Tag-arkiv: hjemsendelse

4. april 1919. H.C. Brodersens sidste dag i Aurillac krigsfangelejr. “Kun én Ting beskæftiger Tankerne og stemmer Sindet til Vemodighed…”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Saa  er  vi  da  klar  til at  sige  Farvel,  og  det  er  ikke  med  vemodige  Tanker,  vi  forlader  dette  Sted.  Tøjet  er  pakket,  og der  er  afleveret,  hvad  vi  ikke  maa  faa  med  os. 

Kun  én  Ting beskæftiger  Tankerne  og  stemmer  Sindet  til Vemodighed,  og det  er  dette,  at  2  Kammerater  ikke  skal med  hjem.  De  havde den  sidste  Nat  i  Kirken  været  saa  uheldige,  at  de  var  kommet  til at  støde  Madonna  med  samt  Jesusbarnet  ned  fra  deres  Stade,  og  Resultatet  heraf  var,  at  hele  Stadsen  laa  i mange  Stumper  paa  Gulvet. 

Nu  skulde  de  uheldige  afsone Straffen  for  deres Uforsigtighed. Bagved  Vinduerne  til  „Prisson”  ser  vi  deres  Ansigter,  medens  vi  gaar  omkring  og  venter  paa  at  blive  ført  til  Toget,  der  skal  bringe  os  et  Stykke Vej  hjemad.  Mon  ikke  de  kommer  med?

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

 

3. april 1919. H.C. Brodersen og de andre krigsfangere i Aurillac må endelig rejse “Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vi  er  kommet  tilbage  til Lejren  og  skal  hjem.  Hjem,  hvor dejligt  lyder  det  ikke.  Hjem  efter  næsten  5  Aars  Fraværelse. Hjem  til  Familien  og  hjem  til  Arbejde.  Nyttigt  Arbejde.

Vi ligger  i  en  Kirke,  hvor  der  vel  aldrig  før  har  hersket  et  saa muntert  Liv .  Fra  sit  ophøjede  Stade  ser  Madonna  næsten vemodigt  ned  over  den  urolige  Forsamling.  Men  vi  ænser det  ikke.  Alt  er  i  Opløsningens  Tegn.  Det  gaar  hjemad. 

I en  lille  Landsby  et  Stykke  udenfor  Myrat  modtog  vi  Meddelelse  om,  at  vi  skulde  til  Nordfrankrig  for  at  oprulle  Pigtraad.  Vi vidste  ikke,  hvad  vi  skulde  tro,  da  vi  blev  ladet  i Toget  efter  Aurillac,  men  da  der  undervejs  kom  flere  Arbejdshold  til,  der  vidste,  at  den  første  Transport  allerede var  afgaaet  de  sidste  Dage  i  Marts,  kendte  Jubelen  ingen Grænser.  Saa  var  det  dog  sandt.  Vi skulde  hjem.  Stearinlys oplyser  Kirken  fra  alle  Hjørner,  og  fra  alle  Sider  lyder  Sangen:  „Hjem,  Hjem,  mit  kære  Hjem,  thi  intet  Sted  paa  Jorden  er  skønt  som  du  mit  Hjem”.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

16. september 1918. H.C. Brodersen: “Der er blevet bevilliget 3 Dages Orlov, men jeg maa ingen faa.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. I 1918 var han underofficer i Regiment 186, 2. kompagni.

Folk  er  kede  af  Krigen.  Der  spores  revolutionære  Antydninger  alle  Vegne.  Vi Underofficerer,  der  næsten  hver  Aften kommer  sammen  i  en  Knejpe,  der  ligger  lige  overfor  Kasernen,  mærker  det  mere  og  mere.

