3. april 1919. H.C. Brodersen og de andre krigsfangere i Aurillac må endelig rejse “Hjem efter næsten 5 Aars Fraværelse.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vi  er  kommet  tilbage  til Lejren  og  skal  hjem.  Hjem,  hvor dejligt  lyder  det  ikke.  Hjem  efter  næsten  5  Aars  Fraværelse. Hjem  til  Familien  og  hjem  til  Arbejde.  Nyttigt  Arbejde.

Vi ligger  i  en  Kirke,  hvor  der  vel  aldrig  før  har  hersket  et  saa muntert  Liv .  Fra  sit  ophøjede  Stade  ser  Madonna  næsten vemodigt  ned  over  den  urolige  Forsamling.  Men  vi  ænser det  ikke.  Alt  er  i  Opløsningens  Tegn.  Det  gaar  hjemad. 

I en  lille  Landsby  et  Stykke  udenfor  Myrat  modtog  vi  Meddelelse  om,  at  vi  skulde  til  Nordfrankrig  for  at  oprulle  Pigtraad.  Vi vidste  ikke,  hvad  vi  skulde  tro,  da  vi  blev  ladet  i Toget  efter  Aurillac,  men  da  der  undervejs  kom  flere  Arbejdshold  til,  der  vidste,  at  den  første  Transport  allerede var  afgaaet  de  sidste  Dage  i  Marts,  kendte  Jubelen  ingen Grænser.  Saa  var  det  dog  sandt.  Vi skulde  hjem.  Stearinlys oplyser  Kirken  fra  alle  Hjørner,  og  fra  alle  Sider  lyder  Sangen:  „Hjem,  Hjem,  mit  kære  Hjem,  thi  intet  Sted  paa  Jorden  er  skønt  som  du  mit  Hjem”.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *