Tag-arkiv: hjemmefronten

15. april 1915. Faldne, sårede, fangne – og hjemme på orlov

Senest ændret den 20. maj 2018 9:41

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Syd for grænsen under krigen

Faldne, sårede og fangne

Søren Møller fra Felsted er død af sine sår på et Feltlazaret. Han blev næppe 21 år gammel.

Hans Flintholm, søn af Agent Flintholm i Bolderslev, er falden i begyndelsen af marts måned. Han var med som frivillig. En Sørgegudstjeneste holdtes onsdag i Bjolderup kirke.

Postassistent August Reimers, der indtil krigens udbrud var ansat på postkontoret i Aabenraa, er falden den 6 April. Han har været med i krigen lige fra begyndelsen af og havde fået jernkorset. Kort tid efter at havde fået denne udmærkelse, blev han ramt i ryggen af en kugle, der også sårede lungerne. Da han var bleven rask igen, kom han med i Garde-forstærkningstropperne og for en månedstid siden blev han løjtnant i Reserven. Han var med ved de forbitrede kampe, som har stået i den senere tid, og faldt under disse. Reimers var fra Nørreditmarsken.

– Røgter Willy Prahl fra Avnbøl er Falden krigen.

– Ferdinand Jansen fra Augustenborg, Chr. Johansen fra Fjelby og Eskild Christensen fra Fjelby er sårede.

Hans Lammers fra Buskmose er ifølge en af de sidste tabslister død den 16 marts på et feltlazaret. Han var hårdt såret.

– Jakob Schmidt og Hustru i Flensborg modtog forleden meddelelse om deres 21 årige søn Henrik var falden anden påskedag.

– Underofficer Callsen fra Undevad Mølle er bleven let såret under kampene i slutningen af marts måned.

–  Johan Simonsen fra Vollerup er ifølge en af de sidste tabslister bleven hårdt såret under kampene fra 11. til 30. marts

– Mejerist H. Johansen fra Raved er død af Lungebetændelse. Han har siden krigens begyndelse ligget i skyttegravene ved Toul.

Hjemme på Orlov

Gårdejer Andreas C. Lunn i Fol, der er med i krigen som Reservist, kom anden påskedag hjem på en 3 ugers orlov for at lede forårsarbejdet på sin gård, der er en af de største i Fol sogn.

– Gårdejer Mathias Mygin i Østerlindet, Der siden efteråret har deltaget i krigen på den østlig front som landeværnsmand og var med i det store slag i Masuren i februar måned, kom lørdag aften hjem på orlov for at være med ved forårsarbejde på sin gård.

– Jep. Nissen fra Hovslund Station er kommen hjem på en 14. dages orlov.

– Gårdejer Johan Nissen, Horsbyg der har ligget i Elsass, er kommen hjem på orlov til 1 maj for at led Forårsarbejdet på sin gård.

– Postbud Frellesen fra Broager, der i efteråret var med i Rusland, har fået 3 måneders Orlov som følge af Rheumatisme og er vendt hjem.

Graven i det Fjerne.

Enke Mette Marie Nielsen på Løjtertoft i Nordborg modtog forleden et brev fra sin søn, skræddemester Christian Nielsen i Egen, der kom Gefreiter deltager i krigen. Han fortæller ifølge “Flensborg Avis” sin moder, at han forleden gik rundt på en kirkegård i nærheden og blandt gravene traf han en, på hvilken der var rejst et kors med indskriften:

Hans Sandvej fra Holm ved Nordborg. Dette minde satte din ven Peter Nielsen Nordborg”.
På graven lå tillige en smuk krans sendt af den afdødes moder og søster.

Havrens aflevering

Landråden i Haderslev Bekendtgør: “Herved anmoder jeg alle havrejere samt kommuneforstandere om at aflevere de til rådighed stående havremængder til “Proviantamt Altona, Güterabfertigungsstelle Altona”, så vidt muligt i hele vognladninger. Ved afsendelsen af hver levering skal der gives mig en kort meddelelse om den afsendte mængde. De nødvendige formularer (militærfragtbreve, sækkebestillingskort, regningsformularer) fås på landrådskontoret.

14. april 1915. Krigsfangerne i Nordslesvig: “Befolkningen vil gerne lade fangerne spise sig mætte.”

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Nye indkaldelser i går

I går er der fra egnene i Nordslesvig afgået en mængde indkaldte landstormsmænd indtil 34 års alderen til Flensborg, hvor de skal møde i dag. Også en del, der var hjemme på Orlov og ankom for få dage siden, har fået ordre til at møde.

Krigsfangerne og Levnedsmidlerne

Fra Fangelejrene, hvor der jo i det hele ikke leves særlig rigeligt og hvor der adskillige steder endog leves på yderst sløj krigskost, udgår der efterhånden flere fanger til arbejde hos landbefolkningen. Hjælpen er billig- der er kun kosten og nogle så Penning pr. mand – men arbejdet er også ofte til dels sløvede af lang tids uvirksomhed, dels sløje og udmatted af manglende på Ernæring. De er gennemgående villige nok til at arbejde og glade ved at få nogen afveksling i livet i fangelejerne.

Men allermest glade ved at komme ud er de dog, fordi de derved får Lejlighed til at spise sig mæt. Befolkningen vil gerne lade fangerne spise sig mætte, med efter den lange tidsmagre kost tager de i glæden over kunne så solid og god mad ofte så stærkt til sig af retterne, at de forspiser sig, bliver syge og må på lazarettet. Befolkningen søger derfor nu at holde lidt igen, for at gøre overgangen til solidere kost uskadelig.

9. april 1915. Et halshugget kongepar og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for et være den danske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Af Nicolai Flyman

Syd for grænsen under krigen

Russiske fanger

Påskelørdag ankom ifølge “Flensborg Avis” til Møgeltønder sogn et halvt hundrede russiske fanger, der som landarbejdere fordeltes blandet bønder i sognet. Kun ganske enkelte af fangerne kan lidt tysk, og forståelsen formidles ved tegn; men det lader til, at fangerne har hurtigt nemme over for god mad og venlighed.

I lørdags ankom ifølge “Flensborg Avis” nogle afdelninger russiske krigsfanger til Læk. De får sysselsættelse de omliggende landsbyer.

En afdeling på omtrent 50 fanger er en af de sidste dage kommen til gården Holm ved Kliplev, hvor de skal arbejde på mosen.

Udmærkelser

Underveterinær R. Johansen, en søn af Johs. Johansens enke fra Bovrup, har ifølge “Hejmdal” fået Jernkorset. Han er med på Vestfronten. Jernkorset af første og anden klasse er blevet tildelt skovrider Rickert af Arnum, der er stabssergent ved 18. reserve jægerbataillon og for tiden ligger hårdt såret hjemme. Den nævnte jægerbataillon har ifølge “Schleswigsche Grenzpost” fået tildelt en række udmærkelser; den har allerede i oktober og november i fjor udmærket sig særlig ved Yserkannalen og i 4 måneder har den næsten uafbrudt kæmpet i forreste række i skyttegraven.

Købmand P. Thuesen af Kliplev har efter forlydende fået tildelt jernkorset.

En søn af agent B.B. Petersen i Storegade i Haderslev, Peter Petersen, er ifølge “Dannevirke” den 22. Marts bleven udnævnt til løjtnant. Han har fra første færd deltaget som frivillig og i førstningen som Menig.

Faldne, sårede og fangne – efter sønderjyske Blade

Landmand Peter Hansen Tiedemann fra Øster Løgum er død efter at have ligget på lazaret i fem måneder. Han blev såret i efteråret. Før sin afsendelse til fronten lå han i nogen tid i Flensborg og siden i lejren ved Locksted. I felten var han bl.a. med ved Antwerpens belejring og fald. Tiedemann var 25 år gammel.

Skærtorsdag modtog aftægtsmand Boisen Iversen i Hjordkær meddelelse om, at hans søn, Peter, der allerede i længere tid havde været savnet, var falden. Ligeledes meddeltes det gæstgiver Hansen på Banegården Dersteds, at hans sidst indkalde søn, der var bager og først for fjorten dage siden var kommen til fronten, var falden.

Arbejdsmand Rasmus Christensens kone i Skodsbøl har i følge “S.Ztg.” fra kompagniføreren ved den afdeling hendes mand står ved, modtaget meddelelse om, at Christensen den 23. December i fjor er bleven hårdt såret og derpå er død på forbindingstedet.

H. Schmidt og Hustru i Nørre Abild ved Tønder har mistet deres eneste søn, som den 15 marts blev dødeligt såret. Han døde samme dag.

Landbolsmand Christian Lorenzen i Skodsbøl har ifølge ” S. Ztg.” modtaget efterretning om, at hans søn savnes siden en fægtning i midten af denne måned.

Jul. Hinrichsen og hustru i Barsbøl ved Skærbæk har i de sidste påskedage gjort den lande rejse til Frankfurt for at besøge deres hårdt sårede søn, som ligger op Lazaret der. Schmidt fik gratis rejse med toget både for sig og hustru.

Musketer Sønke Torp af Brarup er død af sine sår. Han havde siden krigens begyndelse stået ved østfronten.

Fangelejren i Døstrup
I nærheden af Døstrup er der en fangelejr på 12 mand, alle er russere. I fritiden laver fangerne små fugle af træ, som de så sælger til de mange nysgerrige som kommer for at se fangelejren. Især i påskedagene har de ifølge “Hejmdal” gjort god forretning med at sælge Fuglene, og deres Øjne strålede af glæde, når folk købte af dem.

