Kategoriarkiv: Nyheder

10. juli – 1915 Flensborg Avis: Invalide-udveksling og opgørelse fra lazaretterne

Senest ændret den 21. marts 2018 11:25

Flensborg Avis meddeler

Russisk-tysk invalide-udveksling

Fra Luleå meldes over Stokholm, at forhandlingerne mellem Tyskland og Rusland om udvekslingen af krigsuduelige fanger er afsluttede. Da den nye jernbanestrækninq mellem Haparanda og Karungi er bleven åbnet for nogen tid siden, skal fangerne nu transporteres ad denne vej, og man har ladet tanken om at overføre dem ad søvejen falde.

 

Resultaterne på Lazaretterne

Wolffs Bureau har udsendt en statistik fra lazaretterne i det tyske hjemland for tiden fra august 1914 til april 1915. Patienterne deles i tre grupper: de, der har forladt lazarettet som tjenstdygtige, som døde og som på anden måde ubrugbare; en del af den sidste gruppe er senere blevne tjenstdygtige igen. Tallene er for august 84,8, 3,0, 12,2, september 88,1, 2,7, 9,1, oktober 88,9, 2,4, 9,1, november 87,3, 2,1, 10,6, december 87,8, 1,7, 10,5, januar 88,7, 1,4, 9,9, februar 88,6, 1.3, 10,0, marts 88,9, 1.6, 9,5, april 91,2, 1,4, 7,4, i gennemsnit fra august 1914 til april 1915 88,5, 1,9 og 9,6 af hundrede

 

Daglig 14,3 Millioner Feltpostsendinger

Antallet af feltpostsendingerne er endnu stadig i stigning. Ifølge en den 24. juni foretagen optælling afsendtes der den dag 8,5 millioner feltpostbrevsendinger fra Tyskland til felten. Deraf var de 5,9 millioner portofrie breve og postkort og de 2.6 millioner frankerede feltpostbreve og feltpostpakker. Da der ifølge en midt i maj foretagen opgørelse i felten daglig indleveres 5,8 millioner feltpostbrevsendinger omfatter hele feltpostbrevsamkvemmet daglig 14,3 millioner sendinger.

 

Fangne marinesoldaters breve

Officielt meddeles, at breve fra medlemmer af marinen, der er faldne i fangenskab, er værdifulde for Rigs-Marinekontorets Centraloplysningsbureau, Berlin W. 10, Matthäikirchstr. 9. Særlig gælder dette for breve, som indeholder meddelelser om kammeraters skæbne, og for breve fra Frankrig og Rusland, fordi de fra disse stater sendte fangelister tit lader meget tilbage at ønske. Mange marinemedlemmer har vel allerede skrevet hjem fra fangelejren, men i de officielle lister står de endnu opførte som savnede, fordi de i de russiske og franske fangelister enten slet ikke er opførte eller med forvanskede navne eller med en unøjagtig betegnelse af Marineafdelingen.

 

Krigsfangernes Arbejde i Rusland

Fra St. Petersborg meldes, – at der for tiden arbejder henved 30,000 tyske og østerrig-ungarske fanger, deriblandt også civilpersoner, i bjergværkerne ved Ton. Efter foregivende modtager de halvdelen af den sædvanlige dagløn. Resten af fangerne benyttes til høstarbejder, hovedsagelig i det øvre Volga-Distrikt. I hele Rusland gør der sig en følelig mangel på høstarbejdere gældende.

 

Faldne

Eftermæle. Major von Limburg offentliggør i Officerskorpsets navn et eftermæle over de to Reserveløjtnanter Rüthning og Scheffer, som har fundet døden på valpladsen i Frankrig.

I St. Jørgen Sogns Menighedsblad nævner Pastor Lensch følgende sognemedlemmer, som er faldne: Tagtækker Vilh. Unkert, Jørgensgade 52; Hans Habenicht, Jørgensgade 76; Fr. Werner, Bredebjerg 3; Stensætter H Henricksen, Jørgensgaardegade 57; Købmand Hans Hinrik Thomsen, Adelbygade 8; Emil Molzen, Lavtrupsvej 6; Fr. Schneekloth, Ballastbroen 34; Hans Franzen, Adelbylund 8; Chr. Petersen og Adolf Berger.

Arbejdsmand Dycker Hoff, Persillegade i Aabenraa, er den 21. juni falden i Galicien. Den faldne, der var 42 år gammel, meldte sig i sin tid frivilligt til fronten. Han har været såret en gang tidligere, idet han fik en finger skudt af. Han efterlader sig Hustru og 5 børn.

Den 6. Juni har Landmand Christian Thaysen af Barsmark fundet døden på den vestlige krigsskueplads. Thaysen, der har været med siden krigens begyndelse, havde i nogen tid været savnet; nu har hans fader imidlertid i torsdags modtaget meddelelse fra kompagniet om, at han var falden.

H. C. Petersen og hustru i Ketting har modtaget efterretning om, at deres søn, advokat dr. Georg Petersen i Sønderborg, er falden den 25. april. Advokat Petersen stod som løjtnant i 213. Regiment. Han var dekoreret med Jernkorset.

 

Sårede

I den 270. Tabsliste nævnes Karl Thomsen og Thorvald Lorenzen af Flensborg som hårdt sårede, medens Helmuth Jørgensen står opført som let såret.

Tabslisten meddeler, at Christian Lind af Sønderborg er bleven hårdt såret.

 

Forfremmelser og Udmærkelser

Officersaspiranterne Hansen og Wilcken af Flensborg er blevne forfremmede til løjtnanter i Reserven.

Frivillig Otto Sander og Hans Conradi i Lyksborggade har fået tildelt Jernkorset.

Klavs Bollerup af Vandling, som i 7 måneder har stået ved vestfronten, er af Storhertugen af Meklenborg bleven dekoreret med det meklenborgske Fortjenstkors af 2. Klasse.

 Frivillig Benno Giese af Haderslev og Peter Schütt af Aastrup er blevne forfremmede til Underofficerer.

 Vicestabssergent Johannes Simonsen, en søn af førstelærer Simonsen i Nordborg, har på den vestlige krigsskueplads erhvervet sig Jernkorset.

 

Savnede

Gårdejer Andreas Krogh og Hustru i Lavensby har fra deres søns Kaptajn fået meddelelse om, at han er savnet. Krogh stod ved krigens udbrud i aktiv tjeneste i Sønderborg. Han er sine forældres eneste søn.

 

I fangenskab

Ifølge den nyeste tabsliste befinder Niels Hyldelund af Gramby sig i fangenskab. Han stod hidtil opført som såret.

 

 

 

 

 

 

9. juli – 1915 Flensborg Avis: Arras brænder ned

Senest ændret den 11. juli 2015 14:07

Flensborg Avis meddeler

Det brændende Arras.

Telegraphen – Union melder torsdag fra Geneve:

Ildebrandene vedbliver at rase i hele byen Arras. Stadig nye eksplosioner forhindrer ethvert forsøg på at sætte en stopper for ødelæggelsen, der hurtigt griber om sig. De få familier, der var blevne tilbage i Arras, flygtede i går nat. Resterne af hærforrådene, som ikke straks blev bragt bort, er tilintetgjorte. Efter katedralens ødelæggelse må de allieredes artilleri i mangel af et godt udkigspunkt have en anden opstilling.

 

Faldne

Død af sine sår. Arbejdsmand Frøhlich og hustru, Bryggerivej 2 i Flensborg, har modtaget det sørgelige budskab, at deres søn Henrik er bukket under for sine hårde sår på lazarettet i Lasieczniki. Han blev kun 18 år gammel.

Falden mod øst. Der er kommet meddelelse til hans pårørende, at Mathias Asmussen af Kravlund er afgået ved døden, efter at han kort forinden var bleven hårdt såret ved Remenov i Galicien. Den faldne, der kun blev 25 år gammel, var indehaver af Jernkorset.

Død på lazarettet. Ifølge tabslisten er Hans Andresen af Haderslev død af sine sår på et krigslazaret.

Tabslisten nævner Rasmus Fogt af Tyrstrup, der stod ved 31. Infanteriregiment, blandt de faldne.

 

Sårede

Tabslisten meddeler, at Adalbert Jensen af Nibøl er bleven hårdt såret. Han stod ved 31. Reserve-infanteriregiment.

 

 Forfremmelser og Udmærkelser 

Officersaspiranterne Næve, Scheller og Schröder af 86. Füsilierregiment er blevne forfremmede til løjtnanter i reserven med patent af 1. juli 1915.

Politivagtmester Hansen af Tønder har fået Jernkorset. Han står som Feldwebelløjtnant og leder af en Magasin-Vognparkkolonne på Østfronten.

Vicestabssergent Johannes Hiller, søn af Enke Hiller i Kors. Er bleven forfremmet til Officers-stedfortræder. I julen blev han dekoreret med Jernkorset.

 

Savnede

Reservist Joh. Schmidt III, søn af arbejdsmand Schmidt, Plankemajgade 3, har været savnet siden den 6. juni. Postsager, der var sendte til ham, er komne tilbage med påskriften: „falden eller fangen”. Den savnede stod ved 86. Füsilierregiments 3. kompagni.

 

 I fangenskab

Jes Jürgensen af Tyrsbøl, som hidtil har været savnet, befinder sig i fransk fangenskab.

Russiske krigsfanger. Til Nordborg vil der nu også komme russiske krigsfanger for at hjælpe ved markarbejdet på de forskellige gårde. Den hjemlige arbejdskraft er meget knap.

På orlov. E. Lehmkuhl, en søn af Gartner Lehmkuhl i Aabenraa, er kommen hjem på orlov. Han blev såret den 16. september i slaget ved Oise af en maskingeværkugle. Siden den tid har han ligget på flere lazaretter.

 

 

 

9. juli 1915. Minekrig i Præsteskoven

Iver Gemmer fra Bevtoft gjorde krigstjeneste ved Reserve-Pionier-Bataillon Nr. 27.

Ved Kronprinsens Hærgruppe

1. Komp. af Res. Pion. Batl. Nr. 27 er den 20.6. 1915 paa March fra Thioucourt i sydøstlig Retning. Vi sveder, og jeg synes, at jeg slet ikke mere passer til den snævre Plads i Kolonnen. Selve Kolonnen synes jeg heller ikke er som før. Maaske, det er det store Antal „Ersatz“mandskab, unge Rekrutter og Frivillige, som siden i Fjor fra Tid til anden har udfyldt Hullerne i vore Rækker, der ikke passer sammen med de gamle Soldater. Knap nok Halvdelen af de oprindelige 240 Mand er tilbage.

Jeg beslutter at liste ud af Geleddet, og der er flere, der gør det samme. Vi trasker saa bag efter Kompagniet og naar hen paa Eftermiddagen til Villers sous Prény, hvor Kompagniet faar anvist Kvarter.

Vort Frontafsnit er Præsteskoven (Priesterwald), syd for Metz. Vor Kompagnifører, en aktiv Hauptmann, bliver Afsnitskommandør, og som saadan forlanger han efter en Undersøgelse af Forholdene, at de franske Stillinger skal stormes, da franske Minører har undermineret den forreste tyske Linje.

Der stormes den 4. og igen den 8. Juli, og Mandskaberne inddeles til mange forskelligartede Opgaver. Jeg tildeles den 8. Juli en Brandrørtrop, som har til Opgave, med særlige Brandrør at ryge Franskmændene ud af Dækninger og Stoller. I Hælene paa vort Infanteri gaar vi frem mod de franske Stillinger. Den første Skyttegrav er tom, og der kæmpes længere forude.

Den franske 7,5 cm Feltkanon arbejder nu paa Akkord og overstrør deres tidligere Skyttegrav med Granater. Efter Anvisning kaster jeg et hurtigt Blik til venstre og højre for at finde en Bølgeblikplade, der som Regel er Taget over Nedgangen til en „Minørstollen”. Lidt til højre er der en saadan, som jeg iler henimod, forfulgt af de franske Granater.

Om denne „Stollen” er besat, faar jeg ikke Tid til at undersøge, da flere Granater slaar ned omkring Indgangen. Min Entré bliver noget hovedkulds, og Bøssen vil, som altid, ikke med gennem den snævre Indgang. Den bliver udenfor og bliver ødelagt af Granatsplinter. Jeg selv tumler ind i det mørke Jordhul og kurer paa min Bagdel en halv Snes Meter i Dybet, til jeg naar Bunden.

Her faar jeg Tid til i Tankerne at skælde ud paa mine franske Kollegaer, der ikke, som vi er vant til, har lavet en ordentlig Trappenedgang. Jeg lytter i nogen Tid efter, om der er nogen hjemme i Lejligheden, men da alt er roligt, lister jeg mig forsigtigt fremad ind i Mørket og drister mig til at stryge en Tændstik.

Som jeg har ventet, er der i Sidevæggen i smaa Nicher med passende Mellemrum anbragt Tællelys, som jeg paa min Vej fremad alle tænder. Jeg naar frem til Gangens Endepunkt. Her er udgravet et Sprængkammer med Plads til et Par Tusind Pund Sprængstof. Over Kammerets Bund staar et Par Tommer Vand, overtrukken med en Hinde, som stillestaaende Vand ofte har. Ved den ene Væg ligger en Bunke Sandsække, og deri saas Aftrykket af den Legemsdel, man sidder paa. Aftrykket har den Vagtpost frembragt, der til Stadighed har opholdt sig her for at lytte, og til Tidsfordriv har han af blaa Syrenblomster, stukket forsigtigt ned i Vandet, dannet et Kvindenavn, sikkert den Kvinde, han holdt af og længtes efter.

Franskmanden er bleven vred for Alvor, og han overdænger det hele med Granater. Jorden gynger af Sprængningerne, og en ubehagelig, stadig Buldren slaar ned i Minegangen. Jeg forventer fransk Angreb, som dog udebliver, og hen paa Morgenstunden, da der er blevet mere roligt, lister jeg ud af min Hule og spejder i alle Retninger. Ene og forladt som jeg er, ved jeg intet bedre, end at søge hjem til mit Kvarter. Da jeg ankommer dertil, er Kompagniet opstillet, og Staben i Færd med at modtage Rapport om, hvad der er sket, og hvem der savnes.

Jeg melder mig hos Kompagniføreren „zur Stelle” og kommer straks i Forhør om mine Bedrifter og om Grunden til, at jeg kommer tilbage længe efter det øvrige Mandskab. Til min Forklaring om den voldsomme Artilleriild, der ikke var til at færdes ude i, forklarer Løjtnant Himmelsbach stilfærdigt: „Ja, det var jo en skrækkelig Ild“, og hans Udsagn befrier mig for yderligere Forklaring.

Løjtnant Himmelsbach, der ved Mobiliseringen blev indkaldt som Underofficer, er en meget særpræget Personlighed, faamælt og med en langsom og særegen Talemaade. I Civil er han Stadsbygmester, en fin og dannet Mand, og han behersker fremmede Sprog. Jeg har flere Gange hørt ham berolige de franske Husejere, naar vi i Krigens første Maaneder, ofte ved Nattetid, tog deres Husrum i Besiddelse for at faa Natteleje.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1942

8. juli – Flensborg Avis: ingen alkohol til soldater på transporten

Ingen alkohol til soldater på transporten.
Der bekendtgøres officielt: hvem der giver mandskaber, om hvilke han ved, eller af hvis påklædning eller udrustning det kan kendes, at de står foran en transport, alkoholholdige drikkevarer, især hvem der på marchen til banegården eller i anledning af en omladning stikker alkoholholdige drikkevarer til sådanne mandskaber, vil, hvis de bestående love ikke hjemler højere frihedsstraf, blive straffet med fængsel indtil et år.

Hestehandelen i Danmark.
Den danske statskonsulent J. Jensen har i sidste hefte af Tidsskrift for Landøkonomi givet en oversigt over hestehandelen i Danmark i 1914, der, som statskonsulenten bemærker, har været det mærkværdigste og i visse måder det bedste år, dansk hesteavl har kendt. Hvor mange heste der er solgt i de 3,5 måned, inden udførslen blev forbudt, vides ikke, men man gætter på 50-100.000 ud over normalen, som er 7-8.000. Det, landet har tjent på hestekontoen under krigen, beløber sig vistnok – hestehandlerfortjenesten og jernbanefragten medregnede – til op imod 100 millioner kroner netto.

 Lazarettoget “0 2 Schleswig-Holstein”.
Overpræsident v. Moltke har som teritorial-delegeret for den frivillige sygepleje udsendt en beretning om det lazarettogs virksomhed, som det Røde Kors krigsudvalg i Slesvig i oktober i fjor vedtog at stille til rådighed for provinsen. Toget blev indrettet af Hamburg-Amerika-linjen: Ombygningen af Jernbanevognene, som man fik fra Jernbanedirektionen, kostede foruden den indre indretning 50,300 Mark, og toget var færdigt først i december. Det hentede i December og Januar på tre ture i alt 802 sårede fra den vestlige krigsskueplads. I februar og marts foretog det to ture til den østprøjsiske grænse og bragte herfra 754 sårede til Berlin og Magdeburg. Derpå blev det sendt til Ungarn. Det bragte først 300 sårede til Wien, derefter hentede det 243 til Bautzen og Lobau, og i maj var det for tredje gang i Ungarn, hvor det den 15. maj optog 310 sårede i Szatmor Nementi; i løbet af den forudgående uge passerede 5—6000 sårede denne station. Omkostningerne har hidtil været omtrent 80,000 Mark: der anmodes om yderligere gaver.

 Ti Sønner i Felten. Efter hvad et blad meddeler, har en familie i Anslet ti sønner stående i Felten.

 268 tyske civilfanger som er frigivne af Rusland, ankom i går morges til Stokholm. (B. T.)

 Faldne jurister. Ifølge Deutsche Juristen-zeitung er der indtil 25. juni faldet 1745  tyske jurister og sådanne rigs- og forvaltnings-embedsmænd, der har studeret retsvidenskab.

 

Faldne

I Tirsdags modtog Fru Karoline Voss, Enke efter lærer Voss i Flensborg, den sørgelige meddelelse, at hendes søn Walter Voss er falden den 26. juni under et stormangreb på den sydøstlige krigsstueplads.

Ifølge den 268. tabsliste er August Reimers og Joh. Behrens, der hidtil har været opførte som sårede, afgåede ved døden, den førstnævnte på 23. Reserve-Feltlazaret.

Savnet. Fusiler Vilhelm  Borgert, der stod ved 86. Füsilierregiments 14. Kompagni, har været savnet siden den 6. juni. Faderen Chr. Borgert, Riddergade 12 i Flensborg, ville være meget taknemlig, hvis kammerater kunne give ham oplysning om sønnens skæbne.

Falden mod Vest. Jens Peter Clausen og hustru i Skelle har efter en lang, tung uvished nu fået efterretning om, at deres søn, cand. phil. Hans Clausen, allerede den 22. april har fundet døden under et stormangreb. For den faldne, der kun blev 22 år gammel, holdes der sørgegudstjeneste tirsdag den 13. juli i Broagerkirke.

 Jordefærd. (Dv.)
I Lørdags jordfæstedes paa Hjerndrup Kirkegaard Gaardejer Rydich Bruhn, der efter en Operation i Frankrig var afgaaet ved Døden paa et  Lazaret i Aachen, og hvis Lig i sidste Uge blev ført hjem. Der var et meget stort Følge. Pastor Andersen af Tyrstrup talte om den afdødes Godgørenhed i Sognet og om, hvor afholdt han havde været. Han vilde blive savnet af mange. Bruhns Gaard er gennem flere Aarhundreder fra Fader til Søn nedarvet i Slægten, og der er Udsigt til, at Gaarden vedvarende bliver i Slægtens Eje.

 

Savnet

Tabslisten meddeler, at Johan Gormsen af Ladegaard, der hidtil var nævnt som savnet, har været syg og er nu vendt tilbage til sin afdeling.

 Arbejdsmand Hans Lassens søn fra Kærgaard, Jens Lassen, har været savnet siden de hårde kampe omkring midten af juni ved Moulin. Forældrene har modtaget en skrivelse fra hans løjtnant, der mente, at han ikke var falden, men kommen i fransk fangenskab.

 

Udmærkelser

Sanitetsgefreiter Johannsen og Sanitetsunderofficer Breckling af Lindholm er blevne dekorerede med Jernkorset. Førstnævnte er samtidig bleven forfremmet til Underofficer.

 Jernkorset. (Fl. N.) Smedesvend Peter Hansen og arbejdsmand Asmus Barth af Egernsund har erhvervet sig Jernkorset. Arbejdsmand Christian Felstedt af Skodsbøl er ligeledes bleven dekoreret med jernkorset, samtidig med at han forfremmedes til gefreiter.

 Jernkorset er blevet tildelt marineingeniøraspirant Gerhard Otzen, en søn af fabrikant Otzen i Sønderborg. Otzen er ifølge Sonderburger Zeitung ledende ingeniør på en undervandsbåd.

 

7. juli 1915 – Flensborg Avis: For mange småpakker til østfronten

Senest ændret den 29. november 2016 13:00

For mange Etpunds-feltpostbreve!

Der meddeles officielt: forsendelsen af såkaldte småpakker(Etpunds-feltpostbreve) til medlemmer af hæren, som står på den galiciske krigsskueplads, har i den senere tid antaget et sådant omfang, at den ved siden af de overordentlige vigtige militære opgaver, som ubetinget må gå forud, ikke længere kan overkommes ordentlig. For at undgå, at disse sendinger bliver forbudte, anmodes publikum indtrængende om at i egen interesse at begrænse dem til det yderste.

 Et uventet møde. Forleden passerede to krigsfangetransporter hinanden på en banegård i Angel. Der skete da det mærkelige, at to franskmænd, brødre, traf hinanden. De havde ikke set hinanden siden krigens begyndelse. Man kan tænke sig glæden over gensynet. Ifølge Heide Anzeiger vil de nu søge at få lov til at være sammen.

 Hjemme på orlov. Arbejdsmand Weingarten fra Vægterpladsen i Aabenraa er vendt hjem på orlov. Han har tidligere været i den franske fremmedlegion. Ved krigens udbrud kom han med som menig på den østlige front og blev senere forfremmet til korporal og underofficer. For udvist tapperhed har han modtaget jernkorset og er bleven forfremmet til vicestabssergent.

 

Falden.

I mandags modtog kancelliinspektør Krüger og hustru, Sofiegade 2i Flensborg, den sørgelige efterretning, at deres søn, gefreiter i 86. Füsilierregiment Kurt Krüger, den 14. juni havde fundet døden, medens han var i færd med at hjælpe sårede kammerater. Han blev kun 23 år gammel.

I den sidste tabsliste nævnes Hans Prætorius og Mats Nielsen af Flensborg som savnede og Henr. Petersen som falden.

 Falden mod Vest. Arbejdsmand L. Chr. Johannsen og Hustru i Klægsbol har modtaget det sørgelige Budskab, at deres eneste søn Martin har fundet døden på Valpladsen.

 Tabslisten meddeler, at Fr. Marx af Tønder er falden.

 Husmand og Tækker Jens Jensen af Rejsby skal ifølge indløben meddelelse være falden i krigen. Jens Jensen, der hørte til den ikke uddannede Landstorm, efterlader kone og flere små børn.

 Ifølge Tabslisten er Lorens Lassen af Kværs og Frits Garduhn af Gråsten faldne.

 

 

 

2. juli 1915 – Flensborg Avis: “Pas paa Feltbrevene!”

Pas paa Feltbrevene!
Den stedfortrædende Generalkommando for VII. Armekorps offentliggør følgende Advarsel:
Det har vist sig, at Agenter for fjendtlige Stater driver omkring i Landet for at foranledige paarørende af Krigsdeltagere til at udlevere dem Feltpostbreve eller Afskrifter af disse. Under Foregivende af at det drejer sig om fædrelandske Værker, hvori Brevene skal aftrykkes, eller ved andre falske Forestillinger, ogsaa ved at tilbyde Penge, søger de at naa deres forræderske Maal. De benytter Brevene særlig til at fastslaa de enkelte til bestemte Korps hørende Regimenters Opholdssted samt til deraf at beregne Enkelttabenes Højde, Troppeforflydninger og lignende.
Befolkningen advares derfor indtrængende mod at udlevere Feltpostbreve til tredje Personer eller at tillade dem at gøre Optegnelser. Mistænkelige Andragender af denne Art maa straks meddeles den nærmeste Militær- eller Politimyndighed.

En Advarsel.
Den stedfortrædende Generalkommando i Altona meddeler: En vis Heinrich Ulbrich fra Lübeck har i Slesvig imod store Adgangspenge holdt et Foredrag om Undervandsbaade, som efter Tilhørernes almindelige Dom var absolut intetsigende og som skuffede Publikum meget. Der advares mod Foredragsholderen.

2. juli 1915 – Flensborg Avis: “…tjenesten havde været ham for tung”

Flensborg Avis meddeler

Imod forbudet mod hjemmebagning som Sønderborg kredsudvalg havde udstedt, havde landboforeningerne for Als, Mellemals, Als Nørreherred og Sundeved indsendt en besværing til landbrugsministeren. Ifølge Sonderburger Zeitung er denne besværing nu af regeringspræsident bleven tilbagevist som ugrundet.

En rekrut fra Garnisonen i Flensborg blev i tirsdags anholdt i Læk. Han fortalte i et gæstgiveri, at tjenesten havde været ham for tung, og at han derfor var gået bort for at vandre til at vandre til sin hjemstavn ved Elben. Det unge menneske gjorde ifølge Flensburger Nachrichten et noget indskrænket indtryk.

 

Faldne

Kunstmaler Karl Henningsen, en søn af førstelærer Henningsen i Flensborg, har den 24. juni fundet døden i det nordlige Polen. Den faldne efterlader hustru og datter.

Den for et par dage siden efter tabslisten nævnte Gustav Paulsen af Tønder, der var falden, skal ifølge Tondernsche Zeitung være Füsiler Gustav Petersen. Han er en søn af Degn Petersen i Ravsted og en broder til dyrlæge Petersen i Tinglev. Den faldne stod ved et Gardegrenaderregiment.

Hans Johansen Green af Agerskov har den 17. juni fundet døden på valpladsen i Rusland. Mandag den 5. juli afholdes der en sørgegudstjeneste for ham.

Fundet døden på vestfronten. For nogle dage siden fik Vilhelm Lind og hustru i Møgeltønder meddelelse om, at deres søn Christian havde fået et skud gennem halsen, men at faren ikke var overhængende. En underofficer skrev, at den sårede med automobil var ført østpå til et lazaret, og at turen var forløbet godt. I går indtraf imidlertid budskabet om, at Christian Lind var død på lazarettet. Familien Lind har fire sønner med i krigen.

Død på lazarettet. Hans P. Carstensen i Gammel Frederikskog har fået meddelelse om, at hans søn Henrik P. Carstensen, der stod ved 86. Infanteriregiment 7. Kompagni, den 25. juni er død på et lazaret som følge af sine hårde sår. Der holdes mindegudstjeneste for ham søndag den 11. juli i Højer kirke.

Tabslisten nævner Truels Nielsen af Rejsby blandt de faldne.

Chr. Schmidt af Løgumkloster er ifølge tabslisten falden.

Jens Schnefeld af Grøngrøft har ifølge tabslisten fundet døden på valpladsen.

Tabslisten nævner August Wolff fra Egernsund blandt de faldne.

Den 21. juni er Karl Dahl af Sønder Vilstrup falden. Der holdes sørgegudstjeneste for ham lørdag den 8. juli.

 

Savnet.

Overpostkonduktør Bossen, Kathrinegade 8 i Flensborg, har fået de til hans søn Nikolaj sendte breve tilbage med bemærkningen ”Savnet”. Nikolaj Bossens kaptajn har meddelt faderen, at hans søn er blevet såret. Sandsynligvis er han falden i fransk fangenskab. Den savnede tog den 16. juni del i kampene ved Moulin.

Vilhelm Albers af Bredevad, der stod 86. Füsilierregiment, hører ifølge tabslisten til de savnede.

Den 263. tabsliste meddeler, at Vilhelm Albrecht af Sottrup Mark savnes

Den sidste tabsliste nævner Wilhelm Zimmermann og Jes Lodberg af Genner som savnede.

Underofficer Niels Hildtberg af Sønderborg hører, efter hvad tabslisten meddeler, til dem, der er savnede.

Peter Sørensen af Kestrupskov savnes, efter hvad der meddeles i den sidste tabsliste.

Ifølge tabslisten savnes Mathias Lausen af Toftlund.

 

Sårede

Tabslisten meddeler, at Nikolaj Jensen af Løgumgård er bleven hårdt såret.

Underofficer Jørgen Petersen af Stollig er ifølge tabslisten bleven hårdt såret.

Jørgen Andresen af Skodsbøl er ifølge tabslisten blevet hårdt såret.

Såret ved et uheld. Gefreiter Niels Have af Vonsbæk, der stod ved 84.regiment, er ifølge tabslisten blevet hårdt såret ved et uheld.

Martinius Kül af Sommersted er ifølge den nyeste tabsliste blevet hårdt såret.

 

I fangenskab

Fra krigsskuepladsen. Vicestabssergent Schlobohm og sergenet Briegnitz er den 6. juni ved Moulin-Sous-Touvent faldne i fransk fangenskab, medens murer Eckhardt af Sønderborg er bleven taget til fange af russerne. Bager Hoffmeisters søn er bleven såret på den østlige krigsskueplads.

I russisk fangenskab. Kommuneforstander Knutz i Rinkenæs, hvis søn Hans som husar har været med i kampene mod øst, har modtaget meddelelse om, at denne befinder sig i russisk fangenskab.

En glædelig meddelelse har enke Møller i Bispegade i Haderslev fået. Hendes søn savnedes siden den 6. juni fra kampene ved Moulin. Han har nu skrevet fra fransk fangenskab. Han meldte sig ved krigens udbrud som frivillig.

 

Krigen. Ifølge tabslisten er følgende flensborgere savnede. Sanitets-underofficer Thomas Jürgens, gefreiter Henr. Jochimsen, Ferdinand Masorsky, Jørgen Paulsen og Johan Wollesen. Gefreiter Fredr. Michelsen er død af sine sår, Christian Hansen er falden, gefreiter Rudolf Hoppe er hårdt såret, Henr. Klopp og Asmus Bøgh er let såret og Rudolf Jansen af Flensborg er hårdt såret og savnet. De hører alle til 86. Füsilierregiment.

 

 

 

 

 

 

 

 

30. juni 1915 – Flensborg Avis: “en fejlagtig Opfattelse”

Aviserne i Krigen.
„Dannevirke” skriver: „For en ti—tolv Aar siden var det endnu Skik, at en hel Del Læsere paa Landet afbestilte deres Avis i Sommermaanederne. Man var af den Mening, at der i denne Tid af Aaret var andet at bestille end at følge med i Bladene. Dette var naturligvis en fejlagtig Opfattelse. Ingen kan i vore Dage undvære sin Avis. Bladets Indhold har paa saa mange Maader Ærinde til den enkelte, at det let kunde blive en dyrekøbt Sparsommelighed, saafremt man troede at kunne lade nogle Maaneders Bladstof uænset.

Dette gælder mere end nogen Sinde i Aar. Verdenskrigens Begivenheder er ikke os uvedkommende fjerne Tildragelser. De berører saa godt som hvert eneste Hjem Landet over og følges derfor med Spænding fra Dag til Dag.

I Særdeleshed genspejler Krigsberetningerne sig i den Rubrik, som omfatter de stedlige Meddelelser. Tusinder er borte fra Hjemmet og ligger ved Fronten i fremmede Lande. Kun gennem Avisen er man i Stand til at følge deres Færd og deres Skæbne. Spalterne har derfor aldrig i den Grad været fyldte med personlige Efterretninger, som det nu er Tilfældet. Ogsaa det økonomiske Liv er blevet stærkt paavirket af Krigens Gang. Priserne svinger op og ned, og der offentliggøres næsten daglig Bestemmelser som griber ind i det private Erhverv, i Handel og Vandel. Det vilde hævne sig haardt, om nogen mente at kunne lade dem uænsede.”

29. juni 1915 – Hejmdal: Bekymringer for kvægavlen samt første kvindelige postbud

Senest ændret den 28. september 2017 10:53

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Kommis Sofus Petersen, en Søn af Hans Petersen senior og Hustru i Lysabild, er ifølge Meddelelse falden den 16. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Den 15. Juni har Henrik Hansen Broager, fundet Døden paa Slagmarken i Frankrig, næppe 25 Aar gammel. Der holdes en Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 4. Juli i Broager Kirke.

Arbejdsmand Alfred Pfeiser fra Kær er falden paa den vestlige Front. Han var kun 25 Aar gammel og efterlader ifølge “Dbp.” Enke og et næppe aargammelt Barn.

Karl Weise, Tønder, er ifølge “V.T.” falden den 8. December i Tysk-Sydvestafrika. Den Faldne, der ramtes af et Skud i Underlivet paa en Patrouillegang, blev 26 Aar gammel.

Karsten Kissov, Halk, har i Fredags faaet Meddelelse fra det Kompagni, som hans Søn, Peter, stod ved under Krigen i Frankrig, at Sønnen var falden i et Slag den 16. Juni. Peter Kissov blev ifølge “Fl.Av.” 21 Aar gammel. Foruden sin Søn har Karsten Kissov 2 Svigersønner med i Krigen.

Landmand Jørgen Hansen, Mommark, har faaet Meddelelse om, at Sønnen Christian er falden i Frankrig, ramt af en Granat. Der vil ifølge “Dbp.” blive afholdt en Sørgegudstjeneste for den Faldne Fredag den 2, Juli om Eftermiddagen Klokken 3 i Lysabild Kirke.

Postbud Greve, Graasten, har modtages Breve tilbage fra den ældste Søn, som var paa den sydøstlige krigsskueplads, med Paategningen “Falden”.
Vognmand Petersen, Nykirke, er falden; fra samme Egn har Kampen ved Moulin krævet 2 andre Ofre, A.P. Thomsen, Nyhus, M.B. Jansen, Bundisgaard.

Fhv. Færgeforpagter Petersen, Egernsund, har modtaget Meddelelse om, at hans Søn er falden.

Saarede.

