Tag-arkiv: hjemtransport

15. april 1919. H.C. Brodersen når hjem til sin familie. “Hen paa Natten naaede vi da endelig til det Sted, hvor Svigerfader kommanderede „ Prrrrr ” , og hvor vi var hjemme.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  et  Hestekøretøj  gik  det  i  Nattens  Mulm  og  Mørke  ad kendte  Veje  fra  Tinglev  mod  Hjemmet.  Der  var  ingen  Togforbindelse  mod  Øst,  og  derfor  var  Svigerfader  mødt  op  med et  Køretøj.

Den  gamle,  stivbenede  Krikke  kunde  kun  meget  langsomt  bane  sig  Vej  ad  det  sandede  Hjulspor,  og  vi syntes  aldrig,  at  dette  Stykke  Vej,  der  dog  kun  var  kort, skulde  faa  Ende.

Allerede  i  Afstand  havde  min  Svoger  og jeg  kunnet  udfinde  de  Vinduer  i  Hjemmet,  hvorfra  Lysene kunde  skimtes  ud  i  den  mørke  Nat,  og  bag  hvilke  vi  vidste, de  Kære  ventede  paa  os.  Hen  paa  Natten  naaede  vi  da  endelig  til det  Sted,  hvor  Svigerfader  kommanderede  „ Prrrrr ” , og  hvor  vi var  hjemme.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

13. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Odense. “Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Gaar  Morges  ankom  vi  til  Odense.  Aldrig  i  vor  vildeste Fantasi  havde  vi  kunnet  tænke  os  en  Modtagelse,  som  der blev  os  til  Del.  Farten  igennem  Kanalen  er  uforglemmelig. Til  den  yderste  Mole  var  Folk  kommet  ud  for  at  hilse  paa os.  Fra  Husene  vajede  Dannebrog,  og  fra  en  skyfri  Himmel hilste  Solen  paa  os.

 „Syng,  Sønderjyder,  syng,”  blev  der raabt  fra  Stranden.  Vi  satte  ind  med  den  eneste  Sang,  vi syntes  kunde  passe  til  Øjeblikket,  og  som  vi mente  at  kunne udenad.  „Der  er  et  yndigt  Land,”  begyndte  det  fra  mange Struber. 

Men det  blev  vel nok  en  ynkelig  Sang.  Al den  overstrømmende  Glæde  over,  at  vi  kunde  føle  os  hjemme, overvældede  os  i  den  Grad,  at  Glædestaarerne  løb  ned  ad Kinderne,  hvorfra  vi  genert  søgte  at  fjerne  dem  med  Trøjeærmet. 

Men  da  endelig  Skibet  lagde  til  ved  Kajen,  og  Musikken,  Hurraraabene  og  Jubelen  fra  en  uendelig  Menneskemængde  bølgede  og  slog  sammen  om  os,  da  var  det forbi  med  al  Modstand.  Glædestaarerne  løb  i  stride  Strømme  ned  ad  de  indfaldne  Kinder,  og  vi  lod  dem  løbe.  I  den store  Gymnastiksal  modtog  vi  Indkvarteringssedlen  for  vort Kvarter  i  de  Dage,  Odense  By  festede  for  os. 

I  Gaar  Aftes var  vi til en  stor  Fest,  hvor  der  i  hjertelige  og  oprigtige  Ord blev  budt  os  „Velkommen  hjem”.  Jo,  vi  føler,  at  vi  er  hjemme. 

Vore  Venner,  Professor  Verrier  og  andre  var  kommet for  at  tage  imod  os,  og  der  lød  oprigtig  Tak  til ham  og  alle, i  der  havde  været  med  til at  udvirke,  at  vi  Sønderjyder  kunde komme  lykkeligt  hjem. 

Vi  har  sovet  i  en  rigtig  Seng,  og alene  det  er  en  Lykkefølelse,  der  ikke  lader  sig  beskrive. Dog,  i  Morgen  gaar  det  hjemad,  og  det  er  alligevel  det,  vi længes  mest  efter.

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

11. april 1919. H.C. Brodersen rejser på “St. Thomas” til Odense. “Vi var ikke Søfolk og havde maattet ofre til Havguderne…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni. Han blev taget til fange i oktober 1918.

„St. Thomas”  havde  i  Nat  kastet  Anker  i  Jammerbugten, og  Jammer  var  der  ombord.  Vi  var  ikke  Søfolk  og  havde maattet  ofre  til  Havguderne,  dog  nu  var  den  værste  Nød overstaaet,  og  der  var  atter  sat  betydelige  Mængder  af  Havregrød  til  Livs.  Støt  og  rolig  gaar  „St.  Thomas”  sin  Kurs efter  Odense. 

Det  har  ellers  været  en  interessant  Rejse.  Fra Dunkerque  gik  vi over  Kanalen  mod  Dover. Langs  hele  Englands  Kyst  gik  det  med  Lods  ombord  til  Newcastle,  hvorfra vi  satte  Kursen  stik  mod  Øst. 

Vi havde  hele  Tiden  kunnet iagttage  Resultaterne  fra  Ubaadenes og  Minernes  Virkninger  langs  den  engelske  Kyst,  og  saa  mange  Mastetoppe rage  op  over  Vandet.  Minefaren  er  stor,  og  her  i  Kattegat skal  der  endnu  passes  paa.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

3. april 1919. H.C. Brodersen og de andre krigsfangere i Aurillac må endelig rejse “Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vi  er  kommet  tilbage  til Lejren  og  skal  hjem.  Hjem,  hvor dejligt  lyder  det  ikke.  Hjem  efter  næsten  5  Aars  Fraværelse. Hjem  til  Familien  og  hjem  til  Arbejde.  Nyttigt  Arbejde.

Vi ligger  i  en  Kirke,  hvor  der  vel  aldrig  før  har  hersket  et  saa muntert  Liv .  Fra  sit  ophøjede  Stade  ser  Madonna  næsten vemodigt  ned  over  den  urolige  Forsamling.  Men  vi  ænser det  ikke.  Alt  er  i  Opløsningens  Tegn.  Det  gaar  hjemad. 

I en  lille  Landsby  et  Stykke  udenfor  Myrat  modtog  vi  Meddelelse  om,  at  vi  skulde  til  Nordfrankrig  for  at  oprulle  Pigtraad.  Vi vidste  ikke,  hvad  vi  skulde  tro,  da  vi  blev  ladet  i Toget  efter  Aurillac,  men  da  der  undervejs  kom  flere  Arbejdshold  til,  der  vidste,  at  den  første  Transport  allerede var  afgaaet  de  sidste  Dage  i  Marts,  kendte  Jubelen  ingen Grænser.  Saa  var  det  dog  sandt.  Vi skulde  hjem.  Stearinlys oplyser  Kirken  fra  alle  Hjørner,  og  fra  alle  Sider  lyder  Sangen:  „Hjem,  Hjem,  mit  kære  Hjem,  thi  intet  Sted  paa  Jorden  er  skønt  som  du  mit  Hjem”.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

16. april 1918 – Hejmdal: En interessant operation

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En Interessant Operation


Alle københavnske Børns Paradis, Zoologisk Have, er i disse Dage i Færd med at forberede sig til den kommende Sæson. Forberedelserne gælder baade selve Haven, hvor Foraaret nu titter frem alle Vegne, og Havens Dyrebestand, som der maa holdes særlig Haand over i disse Tider, da det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt, at faa Dyr dertil fra fremmede Zoner.

Under disse Forberedelser har man ogsaa haft en interessant og ret ualmindelig Operation paa Havens to store Krokodiller. De to Bæster havde faaet nogle meget lange og meget spidse Tænder, ved Hjælp af hvilke de tilredte hinanden paa det frygteligste. Der var komme Blod imellem dem, og der gik ikke en eneste Dag, uden at de udkæmpede voldsomme Kampe, hvorunder der flød saa meget Krokodilleblod, at der var Fare for, at en af dem en skøn Dag skulde blive liggende paa Valen. Direktør Dreyer saa da ikke anden Udvej end at forsøge en Operation paa de to store Krybdyrs uhyggelige Tandrække.

Dyrlæge Rasmussen fra Landbohøjskolen gik ind paa at gøre Forsøget, der ikke var saa lige at gaa til. Begge Krokodillerne var saa store, at der skulde stærke Kræfter til at holde dem, da man jo ikke kunde gaa ud fra, at de godvilligt vilde lade Hr. Rasmussen følge sig paa Tændernde. Det lykkedes alligevel at gennemføre Operation paa fuldt tilfredsstillende Maade. Fem mand holdt de to Øgler, som fejede Jorden i Furer med deres Haler, men ikke var i Stand til at rokke sig ud af Flækken. Derefter blev Gabet spilet op paa dem ved Hjælp af et til Formaalet lavet Jerninstrument, og da Dyrene saaledes var uskadeliggjorte, kom Dyrlægen med sin Sav og savede alle Tændernedes Spidser af.

De to Krokodiller er ikke bleven bedre Venner, men deres Kampe er ikke mere saa blodige, at der er Fare for deres Liv.  


Dagens Nyheder


Naar kan Krigsfanger vende hjem fra Rusland?

“Det stedlige Udvalg for krigsfangne Tyskere” i Haderslev meddeler bl. a. følgende:

De daglig til os indløbende talrige Forespørgsler, naar nu efter den afsluttende Fred de i Rusland værende krigsfangne Tyskere kan ventes hjem, har foranlediget os til at bekendtgøre følgende:

Flere tyske Sær-Kommissioner er undervejs for i alle Dele af Rusland paa alle større Pladser og Jernbaneknudepunkter paa selve Stedet at lede Hjemtransporten af vore fangne Landsmænd.

Disse Kommissioner bestaar af Officerer, af Forretningsmænd, der er fortrolige med Forholdene i Rusland, af Læger, “Røde Kors, Søstre og Tolke, og de raader over rigelige rede Penge til at sætte dem i Stand til saa vidt muligt at paaskynde Fangernes Tilbagerejse.

Desuagtet maa der regnes med, at der endnu vil hengaa mange Maaneder, før de sidste Fanger er indtrufne til Tyskland; thi hele Færdslen er forstyrret til det yderste. Det skorter paa Lokomotiver og Vogne, paa Jernbanepersonale, paa Kul. Den ensartede Ledelse er mange Steder afbrudt fordi enkelte Guvernmenter har gjort sig selvstændige og ikke følger Anordninger fra den øjeblikkelige Regering.

Fangernes Transport fra de vestlige Guvernmenter i Rusland turde ske forholdsvis hurtigt; der er allerede indtruffet henved 20,000 Mand bag den tyske Front. Fangernes Tilbagevenden fra det østlige Rusland vil, da de store Afstande her maa tages med i Betragtning, naturligvis tage længere Tid; dog er der allerede vendt enkelte hjem fra Sibirien.

Smugslagtninger o. l. (A. T.)

En russisk Krigsfange i Klovtoft ved Hellevad meldte forleden til Myndighederne, at hans Husbond havde slagtet i Smug og Skjult Korn.

I Vollerup ved Bolderslev er to Landmænd blevne dragne til Ansvar for at have slagtet i Smug.

I Jordkjær havde en Landmand skjult Korn; men det blev opdaget og beslaglagt.

I Nybøl har en dansk Tjenestekarl meldt sin Husbond for at have skjult Korn. 

Udmærkelser (S. Z.)

Følgende Mænd i Sønderborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp: Bankdirektør P. Helmer som Leder af Prisprøvelsesstedet, Driftsleder v. Rohden fra Byens Gasanstalt og Driftsleder Richter fra Sønderborg Elektricitetsværk.

