Tag-arkiv: plastikkirurgi

14. juni 1915 – Hejmdal: Lazaret for kæbesårede

Dagens nyt fra Hejmdal.

Et Special-Lasaret. Truffet en Alsinger.

En Dansker, Her. Oluf Olsen, som paa en Rejse i Tyskland har besøgt et Special-lasaret for Kæbesaarede, giver i “National-Tidende” følgende Skildring af Lasarettet:

Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Bland de utallige Lasaretter, der ligger spredte over Tyskland, har Mannesmann-Lasarettet i Düsseldorf Krav paa særlig Interesse, fordi det er et Special-Lasaret, paa hvilket der udelukkende behandles kæbesaarede Soldater. Lasarettet er indrettet i Brødrene Mannesmanns store Kontorbygning, der har en brillant frisk og solrig Beliggenhed op til Rhinen. Over Bygningen vajer Røde Kors Flag, og yderligere er der, som i øvrigt paa andre Lasaretter nær den belgiske Grænse, malet kæmpemæssige Flag paa Taget, hvilket kan være nødvendigt, da Düsseldorf, som bekendt, et Par Gange har været udsat for Angreb, af de Allieredes Flyvere. Dette Lasaret, der af det verdenskendte Firma er stillet til Raadighed for Røde Kors, hører til de mindre, idet der her kun ligger 130 saarede Soldater, medens der f. Eks. paa Lasarettet i Buch laa 1500. Det ledes af Overlæge, professor, Dr. Bruhn – en kendt Tandspecialist – som med megen Energi har kaster sig over den Art af Lægevidenskaben og skrevet en Række Afhandlinger om Kæbebeskadigedes Behandling. Overlægen assisteres af Dr. Lindemann, der er en fremragende yngre Kirug.

Med de to Læger som Førere gaar vi alle Sygesalene igennem. her ligger Franskmænd og Tyskere Side om Side. Alle nyder ens Behandling, og den eneste Forskel, der er at se paa dem, er det gule Armbind, som Franskmændene bærer, hvorpaa der staar Krigsfange. Alle de Saarede, som ligger her, har kæmpet paa Vestfronten.

Vi finder blandt de Saarede en ung Nordslesviger, As. Rasmussen fra Hagenbjerg ved Nordborg paa Als. han hørte til 4. Gaderregiment og blev saaret den 5. Marts ved Champagne under en Skyttegravskamp. Vor Landsmand er blandt dem, der er sluppet naadigt; et Projektil er gaaet gennem Hagen og har skudt et Stykke af Hagebenet bort; men der var Haab om, at han ikke vilde faa varigt Men deraf, idet det var Lægernes Agt at tage et Stykke af hans Skinneben ud og fælde det ind i Stedet for det bortskudte Parti.

En enkelt af de Saarede har faaet revet et Stykke af Kinden og hele Munden og Hagen bort af en Granat. Hans Ansigt mindede om alt andet end et Menneskes. Efter at han var kommen paa Lasarettet, var Fremgangsmaaden følgende: Det blev taget 14 Ctm. af et af hans Ribben; dette blev lagt i en Form for at tildannes efter Hagens Facon; Derefter tog man nogle Stykker Kød af de Kødfulde Dele af Benene, og over en Gibsmodel formedes nu en hel nydelig Hage. Det lykkedes at faa Hagen til at vokse sammen, og det var med selvfølgelig Stolthed, at Lægerne viste os det smukke Resultat.

Hvor det gjaldt Steder, som Manglede mindre Benpartier, som f. Eks. Næseben, et Stykke Hageben eller lignende, tog man fortrinsvis et Stykke Skinneben, som man hævdede voksede hurtigt til, og paa det Sted hvor man havde taget det, dannedes ret snart Brusk, der efter forholdsvis kort Tid blev til Ben. Under Behandlingen af de Saarede anvendtes ikke egentlig Bedøvelse; man lammede Hovednerven og anvendte Lokalbedøvelse ved Hjælp af Novacain, tidligere havde man anvendt Kokain, men var gaaet bort derfra.

I tidligere Tid Kendte man ikke i samme Grad som nu til denne Art Behandling ag Kæbebeskadigede, da Lægerne sjældent har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Skader af denne Beskaffenhed; men Krigen har givet Lægerne nok at bestille, og derved Anledning til at høste Erfaring. Lægerne fortalte os, at for længere Tid tilbage lod man Saarene tildels læges, før man indsatte nye Stykker Ben eller Belægning med Kød, men nu sker dette straks, efter at den Saarede kom under Behandling.

Efter de Oplysninger, vi fik paa tyske Lasaretter, lykkes det Lægerne at helbrede de Saarede i en saadan Udstrækning, at ca. 70 Procent atter kommer tilbage til Fronten. Endvidere er Amputationernes Antal faldet fra 40 procent under Krigen 1870-71 til 10-15 Procent, idet man kun i de allerværste Tilfælde gaar til Amputation. Man faar under Besøgene paa Lasaretterne det Indtryk, at det tyske Sanitetsvæsen staar paa et meget højt Stade. Men selv de tyske Læger mener, at det franske, belgiske og engelske Sanitetsvæsen ikke staar tilbage for det tyske.

Fra Felten.

En Mindegudstjeneste
over den unge Købmand Valdemar Mortensen fra Rødding, der døde paa et Feltlasaret i Frankrig i Begyndelsen af maj, holdtes i Søndags Eftermiddags i hans Fødesogn, Lindtrup Kirke. Den unge Mand døde ikke af Saar, men af en Sygdom. Han hviler nu dernede i fremmed Jord sammen med saa mange andre Landsmænd.
Ære være hans Minde!

Faldne.

Mejerist Holger Skøtt fra Tiset, der kom ind som Rekrut i Efteraaret, er falden forrige Lørdag i kampene nede paa Vestfronten. Hans Paarørende har faaet Meddelelse derom fra Kompagniet.

Der er nu kommet Meddelelse om, at Karl Thomsen, Østerby, allerede den 22. April har fundet Døden under et Stormangreb ved Ypern, han blev næppe 19 Aar gammel.

Frivillig Karl Schulz, Søn af Postkonduktør Schulz i Tinglev, er falden den 3. Juni, 19 Aar gammel.

Christian Sindt, Sønderborg; er falden den 31. Maj.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Torpedomat Hermann Marxen, Brøns, er død.

Saarede.

Hilmar Thomsen, Søn af Thomsen ved Sønderport i Aabenraa, som fra Krigens Begyndelse har været med paa den vestlige Krigsskueplads og nu stod i Nærheden Noyon, er bleven saaret ved en Granatsplint i det højre Ben. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Chauny.

Typograf P. Petersen fra Aabenraa (“Apenrader Tageblatt”) er bleven saaret i Kampene paa Vestfronten. Der er anden Gang, han blev saaret.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Konrad Ellingsen, Aabenraa, er bleven let saaret den 1. Juni. Musketer Peter Hansen, Iller; Peter Cristiansen, Lindholm; Jens Jensen, Tønder; Christian Jensen, Bønderby, og Gustav Prahl, Aabenraa, er let saarede.

Hjemme paa Orlov.

Mølleforpagter Anholm, Fol, der ligger nede ved Metz, er i Forgaars kommen hjem paa 14 Dages orlov.

En Søn af Fru Nielsen i Gynteroths Stiftelse i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Fronten. Han er ellers bosat i Broager.

Bogholder Hermann Roloff, Aabenraa, er hjemme fra Fronten. Han har været med paa Vestfronten siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Dyrlæge I.P. Schmidt, Aabenraa, der er Stabsveterinær i 9. Reservekorps, har faaet Jernkorset.