Gaardejer Mathias Bram fra Grarup, som fra Krigens Begyndelse har været indkaldt og deltaget i Felttoget først i Frankrig, hvor han blev saaret af en Granatsplint den 2. September, har nu i den sidste Tid været paa Østfronten. Her er han nu ifølge “Fl.Av.” for anden Gang bleven saaret, denne Gang let i højre Overarm. Han ligger paa et Lasaret i Schlesien.

Graver Christen Jessen, Lysabild, har sendt Meddelelse hjem om, at han er bleven haard saaret i det ene Ben.

Savnede.

Blandt de Savnedes nævnes Maler Ingversen, Graasten.

Økonom Lemke paa Fattighuset i Broager har faaet Meddelelse om, at hans Søn har været savnet siden 6. Juni.

Paa Orlov.

Tidligere Gaardejer i Vimstrup, Jørgen Andersen, der har været med i Krigen vestpaa siden dens Begyndelse, er for Tiden hjemme paa Orlov og opholder sig hos sine Svigerforældre fhv. Farver Hansen i Jels, hvor hans Hustru og Barn nu bor under Krigen.

Gaardejer Peter Nissen fra Hagenbjerg og Postbud Frederiksen fra Nordborg, der begge har været indkaldt siden Krigens Begyndelse, er hjemme paa Orlov fra den vestlige Front.

Rentier Hans Nissen i Fol, tidligere Forpagter af “Hornsgaard”, har i den senere Tid været hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Vor Kvægavl.
(“Norsl. Landbr.- og Mejeri-Tidende”.)

Vi er nu i den sædvanlige Dyrskuetid, men i Aar byder Forholdene, at disse falder bort sammen med saa meget andet.
Naa – mange Opdrættere er maaske ogsaa bedst tilpas ved ikke at skulle tage Beslutning om “Betimeligheden  af at udstille Dyr i “Krigsfoderstand”, – og med den Bagtanke kunde det maaske være vanskeligt at faa en Dyrskuefremstilling, der svarede til almindelig Forventning og en ønskelig Fremgang fra de senere Aars Dyrskuer.

Bedømmelsen af vor Kvægavls Fremskridt er jo desværre endnu alt for afhængig af Skønnet, særlig inden for Korthornsavl har gjort gode Fremskridt og betalt godt for de Ofre, der er bragt ved at indkøbe gode Avlssdyr fra de Egne, hvor Avlen anses for at staa ret højt.
Indførelse og Brug af Fuldblod eller godt Halvblod træffer ikke saa faa Modstandere blandt Opdrætterne. Man henviser der som Regel til Erfaringer angaanede daarlig Afkom efter en Fuldblodstyr.

Fuldblodstyrenes daarlige Ry i visse Kredse med Hensyn til Afkommet skyldes ofte daarlig Komateriale; men maaske oftes skyldes de uheldige Fremtoninger blandt Afkommet dog mere én for racen uheldig Pleje og Opdrætning.
Et gammelt Ord siger; Adel forpligter! Sætter man sig altsaa den Opgave, at man vil have noget mere maa man ikke tro, at det er nok, naar man ofrer en større eller mindre Pengesum for ar faa en nogenlunde raceren Tyr; men man maa gøre sig klar, at jo mere man nærmer sig Racerenhed, dels større Fordringer stilles til en god Opdrætning, da Korthornsracen kun ved Hjælp af de allerbedste Opdrætningsforhold – Ernæring og Pleje – er naaet til den Høde, paa hvilken vi nu kan finde i den i de allerbedste Avlsdistrikter. Forklarligt bliver det derfor, naar man somme Tider træffer det bedste Afkom efter en “hjemmelavet” Tyr, thi tager man det bedste af den stedlige Kreaturbestand, avler man jo paa de Individer, der bedst kan klare sig under Stedets maaske uheldige Opdrætsforhold, men nogen væsentlig Fremgang maa man ikke vente sig med Hensyn til en stærkere Udnyttelse af sit Kvæghold.

Med den vanskelige Adgang til Fodermidler kunde den nuværende Tilstand maaske opfordre til at holde sig til de mere nøjsomme Individer, men Forholdene skulle jo gerne forbedres om ikke saa ret længe, saa at vi kun maa betragte Tilstanden som kritisk Overgangstid, som man maa se at klare, indtil vi igen har god Brug for en omsætningsdygtig og fordringsfuld Besætning. Kommer man noget omkring, ser man ikke saa faa Kalve i Aar, der kan faa én til at gyse, naar man tænker paa, at de skal være produktet af en fleraarig Korthornsavl og desuden være Grundlaget for Fremtidens Avl. Saadan en “Krigsaarskalv” bestaar jo næsten ikke af andet end en uformelig stor Mave og en kraftig Haarbeklædning. Ser en Kalv først saadan ud, er en hvilken som helts Fodring som Regel gjort urentabel. Større Kalve og Ungkvæg kan komme over en knap Fodring og forvinde den nogenlunde, men Smaakalve forvinder aldrig en Underernæringsperiode. Kalve skal fodre godt, selv om man maa antage, at den øjeblikkelige Fodring giver Underskud, – i Længden giver det dog det bedste Resultat.

Prisen paa kødrigt Kvæg er jo stor, og de daarlige Fodringsudsigter opfordrer maaske mange til at indskrænke Besætningen; men har er en stor Fare for, at man her slipper de Individer, der maaske var de bedste Bærere for Fremtidens Avl, da de oftes er lettes sælgelige. Der er flere Eksempler paa, at gode Kvier, der er med Kalv til Efteraar, sælges til Slagtning. Det er Prisen, der lokker. Men mon Afsætningen foregaar fra den rigtige Ende? Mon der ikke somme Steder slipper nogle ud, som man vil savne, naar det igen kniber med at faa Besætningen stor nok – og god nok?
En Kvie eller Ko, som man kan have gode Forhaabninger til som Avlsdyr, maa ikke sælges ved første Indskydelse eller for et stort Bud, uden at man har Udsigt til en bedre Erstatning. Regner man med at købe godt Kælvekvæg igen og derved tjene Penge, kan man let narre sig selv.
En indskrænkning af Besætningen kan jo blive en øjeblikkelig Nødvendighed, men i Betragtning af, at Kvægbrugets Rentabilitet snart kan blive god igen, maa vi – næsten for enhver Pris – holde de gode Avlsdyr tilbage.
J.k.

Fra Provinsen.

Badestederne. Den stedfortrædende Generalkommando henviser til, at det for Badegæsterne ved de meklenborgske og østholstenske saavel som Fastlandsbadestederne paa Vestkysten og for den senere frigivne Ø Før, er tilstrækkeligt at være i Besiddelse af et Politibevis for Rigstilhørsforholdet, derfra er dog undtagen Warnemünde, hvor der i Lighed med et pas kræves et Bevis med vedføjet Fotografi og stempel af Politimyndighederne i Warnemünde.

For de Guvernementet Kiel tilhørende Badesteder maa Tilladelsen indhentes hos Militærpolitimesteren i Kiel. For Eckernførde, Flensborg og Als maa Tilladelsen indhentes fra de kompetente Garnisonskommandoer i nævnte Byer. I øvrigt gælder her de samme Forskrifter som for de andre Byer.

Spærret er Øerne: Pelvorm, Nordstrand, Amrom, Sild, Rømø og Femarn.

Der maa i Almindelighed gives Rejsende det Raad, i alle Tilfælde før rejsen at søge Oplysning hod Badeforvaltningen eller de stedlige Myndigheder angaaende de herhørende bestemmelser, da der ogsaa maa regnes med bestemmelser, der indtræder som Følge af særlige stedlige Forhold.

Send ikke Jordbær til Fronten!
Flere Blade advarer mod at sende friske Jordbær til Fronten i Feltpostpakker. det tager altid flere Dage, før Pakkerne kommer Modtagerne i Hænde, og ved Ankomsten er de friske Jordbær fordærvede og ikke ril at spise.

Breve til krigsfanger i Rusland besørges hurtigere, naar de er skrevne paa Russisk. Paa Krigskrivestuen i Waisenhofftr. 2-4 i Kiel oversættes Tirsdag, Torsdag og Lørdag Formiddag Kl. 10-112 Breve og Postkort til tyske Krigsfanger i Rusland paa Russisk. Den tyske Tekst skrives paa venstre Side med latinske Bogstaver, medes højre Side lades fri til Russisk. Indholdet maa være kort og indskrænke sig til Familiemeddelelser. Bureauet oversætter ogsaa Skrivelser, der sendes dertil, til Russisk, hvis det kun drejer sig om korte Familiemeddelelser.

Forfremmelse. Underofficer Niels Pors fra Aabenraa er bleven forfremmet til Vicefeldwebel. Han har tidligere faaet tildelt Jernkorset.

Soldatergaver.
Vi anmodes om at optage følgende:”Vaterländischer Frauenverein” i Kliolev foranstaltede fornylig en Indsamling af Æg og Saft til de Saarede. Den gav et smukt resultat, idet der kunde afsendes godt 800 Æg og ca. 100 Flasker Saft til samlestedet i Altona. Ligeledes sendte Foreningen 1 Pund Smør og en Pakke Cigarer til hver Mand her fra Sognet, der staar ved fronten. Vi haaber med venlig Givers Hjælp at kunne gentage dette nogle Gange i Løbet af de nærmeste Maaneder. Paa Grund af Varmen er det Vedtaget foreløbig at holde op med at sende Smør.
Med hjertelig Tak til alle Givere.
Samlestedet.
D. Lorenzen

Med Soldatergaver til Fronten. Teglværksdirektør Christiansen, Rendbjerg, er ifølge “Fl.Av.” vendt tilbage fra en Tur til Vestfronten med Soldatergaver.

Forfremmet. Lærer Lorenzen fra Helved er ifølge “Dbp.” bleven forfremmet til reserveløjtnant i et bajersk Infanteriregiment.

En Kvinde som Postbud. Det første Kvindelige Postbud i Nordborg er paa Grund af den almindelige Indkaldelse af Postfunktionærerne bleven antaget i disse Dage. (Dbp.)

Skolen i Dover i Lintrup Sogn er paa Grund af Lærer Philipsens Indkaldelse bleven lukket.

I Fangenskab. Købmand Jensen i Toftlund modtog i Gaar en Brevkort fra sin Søn, at han var i fransk Fangenskab og havde det godt. I forrige Uge kom han Breve tilbage med Paategningen “Savnet”. Efterretningen har vakt Glæde hod Forældrene, da det er deres eneste Søn.
Ligeledes er det kommet Efterretning fra Lærer Poulsen i Allerup, at han er i fransk Fangenskab og har det godt.
Kødsynsmand Poulsens Søn er saaret ved Fronten i Rusland og ligger paa et Lasaret i Berlin.

Jernkorset er bla. tildelt: Løjtnant Kardel, Tønder, købmand P.A. Feddersen, Vejstrup, Hans Mathiesen, Traasbøl, reserveløjtnant Tychsen, Søn af Købmand P.A. Tychsen, Flensborg.

28. juni 1915. Jakob Moos bygger “bombesikre” understande

Jakob Moos, Holm, gjorde krigstjeneste ved Infanteriregiment 31

(… fortsat)

Efter de syv dages „hvil“ i Avricour kom vi atter ud i skyttegraven. Havde vi under mit første ophold derude haft det roligt, blev opholdet denne gang ret livligt. Jeg havde ikke været rigtigt i ilden endnu, men på anden­dagen begyndte franskmændene at overdænge os med granater.

Jeg troede, at min sidste time var kommet. Jeg rystede som et espeløv. Jeg havde rent ud sagt kanonfe­ber. Skydningen varede ved en times tid, men der var ingen ulykker sket. Graven var blevet ramponeret en del; vi gik omgående i gang med at udbedre skaderne.

Vor arbejdsindsats blev imidlertid forøget, for der kom befaling om at anlægge også en tredie skyttegrav, og alle tre grave skulle desuden forbindes ved et helt system af løbegrave. Der skulle også i dem alle tre bygges bombesikre understande.

Det var et kæmpearbejde, vi gik i gang med. Vi sled i det hver eneste nat, og hvis det var muligt også om dagen. Naturligvis skulle den udka­stede jord dækkes godt til, for når flyverne opdagede, hvad vi lavede, blev vore nye arbejdspladser omgående lagt under artilleriild. Vi befandt os på et meget farligt sted, men arbejdet skulle jo udføres.

Omsider blev skyttegra­vene dog færdige, og nu gik vi i gang med at bygge un­derstande. Det var et arbejde, der tog på kræfterne. Vi gravede først et firkantet hul i jorden, lige ved siden af skyttegraven. I reglen var det fire meter langt, fire meter bredt og fem meter dybt. Nu satte vi egestammer, der var tredive centimeter tykke, ned i hvert hjørne, ligeledes midt i hullet. Disse stammer skulle afstive understandens loft.

Over egestolperne lagdes loftet. Det var et lag egestammer. Vi fyldte nu hullet en meter op med ler, så anbragtes to lag egestammer, dernæst atter jord, og endelig blev det hele brolagt med tunge kampesten, som ved hjælp af cement dannede et stenhårdt lag. Og så kom en­delig oven over det hele et godt lag jord.

Den „bombesikre” understand var klar til at tages i brug, og man gik i gang med det indvendige udstyr. Der blev bygget senge, der anbragtes en kakkelovn. Borde og stole hentedes i de forladte landsbyer. Ja, man hentede endda sofaer og gyngestole. Efterhånden fandt man på at beklæde gulvet og væggene med brædder, og man hængte billeder op og stueur. Dér blev hyggeligt i understanden, og vi følte os ligefrem lige så sikre som i Abrahams skød, men — sådan var det nu ikke.

En underlig kendsgerning er det dog, at så såre en soldat har noget over hovedet, ja, hvis bare det er et tyndt stykke sejldug, så føler han sig tryg og sikker.

Hvor kom mon de mange solide egestammer fra? De repræsenterede en uhyre værdi og blev jo simpelthen begravet i jorden. Jo, de blev ganske simpelt hentet i Frankrigs herlige og store skove. Store strækninger af den bedste egeskov blev uden nåde og barmhjertighed sløjfet. Der vil gå en menneskealder, før den skade er udbedret. Ligeledes blev store partier valnøddetræer fjer­net. Dette træ blev bragt til Tyskland.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1954

Understand_Fritz_Schwartz

28. juni 1915 – Hejmdal: Efterlyste for faneflugt

Senest ændret den 14. august 2017 10:17

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Underofficer i Reserven Christian Nydahl, Tinglev, har ifølge “Fl.Av.” den 16. Juni funden Døden paa den vestlige Krigsskueplads. For den Faldne, der blev 29 Aat gammel, afholdes Søndag den 4. Juli en Sørgegudstjeneste i Tinglev Kirke.

Ifølge en officiel meddelelse til hans Hustru er Vilhelm H. G. Schmidt, fra Slesviggade i Flensborg falden allerede den 17. September i Fjor ved Noyon.

Karl Jensen, en nevø af Lærer A. Hartz i Skovby ved Aabenraa, er død i Frankrig som Følge af svære Saar, han havde faaet under Kampene Dagen forud.

Postsendinger til Hans Green fra Agerskov er kommen tilbage med Paaskriften “Falden”.

Vicefeldwebel Wilhelm Møller, Søn af afdøde Læderhandler Møller i Sønderborg er falden.

Markus Petersen, Bov, er bleven dræbt af en Granat. Han efterlader sig ifl. “Fl.N.Ztg.” Hustru og 5 Børn og en gammel Fader. Af den samme Granat blev Chr. Jespersen, Rens Mark, dødelig ramt.

En Søn af Sadelmager Langmaack i Flensborg er falden.

Ifølge den sidste Tabsliste er følgende falden:
Peter Clausen, Errigsted, Cleman Wehner, Skeltoft, Jacob Bossen, Sønder Løgum, Willy Cold, Gram, Wilhelm Hansen, Flensborg. Hans P. Nissen, Christiansdal, og Lorens Nielsen, Røllum, er døde paa Lasaret. Ligeledes meddeler Tabslisten, at Peter Christiansen, Tinum paa Sild, er falden.

Saarede.

Bankassistent Alfred Thomsen, Søn af Bankdirektør P. Thomsen i Flensborg, der har deltaget i Krigen helt siden Begyndelsen, er ifølge “Fl.Av.” bleven let saaret paa den vestlige Krigsskueplads. han ligger for Tiden paa et Etappe-Lasaret.

Kommis Sparre fra Nordborg, der gør Tjeneste som Underofficer, er bleven saaret under de haarde Kampe paa den vestlige krigsskueplads og ligger ifølge “Fl.Av.” paa Lasaret.

Landmand W. Meyer fra Gabøl, en Søn af H. Mayer i Galsted, er ifølge “Fl.Av.” under Kampene mod Vest bleven saaret af en Granatsplint i venstre Arm og Haand. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Overpostassistent Horn, en Søn af afdøde Gæstgiver Horn i Broager, er ifølge “Fl.Av.” bleven haardt saaret og ligger paa et Lasaret i Trier.

Retssekretær ved Amtretten i Flenborg Løjtnant Iversen fra Lærk, er bleven saaret for anden Gang. Han har faaet en Mængde Saar over hele Kroppen ved et Shrapnellskud.

Ifølge sidste Tabsliste er Chr. Christensen, Skodborg, Chr. Lagoni, Døstrup, Chr. Fall Aastrup, og Carl Jensen, Rørkær, let saarede. Gefr. Peter Kjer, Branderup, er bleven haardt saaret: Chr. Christensen, Lysabild, let saaret; Peter Andresen, Augustenborg, (hidtil savnet) er paa Lasaret; Underofficer Heinr. Corneliussen. Øster Højst, er haardt saaret.

Savnet.

Efter de sidste Kampe paa Vestfronten savnes Gaardejer Johan Nissen, Horsbyg, antages, at han er falden i fransk Fangenskab.

Frivillig August Otsen, Skovbølling savnes ifølge “S.Gr.” efter Kampen ved Moulin.

Lærer H. Reese, Flenborg, der stod som Underofficer i Landeværnet ved 86. Regiment, savnes. Stadsbygningskonduktør Kohrt, der ogsaa stod paa den  vestlige Krigsskueplads, savnes ifølge “Fl.Av.” ligeledes siden Begyndelsen af denne Maaned. man haaber, at de begge sunde og raske befinder sig i fransk Fangenskab.

Tabslisten meddeler, at Fusiler Jes Nielsen, Felsted, savnes.

I sidste Tabsliste opføres følgende som savnede: Ludv. Brodersen, Flensborg; Chr. Carstensen, Dedsbøl, og Will. Petersen, Kolding.

Gaardejer Hans Lauritsen, Toftlund, har faaet Breve til sin Søn Mathias L. tilbage, paategnet med bemærkningen “Savnet”.

Jens Jakobsen, Tønder, er ligeledes savnet.

I fransk Fangenskab.

En Søn af Arbejder Carl Petersen Øbjerg, Gefr. Hans Petersen, har været savnet efter Kampene ved Moulin. Hans Kammerater har skrevet til hans Hjem, at han antagelig er falden i fransk Fangenskab.

Adolf Nissen, Hyllerup, Chr. Christensen, Grarup, og Nik. Langendorf, Tumbøl, der hidtil har været savnede, er ifølge Tabslisten i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Smedesvend Peter Haupt fra Skibbrogade i Aabenraa, er hjemme paa 14 Dages Orlov. Han har været siden Krigens Begyndelse ved Østfronten. Den 5. Marts blev han saaret i det ene Knæ og har siden ligget paa et Lasaret i Schlesien.

Slagter Hans Iversen fra Nordborg er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Vestfronten. Iversen har været indkaldt siden Krigens Udbrud.

Arbejdsmand Friedrich Jürgensen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Førstelærer Haugaard i Brendstrup, der længe har været indkaldt og gør Tjeneste som Underofficer er hjemme paa en 6 Ugers Orlov for i denne Tid at kunne passe sin Skole, da Andenlæreren ogsaa er indkaldt.

Postbud Christian Winum i Hygum, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Sanitetssoldat og helt siden sidste Efteraar har ligget stille i Noyon, var i sidste Uge hjemme paa en kort Orlov for at besøge sin Familie.

Dagens Nyheder.

Den nye Høst. Ifølge “Deutche Tageszt.” vil Forbundsraadet i Dag udstede en Række vigtige Forordninger angaaende Udnyttelsen af Brødkorn, Mel og Fodermiler i det nye Høstaar.

Sukkeret. Rigskansleren har anordnet, at der forhaandværende Beholdninger af Sukker, der forefindes den 1. Juli 1915, skal anmeldes ved Centralindkøbsselskabet. Forskrifterne er i Almindelighed de samme som før Opgørelsen den 1. Juli.

For et Aar siden. Det er i Dag et Aar siden, Erkehertug Frans Ferdinand og hans Gemalinde blev myrdede i Sarajevo – den Handling, der gav Anledning til Krigen.

Fra Provinsen.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Gefr. hans Mathiesen, en Søn af Statiionsforstander H. Mathiesen, Kiding; Reserveunderofficer Hansen, Todsbøl, og Drogist Christian Petersen, Skærbæk.

Efterlyste for Faneflugt. I “Amtsblatt” efterlyses følgende ved Stilbrev for faneflugt; Musketer Jakob Karpinski, sidst bosiddende i Søgaard, rekrutterne Laurids Andresen, Aabøl, L. Nissen Møller, Øster Lindet, Johs. Midtgaard, Kvorp, Ingv. Laursen, Thyrstrup, Jens P. Jensen, Mejlby, Niels Chr, Vollsen, Klovtoft, Hans Vollesen, Klovtoft, Andr. P. Rasmussen, Sommersted; Peter Petersen, Fol, Thomas Thomsen, Vollerslev, Klaus Micklich, Halle, og Musketer Terkild Jørg. Terkildsen, Skast. Sidstnævntes Formue vil blive beslaglagt. Underofficer Johan Hutzel (rejser i Civil og udgiver sig for Dr.jur. og Kriminalkommissær); Musketer Otto Schrøder, Kellinghusen.

27. juni 1915. I Skiernevice: “Høker er enhver jøde her.”

Senest ændret den 16. august 2023 22:21

I Skiernevice.
Skyttegraven ved R. . . ., 27. Juni 1915.

Der findes kun enkelte Stenbygninger i Byen, som ejes af den mere velstillede Del af Befolkningen, Jøder allesammen. De mindrebemidlede Jøder bor i nogle usle Træhytter, som kun har Plads til en Dagligstue, Sovekammer og den uundværlige Butik. Thi Høker er enhver Jøde her.

Manden staar, saa lang Dagen er, i en lang fedtet Slobrok — som alle mandlige Jøder bærer lige fra den mindste Purk — og falbyder sine Varer til store Priser. Hvem der holder lidt paa Renlighed, køber ikke noget hos Jøden, thi Renlighed er hans svage Side. Tillige har Jøden en egen Lugt ved sig, og den naar helt ud paa Gaden. Jeg foretrækker Lugten af en Mødding, den er da mere hjemlig.

Gaderne er nok brolagte men er lige saa fulde af Huller som et gammelt Baasegulv hjemme hos os, hvor det endnu ikke er blevet erstattet af Teglstene. Men Militærmyndighederne er ved at reparere Gaderne efter tysk Mønster, ligesom de ogsaa har opbygget alle Bøndergaardene herfra til den tyske Grænse.

Efter denne Skildring af Byen, kan Du nok forstaa, kære „Hejmdal“, at den ikke har nogen Tiltrækningskraft for os Landmænd, som elsker Livet i den frie Natur.

Vi er 4 Nordslesvigere her ved Kompagniet. Har vi flere Timer fri, saa gaar vi langt ud paa Marken, og lægger os i Græsset. Samtalen drejer sig saa naturligvis om Oplevelser og Minder fra Hjem og Hjemstavn. Thi vel har vi elsket vor Hjemstavn før, men vi elsker den dobbelt na, hvor vi er saa langt fra den. Men vi haaber jo alle at komme hjem i en nær Fremtid, lige saa sunde og raske som vi er for Tiden.

En hjærtelig Hilsen til alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten fra undertegnede Nordslesvigere.
Carl Thiede, Brendstrup: Theodor Skov, Brendstrup; Iver Nielsen, Arnum ; Jørgen Albrechtsen, Rotbøl pr. Øster Lindet.

Harald Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve (1916)

1914-10-Polske jøder
Polske jøder

 

26. juni 1915 – Hejmdal: Sikring af krigsfornødenhederne – en ny forordning

Senest ændret den 27. juni 2015 18:10

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Markus Petersens Hustru i Bov har faaet den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden i Frankrig. Hans Hustru og fem Børn og hans gamle Fader begræder en god og kærlig Forsørgers Død.

Chr. Jespersen fra Rens Mark faldt ifølge “Fl.Av.” samtidig med ovennævnte, dræbt af den samme Granat.

Forleden modtog Kommuneforstander og Gaardejer I. Autzen i Maugstrup den sørgelige Efterretning, at hans Søn Vilhelm var falden i Kampe i Frankrig. Han blev godt 20 Aar gammel. Det er den anden Søn, Autzen har mistet i Krigen i Frankrig. Desuden har han endnu 3 Sønner med ved Hæren, hvoraf de to er saarede. Fra Maustrup Kommune er der hidtil falden 7 Mænd.

I Onsdags modtog Landmand Jens Jessen paa Smøl Mark den sørgelige Efterretning, at hans eneste Søn var falden i Frankrig. Hans havde for ganske kort Tid siden været hjemme paa Orlov.

Død paa Lasaret.

Sidste Tabsliste er Hans Hansen II fra Rinkenæs, der hidtil har været haardt saaret, afgaaet ved Døden paa 77. Reservefeltlasaret. Han stod ved 213 reserve-Infanteriregiment.

Saarede.

Bogtrykker A. Lorenzen i Nordborg har faaet Meddelelse om, at hans Søn Hans, der ligeledes er Bogtrykker, er bleven saaret i det ene Laar ved en Minesprængning. Saaret skal dog ifølge “Dbp.” ikke være livsfarligt.

Savnede.

Fusiler Nikolaj H. Jensen fra Spandetgaard er savnet.

Postsager til Fusiler Lorens Jørgensen, Skovby, Vedsted Sogn, Landværnsmand Rejshauge fra Hauge ved Fjelstrup og Gefrejter Niels Lauesen Schmidt er komne tilbage med den Bemærkning, at de savnes.

En Søn af Frits Mortensen paa Lundsgaards Mark savner man Efterretning fra siden 6. Juni. Han var da ifølge “Fl.Av.” med i en af de haarde Skyttegravskampe. Muligvis kan han dog være i fransk Fangenskab.

Arbejdsmand Jensen ved Jernstøberiet i Graasten har helt siden Krigens Begyndelse været savnet, og det har ifølge “Dbp.” ikke været hans Hustru og Børn mulig at faa nogen Oplysning om ham.

I fransk Fangenskab.

Poul Johansen, Søn af Ølkusk Johansen i Tønder, der har været savnet siden den 16. Juni, er ifølge en Meddelelse falden i fransk Fangenskab. Det samme er ifølge “Fl.Av.” Tilfældet med Murer Otto Rotenburg fra Tønder, som er saaret.
Gaardejer Chr. Lorenzen fra Snogbæk er falden i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Dyrlæge, Stabsveterinær I.P. Schmidt, Ramsherred, Aabenraa, der siden Krigens Udbrud har været med paa Vestfronten, hvor han fornylig dekoredes med Jernkorset, er i disse Dage hjemme paa Orlov.

Murer Munkel, Aabenraa, er ogsaa hjemme paa Orlov. Det samme er Tilfældet med Forsikringsagent Pitrazewsiki, der har været med paa den østlige Krigsskueplads, hvor han er bleven forfremmet til Feldwebelløjtnant.

Fra Provinsen.

Sikring af Krigsfornødenhederne. – En ny Forordning. “Nord-deutsche Allgemeine Zeitung” skriver blandt andet:
For at afhjælpe de økonomiske Ulemper, der opstaar af den bestaaende Lovgivning om Krigsydelser, har Forbundsraadet udstedt en Forordning til Sikring af Krigsfornødenhederne, som udvider Bestemmelserne i Krigsydelsesloven efter Tidens Krav. Derefter kan alle inden for Rigsomraadet forhaandværende Genstande, der bruges ved Fremstillingen af Krigsfornødenheder, underkastens Erhvervelse. Levnedsmidler og Fodermidler falder ikke under denne Forordning.
Den Mulighed er forudset, at Ejendommen ogsaa kan overdrages umiddelbart til dem, der har modtaget Bestillinger paa Leveringer til Hæren.
Ved Fastsættelsen af Overtagelsesprisen skal utilbørlige Priskrumninger begrænses, men Krigsprisen skal forhøjes efter Omstændighederne. For at bevare den fornødne Overensstemmelse skal der oprettes en central Vildgiftsdomstol for hele Riget.
Forordningen giver en Mulighed til at gribe til, som er uafhængig af Ekspropriationen. Efter Omstændighederne ydes der af Villighedsgrunde Ejerne et passende Vederlag for at opbevare Varen indtil Overtagelsen.

Forfremmelse. Kaptajn Knudsgaard, for Tiden i Aabenraa, er bleven forfremmet til Major ved 85. Landeværns-Infanteriregiments Forstærkningsbataillon.

Mund- og Klovsygen breder sig stadig mere paa Uge-Egnen. Nu er den ifølge “F.Av.” ogsaa konstateret blandt Landmand Iver Iversens Besætning paa Uge Mark. Der er indberettet et Afspærringsdistrikt.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Lærer Lindelof, Spandet, Andr. Ketelsen, Søn af Stationsforstander Ketelsen i Tønder.

25. juni 1915 – Hejmdal: Mund- og klovsygen – bredt sig i Slesvig-Holsten

Dagen nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Galicien, 14. Juni 1915.
Kære “Hejmdal”!
Modtag hermed vor bedste Tak for dine Besøg, som Du af og til glæder os med. Selv om Dit Komme er lidt uregelmæssigt og Indholdet just ikke falder ind under Begrebet “Nyheder”, saa bringer Du dog altid Budskab fra Venner og Frænder, som befinder sig enten hjemme eller i Felten, og det er for os Hovedsagen. – –
I omtrent 9 Maaneder tog vi Del i kampene i Belgien og Frankrig. I April forlod vi den vestlige Krigsskueplads for at rejse til den sydøstlige Front. Rejsen gennem Tyskland var en dejlig Afveksling for os, og vi følte os atter som Mennesker i de Dage.
En venlig Hilsen til alle, som har glædet os med Pakker og Breve i Felten.
Jacob Petersen, Stevning (Als) Max Schmidt, Holm (Als). Peter Christiansen, Lysabildskov (Als). Rasmus Petersen, Bovrup. Peter Jørgensen, Avnbøl (Sundeved). Niels Schmidt, Løgumkloster. Andreas Matthiesen, Frøslev. Johannes Jacobsen, Tønder.
Undertegnede befinder sig alle ved samme batteri i et Fodartilleri-Regiment og er sunde og raske.
(Bedes optaget i alle nordslesvigske Aviser.)

Faldne og Døde.

Jørgen Petersen fra Lysabild er den 6. Juni falden ved Moulin. Den Faldne, der kun blev 20 Aar gammel, var dekoreret med Jernkorset.

Skoleembedskandidat Jensen, en Søn af tidligere Lærer Jensen i Rørkør, er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig den 16. Juni.

Andreas Andersen, en Søn af Parcellist Mathias Andersen paa Tykskov Mark, er den 14. Jini afgaaet ved Døden som Følge af sinde Saar, 24 Aar gammel. For den Afdøde, der saaredes den 13. Juni under Kampene ved Moulin, afholdes der ifølge “Fl.Av.” Mindegudstjeneste Søndag den 4. Juli i Abild Kirke.

I den sidste Tabsliste opføreres Landmand Jacob Frederiksen, Flensborg som falden.

Underofficer Henr. Ommen, Søn af Enken Regine Ommen i Løgumkloster, er bukket under for sine Saar paa et Lasaret i Kønigsberg. Han stod ved Østfronten, hvor han den 5. Juni ramtes af et Skud i Kinden. Den Faldne blev 24 Aar gammel.

Laurids Jensen, Ærtebjerg, som har været opført som savnet, er død af sine Saar og af senere tilkommen Sygdom.

Saarede.

Landmand Vilhelm Mejer fra Gabøl, som en Tid land har deltaget i Kampene paa den vestlige Krigsskueplads, er nu for anden Gang bleven saaret af en Granatsplint, som ramte venstre Haand og Underarm. Han ligger nu paa et Feltlasaret.

Ligeledes er ifølge den sidste Tabsliste Underofficer Peter Petersen II, Hesselbjerg, atter bleven saaret og denne Gang haardt.

Fyrbøder Peter Paulsen fra Haderslev er ifølge den sidste Marine-Tabsliste bleven saaret.

En Søn af Chr. Christiansen i Rørkær er bleven saaret i Karpaterne, og Bagermester Andr. Hansen, Jejsing Hostrup, i Kampene ved Moulin.

Pioner Jens Mejer, Stenderup (Sundeved) er bleven haardt saaret ifølge sidste Tabsliste.

Savnede.

Ifølge tabslisten er george Kramer, Haderslev, der stod ved 3. Grenader-Regiment, savnet.

Breve til forhenværende Gymnasielærer i Broager Hans Petersen, Skodsbøl, kommer i disse Dage tilbage med Meddelelse om, at han er savnet. Han har ifølge “Fl.Av.” fra Krigens Begyndelse været med som Gefreiter paa den vestlige krigsskueplads.

Skoleembedskandidat Meyer, der ved Krigens Udbrud var Lærer i Jels Troldkær, savnes efter Kampen ved Moulin.

Ligeledes savnes ifølge “T.Z.” Gaardejer Indvard Henningsen, Rørkær ogsaa efter Kampene ved Moulin. Hans Svorger, Peter Ipsen, Jejsing, faldt ved disse Kampe.

Barber Auerbach i Graasten, har faaet Meddelelse om, at han Søn Hans, der er gift og bosat i Sønderborg, savnes efter de sidste Kampe, som Regiment 86 har deltaget i.

I fransk Fangenskab.

