Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

22. marts 1917. “De franske artilleri er så forunderligt uroligt.”

Senest ændret den 4. december 2020 9:15

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vailly, den 22. Marts 1917
Saa er vi da atter „os selv”. Alle Tropper, der syntes at være kommet hertil i et bestemt Formaal, er atter taget af Sted, og vi er kommet i Stilling længere til højre. Det franske Artilleri er dog saa forunderlig uroligt, og der fortælles, at hele Forestillingen længere t i l venstre kun var Blændværk for at aflede vor Ledelses Opmærksomhed fra, hvad han her vilde foretage sig. Det synes ogsaa at være lykkedes ham.

 

21. marts 1917 – Jens Iversen: “Mænd og Kvinder i Fangedragt”

Lærer Jens Iversen var i 1915 endt i russisk krigsfangenskab, og kom i begyndelsen af 1916 til Astrakhan i Volga-deltaet nær Det Kaspiske Hav. Fra slutningen af januar 1917 førte han regelmæssig dagbog.

Onsdag den 21. marts 1917
I Eftermiddags undervejs til Siedels kom jeg i Nærheden af “Tyrma” dvs. Fængslet, uforvarende ind i en ophidset Menneskehob. Fangevagten havde egen Haand aabnet Fængselsportene og løsladt ikke alene de politiske Fanger, men ogsaa de kriminelle Forbrydere. Man var ikke lidt foruroliget ved at Mænd og Kvinder i Fangedragt løbe ned ad Gaden og ud i Friheden.

(Lokalhistoriskarkiv for Gl. Tønder Kommune)

17. marts 1917 – Jens Iversen: “Store Optog myldrer gennem Gaderne”

Lærer Jens Iversen var i 1915 endt i russisk krigsfangenskab, og kom i begyndelsen af 1916 til Astrakhan i Volga-deltaet nær Det Kaspiske Hav. Fra slutningen af januar 1917 førte han regelmæssig dagbog.

Lørdag den 17. Marts 1917
Det bekræftes, at Gouvernøren er fængslet, ligeledes Garnisonskommandanten, Vojenskij Natshalnik, under hvem vi Krigsfanger sorterer, og Politichefen. Polititjenesten forrettes af de revolutionære Soldater og ældre Gymnasiaster. “Meetings” er blevet et elektriserende Ord. De afholdes hele Dagen og alle Vegne, hovedsageligt i Kremlhaven overfor Aleksander Boulevard og Aleksander Square. Man gaar grundigt til Værks. Store Optog myldrer gennem Gaderne, man hører endog Marseillæsen. De vildeste Rygter svirrer gennem Byen, og de blir troet allesammen. Fremfor alt er alle, vi med, enige om, at Freden nu er nær. Fred og Brød, siger Russerne.

Med Udskejelser hører man ikke noget om. Folk føler sig som rusket op af en døsig Dvale, man gned sig vel i Førstningen i Øjnene, som om man ikke rigtigt fæsted Lid til, at en Verden virkelig var brudt sammen. Men nu er de besatte af en forunderlig Rus, at nu, da Folket selv har overtaget Magten, hele Magten, nu vil med ét Slag alt blive godt. Der males kun sort og hvidt.

Med Begejstring modtoges Bekendtgørelsen om, at Hæren og Flaaden staar bag den provisoriske Regering og Duma´en og at Mikael Aleksandtrovitj har frasagt sig Regentskabet og Tronen, som han kun vil modtage af Folket ved almindelig, hemmelig, direkte og frie Valg. Rasputin hedder den myrdede hemmelighedsfulde sibiriske Munk, der nu er i alles Munde, og det er de utroligste Ting, man vil vide om ham og Tsarinden.

Hos Familien Chlebnikoff er, saavidt jeg kan se, Overgangen fra det gamle til det nye Regime foregaaet temmelig smertefrit. Lavrentje Aleksejevitj bærer uanfægtet sine Distinktioner, men han har nu som før lidt Tjeneste. Aleksej Lavrentjevitj viste ved Middagsbordet et Telegram, hvorefter der ogsaa var Revolution i Berlin og at Kejser Wilhelm var fængslet, men det stoler han dog ikke rigtig paa.

(Lokalhistoriskarkiv for Gl. Tønder Kommune)

17. marts 1917. “Gott strafe England … og alle danske!”

Senest ændret den 4. december 2020 9:15

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

Vallly, den 17. Marts 1917

Med lidt Forskydeise hver Gang har vi siden November været i Stillingen her, med afvekslende Ro og Reservestilling.

Det er stadig Frostvejr, og stadig er vi bedst tilpas, naar vi er i Stilling. Amerika har nu erklæret os Krigen. Det er den nye Delingsfører glad for, eller dog i hvert Fald meget begejstret over. Han har glat tiltraadt Parolen fra „Oven” om, at jo flere Fjender, des større Æren. Han er en begejstret Tilhænger af den uindskrænkede Undervandsbaadskrig og mener, at v. Tirpitz nok skal være Mand for at ordne Englænderne.

I Politik kan jeg aldrig enes med  Delingsføreren, og jeg har ofte givet  ham et Kursus i sønderjysk Historie, men det, som jeg søger at forklare ham angaaende 1864 og om Tiden derefter: om Forbud af vort Sprog i Skole og Kirke, affejer han med den Bemærkning, at hvad der er „errobert”, det er tysk, og at der ikke er nogen anden Mening om den Ting.

I vor Skatklub holder vi stadig sammen, og det er mange Gange sent, inden v i om Natten skilles med Ønsket om „Gott strafe England”, og Delingsføreren tilføjer saa gerne: „Og alle Danske”.

hans-christian-brodersen_cropped_mindre
H.C. Brodersen

I Forgaars havde vi Lejlighed til at se Tysklands største General. Han kom ud til Reservestillingen, medens vi var ved at hugge og grave i den frosne Jord Han var „Ekscellence” og var Kommandør af vort Arméafsnit.

Ekscellencen lagde Mærke til, at vi Underofficerer ikke bestilte andet end at sørge for at holde Fødderne varme, men han belærte os rigtignok meget hurtig om vor aldeles fejlagtige Opfattelse af  Situationen. Den frosne Jord maatte erfare det, i hvert Fald saa længe, han endnu var i Syne.

I Dag har vi haft Besigtning. Regimentskommandøren mente, at det var noget værre Hø. Parademarchen var uden nogen Effekt, og havde ikke Spor af Lighed med nogen egentlig Parademarch. Han beklagede, at vi nu atter skulde i Stilling, da han ellers nok skulde faa lært os at strække Skankerne.

Divisionskommandøren overværede Øvelserne og Kritikken. Han var af den Mening, at hvad han havde set, var virkelig godt, og Øvelserne var meget pænt udførte, syntes han. Han stillede saa Regiméntskommandøren det Spørgsmaal, om der havde været afholdt Skydeøvelser med omhængte Gasmasker. Han havde nemlig Erfaring for, at de allerfleste ikke vidste at omgaas deres Gasmasker ordentlig, og ikke kendte til at udskifte Reserveiltpatronerne. Det kunde blive til stor Fare for enhver, mente han, ikke at vide hvorledes en Mand under et Gasangreb havde at forholde sig. Han tilraadede en indtrængende Prøvelse af dette Forhold og anbefalede sig.

Det var Prinsen af Reuss. Vi var alle klar over, hvem af de to Herrer, der havde Ret, og at Regimentskommandøren havde hentet sig en „Næse””, som vi inderligt ønskede ham. Vi var glade, da vi atter skulde i Stilling.

 

16. marts 1917 – Flensborg Avis: Revolutionen i Rusland

Flensborg meddelte fredag den 16. marts 1917 forskelligt om den russiske revolution, der var brudt ud to dage tidligere.

Revolutionen i Rusland.
En ny Hersker.

Om Begivenhederne i den russiske Hovedstad bringer Wolffs Bureau følgende Melding efter St. Petersborg Telegrambureau, afsendt i Onsdags:

Befolkningen i St. Pedersborg, som var opbragt over den fuldstændige Uorden i Transportvæsnet og med Hensyn til Forplejningsvæsnet, har allerede i længere Tid været ophidset og murret mod Regeringen, som den gjorde ansvarlig for alle de Lidelser, den maatte bære. Regeringen, som forudsaa Urolighederne, greb til omfattende Forholdsregler til Ordenens Opretholdelse. Blandt andet foreskrev den Rigsraadets og Dumaens Opløsning. Men denne besluttede den 11. Marts ikke at efterkomme Kejserens Ukas og fortsætte Møderne. Den nedsatte straks et Eksekutiv udvalg paa 12 Medlemmer med Dumaens Præsident Rodzianko som Formand. Dette Udvalg erklærede sig som den foreløbige Regering og udsendte følgende Opraab:

„I Betragtning af den vanskelige Stilling og den indre Uorden, som man kan takke den gamle Regerings Politik for, ser Dumaens Eksekutivudvalg sig nødsaget til at tage Opretholdelsen af den offentlige Orden i sin Haand. I fuld Bevidsthed om det Ansvar, som de tagne Beslutninger giver, udtrykker Udvalget Haabet om, at Folket og Hæren vil bistaa det under den vanskelige Opgave, det er at skaffe en ny Regering, som imødekommer Folkets Ønsker og nyder dets Tillid.

Eksekutivkomiteen stillede sig paa Befolkningens Side i Hovedstaden, som befandt sig i fuldt Oprør, og Garnisonen i St. Petersborg, som er mere end 30,000 Mand stærk og forenede sig med Oprørerne, arresterede alle Ministre og kastede dem i Fængsel. I Dag, Oprørets tredje Dag, er hele Hovedstaden, hvor Ordenen hurtig vender tilbage, i Eksekutivkomiteens, Dumaens og Troppernes Magt, som understøtter denne.

Den deputerede Engelhardt, Oberst i den store Generalstab, blev af Udvalget udnævnt til Kommandant i St. Petersborg. I Aftes udsendte Udvalget Opraab til Befolkningen, Tropperne, Jernbanerne og Bankerne, i hvilke disse opfordredes til at genoptage deres daglige Virksomhed.
Den deputerede Gronski har af Udvalget faaet overdraget den foreløbige Ledelse af St. Petersborg Telegrambureau.

Dumamedlemmerne Pepelajev og Taskin har efter Ordre fra Eksekutivkomiteen begivet sig til Kronstad, hvis Garnison har stillet sig til Raadighed for Komiteen. Pepelajef er udnævnt til Kommandant i Kronstad.

„Frankfurt,er Zeitung” melder Torsdag fra Stokholm: Byforvaltningerne i Moskva, Kasan, Charkov og Odessa har erklæret deres Tilslutning til det petersborgske Velfærdsudvalg og konstitueret sig som Udvalg til Ruslands Befrielse.

Torsdag Aften melder Wolffs Bureau fra London: I Underhuset har Finansminister Bonar Law meddelt, at Tsaren har nedlagt Kronen og Storfyrst Mikael Aleksandrovitsh er bleven udraabt til Regent. (Mikael Aleksandrovitsh er Kejser Nikolajs Broder. Han er født den 4. December 1873).

„Berliner Tageblatt” for Fredag Morgen melder efter „Ekstrabladet” i København, at Ministrene Stürmer og Protopopof er blevne myrdede af Folket.

Det samme berlinske Blad melder fra Stokholm: I Modsætning til Rygterne om, at Tsaren skulde være flygtet til den sydlige Del af Riget, meddeles, at han siden den 8. Marts har befundet sig i Sikkerhed i Hovedkvarteret. Kejserinden har hele Tiden opholdt sig i Tsarskoje Selv.
Endelig melder Wolffs Bureau Fredag Morgen fra Amsterdam:

Ifølge en hertil indløben Reuter. Melding fra St. Petersborg af 14. Marts har den engelske og den franste Statsafsending, efter at Dumaens Eksekutionsudvalg havde konstitueret sig, indledet Forhandlinger med dette. Rodzianko har paa Dumaens Militærkomites Vegne rettet et Opraab til Marine- og Armskommandanterne paa alle Fronter om at forblive rolige, men at fortsætte Kampenmod Fjenden. Ligeledes er der rettet Opraab til Arbejderne om at opretholde Ordenen og genoptage Arbejdet, for at Kampen kan føres videre.

Halvanden Time efter Revolutionens Udbrud i St. Petersborg sluttede Moskva sig til den. Militærkommandanten samt Tusinder af Gendarmer og Polinbetjente blev arresterede, de politiske Fanger løsladte, og der konstituerede sig en Militærkomité til Ordenens Opretheldelse med militær Hjælp. Nishni Novgorod og Charkov har ligeledes sluttet sig til Revolutionen.

15. marts 1917 – Milert Schulz: “lange nach dem kleinen Gesangbuch gesehnt”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschr. d. 15/3 17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Gotte Friede zum Gruss[.] Für erhaltene Briefe vom 4. u. 5/3 mit Gamle Budskab u. Lommesangbogen meinen besten Dank. Habe mich lange nach dem kleinen
Gesangbuch gesehnt. Werde jetzt ordentlich die alten bekannten Lieder wieder auffrischen.

Habe in den letzten Brief vergessen zu schreiben, dass ich erst das Paketschen mit den genannten Sachen erst abschicken kann[.] wenn wir in Ruhe kommen[,] da ich die Sachen nicht hier bei mir habe.

Habe gestern einen Brief nach Rödding geschrieben. Das Apenrader Tageblatt habe ich nun auch bestellt, denn sonst weis man ja garnicht wie weit man ist mit dem Kriege. habt Ihr das von mit abgesande Geld erhalten? Einmal 30 Mark das andere Mal 15 Mark, so bitte ich Euch die Zeitung zu bezahlen.

Sonst bin ich ja noch immer Gott sei Dank gesund und wohl nur auf den langersehnten Frie den warten wir. Hoffentlich ist er nicht mehr fern.

Viele herzl. Grüsse an Euch allen und auf ein frohes Wiedersehn hoffend Euer Sohn und Bruder

Milert.

(Brev i privateje)

15. marts 1917 – Jens Iversen: “… Regentskabet var overdraget til Tsarens Broder”

Lærer Jens Iversen var i 1915 endt i russisk krigsfangenskab, og kom i begyndelsen af 1916 til Astrakhan i Volga-deltaet nær Det Kaspiske Hav. Fra slutningen af januar 1917 førte han regelmæssig dagbog.

Tirsdag, den 15. Marts 1917
I Morges var vi alle paa Kontoret stærkt optaget af Forlydende om, at de kejserlige Ministre i Petersborg var fængslet, at Tsaren havde abiceret til Fordel for den syge, umyndige Tronfølger, for hvem Regentskabet var overdraget til Tsarens Broder Mikael Aleksandrovitj. Vil der nu snart komme Fred, spørger vi os. Russerne er som Lamslaaet. En mærkelig Ro ligger over Byen. Da jeg som sædvanlig ved Middagstide var paa Vej til Dom Smirnov, saa jeg Folk købe de stedelige Aviser. De saa pa de store Forsideoverskrifter og gik videre. Aleksej Lavrentjevitj var kun ganske kort paa Kontoret. Ved Middagsbordet sagde han til mig, at nu kom jeg vist snart hjem.

(Lokalhistoriskarkiv for Gl. Tønder Kommune)

15. marts 1917 – Thyge Thygesen: “… en helt fornuftig Underoffz.”

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. I februar fik han orlov, og vendte først tilbage til kompagniet midt i marts.

Eisleben d. 15. 3. 17.

Kære Forældre og Søstre!
Håber I har modtaget mit Kort fra Wittenbg. Rejsen blev jo snart et helt Eventyr, vil nu fortælle Eder alt udførligt. Altså Kl. 12 kom jeg til Hamborg og måtte så vente der til Kl. 6 om Morgenen. Kom så til W. Kl. 9½ og kunde først køre videre Kl. 3.15. Jeg gik så til Kommandantinen. Der skulde jo have gået et Tog til Magdeburg Kl. 9 men det er ”weggefallen.” Jeg havde jo så egentlig ingen Undskyldning for at jeg ikke kunde komme videre. Men der var en helt fornuftig Underoffz. Han skrev så alligevel på, at på Grund af Togforsinkelse kunde jeg ingen Tilslutning få, jeg var jo så reddet.

Men så Kl. 12 gik der et Godstog og der kom jeg i en Pakvogn og var så i Mgdbg. Kl. 5 havde jeg ventet til Kl. 3.15 var jeg først været der Kl. 6.40 Nu gik der fra Mgbg. til Gysten et Tog Kl. 6.28 så kom jeg jo med det. Men Kl. 8 holdt det i Güsten og gik så ikke videre den Nat. Nu går der fra Gysten til Mansfeld en Sporvogn og fra Eisleben til Mansfeld går også een. Jeg kørte så med og kom hertil Eisl. Kl. ½11. Jeg kom altså tidlig nok og var jo så fri for Ubehageligheder!

– I Formiddags blev jeg så undersøgt af Lægen. Han var i helt godt Humør og, Gud ske Lov, tror jeg nok at jeg er ”a.v.” endnu. Jeg sagde naturligvis at jeg endnu så dårlig. Han eksperimenterede så lidt med Øjnene og sagde så, at det ellers havde bedret sig betydelig. – før sagde han jo ellers: ”Seehstörung nicht vorhanden.” Nervesystemet havde også bedret sig meget. Helt bestemt ved jeg rigtignok ikke om jeg er ”a.v.” men jeg tror det. Jeg skal nu ved Lejlighed have en Skriver til at see efter i Papirerne. –

Feldw. har ikke sagt noget om – I ved nok hvad! Skriveren overfaldt mig derimod straks om jeg ikke havde lidt S. til dem. Jeg kan jo nu give een lidt og så få ham til at see efter hvad jeg er skreven. Brødet slog godt til. Hav Tak, lille Mor, at Du betænkte mig så rigelig. Kolraberne, som vi straks fik i Dag, smagde ikke rigtig ovenpå Eders gode Køkken, men jeg kan jo så nu spise mig mæt af Eders gode Brød. Det kommer jo alt lidt sær for, efter den skønne Orlov.

O, kunde vi bare snart komme hjem for stedse!! Blot det nu må gaa godt med Reklamationen og det ikke varer alt for længe. O, hvor jeg vilde blive glad hvis det skulde lykkes! Sneen er nok kun nået til Hamborg, på den anden Side lå der ingen. Her er heller ingen af Betydning.

Nu de kærligste Hilsener til Eder alle og alle Bekendte.
Eders egen Thyge.

Hvorledes er det med Mbr. Hans? Hils dem mange Gange!

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

14. marts 1917 – Lorens Jepsen: “Kampen fra vor Side er udsigtsløs”

Landmand Lorens Jepsen fra Valsbøl blev indkaldt sommeren 1915 og i januar 1916 tildelt Infanterie-Regiment nr. 75. Regimentet befandt sig i foråret lige syd for Arras.

Achi le Grand
den 14de III.17.

Min Kære Anne!
Jeg kan i Dag takke for en hel Del Post, som jeg modtog i Aftes, deriblandt flere tyske Kort. At denne Post har været saa længe under Vejs, ligger i, at den først har været i Rek.-Dep., ja, et Brev har endog været først ved Kompagniet, derefter ved Rekrut Depotet, og kommer nu atter til Kompagniet, saa paa denne Maade bliver Posten jo temmelig gammel inden man faar den i Hænde. Du nævner i Brevet, at Boy har sendt mig et Brev, en Pakke og en Bog. Jeg har dog intet som helt modtaget fra ham endnu. Har Du afsendt Pakker i Februar, saa faar jeg dem vel endnu. Godt er det, at jeg for Øjeblikket intet savner.

Forplejningen ved Kompagniet er i disse Dage slet ikke saa daarlig. Naar Stillingen er daarlig, bliver Forplejningen gerne bedre og Livet friere, saa er man vel bange for, at Soldaterne helt skal tabe Modet. Smør fik vi saaledes i Gaar saa meget, at jeg slet ikke bruger det til mit halve Brød. Noget giver det jo altid, enten Marmelade, et Stykke Pølse, Sul eller Kød, saa Nød lider man ikke just, om man ogsaa under Tiden er meget sulten. Men det er nu en Gang vor Lod herude, sjælden har vi nok og oftere for lidt, men lever gør vi dog og, det er antager jeg for sikkert, vistnok meget bedre end de fleste i Hjemmet.

Disse Tosser, at de lader sig skuffe af Skraaleriet i Pressen som nu under Krigen er en Regeringsindretning, at de tror de forvanskede Fremstillinger, som paa denne Maade spredes ud over Landet, at de endnu gør sig store Forventninger af den hensynsløse Ubaadskrig, eller, er der mon endnu noget Menneske, der tænker, at den daarlige, krigstrætte Landhær skal udrette noget? Kampen fra vor Side er udsigtsløs. Tabe gør vi, det er lige saa sikkert, som at to og to er fire. Sørgeligt er det, at det skal vare saa længe og at Nøden skal blive saa stor, førend vi faar Fred.

Hermed de hjerteligste Hilsner til Dig og Børnene fra Din egen Lorens.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

12. marts 1917 – Lorens Jepsen: “…al denne Ondskab”

Landmand Lorens Jepsen fra Valsbøl blev indkaldt sommeren 1915 og i januar 1916 tildelt Infanterie-Regiment nr. 75. Regimentet deltog midt i marts i den store tilbagetrækning – Unternehme Alberich – fra udbulningen i frontlinjen ved Somme.

12.III.17.
Min egen kære Anne!
I flere Dage har jeg ikke modtaget Post ej heller skrevet, thi jeg har ikke haft Tid eller Lejlighed dertil. Vi har her nemlig ingen rolig Stilling, men er i Bevægelse, det vil sige, tilbage gaaende. Vi ligger her indeklemt i en Bue og Stillingen opgives derfor, som der vel ogsaa staar i Aviserne, frivilligt; det vil dog forstaas saaledes, at den vanskelige Stilling ikke kan holdes under Engelskmandens Tryk.
Langsomt, men sikkert!

Byerne bag Fronten rømmes af Beboerne. Da jeg rejste hen til Kompagniet, saa jeg, hvorledes Franskmændene paa Banegaardene maatte læsse Jernblik, Tagrender og lignende paa Jernbanevogne. Alt af Værdi skaffes bort, Hanen paa Kirketaarnet og Viserne fra Uret, alt kan bruges. Hvad der ikke kan bruges, og det er meget lidt, det ødelægges. Det er ikke for intet, at Tyskerne er forhadt. Aa, jeg kan blive rasende, naar jeg ser paa al denne Ondskab. Her til denne By kom vi i Morges. Traf her fire Mand fra Rgt 31, som har opholdt sig bag Fronten siden Nyaar, og som i al denne Tid ikke har gjort andet end ødelægge, hvad de kun overkomme. Pionererne arbejder ivrigt med samme Maal for Øje. Kirkerne er de første, som sprænges i Luften, dernæst følger Slottene og de bedre Huse. Intet anstændig Hus forskaanes. Brøndene sprænges ligeledes. Træerne fældes, endog de smukke Frugttræer i Haverne hugges ned.
Stakkels Frankrig. Der vil hengaa mange mange Aar, inden Krigens Spor udslettes her.

Havde i Dag et Brev fra Jes. Han skriver, at der næsten ikke mærkes noget til Krig i Rusland. Artilleriet skyder sjældent. Det er jo noget andet end her, hvor Trommeilden hører til Dagens Orden. Naa, Tropperne har faar da ogsaa nok af de Hele og det er ikke altid, at der lystres Kommando, og – det vil komme bedre endnu. Det maa komme.
De hjerteligste Hilsner til Eder alle i Hjemmet.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

11. marts 1917 – Milert Schulz: “Jetzt haben wir alle Gasmasken bekommen”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 11/3 17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Eure Briefe vom 23 und 27/2 habe ich gestern mit Freuden dankend
erhalten. Wie ich daraus ersehe hört Ihr so selten von mir. Ja liebe Eltern dass liegt nicht an mir sondern an die Postbeförderungs schwierigkeiten hier auf dem Balkan. Ich schreibe fast jeden 2 Tag nach Hause liebe Eltern. Aber es ist ja auch ein gefärliches Ende von hier nach Hause.

Ihr schreibt auch wegen Pakete ob ich die erhalte. Sobald ich ein Paket bekomme schreibe ich dass auch an Euch. Soweit ich weiss habe ich bis Nummer 13 alle erhalten. Gewiss bekomme ich die Pakete alle. Aber das her an schaffen von der Bahn nach hier nimmt so viel Zeit in anspruch. Wier liegen über 100 klm. von der Bahn weg und denn die Wege hier im Gebirge. Die haben wir erst richtig ausbauen müssen.

Und wo wir sind habe ich Euch doch auch oft geschrieben nämlich im Süden Serbiens. Wir liegen ungefehr in der Mitte von Monastier und Saloniki. Näheres darf ich Euch nicht schreiben über diese Sache da solches verboten ist.

Die adresse veränderung hat nichts zu bedeuten liebe Mutter. Dass ist so über alle Truppen im Osten, Westen und Süden.Hans Asmussens Adr. ist ja die selbe Art wie meine. Es darf nur auf der Adr. Regiment Batallion und Compagnie stehen.