Folk,  baade  civile  og  Militæret,  er  lige  som  mere  fri  i  Sproget,  og  der  stjæles,  handles, sjakres  og  hamstres  med  alt  mellem  Himmel  og  Jord.  Om Aftenen,  naar  der  ofte  er  fjendtlige  Flyvere  over  Byen,  gaar Folk  ikke  mere  frivillig  ned  i  de  Understande  og  Kældere, der  er  anvist  til deres  Beskyttelse.

De  er  lige  glade.  Vi  kan købe  lige  saa  mange  Levnedsmiddelkort,  som  vi  vil have,  og saaledes  købe  alt  det  Brød  vi  ønsker.  Naturligvis  er  de  falske,  men  Brødforsyningsbestemmelserne  bliver  paa  denne Maade  undermineret,  og  Myndighederne  kan  ikke  gardere sig  herimod.  For  gode  Ord  og  rigelige  Penge  kan  man  købe al  den  Mad, man  vil have,  uden  at  man  behøver  noget  Kort.

Selvfølgelig  er  alt  hamstret  eller  stjaalet.  —  Paany  er  en Transport  inddelt  til at  afgaa  til Felten,  og  denne  Gang  skal jeg  med.

Der  er  blevet  bevilliget  3 Dages  Orlov,  men  jeg  maa ingen  faa.  Det  var  jeg  ikke  tilfreds  med,  og  i  Morges  gik  jeg til  Hauptmann.

Flan  erklærede  dog,  at  han  ikke  havde  nogen Bestemmelsesret  over  Transporten,  da  Listerne  over  Mandskabet  var  afgaaet  til Bataillonsskrivestuen, og  hvis  jeg  vilde have  Orlov, maatte jeg henvende  mig dér. Det  gjorde  jeg,  men heller  ikke  her  havde  jeg  Held  med  mig.

Der  blev  af  Adjudanten  svaret,  at  der  i  Henhold  til  en  „Verfügung”  fra  9. Armékorps  i  Altona  ikke  maatte  sendes  Folk  paa  Orlov,  der skulde  ud  over  Linien  Tønder—Flensborg.  I  alle  Tilfælde skulde  der  en  særlig  Rejeetilladelse  til, og  den  havde  jeg  jo ikke.

Jeg  tilbød  at  betale  en  telegrafisk  Forespørgsel  til  Altona,  men  heller  ikke  dette  vilde  han  komme  ind paa  og  mente,  at  det  jo  heller  ikke  kunde  lønne  sig  at  rejse  den  lange Vej  for  blot  3  Dages  Orlov.

Jeg  fastholdt  dog  min  Beslutning  om  at  ville  hjem,  og  gik  til  Majoren. „Hvad  ønsker  De?”  spurgte  han,  da  jeg  var  kommet  indenfor.  Han  fik  at  vide,  hvad  Sagen  drejede  sig  om,  og  telefonerede  til  Bataillonsskrivestuen.

„Det  gaar  ikke,”  sagde han,  „og  De har  jo  ogsaa  faaet  at  vide hvorfor,  ikke  sandt?” Jeg  forsøgte  at  komme  med  Forestillinger om,  at  det  maaske  var  sidste  Gang,  jeg  kunde  faa  Lejlighed  til  at  hilse  paa Familien,  men  han  var  ubønhørlig. „Min  Søn,” sagde  han,  „vi  har  Krig .  Det  gaar  ikke!”

Jeg  stak  min  sidste  Trumf  ud.  „Hr.  Major,”  sagde  jeg, „jeg  kan  dog  rejse  til  Slesvig,  og  naar  jeg  derfra  telegraferer til  min  Hustru  om  at  komme  dertil,  behøver  jeg  ingen  Rejsetilladelse!” Han  saa  et  Øjeblik  paa  mig,  og  sagde  saa:  „Indforstaaet, gaa  til  Bataillonen  og  faa  Deres  Pas!”