Den som savnet betegnede Marius Holdt Koldkaad, er ifølge “S.Gr.” fanden i fransk Fangenskab. Han har skrevet, at han kun havde faaet et lille Saar; ellers fejlede han intet.

Paa Orlov.

Enkefru Knudsens Søn, H. Knudsen fra Skibbrogade i Aabenraa, er siden krigens Begyndelse har været med som Frivillig paa den vestlige Krigsskueplads, er for Tiden hjemme paa Orlov. Knudsen har været saaret. Han har faaet Jernkorset og er bleven forfremmet til Underofficer.

Niels Huusmann Schmidt, Søn af Gaardejer Jørgen Schmidt paa Glasergaard ved Bevtoft, er ifølge “Dv.” i denne Tid hjemme paa Orlov. En Gang før har han været hjemme for at komme sig efter at være bleven saaret under Togtet gennem Belgien.

Fra Provinsen.

Mund- og Klovsygen har i de sidste 24 Dage bredt sig i Slesvig-Holsten. Ifølge officiel Statistik  herskede Sygdommen den 31. Maj i 23 Kredse paa 186 Gaarde, altsaa paa 47 Ejendomme flere.

Uden Lærer. I Mastrup Kommune hvis Skole bestaar af 2 Klasser, er man ifl. “Fl.Av.” for Tiden unde Lærere, idet Førstelærer de Cuweland er bleven indkaldt og er afrejst, medes Andenlærer Lassen meldte sig frivillig i Efteraaret og hele Tiden har været med paa den østlige Valplads.

Sankt Hans Blus. Sankt Hans aften kunde man i Aar som sædvandlig se mange Blus paa Højderne nordfor Kongeaaen.

Udnævnelse. Advokat Ravn, Flensborg, der har deltaget i Kampene mod Vest og har faaet Jernkorset, er bleven udnævnt til Hjælpekrigsretsraad ved Krigsretten i Bremen.

Jernkorset er tildelt følgende:
Vilhelm Stallbohm, en Søn af Jernbanekonduktør Stallbohm, Storegade i Aabenraa.
Feldwebellojtnant G. Lagenstein, Sønderborg.

 

24. Juni 1915 – Hejmdal: Faldne, sårede og savnede

Dagens nyt fra Hejmdal. Fra Felten.

Faldne.

Typograf J. Hansen fra Aabenraa, Søn af Arbejdsmand Hansen paa Voetmanns Fabrik, der havde været med siden Krigens Begyndelse paa den vestlige Front, blev i April Maaned haardt saaret og indlagt paa et Lasaret. Hansen er nu afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. Det var den Afdødes hensigt lige før Krigen at besøge sin Fader, som han ikke havde set i 13 Aar, thi han havde efter sin Læretid paa “Hejmdal” rejst i Sydtyskland og haft Sysselsættelse der. Hansen naaede sidst i Juli 1914, da han vilde aflægge ovennævnte Besøg hos sin fader, kun til Hamborg. Mobiliseringen blev ham da meddelt, hvorfor han straks, uden at se sit Hjem, maatte tage tilbage til Saarbrücken, hvor han arbejdede. Han stod lige i Begreb med at ville gifte sig.

Da Stenhugger Hansens Kone fra Flensborg, en Datter af Skomager Mathisen i Aabenraa, i Onsdags vilde med Aftentoget til Flensborg, fik hun paa Vejen til Banegaarden to Breve og en pakke, der var sendt hendes Mand, tilbage igen med Paaskriften, at han var falden. Den Afdøde var 40 Aar gammel.

Peter Hansen Petersen fra Egebæk ved Tinglev er efter at være bleven haardt saaret død den 9. Juni paa lasarettet i Chauny. Han var rigelig 22 Aar gammel.

Jørgen Petersen fra Lysabild Station er falden ved Moulin den 6. Juni. Han var 21 Aar gammel.

Død paa Lasaret.

Gaardejer Hans Madsen i Dyndved som var bleven indkaldt til en Forstærkningsbataillon, er afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Flenborg, kun 33 Aar gammel. Madsen, der ikke var særlig stærk, blev ifølge “Dpb.” straks efter Indkaldelsen alvorlig syg efter Indsprøjtningerne og har siden da henligget paa Lasarettet. Liget vil blive ført til Egen Kirkegaard.

Saarede.

Weismann fra Hygum mark er bleven saaret ved et Skud gennem højre Ben under en Kamp den 6. Juni. Han har ligget paa Lasaret siden og er nu flyttet til et Lasaret i Bad Ems. I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Nielsen, Skads; Iver Hansen, Gammel Hornsbøl, og Otto Andresen, Rødekro, er let saarede. En Søn af Frandsens Enke paa Gammelmark ved Hugum, Peter Frandsen, som var med paa Vestfronten, er under kampene der bleven saaret af en Kugle i Brystet. Frandsen, der nu er indlagt paa Lasaret, har dog selv kunnet skrive hjem.

Paa Lasaret.

I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Lorensen, Møgeltønder, ikke er savnet, men befinder sig paa Lasaret.

Savnede.

Degn Markusen, Øster Løgum har faaet Breve, som han havde sendt sin Søn, der var med som Frivillig paa den Vestlige Front, tilbage med Paaskriften “savnet”. Den unge Mand var 19 Aar gammel og eneste Søn.

Med lignende Paategelse er Breve komne tilbage, som var sendte Andreas Hjortlund fra Genner Nørreskov. Han var ligeledes med paa Vestfronten.

Registrator L. Hansen fra Landraadskontoret i Haderslev, Søn af Murmester Carl Hansen i Slotsgade i Haderslev, savnes ifølge “S.Gr.” siden den 6. Juni. Han stod ved 86’erne. En Broder til Hansen kom i Efteraaret i fransk Fangenskab.

Anders Blak Hansen, en Søn af Landmand Jørgen Hansen, Søst, der havde været hjemme paa Orlov indtil 1. Juni, har efter hvad en Kammerat fra Skærbæk har meddelt hans Paarørende, været savnet siden 6. Juni.

I fransk Fangenskab.

Gaardejer Chr. Lorenzen fra Snogbæk er ifølge Meddelelse fra en af hans Kammerater falden i fransk Fangenskab. Lorenzen har ifølge “Fl.Av.” staaet ved vestfronten siden August forrige Aar.

23. juni 1915. “Krig er den værste Nød og Elendighed, som kan ramme et Land”

Sønderjyden Hans skrev dette feltpostbrev over to dage

I Skyttegraven, Tirsdag, d. 22. Juni

I Aftes kom vi saa herud i Skyttegraven. Vi var først paa Vej ved Syvtiden, men maatte vende om igen, da det hed, at vi skulde flyttes, men ved 9-Tiden rykkede vi dog i Stilling.

I den stille, milde Midsommernat rykkede vi frem, stadig nærmende os Kanonernes Larmen og Torden. Inden vi naaede ind i Stillingen, havde vi Uheld og havde en Letsaaret. Stillingen er ellers slet ikke saa farlig her. Jeg sov da i Morges til Klokken 9, men vi ligger heller ikke i første Linje, men i anden, og er her mere for at lave Skansearbejde.

Det er lidt haardt og tørt at arbejde i Jorden i denne Tid, men vi har det jo ikke i Akkord. Der er ikke saa kønt her som nede i Elsas, men det er alligevel en køn og meget frugtbar Egn. Kornet staar, trods den lange Tørke, godt og frodigt bag Fronten.

St. Hansdag.
Da vi har været ude at lave Skansearbejde i Nat, er der i Formiddag igen Lejlighed til Brevskrivning. Vi har i Nat lavet en ny Løbegrav. Da vi havde dygtig lidt Halm i vore Huler, tog vi alle et Par Neg med hjem af de mange her paa Marken staaende, utærskede, Hvedekærv. Vi ligger nu blødt og godt paa den dejlige Sæd, men man kommer uvilkaarligt til at tænke paa Eder derhjemme med Brødmærkerne i Haanden, paa det dejlige Hvedemel, — som I ikke kan købe.

Som Fagmand ved jeg, hvor megen Kapital, Slid og Slæb det har kostet at frembringe denne kostbare Frugt, og man kommer til det Resultat, at Krig er den værste Nød og Elendighed, som kan ramme et Land, og at de Mennesker, som er Skyld i denne Nød og Elendighed, mildest talt maa bære et stort Ansvar. Naar man saa dertil regner den Ødelæggelse, som de Tusinder af Granater foraarsager, saa staar Forstanden stille, i det mindste gaar det over min Forstand.

Men jeg er klar over, at det Land, det Folk, som skal betale dette Gilde, denne Regning, er ødelagt for lange Tider. Det kommer ikke mere paa Benene, saalænge vi skriver 19..

Skrækkeligt maa det se ud ovre i den kønne By A. Nat og Dag, med ganske korte Mellemrum, sender Artilleriet den ene Hilsen efter den anden over til Franskmændene. Forleden skød de et Ammunitionsmagasin i Luften derovre. Da havde vi ikke behov at spørge: „Hø do int æ Knald?“

I Gaar havde vi et sjældent, men ikke videre kønt Syn. Det var en fransk Flyver, som et velrettet Kanonskud traf. Han kom temmelig hurtigt til Jords. Hvordan det gik det arme Menneske, ved jeg ikke, da han faldt temmelig langt fra os.

Nu skal jeg ned efter Middagsmaden og slutter derfor med hjertelig Hilsen

Eders Hans

Harald Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve (1916)

22. juni 1915. På druk på en Druckposten i Slesvig.

Senest ændret den 23. juli 2018 19:45

Jens P. Lauridsen fra Roager blev som 26-årig indkaldt for at blive uddannet til infanterist. Han hørte til Erz.-Res. 1. Han fik takket være en snarrådig kammerat reddet sig en forsvarlig “Druckposten” som skomager, skønt han aldrig havde flikket en sko i sit liv.

En anden, jeg særlig mindes, var en af de yngre, Walter Thyssen fra Mosbøl ved Skærbæk. Han var en sjælden flink og munter Kammerat. I den Tid, han laa i Slesvig, kom han tit og vilde have mig med en Tur i Byen. Jeg havde ikke altid de nødvendige Kontanter, men, skidt med det, jeg betaler, sagde Walter. – Og det fik han da ogsaa gerne Lov til. — Hans Forældre havde det jo godt! Okke-ja!

Jeg husker særlig en Sommer-Søndag Eftermiddag. Walter og jeg havde været paa Fodtur ud til den lille By Hedeby ved Slien. Punche havde vi faaet, og da vi hen mod Aften var undervejs hjemad, var der kanske lidt rigelig „Slinger i Valsen”. Nok er det, vi var i godt Humør og rettede vore lidt urolige Fjed mod Byens Gader.

Allerbedst som vi saadan gik, kom der en ung „Spradebasse” af en Underofficer og gav sig til at skælde ud paa os.

Naa, vi lod os dog ikke anfægte af saa lidt og fortsatte roligt vor Vandring ind mod Byen. Men Underofficeren fulgte stadig i Hælene paa os og truede os med alskens Ulykker.

Endelig lod det til, at Walter havde bemærket Plageaandens Tilstedeværelse. Han vendte sig hurtigt omkring, greb Fyren i Kraven og bagi og slyngede ham i en elegant Bue op over en Tjørnehæk og lod ham dumpe ned i den bagved liggende Have, hvor han blev liggende og gav ondt af sig. Vi naaede hjem, uden at der skete noget videre. — Jo, Walter var en prægtig Fyr. — Han blev derude.

DSK-årbøger 1945

Tobak cigar

22. Juni 1915: Eftermæle for cand.theol. Hans Chr. Lindholt, faldet 28 år gammel

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Daniel Erichsen fra Gaansager er falden den 5. Juni paa Vestfronten, næppe 22. Aar gammel. Han var Familiens Forsørger.

Mathias Hansen, Søn af Peter Chr. Hansen, Søvang, er falden ved et Stormangreb i Frankrig. Han var 23 Aar gammel.

Kommis Max Petersen, Søn af Rektor H. Petersen i Løgumkloster, er falden den 13. Juni, 21 Aar gammel. Han var med som Frivillig og stod paa Vestfronten.

Pakhusarbejder H. Witt, der var ansat hos Firmaet Erichsen & Petersen i Sønderborg, er falden den 6. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Peter Christiansen, Søn af Snedker Christiansen i Tinmun paa Sild, der lige var vendt tilbage til Vestfronten fra en 14 Dagens Orlov hjem, er falden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Hansen, Kærgaard, der hidtil har staaet opført som saaret, er død paa Lasarettet. Marius Kaufmann, Sønderborg, er død ved et Ulykkestilfælde.

Saarede.

Underofficer Jens Degn, Løjtkirkeby, som har været hjemme paa Orlov, blev et par Dage efter at han igen var vendt tilbage til Fronten, saaret ved Moulin. Han blev ramt af en Granatstump i det ene Ben og ligger nu paa et Lasaret i Frankrig.

Postsager, afsendte til Landeværnsmand A. Stojer fra Kastrup ved Gramby er ifølge “Dv.” i disse Dage komne tilbage med den Bemærkning, at han er saaret.

Gaardejer Jakob Bjorholm fra Rangstrup ved Agerskov er under Kampe paa Vestfronten bleven saaret i venstre Haand. Han ligger paa et Lasaret bag Fronten.

Kornhandler Vestergaard, Tønder, ligger ifølge “Vst.Tid.” paa et Lasaret ved Vestfronten, let saaret i benet af en Granat splint.

I sidste tabsliste staar følgende opførte som let saarede:
Hermann Petersen, Graasten; Hans Skovrup, Højrup; Hans petersen, Hjerndrup; Lauritz Mertensen, Ladegaard; Andreas Christiansen, Solderup; Johannes Krüger, Sønderborg; Andreas Nissen, Arnum; Ernst Thomsen, Adsbøl; Herm. Eberling; Enge; Peter Frederiksen, Sølsted; Math. Jessen, Rens; Jeppe Sørensen, Aarø; Hilman Thomsen, Aabenraa; Rolf Bentsen, Haderslev; Christian Thomsen, Nørre Vilstrup.

Følgende staar opførte som haardt saarede:
Hans Hansen, Ottersbøl; Jacob Bendixen, Kajnæs; Jens Holdt, Raved; Andreas Hansen, Rørkær; Georg Ravn, Hejsager.

Savnede.

Chr. Thaysen fra Barsmark, som i Begyndelsen af indeværende Maaned var med i de haarde Kampe ved Moulin, har siden den Tid været savnet.

Jes Lind fra Agerskov savnes ifølge indtruffet Telegram til hans Paarørende. Han deltog ifølge “Dv.” i Krigen paa den vestlige Krigsskueplads.

I Fangenskab.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jens Jørgensen, Bøgeskov, der hidtil har staaet som savnet, befinder sig i Fangenskab.

Eftermæle.

Fra Styding skrives til “Dannevirke”:
Den 7. Juni faldt paa den vestlige Valplads cand.theol. Hans Chr. Lindholt fra Store Nustrup, 28 Aar gammel. Den unge Mand blev indkaldt ved Krigens Begyndelse som Underofficer i Reserven og var med i en Del Slag og Fægtninger i Belgien, bl.a. ved Løwen, indtil han blev saaret af et Strejfskud i Hovedet den 16. September.
Efter at være helbredet kom han til sin Garnison i Neumünster, hvor han hele Vinteren igennem har uddannet rekrutter. For henved 2 Maaneder siden kom han sammen med alle Officeraspiranter til Fronten, hvor han for nylig blev forfremmet til Vicefeldwebel og var igen foreslaaet til Forfremmelse.
Den 7. Juni om Morgenen blev han ramt af et Projektil af det fjendtlige Artilleri som hurtig gjorde en  Ende paa hans unge Liv.
Den unge Lindholt vilde til Foraaret 1916 have fuldendt sine Studier og saa have overtaget en Præstegerning her i Nordslesvig. Han var en af de faa, som havde mange Venner og ingen Fjender. Med ham er atter en af vore bedste unge Mænd gaaet bort.

Hjemme paa Orlov.

Underofficer Hermann Knudsen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Nordfrankrig. Han har faaet Jernkorset.

Underofficer Sodemann fra Kolstrup ved Aabenraa, der staar ved Regimentsmusikken, er hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Sygehuslæge Dr. Hansen fra Kredssygehuset i Aabenraa. Han er med paa Østfronten.
Asmus Bahrt fra Søst, der er med paa den vestlige Krigsskueplads.

Kvinder paa Jernbanearbejde. (Dv.) I Fredags har der paa Banestrækningen fra Jels efter Skodborg til arbejdet en Del Kvinder, et Bevis for, at det maa skorte paa mandlig Arbejdskraft i denne Tid.

Faldne Lærere. Ifølge “Amtl. Schulblatt” er følgende Lærere faldne:
Johannes Mohr, Lærer i Egebæk-Kravlund ( den 1. April); Karl Redleffen, Lærer i Okholm, (den 5. Februar); Gustav Dietrich Lüders, Lærer paa Garstedt Mark, (den 30. April); Hans Bernhard Maasz, Lærer i Neustadt i Holsten, (den 7. Marts 1915).

Faneflugt. For Faneflugt efterlyses Adolf Arthur Twarz, der stod ved 1. Forstærkningsbataillon af 85. Infanteriregiment og sidst var bosat i Rendsborg.

