13. april 1919. H.C. Brodersen ankommer i Odense. “Aldrig i vor vildeste Fantasi havde vi kunnet tænke os en Modtagelse, som der blev os til Del.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I  Gaar  Morges  ankom  vi  til  Odense.  Aldrig  i  vor  vildeste Fantasi  havde  vi  kunnet  tænke  os  en  Modtagelse,  som  der blev  os  til  Del.  Farten  igennem  Kanalen  er  uforglemmelig. Til  den  yderste  Mole  var  Folk  kommet  ud  for  at  hilse  paa os.  Fra  Husene  vajede  Dannebrog,  og  fra  en  skyfri  Himmel hilste  Solen  paa  os.

 „Syng,  Sønderjyder,  syng,”  blev  der raabt  fra  Stranden.  Vi  satte  ind  med  den  eneste  Sang,  vi syntes  kunde  passe  til  Øjeblikket,  og  som  vi mente  at  kunne udenad.  „Der  er  et  yndigt  Land,”  begyndte  det  fra  mange Struber. 

Men det  blev  vel nok  en  ynkelig  Sang.  Al den  overstrømmende  Glæde  over,  at  vi  kunde  føle  os  hjemme, overvældede  os  i  den  Grad,  at  Glædestaarerne  løb  ned  ad Kinderne,  hvorfra  vi  genert  søgte  at  fjerne  dem  med  Trøjeærmet. 

Men  da  endelig  Skibet  lagde  til  ved  Kajen,  og  Musikken,  Hurraraabene  og  Jubelen  fra  en  uendelig  Menneskemængde  bølgede  og  slog  sammen  om  os,  da  var  det forbi  med  al  Modstand.  Glædestaarerne  løb  i  stride  Strømme  ned  ad  de  indfaldne  Kinder,  og  vi  lod  dem  løbe.  I  den store  Gymnastiksal  modtog  vi  Indkvarteringssedlen  for  vort Kvarter  i  de  Dage,  Odense  By  festede  for  os. 

I  Gaar  Aftes var  vi til en  stor  Fest,  hvor  der  i  hjertelige  og  oprigtige  Ord blev  budt  os  „Velkommen  hjem”.  Jo,  vi  føler,  at  vi  er  hjemme. 

Vore  Venner,  Professor  Verrier  og  andre  var  kommet for  at  tage  imod  os,  og  der  lød  oprigtig  Tak  til ham  og  alle, i  der  havde  været  med  til at  udvirke,  at  vi  Sønderjyder  kunde komme  lykkeligt  hjem. 

Vi  har  sovet  i  en  rigtig  Seng,  og alene  det  er  en  Lykkefølelse,  der  ikke  lader  sig  beskrive. Dog,  i  Morgen  gaar  det  hjemad,  og  det  er  alligevel  det,  vi længes  mest  efter.

 Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *