7. januar 1919. “Hvor var det godt at faa Snavs og Lus af sig og faa nyt og rent Linned paa Kroppen” – Søren Larsen-Kjær endelig i Tyskland

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Endelig d. 7. Jan. overskred vi den tyske Grænse. Glæden var stor! Musikken spillede : „Nu takker alle Gud”, og forskelligfarvede Raketter blev sendt til Vejrs.Læs videre

6. januar 1919. Søren Larsen-Kjær på vej hjem fra Ukraine: “Polakkerne tilføjede os ikke mindste Fortræd”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Den 6. Jan. ved Middag dampede vi af. Alligevel var alt ikke saa ligetil, idet Polakker­ne havde besat store Dele af Øst- og Vestpreus­sen, hvorfor der herskede Krigstilstand mellem Tyskland og Polen.Læs videre

Forelæsningsrække i Sønderborg om afslutningen på Første Verdenskrig

Folkeuniversitet i Sønderborg afholder i januar måned 2019 en foredragsrække med titlen Første Verdenskrigs afslutning – og tiden derefter.

Det første foredrag bliver holdt onsdag den 16. januar og handler om våbenstilstanden den 11. november 1918 og soldaternes hjemvenden fra fronten.

Våbenstilstanden var et stort øjeblik for de soldater, der levede længe nok til at opleve den.… Læs videre

5. januar 1919. “Da brast Flensborg af din hånd, Christiansen!”

På et møde på Askov Højskole den 4.-5.januar 1919 mellem ledende personligheder og politikere fra Danmark og Sønderjylland forsøgte Aabenraa- og Flensborg-fløjen at opnå et kompromis, som de i enighed kunne kæmpe om under den kommende afstemningskamp. Det lykkedes ikke.

Historikeren René Rasmussen skriver i: “Sydslesvigs danske historie” (2009) om mødet på Askov Højskole:

“Navnlig Flensborg-bevægelsen voksede sig stærk i Danmark og Nordslesvig, hvorimod Dannevirkebevægelsen forblev  en  mindre,  men  dog ganske slagkraftig og indflydelsesrig gruppe, ledet med stor oratorisk – om end knap så stor taktisk – dygtighed af Flensborg Avis’ redaktør, Ernst Christiansen.Læs videre

5. januar 1919. Kan der opnås enighed? Ernst Christiansens dagbogsoptegnelser fra mødet i Askov

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke.

Lørdag og- Søndag 4. og 5., Askov-Møde; førende Repræsentanter for alle danske Partier. Vi maa have banet Vej gennem Pigtraadsspærringen paa Skrumsagers Bro over Kongeaaen.

En københavnsk Deltager hævder fortroligt til mig, at de allierede har bestemt sig for Danevirke-Linjen.Læs videre

5. januar 1919. “Vi vilde overhovedet ikke slaas; vi vilde hjem.” Søren Larsen-Kjær i Ukraine.

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Endelig blev det Dag, og vort Soldaterraad fik atter fat i Obersten gennem Telefonen. Han sagde, at han skulde gøre, hvad han kunde, men han havde Elementer i sin Hær, som brændte af Hævnlyst, fordi vi havde skudt paa Russerne i Korosten.Læs videre

4. januar 1919. I kamp på en banegård i Ukraine! “Russerne skød fra en Række Træskure i nærheden af Stationen”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev.

Den 4. Januar om Morgenen nærmede vi os Krydsstationen Korosten, hvor vi skulde ind paa Linjen efter Kovel. Landskabet her er flere Steder opfyldt af smaa Klippepartier og overstrøet med store Klippestykker.Læs videre

3. januar 1919. Prisen for en lokomotivfører ud af Ukraine: 1.000 rubler og 50 liter brændevin!

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. I Kiev oplever de stor nød og elendighed.

Det er derfor ikke at undres over, at vi læng­tes efter at komme bort fra Kiew.

Vort Soldatterraad gjorde vist ogsaa alt muligt derfor; men den eneste Maade at klare den paa var at anvende Bestikkelse.Læs videre

3. januar 1919. Telegram fra gesandten i Paris til udenrigsministeren

Gesandten i Paris, Bernhoft, sendte 3. Jan. 1919 følgende Telegram til Udenrigsministeriet:

Ifølge Oplysninger, som jeg har indhentet paa Quai d’Orsay [dvs. det franske udenrigsministerium], vil de forberedende Samtaler finde Sted omkring Midten af Januar, og ved Slutningen af samme Maaned ventes Forhandlingerne paabegyndt om Fredspræliminærerne, under hvilke Spørgsmaalet Slesvig vil komme frem.