Brevkortet, der blev beklippet.
En ung pige fra Kerteminde sendte ifølge “Fyns Tidende” forleden et lykønskningskort til Als i anledning af, at en søn af hendes herboende svigerforældre skulde konfirmeres. Da den unge Pige vidste, at hendes svigerforældre længe havde ønsket et billede af kongen og dronningen af Danmark, købte hun et billede af kongeparret og klæbede det på brevkortet. Kortet som også til sit bestemmelsested på Als, men stor blev forbavselsen, da man så, at kongens og dronningens hoveder var klippet af.

8. april 1915. Fangelejren i Bajstrup: Suppe af runkelroer

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under Krigen
Redaktør Thomsen ved ,Hejmdal“ blev — skønt han er ældre end mange andre og aldrig har faaet nogen militær Uddannelse — ind­kaldt henved Midten af Marts Maaned og sendt til Østprøjsen, hvor han for Tiden undergaar en 6 Ugers Uddan­nelse i Kønigsberg.

Fra Fangelejren ved Bajstrup
Det meddeles os, at der før Paaske har været en Inspektionshavende i Lejren ved Tinglev, ved hvilken Lej­lighed han — hvad der er glædeligt at høre, navnlig dersom Inspektionen fin­der Sted jævnlig — kasserede en Del Rationer Mad og lod lave nye i Stedet for, vistnok Suppe.

Nu begynder det forøvrigt at knibe med Anvendelsen af Kaalrabi, og man gaar mere og mere over til Anvendelse af Runkelroer, der jo desværre ikke er behagelige paa denne Aarstid og ialt fald ikke er tilnærmelsesvis så nærende.

6a41-061 Krigsfangelejren i Bajstrup_3
Krigsfangelejren i Bajstrup

 

7. april 1915. Krigsfangelejrene: “Løgn fra ende til anden.”

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Løgn fra ende til anden

Den stedfortrædende generalkommando i Altona har haft den frimodighed at anmode nordslesvigske blade om at optage følgende:

I den dansk Tyskfjendtlige presse findes under overskriften Krigsfangerne i Tyskland lider hungersnød en artikel, der skildrer Formentlige tilstande, samt anbringelsen og forplejningen af Fangerne i barakkerne i Tinglev.

Disse meddelelser er, som også redaktionen af bladet ”Humburger Echo” af 1. April meget rigtig bemærker, en notits, der bærer løgnens mærke på sig.

Angivelserne er faktisk løgn fra ende til anden.”

For så vidt dette med så megen tysk kultur affattede Dementi skulde sigte til den af os givne beretning om forholdene i lejren ved Bajstrup, der ligger nær ved Tinglev, skal vi blot bemærke at dementiets kraftfulde form ikke er i stand til at ændre de i vort referat omtalte Kendsgerninger. Betegnelsen ”løgn fra ende til anden” må åbenbart sigte til forhold andre steder.

Den tysk hærs forsyning med hø truet

Landråden i Haderslev Bekendtgør: ”Da det havde vist sig, at det indenfor det niende armékorps område trods de største anstrengelse ikke var muligt at få hø i frihandel, blev det, for om muligt at undgå rekvisitioner på grundlag af krigsydelsesloven af krigsministeriet anordnet at skaffe hø til veje gennem kommissærer. Desværre har dette middel hidtil ikke medført nævneværdige resultater, så hærens forsyning med foderstoffer er truet. Inden der skrides til det sidste middel rekvisition, anmodes landmændene indtrængende om i frihandel at tilbyde proviantkontorerne deres forråd af hø.

Ud til Sibirien ved Stillehavet

Nytårsaften 1914 blev mandskaber af 9de og 12te kompagni af 84de landeværnsregiment ved indtrædende tåge pludselig taget til fange af Russerne. Blandet fangerne var også overlærer Poulsen ved Realskolen i Sønderborg. Efter flere Måneders forgæves spørgen er der nu til slægtninge i Angel Kommen efterretning om, de befinder sig i Nikolsk i det østligste Sibirien i nærheden af Vladivostok.

Jeg er dansk

En dansk Nordslesviger, der har deltaget i krigen siden dens begyndelse, var forleden hjemme på orlov. Gensynet med familie og venner blev selvfølgelig fejret, men uheldigvis så stærk at soldaten blev en smule for snakkesalig, fortæller ”Holbæk Posten”. I denne tilstand kom han til at sige, at han sagtens kunde finde sig i alle strabadser ved fronten, når blot tyskerne til sidste måtte så klø.

En tysker, der hørte dette, angav soldaten, og da denne vendte til sin afdeling han stillet for en krigsret.

– Er de dansk? Spurgte chefen for Krigsretten.
– JA!
– Er de i dansk foreninger og da hvilke?
– Soldaten nævnte de danske foreninger han var i, og den overordnende forhørt sig derefter, hvilke steder han havde deltaget i krigen og spurgte til sidst: Bliver de ved med at være dansk?

– Jeg er dansk svarede soldaten, og jeg bliver ved med at være det. Men har gjort min pligt , på hvilken post jeg end har været fat.
– Så var forhøret forbi: men lidt senere fik soldaten, der frygtede det værste meddelelse om, at der var tilstået ham en særlig orlov. Grunden kunde han selv regne ud.

Russiske krigsfanger Løgumkloster
Russiske krigsfanger ankommer til en fangelejr ved Løgumkloster

 

6. april 1915. Grænsebevogtningen udskiftes. Knaphed på arbejdskraft

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for Grænsen under Krigen
Af Grænsebevogtnings-Mandskabet, blandt hvilket ogsaa befinder sig en Del Elsasser, dirigeredes en Del af disse, til hvilke man ikke nærede en ubegrænset Tillid, Paaskelørdag sydpaa. Paaskesøndag førtes yderligere en Del af Mandskabet, der efter foretaget Læge­undersøgelse var fundet felttjenstdygtig og under 35 Aar, ligeledes sydpaa, formentlig for senere at afgaa til Fron­ten.

Kniber det med Arbejdskraften?
Paa flere Egne siges det at knibe for Landboerne med Arbejdskraften og at det navnlig volder nogen Vanskelighed at faa udført Forårspløjningen og Sæd­lægningen — til hvilken sidste der er udleveret 300 Pund Korn pr. Hektar. Det paastaas, at der — i alt Fald nogle Steder — den 15. Marts er traadt en Bestemmelse i Kraft, hvorefter Kon­trakter med udenlandsk Arbejdskraft ikke maa indgaas paa mindre end et Aar.

31. marts 1915. Høje kartoffelpriser – og for sparsom flagning for tyske sejre!

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Syd for grænsen under krigen

De høje kartoffelpriser i Haderslev

“Dannevirke” bringer følgende indsendte stykke: Som følge af den herskende mangel på kartofler er priserne i Haderslev stegne til en svimlende højde. Enkelte forhandlere tager nu 30 Pg. pr. liter og endnu mere for spisekartofler. Da man regner 7 x 20 liter til en tønde, bliver det 42 mark pr. 200 pund. Der skal ved denne lejlighed peges hen på, at markedsprisen i efteråret af Politimyndighederne her i byen er blev fastsatte til en maksimalpris på [SKAL LIGE TJEKKES] 50 Pg. pr 200 Pd. For kort tid siden har forbundsrådet imidlertid godkendt en yderligere stigning af 1,75 Mk pr. tønde. Men selv om disse priser ikke glæder for forhandlere, må de nu forlangte priser anses for ikke berettigede.

Når der flages i Haderslev.

I Haderslev Byråds møde i fredags vedtog det ifølge “Kolding Folkeblad” at anskaffe en del flag, som byen kunde benytte ved passende lejligheder. Anskaffelsen motiveredes med, at på sejrsdagene havde borgerne flaget for sparsomt.

Befolkningen skal spise soyabønner.

I blade i Haderslev findes ifølge “Kolding Folkeblad” følgende meddelelse fra øvrigheden: “Soyabønner har, hvilket de på mange steder udførte forsøg godtgør, vist sig som et værdifuldt og forholdsvis billigt næringsmiddel i krigstiden. De har en stor næringsværdi og er, tilberedte på den rette måde, meget velsmagende. De erfaringer, man har gjort ved de i Flensborg foranstaltede Krigskogekursus og i folkekøkkenerne, går ud på, at man også der i byen meget gerne spiser soyabønner.

Tilberedelsen er nem; man må bare lægge mærke til, at bønnerne i forvejen må ligge mindst 30 timer i vand. Den lille kogebog, som fås gratis på husmødrenes oplysningskontor (ved St. Nikolaj kirke) og ved krigskursus indholder en fuldstændig opskrift. Soyabønnerne kan i den næmeste fremtid fås i de fleste kolonialvareforretninger for 45 pfenning pundet. Salg finder imidlertid kun sted til beboere og i små mængder (til 5 personer 1 pund om ugen. Det kan tilrådes husmødrene at gøre et forsøg med dette ny krigsnærningsmiddel.”

Formue beslaglægges

I den sidste tid er der af de militære myndigheder blevet efterlyst ca. 30 mænd, der skal have unddraget sig militærpligt ved flugt. Det bekendtgøres nu, at de pågældendes formuer bliver beslaglagt.

En sønderjysk avis under krigen.

Generalforsamling holdtes forleden i Haderslev af “Aktieselskabet Modersmaalet”. Regnskabet balancerede ifølge “Kolding Folkeblad” i aktiver og passiver med 165,285 Mk. 6Pg. i indtægt og udgift med 96,496. mark 61 Penning. Generalforsamlingen besluttede at overføre overskuddet 2039 mk. 66. Pg (året i forvejen 18,112 Mk. 20 Pg.) til næste års regnskab. Som bekendt var udgivelsen af “Modersmaalet” i lang tid forbudt, og alle Redaktionens medlemmer – endog den dødssyge Mathiesen – sad i arrest, først i Haderslev, senere på Rügen.

Efter at bladets udgivelse igen var tilladt, er det på mange måder blevet chikaneret af censuren. Ubetydelige ting i bladet F.eks en manglende bindestreg mellem Slesvig og Holsten – er blevet straffet med, at Modersmaalet først måtte udgå så sent i et par dage, at det ikke kunde komme rettidig med posten.

Ingen generalforsamling – andelshaverne i krigen.

i Fredags var andelshaverne i “Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder” ved offentlig bekendtgørelse i bladene indvarslet til den årlige generalforsamling i Rødding Vesterkro. Generalforsamlingen var imidlertid ikke beslutningsdygtig, da der ikke var mødt andelshavere nok. Flertallet af andelshaverne er nemlig med i krigen.

Smuglerjagt ved grænsen

Fredag nat forsøgte en del civile personer syd for fra smugle ret store varepartier over grænsen ved Bastrup. De dansk Gendamer opdagede og forfulgte smuglerne, der dog slap over grænsen efter at have kastet de pågældende varer,  har man dog fået konstateret.

Natten efter gjordes der både ved Bastrup og Farris lignede smuglingsforsøg, også der kastede smugleren varerne, da de blev opdagede. Sagen blev straks overgivet til politi, og Herredsfoged boss er færd med at undersøge den. Efter hvad “Kolding Avis” erfarer, nægter vedkommende købmand, der har solgt varerne, sin medskyld. Varerene er afleverede på Vamdrup toldkammer og vil blive solgt ved auktion.

 Svinene skal slagtes.

I Sønderjylland og Holsten er der udstedt påbud om at alle svin undtagen grisesøer, der vejer over 70 pund, skal være slagtede inden den 15 april.

Nicolai Flyman

29. marts 1915. Ny fangelejr ved Øster Terp. Zeppeliner til basen i Tønder

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for Grænsen under Krigen

En ny Fangelejr
opføres i Nærheden af Øster Terp øst for Løgumkloster. Lejren, der skal staa færdig i de første Dage af April, skal huse 1000 Krigsfanger, som skal anvendes til Kultivering af de udyrkede Arealer.

Vagtmandskabet indtræffer den 10. April, Fangerne nogle Dage senere.

En Zeppeliner
ankom i Gaar Eftermiddags til Luft­skibshallerne ved Tønder og gik ned dér. Den sejlede dog afsted igen ved 2½-Tiden.

Saahavren
Myndighederne anbefaler indtræn­gende Landbrugerne at erhverve den fornødne Saasæd ufortøvet, medens den endnu kan faas. Efter 1. April risi­kerer man, at der ikke bliver Havre at købe.

Kvindelige Sporvogns­konduktører
I Hamborg har Krigen foranlediget en overordentlig Mangel paa mandlig Assistance paa snart sagt alle Omraader, og det er ikke noget ringe Antal af Forespørgsler, der sendes til nevtrale Stater om Tilvejebringelse af Folk til ledige Pladser. Betegnende er det, at Sporvognsselskabet har besluttet – forsøgsvis hedder det — at ansætte kvindelige Konduktører paa Sporvogne, og et større Antal Kvinder skal straks instrueres. De faar Uniformsjaket og Hue. Foreløbig skal de kvindelige Konduktører kun ansættes paa Tilhængsvognene.

27. marts 1915. Ved Kongeågrænsen

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for grænsen under Krigen
Slusen i Grænseskellet

Ved Egerisgaard i Nærheden af Sønderskov Mølle er der et Kanal-Anlæg til Overrisling af Engene paa begge Sider af Kongeaaen, anlagt af et Selskab, der tæller Medlemmer paa begge Sider Grænsen. Til dette Anlæg hører en Sluse i Aaen, ved Hjælp af hvilken Vandet kan sættes ind paa dansk eller paa tysk Side.

Ved Krigens Udbrud blev denne Sluse ligesom alle andre Overgange over Kongeaaen straks afbrudt paa den tyske Side til ikke ringe Gene for Ejerne af Kanalanlæget. Dettes tyske Medlemmer indgik derfor til Generalkommandoen i Altona med Andragende om at maatte bringe Slusen i Orden, saaledes at den atter kunde fungere. Ansøgningen blev bevilget og Slusen gjort i Stand.

Da 3die Landstormsbataillon i De­cember overtog Vagten langs Grænsen, fandt imidlertid den paagældende Kom­pagnikommandør, at Sluseovergangen var farlig, og beordrede den afbrudt i Løbet af faa Timer. Det blev den saa igen, men Kanalselskabets Medlemmer sønden Grænsen indgik atter med en Ansøgning til Generalkommandoen i Altona om at maatte bringe Slusen i Orden. Paa dette Andragende er der indløbet imødekommende Svar i disse Dage, hvorefter Slusen igen er bleven istandsat. Den derved etablerede Over­gang bevogtes paa tysk Side af en fast Postering.

Spredte Efterretninger
Landstorms Infanteribataillon Nr. 3, der indtil 11 Marts besørgede Vagttjenesten langs Grænsen, ligger nu i P a c h e r n i Mecklen-borg. Man venter imidlertid, at Batadlonen gaar videre mod Fronten i nær Fremtid.

Blandt den nuværende Grænsevagts­styrke — Bataillon Nr. 17 af 7de Armékorps — der, som bekendt er sammensat af Mænd af højst forskellige Aldre og Egne, foretages der i denne Tid Lægeeftersyn, antagelig for at udtage Folk til Tjeneste ved Fronten.

Ved Broen »Frihed« i Nærheden af Skibelund Krat har Tyskerne nu fjernet det hidtilværende Pigtraadshegn, medens Broen stadig er afbrudt ved Fjernelse af Planker paa dens tyske Side.

Kongeåen 1915 6a41-018
“På ensom vagt ved Kongeåen 1915”

 

26. marts 1915. Triste forhold i fangelejrene i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for Grænsen under Krigen

Triste Forhold i Fangelejre i Nordslesvig
Det er selvsagt, at det i Alminde­lighed er forbundet med mangehaande Savn at opholde sig som Krigsfange i fremmed Land, men værre bliver For­holdene naturligvis, naar der begynder at blive Knaphed med Levnedsmidler, og Fangernes Antal tilmed er stort. Der er, navnlig fra svejtsiske Officerers Side, fremkommen meget anerkendende Udtalelser efter deres Besøg i forskel­lige Lejre for Krigsfanger i Tyskland.

Og det er kun glædeligt. Saa meget større Grund er der derfor til at hen­lede rette Vedkommendes Opmærk­somhed paa Lejre, hvor Fangerne lider Nød, saaledes at Manglerne eventuelt kan rettes.

Om Forholdene i en saadan Fange­lejr i Nordslesvig, beliggende ved Bajstrup sydfor Tinglev, er der dernede fra tilgaaet os Beretninger, af hvilke vi her anfører følgende:

Lejren, ved Bajstrup bestaar af en meget stor Grund, ind­hegnet med to Pigtraadshegn, det ene indenfor det andet og ca. 2 Meter høje.
I hver Ende af Pladsen er af ru Bræd­der — beklædt med Tagpap baade paa Tag og Vægge — opført en mægtig enetages Barakke, der har Plads til 1000 Mand. Paa hver Side at Ind­gangen ligger en mindre Bygning med Plads for Køkken, Vagtlokaler, Opholds­rum for Vagt og Køkkenpersonale m. v.

Fangerne, hvis Tal paa dette Sted udgør ca. 2000, ligger i Barakkerne paa Træunderlag med lidt Halm over, saa lidt, at de styrter sig som Vilde over de Halmlæs, der kører ind paa Pladsen, for at sikre sig så meget som muligt deraf.

Fangernes Kost

er under de herskende Dyrtidsforhold meget knap. Om Morgenen et Stykke Brød med Kaffe, om Middagen væsent­ligst Roer og Kartofler i en eller anden kogt Form; om Aftenen Grynsuppe. Maden er imidlertid saa utilstrækkelig, at det er en ren Ynk at se f. Eks. Krigsfanger, der har haft Arbejde uden­for Lejren, vende tilbage til denne. De styrter sig som besatte over de Roebunker, som ligger udenfor Lejren i Nærheden af den store Køkkenbygning, og skønt Vagtmandskabet søger at for­hindre det, ser man Fangerne tage Roerne og med Graadighed fortære dem raa.

Penge hjælper intet
Blandt Fangerne, der i denne Lejr gennemgaaende synes ret velklædte og bestaar baade af Russere, Franskmænd, Belgiere og Englændere, er der ikke saa faa, som er vel beslaaet med Penge, og som gerne vilde tilkøbe sig god Mad. Men det er forgæves — de har kun Lov til at købe for en Snes Pfennig om Dagen.

Øjenvidner beretter at have set Rus­sere samle Kartoffelskræl og lignende op af Renestenen og spise det raat!

I Lejren ved Løgumkloster er For­holdene af lignende Art, i enkelte Retninger endnu tristere.

Der er her ikke Tale om nogen An­klage fra en enkelt f. Eks. dansk Side, nej Egnens Befolkning er i sin Helhed ilde berørt deraf. En af Tyskernes Førstemænd her, Kommuneforstander Raben, har i Vidners Nærværelse ud­talt med Harme, at „dette er Forhold, som Tyskland ikke kan være bekendt overfor Udlandet”; og en anden af Eg­nens fremstaaende Tyskere, Førstelærer Petersen i Bajstrup, har indsendt An­dragende til Myndighederne om at søge Fangernes Forplejning forbedret!

I de ca. 4 Uger, Fangerne har haft Ophold her, er der forefaldet flere Til­fælde af Hungertyfus.

Ikke regeringens skyld

Den betaler 1 Mark og 20 Pfennig pr. Fange om Dagen

Regeringen har næppe været vi­dende om, at Forholdene er saa slette, og kan heller næppe gøres direkte an­svarlig derfor, da den betaler 1 M. 20 Pf. for Fangernes Forplejning pr. Dag, heri ganske vist indbefattet Udgiften til Fangeejren eller i alt Fald en Del af dens Opførelse.

Som tidligere omtalt, er det en Enkeltmand, der har taget Driften — og dermed Forplejningen — af samtlige Fangelejre i Nordslesvig i Entreprise; han har derefter igen over­draget Forplejningen paa nye Hænder mod en betydelig mindre Betaling, for­mentlig ca. 80 Pfennig pr. Fange pr. Dag — i Løgumkloster endog kun 50 —55 Pf. pr. Dag.

Naar den sidst­nævnte Entreprenør naturligvis ogsaa vil tjene mest muligt paa Forretningen, kan man sige sig selv, at der ikke bli­ver mange Pfenning tilbage til Proviant og Køkkenbetjening m.v. Og med de dyre Priser paa Levnedsmidler i Øjeblikket vil det ikke være muligt at fremstille tilstrækkeligt nærende Mad i den fornødne Mængde.

Vore Hjemmelsmænd udtaler sluttelig, at de føler sig overbeviste om, at den tyske Regering, som forudsættes at være uvidende om de her nævnte Forhold, sikkert vil skride energisk ind for at skabe mere menneskelige Kaar for deres Fanger naar den forhaabentlig nu faar Kundskab om de virkelige Forhold.

Major v. Bötticher,

der var Chef for 3die Infanteri-Landstorms-bataillon, som havde Grænsevagten her indtil omkring 11. Marts, da Bataillonen blev be­ordret til Mecklenburg, er død dér i Ludwigs-lust den 19 Marts. Major Bötticher, der havde deltaget i Krigen 1870, var Soldat af den gamle Skole. Mens Bataillonen udførte Grænsevagten havde han sit Kvarter paa Gram Slot.

En Dansker falden?
Paa en af de sidste tyske Tabs­lister findes ifølge „Jyllandsposten” Overmaskinmester Christian Hansen af Esbjerg opført som savnet. Udfor hans Navn staar en Stjerne, hvilket betyder, at han rimeligvis er dræbt.

Tyske Ungdomskompagnier

– en Slags Spejderkorps — fra Aaben­raa og Haderslev holdt i Søndags Felt­øvelse ved Hoptrup. „Schleswische Grenzpost” bringer en længere, be­gejstret Omtale af Øvelsen og meddeler med Anerkendelse, at de unge Del­tagere, da de skiltes, tilraabte hinanden: ,Gud straffe England!”

Russiske krigsfanger Løgumkloster
Russiske krigsfanger undersøges ved ankomsten til krigsfangelejren i Løgumkloster 1915 (Museum Sønderjylland)

 

 

24. marts 1915. Nye indkaldelser. Det tynder ud. En trykket stemning.

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for Grænsen under Krigen

Nye Indkaldelser. — Det tynder ud. — En trykket Stemning.

Af den tidligere udskrevne Del af Landstormens 1ste Opbud (Mænd i Alderen indtil 39 Aar) er der i de sidste Dage indkaldt en Mængde i Nordslesvig, saa mange, at det lagt et alvorligt Tryk over Stemningen i mange Egne. Eksempelvis kan anføres, at der fra en enkelt Kommune — her tænkes ikke paa Købstæderne — er afgaaet 24 Mand.

En Del af dem skal møde i Berlin for at faa en meget kort Uddannelse og derfra afgaa til deres Bestemmelsessteder. Man er nu for­beredt paa, at alle de paa Sessionerne udtagne Mænd vil blive indkaldt, men allerede de Indkaldelser, der hidtil har fundet Sted, har tyndet stærkt ud i Befolkningen.

Oplysning om Saarede i Posen
Overpræsidiet i Provinsen Posen har oprettet et Oplysningsbureau, der giver hurtig Besked paa Forespørgsler om Saarede, der ligger paa Lasaretter i Po­sen. Nu har dette Kontor ifølge „Hejmdal” ogsaa optaget de tyske Krigslasarettcr i russisk Polen i sit Virkeomraade og er altsaa i Stand til ogsaa at give Oplysninger om Saa­rede og Syge paa disse Lasaretter.

K ontorets Adresse er: Auskunftsstelle über Verwundete in der Provinz Posen, in Posen O. 1, Taubenstrasze 1.

Det er bedst at forespørge paa Post­kort, med vedføjet Svarkort med Af­senderens nøjagtige Adresse

24. marts 1915. Socialistiske kvinder i Slesvig-Holsten?

Ribe Stiftstidende

Af Nicolai Flyman

Brød eller Fred!

Fra Hamborg skrives til Jyllandsposten. Der og i Lübeck samt i større Købstæder i Holsten og Slesvig er der i de sidste 14 dage bleven opslået trykte plakater hvorpå der står: Brød eller Fred! De fjernes selvfølgelig af Politiet; men nye opslås hver nat i stort antal. Der må stå en stor organisation bag ved; den almindelige mening er, at det er socialistiske kvindeforeninger.

Kreaturerne Fordres med sukker

I Hamborgs Frihavn befinder der sig endnu en stor mængde råsukker. Efter hvad Wolffs Bureau erfarer, har krigsregeringen til hensigt med det første at beslaglægge dette sukker for at sikre det til det indenlandske brug. Sukkeret skal så snart som muligt tilføres det indenlandske landbrug, da Tiden fra nu af og til Grøntfodringens begyndelse i midten af maj er særlig kritisk.

Denne meddelelse undrer mig, siger Direktør Hoeck på sukkerfabrikken ”Vestsjælland” til ”Kalundborg folkeblad”. For kun et par måneder siden frigav Tyskland jo store mængder af sukker til det neutrale udland og erklærede at have sukker nok i et par år. Nu tager man de store kvanta i Hamborgs Frihavn. Det kunde tyde på mangel så meget mere som vi i disse dage fra Tyskland har haft forespørgsel har vi svaret, at Tyskland næppe kan betale de priser, vi ønsker.

23. marts 1915. Forbud mod dansk og karruseller, uld og guld, russere til Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for Grænsen under Krigen

Der maa ikke skrives Dansk fra tysk Omraade
Officielt meddeles af de tyske Myn­digheder: Fra og med 20. Marts er følgende Bestemmelse traadt i Kraft med Hen­syn til Breve og Telegrammer fra Tysk­land til ikke fjendtligt Omraade: Breve, som skal indleveres aabne til Udlandet, skal være skreven paa Tysk, Italiensk, Spansk, Fransk eller Engelsk (til den besatte Del af Belgien kun paa Tysk, Flamsk eller Fransk).

Privattelegrammer til Udlandet er kun tilladte paa Tysk, Italiensk, Spansk, Fransk eller Engelsk (til den besatte Del af Belgien og til Luxemburg kun paa Tysk), saafremt de udenlandske For­valtninger ikke paalægger endnu videregaaende Begrænsninger, hvilket Afsenderen i Forvejen i bør forskaffe sig Underretning om.

Breve, der skal til Danmark, maa saaledes ikke mere skrives paa Dansk!

Beslaglæggelse af Ulden
Den kommanderende General be­kendtgør under 4. Marts: Ulden fra den tyske Faareklipning i 1914-15, hvad enten den endnu findes opbevaret hos Faareholderne eller andre Steder, eller endnu bæres af Faarene, samt Ulden fra de tyske Gar­verier beslaglægges fra i Dag af i fuldt Omfang til Hærforvaltningens Formaal, og Salg af det forbydes, ligesaa er enhver anden Handling, der har Salg af Ulden fra Klipningen til Følge, for­budt.

Endvidere er det forbudt at klippe Faarene paa et tidligere Tidspunkt end sædvanlig. Ulden skal forblive paa Stedet, hvor det findes, i det Øjeblik, da denne Beslaglæggelsesordre er ud­stedt.

Naar Ulden allerede befinder sig i Fabrikker eller i egne eller lejede La­gerrum hos Fabrikanter, der skal ud­føre Hærleverancer, er Viderebearbejdelse tilladt, saafremt der kan føres Bevis for, at Ulden bruges til Hærleverancer.

Indkaldelserne
Generalkommandoen for 9. Armé­korps har anordnet, at der skal afhol­des Session for den uøvede Landstorms andet Opbud. Mødepligtige er de, der er født i Aarene 1870 til 1875. Aargangen 1869 kommer ikke i Betragtning ved denne Session.

Indkaldelsen af de Landstormspligtige af andet Opbud til Vaabentjeneste sker først, naar Mandskabet af første Opbud, hvoraf endnu haves et betydeligt Antal til Raadighed, er endelig ind­kaldt. Indkaldelsen er derfor ikke umiddelbart forestaaende. Sessionen er kun en forberedende Forholdsregel. Hver Mødepligtig modtager en særlig Ordre.

