Tag-arkiv: forfølgelse

22. marts 1916. Krigsinvalid kan ikke blive postbud: Han er dansksindet!

Asmus J. Asmussen fra Genner, deltog i krigen i Reserveinfanteriregiment 86. Han blev såret af en kugle i højre skulder 5. oktober 1914 under et stormangreb i nærheden af Amy, returnerede til fronten efter endt behandling, men blev såret igen den 28. april 1915, denne gang af en kugle i venstre skulder. Han blev opereret på lazarettet i Noyon, men armen kunne ikke længere bøjes.

I Januar 1916 maatte jeg søge hos Landraaden i Aabenraa for at komme hjem til min Svigerfaders Begravelse, og i de tre Dage, Orloven varede, havde jeg at melde mig hver Dag hos Majoren i Aabenraa. Lidt uforstaaeligt for en haardtsaaret Soldat, men saadan var det.

Saa bliver jeg skrevet g. v., og sammen med nogle andre kommer jeg til Landstormsdragonerne i Parchim i Meklenborg. Jeg skal lære at ride, med en stiv Arm, som jeg ikke kan løfte. Hjælpsomme Mennesker løfter mig op paa Hesten, men den gamle Vagtmester udbryder: „Wenn du noch reiten willst, hast du’n Vogel!“ Og da jeg  ikke havde en „Vogel“ , slap jeg for Ridningen og blev Postordonnans og kom senere ind paa Skrivestuen.

Da jeg gik herinde, kom den Tanke at søge ind til Postvæsenet. Og det gjorde jeg saa. Men der var lang Vej. inden jeg naaede saa vidt.

Først blev Eskadronen flyttet til Haderslev, og efter en 14 Dages Ridt blev jeg tildelt Husarerne i Parchim. De vilde absolut have mig op paa en Hest, og nu gik den samme Komedie om igen. Endelig kom der Besked, at jeg kunde begynde ved Postvæsenet, og det endda hjemme i Kliplev, og glad forlod jeg Kavalleriet.

Selvfølgelig troede jeg, at jeg straks kunde begynde, men den ene Dag gik med den anden, og stadig kom der ikke Besked om at komme i Gang. Jeg forstod ikke Grunden til alt dette, og skrev saa til Distriktskommandoen i Flensborg og spurgte, hvad Meningen var. Allerede Dagen efter fik jeg Ordre til at tage fat.

Forklaringen fik jeg først senere. Det var Amtsforstanderen, som var Ophavsmanden til dette, idet han holdt Haanden over et andet Postbud, som, saasnart jeg  overtog Bestillingen, skulde møde i Flensborg. Amtsforstanderen var samtidig Postekspeditør.

Saa gik der et Stykke Tid, hvor der ikke skete noget, men saa kom Amtsforstanderen, alias Postekspeditøren, en Dag ind til mig og forklarede mig med et lumsk Smil i Ansigtet, at jeg ikke kunde blive fast ansat. Nogen Grund nævnede han ikke. Dette var heller ikke nødvendigt, jeg vidste Besked: Jeg var ikke tysk. Hvor kunde jeg dog være tysk, min Fader var her fra Egnen og havde staaet ved Fredericia, og min Moder var Københavner.

Det var dog mærkeligt, sagde jeg til ham, jeg er kommen hjem fra Krigen som Invalid og med en Civilforsørgelsesattest, der berettiger til Ansættelse i Statens  Tjeneste, og saa kan jeg ikke blive ansat. Men vi faar se.

Saa skrev jeg selv en Ansøgning til Generalkommandoen i Altona og fik ogsaa kort efter Svar, hvori de forlangte indsendt en Attest paa, at jeg var uduelig til andet Arbejde. Det gjorde jeg saa med det ønskede Resultat, og Amtsforstanderen fik en lang Næse.

DSK-årbøger 1946

21. juli 1914. Udflugt til Dybbøl under politibevogtning

En indsender skriver under mærket “A.G.” til Flensborg Avis om Slog Herreds Ungdomsforenings udflugt til Dybbøl:

Under Politiopsyn

Den, der i Søndags kom til Dybbøl, kunne godt faa Indtrykket af, at han opholdt sig i et Land, der stod umiddelbart foran et Oprør. Paa Dybbøl fandtes i Søndags nemlig en hel Flok Gendarmer, og de havde travlt allerede fra Morgenstunden af.

Ved Titiden lykkedes det en Gendarm at overraske et større Hold Cyklister ved Bøffelkobbel, mens disse ganske ugenert stod og tog den bekendte Grav i Øjesyn. Det var saadan noget som 50 unge Mennesker, nærmest fra Slogs Herred, under Ledelse af Gaardejer Hans Brink fra Rørkær. Man sikrede sig Hr. Brinks Navn og opløste derefter Toget, idet Gendarmen kommanderede de unge frem i Hold paa fire, der saa med passende Afstande cyklede op til Dybbøl, hvor der var flere Gendarmer. 

Der maatte ikke tales paa Dybbøl, det vil sige, ingen Forklaring gives, og en af Gendarmerne fulgte samvittighedsfuldt Hans Brink. Men Indskrifterne har man dog ikke forbudt Folk at læse endnu, og Gravene, de danske Grave, er endnu ikke afspærrede, saa dem fik de unge Lov til at besøge, selvfølgelig under Politiopsyn.

Der kom, mens de unge gik omkring deroppe, en Del danske Turister, som saaledes fik en levende Illustration af, hvorledes deres Landsmænd har det under Fremmedherredømmet.

Da de unge cyklede ad Sønderborg til, mødte de en anden Flok Nordslesvigere, der ogsaa kunne glæde sig ved Politiets Bevågenhed. Et Hold danske Lystrejsende var der ogsaa i Søndags under Politiopsyn. De havde faaet Lov til at komme i Land, imod at de gav Løfte om ikke at besøge danske Forsamlingshuse, mens de var her.

(…)

Det vil blive husket, dette. Og dybest vil det brænde sig i de unges Bevidsthed, der selv tyste og tavse som vore Fædres Grave maatte besøge disse. De vil forstaa, om de ikke har forstaaet det før, at de hører til et erobret, et fredløst Folk, der end ikke paa deres Fædres Grave er uden for Kampens Larm og Bulder.

Og de vil forstaa, at vore Modstandere end ikke standser deres Fremfærd imod os over for de Følelser, der griber os paa de Steder, hvor vore Fædre hviler og sover den evige Søvn i den hjemlige Jord, der kun bliver os dobbelt kær under Fremmeherredømmets tunge Kaar.

“A.G.” er uden tvivl Andreas Grau, der selv stod for en lignende udflugt til Sankelmark og Dannevirke i maj 1914

1914-05-25 Dannevirke-tur

12. juli 1914. Danske turister i Nordslesvig udvises. Skarpe reaktioner i Danmark.

Flensborg Avis beretter om reaktionerne i Danmark på de seneste udvisninger af danske turister i Sønderjylland. Danske turister, der har indlogeret sig på det splinternye Sønderborghus i Sønderborg, har fået otte dage til at forlade Nordslesvig – dvs. de fire kredse Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Det står turisterne frit for at rejse længere sydpå.

Herom skriver danske aviser bl.a.:

“Politiken”:

“Meddelelsen om de preussiske Myndigheders Fremfærd over for danske Turister vil selvfølgelig vække betydelig Opsigt. Til hvert af de to største Forsamlingshuse i Nordslesvig – Folkehjem i Aabenraa og Sønderborghus i Sønderborg – er der knyttet et Gæstehjem. Det synes nu – efter de foreliggende Telegrammer at dømme – som om Myndighederne nu vil forsøge paa ved Trussel om Udvisning at berøve dem den Del af deres Gæster og saaledes tilføje dem et økonomisk Tab. Endnu mærkeligere er dog den Oplysning, at kongerigske Turister for Fremtiden kun maa opholde sig i otte Dage i de nordslesvigske Kredse. Paa Forhaand vægrer man sig ved at tro, at en saadan almindelig Bestemmelse skulle være truffet, og man maa unægtelig med Interesse afvente Oplysninger om, hvorfra et saadant Forbud er udgaaet, og om dets nærmere Karakter.”

“Kristeligt Dagblad”:

“Hvis det var den preussiske Statsregerings Hensigt at ophidse den danske Befolkning her i Kongeriget til Ubesindigheder, der kun ville blive Tyskland et Paaskud til at stille et Ultimatum, saa maa det vistnok siges, at den da maatte følge en lignende Fremgangsmaade som den, der har været praktiseret over for Danmark og dets fredelige Borgere siden sidste Sommer (…)

Man behøver blot at tænke sig den her optrukne Linje forlænget ved Hjælp af et Forbud mod, at danske Rejsende overhovedet staar af ved en nordslesvigsk Jernbanestation.

Og et Forbud mod, at en dansk Undersaat passerer Kongeaagrænsen til Fods, paa Cykel eller til Vogns.

Og et Forbud mod de danske Statsbaners Billetsalg mod at sælge Billetter til Stationer mellem Vamdrup og Flensborg eller Kiel.

Vi kan ikke se rettere, end at alt dette ligger i Forlængelse af den i Gaar optrukne Linje.

Imidlertid kan det vel næppe under de forhaandenværende europæiske Forhold antages, at Preussen tør paatage sig Ansvaret for en sådan ’Provokatør’-Virksomhed.” (…).

Spørgsmaalet bliver, om det nu ikke snart er paa Tide, at vi her i Danmark tog ved Lære af Begivenhederne sydpaa. Om det ikke snart ville være i Overensstemmelse med national Værdighed, hvis vi blandt andet blev en kende mindre imødekommende over for den tyske Turiststrøm her i Danmark.

Vi har aldrig hørt til dem, der med synderlig Begejstring saa vort Fædreland overrendt af turister. Og vi har endnu mndre været tilbøjelige til at anse det for en god national Egenskab at bejle til Tyskernes Gunst ved at simulere, at vi talte lige saa godt Tysk som Dansk her i København. Det er simpelthen heller ikke sandt – naturligvis.

Under alle omstændigheder: Er en dansk Turist Kontrabande inden for Tysklands Grænser, saa forekommer det os ganske vist paa Tide, at vi tager under Overvejelse, hvorledes vi kan bringe den Ligevægt og Jævnstillethed til Veje, som er nødvendig mellem de to Stater, der nyder den samme Selvstændigheds Ret.

For: Vi vil ikke drikke Dus med dem, der spytter i vort Krus.”

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – Ungdomsmøde 21 juni 1914 i gården. Landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager taler. Læg mærke til gendamen med notesblokken neden for talerstolen.

12. juli 1914. Udvisningerne: “Den der sår vind, skal høste storm!”

Flensborg Avis samler op på de seneste reaktioner på den nye tyske kurs i Nordslesvig med udvisninger fra danske statsborgere:

Tvangspolitikkens Bersærkergang – Opmærksomheden vækkes

Magthavernes Felttog mod de danske Undersaatter begynder allerede at vække Opmærksomhed. De fleste tyske blade indeholder Meddelelser derom.

Nogle af dem knytter bemærkninger dertil. “Berliner Tageblatt” skriver, at Køllerkursen i de sidste dage igen har hersket i Nordslesvig – “Neue Hamburger Zeitung”: Vi Tyskere frygter, lader det til, intet mere end den danske Tilflytning!” – “Flensburger Annoncenblatt”: “Tror man virkelig at opnaa om end kun det alleringeste med slige smaalige Forholdsregler?”

Dannevirke skrev i Fredags: “Vi har i de senere Aar fra Tid til anden haft et Tilbagefald til Køllerpolitikken. Nu synes man imidlertid ved de sidste Forholdsregler at ville overgaa denne. Det er tydeligt nok, at man netop nu paa Aarets travleste Tid har begyndt et almindeligt Felttog mod danske Undersaatter.