Wir haben jetzt hier eine ganz merkwürdige Witterung. Ein Tag regnet es, ein Tag Hagelt es, ein Tag schneit un friert es und ein Tag kann es das schönste Sonnenwetter sein wie es heute z.B. ist. Gestern hat es gehagelt und geregnet. Die Nacht gefroren und heute Sonnenschein.

Jetzt haben wir alle Gasmasken bekommen wie Ihr wohl auf Bilder gesehen habt. Die Feinde schiessen nämlich mit Gasgranaten, und wenn man Keine Gasmaske hat ist man verloren. Sonst bin ich ja noch immer Gott sei Dank gesund und wohl und habe es noch recht gut. Wir leben ja besser wie manch einer zu Hause besonders wie die Grossstädter.

Wir kommen doch jeden Tag werden [?], aber dafür muss man ja auch viele Entbehrungen und Gefahren ausstehen. Bis hierher hat der Herr mich noch gnädiglich behütet und er wird auch in Zukunft seine beschützende Hand über mich halten. In der Hoffnung auf ein baldiges frohes Wiedersehen schliesse ich mit vielen herzl. Grüssen und Küssen an Euch allen meine Lieben Euer Sohn und Bruder
Milert.

(Brev i privateje)

9. marts 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… Passagen fra Slesvig over Grænsen”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1 Gennem H.
Der bygges en Flyvehal i Mørvig ved Flensborg. Det hedder sig, at engelske Flyvere skal have været i Tønder, og at det er Meningen at flytte denne Hal, der skønnes meget udsat, til Flensborg.

2 Angaaende Passagen fra Slesvig over Grænsen har Landstormkommandoen befalet følgende: ”Det tillades indtil videre at passere Postkæden ved Frørup, Jels-Trolkjær, Skodborg, Foldingbro, Baugaard, Kamptrup, Gjelsbro og Spandet, men kun for den umiddelbart ved Grænsen boende Befolkning, naar det gælder Ejendommens Drift til eget Brug.
For at passere de nævnte Steder bæres skriftlig Tilladelse fra Bataillonskommandøren, forsynet med Billede af Ihændehaveren. De ovennævnte Overgangssteder kan ikke passeres fra kl. 10 Aften til 6 Morgen, undtagen naar Bataillonskommandøren giver Tilladelse i meget paatrængende Tilfælde.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

8. marts 1917 – Milert Schulz: “Nur Nachts schiesst der Feind …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 8/3 17.

Meine liebe Schwester Didde!
Da ich gestern 2 Pakete von Bruder Matthias bekam fand ich auch eine Apfelsine von dir liebe Schwester und danke ich dir für dieselbe. Leider war Sie etwas verdorben eben gegessen ha[ab] ich sie doch.

Mir geht es ja sonst noch immer recht gut, bin Gott sei dank gesund und wohl und hoffe ich auch dasselbe von Euch allen im lieben Heim. Schwester Thilde ist wohl jetzt Konfirmiert oder noch nicht?

Ich bin ja wieder vorne im Schützengraben. Es ist aber sonst ziemlich ruhig hier.  etwas. Am Tage schiesst die Artellerie. Da muss man ja aufpassen dass man nicht von der Granate getroffen wird. Wir liegen nochimmer auf der selben Stelle wie von Anfang. Wie Ihr ja wisst bin ich Gefreiter geworden.

Zum Schluss recht viele herzl. Grüsse und Küsse an Euch allen dein dich liebender treuer
Bruder Milert.

(Brev i privateje)

7. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Senest ændret den 11. marts 2017 12:46

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Gaardejer Jens Fogts Hustru i Sebbelev paa Als har ifølge ”Fl.A.” efter to Maaneders tung Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Jens Fogt blev godt 42 Aar og efterlader sig Enke og 3 Børn.

Mejerist Boj Bojesen, som før sin Indkaldelse var Undermejerist paa Ketting Mejeri, har ifølge ”Fl.A.” fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Død paa Lasaret.
Rudolf Schulz fra Haderslev er den 19. Februar afgaaet ved Døden paa et Lasaret ved Østfronten som Følge af sine Saar. Han efterlader sig Enke og et Barn.

Saarede.
Frederik Ravnsgaard fra Toftlund er ifølge ”Fl.A.” bleven saaret og kommen paa et Lasaret; han kæmpede i Rumænien.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Hansen fra Guderup paa Als, Falle Kjær fra Skrydtstrup og Gefrejter Hans Nissen fra Brundlund i Haderslev Kreds er let saarede.

Forfremmet.
Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsesgade Nr. 9 i Haderslev, der deltager i Krigen ved Sanitetsvæsenet, er ifølge ”Dv.” bleven udnævnt til Underofficer. For Tiden ligger han haardt saaret i et Lasaret.

Savnet.
Thomas Autzen fra Traasbøl, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste preussiske Tablsliste savnet.

I Fangenskab.
Landmaaler Dietrich Andersen, Søn af Rentier Andersen i Sønderborg, befandt sig ved Krigens Udbrud i Dar-es-Salaam i Tysk-Østafrika. Siden den Tid har hans Forældre indtil forleden værte uden Efterretning fra ham. Men nu er der ifølge ”S.Z.” ankommet et Kort fra ham, hvorpaa han meddeler, at han i sin Tid paa Grund af Sygdom maatte blive tilbage i Etappentjenesten i Sydøstafrika og er falden i Fangenskab. Nu er han efter en lange Rejse ankommen til Fangelejren La Pallica ved La Rochelle i Frankrig.

Den sidste preussiske Tabsliste melde, at Hans Nielsen fra Frørup, der før har været opført som savnet, ifølge privat Meddelelse er falden i Fangenskab.

Hjempermitteret.
Mejeribestyrer A. Gadeberg i Tyrstrup, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landstormmand og gjort Tjeneste mange forskellige Steder og ved mange forskellige Ting, er nu bleven hjempermitteret for atter at kunne overtage sin Stilling som Leder af det store Mejeri i Tyrstrup, der forøvrigt er Nordslesvigs største Andelsmejeri. Hans Stedfortræder under Fraværelsen, Mejerist Ludvig Hummelgaard fra Danmark, har – som forleden meddelt – faaet Plads som Bestyrer paa Mejlby Mejeri med Tiltrædelse 1. April.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Murer Konrad Randschau fra Sønderborg, der tjener som Underofficer ved et Infanteri-Regiment paa Østfronten, Arthur Dürfeld fra Sønderborg, der er Matros paa en Undervandsbaad, Landeværnsmand H. Læbel fra Haderslev, der er med i Kampene ved Somme, og Frederik Bjørnson, Søn af Nikolaj Bjørnson i Roager, der staar ved et Artilleri-Regiment paa Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
August Pankoke fra Nørre-Chaussé i Aabenraa er ifølge ”A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.

6. marts 1917 – Lorens Jepsen: “mine specielle Venner”

Landmand Lorens Jepsen fra Valsbøl blev indkaldt sommeren 1915 og i januar 1916 tildelt Infanterie-Regiment nr. 75. I februar og begyndelsen af marts  gjorde han dog tjeneste ved rekrutdepotet for 17. Infanterie-Division, som hans regiment hørte under.

d. 6 Marts 17
Min kære Anne!
Er i Dag kommen tilbage til Kompagniet. Nu ska vi se om Frontlivet atter vil smage. Lyst dertil har jeg nu i hvert Fald ikke. Jeg havde jo haabet stærkt paa Orlov nu i Marts Maaned. Jeg spurgte af den Grund i Dag Skriveren hos Feldweblen, da vi kom til at tale om Orlov, om jeg maaske snart kunde regne med Orlov, men han mente, at det kunde jeg vist ikke, thi jeg havde jo allerede haft Orlov to Gange mens mine Kam[m]erater, som har været lige saa længe ved Kompagniet som jeg, kun har haft Orlov en Gang. Saa den Orlov kan jeg vel skyde en hvid Pind efter. Jeg har da rigtignok ogsaa frygtet for, at det kunne komme saaledes.
Naa, man maa jo se at finde sig i sin Skæbne.

I Gaar, da jeg var i Cambrai, kørte Orlovstoget til Köln. Ved en saadan Lejlighed gør det en ondt at man ikke kan rejse med. Jeg var afmeldt ved Gen.Afd., og ved Kompagniet var der ingen som savnede mig, i hvert Fald i de første Dage, saa for den Sags Skyld havde jeg gerne kunnet rejse, men jeg savnede jo Rejsepas, og uden Papirer er det jo ikke næmt at komme igennem.

Du nævnede en Gang, at lægge Penge i en Ansøgning, det maa Du ikke gøre, der kommer Du næmlig til fejl Adresse. At søge om Orlov til Foraarsarbejdet er vel for tidlig endnu og nytter maaske heller ikke.

Mine gamle Venner som jeg altid var samme med har jeg ikke truffet igjen. Der var tre af min Alder, som var mine specielle Venner. Den ene var, lige førend jeg kom i Dag, kommen bort til et Sygehus, en er forsvunden ved et Stormangreb d. 17. II og den tredje, Koopmann er allerede tidligere bleven syg og ligger et Sted paa Lazarettet, saaa det er af denne Grund at jeg endnu intet Svar har faaet paa mit Brev.

Kompagniet ligger for Tiden, men gaar dog formodentlig atter en af Dagene for ud. Forhaabentlig bliver vi dog snart helt afløste her.
Havde jeg bare, ligesom Hans, været ved Trainet, der er det dog mere menneskeligt.

Hermed slutter for i Dag med de hjerteligste Hilsner til Dig og Børnene
Din hengivne Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

4. marts 1917 – H.P. Hanssen: “… den militære Censur”

Senest ændret den 7. marts 2017 12:57

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin d. 4. Marts 1917.
I Gaar modtog Sprogforeningens Bestyrelse følgende Skrivelse fra den militære Censur:

„I Sprogforeningens Almanak for 1916 befinder sig under Overskriften „Portotakster” i Afdelingen for Danmark under „Breve” Betegnelsen „Sønderjylland” for Nordslesvig. Denne helt utilbørlige Betegnelse er, som jeg herved efter Befaling af den stedfortrædende Generalkommando for 9. Armekorps i Altona har at give Dem tilkende, selvfølgelig kun ved en Forseelse ikke bleven strøget af Censuren. Olsen, Kaptajn.”

Hejmdal har i den senere Tid modtaget flere lignende Skrivelser, hvori det f. Eks. forbydes os at bruge Betegnelsen „Haderslev Vesteramt” og andre danske Stednavne.

I det hele er Censuren næsten bleven utaalelig i den sidste Tid. Den stryger ubarmhjertigt alle Meddelelser, som kan give Læserne Indtryk af, at der hersker Mangel af nogen Art i Tyskland. I sidste Maaned har man saaledes forbudt os at meddele, at man ved en Auktion over Heste paa et Stutteri i Østpreussen gennemsnitlig har betalt 4217 Mark for en Hest; endvidere, at man i Svansø frygter for, at Vintersæden har lidt Skade af Frosten, at Træpriserne paa en Skovauktion i Satrup i Angel har været høje, at Andelsmejeriet Kløvergaard i Fæsted har maattet standse Driften i nogen Tid paa Grund af Kulmangel, at der er bleven betalt 4900 Mk. for en Følhoppe nede i Ejdersted, at der har været Trængsel udenfor et Mælkeudsalg i Haderslev, at der er bleven betalt 2—3000 Mk. for 2 Aars-Plage i Husum, at der i forrige Uge blev uddelt et kvart Pund Ost til hver fire Personer, at den første Ladning Kartofler er ankommen til Aabenraa og yderligere Ladninger ventes med Længsel, at der i denne Uge i Flensborg vil blive udstedt Kort, der berettiger til Køb af billige røgede Fisk, at Landmand Johannsen i Klægsbøl har solgt et Parti Stude for 1300 Mk. Stykket, at Kartoffelrationen er bleven betydeligt nedsat i flere tyske Byer o. s. v. o. s. v.

Mere forstaaeligt er det, at man nægter os at aftrykke en hel Del Feltbreve, og at man stryger Sætninger som følgende i en Hilsen, som en ung Mand fra Sundeved, der ligger paa Østfronten, i disse Dage har sendt Slægt og Venner gennem Bladet: „Man staar jo her i Polens Ødemarker i Fare for, at Sindet stivner ligesom Sumpen omkring os. Men efter Vinter
kommer Vaar, og saa vil der for os vel ogsaa være en bedre Tid i Vente.”

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 273-4)

4. marts 1917. FR86 bygger på “Siegfried-stillingen”

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 kom blev i februar 1917 endelig afløst fra stillingerne ved Ancre. Men længe varede hvilen ikke.

Når kvartererne er gode, så er soldatens hvile for det meste kort. Således også her. Den 23. februar var regimentsstaben, II og III bataljon allerede på march igen. Den førstnævnte gik til Bullecourt, den senere så hedt omstridte landsby sydøst for Arras, III bataljon til Ecoust St. Mein, sydvest derfor. I bataljon kom til Epinoy nordvest for Cambrai med henblik på uddannelse og byttede den 4. marts med III bataljon.

Kvartererne i Bullecourt og Ecoust St. Mein var meget dårlige. Opgaven for begge bataljoner var udbygningen af den nye Siegfried-stilling. Om den lige et par ord.

Princippet, der satte sig igennem, efter at Hindenburg og Ludendorff havde overtaget Den Øverste Hærledelse, var det, at forsvaret ikke måtte klamre sig stift og ubevægeligt til terrænet. Ved den uhyre kraftige artillerivirksomhed var et forsvar af hver fodsbredde jord enten umuligt eller forbundet med kostbare blodofre.

Derfor besluttede man sig allerede i det sene efterår 1916 til at prisgive en del af terrænet og trække sig tilbage til en udbygget stilling, som afskar vore skyttegraves fremspringende vinkel og gik nogenlunde fra Arras over St. Quentin til Aisne-floden.

Denne ”Siegfried-stilling”, 125 km lang, skulle udbygges med alle den moderne feltbefæstnings midler.

Det havde følgende fordele: Man trak sig bort fra fjenden, der antageligt om foråret 1917 ville gennemføre et nyt, vældigt slag ved Somme. Man kunne så vente på fjenden i en godt udbygget stilling, mens denne måtte ligge i åbent, ørkenagtigt terræn. Endeligt sparede man jo ved frontforkortelsen et betragteligt antal divisioner.

Det hele kom an på at begynde tilbagetrækningen, før han var klar til et nyt slag. Siegfried-stillingen var imidlertid ikke engang færdig i rå træk i februar, selvom man havde trukket alle tænkelige arbejdskræfter til. Derfor regimentets korte hviletid.

Dets opgave var at grave skyttegrave samt huller til betonbyggeri og bunkers. Det var tungt, fordi jorden efter den sjældent hårde vinter endnu var frosset dybt ned.

Den 7. marts var også dette afsluttet, og regimentet blev endnu engang sendt til fronten.

Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918

3. marts 1917 – Milert Schulz: “…befördert til Gefreiter”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 3/3 17.

Mine kjære Forældre og Sösk.
Guds Fred til Hilsen. Mange tak for pakken No. 13. med Kage som jeg for et par dage har med Glæde modtaget. Ligeledes Faders Brev med Sædekornet. Mig gaar det jo endnu rigtig godt. Vi er jo endnu i Reserve. Den 6. skal vi foran igjen.

Kan meddele Eder at jeg i dag er bleven befördert til Gefreiter med 2 andre Kammerater. denne Gefr. Titel ligger jo i Familien Onkel Anton Gefr. og Babba og nu ogsaa jeg. Herren Æren derfor.

I forgaars havde vi her et forfærdelig Sneevejer. Nu er det igjen tø. Ellers er der ikke megen Nÿt at skrive.

I Haab om at I har det alle godt slutter jeg med mange kjærlige Hilsener og paa snarlig Gjensÿn Eders Sön og Broder
Milert

(Brev i privateje)

1. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … taget til Fange i Tysk Østafrika”

Senest ændret den 31. juli 2018 9:06

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Landpostbud Friedrich Heuck, Søn af Chausséopsynsmand Heuck i Dybbøl, er falden paa Slagmarken, 32 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Broder til ham, Peter Heuck, har været savnet siden den 19. September i Fjor. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for Friedrich Heuck Søndag den 11. Marts om Eftermiddagen Kl. 2½ i Nybøl Kirke.

Gaardejer Peter Møllers Hustru i Klingbjerg ved Notmark har iflg. ”Fl.Av.” i de sidste Dage modtaget den sørgelige Meddelelse at hendes Mand har fundet Døden paa Krigsskuepladsen. Peter Møller efterlader sig Enke og 3 Børn.

Johannes Lund fra Fol er falden, 29 Aar gammel. Han blev, ifølge Meddelelser til hans Hjem, haardt saaret og døde paa Valpladsen uden at være kommen til Bevidsthed. Han vil blive jordfæstet paa Fol Kirkegaard paa Fredag den 2. Marts om Eftermiddagen Kl. 2 fra Hjemmet.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Ernst Christensen fra Hørup og Wilhelm Ecklon fra Augustenborg er faldne.

Saarede.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overjæger Freidrich Ravengaard fra Toftlund og Peter Jørgensen fra Oksbøl er haardt saarede. Som let saarede opføres: Chresten Christensen fra Klingbjerg i Sønderborg Kreds, Jørgen Jessen fra Sillerup (Sjellerup?) i Sønderborg Kreds og Søren Lange fra Neder-Jersdal. Endvidere meddeles, at Mads Henriksen fra Mels er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

Savnet.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Thomas Johnsen fra Haderslev er savnet.

I Fangenskab.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Callesen fra Gramby, der hidtil har været meldt savnet, iflg. Private Meddelelser er i Fangenskab.

I Fangenskab i Indien.
I den sidste Liste over de kejserlige Værnetropper meddeles, at Overmatros Christ. Ludvig Møller fra Skodsbøl Mark den 17. November 1916 er bleven taget til Fange i Tysk Østafrika og siden har været interneret i Ahmednaggar i Indien.

Forfremmet.
Musiker Mads Berg fra Kabdrup i Bjerning Sogn, der er Chauffør ved en Generalstab og har været med siden Krigens Begyndelse, er bleven forfremmet til Underofficer. For et halvt Aars Tid siden fik han tildelt Jernkorset.

Dekorerede.
Gustav Sander, Søn af Over-Postkonduktør Sander i Sønderborg, der gør Tjeneste som Overmaskinist paa en Undervandsbaad i Flandern, har ifølge ”S.Z.” faaet tildelt Jernkorset at første Klasse.

Christian Schmidt, Søn af pensioneret Degn Schmidt i Sønderborg paa Kajnæs, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, under Kampen ved Østfronten og nu gør Tjeneste paa et Kontor i en Ammunitions-Fabrik, er ifølge ”S.Z.” bleven dekoreret med Jernskorset af anden Klasse.

Hjemme paa Orlov.
Landstormsmand Lorents Jensen fra Barsmark i Løjt Sogn, er kommen hjem paa Orlov fra Rusland.

28. februar 1917 – Milert Schulz: “Himlen var blodröd …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 28/2 17.

Mine kjere Forældre og Sösk.! Guds Fred til Hilsen!
Först manqe Tak for 6 Pakker fra No 7 – No o2[,] som jeg iforgaars har alle modtaget paa een Gang. Jeg modtog nemlig 11 Pakker denn Aften. 1 Pakke var fra (Anton) Asmussen[,] een fra Tante Mie, een fra Broder Drees, to med Cigaretter fra Bocks som jeg havde bestillet. In[d]holden har jo selvforstaaeligt smaget mig rigtig godt[,] kjere Moder.

Igaar har jeg skrevet et langt Brev til Tante Mie og takkete hende derfor. Ligeledes har jeg igaar sendt 30 Mark hjem. Skriv mig naar I har modtaget dem.

Med Cigaretter handler jeg. Jeg bestiller 1000 Stück hver otte Dage og die er vek som intet her. Jeg har da i det[]mindste en god Fortjeneste ved det. Fra 1000 Cigaretter tjener jeg 14 Mark. Det kan jo nok gaa an.

Lige for Tiden er vi i Ro siden den 24. Februar til den 5. Marts. Da vi kom fra Graven hvar vi jo naturligvis beskidt og fuld af Lus. Naar man saadan ligger 3-4 Uger i Graven og i denne Tid kun faar sig vasket 3-4 Gange og ingen reen Vask at trekke paa saa kan I jo nok forestille Eder hvordan vi kan seer ud.

Dagen efter da vi kom i Ro havde jeg saa stor Vask. Vor det saa gjör godt naar man har faaet sig vasket, baberet og reen Vask paa Kroppen. Saa er man först et Menneske igjen.

Forplejningen er rigtig godt her. Hver 2 Dage faar vi 1 1/3 Brød saa vi ikke tör hungre[,] men vi Soldater herude kan jo lett fortere det. Her hvor vi er i Ro[,] har vi lidt Tjeneste om Dagen. Om Formiddagen Appel og om Eftermiddagen fra kl 3-½5 Exerseren med Gewehr. Jeg har det jo ikke saa streng da jeg altid skal spille Underoffizer[,] saa jeg kun Kommanderer med mit Gewehr og 4 Mann. Som jeg har
hört[,] bliver jeg vist befördret til Gefreiter i den nærmeste Tid.

Forrige Nat hvar vi til Zapfenstreich i Anledning af den Bulgarriske Kaisers Födselsdag. Sidste Nat havde vi Natövelse med M.G.

Vejret er i denne Tid her som for os i April Mai med Solskin saa man snart sveder i denne Varme. Derimod om Natten er det kold saa man ligger og halvt frÿser. Igaar Aftes hörte man en forfærdelig Kanontorden i Egnen af Monastir. Himlen var blodröd saa det saa trist ud. Ellers er jo endnu Gud skee Tak sund og rask endnu. Herren give dog at Fredsklokkerne snart maa lyde.

Nu til Slut mange mange Hilsener til Eder alle mine kjere i Hjemmet fra mig Eders Sön og Broder
Milert

Send mig dog to Lommertörklæder. Jeg har kun et saalenge jeg drog fra Arÿs.

(Brev i privateje)

26. februar 1916. Nyt på Willemoës’ notesbøger

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende skrev i sine notesbøger om store og små hændelser fra et Sønderjylland i krig.

Her kan man blandt meget andet finde talrige beretninger fra deserterede sønderjyder og flygtede russiske krigsfanger, foruden beskrivelser af f.eks. Sikringstilling Nord.

Den flittige Grete Bram Nissen er nu gået i gang med bind III.

Her kan man bl.a. læse om en russisk krigsfange, der sniger sig igennem Sikringsstilling Nord sydfra!

Læs beretningerne på Willemoës’ sider

Som noget nyt kan man selv være med til at afskrive dagbøgerne på vores crowd sourcing side.

Hvis der er nogen, der har lyst til at hjælpe med afskrivning, så kontakt René Rasmussen

25. februar 1917 – Milert Schulz: “Das ist mitunter nicht so angenehm…”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 25/2 17,

Mein lieber Vater.
Deinen lieben Brief vom 11/2 habe gestern mit Freuden dankend erhalten. Wier[]ich daraus ersehe[,] möchtest du als alter Soldat gerne wissen wie ich hier im Felde einen Tag Durchschnittlich erlebe. Ich will dir denn erzählen[,] wie wir in Stelleung verleben.

Wenn die Koche mit in Stellung ist[,] wird morgens wenn es noch dunkel ist Kaffe geholt, dann wird Kaffe getrunken und zum schlafen hingelegt[,] weil wir doch nachts Posten gestanden haben. Alle 6 Stunden 2 Stunden Posten. Mittags wird eine beschmierte oder wenn nichts da ist eine troken Stulle Brod gegessen. Dann holen wir wieder Abend unser Mittagessen wenn es dunke[l] ist. Das ist mitunter nicht so angenehm[,] da uns die Kugeln doch um die Ohren pfeifen. Nachts wird denn Posten gestanden. Sonst wird in der Übriegen Zeit geschrieben oder sonst irgend gemacht.

Augenblicklich sind wir gestern in Ruhe gekommen und habe ich gleich grosse Wasche gehabt. Sonst geht es mir ja noch Gott sei Dank gut. Schreibe nun auch gleich einen Brief nach Hause.
Auf baldiges Wiedersehn dein Sohn Milert.

(Brev i privateje)

24. februar 1917 – Lorens Jepsen: “… vor Division har lidt frygteligt”

Landmand Lorens Jepsen fra Valsbøl blev indkaldt sommeren 1915 og i januar 1916 tildelt Infanterie-Regiment nr. 75. Fra slutningen af januar havde han været sygemeldt med en voldsom forkølelse, og befandt sig i Iwuy ca. 50 km fra fronten.

Iwuy d. 24. Febr. 1917

Min Kære Anne!
Endelig fik jeg da atter et Brev fra Dig og jeg siger hermed min hjerteligste Tak. Brevet er fra 11. Februar og har saaledes været tæmmelig længe undervejs. Efter Indholdet at dømme, antager jeg at alt er vel hjemme, hvilket glæder mig meget.