Henimod 1000 russiske Fanger

ankom i Onsdags med deres Vagtmandskab til Fange-Arbejdslejrene i Nærheden af Slavgaard ved Sommersted og i Gravlund vest for Toftlund. Forleden er det blevet endelig bestemt, at der ogsaa skal oprettes en saadan Fangelejr i Ullemølle ved Skærbæk.

Jernkorset

Reichs- und Staatsanzeiger bringer føl­gende kongelige Forordning:

1) Jernkorset skal i passende Tilfælde ogsaa gives til de allierede Magters Undersaatter.

2) Ciffer 2 i Kundgørelsen af 5. August 1914 faar følgende Ordlyd: 2. Klasse bæres i Knaphullet ved et sort Baand med hvid Rand (for saa vidt det uddeles for Fortjenester paa Krigsskuepladsen. Er det erhvervet for For tjenester i Hjemmet uddeles det med et hvidt Baand med sort Rand for saa vidt det ikke paa Grund af særlige militære Tjenester ud­deles med sort Baand med hvid Rand. Første Klasse bæres paa venstre Bryst, Storkorset om Halsen.

Guld nok. Udbetaling af Guld til Udlændinge

Generalkommandoen beder om at meddele: Forbudet af 29. Oktober 1914 angaaende Udbetaling af Guldpenge til Udlændinge ophæves.

Ingen Forlystelser i Paasken
Generalkommandoen bekendtgør : „I Tiden fra 28. Marts (Palmesøndag) til 4. April (1. Paaskedag), begge Dage indbefattede, maa der ikke afholdes larmende Forlystelser, især Karusselkørsel. Overtrædelser straffes, hvis de bestaaende Love ikke bestemmer en høj­ere Straf, med Fængsel indtil 1 Aar.

20. marts 1915. Nye indkaldelser skraber bunden. Russere til roearbejde.

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Landstormens 2det Opbud af ikke uddannede

Der vil nu i ganske nær Fremtid blive indkaldt til Mønstring af den ikke uddannede Landstorms 2det Opbud, der omfatter Alderen 39—45 Aar, for at faa et Overblik over, hvor meget brugbart Mandskab, der kan raades over.

I øvrigt har Mænd, der for nylig er bleven erklæret for ubrugelige til al Garnisons- eller Felttjeneste, i disse Dage faaet Ordre til at møde til ny Undersøgelse.

I hvor høj Grad man under Krigs­tid gaar bort fra de gængse Regler ved Udskrivning af Mandskab til Militæret fremgaar af, at der i adskillige Tilfælde er udskrevet Folk med betydelig Halthed hidrørende fra en stærk Forkort­ning i det ene Ben. Militæret har dog i adskillige Tilfælde maattet sende saadanne hjem igen.

Russiske Fanger til Roearbejde

Klægsbøl Amtsdistrikt har til Hen­sigt at sysselsætte 65 russiske Fanger ved Roearbejdet. Fangerne vil sand­synligvis, i alt Fald til Dels, blive an­bragte i et Skur, der tilhører Amts­forstander Jessen i Tinningsted.

19. marts 1915. Soldat i Affenraa: “Der letzte Mann macht das Lejgaf zu!”

Senest ændret den 16. juli 2016 13:45

M. P. Branderup fra Rødekro tilbragte det meste af marts 1915 som soldat i Aabenraa

(… fortsat)

Kompagniets køkken var indrettet nede på Maden, der, hvor nu anlægget ved amtshuset ligger. Med vor madskål under armen blev vi så ført delings- eller gruppevis ned til køkkenet. Efter at vi havde fået udleveret vor mad, kunne vi spise den i et tilstødende lokale — gymnastiksalen.

Nu var maden, vi fik i Aabenraa, ikke så god, som den, vi fik i Flensborg. Og når vi en dag fik noget, som jeg ikke »gist haej«, gik jeg ind i hotellets restauration og fik min middagsmad der. Krauses var nogle rare værtsfolk, og i køkkenet hjalp Grete Børk fra Rødekro til. — Det traf sig mangen gang, når jeg sad og spiste, at Grete stak hovedet gennem køkkenlugen og spurgte: »Nå, Mathis, — har I haej en stram tue edaw?«

Vor kompagnifører var Hauptmann Knudsgaard fra Barsmark, som samtidig var garnisonskommandant. — Senere blev han major. Han var en ældre herre, — som på den tid vel har været omkring de 65. Han havde gjort krigen 70-71 med som ung løjtnant og havde ved verdenskrigens udbrud meldt sig som frivillig. Han havde sit kvarter på Hotel Danmark, og ret meget mærkede vi ikke til ham, udover at han hver morgen hilste på sit kompagni med »Guten Morgen, Leute«, hvorefter han overlod sin hest og sit kompagni til løjtnant Fuchs.

Hver formiddag havde vi marchture i Aabenraas skønne omegn — Aarup, Løjt og Brunde o. s. v. Når vi kom op over Skedebjerg bakke ved Skovgård, kunne jeg se mors skorsten ryge på gården derhjemme i Dybvad, og jeg sendte sikkert mange venlige tanker til den hjemlige atmosfære og kødgryderne på mors komfur.

Når vejret var meget dårligt, blev vi ført ned i karantænestaldene ved havnen, som på den tid stod tomme. Her blev vi fordelt korporalsvis i de forskellige stalde, hvor vi øvede geværgreb, bajonetfægtning m. m. Ude i de lange sidegange øvede vi strækmarch, så det slog gnister fra de sømbeslåede støvler, mens feldwebelen stod og skældte ud og førte et sprog, som ikke egner sig til at gå i trykken. Men nu havde vi vænnet os til den prøjsiske militærtone. Det bed ikke mere på os.

En dag fik hele belægningen på »Stadttheater« eftereksercits. Årsagen var, at en rekrut var røget uklar med sin foresat. Og efterspillet blev, at vi alle måtte træde an til en stroppetur. Denne foregik nede på markedspladsen. Og dengang var markedspladsen hverken belagt med skumgummi eller pænt asfalteret. Den var brolagt med store, toppede brosten, så det var nu slet ikke den rene spøg. Det foregik efter kommando. Løb, fald ned, løb, fald ned, o. s. v.

Nu var pladsen jo ikke omgivet af en mur som på kasernen i Flensborg, og det varede da heller ikke længe, inden der havde samlet sig mange tilskuere rundt om pladsen. De begyndte at råbe og huje og kom med skrappe bemærkninger. — Til sidst har delingsføreren nok syntes, det var bedst at holde op for ikke at komme i alt for stor miskredit hos befolkningen. Måske har han også syntes, at det var meningsløst at straffe 100 mand, fordi en enkelt havde forset sig.

Fra Hauptmann Knudsgaards tid går der mange små anekdoter, hvis rigtighed jeg dog ikke tør indestå for. En dag, mens kompagniet var ude på øvelse og var ved at forlade en mark, skal han have sagt: »Der letzte Mann macht das Lejgaf zu!«.

Som allerede sagt, havde han sit kvarter på Hotel Danmark, hvor de løj tinger og barsmarker bønder spændte fra, når de kom til »Stajs«. Nu skete det, at Hauptmann Knudsgaard stod omringet af en gruppe officerer, da en gårdmand hjemme fra Løjtland kom forbi og nok så frejdigt hilste »Godaw, Jep«. Men da »Jep« just befandt sig i så fint et selskab, kom dette ham ikke rigtig tilpas, og han skal have snerret: »Ich will das Jeppen nicht haben!«

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1962

T-184 Stadttheater Aabenraa

19. marts 1915. Anerkendelse til 84’erne. Stor appetit og falske rygter

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst indformeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under krigen

Det 84. Regiment

Der væsentligt består af Nordslesvigere har ved den sejrrige storm på Hartmannsweilerkopf høstet de foresattes høje anerkendelse. Kommanderende General V. Quast har således ifølge ”Schleswigsche Grenzpost” udtalt: Kommandøren for 42. kavaleribrigade har meddelt mig, 84 Infanteri Regiments anden bataillon med uforlignelig Tapperhed har deltaget i de heftige kæmpe om Hartmannsweilerkopf. Jeg udtaler min oprigtigste tak og hjertelige Lykønskning til bataillonens officerer, underofficerer og mandskaber der sammen med andre tropper på en så heltemodig måde har repræsenteret det 9. Armekorps.

Brødkort og Appetitten i Toftlund

Brødkortene indførtes i mandags i Toftlund; der findes 995 personer der i byen som skal gøre brug af dem. Heldigvis spiser de ikke alle få meget som den arbejdsmand der i sognet, om hvem der i ”Flensborg Avis” fortælles, at han til et måltid spiser 15 stykker rugbrød. Kanske kan andre i hver lige levne noget af deres Brødkort, der så kan komme meget tærende folk til gode.

Landråden i Sønderborg

offentliggør i Kredsbladet en advarsel, hvori det hedder: Efter forlydende går der rygter om , at der i modstrid med forbundsrådsforordningens forskrifter af 25. jan. 1915 og Kredsudvalgets bekendtgørelser af 18 februar og 2. Marts 1915 i min husholdning er blevet samlet utilladelige melforråd og fremstilles forbudt bagværk så politiet allerede har givet sig af med sagen. Dette rygte savner ethvert grundlag og er opdigtet fra ende til anden.

Hvem der har fået kundskab om denne erklæring og alligevel udspreder dette falske rygte videre, undergraver på skammelig vis ved dette fornærmelige angreb mod den med gennemførelsen af kredsbefolkningens brødforsyning betroede embedsmand sine medmenneskers tillid til den samvittighedsfuld, ligelig og retfærdig håndhævelse og efterfølgelse af den nævnte anordning af myndighederne han skader dermed på bevidst og samvittighedsløs måde et værk, der er et af de værdifuldeste Kampmidler i den os påtvungne verdenskrig.

