Tag-arkiv: Sarajevo

11. juli 1914. Modersmaalet: Tyskland beskylder Serbien for at ophidse til snigmord!

Haderslev-avisen Modersmaalet beretter om stemningen i Tyskland:

Tyskerne og Attentatet i Bosniens Hovedstad

Hos ingen andre har det forkastelige Mord i Serajevo Søndagen den 28. Juni paa det østerrigske Tronfølgerpar vakt saa stor Harme som hos Tyskerne, ikke fordi de finder et Fyrstemord mere afskyeligt end andre Folk, men fordi de frygter for Tyskhedens bitreste og mægtigste Modstander – Slavismen, og det er jo især blandt de hidtil af Tyskerne i Østerrig og Ungarn saa haardt undertrykte Serbere, at Haabet om og Virksomheden for et Storserbien, bestaaende af alle sydslaviske Folk med Tilslutning til et mægtigt Rige for Nordslaverne under Ruslands Førerskab, næres og drives, siden Serbernes Sejre over deres gamle Dødsfjende Tyrkiet.    

Hvor vidt Tyskernes Uvilje – for ikke at sige Had – til Serberne gaar, fremgaar bl.a. af, at et anset tysk Blad taler om ”Europas Sammenhold mod den storserbiske Propaganda”. I denne Artikel hedder det bl. andet: ”Ikke alene Østrig-Ungarn, ikke alene Tyskland, men hele Europa, enten det er monarkisk eller republikansk Sindet, det være germansk, romansk eller slavisk, maa have berettiget Interesse af at vide, om der i dets berygtede politiske Uvejrshjørne virkelig findes et Statsliv, som ikke alene forøver Mord paa sine egne Statsoverhoveder, men ogsaa lader sine Mordvaaben rette mod andre Staters Fyrster.”

Man ser at Serbiens Regering beskyldes for at tillade ja ophidse til Snigmord paa fremmede Fyrster.

Samme tyske Blad meddeler, at det politiske Politi i Berlin, ved Husundersøgelser ved serbiske Studenter i Berlin og Charlottenborg i Onsdags har faaet Mistanken begrundet om, at der findes en storserbisk Agitationskomite, der staar i nær Forbindelse med den serbiske ”Omladine” i Belgrad samt flere serbiske Studenterkomiteer i Wien, Agram, Leipzig og München.

Tyskerne ser, som bekendt, Spioner og Højforræderi i alt, naar det ikke tjener til at forherlige Tyskheden og fremme tyskernes Interesser; naar Serbien ville holde sig til Tyskland i Stedet for til Rusland, vilde mange af de Tyskere, som nu ikke veed alt det Onde, de vil udsprede om Serbien, synge Serbiens Ros i de højeste Toner.

                                                                                     

 

9. juli 1914. Kejsere og statsmænd på sommerferie: et godt tegn for freden?

Haderslev-avisen Modersmaalet om den tilspidsede situation i Europa.

Fred eller Krig?

Efter Mordet paa det østerrigske Tronfølgerpar i Serajevo den 28. Juni er Forholdet mellem det store Østerrig-Ungarn og det lille Serbien, som i Forvejen har været dårligt i en Aarrække, tilspidset sig stærkt. I et østerrig-ungarnsk Ministermøde i Tirsdags drøftedes, hvilke Forholdsregler der skulde tages over for den serbiske Befolkning i Bosnien og Herzegovina samt over for Kongeriget Serbien, hvis Blade fører et meget udæskende Sprog.

Man ved ikke, hvilke Bestemmelser Regeringen har taget; men det hedder, at i alle Ministres Fremstilling af Forholdene udtaltes Østerrig-Ungarns Fredskærlighed. Fra anden Side betones ligeledes, at der for Tiden ingen Fare maa være for Krigen, da Kejser Wilhelm er rejst til Norge, og Kejser Franz Josef igen er rejst til Badestedet Ischl. Ogsaa flere ledende Statsmænd har taget Sommerferie, hvilket tydes som et Tegn paa, at der ingen snarlig Fare er for krigeriske Begivenheder, dersom der da ikke indtræder uforudsete overraskende Begivenheder paa Storpolitikkens Omraade.

Frankrigs Førsteminister om Frankrigs Udenrigspolitik.