Nu  sidder  jeg  i  Toget  mod  Hamburg,  og  et  Par  Underofficerer  i  Jægeruniform  har  opfordret  til  et  Parti  Skat. Tiden gaar  bedre,  mener  de,  og  jeg  er  indforstaaet.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

12. juli 1917 – Thyge Thygesen: “… sofort zurück”

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. Herfra blev han i slutningen af marts udkommanderet til at bevogte krigsfanger, men blev sendt hjem i slutningen af maj.

d. 12. Juli.

Den 21. Maj blev jeg sendt på Orlov “bis zur Entlassung.” Kom hjem den 23. O, hvor var det dog herligt hjemme, især nu da man er vant til dette kedelige Liv. Den 10. Juli kom der pludselig Telegramm: “Wegen Einstellung des Entlassungsverfahrens sofort zurück.” Jeg drog så hjemme fra om Morgenen d. 11. Kl. 7.43 fra Sommersted. Havde udmærket Forbindelse og var her i Eisleben Kl. 12 om Natten. Lidt Bøvl fik jeg, da de lod mig rejse på Telegrammet fra Sommersted og de så mellem Neumünster og Hamborg vilde smide mig ud hvis jeg ikke vilde betale. Det vilde jeg naturligvis ikke og de tog mig så med alligevel.

Den 12. om Morgenen meldte jeg mig an her. De har ikke ladet dem vide her fra Wittenberg at jeg blev entlassen, det havde de jo ingen Ret til der, da jeg kun var “Lånt” her fra. Nu bliver der nok ikke noget deraf. Men jeg må jo nu være meget taknemmelig for de 7 Uger. Kedelig er det jo, at det lige er til den travle Tid jeg måtte bort, men det spørger “de” jo ikke om. En Ansøgning havde jeg straks med, (om 4 Uger.) men jeg har ikke stor Tro nu mere. Jeg er nu bleven indklædt og har nu sendt mit Ceviltøj, som jeg jo måtte rejse herud i, tilbage. O, når mon jeg kan komme til at bære det igen – og for stedse?!! Nu i Herrens Navn!

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

 

7. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Gaardejer Jens Fogts Hustru i Sebbelev paa Als har ifølge ”Fl.A.” efter to Maaneders tung Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Jens Fogt blev godt 42 Aar og efterlader sig Enke og 3 Børn.

Mejerist Boj Bojesen, som før sin Indkaldelse var Undermejerist paa Ketting Mejeri, har ifølge ”Fl.A.” fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Død paa Lasaret.
Rudolf Schulz fra Haderslev er den 19. Februar afgaaet ved Døden paa et Lasaret ved Østfronten som Følge af sine Saar. Han efterlader sig Enke og et Barn.

Saarede.
Frederik Ravnsgaard fra Toftlund er ifølge ”Fl.A.” bleven saaret og kommen paa et Lasaret; han kæmpede i Rumænien.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Hansen fra Guderup paa Als, Falle Kjær fra Skrydtstrup og Gefrejter Hans Nissen fra Brundlund i Haderslev Kreds er let saarede.

Forfremmet.
Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsesgade Nr. 9 i Haderslev, der deltager i Krigen ved Sanitetsvæsenet, er ifølge ”Dv.” bleven udnævnt til Underofficer. For Tiden ligger han haardt saaret i et Lasaret.

Savnet.
Thomas Autzen fra Traasbøl, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste preussiske Tablsliste savnet.

I Fangenskab.
Landmaaler Dietrich Andersen, Søn af Rentier Andersen i Sønderborg, befandt sig ved Krigens Udbrud i Dar-es-Salaam i Tysk-Østafrika. Siden den Tid har hans Forældre indtil forleden værte uden Efterretning fra ham. Men nu er der ifølge ”S.Z.” ankommet et Kort fra ham, hvorpaa han meddeler, at han i sin Tid paa Grund af Sygdom maatte blive tilbage i Etappentjenesten i Sydøstafrika og er falden i Fangenskab. Nu er han efter en lange Rejse ankommen til Fangelejren La Pallica ved La Rochelle i Frankrig.