Jeg advarer derfor enhver imod udbredelsen af det tåbelige rygte, som kan have en ret følelige straf til følge.

18. marts 1915. Soldat i Affenraa – “en hel håndfuld cigarer!”

Senest ændret den 10. april 2018 14:54

M. P. Branderup, Rødekro, tilbragte det meste af marts 1915 som soldat i Aabenraa.

Soldat i Affenraa

Efter endt uddannelse i Flensborg blev mit og endnu et kompagni forflyttet til Aabenraa. Det var omkring den 1. marts 1915.

En tidlig tirsdag morgen marcherede vi ud af Flensborg og nåede til Aabenraa ved middagstid. Det var en anstrengende tur, for det var første gang, vi marcherede med fuld oppakning.

Dengang blev der hver tirsdag afholdt grisemarked på Storetorv i Aabenraa, og da vi nåede torvet, var der endnu nogle af de handlende tilbage. Blandt dem også nogle hjemme fra Rødekro — Jens Hansen, Hans Boisen og Hans Tiedemann. Det var dejligt at se gamle bekendte igen, og jeg havde mest lyst til at løbe over og hilse på dem. Men jeg var jo soldat og måtte pænt blive, hvor jeg var.

Bortset fra nogle ældre vagtmandskaber var vi det første militær i byen, siden garnisonen sidst i firserne var blevet flyttet til Haderslev. Og det var ikke helt fri for, at vi unge soldater blev forkælede af befolkningen. Den største del af kompagniet bestod af hamborgere — unge raske gutter — som mangen pigelil i Aabenraa tabte sit hjerte til. For nogles vedkommende blev det kun til en kort »soldateraffære«, som var forbi, når der kom nye soldater til byen. Men for andres vedkommende blev forbindelsen opretholdt under hele krigen gennem breve og feltpostpakker.

Vi var indkvarteret rundt omkring i byen, og jeg kom til at ligge på »Stadttheater«. Jeg slog mig ned på scenen. Der var det mere roligt end nede i salen. De bekvemmeligheder, vi var vant til fra kasernen, fandtes ikke her. Der var ingen senge. I salen var blot anbragt lange rækker med halmsække. Skabe til at anbringe sine ting i, fandtes heller ikke. Hver især måtte selv sørge for at få anbragt sine pakkenelliker på bedste måde.

Nu var der nogle kammerater, som havde en tilbøjelighed til at »låne« af andres ting, og jeg gik derfor over til I. A. Schmidt og købte mig en kasse og en hængelås. Ekspedienten hed Kedde Boisen — iøvrigt en søn af føromtalte handelsmand Hans Boisen fra Rødekro. — Han var et par år yngre end jeg og var en af mine ungdomsvenner.

— Vi snakkede om krigen og om, at jeg nu om et par uger skulle til fronten. »Ja, du slipper da heldigvis, for inden din årgang bliver indkaldt, vil krigen være forbi«, mente jeg, og det mente han også … Men sådan gik det ikke. Da jeg efter fire års krigstjeneste kom hjem, var Christian faldet ved vestfronten i 1918.

En af de første dage, vi var i Aabenraa, fik vi besked om at forsyne alt vort tøj med nummer. Jeg gik derfor ind til Hoffgaard for at købe en halv meter af disse. Den første, jeg mødte i forretningen, var Steffens, og da vi hjemme var vant til at handle hos Hoffgaard, fik jeg en hjertelig modtagelse. Da den store handel var afsluttet (båndet kostede 10 pg.), skulle jeg absolut med ind på kontoret og hilse på hr. og fru Hoffgaard, hvor jeg blev beværtet med vin og kage. Til afsked fik jeg stukket en hel håndfuld cigarer i lommen, så det var vel nok en fin forretning for mig. At den gav bonus til Hoffgaard, tror jeg næppe …

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1962

1914-10-14- til felttoget -annonce Hejmdal web

13. marts 1915. Krigsfanger som landarbejdere

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for et være den danske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger som Landarbejdere

De sønderborgske Blade meddeler om Antagelsen af Krigsfanger til Landbrugsarbejde: “Der afgives kun Afdelinger paa mindst 10 Mand. Der maa sørges for passende Logis og Forplejning, baade til Fangerne og til Vagtmandskabet, endvidere maa der ydes fri Lægehjælp og Medicin, Tansportgodtgørelse og 50 Penning om Dagen til hver af Vagtmandskaberne, samt 2½ til 10 Penning for hver Arbejdstime ud over en 5 Timers Arbejdsdag. 5 Timer maa Fangerne arbejde uden Vederlag.

Det er en Selvfølge, at denne Indretning kun kan blive varig, naar Fangerne ikke kan finde Lejlighed til at flygte, hvad der vel bedst kan forebygges, naar de faar bedre Forplejning end i Fangelejrene. Jo bedre Kosten og Behandlingen er, des villigere bliver Arbejdet udført. 

landmænd, der agter at benytte sig af dette Tilbud, maa snarest muligt melde det til den tilsvarende Politimyndighed.”

Franske krigsfanger 6a43-091

12. marts 1915. Krigsfanger i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Krigsfanger til Landbrugsarbejde

Den haderslevske Kredslandboforening holdt Møde i Mandags Eftermiddags. Landråd Löw meddelte ifølge ‘Flensborg Avis’ nogle Oplysninger om Krigsfanger som Arbejdskraft. For de vordende Fangelejre ved Slavgaard, Gabøl, Bovlund, Toftlund og Ullemølle ville der kunne faas Fanger til Markarbejde. Fangerne kan føres til Arbejde indtil 8 Kilometer fra Lejren. Drejede det sig om større Afstande, maatte de indkvarteres hos vedkommende Landmand, hvilket ikke ville være forbundet med særlige Vanskeligheder. Der blev kun afgivet Smaadelinger paa 10 Mand med 1 Soldat.

Der nedsattes et Udvalg til Indkøb af Lægge- og Spisekartofler

Et kolossalt Tab

Af den sidste Tabsliste ses det ifølge Kolding Folkeblad, at det 130. prøjsiske Regiment i Kampen paa Østfronten den 18.-20. Februar har haft et Tab paa 910 Mand.

Skolebørnene og Guldpengene

 Lærerne ved Skolen i Skærbæk har i den sidste Tid opmuntret Børnene til at medbringe Guldstykker, som de atter bytter med Papirspenge. Børnene i første Klasse faar en Fridag, naar de har medbragt 200 Mark i Guld. I Tirsdags var de naaede op paa dette Tal, og i Onsdags fik de ifølge Flensborg Avis den første Fridag.

En Krigsfanges Jordefærd

I Mandags Formiddags blev en engelsk Krigsfange fra Fangelejren ved Bajstrup begravet paa Tinglev Kirkegaard. Soldaten døde ifølge Flensborg Avis pludseligt i Fredags. Tyve af hans Landsmænd, deriblandt en Korporal og en Sergent, fulgte ham til Graven. Seks Kammerater bar ham på deres Skuldre, og her læste en engelsk Korporal et Stykke af det nye Testamente. Derefter holdt Fangelejrens Overløjtnant en kort Tale paa Engelsk samt bad Fadervor sammen med Soldaterne. Derpaa blev Liget sænket i Graven, hvorefter Korporalen igen læste et Stykke af Bibelen. Dermed var Højtideligheden forbi, og Fangerne blev igen af seks Soldater førte tilbage til Fangelejren. Kirkeklokken ringede over den døde som ellers ved en Jordefærd.

6a41-061 Krigsfangelejren i Bajstrup_3

 

 

9. marts 1915. Købmand Filskov i Møgeltønder rost af amtsforstanderen

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Købmanden, Kommunen og Sessionen

Købmand Filskov i Møgeltønder,

en ældre Broder til den i Gaar om­talte Journalist Filskov, oplevede for­leden at blive rosende omtalt af selve Amtsforstanderen. Det var ved et Møde, hvor Foranstaltninger i Anled­ning af Fødemiddels-Spørgsmaalet blev forhandlet. Filskov havde sikret sig en Vognladning Kartofler. Og nu stil­lede han hele Vognladningen til Kom­munens Disposition. I den Anledning rejste Amtsforstanderen sig og udtalte i varme Ord paa Kommunens Vegne en Tak til Filskov for hans uegennyt­tige Handlemaade. — Det er vist første Gang en Forvaltningsembedsmand har rost eller takket en Dansker.

Som Modstykke kan følgende anføres:

For en Tid siden mødte samme Købmand Filskov til Session sammen med jævnaldrende — Folk i 30-40 Aars Alderen. Filskov lider af Ischias. Og Folk med denne Sygdom er i Al­mindelighed fritagne for Militærtjeneste. Filskov havde sine Lægeattester i Or­den. Men da han kom frem for Ses­sionsherrerne, trak den ledende af disse og Lægen sig tilbage til privat Drøftelse, under hvilken, uagtet den blev ført i et dæmpet Sprog, Filskovs Navn gen­tagende tydelig blev nævnet.

Da Drøf­telsen var endt, og de kom tilbage, blev Filskov affærdiget med et: „brugbar“. — Filskov kan altsaa i givet Tilfælde gøre Regning paa at blive ind­kaldt, hvad der for ham vil betyde stort økonomisk Tab — maaske Ruin. Hans Kommis er forlængst indkaldt, og det er ham ikke muligt at faa en anden, saa han er ene i sin Forretning.