I det franske Deputeretkammers Møde i Tirsdags, da Bevillingen om 400,000 Francs til Præsident Poincarés Rejse til Rusland, Sverige, Danmark og Norge vedtoges med 428 Stemmer mod 106 Stemmer, udtalte Første- og Udenrigsminister Viviani over for Socialdemokraten Jaurés’s Kritik af Frankrigs Forbund og Venskab med andre Magter bl. andet:

Europas Historie har lært os, at Venskabet med England svarer til Følelserne i Befolkningen i begge Lande og til deres Tarv. Ingen Sinde har Venskabsforbundets Virksomhed vist sig stærkere end i Løbet af de to sidste Aar. Takket være det fransk-russiske Forbund har vi været i Stand til at forebygge Vanskeligheder, og selv om saadanne er indtraadte, har vi kunnet forhindre disses videre Skarphed…..

 

9. juli 1914. Analyse: Går Østrig-Ungarn i opløsning?

Flensborg Avis’ udenrigspolitiske artikel handler i dag om attentatets betydning for Østrigs fremtid.

(…) Rundtom har man spurgt i denne Tid, hvilken Indflydelse Mordet i Sarajevo kunne faa paa Donaumonarkiets Fremtid. Dette er saa broget sammensat, og dets forskellige Bestanddele har vist sig saa splidagtige, at man ofte har hørt den Spaadom, at en Katastrofe vil indtræde, naar Kejser Franz Josef lukker sine Øjne; kun den gamle Kejser, der har regeret i 65 Aar, og hvem man ikke vil bedrøve, holder Riget sammen.

Tronfølgeren, Ærkehertug Franz Ferdinand, var imidlertid en viljekraftig mand, og selv om han ikke var særlig afholdt, begyndte mange at tro, at han ville være i stand til at forhindre en Splittelse. Og nu har, hedder det i en Artikel fra Wien i Kölnische Zeitung, den unge Snigmorders Kugle brat tilintetgjort disse Forhaabninger:

“Sandelig, de storserbiske Sammensvorne har valgt deres Maal godt. (…) De har med Tronfølgeren Franz Ferdinand ikke alene ryddet den mest afgjorte Modstander af deres storserbiske Planer af Vejen, men også den Mand, der efter alt at dømme havde Mod og Kraft til at organisere det gamle Donaurige paa ny og dermed befri det for de Kriser, er nu i stigende Grad hindrer det i at udfolde sin indre Kraft og gøre den gældende udadtil.”

8. juli 1914. Serbisk avis: Østrigske politiundersøgere vil blive modtaget med bajonetspidser!

Haderslev-avisen Modersmaalet beretter om stemningen i Beograd:

Efter Fyrstemordet i Bosnien

Til det østerrigske officiøse ”Kongelig Kejserlig Telegraphen-Correspondenz-Bureau” telegraferes fra Belgrad:

Ifølge Bladet ”Mali” har Politiet foretaget Efterforskninger efter Friskarehøvdingen Biganovitch, der mistænkes for at staa i Forbindelse med Attentatet i Serajevo. Det serbiske Politi har hidtil ikke kunnet finde hans spor, men fortsætter sine Efterforskninger.

Bladet ”Odjek” bringer et Rygte om, at den serbiske Regering skal være gaaet ind på, at lade en østerrigsk Politikommissær fortsætte Undersøgelserne på serbisk Grund vedrørende Attentatet. Bladet erklærer imidlertid, at det ikke kan tro paa, at Belgrad skulle opleve den Skam og Skændsel at blive underordnet en østerrigsk Politikommissær.

Bladet ”Balkan” erklærer dette Rygte for saa meget taabeligere, som netop Østerrig-Ungarn burde stilles under international Kontrol for Forfølgelse af Uskyldige. For østerrigske Embedsmænd og Soldater gives der kun een Modtagelse i Serbien: Bajonetspidserne.

Den sydslaviske Ungdomsforening i Belgrad har paa et Møde den 2. Juli vedtaget en Resolution, hvori der udtales en skarp Fordømmelse af de Udskejelser, som den vildledte Befolkning i Anledingen af Attentatet i Serajevo har gjort sig skyldig i mod den uskyldige serbisk-kroatiske Befolkning. Endvidere udtales der over for hele kulturverdenen en Protest mod, at de østerrigske Myndigheder har billiget og understøttet Folkemassernes Vandalisme. Resolutionen har været offentliggjort i alle Blade i Belgrad undtagen Regeringsbladet ”Samuprava”.