Den sidste preussiske Tabsliste melde, at Hans Nielsen fra Frørup, der før har været opført som savnet, ifølge privat Meddelelse er falden i Fangenskab.

Hjempermitteret.
Mejeribestyrer A. Gadeberg i Tyrstrup, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landstormmand og gjort Tjeneste mange forskellige Steder og ved mange forskellige Ting, er nu bleven hjempermitteret for atter at kunne overtage sin Stilling som Leder af det store Mejeri i Tyrstrup, der forøvrigt er Nordslesvigs største Andelsmejeri. Hans Stedfortræder under Fraværelsen, Mejerist Ludvig Hummelgaard fra Danmark, har – som forleden meddelt – faaet Plads som Bestyrer paa Mejlby Mejeri med Tiltrædelse 1. April.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Murer Konrad Randschau fra Sønderborg, der tjener som Underofficer ved et Infanteri-Regiment paa Østfronten, Arthur Dürfeld fra Sønderborg, der er Matros paa en Undervandsbaad, Landeværnsmand H. Læbel fra Haderslev, der er med i Kampene ved Somme, og Frederik Bjørnson, Søn af Nikolaj Bjørnson i Roager, der staar ved et Artilleri-Regiment paa Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
August Pankoke fra Nørre-Chaussé i Aabenraa er ifølge ”A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.

16. maj 1916. Grise, boghvede – og faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen

Grise og grisesøer.

Det slesvig-holstenske kvæghandelsforbunds bestyrelse har besluttet at ophæve det forbud, som udstedes den 22. april mod udførslen af grise og grisesøer fra forbundsdistriktet.

Hjemsendelse af krigsuduelige soldater.

Ifølge ”Armé-Veordnungsblatt” skal soldater, hvis krigsuduelighed med eller uden forsørgelse er fastslået, ikke holdes fast i tjenesten længere en ubetinget nødvendigt og hjemsendes så hurtigt som muligt.

Dyrkningen af boghvede

kommer som følge af krigen mere og mere i brug i hertugdømmerne. Allerede i fjor blev der tilsået et større areal en de nærmest foregående år, og i år bliver det endnu større.

Efterspørgslen efter boghvede har ifølge ”Hejmdal” i 1915-1916 været steget betydelig, og behovet har ikke kunnet dækkes.

Prisen for boghvede er steget meget stærkt. I fjor betaltes 62-80 mark pr. 200 pund mod en middelpris af 20 mark før krigen.

Død hjemme på orlov.

Bygmester Boe fra Toftlund, der har været hjemme på en 8 dages orlov og skulle have været afsted igen i lørdags, blev i fredags pludselig syg, så at lægen gav ordre til, at han skulle blive hjemme. I lørdags forværredes sygdommen, og hen på dagen afgik Boe ved døden. Han har i den sidste tid været med i kampene ved Verdun.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Arbejdsmand Peter Lorenzen i Oksbøl på Als er faldet i april måned. En bror til Lorenzen, der var marinesoldat, faldt for nogle måneder siden.

Gårdejer Christian Bonde på Broballe Mark ved Nordborg er død i russisk fangenskab. Han efterlader sig hustru og en lille datter.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Raben fra Hoptrup og Jørgen Hansen 2. fra Avnbøl er hårdt sårede, Peter Aalling fra Ris er såret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at følgende fra de tre nordligste amter, der tidligere har været meldt savnede, er i fangenskab: Daniel Otzen fra Moldrup, Tøge Tychsen fra Broager, Andreas Thuesen fra Sundsburg (?), Peter Hansen fra Skodsbøl, Christian Clausen fra Ulkebøl, Jak. Jørgen Hinrichsen 2. fra Haderslev, Jes Peter Jørgensen 1. fra Bolsballe, Jes Hansen Lind fra Agerskov, Jes Martin Jensen fra Gøtterup og Hans Maj fra Skovby.