Jakob Moos, Holm, gjorde krigstjeneste ved Infanteriregiment 31

(… fortsat)

Efter de syv dages „hvil“ i Avricour kom vi atter ud i skyttegraven. Havde vi under mit første ophold derude haft det roligt, blev opholdet denne gang ret livligt. Jeg havde ikke været rigtigt i ilden endnu, men på anden­dagen begyndte franskmændene at overdænge os med granater.

Jeg troede, at min sidste time var kommet. Jeg rystede som et espeløv. Jeg havde rent ud sagt kanonfe­ber. Skydningen varede ved en times tid, men der var ingen ulykker sket. Graven var blevet ramponeret en del; vi gik omgående i gang med at udbedre skaderne.

Vor arbejdsindsats blev imidlertid forøget, for der kom befaling om at anlægge også en tredie skyttegrav, og alle tre grave skulle desuden forbindes ved et helt system af løbegrave. Der skulle også i dem alle tre bygges bombesikre understande.

Det var et kæmpearbejde, vi gik i gang med. Vi sled i det hver eneste nat, og hvis det var muligt også om dagen. Naturligvis skulle den udka­stede jord dækkes godt til, for når flyverne opdagede, hvad vi lavede, blev vore nye arbejdspladser omgående lagt under artilleriild. Vi befandt os på et meget farligt sted, men arbejdet skulle jo udføres.

Omsider blev skyttegra­vene dog færdige, og nu gik vi i gang med at bygge un­derstande. Det var et arbejde, der tog på kræfterne. Vi gravede først et firkantet hul i jorden, lige ved siden af skyttegraven. I reglen var det fire meter langt, fire meter bredt og fem meter dybt. Nu satte vi egestammer, der var tredive centimeter tykke, ned i hvert hjørne, ligeledes midt i hullet. Disse stammer skulle afstive understandens loft.

Over egestolperne lagdes loftet. Det var et lag egestammer. Vi fyldte nu hullet en meter op med ler, så anbragtes to lag egestammer, dernæst atter jord, og endelig blev det hele brolagt med tunge kampesten, som ved hjælp af cement dannede et stenhårdt lag. Og så kom en­delig oven over det hele et godt lag jord.

Den „bombesikre” understand var klar til at tages i brug, og man gik i gang med det indvendige udstyr. Der blev bygget senge, der anbragtes en kakkelovn. Borde og stole hentedes i de forladte landsbyer. Ja, man hentede endda sofaer og gyngestole. Efterhånden fandt man på at beklæde gulvet og væggene med brædder, og man hængte billeder op og stueur. Dér blev hyggeligt i understanden, og vi følte os ligefrem lige så sikre som i Abrahams skød, men — sådan var det nu ikke.

En underlig kendsgerning er det dog, at så såre en soldat har noget over hovedet, ja, hvis bare det er et tyndt stykke sejldug, så føler han sig tryg og sikker.

Hvor kom mon de mange solide egestammer fra? De repræsenterede en uhyre værdi og blev jo simpelthen begravet i jorden. Jo, de blev ganske simpelt hentet i Frankrigs herlige og store skove. Store strækninger af den bedste egeskov blev uden nåde og barmhjertighed sløjfet. Der vil gå en menneskealder, før den skade er udbedret. Ligeledes blev store partier valnøddetræer fjer­net. Dette træ blev bragt til Tyskland.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1954