7. juli 1914. Attentatet i Sarajevo: Står serbisk efterretningstjeneste bag?

Politisk Rundskue den 7. juli 1914

Sammensværgelsen mod den østerrigske Tronfølger

Som meddelt efter Blade i Wien, bl.a. ”Allgemeine Zeitung” skal det under Vidneforhørene i Sarajevo være fastslaaet, at den serbiske Major Prelitchevitch er den egentlige Ophavsmand til Mordet paa den østerrigske Tronfølger og hans Hustru. Over for denne Beskyldning erklærer den serbiske Major sig imidlertid, at han ikke har staaet i nogen som helst Forbindelse med Morderne og ikke har haft det ringeste med Attentatet at gøre…

Stemningen i Frankrig over for Østerrig

Den franske Presse, der hidtil har udtalt sig overordentlig sympatetisk over for Østerrig, begynder nu at protestere kraftigt imod Østerrigs Forsøg paa at gøre Serbien ansvarlig for Attentatet. De ledende Blade i Paris erklærer, at Attentatet kommer Serbien overordentlig ubelejligt, da det for det første sætter det nuværende gode Forhold mellem Serbien og Vatikanet i Fare og for det andet kan sprænge Forhandlingerne mellem Serbien og Østerrig angaaende Orientbanen. De betegner Myrderierne i Agram og Sarajevo som uværdige for civiliserede Nationer og protesterer imod den stridbare Tone, ”Reichspost” i Wien anslaar. Franskmændene har som bekendt, Pengeinteresser i Østerland.

3. juli 1914. “Revolverskuddene i Sarajevo har muligvis reddet Liv og Helbred for Titusinder eller Hundredetusinder”

Flensborg Avis, den førende danske avis i Sønderjylland, analyserer verdenssituationen på baggrund af den internationale presse:

Verdens Gang

Den i Gaar meddelte Efterretning om, at Myndighederne i Wien vil henvende sig til Serbien for at faa Undersøgelser foretaget der, har vakt nogen Forundring. Ikke selve Anmodningen; man mener, at den serbiske Regering uden videre vil gaa ind herpaa. Men Sagen er bleven meddelt i en Form, der, som et tysk Blad siger, maa virke alarmerende. Den østerrigske Udenrigsminister har taget sin Beslutning efter en forudgaaende Raadslagning med Rigskrigsministeren og Generalstabschefen. “Dette kunne betyde: Der skal straks erklæres Krig, hvis ikke Serbien giver et tilfredsstillende Svar.”

Hvis Østerrig ikke, som Studenterne i Wien forlangte forleden Dag, vil føre en Hævnkrig mod Serbien, tør det dog nok antages, at Fyrstemordet i Bosnien ikke vil have mere Blodsudgydelse til Følge. Mange har endog ment, at med Ærkehertug Franz Ferdinands Bortgang er faren for en Krig i Almindelighed bleven mindre; Revolverskuddene i Sarajevo har muligvis reddet Liv og Helbred for Titusinder eller Hundredetusinder.

3. juli 1914. Modersmaalet: Står Rusland bag mordet?

Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.

Politisk Rundskue den 3. juli 1914

Det tyske riges gæld

Enkelte tyske Blade er glade ved eller rettere misfornøjede med, at det tyske Riges og Forbundstaternes Gæld ved Begyndelsen af aaret 1913 ”lykkeligvis” er overskreden de 20 Milliarder. …

…Derimod har Preussen, hvortil vor Landsdel er saa ”heldig” at høre, en Statsgæld paa 9,266,769,100 Mark..

 Stod Rusland bagved?

…blandt de Bemærkninger, med hvilke Verdenspressen har ledsaget Beretningen om det østerrigske Tronfølgerpars Mord, staar det engelske Regeringsblad ”Daily Chronicles” som enestaaende og overraskende. I et Nummer af det engelske Blad hedder det i en ledende Artikel, at Tronfølgeren var hovedfiguren i den anti-russiske Politik paa Balkan, og da han tillige var en meget ivrig Forkæmper for en stærk østerrig-ungarsk Militærpolitik, var han en meget alvorlig Hindring for Ruslands Fremtidsplaner paa Balkan. Bladet gør derefter opmærksom paa, at næsten enhver, der har staaet imod Ruslands Balkanpolitik, er bleven ryddet af Vejen af Snigmordere. ”Daily Chronicle” nævner den serbiske Kong Alexander samt den bulgarske Statsmand Stambuloff…