 

21. juni 1915. Efter Moulin-sous-Touvent: Regiment 86 afløses

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldte “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I foråret og forsommeren 1915 deltog regimentet i de hårde kampe ved Moulin-sous-Touvent.

Alle disse forfærdelige indtryk havde i den grad tæret på kræfter og nerver, at en afløsning blev tvingende nødvendig. Om natten fra 16. til 17. juni blev afsnit Esche overtaget af staben for infanteriregiment 36, den 18. juni blev I og II bataljon, der endnu var alene i stilling, afløst. De gik til St. Aubin og gik i hvil.

Den 21. blev regimentet trukket endnu længere tilbage til de smukke og velhavende landsbyer langs Oise. I bataljon til Monicamp og Marizelles, II bataljon til Marest, Quierzy og Brettigny, III bataljon til Varesnes og Morlincourt.

Hvilen i de dejlige sommerdage gjorde godt. Men så snart ville det gamle soldaterhumør ikke genvindes, oplevelserne havde været for frygtelige, for rystende. Kun én gang mere i denne krig har regimentet bragt sådan et blodoffer. 14 officerer var døde, 10 sårede, 3 savnede, 209 mand døde, 559 sårede, 842 savnede.

Franskmændene meldte i deres beretninger om 250 tilfangetagne. Det giver en difference på ca. 600 mand. Hvor er de blevet af? Ganske vist er mange blevet begravet i dækningsrum og skyttegrave, mange faldet i åbent terræn under modangreb og om natten hurtigt og ugenkendt begravet. Men det kan umuligt være 600, det kan ikke engang være halvdelen. Hvad er der blevet af dem? Stukket ned med knive og bajonetter af fulde Zuaver, flået i stykker og kvalt i deres dækningsrum af nettoyeurernes’ håndgranater lå her blomsten af Slesvigs ungdom.

Fra Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014). Køb den i boghandelen

"Friedhof der 86 bei Moulin" fra Hemmsen album.
86’ernes kirkegård ved Moulin-sous-Touvent

 

 

21. Juni 1915: Rekrutter efterlyses for Faneflugt

Senest ændret den 8. juni 2024 17:38

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Om Tjenestekarl Niels Chr. Hansen fra Felsted, som tjente hos Gaardejer Iversen i Stenderup ved Toftlund, er der kommet Underretning, at han er falden i Frankrig.

Hans Christen Christensen fra Skodsbøl er falden ved Moulin om Morgenen den 6. Juni, 22 Aar gammel.

Johannes Hansen fra Midtskov er falden i Flandern den 6. Juni, 23 Aar gammel. Der er Sørgegudstjeneste i Broager kirke Søndag den 27. Juni kl. 2½.

Jens Peter Reggelsen fra Gallehus er falden i Frankrig den 6. Juni, 23 Aar gammel.

Martin Thumann, Søn af Farver Thumann i Egen Mølle er falden i kampen ved Touvent den 6. Juni. Han var Underofficer.

Frederik Jessen og Hustru paa Frøslev Mark har ifølge “Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans den 14. Juni har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads, han blev kun 22 Aar gammel.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Marinesoldat Asmus Bundesen, Stollig er død.

Saarede.
Enke Poulsen i Nurup modtog i Forgaars Efterretning fra sin Søn Andreas Poulsen om, at han er bleven saaret ved Fronten i Frankrig. Hun har 2 Sønner mere med i Krigen.

Christian Andresen fra Sønder Sejerslev, en Broder til Søren Andresen fra Øster Terp, som faldt ved Krigens Begyndelse, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret og ført til Andernach, hvor han er bleven indlagt paa Lasaret. Kuglen er allerede bleven fjernet af Laaret.

Postsager, som er bleven afsendte til Fusiler P. Kissov fra Halk, Landeværnsmand Hansen I fra Ustrup og Musketer Peter Juhl fra Hoptrup, er i disse Dage komne tilbage med Bemærkningen om, at de er saarede.

Fotograf J. Boisen fra Sønderborg som var med i Felten ved Sanitetsvæsenet er ifølge “Dbp.” bleven saaret i den ene Arm af en Granatstump og ført til Lasarettet i Emden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Hansen II, Klovtoft; Peter Aarup, Hammelev; Jacob Wied, Ullerup, og Jes Bundesen, Gestrup, er let saarede.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Matros i Søværnet Johan Hansen, Aabenraa; Fyrbøder i Søværnet Asmus Johansen, Felsted Mark; Overmatros Otto Petersen, Haderslev; Marinesoldat Christian Philipsen, Varnæs, og Matros i Søværnet H. Wulff, Ringenæs, er let saarede.
Fyrbøder Peter Poulsen, Haderslev, staar opført som haardt saaret.

Savnede.
Landmand Chr. Jepsen i Stenderup ved Toftlund modtog i Forgaars Pakker og Breve tilbage fra sin Søn. Der stod den Bemærkning, at han var savnet.

Barber Mikkelsen, Gramby, der deltager i Krigen nede i Frankrig, er savnet. Breve og Pakker til hans Paarørende kommer tilbage med Bemærkning herom.

Gaardejer Andreas Bjerrums Søn i Søndernæs ved Brønd, som var med ved Vestfronten, savnes.

I Bedring.
Gaardejer Jeppe Schultz fra “Graasbølgaard” ved Skodborg, der – som før meddelt – den 9. Maj blev haardt saaret af en eksploderende Granat og fik ikke mindre en 35 Saar paa forskellige Dele af kroppen, er nu i langsom Bedring. Han ligger paa et Lasaret i Frankrig.

Fra Provinsen.
Sessionerne. Sessionerne for de militærpligtige unge Mænd af Aargangen 1916 ( de i 1896 fødte) holdes for Sønderborg Kreds i Kurhuset i Sønderborg Tirsdag den 29. og Onsdag den 30. Juni. De Mødepligtige skal være til Stede om Morgenen Kl. 8 1/4

Faneflugt.
Følgende tidligere Rekrutter efterlyses i Regeringens “Amtsblatt” for Faneflugt: 1) Asmus Henriksen Mauritsen, født den 11. August 1893 i Roager. 2) Karl Fisker, født den 9. Januar 1895 i Jels Skov. 3) Laurids Lautrup, født den 20. August 1895 i Vellerup. 4) Jens Jugh, født den 1. Januar 1895 i Djernæs. 5) Jens Peder Betelsen født den 12. Maj 1895 i Hjartbro. 6) Erich Edvard Pietczik, født den 4. December 1894 i Hamme, Bochum Kreds. 7) Gulvor Skov, født den 29. Marts 1895 i Birkelev. 8) Laurids Hansen Andersen, født 21. August 1895 i Øster-Aabølling. 9) Johannes Christensen Schmidt, født den 22. Maj i Øster Lindet. 10) Laurids Mauritzen, født den 15. September 1895 i Roager. 11) Niels Madsen Lustrup, født den 25. Januar 1895 i Roager. 12) Hans Jakob Langholz, født den 11. Maj 1984 paa Tornum Mark. 13) Mands Hansen, født den 25. Maj 1895 i Kabdrup. 14) Peter Ebbesen Johansen, født 11. Juni 1895 i Genner. 15) Jens Christian Schultz, født den 4. November i 1894 i Simmersted. 16) Jørgen Hansen Lassen, født den 28. Juni 1895 i Anslet. 17) Hans Petersen, født den 10. November 1893 i Fjelstrup. 18) Ejner Marius Hansen, født d. 25. Oktober 1895 i Mastrup. 19) Jes Nissen Kjær, født den 3. januar 1895 i Lerskov. 20 Søren Nielsen brink, født den 6. April 1895 paa Studstrup Mark. 21) Gustav Wilhelm Knudsen, født den 21. April 1895 i Maugstrup. 22) Hans Sørensen Slot, født den 6. August 1895 i Møgeltønder. 23) Peter Detlefsen Iversen, født den 14. Marts 1895 i Lert. 24) Hans Nielsen Schmidt, født den 6. marts 1895 i Arnum. 25) Karl Ingvard Lind, født den 15. Juni 1895 i Møgeltønder.

Endvidere efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Christian Jørgensen fra Forstærkningsbataillonen til Reserveregiment Nr. 84 i Lybæk, født den 22. September 1883 i Aatoft, sidst bosat i Aabenraa. – Landstormsrekrut Nis Nissen, født den 12. Juli 1888 i Nørre Hostrup, sidst bosat i Over Jersdal. – Gefreiter Henning Skov fra Forstærkningsbataillonen til 176. Infanteriregiment. Han er 22 Aar gammel. – Økonomihaandværker ved 9. Armékorps Beklædningskontor Søren Iversen Slot, født den 19. August 1892 paa Tornum Mark. – Rulleskøjteløber Dallwein, der ogsaa kalder sig Hamilton, født den 19. December 1892, sidst bosat i Barmen. – Jæger i Landeværnet Christian Peter Maimburg, født de 13. Juni 1879 i Foldingbro. – Husar Christian Eskesen Schmidt, født den 24. December 1887 i Dover. Forstærkningsreservist Jens Lautrup, født den 3. April 1891 i Vellerup. – Jæger i Landeværnet Peter Østergaard Rosenblad, født de 28. August 1885 i Agerskov. Musketer Andreas Eskildsen Ketelsen, født den 4. September 1895 i Lund. – Musketer Nis Jessen, født den 12. Februar 1895 paa Heds mark. – Kanoner i det lauenborgske Feltartilleriregiment Nr. 45 Markus Espensen, født den 17. Maj 1887 i Halk.

20. juni 1915. “I morgen aften skal vi ud i skyttegraven.”

Sønderjyden Hans skrev den 20. juni 1915 følgende:

Nordfrankrig, Søndag Aften, den 20. Juni 1915.

Kære Moder og Søster I Da vi havde været 14 Dage nede i Elsas, var Herligheden forbi. Pludselig og uventet fik vi Ordre til at drage bort. Intetanende havde vi, ovenpaa en gemytlig Aftenpassiar, begivet os til Ro Klokken 10½. Klokken 11 lød det uhyggelige Alarmsignal gennem den lille Bys snævre Gader. Vi maatte ud af vor gode Seng og til at pakke Tornystren.

Med Feltflasken fyldt med den bedste Vin fra Anno 1888, en lille Flaske Kirsebærsnaps i Tornystren, Kogepotten fyldt med Smørrebrød og dejlige Smaakager forlod jeg Klokken 1 om Natten ugerne dette gæstfrie Hus, med Løfte om at skrive snart, ja at komme igen efter Krigen. Det første Løfte har jeg indfriet i Dag, om jeg nogensinde vil kunne indfri det andet, skal Tiden vise; i det mindste vil jeg aldrig glemme disse rare Mennesker dernede i Elsas og deres Gæstfrihed imod mig.

Vi forlod Byen Klokken 2, alle mere eller mindre bedrøvede. Lørdag den 19. Juni om Morgenen, efter 26 Timers Jernbanefart, blev vi udladet ca. 20 Kilometer østfor A. Vi var her i Kvarter til om Aftenen og marcherede saa en 10 Kilometer videre.

Om vi kom nærmere til eller længere fra Fronten, om det gik mod Øst eller Vest, ved jeg ikke, for man bliver saa vild paa Himmelretningen, at man, naar man ikke kan se Solen, hverken ved, hvor der er Syd eller Nord. Da vi var nede i Skyttegraven ved N., syntes jeg altid, at Solen stod op i Vest og gik ned i Øst, men det har jo da vist alligevel ikke været saadan.

I Morgen Aften skal vi ud i Skyttegraven — hvis vi da bliver her saa længe, for vi er som „den vandrende Brigade“, saa at sige en Sigøjner-Brigade, snart her, snart der, til enhver Tid rede til at springe paa Toget for at køre andetsteds hen.

Harald Nielsen: Sønderjyske soldatergrave (1916)

 

20. juni 1915. I Præsteskoven

I Le Prétreskoven.
V. . . den 20. Juni 1915.
Der er jo nu næsten forløben 2 Maaneder, siden jeg skrev sidst, og der har i denne Tid i krigerisk Henseende ikke været stort at berette om.

Naar alle Smaating er indkøbt, eller Pengene slupne op gaar Marchen igen tilbage til Skovlejren eller Skyttegraven. Man kan i en saadan Trop, der har lejret sig langs Fortovet, høre alle mulige Mundarter, og især har jeg moret mig over den svabiske Dialekt.

Søndagen bruges til Gudstjeneste eller „Partie- Promenade“. Børnene leger paa Gaden som derhjemme, og deres Sange og Runddanse kan samle en hel Skare af interesserede, skæggede Soldater, hvis Tanker nok vandrer mange Mil derhjem til deres egne Smaa. Dog ofte forstyrres det fredelige Billede af en fransk Granat, der søger sine Ofre blandt alle: Krigsmænd, fredelige Borgere eller uskyldige Børn. I den senere Tid skyder Franskmændene dog kun sjældent efter Byerne bag vor Front, af den Grund, at der for hver Granat, de sender ind i Byerne, sendes en tysk til Pont-à-Mousson.

J. G.

Harald Nielsen: Sønderjyske Soldaterbreve (1916)

6a49-154a Kantine_Priesterwald
Kantinen i Priesterwald / Bois de Prêtre

19. Juni 1915: Faldne, sårede, savnede og græshoppeudrydning

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Forfremmelse.

Cand.jur. Christian Thomsen fra Aabenraa, der deltager i Krigen paa Vestfronten, er bleven forfremmet til Vicefeldwebel.

Faldne.

Købm. J. Lorenzen i Firmaet Voetmann, Aabenraa, har faaet Meddelelse om, at hans Søn Willy L., der har været savnet et Par Maaneder, er falden.

Gaardejer Jørgen Nissen og Hustru i Rurup har i Gaar modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn er falden i Frankrig.

Fru Wehner i Arnum har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand, Marius Wehner, er falden i Frankrig.

Math. Haulrig i Agerskov og Hustru har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn, Iver Nissen Haulrig har fundet Døden under Kampene ved Dubissafloden den 28. maj. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Tirsdag den 22. Juni i Agerskov Kirke.

Rasmus Hansen Fogt fra Tyrstrup er falden den 6. Juni. Han efterlader Enke og Barn. Der er Sørgegudstjeneste i Tyrstrup Kirke, Onsdag den 23. Juni om Aftenen.

Bankfunktionær Hans Christensen, en Søn af Aftægtsmand Christian Christiensen i Skodsbøl, er ifølge “S.Ztg.” falden under Kampen ved Vestfronten. Den lovende unge Mand, hvis Livsgerning som saa mange andres i denne Tid er bleven saa brat afbrudt, har i sin Tid besøgt Overrealskolen i Sønderborg og lærte senere bankfaget ved Sønderborg Bank. Da Krigen brød ud, aftjente han netop sin Værnepligt som Enaarig-Frivillig i Sønderborg.

Snedker Lorens Petersen og Hustru i Gallehuus ved Møgeltønder modtog ifl. “Fl.Av.” i Onsdags det tunge Budskab, at deres Søn Jens var falden i Frankrig.

Kommis Peter Haase fra Løgumkloster, en Søn af Garver Jørgen Haase, er falden paa Vestfronten. Hans skulde ifølge “T.Ztg.” med Tiden havde overtaget sin Faders og sin Onkels Forretning.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles at Max Krauthammer, Haderslev, er falden. I sidste Tabsliste meddeles, at Thesten Holm, Kolsnap Mark, og Jens Matzen, Lavrup, er faldne.

Saarede.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Brinz, Arnum, og Nis Nissen, Varnæs, er let saarede.

I sidste Tabsliste meddeles, at Fr. Breyer, Sønderborg; Richard Christiansen, Hjerting Mark; Peter Henriksen Skøtt, Seggelund; Christian Petersen, Vodder; Friedr. Carstens, Aabenraa, og Johannes Koch, Vajgaard, er let saarede.

Som haardt saarede staar opført: Jes Christiansen, Stevelt; Wilh. Bøtcher, Søgaard; Johannes Schrøder, Haderslev, Gjøde Kjær, Dernæs.

I Kampene vestpaa i Begyndelsen af Juni Maaned er Hans Maasbøl, Søn af Købmand A. Maasbøl, og Karl Adolphsen, Søn af Drejemester Adolphsen fra Haderslev, blevne saarede, den første i Nakken, den anden i Ryggen. De har dog været i Stand til at give deres Paarørende Meddelelse herom.

Savnede.

Siden de sidste haarde Kampe ved Moulin savnes Møller Hansen, Hundslev, og hans Broder, August, Sønner af afdøde Møller Hansen, Melsgaards Mølle. En lærer Jansen har meddelt Slægten i Mels, at han umiddelbart før det franske Fremstød saa de to Brødre ligge og sove i Skyttegraven.

Hans Meldt [Moldt], Ketting, staar i sidste Tabsliste opført som savnet.
Købmand Jensen i Toftlund modtog i Forgaards Breve og Pakker tilbage, som han havde sendt sin Søn, der laa i Frankrig. De var paategnet med den Bemærkning, at han var savnet.

Ligeledes er der indløben Efterretning om, at Lærer Poulsen i Allerup savnes.