Filskov 73-3017
Lorenz Filskovs købmandsforretning i Møgeltønder

 

9. marts 1915. Krigsfanger i Sønderjylland på kultiveringsarbejder

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger i Nordslesvig

Store Kultiveringsarbejder

Det har gentagne Gange været om­talt, at Krigsfanger skal benyttes til om­fattende Kultiveringsarbejder i Nord­slesvig. Nu meddeles nærmere Op­lysninger om disse Planer og deres Gennemførelse.

De Andelsselskaber, der dannes til Arbejdets Udførelse, kommer til at ar­bejde under meget heldige Betingelser. Staten stiller Kapitalen til Raadighed til 4½ pCt. Laanet skat afbetales i Løbet af 10 Aar; de to første Aar er Laanet rentefrit.

Ved Sommersted bygges en Lejr til 300 Fanger til Opdyrkning af Lavmosearealet ved Spangaa. Kultiveringsarbej­det vil omfatte 150 Hektarer i Egnen ved Refsø, Sommersted, Kastvraa, Hjerndrup, Bjerndrup, Kolstrup og Simmersted.

En anden Lejr til Optagelse af 1000 Krigsfanger bygges ved Gabøl. Opdyrkningsarealet, dels lave Enge, dels Hede og Højmose, omfatter 1240 Hek­tar i Skrydstrup, Uldal, Bevtoft, Kolsnap, Gabøl og Hjartbro.

Ved Gaarden Enemark mellem Grav­lund og Højrup Stationer skal der bygges en Fangelejr til 1000 Mand til Behandling af et 286 Hektar stort Areal øst for Lindetskov og syd for Landevejen Højrup-Arnum Nykro. Udgifterne er anslaaet til 175,000 Mk. Arealet skal først afvandes, derefter be­handles med Redskaber, mergles, til­føres Kunstgødning og tilsaas.

I Omegnen af Bovlund Østerterp skal der anlægges en Fangelejr til 700 Mand til at behandle de lave Enge og Marker fra Bovlund ind efter Løjtved og Landeby.

Til en Fangelejr paa 1000 Mand opføres to Barakker til hver 500 Mand.

Lejren, der spænder over et fladerum af ca. 2½ Hektar, omgives af et 2-3 Meter højt Staaltraadshegn, Barak­kerne bygges af Træ og dækkes med Tagpap, de har Ovenlys og kan opvarmes. Til Seng faar hver Fange en Straasæk og et Tæppe. Indenfor Hegnet ligger Køkkenet, to Brønde, Sanitetsbygningen, Nødtørftshuse osv., udenfor ligger en solidere bygget Træ­barak til Bevogtningsmandskabet. 100 Fanger bevogtes af 15 Mand.

Opførelsen af Barakker m. v. er overdraget Tømrermester Sprenger i Haderslev. Driften af samtlige Fange­lejre i Slesvig er taget i Entreprise af Firmaet Jørgen Brandt i Rendsborg.

Fangerne skal tjene mindst 2½ Pg. i Timen og kan højst faa 10 Pg. Da Arbejdet saaledes bliver meget bil­ligt udført, skal Andelsselskaberne se­nere betale en passende Sum til Militærforvaltningen.

Hver Fange faar daglig 500—700 Gram Brød. Om Morgenen gives der Mælke- eller Melsuppe, senere 500 Gram tørrede Grøntsager, Soyabønner, Kaalrabi eller 1500 Gram Kartofler, hveranden Dag 150 Gram Kød eller Flæsk, om Aftenen Ost og Sild. De nævnte Mængder fordeles naturligvis paa Ugens forskellige Dage og efter Næringsindhold. Efter Mørkets Frem­brud maa Fangerne ikke forlade Ba­rakkerne.

6. marts 1915. Familietragedier i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Et Brevkort, der kom for sent…

En trist Hændelse meldes fra Angel

Snedker H. Andresen, der tidligere var ansat paa Møbelfabriken i Sønder Brarup, men nu staar i Felten som Pioner, skrev for nylig til sin Kone, at han havde faaet overdraget en farlig Opgave, og at hun, hvis han ikke skulde vende tilbage, maatte sørge for deres Børn. Den tungsindigt anlagte Kone tog sig denne Efterretning saa nær, at hun druknede sig tillige med begge Børnene. I Søndags kom der saa et Kort fra Manden, der meddelte, at han heldigt havde overstaaet det farlige Foretagende. Men Kortet kom altsaa for sent.

Triste Forhold

Lærer Chresten i Hønkys er Landeværnsmand og med ved Fronten i Rus­land. Under hans Fraværelse har hans Hustru født Tvillinger, men hun blev derefter syg og døde. Efter at have faaet telegrafisk Besked naaede Chresten lige at komme hjem, kort før Hustruen døde. Nu maa han imidlertid igen tage bort fra otte Børn, som er uden Moder.

5. marts 1915. “Sønderjyske kvinder, der gør Mands Gerning.”

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Sønderjydske Kvinder, der gør Mands Gerning

„Hejmdal“ skriver:

Paa et Par Ejendomme i Øster Løgum Sogn har man i den senere Tid set Konen læsse Gødning, det ene Sted sammen med Manden, det andet Sted gør Konen Arbejdet alene, medens Manden kørte og Pigen spredte. Dette er et Udslag af Folkemangelen paa Grund af Krigen.

Mælkekørslen fra Øster Gasse blev for en Tid siden bortliciteret, fordi Mælkekusken var indkaldt. Blandt Tilbudene om Kørslen var ogsaa en Kone, hvis Mand er indkaldt, og hun fik ogsaa Tilslaget. Nu besørger hun eller hendes Datter daglig Mælkekørslen fra en Del af Øster Gasse og Kjepslund til Mejeriet i Skærbæk.

I Ottersbøl blev Mælkekusken lige­ledes indkaldt, men hans to Døtre har siden daglig kørt Mælken fra Ottersbøl til Mejeriet i Skærbæk.

Kvinder på hjemmefronten

26. februar 1915. Byer, der provianterer: 3 tons røget flæsk til Tønder

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Byer, der provianterer

Tønder By har ifølge “Tondernsche Zeitung” købt 3000 kg røget Flæsk og 460 Skinker samt 10,000 kg Ris og 3 Vognladninger Kartofler. Denne Pro­viant opmagasinerer Byen, saaledes at den kan holde sig i Sommer.

Sønderborg By har ifølge „Sond. Zeit.“ besluttet at købe foruden for 75,000 Mark Konserves, for 10,000 Mark Svin, som skal slagtes og opbe­vares som holdbar Vare. Af et Firma i Berlin har Byen købt 4000 Centner Kartofler til 3 Mark 10 Pf. pr. Centner; men Firmaet vil ikke levere Partiet, med mindre der betales den senere fastsatte Maksimalpris 4 Mark 85 Pf. pr. Centner.

22. februar 1915. Anholdte danskere atter løsladt

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Grosserer I. C. Clausen af Kolding løsladt af Haderslev Arrest

Grosserer I. C. Clausen, Indehaver af Tarmsliberiet i Kolding, blev som bekendt Søndag den 7de Februar paa Hjemrejse fra Hamborg, anholdt i Som­mersted og Dagen efter indsat i Arre­sten i Haderslev. I Lørdags er han løsladt og om Aftenen vendt tilbage til Kolding.

Om denne Arrestation, der er et talende Vidnesbyrd saavel om den Ner­vøsitet, der hersker hos visse nord­slesvigske Myndigheder, som om den Mangel paa Hensyn, der kan vises de paa Mistanke anholdte, meddeler vi føl­gende Enkeltheder af Interesse:

Aarsagen til Anholdelsen var en maskinskreven Seddel med Uddrag af et Foredrag om 42 Centimeters Mørsere, holdt i Ingeniørforeningen i Düsseldorff, og ikke blot udsendt i Tyskland, men ogsaa til nevtrale Lande. Hr. Clausen havde faaet den af en Bekendt paa en Restaurant i Hamborg.

Efter Anholdelsen i Sommersted maatte Hr. Clausen overnatte i det derværende Vagtlokale sammen med 8 Soldater og en Dame, og han fik an­vist Soveleje paa Gulvet. Da den 62- aarige Mand næste Morgen bad om at maatte vaske sig, blev der svaret ham, at han kunde gøre Toilette ude i Gaarden under Vandhanen. Opad Dagen blev Grosserer Clausen ført til Haders­lev, og med en Soldat paa hver Side og fulgt af en Hoben nysgerrige maatte han spadsere fra Banegaarden gennem Byens Gader til Arresten. I denne har Opholdet i de forløbne 14 Dage været upaaklageligt, idet den Anholdte fik Tilladelse til at tage egen Forplej­ning.

Efter Anholdelsen blev Sagen herom sendt til Rigsretsadvokaturen i Leipzig. Fra Familiens Side skete der Henven­delse til Udenrigsministeriet i Køben­havn, og den danske Gesandt i Berlin, , Grev Moltke, satte sig snarest i Be­vægelse for at udvirke Hr. Clausens Løsladelse. Det lykkedes ham saa godt, at der allerede i Lørdags fra Rigsrets­advokaturen indløb telegrafisk Ordre til Myndighederne i Haderslev om at løslade Clausen. Forinden dette imid­lertid kunde ske, maatte ogsaa Gene­ralkommandoens Ordre hertil foreligge, og den indløb om Eftermiddagen. En kort Meddelelse til Hr. Clausen om, at han var fri og kunde rejse hjem var alt, hvad der blev sagt ham. En Undskyldning for, at der forelaa en Fejltagelse eller at Anholdelsen havde været ubegrundet, gaves ikke.