Hvor omfattende Forholdsreglerne er, kan endnu vanskeligt overses, mens dette skrives; derimod skal der ingen Spaadomsevne til at forudsige Følgerne: Sindene kommer i Bevægelse, Harmen over Tvangsregimentet øges, Modsætningen mellem dansk og tysk uddybes. Vore Modstandere vil sikkert lige så lidt faa Glæde af denne Krig mod skikkelige og uskyldige danske Arbejdstagere, som de havde Resultater at notere i Køllertiden.

Den, der saar Vind, skal høste Storm.”

 

11. juli 1914. Dagens udvisninger

I 1914 genoptog de preussiske myndigheder udvisninger af danske statsborgere som våben imod den danske bevægelse i Sønderjylland. Udvisninger af danske statsborgere havde tidligere kendetegnet den såkaldt “Köller-politik” i årene 1897-1903. Udvisningerne ramte navnlig tjenestefolk (karle, piger, svende og lærlinge), og de skete for at genere deres sønderjyske arbejdsgivere, som myndighederne ikke kunne udvise, fordi de var preussiske statsborgere. Flensborg Avis opsummerer den 11. juli de foregående dages udvisninger.

Dagens Bortvisninger

Forfølgelse mod de danske Undersåtter fortsættes med usvækket Kraft. Der skrives fra Hygum:

Gaardejer P.J. Petersens Karl af Bavngaard fik forleden Ordre til at møde hos Amtsforstanderen i Rødding. Amtsforstanderen meddelte ham, at han maatte forlade sin Plads inden otte Dage; i modsat Fald ville han blive udvist. Det stod ham imidlertid frit for at tage Ophold længere sydpaa, hvad Karlen dog betakker sig for. Han rejser atter til Kongeriget.

1914-07-11 Tønder Domhus 252-678
Udvisning af dansk arbejdskraft truer byggeriet af Tønder Domhus

Fra Tønder skrives i Gaar: I dag blev en Lærling fra København, som skulle tiltræde hos Jernkræmmer M.C. Christiansen, bortvist af Politiet. Det er ikke blide Ord, der falder fra de tyske Arbejdsgivere her i Byen. Det store Arbejde paa den nye Rets- og Fængselsbygning, som er forestående og kræver en Masse Arbejdskraft, truer med at blive forsinket. I saa Fald kan den preussiske Justitsforvaltning takke den preussiske Politiforvaltning derfor. Det er underlige Tilstande.

Ogsaa i Haderslev er der sket en hel Række Bortvisninger. En Karetmagersvend, Adler Gustavsen fra Malling, der var sysselsat hos vognfabrikant Haugaard, har faaet Ordre til at flytte syd paa eller tage tilbage til Kongeriget inden otte Dage. En Lærling, Gunder Christensen fra Øster Vraa i Vendsyssel, der var hos Købmand A. Thomsen, er det gaaet paa samme Maade. To Svende hos Stenhugger Steffen Møller i Sønder Otting, N.P. C. Petersen fra Fredericia og N. Jørgensen fra Bornholm, og en Svend A. Hansen fra København hos Stenhugger Petersen i Haderslev, er blevne bortviste. Endelig er Smedesvend Jakobsen fra Fakse, der var sysselsat hos Smedemester Gadeberg, bleven udvist.

“Det er meget betegnende”, skriver Dannevirke, “naar man paa Politiforvaltningen har sagt til en af de udviste, at der ikke forelå noget imod ham personlig. Det er nemlig Köllerpolitikkens gamle Program: Principalerne [arbejdsgiverne], der skal rammes, mens andre ventes at blive tæmmede. Imidlertid er de Arbejdsgivere, som det er gaaet ud over i Haderslev, netop for en stor Del meget stilfærdige og rolige Folk, som kun sjælden tager Del i Politik. Des mere er der Grund til at ryste paa Hovedet. Men det er formodentlig den nye storstilede og konsekvente Politik til den tyske Kulturs hævdelse, som er indledet paa denne opsigtsvækkende Maade.”

 

8. juli 1914. “Kun krystere lader sig kyse!”

Flensborg Avis’ ledende artikel i dag handler om formanden for Den tyske Forening, amtsdommer Hahns, tale i Sønderborg forleden. Lederen med overskriften “Skræmmeskud” forudser, at en ny, stærk undertrykkelsespolitik mod de danske sønderjyder er under opsejling.

