge Spiren til Fordragelighed mellem Nationerne og bringe Lægedom for de Saar, Krigen har slaaet, og maatte vi i Taknemmelighed mod Gud og Mennesker gøre os værdige til at genforenes med vore Brødre mod Syd, som trofast i de mange Aar har bevaret Kærligheden til Danmark, og hvem Slægtledet før os har ofret sine bedste Kræfter,

Gid vi, naar den Dag kommer, herhjemme kan forenes i Samdrægtighed.… Læs videre

Vanskeligheder ved forhandlinger om fredens ikrafttræden

Flensborg Avis, søndag den 4. januar 1920, side 4:

Nyeste Efterretninger

Fredens Ikrafttræden.

En tysk Efterretning om de nye Vanskeligheder. Berlin, Lørdag.
Ifølge de sidste Meddelelser, som foreligger fra officielle Steder, kan der ikke regnes med, at Forhandlingerne i Paris tilendebringes den 6. Januar. Det er hovedsaglig Overgangsbestemmelserne i de Omraader, som skal rømmes af Tyskerne før Folkeafstemningen, der volder Vanskeligheder, især Bestemmelserne af retslig Natur.  … Læs videre

Spændende foredrag i Flensborg 8. januar: Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924.

De tre historikere Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen udgav i 2018 Fra Verdenskrig til Borgerkrig. Østfronten 1914-1924 set med danske øjne.

Det er den første samlede storpolitiske og militærhistoriske fortælling på dansk om 1. verdenskrig på østfronten. Det er en fortælling, hvor danske stemmer kommer til orde.

Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side, ligesom der var danske soldater, der kæmpede på russisk side.

Læs videre

Bogomtale: “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918”

Bogen “Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar blev udgivet i 2016.

Bogen er baseret på arkivalier, fotos og ikke mindst en brevsamling i privateje. Aase Beyer Clausen har renskrevet brevsamlingen bestående af 450 breve fra  tiden 1914-1919 og det er der kommet en rigt illustreret bog med fokus på forfatterens farfar, Christian Andresen Clausen (1874-1940) og tiden 1914-1919, ud af.… Læs videre

2. januar 1920. Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs bestyrelse

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.Læs videre

I dag har krigsfilmen “1917” premiere i Danmark

Den meget omtalte og anmelderroste britiske krigsfilm “1917” har premiere i danske biografer i dag den 2. januar 2020.

 

Beskrivelsen lyder således:

“Krigsdramaet ‘1917’ handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.Læs videre

1. januar 1920. “En storslaaet Afsked”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Januar: Deputationer gaar om Bord med Blomster. Folkevandring til og Folkehav paa Skibsbroen. Ti Tusinde Mennesker. En storslaaet Afsked. Latinskoledrenge prøver forgæves at demonstrere; deres Sang drukner i Hurraraab og danske Sange.Læs videre

1. januar 1920 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab

2. januar 1920:
Jensen, Peter (RIR3/3) – Omsk, Sibirien.

7. januar 1920:
Runge, August Christian (IR84) – Flensburg.

9. januar 1920:
Petersen, Mathias – Elstrup, Egen Sogn.

23. januar 1920:
Byriel, Jens Petersen (AB93) – Skovby, Vedsted Sogn

24. januar 1920:
Kammann, Heinrich (RIR213/9) – Sønderborg

 … Læs videre

31. december 1919. “Nyaarsaften fejres paa Juleskibet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. December: Nyaarsaften fejres paa Juleskibet. Klokken 12 lyder Dampfløjten, og der gaar Raketter til Vejrs. Vi synger »Kongernes Konge«. Alle Kirkeklokker ringer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P.… Læs videre

31. december 1919. Diplomatisk beskyttelse til de stemmeberettigede, der opholder sig uden for Slesvig

Møde i F. K.s øverste Raad
I sit Værk Plebiscites since the world war (Washington, 1933), vol. I, S. 73 meddeler Sarah Wambaugh, at Øverste Raad i sit Møde 31. Dec. 1919 besluttede, at

Personer, som hører til Afstemnings-Omraaderne, men opholder sig andetsteds, skal staa under diplomatisk Beskyttelse af den blandt de all. og ass. Hovedmagter, hvis Repræsentant er Formand i den paagældende Folkeafstemnings-Kommission.Læs videre

Anmeldelse: Jens og Marie – En genforeningsroman

Anmeldelse: ”Jens og Marie – en genforeningsroman”

En roman af Linda Lassen, Forlaget Hovedland, 2019 (519 sider).

“Det er ikke en historisk fagbog” er et af de første citater, vi møder i forordet til Linda Lassens nyligt udkomne bog ”Jens og Marie”. Med et varieret sprog skriver Linda Lassen om københavnsk fødte Marie Fibiger, der brænder så meget for, at Sønderjylland igen skal blive dansk, at hun rejser derned for at finde ud af, hvordan hun bedst kan gøre gavn.… Læs videre

30. december 1919. “… videre var man altså ikke nået i 1919.”

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bragte i juni-juli en række afsnit. Dette afsnit afrunder erindringerne fra året 1919.

Under disse Tilstande fejrede Sønderjyderne for anden Gang Jul i Overgangstiden. To korte Pressemeddelelser skildrer formentlig bedre end noget andet Stemningen ved Aarets Slutning:

I ”Berlingske Tidende” for 10.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918