Atter løsladt

Dyrlæge Hansen i Skærbæk, der i Maanedens Begyndelse blev sat un­der Anholdelse og interneret i Flens­borg, blev, som vi erfare, løsladt i Fredags.

 

19. februar 1915. Store krigsfangelejre i Sønderjylland?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Tyske Fangelejre i Nordslesvig

De prøjsiske Myndigheder har i Sinde at bygge Barakker til 6000 Krigs­fanger rundt om i Haderslev Kreds, skriver „Kolding Folkeblad“. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 3000 Mand, og mellem Gabel og Hjartbro en til 1000 Mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 Meter højt, og uden for dette Pigtraads­hegn rejses der saa Bygninger til Of­ficererne, Vagtmandskabet og Marke­tenderiet. Man regner med 15 pCt. Vagtmandskab til Fangerne. Hertil skal bruges den Del af Landstormen, der ikke har Militæruddannelse.

I Bajstrup og Sdr. Toldhus ved Flensborg er Fangelejrene allerede i Orden. Der er 2000 Fanger hvert Sted.

En meget stor Fangelejr skal ind­rettes ved Draved Mose i Nærheden af Løgumkloster. De vældige Bygnin­ger, der skal være helt af Træ, vil koste 200,000 Mark at opføre.

Fangerne vil blive benyttet til Op­dyrkning af Moser og Heder, formo­dentlig ogsaa til Markarbejde.

19. februar 1915. Brødkort og postforbindelser

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Postforbindelsen med Sønderjylland

„Kolding Folkeblad“ er fra sønderjydsk Side anmodet om at gøre op­mærksom paa, at Brevforsendelser fra Sønderjylland til Danmark for Tiden er overordentlig forsinket. Folk maa derfor ikke blive ængstelige, fordi de skal vente 12-15 Dage paa Breve dernede fra.

Breve fra Danmark til Sønderjylland kommer nu som hidtil under Krigen, Adressaten i Hænde efter 2—4 Dages Forløb.

„Ribe Stifts-Tidende“ maa dog for denne Egns Vedkommende tilføje, at hertil er Brevene i de sidste Maaneder indløbet særdeles regelmæssigt og sjælden ud over 1 Dags Forsinkelse.

Hvorledes et Brødkort ser ud

Fra den 22. Februar vil ingen kunne købe Brød i Tyskland uden at være forsynet med et Brødkort. Et saadant Kort er paa Størrelse som en middel­stor Konvolut. I Midten er der et kvadratisk indrammet Felt, som øverst bærer den paagældende Bys Vaaben og derunder Byens Navn. Midt i Fel­tet staar der „Bevis for Modtagelse af Brød og Mel. Gælder kun for en Uge“. Og derunder en aaben Plads til Inde­haverens Navn. Paa begge Sider af Byvaabnet staar med smaa Bogstaver: „Kan ikke overdrages“.

Uden om det kvadratiske Felt sid­der 24 smaa Kuponer, som kan afrives hver for sig. 8 af dem bærer Ind­skriften 25 Gram, 8 lyder paa 50 Gram, 4 paa 100 Gram og 4 paa 250 Gram.

Hvert Kort gælder saaledes for en Uge og giver Ret til ialt 2 Kilogram Brød, og alle Familier faar 1 Kort pr. Medlem. Hver Gang man køber Brød, bliver der revet et Mærke af Kortet, svarende til det Antal Gram, man har købt. Alle udløbne Kort maa leveres tilbage til vedkommende Distrikts Brød­kommission, og hvis man i en Uge ikke har brugt alle Kortets Mærker, faar man ikke derfor Ret til mere end de reglementerede 2 Kilogram Brød i næste Uge. Man har bare Bevidst­heden om, at man ved sin Sparsomme­lighed har gavnet Samfundet.

Rationering_broedkort

17. februar 1915. Nye indkaldelser, flagning og pasproblemer

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

De nye Indkaldelser

De Indkaldelser, der i disse Dage finder Sted af Landstormens 2det Op­bud (Folk, der tidligere hverken har været indkaldt eller uddannet til Mili­tærtjeneste) omfatter Mænd i Alderen fra det 18de til det 29de Aar.

Flagning langs Grænsen

I Anledning af Budskabet om den nye tyske Sejr i Østprøjsen efter det nu sluttede 9 Dages Slag, hvilket Bud­skab blev opslaaet fra Morgenstunden i Dag, her der været almindelig Flag­ning, bl.. a. langs Grænsen.

Overflødige Anstrengelser

I sidste Uge var det for enkelte Distrikter, navnlig sydfor den vestlige Del af Grænsen, meget vanskeligt at erhverve Pas til Besøg nord for Grænsen, og i Mandags blev Vagt­styrken paa forskellige Strækninger fordoblede, ligesom der kategorisk nægtedes Pas til Besøg i Ribe eller dennes Nærhed.

Disse Foranstaltninger blev truffet af de lokale Myndigheder med det aarlige Fastelavns- møde i Ribe for Øje, hvortil der ogsaa plejer at komme en Del Besøgende fra Nordslesvig.

Disse Kraftanstrengelser var imidlertid ved denne Lejlighed ganske spildt, thi der var i Aar ikke indvarslet til det sædvanlige Møde.

14. februar 1915. H.C. Brodersen bevogter “statsfjenden” Andreas Grau

Senest ændret den 4. december 2020 8:59

H.C. Brodersen , Füsilierregiment 86, fra Nordborg har været sygemeldt fra fronten siden slutningen af oktober 1914. Ved juletid fik han orlov til hjemmet, og den er siden blevet forlænget to gange, så han i alt har haft 6 ugers orlov siden jul. H.C. Brodersen blev sat til at bevogte de internerede “farlige statsfjender” på Navigationsskolen i Flensborg, hvor også Grev Schack havde siddet.  Brodersen havde selv været aktiv i De nordslesvigske danske Ungdomsforeninger, hvis leder, Andreas Grau, han nu skulle bevogte.

NB: Ribe Stiftstidende meddelte  den 12. februar 1915, at Andreas Grau havde været på fri fod i en uge. Det stemmer ikke overens med Brodersens dagbogsindførsel nedenfor. Om det er Ribe Stiftstidende eller Brodersen, der er gal på den, bliver opklaret senere.

Flensborg, den 14. Februar 1915.

Jeg har haft 3 Gange 14 Dages Orlov, saa Tiden er gaaet godt, men idag har jeg maattet trække paa Vagt. Det er i Navigationsskolen, og det er helt underligt at tænke sig, at skulle staa Vagt ved disse „statsfarlige” Forbrydere, af hvilke nogle for knap nok et Aar siden har været Førere for os unge, i Ungdomsforeningerne og lignende.

Som nu idag: Fru Grau kom og spurgte, om hun maatte se til sin Mand. Jeg maatte paalægge mig Amtsmine, men det holdt haardt. Jeg kom nemlig til at tænke paa, at det jo var Ellen, der for et Par Aar siden ovre paa Ollerup Højskole, under et Besøg dér, med sin klare Stemme sang for os, for at aflede vore Tanker fra de begsorte Tordenskyer, der netop trak op, da vi stod og havde en 5 Timers Sejlads for os, inden vi naaede hjem. Nu sad hendes Mand under min Varetægt.

Om ungdomsbevægelsen se turen på Dybbøl

1914-05-25 Dannevirke-turDe nordslesvigske ungdomsforeninger på tur til Dannevirke 25. maj 1914. Andreas Grau med den mørke hat forrest i feltet. 

13. februar 1915. Hjemmefronten: Forbud mod handel med fastelavnsboller!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Dagens Nyheder.

Nye danske Udførselsforbud. Det danske Justitsministerium har indtil videre forbudt enhver Udførsel af raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf, samt af Termometre og Haandsprøjter til medicinsk brug. Endvidere forbydes enhver Udførsel af Kartofler.

Fra Provinsen.

Fastelavnsbrød. Landraaden i Sønderborg bekendtgør, at det er forbudt at drive Huserehandel med Fastelavnsboller og Rugtvebakker, baade i Byen og paa Landet. De Bagere, der driver denne Handel, vil muligvis blive lukkede.

Havre. Hesteejere, som ikke har Havre nok til deres Heste til næste Høst (2½ Pund daglig, altsaa i det højeste 600 Pund til hver Hest), kan hos Kommuneforstanderen faa et Tilladelsesbevis til at købe det manglende.

Feltposten. Feltpostbreve til en Vægt over 250 Gram til 500 Gram er indtil videre tilladt. Frankeringen koster 20 Pg.

De 225  Gram Mel daglig. Angaaende Reguleringen af Melforbruget skriver “Nordd.Allg. Zeitung” bl.a.: Ifølge Beslutningen af Rigsfordelingsstedet maa Kommuneforbundene ikke fordele mere end 225 Gram pro Person daglig til den forsørgelsesberettigede Befolkning, hvilket sammen med den Tilsvarende Mængde Kartoffeltilsætning svarer til 2 Kilogram Brød om Ugen. Ved “forsørgelsesberettigede Personer” forstaaes den samlede Civilbefolkning med Fradrag af den Del af Landbefolkningen, som ved Forbundsraadsforordningen af 25. Januar fik Tilladelse til at beholde bestemte Mængder Brødkorn eller Mel af de Forraad, der blev beslaglagt hos dem. Troppedele, der ikke faar Forplejning gennem Militærforvaltningen, kan regnes til Befolkningen. De 225 Gram Mel daglig skal baade slaa til Brød og til Brug ved Kogning.