Hvad Tvangsstyret angaar, da bider den sønderjyske Danskhed selvfølgelig Mærke i Tidens Fremtoninger. Men det er kun Krystere, der lader sig kyse. Vi ved af Erfaring, at der i Politik som i saa meget andet er en evig Bølgegang. Det skal gaa opad en Tid med Haan og Fornærmelser, med Tvang og med Tryk imod os; men der er Grænser for, hvad selv Preussere kan hitte paa, og naar Den tyske Forenings Universalmidler viser sig bestandig at have den modsatte Virkning, maa vel omsider nogle af de blinde blive seende.

Hovedsagen er, at vor Sags Skæbne raader vi selv over. Bevarer vi vor Ro, Sindigheden parret med Nidkærhed, Dygtigheden til at løfte nye Opgaver, husker vi, at Sammenhold giver Styrke, saa blinker vore Rækker ikke for Skræmmeskud og viger ikke for Vold.

 

4. juli 1914. Den tyske Forening: Sønderjyder agiterer som serbere

Flensburger Norddeutsche Zeitung refererer fra Den tyske Forening for det nordlige Slesvigs sommerhalvårsmøde lørdag den 4. juli på kurhuset i Sønderborg. Referatet er gengivet efter Flensborg Avis den 7.7. 1914.

Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.
Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.

Formanden, amtsdommer Hahn fra Nordborg, aflagde beretning og sagde bl.a. om de danske sønderjyder:

Med den alvorligste Bekymring maa fastslaas, at Modstanderne aabent arbejder hen til det nordlige Slesvigs Forening med Danmark, at en fræk Agitation ophidser Befolkningen til Kogepunktet, og at den forleder Ungdommen, som ikke selv kan dømme, ja Børn; ligeledes tvinger de loyale Indbyggere under et jammerligt Aag, at den skaber Forbitrelse og Had paa alle Livsomraader, ikke mindst for at hævde sig selv. Ikke mindre maa der ankes over, at chauvinistiske Kredse i det danske Nabofolk fremdeles drister sig til på utilladelig Maade at gribe ind i Nordgrænselandets indrepreussiske anliggender. Endnu stadig fanatiserer de danske Folkehøjskoler den nordslesvigske Ungdom, gør de taalte Demonstrationsture og Ophidsningstalere Nordslesvigerne forbitrede, forbereder Understøttelsen af dansk Folkeliv i Nordgrænselandet den haabede Overgang til Danmark, undergraver religiøse Indflydelser den slesvig-holstenske Landskirke. (…)

Denne farlige danske Agitation i Indlandet bæres og muliggøres ved Hjælpen fra det danske Folk. Derved, og ved den førhen skildrede grænseløse Ophidsning, er der i Nordgrænselandet opstaaet en Tilstand, som kommer nær op til den Aabne Opstand imod den lovlige Regering. Det ophobede Tændstof skaber Frygt for slemme Udskejelser, hvis ikke Makinationernes Ild slukkes. Erkendelsen af de uholdbare Tilstande i Nordgrænselandet, hvor tysk Sindelag er tvunget ned med Vold, Fædrelandskærligheden traadt under Fod, det tyske Borgerskab mishandles, har brudt sig Vej i vide tyske Kredse. (…)

 I det indre maa der gennemføres en stærk og følgestreng Politik for at tæmme det danske Overmod, skarp Indgriben paa rette og fremtrædende Sted maa lære, at preussisk Magt er fast grundet i Landet, maa vise Myndighederne, at Styrets Tøjle ikke slæber. (…)

Stillingen i Nordslesvig kræver bydende ét: Hertil og ikke videre. Hvor nationalistisk Koghede fører hen, viser Begivenhederne i Rigslandet, viser i værste Form de sørgelige Begivenheder i Bosnien, Snigmordet på det østerrigske Tronfølgerpar, som er bukket under for serbisk Propaganda, der er blevet næret i Udlandet. Derved er Serbere og andre Slaver hadfyldte tyskerfjender. Protestagitationens Venner og Læremestre!”