Landmændene Marius Holdt fra Koldkaad, Fischlein fra Tornskovbjerg og Hansson fra Koldkaad, der stod ved vestfronten, savnes ifølge “T.Ztg.” siden de sidste haarde Kampe.

Endvidere savnes ifølge “T.Ztg.” Postbud Erik Bork fra Øster Højst (hjemmehørende i Emmerlev).
Skorstensfejer Weiszenborn fra Aabenraa savnes siden den 6. Juni.

I russisk Fangenskab.

Hans Eriksen fra Broballe Mark er saaret falden i russisk Fangenskab. Ifølge Efterretninger, som er indløbne til hans Hjem, har han det i øvrigt godt. Han havde, som forleden nævnt, deltaget i Kampene i Galicien.

Hjemme paa Orlov.

Snedkersvend Karl Lorenzen fra Broager er i disse dage hjemme paa Orlov. han blev straks ved Krigens begyndelse indkaldt og blev senere begravet i sin Skyttegravshule ved, at en Granat sprang paa den og voldte, at den skred sammen. Hans Kammerater gravede ham imidlertid ud, og da han kom til sig selv, laa han paa et Lasaret. Sidst var han paa Lasarettet i Køln. Efter orlovens Udløb skal han tilbage til Køln.

Stammerjohann fra Sildegade i Aabenraa er kommen hjem paa orlov fra Østfronten. Han har faaet Jernkorset.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
August Klugemann, Søn af Arbejdsmand Klugemann i Sønderborg.
Løjtnant i reserven Weber, Søn af Købmand Weber i Broager.

Soldater som Græshoppeudryddere i Marokko. En Soldat af 86. regiment, der er bleven taget til Fange i Frankrig og bragt til Marokko, meddeler ifølge “Aapenrader tageblatt” til sine Forældre, der bor i Aabenraa, at de er sysselsatte med at udrydde Græshopperne. Tidlig om Morgenen rykker de ud, efter at de har faaet Brød, Kartofler og noget Kød udleveret, marcherer 1 3/4 Time til en Farm, hvor de ødelægger Græshoppeæg, der sidder sammen i store Klumper paa 80-100 Stykker. Desuden bliver de væbnede med Bambusstokke og opstillede i en vid Omkreds. Ved Larm og vedvarende Slag paa Jorden driver de  unge Græshopper hen til Midten af Kredsen. der er et stort Hul eller en Grav, paa hvis Rande der ligger Blikstykker, hvorfra de unge Græshopper glider ned i Hullet eller Graven for saa at brændes.

18. juni 1915: Faldne, sårede, savnede og folk på orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Peter Møller, Harreslev, er falden under de sidste Kampe ved Moulin.

Reservist Richard Hansen fra Kløjing er ifølge “Tond.Zeitg.” falden paa Vestfronten. Han var i sin Tid bleven saaret ved Østfronten og opholdt sig længere Tid hjemme paa Orlov. Den Afdøde var en almindelig afholdt Mand.

Saarede.

En Søn af Gaardejer Nielsen Hansen i Ottersbøl, Hans, er som nævnt bleven saaret paa Vestfronten. Han var bleven ramt i Laaret af en Kugle og en Granatstump og blev derpaa af Løjtnant Branz bragt ind i en Dækning. Her laa han i et Par Dage, inden han blev forbunden. Nu ligger han paa Lasarettet og har det saa godt, at han selv har kunnet skrive hjem.

En Søn af tidligere Gaardejer Jensen i Sod, Student Karl Jensen, der i sin Tid meldte sig frivillig efter at have bestaaet Afgangseksamen ved Latinskolen i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret under Kampene i Rusland og ført til et Lasaret i Kønigsberg.

Jensens ældste Søn, Gaardejer Jens Jensen fra Sod, der deltager i krigen vestpaa som Pioner, har  saaret sig i Foden under natligt Arbejde. Han var ved at fælde Træer i Mørket, og Øksen ramte fejl og gik ned i Foden. Ogsaa han ligger paa Lasaret.

Savnet.

Landman P. Jepsen, hvis yngste Søn Heinrich Jepsen blev indkaldt som Rekrut i Oktober og har været med i Kampene i Frankrig siden December, har i Lørdags faaet Postsager tilbage med Bemærkning om, at han er savnet. Den unge Mand var ifølge “Dv.” 21 Aar.

Hjemme paa Orlov.

Heinrich Hansen fra Nybro i Aabenraa (Kusk hos Boy Bundesen), som har været med paa Vestfronten siden Krigens begyndelse, er i Gaar kommen hjem paa en 8 dagens Orlov.

Bagermester Hansen fra Aabenraa er hjemme paa en 8 dages Orlov fra Vestfronten. han har været med siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Pionerløjtnant Willy Petersen, Søn af afdøde Professor Dr. Petersen i Haderslev.
En Søn af Lærer Koopmann i Tønder, der er Overbaadsmandsmat paa en Undervandsbaad.
Sanitetsmat Jakob Wilkowsky fra Mommark. Han er med ved Vestfronten.
Underofficer Tiedemann fra Nordborg, der allerede har faaet i Frankrig, har ifølge “S.Ztg.” i Galicien faaet den østrigske Tapperhedsmedaille.

17. juni 1915: Faldne og sårede

Senest ændret den 18. juni 2015 23:10

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Rusland, 12. Juni 1915.
Tak for Bladet, som vi modtager hver Dag…. Vi er 5 Nordslesvigere ved Kompagniet og har ligget her siden den 22. April. Det er en trist Egn, ikke andet en Støv og Sand! – Venlig Hilsen til Slægtninge og Bekendte i den kære Hjemstavn.
Karl Thaysen, O. Petersen og Christen Sørensen fra Aabenraa; Hans Bissen, Hostrup Skov; Hans Nielsen, Egernsund.

Faldne.

Peter Jepsen fra Jejsing er falden i Frankrig den 6. Juni. Han var 22 Aar gammel.

Forstærkningsreservist Ludvig Jensen fra Over Jersdal er falden den 7. Juni. Han efterlader Hustru og Barn. Der holdes en Mindegudstjeneste for ham Søndag den 20. Juni i Vedsted Kirke.

Saarede.

Forstærkningsreservist Peter N. Johansen fra Hønkys, der har ligget ved Fronten i Egen af Noyon, er den 6. Juni bleven saaret i venstre Laar ved en Granatstump. Han ligger nu paa Lasaret i Hanau.

Reservist M. Holm fra Aabenraa er bleven saaret under Kampene ved Sansloken. Kort før han blev saaret, havde kan faaet Jernkorset og var bleven forfremmet til Underofficer. Nu ligger han paa et Lasaret i Kattowitz i Slesien.

En Søn af Gaardejer Nis Mathiesen i Bylderup, som ligger ved Fronten i Frankrig, er ifølge “Fl.Av.” bleven saaret i Nakken.
I sidste Tabsliste staar , Georg Küfter, Vojens, Thomsen, Østerby og Nicolaj Petersen, Klintum, opførte som let saarede.

Fra Flensborg By.

Arbejdsmand Johan Eggert, Husumgade 124 i Flensborg, har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hans Søn Ernst er falden den 15. Maj. Det var den anden Søn, som Familien Eggert har mistet i Krigen. Ernst Eggert, der kun blev 22 Aar gammel, stod paa den vestlige Krigsskueplads.

Fusiler Adolf Jensen er ifølge en Meddelelse, som hans Forældre, Arbejdsmand Christian Jensen og Hustru i Voigtgade, modtog i Mandags, den 8. Juni død af sine haarde Saar, som han havde lidt to Dage i Forvejen.

Enkefru A. Andresen, Frisergade 93, modtog ifølge “Fl.Av.” forleden Dag det sørgelige Budskab, at hendes Søn Alfred den 11. Juni som Følge af sine haarde Saar var død paa Feltlasarettet i Blérancourt.

I sidste Tabsliste meddelels, at Vilh. Køster, Flensborg, er haard saaret. Hermann Ingvardsen og Overjæger Hans Petersen, Flensborg, er let saarede. Musketer Johan Johansen, Flensborg staar opført som falden.

16. juni 1915. “Halvt vanvittig og som et jaget dyr.” Hans Petersen taget til fange af franskmændene

Senest ændret den 17. juni 2015 16:10

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Pludselig kom et Par Franskmænd og stødte til os med Bajonetten og gjorde os forstaaeligt, at vi skulde følge dem over i deres Skyttegrav. Lige foran os slog vore Granater ned, og Krudtrøgen steg til Vejrs som en høj, uigennemtrængelig Mur, og dér skulde vi igennem. Det har været en af mine uhyggeligste Fornemmelser saadan at løbe hjælpeløs i vor egen Artilleriild. Halvt vanvittig og som et jaget Dyr styrtede jeg fra det ene Granathul til det andet.

Lige som vi skulde til at springe ned i den fjendtlige Skyttegrav, aabnede de franske Senegalnegre en morderisk Geværild mod os. En vild Panik opstod, og vi flygtede alle til højre, forfulgt af en vanvittig Kugleregn. Her faldt Thomas Petersen og Nis Abrahamsen.

Lidt længere fremme sprang vi ned i Graven. Jeg var en af de sidste, og det blev mig befalet at tage en af de saarede Negre paa Ryggen og bære ham hen, hvor han kunde blive forbundet. Han var haardt saaret i Hovedet. Blodet løb ham ud af Næse og Mund og ned ad min Ryg.

Saa kom vi hen, hvor Graven var fuld af disse Sydens vilde Sønner, mest Negre og Turkos. De var rasende paa os og udlod deres Vrede paa alle mulige Maader. De skar Tænder og spyttede os lige i Ansigtet, slog os med knyttede Næver og Geværkolber, saa der var flere, som maatte lade sig forbinde. De tog vort Hovedtøj og skar os alle Knapper og Skulderklapper af Trøjen.

De fratog mig ogsaa mit Ur, Pengepung og andre Ting. Jeg rakte Haanden frem og bad, om jeg ikke maatte beholde Uret. Men den sorte Æsel greb Bajonetten med et uhyggeligt Grin om de røde, svulne Læber, der aabnede sig, saa de hvide sammenpressede Tænder kom til Syne, mens han tilkastede mig et Blik, hvori der laa dødeligt Had. Han var ikke til at misforstaa. Som bidt af et giftigt Kryb sprang jeg til Side og løb.

Vi blev ført gennem lange Skyttegrave, stadig forfulgte af de sortes vilde Plagerier. Nede bag en lille Skov blev vi fotograferet, mens et Par af vore Shrapneller eksploderede lige over os. I en Stenhule fik vi lidt Vand at drikke, og saa gik det videre.

I den første By, vi kom igennem, var de franske Beboere meget nærgaaende; de skændte, truede og spyttede efter os. Alle Vegne, hvor vi kom igennem, kom Folk løbende til for at se os, saa jeg tror nok, at Fanger paa denne Egn har været noget nyt. Vi var ialt henved 200 Mand og 2 Officerer. I en Skov, hvor vi gjorde Holdt, blev nogle af de forskellige Troppedele udspurgt af de franske Officerer. Saa kom vi til et Slot, hvor vi blev lukket ind i en Slags Kælder eller Kølerum. End ikke her var vi sikre for vore egne Granater. Der kom et Par Salver af de svære Projektiler og slog ned i en uhyggelig Nærhed, saa Jorden rystede. De var vistnok rettet efter det franske Artilleri, som stod lige ved Siden af Slottet.

Efter at vi var bleven grundigt undersøgt, og alle Papirer og Lommebøger var taget fra os, blev vi stillet op i Kolonne, de saarede bagerst, og saa gik det fremad igen. Vi havde en Del arabisk Rytteri med som Bevogtning. Det kunde ogsaa nok gøres Behov; thi ellers havde den rasende franske Befolkning sikkert gjort os Fortræd. Vi gjorde Parademarch, idet vi gik forbi en højtstaaende Officer. Det maa utvivlsomt have været et morsomt Syn for Befolkningen,  især Synet af os, som var saarede. En af os gik med begge Støvler i Haanden, en anden
haltede paa det ene Ben, og jeg haltede paa dem begge. Vi var ogsaa Genstand for den største Opmærksomhed, som udløste sig i en skadefro Latter fra Tilskuerne.

Da vi kom til Forbindingspladsen, blev vi taget under Lægebehandling. Først nu randt det mig i Hu, at jeg havde faaet et Bajonetstik i venstre Side, da jeg laa i Granathullet foran vor Skyttegrav. Jeg havde ogsaa flere Gange haft en Følelse af noget halvstift, halvklæbrigt ned ad venstre Side, men under min Aandsfraværelse ikke agtet derpaa. Saaret var lige over det nederste Ribben, heldigvis dog ikke dybt. Men Benene smertede og var meget ophovnede af den tunge, brækkede Bjælke i den sammenstyrtede Jordhule.

Efter endt Forbinding blev vi glad overrasket ved hver at faa et Stykke Smørrebrød, som var det eneste, vi havde faaet at spise den Dag. Saa blev vi laast inde i en gammel Lade og fik noget Straa og et Dækken at ligge i . Det gjorde usigelig godt at lægge den mishandlede Krop ned i lidt Halm. De for mange Aar siden hvidkalkede Vægge saa saa venlige ud —og der var ingen Kanontorden. Det var, ligesom jeg gik ind til et nyt Liv.

Med hvilken Tilfredshed og Glæde jeg her lagde mig til at sove, kan jeg ikke skildre. Imod Skyttegraven var her et Paradis.

Kort over skyttegravene ved Moulin-sous-Touvent 6.-16. juni 1915. De tyske skyttegrave er markeret med blåt, de franske med rødt (Les armées françaises dans la Grande guerre, Tome III, Carte10)
Kort over skyttegravene ved Moulin-sous-Touvent 6.-16. juni 1915. De tyske skyttegrave er markeret med blåt, de franske med rødt (Les armées françaises dans la Grande guerre, Tome III, Carte10)

16. juni 1915. “De kommer! De kommer!” Franskmændene stormer Moulin

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Forfærdelig nedtrykt og modfalden kom jeg om Natten Kl . 2 til Skyttegraven med Postsagerne. Da jeg kom ned i min Jordhule, var den tom. Hvor mine to Kammerater var bleven af, ved jeg ikke. De har sandsynligvis været bange for, at Hulen vilde styrte sammen den Nat.

Endskønt jeg ikke havde nydt noget i Dagens Løb, kunde jeg dog intet spise. Jeg lagde mig til Hvile paa Lerbænken og svøbte Kappen omkring mig. Men det var mig umuligt at sove, jeg laa og tænkte og grublede over min bedste Vens Død. Han var mig en kær Ven, hjertensgod og opofrende. Han var lige bleven forlovet, før Krigen brød ud. Han var eneste Søn, sine Forældres Haab og Trøst, og skulde arve den ved flittigt Arbejde erhvervede Gaard derhjemme. Denne Skuffelse vilde volde hans elskede gamle Forældre usigelig Sorg. Nu var hans Lidelser endt, nu laa han derhenne og sov den lange Søvn. Han hvilede i fremmed Jord og vilde blive glemt af en Del, men ikke af mig og heller ikke af sin Afdeling, som han var en tro Kammerat i Farens Stund. Vi vil tænke paa ham med Stolthed. Ære være hans Minde!

I det sidste Par Dage havde vi mistet 18 Officerer og 1800 Mand; blandt de faldne var der tre gode Venner og Skolekammerater alene fra min Fødeby Skodsbøl. Det er Hans Christensen og Brødrene Schwarz. Mange andre Kammerater ligger begravede dybt nede i Jordhulerne, uden at nogen bestemt ved, hvor de ligger. Usigelige var de Kvaler, de maatte lide, idet de langsomt, men uundgaaeligt kvaltes til Døde. Jeg kunde ikke taale at tænke derpaa; det var mig, ligesom jeg visnede, som en lille, svag Spire en Frostnat i April.

Det forekom mig, at det suste for mine Øren — var det Hjertet, der stod stille? Nej, det var Virkelighed, og det kom nærmere og nærmere og tog til, som en Orkans vilde, uhyggelige Hylen. Med et øredøvende, skrækindjagende Brag suste en stor Granat ned for Indgangen til min Jordhule. Der fulgte et skrækkeligt Lufttryk, som aabnede mig Munden, uden at jeg dog kunde drage Aande. En lille, graagullig Sky af Svovldamp hvirvledes ind, en brækket Bjælke fløj tværs over begge mine Ben, og af de nedstyrtende Jordmasser blev jeg begravet til op paa Maven. Dethele kom i en saa uventet Fart. Jeg var som lamslaaet. Ubevægelig blev jeg liggende paa Ryggen — over 3 Meter under Jorden — ganske alene.

Min første Tanke gjaldt Mor. Aa, du kære Mor, skal vi nu aldrig genses mere? Jeg foldede mine Hænder og bad et inderligt Fadervor. Saa var det, som om Tankerne standsede. — Med et blev hele min fortvivlede Situation mig klar. Jeg fik Lommelampen tændt og søgte den lille Spade frem, der laa under Tornysteren, som jeg havde brugt til Hovedpude. Med megen Besvær fik jeg Benene gravet ud. Saa sprang jeg op som et rasende, tirret Dyr, omklamrede den lille Spade med et jærnhaardt Greb og borede den ned i Jorden for hvert nyt Spadestik, jeg kastede bag hen i Hulen for at frigøre den sammenskudte Indgang. Angstens kolde Sved blændede Øjet; men jeg følte mig mægtig stærk og var kun besjælet af den ene Tanke: Ud i det fri, om Uvejret ogsaa er nok saa slemt. Hvor længe jeg har rodet og raset derinde, ved jeg ikke; men da jeg kom ud, skar Dagslyset mig i Øjnene.