Fortjenstkorset for Krigshjælp

er ifølge “Schl. Grp.” blevet tildelt Skoleraad Dr. Schwabe og den katolske Præst Helmann i Haderslev.

Metalaflevering (Dv.)

Fra kompetent Side meddeles, at de Genstande af Kobber og Messing, som i sin Tid er blevne frigivne af Museumsdirektør Lund i Haderslev, stadig er fritagne for Afleveringen. Det anbefales imidlertid at passe godt paa, at de disse Sager vedhæftede Sedler ikke fjernes.

Udmærkelse (S. Z.)

Førstelærer Hansen i Skodborg har faaet tildelt Fortjenstkorest for Krigshjælp.

Sommertiden

Beboerne i Jels Sogn vedbliver med den gamle Tid. Kriken og Skolen indfører heller ikke den nye Tid.


Fra Felten


Falden

Arbejdsmand Ebbe Bæk i Løjtkirkeby modtog i Lørdags den sørgelige Efterretning, at hans Søn Jep er falden den 7. April paa Vestfronten. Den Faldne blev 22 Aar gammel. For 2 Aar siden mistede Ebbe Bæk sin ældste Søn paa Østfronten.

Saarede

Købmand Johan Jørgensen fra Kværs, der tjener som Underofficer, er under den sidste Tids haarde Kampe ved Vestfronten bleven let saaret i den højre Arm.

Hans Nielsen fra Branderup, der tjener som Underofficer, har skrevet hjem til sine Forældre, at han under de haarde Kampe ved Vestfronten er bleven saaret af en Granat; han er derefter kommen paa et Lasaret.

Landmand Nielsen og Hustru i Branderup har ligeledes fra en af deres Sønner modtaget Brev om, at han er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads og kommen paa et Lasaret. De har 4 Sønner med i Krigen.

Peter Jørgensen og Hustru i Stenderup ved Toftlund modtog i Torsdags Eftermiddags fra deres Søn Niels Meddelse om, at han under de sidste haarde Kampe ved Vestfronten er bleven saaret af en Granat i venstre Haandled. Han ligger for Tiden paa et Lasaret. Den 30. Marts fik han Jernkorset, og den 31. Marts blev han saaret.

Gefreiter Barthold Lund fra Foldingbro ved Lintrup er den 31. Marts bleven saaret af en Geværkugle i venstre Fod. 

Forfremmede

A. Gammelgaard, Søn af Degn Gammelgaard i Stubbæk ved Aabenraa der er med ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” bleven forfremmet til Underofficer.

Gaardejer Clausen fra Ærtebjerg paa Als, der har tjent som Underofficer siden Krigens Begyndelse og sidst har været med ved Østfronten, er bleven forfremmet til Sergent. Han er efter lang Tids haard Sygdom for Øjeblikket hjemme paa Rekreationsorlov.

Dekorerede

Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Paul Meyer, Søn af Slagter Paul Meyer ved Ulkebøl Kirke, der er med ved Vestfronten, Axel Schöhnemann Søn af Arbejdsmand Niels Schönemann i Haderslev, Arthur Schmidt fra Ørderup ved Toftlund, og Peter Jensen, Søn af Skrædder Jensen i Skærbæk.

(Læs hele Hejmdal fra 16. april 1918)

12. februar 1918 – Flensborg Avis: “… de bestemteste revolutionære Forholdsregler”

Krigsfangerne i Rusland.
Wolffs Bureau melder fra Berlin: Efter hvad vi hører, har de i St. Petersborg førte Drøftelser vedrørende Fangerne efter længere Forhandlinger foreløbig ført til Undertegnelsen af en Overenskomst, hvorefter de gensidige tjenesteuduelige Krigsfanger saa snart som muligt skal sendes hjem. Tilsvarende Aftaler med Rusland er ogsaa blevne undertegnede af de østerrig-ungarske, bulgarske og tyrkiske Repræsentanter, der er i St. Petersborg.