Det menes, at en af den danske Regering bemyndiget Person vil blive tilkaldt under Behandlingen af Sagen.Læs videre

3. januar 1919. Den slesvig-holstenske provinslanddag: Kun kommuner med 2/3 dansk flertal skal afstås!

På Provinslanddagens Møde i Kiel 3. Jan. 1919 vedtoges enstemmigt følgende Resolution:

I
Provinsen Slesvig-Holsten er i hele sin nuværende Udstrækning et historisk, statsretligt, økonomisk og kulturelt sammenhørende Hele.
I Nordslesvig bor overalt Tyske og Danske blandet. Kun i begrænsede Distrikter findes et overvejende dansk Flertal. En retfærdig Adskillelse af Omraaderne er ikke mulig og kan ikke engang opnaas ad Selvbestemmelsesrettens Vej.Læs videre

2. januar 1919. “Jeg fatter ikke, at jeg ikke snart bliver sendt hjem, jeg bestiller ikke en døjt!”

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Jeg skulle egentlig have været på vagt i juledagene, men så meldte jeg mig syg, og doktoren sendte mig til regimentsdoktoren, da jeg samtidig søgte om at blive hjemsendt.Læs videre

1. januar 1919. Vilhelm la Cour og Harald Nielsen tilråder Flensborg-standpunktet

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke.

Besøg af Magister Vilh. la Cour og Forfatteren Harald Nielsen. Læste min Nyaarsleder om Slægt, der følger Slægters Gang i Dansk Kirke, for dem.

Om Eftermiddagen gør Grosserer J. C. Paulsens økonomiske Redegørelse Indtryk paa dem.Læs videre

Januar 1919 – De faldne

Krigsdeltagere døde af ulykker, kvæstelser eller sygdomme pådraget i krigen eller i krigsfangenskab
Chresten Jepsen (1896-1919) Ullerup

1.  januar 1919:
Mathiesen, Eduard (IR166/1) – Dynt, Broager Sogn.

3. januar 1919:
Jensen, Edmund Wilhelm (FR86/13) – Berlin, Tyskland.
Thomsen, Martin (FR86/2) – Rouen, Frankrig.

5. januar 1919:
Bartram, Christian Friedrich – Lockstedt, Tyskland.
Niedziella, Wilhelm Jürgen – Haderslev.… Læs videre

31. december 1918. Søren Lauridsen plyndret af hjemvendende russiske krigsfanger

Søren Lauridsen fra Bredebro gjorde krigstjeneste ved 4. landsstormsbataljons 4. kompagni. Efter krigsafslutningen skulle han hjem fra Ukraine, men blev på vejen udplyndret af hjemvendende russiske krigsfanger.

Efter 3½ aars omflakken kom endelig krigens afslutning, og under min færden i Nordrusland traf jeg to bekendte fra Bredebro, Peter Andersen og Thomas Brink. Ved Sortehavet i Simferopol løb jeg på Frederik Madsen fra Bredebro.Læs videre

30. december 1918. Den nordslesvigske Vælgerforening vedtager tre resolutioner

De dansksindede sønderjyders politiske organisation, Den nordslesvigske Vælgerforening, vedtog på sit bestyrelses- og tilsynsrådsmøde den 30. december 1918 følgende tre resolutioner i anledning af Mellemslesvigsk Udvalgs resolution den 17. december:

Første Resolution

Efter at Ententen har sejret, og Tyskland har antaget Wilsonprogrammet som Grundlag for Verdensfreden, betragter vi vor Hjemstavns nær forestaaende Adskillelse fra Tyskland og Genforeningen med Danmark som en Kendsgerning.Læs videre

30. december 1918. Ernst Christiansen: “Kun Danevirke-Linjen tilfredsstiller min Retsfølelse”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis kom hjem fra krigen de 10. december 1918. Han var oprørt over Vælgerforeningens beslutning om en afstemningsgrænse nord om Flensborg og satte sig derfor straks i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke.

Efter et Par Dages Besøg hos Peter Grau med ham til Vælgerforeningsmøde i Aabenraa.Læs videre

30. december 1918 – Hejmdal: Et par ord til Nordslesvigs ungdom

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Et Par Ord til Nordslesvigs Ungdom


Det er os Unge, som i Tidens Løb skal afløse de Ældre i Kampen. Saaledes lød det fra en Taler ved en af de første Sprogfester paa Skamlingsbanke.

Det var dengang, længe før 1864, ja, endnu længe før Treaarskrigen, da Nordslesvig endnu ikke var løsrevet fra Danmark, dengang tysksindede Stats- og Embedsmænd, der havde stor Ret og Magt i Sønderjylland, arbejdede haardt for Fortyskningen af vort Hjemland.Læs videre

29. december 1918. Tre berømte lokomotiver på Als

Svend Thorsen har følgende beretning om tre kleinbahn-lokomotiver på Als – og hvordan de fik deres navne.