Men hvor mon den øvrige Post er bleven af? thi Du har da vist skreven en hel Del fra Midten af Januar indtil Midten af Februar. Ligeledes skrev Du i et af de sidste Breve, som jeg modtog i Januar, at Du havde afsendt en Pakke med en Kage. Er alt dette kommen tilbage? Flere Pakker har Du da vel ikke afsendt? Har Du nu min nye Adresse, saa haaber jeg at faa Posten raskere, skulde jeg ogsaa i Mellemtiden komme tilbage til Kompagniet, saa vil min Post jo blive eftersendt.

Vi var i Dag til Lægeundersøgelse, jeg fik endnu Lov til at blive her, da jeg jo havde været saa længe syg og derfor behøvede Ro, for atter at komme til Kræfter. Det er jo ikke godt at vide, hvorlænge Spillet holdes gaaende. Vor Læge som forfremmes, forlader os i Morgen. Jeg stod mig godt hos ham. Ved nu ikke, hvorledes den nye Mand er.

Jeg har ogsaa skrevet til Koopmann, min gamle Kamerat, men intet Svar faaet endnu. Jeg frygter meget for, at jeg ikke faar mange af mine tidligere Kamerater at se, thi vor Division har lidt frygteligt. Af Syvende og otte Kompagnie skal der kun være faa Mand tilbage. Hos 89erne er der kun to Mand tilbage af femte Kompagnie. Resten er død eller taget til Fange. Herom beretter Bladene vel intet.

Beretningerne i Bladene er, om ikke just løgnagtige, saa dog holdte saaledes, at Folk faar en falsk Forestilling af Forholdene her ude ved Fronten. E. har her ude ved Ancre drevet os tilbage og han klør stadig paa. I Dag er der fra Tyskland kommet nye Tropper til Rek.Depotet her. De synes ikke videre glad ved deres Lod. Stemningen her ude er i det hele taget under Nul. Skulde somme paastaa noget andet, saa har de enten ikke været ved Fronten eller ogsaa lyver de ligefrem.

Hvorledes gaar det med Bedriften? Du har maaske nævnt det i Dine Breve, men jeg har jo intet modtaget.

Hermed sluttes med de hjerteligeste Hilsner til Dig og Børnene

Din egen Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

22. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Fundament til svært Skyts”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment med Fcia. [Fredericia] 1. Gennem Gl.
Der er lagt stærkt Besalg paa Jernbanematerialet i Sønderjylland, hvilket skyldes Troppeforskydninger.

2. Fra forskellige Kilder.
a. Der bygges umiddelbart Syd for Grænsen flere Steder – saaledes ved Skudstrup, Baurgaard (S.V. f. Lintrup) og Raahede (ved Hvidding) Barakker til Grænsebatlrne.
b. Det forlyder, at der S.f. Moltrup bygges Fundament til svært Skyts; der skal være støbt 70, og der støbes stadig flere (bliver nærmere undersøgt).
c. Ved Gennerbugten skal der være gravet flere Rækker Skyttegrave med Pigtraadsspærringer; de skal ligge i N-S (bliver nærmere undersøgt).
d. En højerestaaende militær Embedsmand i Søttrup (ved Toftlund), der har med Indkvartering i Nordslesvig at gøre, har meddelt en Dame, at der om kort Tid atter vil komme en større Styrke – muligvis 1 A.K. – til Nordslesvig.
e. Det er en belgisk Krigsfange, der har sprængt Ammunitionsfabrik ”Thorn” i Rückborn ved Hamborg i Luften. c. 2.100 Personer, væsenligt Kvinder, saarede og døde. Direktionen havde paa det Tidspunkt Møde med nogle tyske Generalstabsoff. 2 Direktionsmedlemmer og 1 Off. blev dræbt.
g. Det menes, at Manskabet f. 30` Grænsebatl. Skal skifte den 27` ds. og ikke som meddelt tidligere den 22 ds.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

21. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: eftersession og nyt fra tabslisten

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

En eftersession for tjenesteubrugelige og de, som har legemsfejl

Ifølge anordning fra det stedfortrædende Generalkommando for 9.  Armékorps af 13. februar 1917 skal der afholdes en eftersession for tjenesteubrugbare og de, som paa grund af legemsfejl er stillede tilbage, meddeles i hamborgske blade. Alle, som er fødte efter 7. september 1870 og udmønstrede som tjenesteubrugbare, og som ikke i deres militærpapirer har den udtrykkelige bemærkning “ikke mere at kontrollere”, skal møde. Af dem, der er stillede tilbage, skal alle, der er fødte 1897 og før, møde. I Hamborg begynder eftersessionen ifølge Dannevirke den 1. marts.

 

En glædelig efterretning

har maskinbygger Abrahamsens hustru, boende Gaaskærgade nr. 15 i Haderslev faaet. Hun havde siden den 4. januar 1916 ikke hørt fra sin mand. Men i dag modtog hun den glædelige efterretning, at han befandt sig i belgisk fangenskab i Tabora (tysk Østafrika). Abrahamsen hørte ifølge Dannevirke med til besætningen paa damperen Maria, men blev landsat i tysk Østafrika.

 

De sorte kopper

Drejer Petersen i Sønderborg er afgaaet ved døden som følge af sorte kopper. Dette er det andet dødsfald som følge af den farlige sygdom, der i alt har angrebet 12 personer dér i byen.

 

Faldne

Tidligere forpagter paa Kiding ved Graasten, nuværende gaardejer i Børkop i Jylland Mackeprang og hustru har modtaget den sørgelige meddelelse, at deres søn Viggo, der deltog i krigen som forstærkningsreservist, er falden den 1. februar.

Christian Petersen fra Adsbøl er falden den 10. januar; han efterlader sig hustru og børn. Han blev i lørdags jordfæstet paa Adsbøl kirkegaard.

Gaardejer Jørgen Fromm paa Grarupgaard er falden den 3. februar i en alder af 36 aar. Den faldnes lig vil blive ført hjem og jordfæstet i familiebegravelsen. Den faldne, der var ugift, har endnu en broder med i felten, en anden broder i fangenskab. Jørgen Fromm var en flink, ung mand, afholdt af alle, som kende ham.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at gefr. Moritz Jensen fra Uge og Johan Nielsen fra Søgaards Mark er faldne.

Hans Grøn fra Blæsborg ved Augustenborg er afgaaet ved døden den 1. februar. han blev haardt saaret den 25. januar; den 27. januar fik han Jernkorset.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Jürgensen fra Kolding i Danmark er død af sine saar.

 

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Osvald Kylling fra Ringenæs er let saaret.

 

I fangenskab

Landboelsmand Claus Maassen ved Sommerlyst tæt ved Rødding modtog forleden dag brevkort fra en af sine sønner, Heinrich, der deltog i krigen som infanterist og har været savnet siden midten af december, hvori han meddeler forældrene, at han er falden i fransk fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Heissel fra Sønder Hostrup, Theodor Jørgensen fra Arrild, Nis Lildholt fra Nørby og Peter Petersen 1. fra Alnor er i fangenskab. Endvidere meddeles, at Christian Bekke fra Gøtterup, der tidligere har været meldt savnet og formentlig var i fangenskab, er i fangenskab, og at Peter Willisen fra Høruphav, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

 

Savnede

Landmand Emil Juhl og hustru i Hønsnap i Holebøl sogn fik i torsdags efterretning fra kompagniet om, at deres søn Karl har været savnet siden den 8. februar; dog haabede de, at han var falden i engelsk fangenskab. Det er den anden søn, hvis skæbne er forældrene ubekendt.

Landeværnsmand Hans H. Hansen fra Ullerup har været savnet siden den 5. februar.

Landmand Frederik Hansen i Hagenbjerg har faaet meddelelse om, at hans søn, underofficer Hansen, der kæmper paa Vestfronten, er savnet.

19. februar 1917 – Milert Schulz: “Ja Herren skal have Tak for saavidt …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 19/2 17.
Mine kjere Allesammen! Guds Fred til Hilsen!
Mange Tak for Pakken No 7 med Pölse og- 2 Stykker Sösterkage som jeg i Forgaars har modtaget med Glæde. Kagen har jeg spiset strax. Det var jo naturligvis tör. Men her hvor man ikke nyder saadan noget saa tidt smager det alligevel. Pölsen har jeg spist det sidste Stykke idag. Det har smaget mig rigtig godt.

laften giver det jo Post igjen saa venter jeg jo noget at höre igjen fra Eder mine kjære. Jeg beder Eder sende mig igjen noget Skrivepapier ikke for lidt[.] Det andet har jeg allerede opskrevet.

Ellers gaar det mig jo endnu rigtig godt, er sund og rask. Ja Herren skal have Tak for saavidt han vil ogsaa holde sin beskÿtende Haand over mig i Fremtiden. Igaar blev vi beskudt af den fjentlige Artelleri. Ommendtrent 5 Meter fra vor Understandt slog en Granat ned. Nu har vi jo en Bombenfast Understand[,] saa han kan godt skyde saameget han vil. Jeg stod lige Posten[,] da kom den förste Granat og slog ned i Nærheden paa Bjerget. Jeg löb saa i en hast ned i vor Understand. Lige var jeg kommen ind da kom den neste Granat og slog endnu nermere ned. Lidt efter kom den tredie og slog 5 meter ned for vor Understand. Den slog lige ned i Klippen saa Stenene og Sprengstykker flöj omkring. En Steen floj ind i vor Understand.

Saa midt om Natten kl. 2 gjorde Fjenden en Ildoverfald. Da skoj Fjenden med Geverer og M.G. og Miner og Artelleri hvad Rem og Toj kun holde. Saadan blev han hved en halv Time. Herefter hvad [dvs. var] det alt rolig saa vi kunde legge os hen og sove igjen. Saadan bliver man jo lidt forstyrret i sin Sövn[,] hvor I derimod ligger trÿgt og godt i Federsengen og vi paa Halmen med en dekke over Hovedet. Ja jeg skal nok forteile Eder alt naar jeg engang[]kommer godt hjem. Herren give dog at Freden snart maatte komme over Landene og vi maatte komme lykkelig hjem igjen.

Altsaa er Fetter Anton fra Brede nu ogsaa dö. Jeg kan snart ikke tro at han nu oqsaa er borte. Han har ogsaa skrevet mig flittig og nu er han dö. Ja det gjelder om at vare rede til en hver Tid. Men lykkelig den som har sin Sjel frelst. Send mig dog ogsaa den lille Lommesangbog med.

Nu til Slut mange kjerlige Hilsener til Eder alle og paa snarlig Gjensyn fra mig Eders Sön og Broder
Milert

(Brev i privateje)

19. februar 1917 – Nyeste Efterretninger: “Stærk Taage”

Gennem hele krigen udgav de krigsførende landes hærledelser dagsberetninger om krigens forløb.  Flensborg Avis bragte gennem hele krigen dem alle samme, den tyske såvel som de  udenlandske og fjendtlige. Nedenfor dagens tyske dagsberetning.

Dagens Beretning – Det store Hovedkvarter, Mandag.

Den vestlige Krigsskueplads
Paa de fleste Steder af Fronten herskede der stærk Taage, som indskrænkede Artilleriets og Flyvernes Virksomhed og kun tillod Rekognosceringsfremstød.
Talrige fjendtlige foretagender strandede paa vore Gravbesætningers vaagenhed. Vore Spejdere lykkedes det at indbringe flere Fanger.

De østlige Krigsskueplads
Intet af Betydning.

Den makedoniske Front.
Forpostskærmydsler og enkelte Steder Artilleriild. To fjendtlige Flyvetøjer blev skudt ned.

Første Generalkvartermester Ludendorff.

18. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… et andet Luftfartøj”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland og Danmark. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet i Frederikshavn.

17/2 observeredes et Luftfartøj kl. 930 Eftr. passerende udenfor Havnen i nordlig Retning. Det viste rød og grøn Lanterne og var saa langt nede, at Motoren kunde høres. Det skønnes, at det ikke har været over Land.

945 Eftr. Vendte det tilbage og blev staaende i betydelig Højde N.f. Byen, stadig skiftende sine Lanterne.

Samtidig observeredes et andet Luftfartøj kommende fra N.v., ligeledes med røde og grønne Lanterner, det blev staaende inde over Land NV f. Byen i betydelige Højde i længere Tid.

Efterhaanden trak de begge mod Ø. ud over Havet og forsvandt Kl. 115 Form. og har ikke været observeret senere.

Det skønnes at have været Luftskibe, da de i lang Tid blev staaende paa samme Sted. Nogen Signalforbindelse med Personer i Land blev ikke observeret.

Detachmentkommandoen (f.T. en Sergent) blev næste Dag tilsagt til Møde paa Løvenørn, hvor han aflagde Rapport til Kaptajn Topsø-Jensen. Han har en Korporal og en menig som Vidne.

(Om ovenstaaende meldte Detachmentet telefonisk hertil 17/2 kl. 950 Eftr. Det blev af Prmlt. Fog videretelefoneret til Okden 1005. Kl. c. 1115 meldte Detachmentet pr. Tef., at Luftfartøjerne nu var ved at forsvinde i østlig Retning).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

17. februar 1917 – Milert Schulz: “… eine Plage mit dieses Zeug”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde, den 17. Febr. 17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Zuerst meine besten Dank fur erhaltene Karte von Mutter und Brief von Vater vom 2/2 [,] welche ich vorgestern erhalten habe.

Wie Ihr ja wisst sind wir Augenblicklich in Stellung. Habe gestern einen vierseitigen Brief an Pastor Jonnesen geschrieben und ihn für das Paket gedankt.

In diesen Tagen haben wir jeden Tag das herlichste Sonnenwetter. Nur auf die sehr hohen Berge liegt noch Schnee. Sonst ist ja noch alles dasselbe hier. Der Feind ist auch ziemlich ruhig.

Sonst bin ich ja noch immer Gott sei Dank gesund und munter. (Habe mich eben gelaust und vielleicht 15-20 Stück gefangen). Ja dass ist eine Plage mit dieses Zeug.

Na nun die besten Grüssen und Küsse an Euch allen meine Lieben von mir Euer
Milert.

(Brev i privateje)

14. februar 1917 – Milert Schulz: “Af og til falder der et Skud”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 14/2, 1[7].

Min kjære Fader!
Allerförst önsker jeg dig Herrens rige Velsignelse til din Födselsdag. Gud skee Lov og Tak for all den Godhed han har bevist imod dig i det henrundne Aar. Herren give at Du endnu maatte fejre denne Dag med os sammen i mange Aar. Jeg önsker dig alt godt min kjære Fader i det nye Aar. Jeg vilde jo nok havde veret hjemme den 18. Febr. for da giver det jo vist et godt Koppe Kaffe og Moder har vel ogsaa en fin Kage bagt. Men der er [ikke] noget at gjöre[,] man kommer jo til at holde ud til man engang kommer hjem og ud af dette Levnet her. Herren give dog at denn Krig snart maatte faa en Ende.

Vi ligger jo og kemper sammen med Bulgarer. Di stakkels Soldater er sommend ogsaa satt af det heele. Di förer jo Krieg siden 1912.

Lige fortiden ligger vi oppe paa et meget hoit Bjerg. Det ta’r snart en halv Timer inden man kommer op. Vor Unterstandt bestor af en Revehule[,] som ligger under en 15 meter hoj Klippe oppe i Spidsen af Bjerget. Det koster megen Arbejde og Anstrengelse at komme frem i disse Bjerge.

Havde jeg havt min Fotograpferapparat her[,] havde jeg kundet sende Eder mange smukke Billeder her fra Mazedonien.

Igaar modtog jeg Eders brev fra den 1. Febr. med Tak. Har oqsaa for et paar Dage modtaget (Komÿne)pakken fra Presten[,] som jeg idag vil takke ham for. Har i denne Tid Nellfeber[,] som jeg jo ogsaa har havt saa tidt hjemme. Ellers er jeg jo endnu Gud skee Tak sund og rask.

Det at I ikke har hört i 2 Uger fra mig[,] kom deraf[,] at der har veret Postspering hernede fra. Vi ligger jo endnu paa et Sted.

I denne Tid er det temmelig kold hernede. Sidste Nat har det frÿset megtig og idag ingen Solskin, det er man slett ikke vant til. Men nu vi har jo nok at brende af ad di itu skutte Huser. Franskmanden skyder ikke meget her. Af og til falder der et Skud.

Ellers er der jo ikke meget Nyt at fortelle. Haaber at I endnu er alle ved god Sundhed derhjemme. Herren giver os det Nödvendige[,] at vi ikke tör lide Nöd i denne elendiqe Tid. Nu er det et Aar siden jeg har veret hjemme sidst. Og hvem ved hvor[]lenge det vil vare endnu. Gid det snart var Fred.

Nu til Slut vere du hjerteligst Hilset kjere Fader oq Guds Fred vere med os alle indtil evig tid fra din el[d]ste Sön
Milert.

Ogsaa mange Hilsener til Onkel og Tante og Broder Dres. Han (har) det jo ogsaa godt der oppe i Swejlund. Paa snarlig Gjensyn hjemme i Hellevad.

(Brev i privateje)