Bombardementet var paa sit højeste. Skyttegraven var omtrent jævnet med Jorden. Halvt sanseløs ravede jeg om ad den sammenskudte Grav uden at agte paa de eksploderende Granater rundt omkring.

Den første Jordhule, jeg kom til, som ikke var skudt i Stykker, var den, Maskingeværafdelingen havde. Næppe var jeg kommen indenfor, saa brød jeg fuldstændig sammen. Jeg blev hvid i Hovedet som et Lig, jeg frøs, og Lemmerne sitrede som i et Krampeanfald. En Underofficer gav mig lidt kold Kaffe af Feltflasken. Foruden mig var der 10-12 Mand derinde. Der blev ikke sagt mange Ord; kun en og anden ytrede, at Franskmændene vist snart vilde komme. Vi anede alle, at de vilde angribe os den Dag.

Vi blev overdænget med en sand Regn af store Miner. De udøver en frygtelig moralsk Virkning. Miner og store Projektiler slog ned rundt omkring os, dog uden at ramme vor Jordhule; den laa heller ikke som de andre i Skyttegraven, men i en lille Sidegang. Vore Geværer, som stadig skulde staa i Skyttegraven, for at vi hurtigt kunde faa fat paa dem ved et Angreb, var alle begravede og begge Maskingeværer var baade skudt i Stykker og begravede. Hvad nu, hvis vi virkelig blev angrebet?

Stumme laa vi og stirrede hen paa hinanden som for at læse hinandens Tanker; mine Tanker vandrede omkring mellem de kære i Hjemmet. Med udtryksløse Ansigter og duknakkede skulde vi ligge her og tage imod den fjendtlige Artilleriild uden at gøre den mindste Modstand.

Tre Gange havde Underofficeren stillet en Vagt op; men tre Gange var en ung, modig Mand segnet død bagover, ramt lige forfra af en Granat. Af og til løb Jørgensen ud for at se, om de kom. Med et sagtnedes Artilleriilden. Jørgensen løb atter ud for at se, men kom i samme Nu tilbage med Rædselen malet i sit Ansigt og raabte skrækslagen: »De kommer! De kommer!« Med den sidste Stavelse paa Læben styrtede han død om paa Trappen, ramt i Baghovedet af en Geværkugle, som trængte ud gennem Panden.

Et Par Geværsalver fra 5—6 Franskmænd knaldede ind i Hulen, dog uden at ramme. Nu troede vi, at de vilde bombardere os med Haandgranater, og i saa Fald vilde næppe en eneste af os slippe derfra med Livet. Vor Stilling var fortvivlet. Skrækkelige Sekunder fulgte. Haaret rejste sig paa Hovedet. Det var en Følelse, som om man mod sin Vilje blev styrtet ned i en dyb Klipperevne. Vi sad sammenkrøbne i det eneste Hjørne, hvor Kuglerne ikke kunde naa os, og dækkede Hovedet for mulige Splinter fra Haandgranater.Vi havde ikke noget at forsvare os med og blev derfor hurtigt enige om at raabe Pardon. Fjenderne raabte tilbage, at vi kun skulde komme ud. Den første, der kom ud, fik et Skud gennem Laaret. Jeg kom næst efter og sprang ned i et dybt Granathul. Nu kom de andre ogsaa og sprang ned i samme Hul for at søge lidt Dækning mod den uhyre Regn af Shrapnelkugler og Granatstumper, som vort Artilleri lod falde mellem vor og den franske Skyttegrav. Det havde nok mærket, at vi blev angrebet, og derfor lagde det et Bælte med Spærreild foran Graven. Her tabte jeg al Sans og Samling; jeg husker kun, at lille Thomas Petersen sagde: »Hvordan vil det gaa os?«

Hans Petersen fra Skodsbøl, Regiment 86. I dansk fængselsbetjentuniform efter Genforeningen. Foto: Lokalhistorisk Samling Albertslund.
Hans Petersen fra Skodsbøl, Regiment 86. I dansk fængselsbetjentuniform efter Genforeningen. Foto: Lokalhistorisk Samling Albertslund.

15. juni 1915. Hans Petersen tæt på nervøst sammenbrud

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

15. juni kl. 08.00-18.00

Jeg laa i en dyb og solid Jordhule sammen med to Mand. Der var godt og vel tre Meter Jord ovenpaa, og den var godt afstivet indeni med tykke Træstammer og saa rummelig, at vi kunde gaa oprejst derinde. Her søgte der mange hen, naar Bombardementet begyndte, da mange af de andre Jordhuler var skudt itu.

Under Bombardementet om Formiddagen, da vi netop var 19 Mand derinde, kom der en af de svære Granater og slog ned paa Hjørnet af Jordhulen og bragte alle Vægge til at revne, saa de truede med at styrte sammen. Det var godt, at Granaten ikke gik ned gennem Midten; thi saa var her bleven en Massegrav. Men en til af samme Slags kunde den ikke staa for.

Tavse og stille stod vi sammentrængte og saa paa hinanden. Af og til søgte Blikket hen paa det svage Hjørne. Det var, ligesom Revnen udvidede sig, hver Gang man saa derhen. Hver Gang en Granat suste ned i Nærheden, skælvede Jordhulen, og en Del Jord styrtede ned fra Loftet. To Mand stod hele Tiden parate med en Spade, ifald det værste skulde ske.

Saadanne Øjeblikke tog haardt paa mig, jeg fik Hovedpine, og Lemmerne rystede. Tankerne bevægede sig kun langsomt og i en snæver Kreds. Men man lyttede, lyttede — med tilbageholdt Aandedrag og hver eneste Nerve spændt — efter de frygtelige Projektiler, som med deres taktfaste Omdrejninger i Luften fremkaldte en uhyggelig Hvislen, der ubarmhjertigt nærmede sig os og endte med en dødbringende Eksplosion i vor Skyttegrav.

Midt under Trommeilden om Middagen kom et Par Mand af 4. Kompagni tilbage fra Stenbruddet, hvor de havde hentet Mad. Iblandt dem var ogsaa Andreas Jessen, som jeg kaldte ind i Jordhulen til mig. Vi talte lidt sammen om de kære derhjemme, og jeg fik en hel Mængde Hilsener med, som jeg lovede at overbringe, naar jeg nu om fire Dage rejste hjem paa Orlov. »Aa, kunde jeg bare rejse med dig,« sagde han, »og saa faa Lov til at blive hjemme; thi Afskeden fra Hjemmet er rigtignok haard, kan du tro.«

Jeg forsøgte flere Gange at overtale ham til at blive hos mig et Par Timer, indtil Artilleriilden havde lagt sig lidt; en Anelse sagde mig, at han gik i overhængende Fare. »Det kan jeg ikke,« sagde han; »jeg skal hen til mine Kammerater med Maden; de venter efter mig, og jeg maa gøre min Pligt.« Vi sagde hinanden Farvel og paa Gensyn! og da han gik, fulgte jeg ham med et langt, bedrøvet Blik. Det forekom mig stadig, at der vilde tilstøde ham noget; jeg kunde ikke slippe denne Tanke.

Om Aftenen, da jeg var nede i Stenbruddet for at hente Mad og Postsager, kom der en Bekendt fra 4. Kompagni og fortalte mig, at nu var Andreas Jessen falden. Han var falden omkring Kl. 3½, kun tre Timer efter at jeg havde talt med ham. Jeg syntes, den Skæbne var saa haard, saa jeg kunde næppe tro det. Desværre var det sandt. Min Anelse havde ikke skuffet mig.

"Blitzlichtaufnahme" fra Hemmesens album
86’ere under jorden i et dækningsrum på Vestfronten (privateje, gengivet efter Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen)

 

 

15. juni 1915. Voldsom fransk artilleribeskydning ved Moulin-sous-Touvent

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 var ét af de såkaldte “slesvigske” regimenter med særligt mange sønderjyder. I foråret og forsommeren 1915 lå det ved Moulin-sous-Touvent, hvor der i april og jun i fandt voldsomme kampe sted.

Den 15. og 16. juni var der igen nye svære angreb fra fjenden. Han forsøgte at komme længere frem og udvide sit indbrud mod syd og nord for efterfølgende at gøre en fejl god igen, nemlig den at have valgt et for smalt angrebssted.

Tung artilleri- og mineild lå i de første morgentimer på midten af stillingen. Straks derpå stødte franskmanden frem mod den venstre fløj af gruppe Esche og mod gruppe Rickert. Angrebet blev slået tilbage. Han gentog sig selv flere gange den dag, hver gang måtte modstanderen efter høje tab trække sig tilbage til sine skyttegrave.

Den samme formiddag rettedes hans artilleriild også over på den højre fløj af regimentet, der endnu ikke var blevet angrebet. ”Grænsestillingen” og de løbegrave, der førte der hen, blev skudt sønder og sammen og næsten jævnet; svære tab for besætningen. Et angreb fulgte ikke. Den kraftige modstandsild fra vort artilleri holdt åbenbart fjenden nede. I afværgelsen af disse angreb udmærkede sig særligt felthaubitsbatteri Fürstenberg fra artilleriregiment 9.

Efter de to svære dage skulle grupperne Hagedorn og von Senden trækkes ud af afsnit Esche, den førstnævnte afløstes af I bataljon fra reserveregiment 36, den sidstnævnte af I bataljon fra reserveregiment 71.

Fra: Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen (2014). Køb den i boghandelen

RIR242_Maskingeværstilling_mindre

14. juni 1915 – Hejmdal: Lazaret for kæbesårede

Dagens nyt fra Hejmdal.

Et Special-Lasaret. Truffet en Alsinger.

En Dansker, Her. Oluf Olsen, som paa en Rejse i Tyskland har besøgt et Special-lasaret for Kæbesaarede, giver i “National-Tidende” følgende Skildring af Lasarettet:

Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Bland de utallige Lasaretter, der ligger spredte over Tyskland, har Mannesmann-Lasarettet i Düsseldorf Krav paa særlig Interesse, fordi det er et Special-Lasaret, paa hvilket der udelukkende behandles kæbesaarede Soldater. Lasarettet er indrettet i Brødrene Mannesmanns store Kontorbygning, der har en brillant frisk og solrig Beliggenhed op til Rhinen. Over Bygningen vajer Røde Kors Flag, og yderligere er der, som i øvrigt paa andre Lasaretter nær den belgiske Grænse, malet kæmpemæssige Flag paa Taget, hvilket kan være nødvendigt, da Düsseldorf, som bekendt, et Par Gange har været udsat for Angreb, af de Allieredes Flyvere. Dette Lasaret, der af det verdenskendte Firma er stillet til Raadighed for Røde Kors, hører til de mindre, idet der her kun ligger 130 saarede Soldater, medens der f. Eks. paa Lasarettet i Buch laa 1500. Det ledes af Overlæge, professor, Dr. Bruhn – en kendt Tandspecialist – som med megen Energi har kaster sig over den Art af Lægevidenskaben og skrevet en Række Afhandlinger om Kæbebeskadigedes Behandling. Overlægen assisteres af Dr. Lindemann, der er en fremragende yngre Kirug.

Med de to Læger som Førere gaar vi alle Sygesalene igennem. her ligger Franskmænd og Tyskere Side om Side. Alle nyder ens Behandling, og den eneste Forskel, der er at se paa dem, er det gule Armbind, som Franskmændene bærer, hvorpaa der staar Krigsfange. Alle de Saarede, som ligger her, har kæmpet paa Vestfronten.

Vi finder blandt de Saarede en ung Nordslesviger, As. Rasmussen fra Hagenbjerg ved Nordborg paa Als. han hørte til 4. Gaderregiment og blev saaret den 5. Marts ved Champagne under en Skyttegravskamp. Vor Landsmand er blandt dem, der er sluppet naadigt; et Projektil er gaaet gennem Hagen og har skudt et Stykke af Hagebenet bort; men der var Haab om, at han ikke vilde faa varigt Men deraf, idet det var Lægernes Agt at tage et Stykke af hans Skinneben ud og fælde det ind i Stedet for det bortskudte Parti.

En enkelt af de Saarede har faaet revet et Stykke af Kinden og hele Munden og Hagen bort af en Granat. Hans Ansigt mindede om alt andet end et Menneskes. Efter at han var kommen paa Lasarettet, var Fremgangsmaaden følgende: Det blev taget 14 Ctm. af et af hans Ribben; dette blev lagt i en Form for at tildannes efter Hagens Facon; Derefter tog man nogle Stykker Kød af de Kødfulde Dele af Benene, og over en Gibsmodel formedes nu en hel nydelig Hage. Det lykkedes at faa Hagen til at vokse sammen, og det var med selvfølgelig Stolthed, at Lægerne viste os det smukke Resultat.

Hvor det gjaldt Steder, som Manglede mindre Benpartier, som f. Eks. Næseben, et Stykke Hageben eller lignende, tog man fortrinsvis et Stykke Skinneben, som man hævdede voksede hurtigt til, og paa det Sted hvor man havde taget det, dannedes ret snart Brusk, der efter forholdsvis kort Tid blev til Ben. Under Behandlingen af de Saarede anvendtes ikke egentlig Bedøvelse; man lammede Hovednerven og anvendte Lokalbedøvelse ved Hjælp af Novacain, tidligere havde man anvendt Kokain, men var gaaet bort derfra.

I tidligere Tid Kendte man ikke i samme Grad som nu til denne Art Behandling ag Kæbebeskadigede, da Lægerne sjældent har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Skader af denne Beskaffenhed; men Krigen har givet Lægerne nok at bestille, og derved Anledning til at høste Erfaring. Lægerne fortalte os, at for længere Tid tilbage lod man Saarene tildels læges, før man indsatte nye Stykker Ben eller Belægning med Kød, men nu sker dette straks, efter at den Saarede kom under Behandling.

Efter de Oplysninger, vi fik paa tyske Lasaretter, lykkes det Lægerne at helbrede de Saarede i en saadan Udstrækning, at ca. 70 Procent atter kommer tilbage til Fronten. Endvidere er Amputationernes Antal faldet fra 40 procent under Krigen 1870-71 til 10-15 Procent, idet man kun i de allerværste Tilfælde gaar til Amputation. Man faar under Besøgene paa Lasaretterne det Indtryk, at det tyske Sanitetsvæsen staar paa et meget højt Stade. Men selv de tyske Læger mener, at det franske, belgiske og engelske Sanitetsvæsen ikke staar tilbage for det tyske.

Fra Felten.

En Mindegudstjeneste
over den unge Købmand Valdemar Mortensen fra Rødding, der døde paa et Feltlasaret i Frankrig i Begyndelsen af maj, holdtes i Søndags Eftermiddags i hans Fødesogn, Lindtrup Kirke. Den unge Mand døde ikke af Saar, men af en Sygdom. Han hviler nu dernede i fremmed Jord sammen med saa mange andre Landsmænd.
Ære være hans Minde!

Faldne.

Mejerist Holger Skøtt fra Tiset, der kom ind som Rekrut i Efteraaret, er falden forrige Lørdag i kampene nede paa Vestfronten. Hans Paarørende har faaet Meddelelse derom fra Kompagniet.

Der er nu kommet Meddelelse om, at Karl Thomsen, Østerby, allerede den 22. April har fundet Døden under et Stormangreb ved Ypern, han blev næppe 19 Aar gammel.

Frivillig Karl Schulz, Søn af Postkonduktør Schulz i Tinglev, er falden den 3. Juni, 19 Aar gammel.

Christian Sindt, Sønderborg; er falden den 31. Maj.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Torpedomat Hermann Marxen, Brøns, er død.

Saarede.

Hilmar Thomsen, Søn af Thomsen ved Sønderport i Aabenraa, som fra Krigens Begyndelse har været med paa den vestlige Krigsskueplads og nu stod i Nærheden Noyon, er bleven saaret ved en Granatsplint i det højre Ben. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Chauny.

Typograf P. Petersen fra Aabenraa (“Apenrader Tageblatt”) er bleven saaret i Kampene paa Vestfronten. Der er anden Gang, han blev saaret.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Konrad Ellingsen, Aabenraa, er bleven let saaret den 1. Juni. Musketer Peter Hansen, Iller; Peter Cristiansen, Lindholm; Jens Jensen, Tønder; Christian Jensen, Bønderby, og Gustav Prahl, Aabenraa, er let saarede.

Hjemme paa Orlov.

Mølleforpagter Anholm, Fol, der ligger nede ved Metz, er i Forgaars kommen hjem paa 14 Dages orlov.

En Søn af Fru Nielsen i Gynteroths Stiftelse i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Fronten. Han er ellers bosat i Broager.

Bogholder Hermann Roloff, Aabenraa, er hjemme fra Fronten. Han har været med paa Vestfronten siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Dyrlæge I.P. Schmidt, Aabenraa, der er Stabsveterinær i 9. Reservekorps, har faaet Jernkorset.