Efter Verdenskrigens Afslutning var de alsiske Amtsbaner i en mere end sørgelig Forfatning; det bedste Materiel var blevet afgivet til Brug ved Fronten, og da Reparationer og Fornyelse af det hjemmeværende var saa godt som udelukket, kørte man i meget høj Grad paa Pumperne.Læs videre

28. december 1918. “Det kneb for mig at falde til ro og at blive menneske igen.”

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. Endelig, den 24. december 1918, nåede han hjem til sine forældre i Højer.

Det kneb for mig at falde til ro og at blive menneske igen. Men for første gang i det sidste halve år kunne jeg klæde mig rigtig af og lægge mig i en rigtig seng, mors seng, og under trygge forhold – uden at behøve at have angst for granater.Læs videre

Henrik Pontoppidan: Sønderjylland

I Berlingske Tidendes tillæg “Ude og hjemme”, trykt den 25. december 1918, stod Henrik Pontoppidans digt om den kommende afstemning og genforening. Pontoppidan forventede i december 1918 lige som de fleste andre, at Sønderjylland ville være dansk til den følgende sommer 1919 – men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Sønderjylland

Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!Læs videre

Anmeldelse: Bogen om filmen: I krig og kærlighed

Anmeldelse: Karsten Skov og Hans Christian Davidsen: ”I krig og kærlighed. En bog om filmen og 1. verdenskrig.” Gyldendal, 2018. 211 s., 249,- kr. (vejl.)

Filmproducer Ronnie Fridthjof og instruktør Kasper Torsting har fået den udmærkede idé at udgive en bog, der skal anskueliggøre processen med skabelsen af filmen ”I krig og kærlighed”.

Filmen havde premiere i november 2018.… Læs videre

25. december 1918. “Kammeraterne, der i årevis havde stået sammen i nød og død, spredtes nu for alle vinde. Det stolte regiment ”Königin” eksisterede ikke mere. “

Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregiment” pga sin høje andel af sønderjyder.

Regimentet marcherede gennem Kassel og blev indkvarteret i omegnen af Hannoversch Münden. Herfra blev III bataljon sendt afsted den 22. december kl. 1 om natten. Den 24. december om morgenen kl. 11 indtraf den i Sønderborg. Staben og II bataljon – resten af I bataljon var fordelt på denne – kørte afsted den 23.Læs videre

Broager: Udstilling om 1. verdenskrig åben 25. og 26. december

De frivillige i Broagerlands Lokalarkiv har som en særlig juleservice besluttet, at holde ekstraordinært åbent mellem kl. 12 og 16 den 25. og 26. december 2018.
Arkivet holder på opfordring åbent for at give julegæster i Broager og lokalområdet mulighed for at se arkivets udstilling om 1. verdenskrig.

Læs mere på Broagerlands Lokalarkiv eller i denne artikel i JydskeVestkystens webavis.… Læs videre

24. december 1918. H.C. Brodersen oplever juleaften i fangenskab. “Der er Stemning, men ikke Julestemning”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Aften  staar  Humøret  noget  højere.  Der  er  kommet  Pakker  hjemmefra,  og  ikke  mindst  fra  Gymnastikdirektør  N .Læs videre

24. december 1918. Endelig hjemme: “70 Pund havde jeg tabt i Vægt, saa der var næsten ikke andet end Kasket og Bukser tilbage”

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I juni 1918 deltog han i den sidste store tyske offensiv.

Endelig den 22. December rejste jeg, efter at være blevet afmønstret, først til Fulda og derfra med Togene op igennem Tyskland til Hamborg og naaede mit Hjem Juleaftensdag ved Middagstid med Hjertet fuldt af Glæde og Tak til Gud, som undte mig at gense mit Hjem, og saa med den store Tanke ikke at skulle af Sted igen i Krigen.Læs videre

24. december 1918. Hjemme i Højer: “Mor ser ned ad gaden, kender mig ikke endnu, men hun venter og håber”

Paul Hedegaard gjorde krigstjeneste ved en MG-deling ved IR86. Vel ankommet med sit regiment til Nauheim ser han sit snit til at melde sig syg og komme nordpå.

Efter endnu et skift i Kiel når jeg samme aften min gamle garnisonsby Flensborg, hvor jeg overnattede på Nordischer Hof.

Næste morgen opsøgte jeg mine forældres bekendte, der fik et chok, da jeg trådte ind ad døren, men gensynsglæden var stor.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918