Med de for Tiden i Rusland herskende Trafikforhold vil man rigtignok være nødt til at regne med ikke ubetydelige Forsinkelser i Udførelsen af Transporten. Dog maa det haabes, at det vil lykkes at fjerne de i denne Henseende bestaaende Vanskeligheder i forholdsvis kort Tid.

Folkekommissærernes Raad i St. Petrsborg har gennem sin Formand, Lenin, ladet udstede følgende Ordre til Kredsstabe og Jernbaneudvalg: Der skal tages de bestemteste revolutionære Forholdsregler, for at ikke en eneste Fange eller Flygtnng vender sig til St. Petersborg eller til det sultende nordlige Omraade. Vi gør i Forvejen opmærksom paa, at Krigsfanger eller Flygtninge intet Brød faar der og er dømte til at dø af Sult. De skal kun henvises til de med Korn forsynede Guvernementer.

Rejsetilladelsen til Grænseomraadet.
Som meddelt, er der officielt udsendt Forklaringer til Bestemmelsen om Tilrejsetilladelsen til Byer nær ved den danske Grænse, og i disse hedder det, at Rejsetilladelsen ikke behøves for Personer, der bor i det afspærrede Grænseomraade, naar de vender tilbage til Distriktet, eller rejser fra det ene Sted i dette til det andet, eller for rejsende, som skal igennem dette (for Eksempel fra Haderslev til Skærbæk) eller til og fra Udlandet.

Reisende fra disse Grænsedistrikter, som kommer til Haderslev, fortæller imidlertid, at det tilsynsførende Mandskab forlanger, at Folk fra Grænsedistriktet skal have deres Pas paategnet af Amts- eller Kommuneforstanderen, for at det kan ses, at de bor i det Distrikt eller den By, som allerede staar paa deres Pas („Ausweis”). Hvem der rejser, bør altsaa sørge for at faa denne Paategning.

3 flygtede russiske Krigsfanger
blev forleden Morgen anholdte; de vilde aflægge et Besøg i Landmand Johansens Skur paa Bomgaarden ved Tønder; de overraskedes, flygtede og løb lige i Armene paa en Vagtmand, der anholdt dem.

Vejene er i denne Tid i en helt utrøstelig Forfatning,
især paa Grund af de store Roeleveringer, skrives der fra Sundved. Paa Grund af Snedriverne er de tilmed mange Steder idelig satte under Vand, som kun synker langsomt paa vor lerede Jordbund. En grundig Opgrøftning ved Siderne, saa Vejene [f]aar en lille Runding i Steden for som nu at være hul, vilde vistnok være den mest praktiske og billigste Fremgangsmade.

Tyveri i Hjemstedsmuseet. (S. Z.)
Fra Dybbølværelset i Hjemstedsmuseet i Sønderborg er der blevet stjaalet en Kikkert, som har tilhørt en tysk Løjtnant, Troschel, der i 1864 faldt ved Ragebøl. Man mener, at den skyldige bør søges blandt nogle Skoledrenge, der var til Stede om Eftermiddagen paa den Dag, da Museet blev aabnet.

Købstadsbørn Paa Landet.
Landraad Schønberg i Sønderborg opfordrer Landmændene i Sønderborg Kreds til igen i Aar at optage Børn fra Storbyerne i Sommermaanederne. Anmeldelser bedes sendte til Pastor Matthiesen i Guderup eller til de af ham udpegede Tillidsmænd (Præst, Lærere og Lærerinder) in[d]til 20. Februar.

Indbrudsttyvene
har igen været paa Spil i Varnæs. Hos Forpagter P. Mathiesen paa Kærgaard er Vognlæderet paa hans Vogn blevet stjaalet, og hos Hans Vollesen i Vrangkær er der Natten til Onsdag blevet stjaalet 16 Brød, en Del Æg og nogle Høns; paa sidstnævte Sted har Tyvene glemt en Mejsel.