Østerrig og Serbien

Fra det østerrigske Udenrigsministerium foreligger en Udtalelse om de politiske Virkninger af Mordet i Serajevo. Det fremhæves heri, at der ikke vil blive foretaget nogen øjeblikkelig Forandring i Østerrig-Ungarns poltik over for Serbien; men allerede nu kan det med Vished siges, at de ortodoks-radikale serbiske Kredse har anstiftet Attentatet. Derefter hedder det: Østerrig har alt for længe vist for stort Taalmod over for den serbiske Bevægelse. Nu er dette Taalmod forbi. Vi kan ikke finde os i, at denne Bevægelse, om hvis Oprindelse og Omfang vi er nøje underrettede, støttes af Regeringen i Belgrad….

2. juli 1914. Modersmaalet: “De grufulde fyrstemord i Bosnien.”

Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.

Politisk Rundskue den 2. juli 1914

Det grufulde Fyrstemord i Bosniens hovedstad i Søndags har sat Diplomatiet og den ledende politiske Presse i Bevægelse.

Fra Berlin telegraferes…at man i tyske kredse særlig føler sig berørt af de gentagne Attentater i Sarajevo, fordi de viser, at der bestaar et udbredt komplot, hvilket spaar alvorlige indre vanskeligheder for Østerrig. Mere end nogen Sinde maa nu Tyskland være betænkt på at forøge sine kræfter over for Slavedømmet….

Om den ny østerrig-ungarske Tronfølger, Ærkehertug Karl Franz Josef udtaler alle franske Blade sig i højeste Grad rosende. Ærkehertugen er meget afholdt i Frankrig, blandt andet takket være sin Hustru, en Prinsesse af Huset Bourbon-Parma.

28. juni 1914. Den tyske sejrsfest på Dybbøl 1914

I 1914 var der gået 50 år siden krigen i 1864. For Det tyske Kejserrige var Dybbøl-jubilæet en anledning til at mindes den glorværdige sejr 50 år tidligere, fejre Tysklands samling og glæde sig over landets nuværende status som dominerende stormagt i Europa. Det var også en anledning til at vise, at den gamle slesvig-holstenske drøm om et selvstændigt hertugdømme var veget til fordel for en fælles, preussisk og tysk nationalfølelse. Endelig var det naturligvis en anledning til at fastslå, at landet var tysk – og ville vedblive at være det.

Festlighederne var blevet indledt på stormdagen den 18. april, men jubilæumsåret kulminerede denne weekend med tre dages festligheder fra den 27. til den 29. juni 1914, omkring årsdagen for overgangen til Als, der cementerede Preussens sejr i krigen i 1864.

Krigen mod Danmark i 1864 var den første af tre krige, der havde ført til Tysklands samling i 1870/71. Tyskland havde ikke været i krig siden – 43 års fred var det foreløbig blevet til. Kejser Wilhelm II, der indtog tronen i 1888, havde i 1913 fejret sit 25-års regeringsjubilæum som ”fredskejseren.”

Kejser Wilhelm II selv kunne desværre ikke være til stede på Dybbøl. Men det Hohenzollerske hus var til stede i skikkelse af kejserens bror, prins Heinrich. Han havde i en tale i Sønderborg tre år tidligere forsikret, at hvad den tyske ørn én gang havde slået sin klo i, dét slap den aldrig nogen sinde igen.

1914-06-28 Prinz Heinrich i Sønderborg
Prins Heinrich i Sønderborg 1914 (Museum Sønderjylland)

I sin tale til veteranerne på Dybbøl sagde prins Heinrich bl.a. : ”Dagen i dag skal ikke blot være en mindedag, men den skal tale til os om, at det, som De har skabt ved Deres uegennyttige hengivelse, Deres opofrelse og deres dødsmod, skal vi fastholde, og jeg håber, at i fremtiden vil tysk ånd og tysk væsen trænge igennem til vort nordgrænselands grænse.”

Men kort efter prins Heinrichs tale kom et ekspresbud og stak ham et telegram i hånden. Det meddelte, at det østrig-ungarske tronfølgerpar netop var blevet skudt i Sarajevo. Festlighederne blev afkortet og de højtstående personer brød op og hastede til Berlin.

En film om jubilæumsfestlighederne kan ses her: