Kategoriarkiv: Bekendtgørelser

4. Juni 1915: 800 Mark for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne

Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Malermester Vilhelm Krebs fra Maugstrup er ifølge en Meddelelse, som er indløben til hans Familie i Forgaars, falden den 4. maj ved et Stormangreb. Den Faldne blev indkaldt til et Garderegiment ved krigens udbrud. han efterlader ifølge “Dv.” Enke og et lille Barn.
Landsdommer Ernst Siemonsen, Søn af afdøde Professor Siemonsen i Haderslev, er falden under et Stormangreb Pinsedag. Han blev ramt i Benet og i Brystet. Liget blev ifølge “S.G” bjærget bed et senere Stormangreb og jordfæstet paa Stedet. Den faldne var Kompagnifører.
Peter August Tiedemann, Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg, er ifølge  “S.Ztg.” falden ved et Stormangreb den 19. April. Han var med som Frivillig.
Den 20. Mag er Fr. Breyer fra Sønderborg død paa et Lasaret i Blankenburg i Harzen.
I sidste Tabsliste meddelelse, at Math. Jessen, Pøl, der hidtil har staaet opført som haardt saaret, er død den  19. Maj.

Saarede.

Seminarist Wehlitz, en Søn af Wehlitz i Aabenraa (paa Slottet) er bleven saaret, heldigvis kun let.
I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Finnemann, Anslet; Lorens Johansen, Graasten, og Asmus Andresen, Rangstrup, er bleven let saarede i Kampene fra 2. til 14. Maj. Christian Juhl, Brendstrup, staar ligeledes opført som let saaret. Ved Kampene den 18. og 19. Maj er Jens Holdt, Raved, og Peter Siemonsen, Stemmild, blevne let saarede. I Kampene fra 10. til 19. Maj er Jørgen Lorensen, Aunbøl, bleven let saaret, men Christian Hattesen, Abild, er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 15. Maj.
Landmand Jørgen Frost fra Gestrup ved Toftlund er bleven let saaret under kampene ved Argonnerskoven.

Hjemme paa Orlov.

Snedkermester Oesten i Aabenraa er kommen hjem paa Orlov.
Postbud Petersen fra Nygade i Aabenraa er ligeledes hjemme paa Orlov.
Tømrer Støcken fra Aabenraa, der har været med siden Krigens Begyndelse, er kommen hjem paa en 14 Dages orlov. Støcken havde været med paa den østlige front, men har siden i december Maaned ligget paa Lasaret af Tyfus.

Fra Provinsen.

De kommunale Forbund og Brødkornet. I en Meddelelse, dateret 24. maj, og udsendt af Handelsministeren og Indenrigsministeren siges der:
Til at Begynde med maatte Hvedemel kun benyttes, naar det var blandet med 30 Vægtdele Rugmel. Siden har Forholdet mellem Rug- og Hvedemelforraadene forskudt sig, saa en øget Anvendelse af Hvedemel under tilsvarende ringere Benyttelse af Rugmel var ønskelig. Følgen er, at ikke alene Regeringsdistrikterne i samme Provins, men ogsaa hyppigt de kommunale Forbund benytter Melblandinger, der afviger fra hverandre. krigskornselskabet ser dog derfor ikke i Stand til at levere Hvedemelet saaledes blandet, som det er blevet foreskrevet for de paagældende kommunale Forbund men maa levere rent Hvedemel og overlade til det kommunale Forbund selv at udføre Arbejdet med Blandingen, saaledes at den bliver rigtig. En saadan Fremgangsmaade, der praktisk er uundgaaelig, er i Modstrid med de paagældende Forskrifters ordlyd, men ikke med meningen.
De paagældende Ministre har derfor givet Tilladelse (som dog atter straks kan ophæves) til, at Møller, som hører ind under Krigskornselskabet, kan udlevere ublandet Mel til et kommunalt Forbund henholdsvis en anden Mølle, saa disse selv kan foretage Blandingen. Forudsætningen for, at dette kan ske, er dog, at Udleveringen  af melet sker efter Ordre fra krigskornselskaber.

Landsrette i Flensborg
Aftægtsmand Jørgen Paulsen i Vester Snogbæks stod anklager for Overtrædelse af loven vedrørende Beslaglæggelsen af Kornbeholdningerne. Den Anklagede bestyrer en Gaard for sin Søn, som er indkaldt. Ved Beslaglæggelsen af Kornbeholdningen, havde Karlen bragt 15 Sække Havre af Vejen op paa Loftet, og dette Kvantum blev saaledes ikke medregnet i beholdningen. Da saa ogsaa Karlen senere blev indkaldt, skiltes han og Husbonden af som Uvenner, og førstenævnte gik hen og meldte Sagen med Havren. Ved Forhandlingen i Gaar paastod den Anklagede, at han ikke havde vidst noget om, at Karlen havde bragt havren bort.
Retten mente dog, at det modsatte maatte være Tilfældet, hvorfor Dommen lød paa 800 Mark i Bøde. Stadsadvokaten havde andraget paa 3 Maaneders Fængsel. I Domsbegrundelsen udtalte retsformanden, at der maatte en følelig Straf til, for at sagen kunde virke som Advaret for Andre.

Større Hvedebrød. I det sidste Nummer af Kredsblandet for Flensborg Landkreds meddeler Landraaden, at Kredsvalget nu har besluttet at tillade følgende Vægt for Hvedebrød: 1 Kilogram samt 100, 50 og 25 Gram.

 

3. Juni 1915: Nyt om faldne, saarede og nordslesvigere paa orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten

Skyttegraven i Frugthaven “Villa Birkelund”,
i Skyttegraven nordfor D.,
Fredag, den 7. maj 1915

Kære Moder og Søster!
Gik Tiden rask for os, sidste Gang vi var i Skyttegraven, saa gik de 14 Dage, vi var tilbage i ro, ikke mindre rask. De svandt som Dug for Solen, og før man saa sig om, lød Parolen atter: Afsted til Fronten, atter hen bag Skyttegravens Mure.
Den sidste Dag blev der hos Marketenderen gjort Indkøb af Lys, Tændstikker, Brevpapir; alle disse Smaating, som derhjemme kun er Bitting, men som for os, naar vi ligger ude i Skyttegraven, er kærere og dyrebarere end det røde Guld. For har man intet Lys, kam man ikke se i disse underjordiske “villaer”, og har man ingen Tændstikker, kam man ikke faa Piben tændt, og mangler man Brevpapir, kan man ikke skrive hjem, og det kunne have til Følge, at man ingen Post fik igen. Men netop Postuddelingen og “Liebesgaben empfangen” er de to Ting, jeg synes bedst om, af hele Tjenesten.
Med Tornystren godt pakket med mangt og meget, nyttigt og unyttigt, saa den næsten lignede en lille Høstak, drog vi bort fra M. Onsdag Aften Klokken halvti. Vejret var mildt og stille, rigtig lummervarmt. Det varede ikke længe, før Sveden trillede en ned ad kinderne. Af og til hørte man Brummen og Knurren o.s.v. “die verdammte Hitze”, og jeg maa indrømme, at en kold tør Blæst vilde have været bedre til vort Arbejde. Men som Landmand tænkte jeg over, hvor godt og velsignelsesrigt dette frugtbare Vejr maatte være for Kulturplanternes Vækst og Grøde, og idet jeg haabede at Nordslesvig ogsaa maatte blive velsignet med et saadant Vejr, traskede jeg videre. Det gaar kun smaat, naar man baade har Klædeskab og Spisekammer paa Ryggen.
Turen var ikke saa lang denne Gang. Vi naaede Stillingen ved Midnatstid. Kammerat Jørgensen og jeg fandt os straks en god Lejlighed, og vi sov til langt op paa Dagen. Jørgensen maatte saa paa Vagt fra 10 til 12, og jeg løste ham af og stod fra 12 til 2. Men hen paa Eftermiddagen kom der Besked, at vi begge var blevne udnævnte til “Lejlighedsarbejdere”. Det passede os godt, for saa gaar Tiden saa dejligt. Her er ellers ikke saa meget at bestille som oppe ved N., de to Stillinger er saa ulig hinanden som Nat og Dag. For det første ligger vi her langt fra Fjenden. Hist oppe havde vi altid Larm og Spektakel; her er der Ro og Fredelig Stilhed, som kun en enkelt Gang brydes ved Artillerikampe. Ogsaa Omgivelserne er forskellige, oppe ved N. gik Skyttegraven tværs gennem store endeløse Sukkerroe- og Lucernemarker. Her gennemskærer Graven store, kønne Frugthaver samt dejlige grønne unge Birkeskove. Om en Maaneds Tid kan Skytterne paa Skyttegravens Rand gaa og plukke Stikkelsbær, Ribs, Solbær eller Kirsebær, alt efter Behag. Og skulde Krigen vare ved, hvad vi ikke vil haabe, til Efteraaret, saa behøver en kraftig Arm bare at ryste et Træ, og straks vil man have de dejligste Æbler eller Pærer nede i Graven.
Egnen her er sjælden rig paa Naturskønheder, den kan oprindelig talt, med Lethed maale sig med end og de allerkønneste Egne i Nordslesvig. Herligt, dejligt er det her om Morgenen i denne kønne Foraarstid med Skovens mange Sangfugle. Gøgen raaber altid over hos Franskmændene, men Nattergalen slaar sine Triller ovre hos os. Man kan mangen Gang gaa og bilde sig ind, at Freden er undertegnet; men pludselig hører man et Skud fra fjernere liggende Stillinger, og saa ved man da, at det er Løgn og Rygter i Omløb, saa er det Krigsaarene 1914 og 1915.
Rigtig Fred er der heller ikke her, før vi maa ikke lade os se for meget om Dagen. Det er næsten som om vi leger Skjul med Franskmændene. En rigtig omvendt Verden laver vi. Mad faar vi Klokken 12, men det er ved Middagstid, og Fyraften har vi Klokken 7, men det er om Morgenen, naar Tykningen forsvinder og det bliver klar og lyst i Vejret, at vi trækker Følehornene ind, det vil sige, trækker os tilbage i vore “Villaer” for at sove, spise, ryge Tobak og spille Kort. Saasnart det begynder at mørknes om Aftenen, bliver det atter Liv i Graven. Lig Rævunger kommer vi saa frem af Jordens Indre. Vi henter vand ved Kilden. Enhver koger nemlig sin egen Kaffe. Dette er ogsaa en af Mørkets Gerninger; Franskmændene maa ikke se Røgen. Nu smiler jo vist ved Tanken om os, som Kogekunstnere; men vi kan ordenligt lave Mokka. Jørgensen syntes i Aftes, at det lignede Chokolade, saa fed var Drikken. Der var nemlig bleven stegt Flæsk i Gryden i Forvejen. Den smagte godt, og det var jo Hovedsagen.
Nu til Slut de hjertelige Hilsner
Eders
Hans

Falden.

En Søn af Pastor Godt i Graasten er falden den 22 April. ved et Stormangreb. Forældrene modtog for længere Tid siden Meddelelse herom gennem Kammerater af Sønnen. Nu er der indløbet Bekræftelse paa det sørgelige Budskab. Den unge Godt var Underofficer ved en Maskingeværafdeling.
løjtnant i Reserven Rinke, der i flere Aar har været beskæftiget ved Toldkontoret i Haderslev som Toldpraktikant, er ifølge “S.Gr.” falden.

Død paa Lasaret.

En Søn af Kurvemager Hunger, Aabenraa, der var Smed i Naskatten i Nassau, og som laa paa Lasarettet i Mainz som Følge af en Lungebetændelse, er afgaaet ved Døden. Den Afdøde, der havde været med paa Vestfronten, var 37 Aar gammel. Han var Enkemand og efterlader sig 2 Børn paa 6 og 8 Aar.

Saarede.

Landmand Asmus Rahr fra Roager Kirkeby, der siden Krigen Begyndelse har staaet som Reservist ved Infanteriet og været med paa vestfronten og nylig var hjemme paa Orlov, er kort efter sin Tilbagevenden til Fronten blevet haardt saaret af en fransk Haandgranat. Han ligger paa Lasarettet.
I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Johansen, Sofiedal /Tønder Kreds), er bleven saaret i Kampene fra 5. til 20, Maj. Niels Berg fra Bæk er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde. Olaf Jørgensen, Hygum, er bleven let saaret ved Kampene fra 13. til 18. Maj. Christen Jørgensen Skodsbøl, er haard saaret. H. Tønder, Halk, er bleven saaret ved Kampene fra 9. til 20. Maj.

En Mindegudstjeneste
afholdtes i Søndags Eftermiddags i Toftlund Kirke for Asmus Bundesen, som faldt i Frankrig den 8. Maj. Missionær Poort talte trøstende Ord til de Paarørende. Den Faldne blev kun 22 Aar gammel og var Søn af Bager Bundesen i Toftlund.

Paa Lasaret i Sønderborg.

Hans Lorenzen fra Nordborg er ifølge “Dbp.” sammen med 3 saarede Kammerater kommen til lasarettet i Sønderborg. Den 24. April blev Lorenzen delvist begravet under den sammenstyrtede Jord i en Skyttegrav, hvor en Granat havde ramt. Han blev saaret i Hovedet og derefter ført til Lasarettet i Gladbach.

Hjemme paa Orlov.

Forpagter Peter Frank i Rosbøl Øster Lindet, der siden Krigen Begyndelse har deltaget i Krigen som Reservist ved Infanteriet paa vestfronten, blev efter de haardnakkede Kampe i Bøgeskovene i Januar Maaned alvorlig syg af Lungebetændelse. Han laa længe paa Lasarettet og er nu i Bedring og udskrevet. Han er i denne Tid hjemme paa en kortere Orlov, før han atter skal melde sig.
Postbud Jensen, Ramsherred i Aabenraa, kom i Forgaard Aftes uventet hjem paa en 14 Dages Orlov. Han har siden krigens Begyndelse været med paa den vestlige Krigsskueplads.
En Søn af Slagter Hansen i Markgade i Aabenraa er hjemme paa Orlov. Han er i disse Dage kommen fra Lasarettet.

Fra Provinsen.

Beslaglæggelse af Bomuldsklude og Rester. Ved Forordning af den stedfortrædende kommanderende General beslaglægges alle Oplag af Bomuldsklude og Rester samt Affald. For visse Slags gælder Beslaglæggelsen for Oplag paa over 500 Klg., for andre Slags for Oplag paa over 1000 Klg. henholdsvis over 2000 Klg. Beslaglæggelse gælder fra 1. Juni Kl. 12 Middag. Oplagene maa anmeldes inden 15. Juni til Krigsministeriets Afdeling for Krigsraastoffer (Sektion W. II.)
Overtrædelse af Bestemmelserne, hvorunder ogsaa hører forsinket eller ufuldstændig Anmeldelse, eller Tilskyndelse til Overtrædelse straffes, saafremt Straffelovene ikke hjemler endnu højere Straf, med indtil et Aars Fængsel.
Oplagene den 1. August maa paany anmeldes inden den 15. August.

Fra Dyrelivet. (Dvp.) Man maa være ude som sig i denne Krigens Tid. Saaledes tænker nok også 3 Smaagrise hos en Gaardejer P. Petersen paa Mels Mark, idet de paa egen Haande har søgt sig et Madsted, hvor de ikke kan beskyldes for at tære paa Menneskeføde. De har nemlig sluttet Venskab med en Hund, der har en lille Hvalp og rigelig Mælk, og nu kan man se Hvalpen og de 3 Smaagrise i Fællesskab die Hunden. Dog synes den ene Gris særlig at være favorit. Den følger Hunden overalt.

Efterlyste. I Sidste Nummer af Regeringens “Amtsblatt” efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Jakob Krog Ravn fra 85. Forstærknings-Landeværns-Infanteri-Regiment, født 1876, sidst bosat i Tagkære. Niels Oksen Lykke fra Forstærknings-Bataillonen ved 31. reserve-Infanteri-Regiment, født i Hygum 1890. Endvidere følgende udtagne Rekrutter eller tjenestepligtige Mænd: Peter Christian Lund, født 1895 i Skodborg. Hans Peter Lund, født 1895 i Langetved.  Niels Jepsen Lund, født 1894 paa Skodbog Mark. Johannes H. Burdorff, født 1894 i Skodborg. Johannes Nikolajsen, født 1893 i Skodborg Skov. Jesper Nikolajsen, født 1893 i Hygum. Christian Hansen, f. 1895 i Øster Løgum. Karl Hansen Krab, født 1895 paa Hygum Mark. Karl Christian Boisen, født 1894 i Brem. Jens Christian Kjær, født 1895 i Københoved. Jens Hørlyck, født 1895 i Nurup. Marius Hyldelund, født 1894 paa Brendstrup Mark. Kasper Juhl Christensen, født 1895 i Djernæs. Søren Knudsen Midtgaard, født 1893 i Fjersted. Hans Lorensen Hoier Schmidt, født 1895 i Fjersted.

28. maj 1915 – Flensborg Avis: “saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet”

Meddelelser fra provinsen:

Ethvert Samkvem med Krigsfanger er forbudt
I en Forordning fra den stedfortrædende kommanderende General for 9. Armekorps hedder det: Efter at der forskellige Steder i Korpsdistriktet er blevet anbragt Krigsfanger, forbydes Befolkningen: a) Samtale eller ethvert Samkvem med Krigsfangerne, hvis ikke Fangernes Sysselsættelse kræver
det, og det udtrykkeligt er blevet tilladt af det militære Vagtmandskab eller af Arbejdsgiveren, det vil sige i Kommunerne af Kommuneforstanderne; b) at forskaffe Krigsfangerne Nydelsen af alkoholiske Drikkevarer; c) at give Fyrtøj, Knive, skarpt Værktøj eller Vaaben til Krigsfangeme. Hvem der handler i Modstrid med denne Forordning, straffes med Fængsel paa indtil et Aar.

Landsretten i Flensborg
I Barberstuen. Fisker Peter Kragelund af Stubbum sigtedes for en Dag i Februar Maaned, da han opholdt sig i en Barberstue i Kristiansfelt, at have ytret, at nu vilde Amerika jo ogsaa erklære Krig, og saa vilde Tyskland vel omsider en Gang faa Munden stoppet. Han blev derefter anholdt, hvorved man opdagede, at han var uden Pas. Man lod ham dog gaa igen, da Kragelund havde fast Bopæl. Bagefter skal han have fortalt, at man paa Vagtstuen havde stjaalet hans Papirer og Penge. Statsadvokaten androg paa en Fængselsstraf af 4 Maaneder; men Retten ansaa en saadan paa 1 Maaned for tilstrækkelig; det antoges, at efter Omstændighederne kunde den anklagede, der for Resten var beruset den Dag nok have antaget, at hans Papirer var blevne stjaalne.

13. marts 1915. Krigsfanger som landarbejdere

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for et være den danske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger som Landarbejdere

De sønderborgske Blade meddeler om Antagelsen af Krigsfanger til Landbrugsarbejde: “Der afgives kun Afdelinger paa mindst 10 Mand. Der maa sørges for passende Logis og Forplejning, baade til Fangerne og til Vagtmandskabet, endvidere maa der ydes fri Lægehjælp og Medicin, Tansportgodtgørelse og 50 Penning om Dagen til hver af Vagtmandskaberne, samt 2½ til 10 Penning for hver Arbejdstime ud over en 5 Timers Arbejdsdag. 5 Timer maa Fangerne arbejde uden Vederlag.

Det er en Selvfølge, at denne Indretning kun kan blive varig, naar Fangerne ikke kan finde Lejlighed til at flygte, hvad der vel bedst kan forebygges, naar de faar bedre Forplejning end i Fangelejrene. Jo bedre Kosten og Behandlingen er, des villigere bliver Arbejdet udført. 

landmænd, der agter at benytte sig af dette Tilbud, maa snarest muligt melde det til den tilsvarende Politimyndighed.”

Franske krigsfanger 6a43-091

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Fru Marie Schmidt i Øster-Løgum, modtog for et Par Dage siden følgende Brev fra H. i Flandern, dateret 5. Febr.:

“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.

Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.

Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.

Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”

Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.

En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.

Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.

Fange i Sibiren.

Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.

Savnet.

Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.

Fra Provinsen.

Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.

Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.

Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)

Fra Felten.

Paa Spejdetur.

H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”

13. februar 1915. Hjemmefronten: Forbud mod handel med fastelavnsboller!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Dagens Nyheder.

Nye danske Udførselsforbud. Det danske Justitsministerium har indtil videre forbudt enhver Udførsel af raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf, samt af Termometre og Haandsprøjter til medicinsk brug. Endvidere forbydes enhver Udførsel af Kartofler.

Fra Provinsen.

Fastelavnsbrød. Landraaden i Sønderborg bekendtgør, at det er forbudt at drive Huserehandel med Fastelavnsboller og Rugtvebakker, baade i Byen og paa Landet. De Bagere, der driver denne Handel, vil muligvis blive lukkede.

Havre. Hesteejere, som ikke har Havre nok til deres Heste til næste Høst (2½ Pund daglig, altsaa i det højeste 600 Pund til hver Hest), kan hos Kommuneforstanderen faa et Tilladelsesbevis til at købe det manglende.

Feltposten. Feltpostbreve til en Vægt over 250 Gram til 500 Gram er indtil videre tilladt. Frankeringen koster 20 Pg.

De 225  Gram Mel daglig. Angaaende Reguleringen af Melforbruget skriver “Nordd.Allg. Zeitung” bl.a.: Ifølge Beslutningen af Rigsfordelingsstedet maa Kommuneforbundene ikke fordele mere end 225 Gram pro Person daglig til den forsørgelsesberettigede Befolkning, hvilket sammen med den Tilsvarende Mængde Kartoffeltilsætning svarer til 2 Kilogram Brød om Ugen. Ved “forsørgelsesberettigede Personer” forstaaes den samlede Civilbefolkning med Fradrag af den Del af Landbefolkningen, som ved Forbundsraadsforordningen af 25. Januar fik Tilladelse til at beholde bestemte Mængder Brødkorn eller Mel af de Forraad, der blev beslaglagt hos dem. Troppedele, der ikke faar Forplejning gennem Militærforvaltningen, kan regnes til Befolkningen. De 225 Gram Mel daglig skal baade slaa til Brød og til Brug ved Kogning.

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

En Forfremmelse.

Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Mindegudstjenester.

Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.

Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.

Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:

Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand,
At der en saadan Gud er til.

Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.

Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.

Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.

Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!

Faldne.

Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.

Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt  fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.

Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.

I Fangenskab.

Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.

Savnet.

W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.

Fra Provinsen.

Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.

Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.

Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.

Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.

Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.

Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.

6. februar 1915. Beslaglæggelser af korn og brød

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Beslaglagt Hvedebrød

Politiet i Haderslev har i de sidste Dage beslaglagt en Del Hvedebrød, der var sendt til Bagning hos Bagerne, fordi Brødet ikke var blandet med Rugmel efter den af Forbundsraadet udstedte Anordning. Brød af Hvede­mel alene maa hverken bages i Hjem­met eller sendes til Bagerne.

Ufortøvet Aflevering af Hvede og Rug

Landraaden i Haderslev har udstedt Bekendtgørelse, hvori Indehavere af Hvede- og Rugforraad opfordres til at aflevere deres Beholdninger heraf uop­holdelig og allersenest inden 1. Marts.

Havrehakkelsen beslaglægges

Landraaden i Haderslev oplyser i en Bekendtgørelse, at Hakkelse er at betragte som Havre, hvis Kærnen ikke forud er udtaget, og at den indgaar under Havre, der beslaglægges af Sta­ten. De Folk, der har Heste i Pleje uden at have Havreforraad, kan mod forskellige Bevisligheder faa Tilladelse til at købe 600 Pund Havre pr. Hest indtil næste Høst — ikke en Smule mere. Hvad der da mangler i Foder maa erstattes med andet, indtil Hestene kan komme paa Græs.

2. februar 1915. Faldne, fangne, sårede, deserterede – og jernkors

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Jørgen Fogh i Højrup ved Toftlund fik i Søndags Efterretning om, at hans Søn, Andreas Fogh, er død efter at være blevet saaret ved et Shrapnelskud i Slaget ved Soissons den 12. Januar. Han var gift og havde en lille Gaard i Brem ved Gram. Fogh har en Søn mere med i Krigen, men han er kommen i engelsk Fangenskab.

Pastor Nissen i Broager har nu modtaget Efterretning om, at hans ældste Søn er falden i Kampen ved Perthes og ligger begravet i en lille Skov ved Chausséen fra Souain til Tahure.

Bankassistent ved den slesvigske-holstenske Banks Filial i Tønder, Hans Peters, der var Officerstedfortræder i 84. Infanteri-Regiment, er ifølge “T.Ztg.” bleven dræbt under Slaget ved Soissons ved et Skud i Hovedet, mens han endnu befandt sig i Skyttegraven. En Broder til ham, der var Lærer i Ravsted, er med i Krigen som Frivillig.

I Søslaget den 24. Januar i Vesterhavet er ifølge “Fl.N.” Overmaskinistmat P. Bonde, Søn af Skriver P. Bonde paa Magistratskontoret i Flensborg, falden. Liget er blevet jordfæstet i Wilhelmshaven den 27. Januar. Den Faldne var eneste Barn.

Fra Angel.

Lærer Ernst Andresen, yngste Søn af Landmand Hans Andresen i Stenderup er falden den 12. Januar i Slager ved Soissons.

En Søn af Malermester Hinrichsen i Skæggerød, der havde været med i Belgien og Frankrig lige siden Krigens Begyndelse, savnede siden Slaget ved Soissons. Alle Breve og Kort til ham kom tilbage med Paaskriften: “I Lasaret”. I Søndags kom ifølge “Fl.N.” det Glædesbudskab, at han befandt sig i fransk Fangenskab og nød god Pleje.

Saaret.

Ifølge indløben Meddelelse er Murer Hans Petersen fra Mejlby (Lintrup) bleven saaret i det ene Laar og er indlagt paa et Lasaret i Schwarzwald. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Kampene mod Vest.

I Fangenskab.

En Søn af Postdirektør Brendel i Haderslev er saaret falden i fransk Fangenskab. Han var ifølge “S.Gr.” Fændrik i 85. Infanteri-regiment.

Syg i Felten.

Enke efter Snedkermester Chr. Maibøll i Ulkebøl har fra Lægen paa et Lasaret i Lodz faaet Meddelelse om, at hendes Søn er bleven indlagt der, lidende af Tyfus. Peter Maibøll har været med siden Krigens Begyndelse paa den østlige Krigsskueplads.

Savnede.

Gaardejer Peter C. Petersens Søn, Christian, Øster Løgum Østermark, der ved Krigens Udbrud aftjente sin Værnepligt i Neumünster, men senere kom med paa den vestlige Krigsskueplads, hvor han blev saaret den 16. September, har man intet hørt fra siden den 20. September.

Petersen har endnu 2 Sønner med i Krigen. Den ene, Lorens, aftjente ligeledes ved Krigens Udbrud sin Værnepligt (i Deutsch Cylau), han ligger paa et Lasaret i Østpreussen, da han i September blev saaret i Hoften under en kamp med Russerne.

Vognmandssøn Nis Nissen fra Skibbrogade i Haderslev, der stod ved 84erne, er af en Kammerat, der har telegraferet til Forældrene, meldt savnet. Man haaber nu ifølge “S.Gr.”, at han er kommen i Fangenskab eller kun bort fra sin Troppedel hen til en anden Afdeling.

Fra Provinsen.

Krigsfanger i Japan. I den offentliggjorte Navneliste over de kendte fangne Tyskere fra Tsingiau skrives følgende Navne, der formodentlig stammer fra Nordslesvig:
I Fukota: Officer Erik Nielsen; Dæksofficerer og Menige: Hermann Bode, Christian Christiansen, Max Larson, Wilhelm Møller, Christian Nomensen og Peter Nielsen.
I Marugame: Dæksofficerer og Menige: Friedrich Christiansen, Peter Jansen og Wilhelm Jensen.
I Matsuyama: Officer Julius Jespersen (Søn af afd. Advokat J i Haderslev); Dæksofficerer og Menige Johannes Jansen, Hans Jensen, Walter Jebsen, Jakob Johannsen og Fritz Rode.
Desuden vil der om kort Tid blive optaget 50 Officerer, hvis Navne dog ikke er bekendt i Øjeblikket.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Vicefeldwebel og tjenstgørende Officer i Füsilerreginment Nr. 86 Peter Chr. Hanssen, Aabenraa, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen.
Gaardejer Hans Dall, Skjoldager, der er med paa den østlige Krigsskueplads.
Kaptajn Schumacher, Søn af Pastor Schumacher, tidligere i Broager.

Ved Stikbrev efterlyses for Faneflugt Tømrer Laurids Nissen Mink, sidst i Aabenraa, der stod som Landeværnsmand i Z. III flensborgske Landstorm-Infanteribataillon i Gram. Endvidere efterlyses Peter Hansen Poulsen fra Kamptrup, der stod i Forstærkningsreserven, som den østerrigske Soldat Wilhelm Etthofer.

Tin, ikke Zink. Forordningen om Beslaglæggelsen af forskellige Metaller gælder ikke, som meddelt i Gaar Zink, men Tin.

Beslaglæggelse af Hø. “S.Z.” meddeler, at der er bleven overdraget Firmaet Franz J.S. Schinkel i Hamborg at tage imod Levering af Hø fra Sønderborg Amt. Skulde Ejerne holde deres Forraad tilbage, vil Hærforvaltningen ogsaa se sig nødtaget til at lægge Beslag paa dette Produkt.

Høje Lønninger i Nordslesvig. I det tilstundende Foraar bliver der stor Mangel paa Arbejdskraft i Nordslesvig, og Lønningerne er som Følge deraf stærkt stigende. En 22-aarig Karl fra Vestjylland blev ifølge “Kold.Avis” i Torsdags fæstet til en Gaard i Københoved fra 1. Marts til 1. November for en Løn af 750 Mark.

 

Note: Peter Hansen Poulsen, bror til Karen Poulsen også kaldt pigen fra Kamtrup.

Peter Hansen Poulsen begik faneflugt i vinteren 1915 i forbindelse med sin orlov til hjemmet i Kamptrup. Ved hjælp af sin søster Karen, der efterfølgende skulle blive en meget kendt grænsesluser i perioden 1915-1917, flygtede han over grænsen til Danmark, hvor han opholdte sig resten af krigen. Han var den første, som Karen hjalp med at flygte fra krigen og blev startskuddet til Karens karriere som grænsesluser.

1. februar 1915. Hvede og rug beslaglægges. Lærermangel i Rødding.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Ingen Tændstikker i Postpakker. Postdirektionen i Flensborg meddeler følgende:
For kort Tid siden gik der Ild i nogle Tændstikker, som var anbragte i et Feltpostbrev (en lille Pakke), da dette ved Sorteringsstedet paa et Postkontor blev hældt ud af en Kurv. Som denne Hændelse viser, har Publikum trods gentagne officielle Udvarsler gennem Pressen stadig ikke lagt sig tilstrækkeligt paa Sinde, at der under ingen Omstændigheder maa sendes Tændstikker med Posten, i Særdeleshed ikke med Feltposten, selv ikke, naar de er indpakkede i tilloddede Blikdaaser. Der henvises endnu engang til, at Overtrædelser i Henhold til § 367 i Straffelovbogen straffes med Pengebøder paa indtil 150 Mark eller med Arrest.

Fra Provinsen.

Lærermangel. Pensioneret Lærer Clausen i Rødding, der i Fjord Efteraar trak sig tilbage fra Lærergerningen og lod sig pensionere efter en lang Aarrække at have været Lærer i Brendstrup, har atter efter indtrængende Anmodning foreløbig begyndt at undervise i Rødding Skole. Sagen er nemlig den, at to af Lærerne, der allerede for længere Tid siden er bleven indkaldte til Hæren og Lærerinden f.T. er syg.

Under disse Forhold maa Degn og Førstelærer Møller samt gamle Lærer Clausen indtil videre selv forestaa Undervisningen i samtlige Klasser.

Brødet.

I Dag – den 1. Februar – beslaglægges alle Forraad af Hvede og Rug samt Hvede-, Rug-, Havre- og Bygmel af Krigskompagnier til Fordel for de Kommunalforbund, hvori de befinder sig.
Undtagen fra Beslaglæggelsen er
a) Forraad paa under 200 Pd.
b) I Landbruget Sædkorn og det til Ernæring af de i en paagældende Bedrift sysselsatte Personer nødvendige Kvantum, som er sat til 18 Pd. pr. Hoved og Maaned.
For at indskrænke Kornforbruget er det Forbundsordningens fastsat, at Bagere og Konditorer fra 1 februar kun maa fremstille 3/4 af deres hidtidige Produktion. Der vil altsaa fra 1. Februar komme mindre Brødmængder til Salgs end hidtil, men dog, saa vidt man kan skønne, stadig saa meget, at der maanedlig kan fortæres 18 Pd. Korn pr. Hoved som Brød eller Mel.

Vi har tidligere i al Korthed gjort Rede for Hovedtrækkene i den Ordning, der træder i Kraft i Dag, og skal nøjes med – hvad Enkeltheder angaar – at henvise til selve Forordningerne, som vi har aftrykt i Oversættelse. Imidlertid kan der være Anledning til at gøre Rede for, hvorledes selve Forbruget tænkes reguleret. Brødspørgsmaalet er nemlig ikke løst med, at Staten beslaglægger alt Korn og bestemmer, at saa og saa meget maa der bages ugentligt. Det gælder tillige om, at det Kvantum, der staar til Raadighed for hver Uge, bliver fordelt saaledes, at “faa faar for meget og færre for lidt.”

Forbundsraadet har overladt Kommunerne resp. Kommunalforbundene at regulere Forbruget inden for hver sit Omraade, og den første tyske Kommune, der har udstedt en Forbrugsordning, er Berlin. Da den i Berlin valgte Fremgangsmaade formodentlig vil faa forbilledlig Betydning og blive efterlignet andre Steder, skal her kort gøres Rede for den.

Berlins Magistrat har i Lørdags udstedt følgende Bekendtgørelse, som aftrykkes og kommenteres livligt i alle Søndagsblade:
§ 1. Forbruget af Brød og Mel er kun tilladt med den Indskrænkning, at der højst falder 4 Pund Rug- og Hvedemel, samt Rug-, og Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, pr. Hoved af Befolkningen i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndte Kalenderuge. Dette gælder uden Hensyn til, i hvilket Kommunedistrikt Forbruget sker.
§ 2. For Gæstgiverier og Beværtninger begrænses Forbruget af Brød og Mel paa den Maade, at der paa det enkelte Værtskab af Rug- og Hvedebrød samt Rug-, Hvede-, Havre- og Bygmel, og vel at mærke Brød og Mel tilsammen, i den Mandagen den 1. Februar og hver yderligere Mandage begyndende Kalenderuge højst falder det syvdobbelte af de Kvantum, som svarer til tre Fjerdedele af det gennemsnitlige daglige Forbrug i Tiden fra 1. til 15. Januar 1915.
§ 3. For Brød foreskrives følgende Enhedsvægt:
a) For Hvedebrød 75 Gram. Bestemmelsen gælder ikke for Tvebakker; de skal sælges efter Vægt.
b) For Rugbrød et, halvandet eller to Kilogram.
§ 4. Kager maa af Rug- og Hvedemel tilsammen ikke indeholde mere en 10 pCt. af Kagernes Vægt.
§ 5. Overtrædelser straffes i Henhold til § 44 i Bekendtgørelsen af 25. Jan. 1915 med Fængsel paa indtil 6 Maaneder og Pengebøder paa indtil 1500 Mark.
§ 6. Denne Anordning træder i Kraft med den 1. Februar 1915.

Samtidig formaner Magistraten i en særlig Henvendelse Befolkningen til “under ingen Omstændigheder at bruge mere end 4 Pund brød og Mel om Ugen, men at nøjes med mindre, hvis det er tilstrækkeligt til Vedkommendes Underhold.”

29. januar 1915. Landraad Siemon fra Aabenraa Kreds: Der skal spares paa Havren

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Kundgørelse

Vedrørende Beslaglæggelsen af Havren i Aabenraa Kreds

I Udførelse af Forbundsraadsbeslutningen af 25. December angaaende Sikringen af den nødvendige Havre for Hæren skal jeg efter Bemyndigelse fra Indenrigsministeren iværksætte følgende Forholdsregler:

Det samlede i Kredsen forhaandenværende Havreoplag beslaglægges herved.

Fra Beslaglæggelsen fritages alene:

a. Sædhavre efter § 1, Afsnit 3 i Bekendtgørelse over Højestepriserne for Havre fra 19. December 1914 (Rigs-Lovsblad, Side 531).
b. Hos Landmænd den nødvendige Sædhavre for deres Ejendom (ca. 150 Klg. Hektaren).
c. For Personer, der har Heste eller enhovede Dyr i Besiddelse eller i Varetægt for hver Hest 300 Klg. (det vil sige 2½ Pund om Dagen til næste Høst).

Ordren til Levering udstedes efter Kommune i Maanederne Frebruar, Marts og April.

I denne Forbindelse gør jeg særlig opmærksom paa Forbundsraadsforordningen fra 25. December, hvorved Opfodringen af Havre paa andre Dyr end Heste og andre enhovede Dyr er forbudt.

Ved denne Anordning stilles der store Krav til Ejerne af Havre og paalægge dem store Ofre med Hensyn til deres sædvanlige Maade  at fodre Hestene. Men jeg, at disse Ofre villigt vil blive bragte i Fædrelandets Interesse og alle de Paagældende vil gøre sig Umage for at opfylde de Krav, der stilles.

Under alle Omstændigheder maa det undgaas, at Sædhavre tages i Brug som Foder. Der bør i Foraaret saas Havre paa et lige saa stort Areal som ellers. Men maa endvidere ogsaa hos Heste lægge an paa den mest udtrakte Brug af Fodermidler, der kan være Erstatning for Havre, i Skikkelsen af Sukker, Sukkermelasse og Roer, og hvor det nogenlunde kan gaa an undgaa at bruge Havre som Foder.

At opspare den Havremængde paa 300 Klg., som bliver tilbage for hver Hest, til Tiden, da Arbejdet i Marken, som Hø- og Rughøsten stiller øgede Krav til Hestene, maa indtrængende anbefales.

Aabenraa, denn 29. Januar 1915.

Landraaden,
Siemon.

22. januar 1915. Bekendtgørelser vedr. opfodring af Brødkorn m.m.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Kornet. retten til Beslaglæggelse. Berlin, 21. Jan. (W.B.)

Krigskorn Selskaber meddeler, at dette og Centralstedet for Tilvejebringelse af Forplejningen til Hæren har Ret til at lægge Beslag paa Rug og Hvede. Af Beslaglæggelsen rammes de Landmænd, der allerede har solgt Kornet, men endnu ikke har leveret det. Disse fritages derved for de tidligere indgaaede Leveringsforpligtigelser. Prisforskellen mellem en tidligere afsluttet Handel og den, som de beslaglæggende Organisationer betaler landmanden, kommer den første Køber og ikke Landmanden til gode.

Bekendtgørelse vedrørende Opfodring af Brødkorn, Mel og Brød. af 5. Januar 1915

Forbundsraadet har i Henhold til § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til at træffe økonomiske Forholdsregler osv. af 4. August 1914 (Rigs-Lovbl. S. 327) udstedt følgende Forordning:
§ 1.
Til Fodring maa ikke anvendes:
1. Rug og Hvede, der egner sig til Maling, uanset om det er knust, gruttet eller paa anden Maade smaadelt.
2. Rug og Hvede, egnet til Maling, der er blandet med andet Frugt.
3. Rug- og Hvedemel, som for sig eller blandet med andet Mel egner sig til Brødbagning.
4. Blandinger, som der er tilføjet saadant Mel.
5. Brød med Undtagelse af fordærvet Brød og Brødaffald.
§ 2.
De i § 1 nævnte Produkter maa heller ikke anvendes til Tilberedelse af Foderstoffer, hvortil ogsaa Grutning hører.
§ 3.
Landscentralmyndighederne kan yderligere indskrænke eller forbyde Anvendelsen af Rug og Hvede, der er egnet til maling, især Grutning samt Anvendelse af Rug- og Hvedemel (§1 Nr. 3) til andre Formaal end menneskelig Næring.
§ 4.
Naar der foreligger stor økonomisk Nødvendighed kan Landscentralmyndighederne eller de af dem udpege Myndigheder give Tilladelse til Opfodring af Rug, som er avlet i Kreaturernes Ejers Landbrug, paa det Kvæg, som holdes i det paagældende Landbrug, i al Almindelighed for Egne og visse Slags Landbrug eller i enkelte Tilfælde.
§ 5.
Embedsmændene, Politiet og de af Politimyndighederne udnævnte Sagkyndige er berettigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles Foderstoffer, eller hvor der holdes og fodres Kvæg, og i Forretningstiden at betræde eller pakkes Foderstoffer og at foretage et Syn der og at se i Forretningsoptegnelserne, endvidere at udvælge og medtage mod Modtagelsesbevis Prøver til Undersøgelse. Paa Forlangende maa en Del af Prøven blive ladt tilbage under Myndighedernes Segl og maa der ydes en passende Godtgørelse for den medtagne Prøve.
§ 6.
Arbejdsgiverne i Foretagender, hvor der fremstilles Foderstoffer eller holdes Kvæg, samt de af dem ansatte Ledere af Driften og Opsynsmænd er forpligtet til paa Forlangende at give Politimyndighedsmændene og de Sagkyndige Oplysning om Fremgangsmaaden ved Fabrikationen af Produkterne samt om Forretningens Omfang og om, hvilke Stoffer der forarbejdes eller bliver opfodrede, i Særdeleshed med Hensyn til Kvantum og Oprindelse.
§ 7.
De Sagkyndige er forpligtede til, under Forbehold af Udfærdigelsen af Beretninger i Embedsfør og Anmeldelse af Overtrædelse af Loven, at iagttage Tavshed med Hensyn til de Indretninger og Forretningsforhold, der ved deres Tilsyn kommer til deres Kendskab og at afholde sig fra ar oplyse om dem og udnytte Forretnings- og Fabrikationshemmeligheder. De skal i saa Henseende tages i Ed.
§ 8.
Landscentralmyndighederne udsteder Bestemmelserne vedrørende Udførelsen af denne Forordning.
§ 9.
Med Pengebøder indtil et Tusinde fem Hundrede Mark eller med Fængsel indtil tre Maaneder straffes:
1. hvem der overtræder Forbudet i §§ 1 og 2 eller de paa Grundlag af § 3 udstedte Anordninger fa Landscentralmyndighederne;
2. hvem der med Vidende sælger, falbyder eller paa anden Maade bringer i Handlen Fabrikanter, der er fremstillede i Strid med Forbudet i §§ 1 og 2 eller paa grundlag af § 3 udstedte Anordninger af Landscentralmyndighederne;
3. hvem der trods § 7 i Forskrifterne ikke iagttager Tavshed eller ikke afholder sig fra Oplysninger om eller Udnyttelsen af Fabrikshemmeligheder;
4. hvem der overtræder de i Medfør med § 8 udstedte Udførselsbestemmelser.
I Tilfældet Nr. 3 indtræder en Retsforfølgelse kun, naar Arbejdsgiveren ansøger derom.
§ 10.
Med Pengebøder indtil et Hundrede og halvtreds Mark eller med Arrest straffes:
1. hvem der i Strid med § 5 nægter Adgang til Rummene, Tilladelse til at fortage Synet, til at se Forretningsoptegnelse eller til Udtagelse af en Prøve;
2. hvem der nægter, at give de af ham i Medfør af § 6 krævende Oplysninger- eller ved Meddelesen med Vidende giver falske Oplysninger.
§ 11.
Denne Forordning træder i Kraft med den 11. Januar 1915. Rigskansleren bestemmer Tidspunktet, naar den skal træde ud af Kraft.
Kundgørelsen af 28. Oktober 1914 (Rigs.Lovblad side 460) vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel ophæves. Saafremt Landscentralmyndighederne ikke har truffet eller træffer andre Anordninger, forbliver de Bestemmelser, som de har udstedt paa Grundlag af §§ 2 og 4 i denne Kundgørelse i kraft; Overtrædelse straffes efter § 9 af den her meddelte Anordning.
Berlin, den 5. Januar 1915.
Rigskanslerens Stedfortræder.
Delbrück

18. januar 1915. Rigs-Uld-Ugen begynder i dag – og forbud mod grutning af rug og hvede

Hejmdal

Nyt fra Hejmdal.

Rigs-Uld-Ugen.

I Dag begynder Rigsuldugen. Fra Mandag Morgen til Lørdag Aften indsamles der Uldtøj til Soldaterne over hele det tyske Rige.
Vinteren har netop i dag holdt sit Indtog med snedækte Marker og klingende Frost. Den vil ogsaa føles af Soldaterne, især i Skyttegravene ved Fronten. Feltbrevene viser, at de i den senere Tid har maatte døje meget af Væde og Kulde.

Halmen i Jordhulerne svinder, den bliver fugtig og klam. Uniformerne slides, Fodtøjet er stærkt medtager. Sætter Vinteren nu for Alvor ind, vil Kulden derfor blive meget følelig. Her kan og bør vi hjælpe, her er det vor uafviselige Pligt at have et varmt Hjerte og en aaben Haand.

Indsamlingen er, saavidt vi kan se, ordnet paa en hensigtmæssig Maade. Gaverne vil overalt blive afhentede i Hjemmene. Men man bør for ikke at spilde Indsamlernes Tid i Forvejen at lægge alt tilrede til Afhentning, saavidt muligt ordnet.

Alt kan saa at sige bruges. Men det gælder ogsaa her: Den er hjælper hurtigt, hjælper dobbelt! Hjælpe hurtigt, det gør alle, som giver uldent Undertøj, Strømper, Veste, Uldtæpper, hestedækkener og lignede, som straks kan tages i brug. Men ved Siden af modtages ogsaa gamle aflagte Klædningsstykker, Tøj som ikke længere er brugeligt, men som kan optrævles og omarbejdes til Tæpper og lignende. Ogsaa Bomuldstøj modtages med Tak.

Det drejer sig her om at fremme en God Sag, om at skaffe varmt Tøj til dem, der fryser og dermed mildne Kaarene for dem, der maa lide og døje mest under krigen. Vi er overbeviste om, at vore Venner efter Evne vil søge at fremme den, hver i sin Kreds.

Hver Gang, der i et lignede Ærinde er blevet banket paa Dørene her i Nordslesvig, har det vist sig, at de er aabne. Faa Steder har Bidragene flydt rigeligere, naar der er foretaget Indsamlinger til Nødlidende i Syd eller Nord. Det blev endnu forleden rosende fremhævet, at ingen Landsdel havde vist sig mere gavmild imod de nødlidende Flygtninge fra Østpreussen.

Lad os atter i denne Uge hævde vort gamle Ry. Lad os aabne vore tætpakkede Kister, Skabe og Skuffer. Det vil da vise sig, at vi i dem har mangt og meget, som vi godt kan undvære, men som enten i den Tilstand, der er, eller hensigtmæssig behandler vil kunne komme Soldaterne tilgode og mildne deres Kaar.

Søg det frem og giv med rund Haand. Det er en god Gerning. I øvrigt henviser vi til Opraabet fra “Røde Kors” paa tredje Side.

Forbud mod grutning af Rug og Hvede.

I Overensstemmelse med §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen vedrørende Opfodring af Brødkorn og Mel af 28. Oktober 1914 (Rigs-Lovblad, S. 460) anordnes følgende:
§1.
Grutning af Rug og Hvede er forbudt, ogsaa naar Kornet er blandet med anden Frugt og ikke egnet til Formaling.
§2.
De stedlige Politimyndigheder kan i enkle Tilfælde eller i Almindelighed under Forbehold af Ret til øjeblikkelig Tilbagekaldelse give bestemte Personer eller Forretninger Tilladelse til Fremstilling af Rug- eller Hvedemel til Brødbagning, forudsat at det er Sikkerhed for, at Melet anvendes i nævnte Øjemed. De vedkommende Personer eller forretninger skal have en skriftlig Tilladelse.
§3.
Hvem der i Overensstemmelse med §2 har faaet Tilladelse til erhvervsmæssig Fremstilling af Rug- og Hvedemel til Brødbagning, er forpligtet til at føre en Fortegnelse, sover sine Leveringer af Rug- og Hvedemel samt over de Personer, for hvem han har malet Rug- og Hvedemel.
Fortegnelsen skal indeholde:
a) et løbende Nummer;
b) vedkommende Bestillers eller Mands For- og Efternavn, Stand og Stilling;
c) den leverede Melmængdes Vægt i Kilogram;
d) Leveringsdagen;
e) Polititilladelses Datum (§2).
De stedlige Politimyndigheder har Ret til at kontrollere Fortegnelsen og faa de vedkommende Bøger forelagt til Eftersyn.
For saa vidt der er Tale om Mølleforretninger, ophæves Forskrifterne til 3 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 til Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914.
§4.
I de Tilfælde, i hvilken det ifølge Nr. 4 og 5 af Udførelsesbestemmelserne af 29. November 1914 er tilladt at opfodre Rug af egen Avl paa egen Besætning, er det tilladt at male denne Rug.
§5.
For at kunne overvaage Forbudets Overholdelse, har de stedlige Politimyndigheder til enhver Tid Udgang til Møllernes Lagre og Driftsrum og til Korn- og Foderstofshandlernes Lagre.
§6. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes ifølge §5. i Bekendtgørelsen af 28. Oktober 1914 med Pengebøder paa indtil 1500 Mk.

16. januar 1915. Kostråd i en barsk tid: “Vi må undgå ødselhed!”

Hejmdal

Gode Raad i Krigstider ved Dr. Bumm, Formand for det kejserlige Sundhedskontor, Berlin; prof. Dr. Eltzbacher, Rektor af Berlins Handelsskole; Prof. Dr. Fassbender, Landdags- og Rigsdagsmand; Fru Hedwig Heyl, Berlin; dr. Rubner, Professor ved Berlins Universitet; Dr. Zuniz Professor ved Landbohøjskolen i Berlin.
(Efter “Ernährungsmerkblatt.)

I.
Fjender rundt omkrig! Det tyske Folk kæmper til Lands og til vands for sin Eksistens. Vor Hær staar i Vaaben imod den halve Verden, der kræves usigelige Ofre af vore Krigere i blodig Kamp. For at fravriste dem Sejrsprisen vil England tvinge det tyske Folk i Knæ ved at udsulte det. Det fejge Vaaben hæves mod Kvinder og Børn.
Slaget skal være virkningsløst, man skal ikke finde os modløse. Vor Forsyning med Levnedsmidler er sikret, saafremt vi i den alvorlige Stund er beredt til en fornuftig Husholdning og til prisgivelse af Luksus og Ødselhed. Der kærves ikke Afsavn, men kun en Levemaade, som svarer til Tidens Alvor og – langtfra at skade Sundheden – netop vil være en Kilde til legemlig og sædelig Kraft. Vor Hær skal i os finde Medkæmpere og Offervillige, som hjemme med deres svage kræfter arbejder med for at vinde Sejrens Laurbær.

Den Opgave, der stilles os, er en dobbelt. Vi maa vælge de Levnedsmidler, som vort eget Land levere os i rigelig Mængde, og vi maa undgaa den Ødselhed, som desværre i alt for høj Grad har fundet Indpas hos os. Begge Dele betyder en Tilbagevenden til Fædrenes simple Levemaade.

1.
Kød og Fisk.
Hvor Kødforbruget i de sidste Aar er tiltaget over Maade, bør det indkrænkes til et beskedent Maal. Pølse og Kødpaalæg til Frokost kan meget godt undværes. Ligeledes den for Tiden gennemgaaende overdrevne Nydelse af Kød til Aftenmaaltidet. Selv om man paa enkelte Dage giver fuldstændigt Afkald paa Kød, vil det ikke skade Sundheden. Kødet kan meget godt erstattes af andre Madvarer frem for alt Ost, Mælk, Tykmælk og nærende Melmad. Naar man spiser Kød, skal man omgaas sparsommeligt dermed. Affald og Rester, som hyppigt kastes bort som værdiløse, kan der laves god Suppe og Sauce og andre retter af.
2.
Fedt.
Nydelsen af Fedt, Flæsk, Kunstsmør og andet Fedt, især ogsaa af Smør og Fløde, overdrives stærkt i enkelte landsdele, hvor man ikke spiser Brød, uden at smøre Smør eller Fedt paa. En altfor rigelig Nydelse af Fedt er sundhedsfarligt, da den volder Fordøjelsesbesværligheder, og desuden er Fedt et uforholdsmæssig dyrt Næringsmiddel. Forbruget af Fedtet i Køkkenet kan indskrænkes. Som Paalæg til Brødet kan Fedt erstattes af andre Stoffer, især Frugt, Frugtmos, Marmelade. Fedtresterne skal man ikke lade ødelægges, man kan atter anvende dem ved at stege og koge dem af.
3.
Mælk og Ost.
Mælk bør anvendes i udstrakt Grad. Ogsaa sur Mælk og Kærnemælk er fortrinlige Næringsmidler. Al Slags Mælk lader sig ligeledes udmærket anvendes til Supper og melretter. Hertil egner sig ogsaa skummet Mælk, hvis Anvendelse paa Grund af den billige Pris kan anbefales. De mange Slags Oste, der fremstilles af Mælk, især ogsaa Skørost, er letfordøjelige og nærende. Mælk og Ost danner en fortrinlig Erstatning for Kød og Æg.
4.
Brød- og Melretter.
Som Brød til daglig Brug bør man foretrække de hovedsageligt af Rugmel fremstillede Slags. Den Sæd og Skik, der raader i mange Landsdele, at faa Grød og melretter, Melsupper og andre Supper med Tilsætning til Davre og Nadvere, fortjener at efterlignes. Man kan ogsaa tilberede mange Melretter paa sydtysk Maade. Gammelt Brød er lige saa nærende som frisk Brød. Udelukkende at bruge friskbagt Brød leder til Ødselhed med Brød. Brødrester kan benyttes paa mangfoldig Vis i Køkkenet. Man skal opbevare dem tørt, saa de ikke sætter Skimmel og bliver uspiselige.

15. januar 1915. Faldne og krigsfanger – og regler for breve til krigsfanger

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Skorstensfejersvend Frits Brandt fra Aabenraa er falden den 22. December i Flandern. Brandt havde indtil krigens Udbrud været ansat i Flensborg.
Glarmester C. Cappe, Haderslev, hvis eneste Søn var med som Frivillig paa den østlige Krigsskueplads, fik i Gaar Morges Meddelelse om, at han var falden.

I Fangenskab.

P. Østergaard, Astrup, og Marius Christensen, Bredbjerg, har skrevet hjem, at de er i fransk Fangenskab. der nævnte 2 Mænd var blandt 8, som Farver Broder Petersen fra Skærbæk skrev om, som var blevne borte, mens han var paa Lasaret.

En Søn af Garver Geisler i Aabenraa har som meddelt været meldt “savnet” fra den østlige Krigsskueplads. Nu har Forældrene modtaget et brev fra Warschau, hvori den unge Geisler meddeler, at han den 10. december var kommen i russisk Fangenskab efter at være bleven saaret ved et Skud i venstre Bryst. Han laa nu paa Lasaret og havde det godt. Dagen efter Afsendelsen af Brevet skulde han føres videre fra Warschau til Moskva.

Breve til Krigsfanger. Nogle Regler for Korrespondance med Krigsfanger.

Udvalget for tyske Krigsfanger i Hamborg har udsendt følgende Meddelelser med Hensyn til Korrespondance med Krigsfanger:
“Fra Fortresse de Blaye” har en tysk Officer, der indtager en Særstilling, udsendt en indtrængende Bøn om at sørge for, at de Paarørende højst skriver 2 Breve eller Kort om Ugen.
Denne Bøn skyldes den Erfaring at nogle Paarørende – utvivlsomt af Uforstand – daglig afsender Breve, ja ved Lejlighed endog 4 Breve, af samme Indhold, rimeligvis i den Mening, at saa faar Adressanten forhaabenlig i hvert Fald det ene. Følgen af denne taabelige Fremgangsmaade er, at Tallene, navnlig som Følge af den i Julen stærkt ophobede Korrespondance, men den bedste Vilje ikke mere er i Stand til at overkomme Arbejdet med Brevenes Gennemsyn. Som Følge heraf er der nu i Blaye udstedt en Forordning om, at der nu ikke udleveres Fangerne mere end to Breve ugentlig i den Rækkefølge, hvori de er indtruffet. Desuden maa intet Brev være over to Sider, den øvrige Del af Brevet bliver derfor skaaret fra inden Udleveringen til Fangen. For den, der nu skriver 4 ligelydende Breve eller ogsaa kun for hyppigt, er Følgen, at senere Breve først kommer til udlevering efter uendelig land Tid. Det anbefales særlig at skrive Brevkort, da disse har Fortrin fremfor Breve ved Censuren.

Vi retter derfor den indtrængende Bøn til alle Paarørende kun at skrive kort og sjældent, ikke blot til Blaye, men ogsaa til alle andre Lejre i England, Frankrig og Rusland, thi ellers vil der uden Tvivl blive indført lignende indskrænkende Bestemmelser andre Steder.

Hvad Postforbindelsen med Rusland angaar, der allerede som Følge af de russiske Stedsnavne er den vanskeligste, har vi ved Tilsendelse af Skemaer til Adresserne der skal affattes baade paa Rusisk og Tysk, forsøgt at sætte de Paarørende i Stand til ar træffe det rigtige. Tillige har vi ved den nylig skabte Indretning, at der mellem Kl. 10 og 4 opholder sig nogle Herrer paa vort Kontor, Ferdinandstr. 75 III, som er det rusiske Sprog mægtige, muliggjort det at vedlægge de tyske Breve til Fanger i Rusland en russisk Oversættelse, for paa den Maade at opnaa en hurtigere Ekspedition  fra den russiske Censurs Side. Vi oversætter derfor ogsaa kun Breve, som ikke er over en Side lange og for hver af de Paarørende ikke flere end et  Brev om Ugen. Ved at forsyne disse Breve med vort Røde-Kors-Stempel, haaber vi at skabe yderligere Garanti for ekspedit befordring.

Vi vil ogsaa anbefale ikke at bruge Kuverter med Silkepapir, det meddeles os fra forskellige sider f.Eks. Brest, at Breve med den Slags For uden videre tilintetgøres, at Foret i flere Tilfælde er blevet benyttet til at overbringe hemmelige Meddelelser. – Tillige anbefaler vi, at anføre Modtagerens Familienavn tydeligt paa selve Brevpapiret for at undgaa, at Brevene ved Censuren kommer i urigtige Kuverter, hvilket meget let kan forekomme, naar det ikke af selve Brevet fremgaar, hvem Modtageren er.

Da det i den senere Tid har vist sig, at Civilfangerene i Rusland maa betale Told paa Pakker, der sendes til dem, kan vi ikke anbefale at sende Pakker eller Vareprøver til dem, eftersom den russiske Told paa Levnedsmidler, Uldtøj o.s.v. er overordenlig høj og formodentlig overstiger selve Sagernes Værdi. Opkrævelsen af Told har sin Aarsag i, at Rusland i Modsætning af Frankrig og England ikke betragter Civilpersoner, der holdes tilbage, som krigsfanger, og Toldfriheden gælder ifølge internationale Overenskomster kun for disse. I russiske Overensstemmelser med denne den russiske Regerings Opfattelse er de Civilpersoner, der holdes tilbage, heller ikke internerede, men maa opholde sig i Omraader, der er anviste dem, under Politiopsyn, men paa fri Fod, og de kan indrette sig Tilværelsen, efter som deres Midler og Forholdene i det paagældende Opholdssted tillader det. Virksom Hjælp kan der derfor kun ydes dem ved Oversendelse af Penge, der sætter dem i Stand til at købe, hvad de mangler, naar de selv ikke har de nødvendige Midler dertil.

Sluttelig ønsker vi endnu at berigtige tidligere Meddelelser. Vi kan vedrørende Lejren i Coetquidan glædeligvis meddele, at Forbudet mod at ryge, som til at begynde med bestod der, er ophævet. Der kan altsaa sendes Tobak, Cigarer og Cigaretter toldfrit derhen. Det kan dog anbefales for Tiden at holde sig til Sendinger af 10 Cigarer, 25 Cigaretter og 50 Gram Tobak.
I vor Beretning om Poitiers har vi beklageligvis skrevet, at der kun maa skrives to Gange, henholdsvis engang maanedlig. Det er en Fejltagelse; det skal hedde: 2 Gange, henholdsvis 1 Gang ugenlig.

Vi nævner sluttelig, at vi ikke er i Stand til at give Oplysninger ved Forespørgsler i Telefonen, men kun mundtlig mellem Kl. 10 og 4 eller skriftlig.

 

 

14. januar 1915. Rationering og Rigs-Uld-Uge

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Anordning vedrørende Forbudet mod for tidlig Slagtning af Svin.

Paa Grundlag af § 1 i Bekendtgørelsen af 19. December 1914 vedrørende Slagtning af Svin og Kalve, udstedt af Rigskanslerens Stedfortræder (Rigs-Lovblad, S. 536) anordnes følgende:
§1.
Slagtning at synligt drægtige Søer er forbudt.
§2.
Forbudet gælder ikke for Slagtninger, fortaget fordi det ellers kunde befrygtes, at Dyret vilde dø af Sygdom, eller naar Dyret straks maa dræbes som Følge af et Ulykkestilfælde. Saadanne Tilfælde skal dog meldes til den stedlige Politimyndighed, inden tre Dage efter at Slagtningen har fundet Sted.
Forbudet gælder heller ikke for Slagtedyr, der er indførte fra Udlandet.
§3.
Overtrædelse af Forbudet medfører ifølge §2 i den Indledningen nævnte Bekendtgørelse en Pengebøde paa indtil 150 Mark eller Arrest.
§4.
Denne Anordning træder i Kraft samtidig med dens Offentliggørelse i “Deutcher Reich- und preussischer Staatsanzeiger”.
Anordningen af 6. Oktober 1914 vedrørende Forbud mod for tidlig Slagtning af Søer ophæves.
Berlin, den 23. December 1914.
Ministeren for Landbrug, Domæner og Skove.
Som Stedfortræder:
Küster.

Bekendtgørelse vedrørende Højesteprisen for Klid. (Af 19. December 1914.)

Forbundsraadet har paa Grundlag af §5 i Loven vedrørende Højestepriser fra 4. August 1914 (Rigs Lovblad Side 339) indenfor Rammen af Kundgørelsen af 17. December 1914 (Rigs-Lovblad Side 516) udtsdet følgende Forordning:
§1.
prisen for 200 Pund Rug- eller Hvedeklid maa ved Salg gennem Producenten ikke overstige 13 Mark.
Lige med Producenten staar enhver, der sælger Klid, selv om Vedkommende ikke før den 1. August 1914 erhvervsmæssigt har drevet Køb og Salg af Klid.
§2.
Prisen for 200 Pund indenlandsk Rug- eller Hvedeklid maa ved Videre salg ikke overstige 15 Mark.
§3.
Ved Salg  Klid (§§1 og 2), 2000 Pund eller mindre maa Prisen ikke overstige 15 Mark 50 Pg. pr. 200 Pd.
Som Klid betragtes efter denne Forordning det samlede Affald fra Malingen ag Rug eller Hvede, der ikke sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Rolmel, Hvede og Havreklid er medindbefattet.
§5.
Højestepriserne gælder for Levering uden Sæk. For Overladelse af Sække til Laans kan der beregnes en Laaneafgift paa indtil 10 Pg. for 200 Pund. Sælges Sækkene med, maa Prisen ikke overstige 1 Mark 20 Pg. for hver Sæk. Rigskansleren kan andre Laaneafgiften og Prisen for Sække. ved Tilbagekøb af Sækkene maa Forskellen mellem Salgs- og Tilbagekøbsprisen ikke overstige Satsen for Afgiften for Laanet af Sækkene.
Højestepriserne gælder for konstant Betaling ved Modtagelsen; bliver Købeprisen skreven paa Regningen over Rigsbankdiskonto i Aarsrente.
Højestepriserne er inklussive Forladnings-, Transport-, Fragt-, Kommissions- og Mægler-Omkostninger og andre lignende Afgifter samt alle Slags Udgifter og Købmandsfortjenster.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914. Forbundsraadet bestemmer Tidspunktet, da den skal træde ud af Kraft.
Berlin, den 19. December 1914.
Den stedfortrædende Rigskansler,
Delbrüd.

Fra Provinsen.

Hvedebrødet. I Artiklen i Gaarsnummeret er der indløbet en Trykfejl ved Omtalen af Hvedebrødet. Der skal staa:
“Det til Hvedebrød anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Det Hvedeindhold (De resterende 70 Dele) kan erstattes med indtil 20 Vægtdele Kartoffelmelsstivelse eller andre melholdige Stoffer ….”
– Hvedebrødet maa altsaa i Fremtiden bestaa af 30 Dele Rugmel og 70 Dele Hvedemel, eller: 30 Dele Rugmel, 50 Dele Hvedemel og 20 Dele andre melholdige Stoffer.

Salget af Uldtæpper o.s.v. forbudt.
Den stedfortrædende Generalkommando bekendtgør under 12. Januar følgende:
“Alle de paagældende Fabrikanter og Købmænd forbydes det herved indtil videre at sælge de Oplag, fremmede og egne, som de har liggende hos sig, som de Oplag, de har liggende hos Speditører og Pakhuse af uldne, tildelsuldne, halvuldne og Bommuldstæpper samt Filttæpper, for saa vidt de ikke, hvad der saa Fald bør kunne paavises, er bestemte til Udførelse af en umiddelbar Ordre fra Hæren eller Flaaden.
Fabrikanter og Handelsmænd maa inden 3 Dage efter Fremkomsten af denne Kundtgørelse sende den stedfortrædende Generalkommando en Opstilling over deres Oplag, for saa vidt det i hvert enkelt Tilfælde drejer sig om mindst 50 Tæpper, for at Hærforvaltningen, hvis det gøres nødvendigt, kan købe Oplagene mod passende Betaling. Oplagene bliver foreløbig liggende i Lagerrummene og staar udelukkende til Krigsministeriets Disposion. Sikringen af desse Tæpper sker for vore Tropper i Felten.”

Rigs-Uld-Ugen. I Anledning af Rigs-Uld-Ugen skrives der til os fra Aabenraa:
Det maa antages, at der i en overskuelig Fremtid vil indtræde følelig mangel paa Materialer til Fremskaffelse af de i Skyttegravene saa haardt tiltrængte Uldtæpper og den lige saa nødvendige varme Underbeklædning for Tropperne, ogsaa hvor Forsyningen sker ad frivillig Vej. Derfor er det nødvendigt, at de i Hjemmene beroende overflødige Forraad af varmt Tøj – Uld-, Bomuld- og Klædesager, saavel Herre- som Dametøj og Undertøj – i størst mulig Omfang stilles til Disposition til Forarbejdelse, navnlig til Uldtæpper, men ogsaa ellers til saadanne Genstande, som kan tjene til Troppernes Beklædning, paa anden Maade (Veste, Benklæder, Underbenklæder og desl.)
Ifølge Meddelelsen fra det kejserlige Sundhedskontor er det muligt at desinficere velholdte Klædningsstoffer forud for den yderligere Bearbejdelse paa en Maade, saa de ikke danner nogen Fare for de, der forarbejder dem og senere benytter dem. De forhaandenværende Desinfektionsanstalter vil vederlagsfrit blive stillet til Raadighed hertil.
Efter al Sandsynlighed er der store Forraad af varmt Tøj endnu omkring i Hjemmene. Udleveringen deraf vil vel, naar der bedes derom, ikke blive nægtet. Alligevel bør Fremgangsmaaden være saaledes, at der beredes Ejeren mindst mulig Besvær. Man agter derfor ogsaa at lade Sagerne afhentes i Husene.

13. januar 1915. Regler for bagning i Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Forskrifterne for Tilberedelsen af Bagværk.

Der skrives til os:
Efter de Forskrifter for tilberedelse af Bagværk, som Forbundsraadet hr udstedt den 5. i denne Maaned, og som skal træde i Kraft den 15., maa der i Fremtiden kun fremstilles tre Slags Bagværk, nemlig Rugbrød, Hvedebrød og Kager.

Til Rugbrød maa der i Preussen overhovedet ikke anvendes Hvedemel og Rugsigtemel, derimod skal der til alt Rugbrød foruden Rugmel ogsaa anvendes Kartoffelmel. Bygmel og Havremel, Rismel eller Bygskært – mindst efter det i § 5 i Bekendtgørelsen af 5. Januar nøje bestemte Forhold. Kartoffeltilsætningen kan bestaa af Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel, Kartoffelstivelsemel, knuste eller revne Kartofter.

Rugbrød, der kun indeholder Kartoffel- eller de andre nævnte Tilsætninger i der forskrevne mindste Maal, kan afhændes uden yderlig Betegnelse, Rugbrød der indeholder mere Kartofter eller andre tilladte Tilsætninger maa betegnes med Bogstavet K. Anvendes der mere end 20 Vægtdele Kartoffelflokke, Kartoffelvalsemel osv., skal Brødet betegnet med Bogstaverne KK. Tilsætningerne skal i første Linje bidrage til, at der af det forhaandværende Rugmel kan fremstilles flere Brød, altsaa til at “strække” der forhaandværende Brødforråd. Selv om Brødet med den større Tilsætning ikke skulde blive billigere, er det dog hele Befolkningens nationale Pligt kun at købe KK.- eller i det mindste K.-Brød, og det er Bagernes nationale Pligt kun at bage saadant Brød. Kan de nødvendige Mængder af Kartoffelslokke, Kartoffelvalsemel eller Kartoffelstivelsesmel ikke skaffes til Veje, maa knuste eller revne Kartofter, der kan tilberedes i ethvert Bageri, anvendes.

Rugbrød kan bages i enhver ønskelig Form og Størrelse. Sammensætningen maa dog stadig være den samme. Ogsaa det mindre Rugbagværk skal derfor indeholde det foreskrevne Mindstemaal af Kartoffeltilsætning og der maa hertil ikke anvendes Hvedemel eller Rugsigtemel, der overhovedes ikke maa fremstilles i Preussen.
En Undtagelse er kun tilladt for det saakaldte “Vollkornbrot”, d.v.s. et Brød, der fremstilles af rent indtil over 93 pCt. gennemmalet Rug. Dette kan bages uden Kartoffeltilsætning, men maa heller ikke indeholde andre Tilsætninger som Hvedemel o.lign.

Det til Hvedebrødet anvendte Mel skal indeholde 30 Vægtdele Rugmel af 100 Dele af den samlede Vægt. Dets Hvedeindhold mindst paa 20 Vægtdele nær erstattes med Kartoffelstivelsemel eller andre melholdige Stoffer. Flormel og Sigtemel maa ikke anvendes til Hvedebrød. Hvedebrød maa ikke fremstilles i Stykker til en Vægt af over 100 Gram. Det saakaldte “Kastenbrot” er altsaa i Fremtiden forbudt.

Som Kager gælder ethvert Bagværk, hvortil der anvendes over 10 Vægtdele Sukker til 90 Vægdele Mel eller Melholdige Stoffer. Ved Tilberedelsen af Kager maa ikke mere end Halvdelen af de anvendte Melstoffers eller melholdige Stoffers Vægt bestaa af Hvedemel. Andre Skranker er er ikke draget for Anvendelsen af Mel til Kager. Det er altsaa tilladt at anvende Sigtemel indtil halvdelen af det samlede Melindhold og at anvende Rug- Kartoffel, Byg-, Havre-, Ris- og Majsmel i ligegyldige Mængder.

Alle disse Forskrifter gælder ikke blot Bagerierne og Konditorier, som fremstiller Varer til Salg, men for Fremstillingen af Bagværk i det hele taget, selv om det sker i den egne Bedrift (Hotelbagerier etc.), i en Landbedrift eller ogsaa i Huset (Hjemmebagning). Forskrifterne gælder i Særdelseshed ogsaa, naar den færdige Dej overgives Bageren til Bagning.

Bagerne vil derfor gøre klogt i at nægte at bage, hvis de ikke kan overbevise sig om Dejgens forskriftmæssige Sammensætning.

Bekendtgørelsen vedrørende Opfordring af Brødkorn, Mel og Brød af 5. Januar 1915 forbyder under Trussel med strenge Straffe ogsaa Opfodringen af Brød bortset fra fordærvet Brød og Brødaffald. Det i Bagerierne eller Salgsstederne tiloversblevne Brød, som ikke kunde sælges, er, selv om det er blevet gammel, hverken fordærvet eller Affald. Anvendelsen til Fodring vilde altsaa være strafbar. Men det er tilladt at anvende slig fejlfri gammel Vare til Fremstilling af nyt Bagværk. Dette er uden særlig Vanskeligheder ogsaa muligt for gammelt Rugbrøds Vedkommende og burde ske overalt.

Bekendtgørelse vedrørende Blanding af Klid med andre Emner. ( Af 19. December 1914.)
Forbundsraadet har paa Grundlag af § 3 i Loven om Forbundsraadets Bemyndigelse til økonomiske Forholdsregler o.s.v. fra 4. August 1914 (Rigs-Lovblad Side 327) udstedt Følgende Forordning:
§1.
Der er forbudt at bringe Rug- eller Hvedeklid, der er blandet med andre Emner, i Handlen. Lands-Centralmyndighederne kan tillade Undtagelser herfra.
§2.
Som Klid i denne Forordnings Forstand gælder det samlede Udbytte ved Formalingen af Rug og Hvede, som ikke kan sælges som Mel, egnet til at bage af; Fodermel, Roemel, alle Klidarter og deslige er med indbefattet.
§3.
Vedkommende Embedsmænd er bemyndigede til til enhver Tid at betræde de Rum, hvor der fremstilles eller falbydes Klid, og foretage Undersøgelser paa Stedet, endvidere bemyndigede til at se de forretningsmæssige Optegnelser og udtage Prøver.
§4.
Lands-Centralmyndighederne udsteder Bestemmelser vedrørende gennemførelsen af denne Forordning.
§5.
Hvem der med Forsæt sælger, falbyder eller bringer Rug- eller Hvedeklid i handelen, der er blandet med andre Emner, straffes med Pengebøde paa indtil et Tusinde fem Hundrede Mark.
§6.
Denne Forordning træder i Kraft den 24. December 1914; dog kan Klidblandinger, der allerede var fremstillede før den 24. december 1914, endnu sælges, falbydes og bringes i Handlen indtil den 15. Januar 1915.
Tidspunktet, naar denne Forordning skal træde ud af Kraft, bestemmer Rigskansleren.
Berlin, den 19. December 1914.
Rigskanslerens Stedfortræder
Delbrück

12. januar 1915. Gummipølser og metalsild – rygter om smugleri af varer fra Danmark til Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Falske Rygter om Danmarks Udførsel, Konsejlspræsident Zahle udtaler sig.

Berlinske Blade gengiver nogle Udtalelser, som Konsejlspræsident Zahle er fremkommen med over for “Politiken” i Anledning med de Rygter, der har været i Omløb om Smuglerier og Overtrædelser af Udførselsforbud. Hr. Zahle udtalte:
Rygtet om stedfindende
Udførsel af Brød over Gedser til Tyskland er meget gammelt og dukker ideligt op igen. Det er gentagne Gange blevet politimæssigt undersøgt, og der har aldrig ligget det mindste til Grund derfor. En Gang stod nogle Personer paa en sjællandsk Banegaard og opdagede der var en Vognladning Brød. En af dem sagde saa til Konduktøren: “Naa, udfører vi nu ogsaa Brød til Tyskland?”, og da Konduktøren ikke svarede noget videre, var det dermed fastslaaet, at Brødet skulde til Tyskland. Der er konstateret, at det var bestemt til Garnisionen i Vordingborg.
Nu for nylig meddeltes det Ministeriet, at der stof 6 Vognladninger Brød – ligeledes paa en sjællandsk Station – parat til at afgaa til Tyskland. Rygtet naaede os saa deltids, at vi kunde telegrafere til Toldvæsnet i Gedser og anmode at stoppe saadanne Vogne. Men der kom ikke én end sige seks Vogne.
I dette Tilfælde kendes Rygtets Ophavsmand. Og der vil nu blive holdt Politiforhør.
– Saa er der, forfatte Ministeren,
Benzinen, der gemt i Kornladninger udsmugles fra Rødby. Forholdet er undersøgt, og det har vist sig, at der ikke laa det mindste til Grund for Rygtet – bl.a. af den Grunde, at der i lange Tider ikke er gaaet noget Skib ud af Rødby Havn, som jo ikke er noget Verdenshavn.
Men der foreligger jo et af de Tilfælde, hvor det er paaviseligt, at den Slags Rygter kan gøre Skade. Thi kort efter, at dette Rygte var fremkommet, stoppede Englænderne en Petroleums-Ladning til Danmark uden nogen anden paaviselig Grund end det anførte Rygte, og da dette Usandfærdighed blev godtgjort, blev Petroleumsskibet atter straks frigivet.
Gummi-Pølserne fra Køge
Rygtet om, at der fra Køge skulde være afsendt vis Vamdrup en Ladning Gummi, maskeret som Pølser, har vi ogsaa undersøgt. Der var ugrundet. Det drejede sig i det foreliggende Tilfælde om afvulkaniseret Gummi, en Vare, hvis Udførsel ikke er forbudt.
Et andet Rygte drejede sig om
Kobber, der var købt til Sverige af en svensk Statsinstitution, og der var bleven givet Garantier for dets Forbliven i Sverige.
En Folketingsmand meddeler os, at en Legetøjsfabrikant til ham har sagt, at nu kunde kan ikke mere faa Legetøj fra Vestre Fængsel, fordi alle Fanger der var optaget af Sadelmagerarbejde der skulde gøres færdig og udføres til Tyskland. En anden Folketingsmand meddelte os, at selve Sadelmagerlavets Oldermand havde sagt ham det samme.
Rygtes Usandsynlighed var indlysende; det lod sig næppe antage, at alle Fangerne i Vestre Fængsel pludselig var blevet duelige Sadelmagersvende. En Undersøgelse gav ogsaa let det Resultat, at ikke et Stik Sadelmagerarbejde var blevet udført i noget af Fængslerne eller Arresthusene i og ved København.
Det hedder sig, at Manglen paa Fodtøj er saa stor, at Soldaterne maa gaa i Træsko. Hvorledes det forholder sig med dette Rygtes Sandhed, er jo tilstrækkelig oplyst.
Sildetønderne fyldte med Metal, spøger rundt omkring i Landet. Deres oprindelige Tilholdssted er Frihavnen. Men der findes Eksempler paa dem ogsaa andre Steder fra.
En Landstingsmand meddelte os, at en troværdig Mand til ham havde fortalt, at han paa Korsør Banegaard med sine egne Øjne havde set en Sildefustage falde ned fra en Vogn og gaa i Stykker, hvorved det havde vist sig, at Fustagen ikke var fyldt med Sild, men med Metal, der skulde eksporteres til Tyskland via Korsør.
Da vi skrev til den paagældende Mand, der var Landstingsmandens Kilde, frafaldt han alt. Han havde intet set med sine egne Øjne. Men kun hørt og fortalt videre et Rygte, som han nu erklærede, at han ikke selv troede paa.
Og saaledes forholder det sig med alle Sildetønderne.

Ministeren sluttede med at udtale: – Man kan maaske sige, at disse Rygter ikke gør Skade, da Regeringen jo altid har det i sin Magt at oplyse de fremmede Magter om den rette Sammenhæng. Men det er kun den ene Side af Sagen. Saadanne Rygter kan dels volde Handelen direkte Afbræk, dels indirekte Fortræd, idet de gaar over i den udenlandske Presse og der bidrager til at skabe en mod os ugunstig offentlig Mening, der mulig kan øve et for os uheldigt Pres paa det vedkommende Lands Regering.
Tidligere har vi nøjedes med Gang paa Gang at konstatere Rygternes Usandfærdighed. Vi har ikke skredet ind imod Rygternes Ophavsmænd. Men det kan ikke blive ved med at gaa, og i Fremtiden maa Ministeriet derfor tage alvorligere Forholdsregler under Overvejelse, hvis det for Landet skadelige Rygtesmederi fortsættes.

Kornet. Der kræves radikalere Midler, hvis Forraadene skulde vise sig mindre end antaget.I en Artikel i “Berliner Tagesblatt” hedder det om Kornspørgsmaalet bl.a.:

“Den sidste Kornhøst var ikke blot, hvad Kvalitet og Kvantitet angaar fremragende, den blev ogsaa i det heldige vejr i August takket være Bybefolkningens frivillige Understøttelse, bjerget i den første krigsmaaned uden Forsinkelse. Er vore Forraad imidlertid i Virkeligheden ringere, end det maatte antages herefter, vil man næppe kunne nøjes med, at Forbruget af Brødkorn indskrænkes ved Bestemmelserne om Rugmelets Blanding med Kartoffelmel. Der hæver sig da ogsaa allerede enkelte Røster som træder i Skranken for mere radikale Midler. Saaledes kræve Dr. C. Ballod i “Soziale Praxis” en Ekspropriation af Korn- og Melforraadene til en nærmere fastsat Maksimalpris. Han opkaster Spørgsmaalet om Kommunerne ikke ved Forvaltningsembedsmændene og Politiets Hjælp skulde kunne ekspropriere Korn- og Melforraadene og senere uddele det til Bagerne til Bagning og Salg til en fastsat Pris. Og Forfatteren gaar endnu et Skridt videre. Skulde denne den simpleste Metode svigte, burde der efter hans Mening optages en formelig Statistisk over befolkningen, og Brødet udeles i Rationer som i en belejret Befæstning.

Man behøver endnu ikke at anse disse og lignende Krav for aktuelle. Maaske viser det sig i Tidens Løb, at vore Kornforraad er blevet undervurderet; og vi vilde sikkert ogsaa i Krigstider afvise alle statssocialistiske Forholdsregler, hvor de ikke er ubetinget paakrævet af Forholdene. men det kan det fjendtlige Udland og Særdeleshed England være overbevist om: det tyske Folk opgiver ikke Ævred, fordi Indskrænkning i den hidtilværende Levemaade viser sig uundgaaelig, men vil de højere Værdier, der staar paa Spil”

17. oktober 1914. Kristendom og salpeter

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Krig, Kristendom og Mission.

I et Foredrag om ovenstaaende Emne udtalte Biskop Ostenfeld i K.F.U.M. i København forleden ifølge “Hovedstaden”s Referat, at i 1910 havde man i Edinburg holdt et stort Verdens-Missionsmøde, paa hvis Grundtanker – at netop de følgende 10 Aar var kritisk for Verdens Evangelisation – vi alle havde levet. Og saa faldt det tilsyneladelse akt sammen 1. August i Aar.

Man havde saaledes f.Eks. maattet aflyse en Fredskonference, sammenkaldt af den engelske kirkelige Fredsunion, og et af den amerikanske-biskoppelige Kirke organiseret verdensmøde, kort sagt: Krigen slog alle Enhedsbestræbelser ned. Nu er intet sikrere, end at Enheds- og Fredstanker er Jesu Tanker. Hvorledes da forlige det, der sker nu, med Guds Fredstanker? Saadan var mange mennesker kommen til at spørge sig selv i denne Tid. Nogle gjorde rent Bord, de sagde: Krigen 1914 viser, at en kærlig Gud ikke lever. Hertil er at svare, dels at end Gudstro, der staar og falder med, at mine Tanker virkeliggøres, er uden Værd, dels at det Onde ligefuldt bliver staaende, om jeg kaster min Gudstro bort.

Andre stillede sig paa det Standspunkt: Vi har en Gang oplevet Frelsen i Jesus Kristus, det er udgangspunktet, Kristendom er at faa Syndernes Forladelse og ikke at faa Svar paa Spørgsmaal. De, der vælger dette Stade, kan da enten ganske afvise alle Spørgsmaal eller forsøge at klare, om ikke alle, saa dog nogle af de Gaader, de møder paa deres Vej.

Hvorfor vi har faaet krigen 1914, var et Spørgsmaal vi maatte lade ligge. Hvortil vi havde faaet denne Krig, er et problem, vi kan tage fat paa. Taleren var vidende om, at hans kristne Liv ytrede sig under to Former: Koncentration og Ekspansion, svarende til, at han paa den ene Side fordybede sig i Ord som: Et er fornødent”, “Hvad gavnede det et Menneske, om han vandt den hele verden osv., kort sagt, i Ord der var Udtrykt for det egentlige i Kristendommen, eller at han paa den anden Side kom til at staa overfor et Ord som, “Alt skal underlægges Kristus”, der gav et Udtryk for Kristenlivets ekspansive Kraft. Men disse to Kræfter skulde holde hinanden i balance, det vil sige, det Kristne Arbejde skulde være baade personlig Inderliggørelse og Arbejde for “kristelig Kultur”.

Nu havde Taleren ofte været nødt til at gøre sig det Spørgsmaal, om de sidste 10 Aars Missionsarbejde ikke havde haft for lidt af den ene Kraft: Koncentrationen, om ikke de kristne Arbejdere trængte til at blive mere enfoldige. Men vil Gud have et Menneske ændret i den retning, bærer han sig ad som Gartneren, der beskærer træet. Og Krigen 1914 er en saadan beskæring af de kristne Samfund lige ned til Roden.

Den kristne Kultur kunde skabe stærke Karakterer; alene kunde den ikke skabe gode Mennesker. Men der krævedes baade Styrke og Kærlighed, ikke mindst paa Missionsmarken. Missionærerne kom til at revidere deres Motiver. Hvorfor gik de ud? For Nødens Skyld! Men de glemte da Hovedmotivet: Jesus har sagt det.

Det er herom, at alle Kristne maa samle sig, naar de staar overfor Missionsproblemerne.

København som Hjælpecentrum.

København, der i de første Krigsdage var Centrum for den internationale Hjælp til Flygtninge fra de krigsførende Lande, indtager stadig denne ejendommelige Stilling og fra Udlandet lyder der i denne Tid mange Lovord over den Maade, hvorpaa man hjælper de krigsførende Staters Flygtninge til rette baade paa den ene og den anden Maade. Det er særlig Opsporing af Slægtninges Opholdssted og Tilsendelse af Pengemidler, der er Tale om.

Et for kort Tid siden oprettet neutralt Telegrambureau, der skulde paatage sig saadanne Hverv, har ikke faaet nogen som helst Betydning. Det er gennem Storbankerne, at Hjælpen sker. Hver Dag indfinder der sig en Mængde Fremmede, der søger Oplysninger om Slægt og Venner i Udlandet, der trænger til øjeblikkelig Pengehjælp og lign. Og Hjælpen ydes hurtig og imødekommende. Det er navnlig Maaden, hvorpaa Hjælpen ydes, der vinder saa stor Paaskønnelse og skabet saa megen Taknemmelighed, og utallige er de Beviser paa Sympati og Taknemmelighed, de hjælpende Institutioner modtager. Naar Krigen engang er endt, vil Danmark paa denne Maade have skabt sig Tusinder af Venner, der aldrig vil glemme den redebonne og elskværdige Hjælp.

Salpeteret. den stedfortrædende kommanderende General bekendtgør under 7. Oktober:

Der er forbudt at sælge eller aflevere Salpeter af hvilken som helst Art og Salpetersyre af mindst 40 Gr. Beamé til andet end paaviseligt til krigsformaal. Folk der ejer Salpeter, maa skriftligt meddele Salpeterkommissionen i Altona B., Lurup Chausse 14, hvad der den Dag, da foreliggende Forordning udstedtes, ligger oplagret hos dem af egne eller fremmede Beholdninger de har liggende oplagret hos Speditører eller i offentlige Pakhuse. Anmeldelsen maa ske inden 25. Oktober.

Overtrædelser straffes.

Ansøgninger om at give Salpeter fri til krigsformaal maa rettes til ovennævnte Kommission.

1. Oktober 1914. Nyt fra Hejmdal: Flere savnede nordslesvigere var faldet i fangenskab

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Sanitetskolonnerne.

Fra en ung nordslesvigsk Gaardejer fra Haderslev Vesteramt, som kører med en Sanitetskolonne, er der indløbet et Brev til Hjemmet, hvori han blandt andet fortæller om et Slag den 19. September, i hvilket Reserve-Regimentet Nr. 86, det Regiment der tæller de fleste Nordslesvigere i sine Rækker led svære Tab.

Brevskriveren udtaler, efter at have beskrevet sine frygtelige Oplevelser, sin store Glæde over, at han den Dag fik Lejlighed til at Hjælpe mange saarede Nordslesvigere, deriblandt ogsaa flere personlige Bekendte. Det var for ham, skriver han, et Lyspunkt midt i Rædslerne. Blandt dem, han opsamlede paa Slagmarken, var Gaardejer Jakob Jensen, Bøllinggaard. Han var heldigvis kun lettere saaret. Brevskriveren kørte ham selv til Lasarettet, og han havde det da godt efter Omstændighederne.

Dagen efter Slaget traf han blandt andre Gaardejer P. Jensen, Stenderupgaard. Han var kommen uskadt fra Slaget, var sund og ved godt Mod.

I hollandsk Fangenskab.

Blandt de Savnede opførtes i sin Tid Christen Brang fra Stolbro i Egen Sogn, om man hørte i lang Tid intet fra ham derhjemme, ventede heller næppe at høre fra ham mere. Forleden Dag fik man et Brev fra ham, hvori han meddelte, at han befandt sig i bedste Velgaaende i i hollandske Fangenskab. Under en Fægtning var han og et Par Kammerater, uden at de mærkede det, kommen over den hollandske Grænse, hvor de saa blev afvæbnede og taget til Fange.

Vi behøver vil ikke at tilføje, skriver “Dbp.”, at der blev Glæde over igen at høre fra en, man allerede havde begrædt som død.

Saarede.

Aftægtsmand L. Koch i Kliplev har en Søn og en Svigersøn, som ifølge “Fl.Av.” begge er i Krigen har misten en Finger, Sønnen Tommelfingeren paa venstre Haand og Svingersønnen Langefingeren paa højre Haand.

Advokat Dr. Johannsen i Sønderborg, der har deltaget i Krigen i Belgien og i Frankrig, er vendt hjem. Dr. Johannsen har ifølge “Dbp.” været saaret og har ligget paa Lasaret i Køln.

Til Reserve-Lasarettet i Rosengade i Sønderborg er der indtruffet en Del Saarede. Slægtninge og nærmere Bekendte kan ifølge “S.Z.” besøge dem Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra Klokken 2 til 4.

Musketer Maaszmann, Søn af rentier Maaszmann i Flensborg, er ifølge et Brev, han har sendt hjem, bleven saaret i Benet og derpaa sammen med flere andre Kammerater kommen i fransk Fangenskab. De bragtes ifølge “Fl.N.Z.” til Fortet Blaye i Nærheden af Bordeaux.

Saaret hjem fra Krigen.

Træskomand Hans Sørensen fra Gramby er vendt saaret hjem fra Slagmarken i Frankrig. Sørensen er saaret i Ryggen af en Granatstump.

I engelsk Fangenskab.

En glædelig Efteretning modtog ifølge “S.Z.” Retskonsulent Arnold Jensen i Sønderborg. Hans Søn Frederik havde været med paa Krydseren “Mainz”, der gik under ved Helgoland. Han stod i den 6. Tabsliste opført som “savnet”. Nu har han meddelt sine Slægtninge, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er i god Behold.

Faldne i Frankrig.

Major v. Meding, Sønderborg, der i et halvt Aar havde kommanderet 3. Bataillon af Regiment “Kønigin” er falden den 20. September om Morgenen ved en Fægtning i Frankrig. Bataillonen stormede en af Franskmændene besat Skov. Majoren blev da ifølge “S.Z.” saaret ved et Skud paa højre Side i Brystet. Et Kvarter senere døde han.

Niels J. Skibild fra Lindtrup Sogn er den 9. September falden i en Kamp i Frankrig. Han ramtes af et Geværskud i Brystet.

Endvidere er Reserveløjtnant Carl Hansen fra Kristiansfelt falden den 16. September ved L’Aigle i Nordfrankrig. Han var næppe 28 Aar gammel.

Sammen ind og sammen saaret.

Gaardejer Jørgensen fra Tandsgaard fulgtes, dengang Krigen kom, med sin Røgter til Flensborg. Der kom de ikke alene til samme Kompagni, men blev Sidemænd. Siden fulgtes de af i flere Træfninger og Slag. Forleden hørte man igen fra dem; da var de begge ifølge “Fl.Av.” blevne saarede og laa sammen paa Lasarettet. Begge er dog heldigvis kun let saarede.

Officererne i den tyske Hær. Den tyske Hærledelse har udstedt Bestemmelse, hvorefter Adgangen for Menige og Underofficerer til Officerstillinger lettes.

Gamle Uniformer. Gennem “Wolff’s Bureau” opfordres Familier, der har gamle Uniformer liggende, til at skænke dem til Udfyldningstropperne, hvor de kan bruges til at beklæde de Frivillige, som melder sig.

Nordslesvig, Torsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Løjtnant i 29. Infanteriregiment Theodor Krause, Søn af afdøde Herredsfoged Krause i Toftlund. Peter Bruhn, Søn af Amtsforstander Bruhn, Skovbølgaard. han er med paa den østlige Krigsskueplads. Nis Bøgh fra Haderslev, der tjener ved en bajersk Brigade. Han forfremmet til Underofficer den 3. September. Jernkorset fik han den 24. September. Ritmester v. Esmarch, Rinkenæs. Overløjtnant Adolf v. Tschirschnitz, Søn ad den afdøde Landraad i Sønderborg.

En Skildring fra Kampene paa Vestfronten. Tilladt af det militære Prøvelseskontor i Berlin. Hvd. Tlgr. Kont. (Særtelegram til “Hejmdal”) Berlin, 30 September.

Den haarde Kamp mellem Oise og Marne nærmer sig sin Afslutning. De franske og engelske Tropper er udmattede. Tyskerne modtager stadig Forstærkninger, bliver udmærket forplejet, et godt indkvarteret og har bevaret den gamle Angrebslyst.

Fra en Officer, som staar i forreste Slaglinje, har vi modtaget efterfølgende Skildring fra de sidste Dages Kampe:

Naar man ser tilbage paa den sidste Tid, maa man egentlig forbavses over, hvad Mennesker og Dyr kan udholde, naar det er nødvendigt. Ved saa store Kavallerimasser, som vore Kavallerikorps er, er det især oprivende, at man altid paa Grund af Kavalleriets store Bevægelighed dirigeres til de Steder, hvor Stillingen er kritisk, for derpaa, saasnart Sagen er ordnet i Ilmarcher, at blive kastet et andet Sted hen, hvor det gælder at faa et Hul udfyldt.

Af de ubehagelige Fægtninger af denne Art havde vi forleden Dag, da vi havde faaet Ordre til at opholde Fortropperne af tre Arméer, hvad ogsaa med store Tab lykkedes os en hel Dag. Det var særlig Skytterne, det gik ud over. Hvor flinkt Folkene kunde optræde, havde jeg selv Lejlighed til at iagttage, da jeg den nævnte Dag var kommanderet til Nærrekognoscering for Bataillonen med min Deling. Det er en haard Prøve for Infanterister at maatte skyde roligt, naar det bliver beskudt fra næsten alle Sider, hvad der her ganske særligt var Tilfældet. Desværre maatte vi saa tilsidst alligevel gaa tilbage, da der paa den anden Side stod ti mod en, og vi desuden ikke forud var forberedt paa varig at holde Stillingen. Af den Slags Fægtninger har vi allerede nu oplevet et stort Antal. Smaating, hvori kun nogle enkelte Eskadroner deltager, og dertil hører særlig Rekognosceringer, hvor vi trænger frem med Magt og ved en lille Fægtning skaffer os Luft for Rekognosceringen. Under et saadant Togt, hvori vor Eskadron og en anden deltog, faldt B. Heldigvis var han straks død. Der raadede en lidt lystelig Stemning blandt os, da vi foran Eh. fik Odre til med Magt at tage Overgangen ved Eh., de var bleven meldt besat af Fjenden. Foran marcherede Eskadronen W., saa kom den lette Gnisttelegrafstation og bag denne vor Eskadron. Efter næppe en Times Ridt kom det allerede til en Kamp med civile Cyklister, som af den franske Hær til en vis Grad bliver benyttede til Rekognoscering. Da de ikke standsede, efter at vi havde raabt “Holdt!” skød vi efter dem med Pistoler, hvorved en saaredes haardt og en blev taget til Fange, to undslap desværre. Dette var allerede et sikkert Tegn paa, at der var noget paa Færde. Da vi nu kom til den næste By, faldt der allerede enkelte Skud forude. Sog. der var redet et Stykke forud, meddelte os, at B. var falden. De havde set, hvorledes en Beboer pludselig havde vinket med et tysk Officersflag, og i samme Øjeblik var der begyndt en rasende Skydning. Vi besatte nu Byen, tog den Karl, der havde vinket med Flaget, til Fange og skød ham, derpaa afsøgte vi alt.

Imidlertid var den anden Eskadron bleven indviklet i en meget livlig Kamp. Vi kom den til Hjælp. Det var en behagelig Situation. Det gik kun langsomt fremad med Gnisttelegrafstationen. Egnen var omgivet af Skove, og vi havde den Følelse, at vi stod overfor en rasende Overmagt. Heldigvis havde Englænderne lidt saa store Tab ved de foregaaende Dages Kampe, at de ikke følte stor Lyst til omfattende Bevægelser. Det lykkedes os at faa vor Rekognosceringsafdeling trukket tilbage igen og endog at medtage fore Saarede. Vi lagde dem først paa Hestene, og de holdtes saa fast af 2 mand, som red paa hver sin Side af dem. Man maa nemlig passe nøje paa hos Englænderne at faa alle med, da de skyder alt, hvad de faar Øje paa.

Man har mattet ændre sin Anskuelse om en engelske Hær meget paa visse Punkter. I Fægtningen viser Franskmændene egentlig langt mere paagaaenhed. Billedet gentager sig stadig. Saa længe de kan gaa angrebsvis frem, gaar de oftest dumdristigt paa og er ikke bange for Tab. Viser der sig dernæst Vanskeligheder, tiltrædes altid Tilbagetoget noget vel overilet.

Jeg har selv flere Gange haft Lejlighed til i Afstand at iagttage Patrouillefægtninger. Det ser ligefrem løjerligt ud, naar de smaa, sorte Punkter, der danner Skyttekæden, lige med et i største Hast viger tilbage. Desværre er det jo ikke alle Vegne gaaet saa let, skønt Stillingen aabenbart er ret gunstig.

Hvor de Døde er faldne. Generalkommandoen bekendtgør, at det er tilladt i Dødsannoncerne over de Faldne at meddele Navnet paa det Sted, hvor den Afdøde er falden, saa fremt de officielle Tabslister allerede har nævnt vedkommende Stednavn.

30. September: Nyt fra Hejmdal: Om understøttelsen til de indkaldtes familier og udpluk fra feltbreve fra nordslesvigere

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Kredsdagsmøde. En Assistentslæge paa Sygehuset. Hjælp til de Indkaldtes Familier – Grusgraven i Uge.

Aabenraa, Tirsdag.
I Eftermiddag afholdtes et Kredsdagsmøde paa Kredshuset. Landraad Siemon aabnede Mødet. Første Punkt paa Dagsordenen var Forelæggelse af

det reviderede Aarsregnskab for 1913.

Landraaden udtalte, at det stillede sig noget gunstigere end ventet, idet der var et Overskud i Forhold til Budgettet paa over 15,500 Mk. Med Hensyn til Kredsens Smaabaner udtalte Landraaden, at det vilde være nødvendigt at foretage Reformer, men det var nu ikke Tidspunktet til at komme ind paa en Drøftelse herom. – Uden nogen Forhandling godkendtes derefter Regnskabet.

Valg.

Til Medlem af Udvalget for Levering fra Landet ved Mobiliseringen nyvalgtes Gdr.. Schmidt, Løjtkirkeby. Til Stedfortrædere valgtes Gdr.. D. Reben, Kolstrup, og Amtsforstander Andresen, Hovslund. De andre Medlemmer af Udvalget er Gdr. Jep Schmidt, Stollig, Gdr. Spies, Aarup, og Rentier Jørg. Iversen, Svejrup.

Som Følge af den nye Brandsynslov, der traadte i Kraft til første April, var det blevet nødvendigt at fortage Valg af nye Brandsynskommissioner. Kredsen deles i 18 Distrikter, og hver Brandsynskommission bestaar af 3 Medlemmer med 2 Stedfortrædere. Saa vidt muligt blev de gamle Brandsynsmænd efter Kredsudvalgets Forslag Medlemmer af de nye Brandsynskommissioner. De af Kredsudvalget foreslaaede Mænd valgtes.

Kredsen skal efter den nye Lov betale Omkostningerne, der overlades til Kredsudvalget at bestemme Dagpengenes Størrelse, der hidtil havde været 4,50 Mk. for en hel Dag og 3 Mk. for en halv.

En Assistenslæge ved Kredssyghuset.

Allerede ved sidste Møde var Spørgsmaalet om Ansættelse af en Assistenslæge ved Sygehuset blevet drøftet. Der var nu stillet direkte Forslag derom. Assistenslægen faar fri Bolig og frit Underhold og 1800 Mk. om Arret. Landraaden fremhævede, at der var for meget at gøre for én Læge paa Sygehuset, og det var endvidere nødvendigt, at dér boede en Læge her. Forslaget vedtoges. Den nye Assistenslæge bliver Dr. Ipland.

Understøttelsen til de Indkaldtes Familier.

Man kom nu til Dagsordenes vigtigste Punkt:Understøttelsen til de Indkaldtes Familier i Trangstilfælde. Den herom af Rigsdagen vedtagne Lov bestemmer, at Mindstebeløbet, som en Hustru i Trangstilfælde har Krav paa, er 9 Mk. maanedlig i Maanederne Maj-Oktober, og 12 Mk. maanedlig i November-April, og desuden 6 Mk. for hvert Barn under 15 Aar. Dette Statsbidrag slaar ikke til, og Kredsudvalget havde derfor besluttet at forhøje det indtil det dobbelte af Kredsens Midler, og efter denne Skala var der blevet udbetalt Hjælp for de forløbne 2 Maaneder. Men det var alligevel blevet uforholdsmæssig meget, idet der jo maatte betales maanedlig:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30 Mk.          36. Mk.
”                 ”     og 2 Børn         42 Mk.          48 Mk.
”                 ”     …
”                 ”    og 10 Børn       138 Mk.        160 Mk.

I Stedet for havde Kredsudvalget nu foreslaaet at udbetale Hjælpen efter følgende Skala:

                                                     Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Til Hustruen                             18 Mk.          24. Mk.
”                 ”     og 1 Barn         30   ”             36.   ”
”                 ”     og 2 Børn         42   ”             48    ”
”                 ”     og 3 Børn         50   ”             56   ”
”                 ”     og 4 Børn         56   ”             62   ”
”                 ”     og 5 Børn         62   ”             68   ”
”                 ”     og 6 Børn         65   ”             71    ”
”                 ”     og 7 Børn         68   ”             74   ”
”                 ”    og 8 Børn          70   ”             76   ”
”                 ”     og 9 Barn         72   ”             78   ”
”                 ”     og 10 Børn       74   ”             80   “

 

Landraaden oplyste, at Kredsen maa betale disse Penge forud, ogsaa Statens Bidrag. Maaske Staten nok kan yde Forskud, men det er ikke sikkert, at det vilde kunne ske før Regnskabsaarets Slutning. Det vilde derfor være nødvendigt at optage et Laan. Men det vilde blive ret dyrt; under 6 pCt. var der for ingen Penge at faa.

Der var hidtil i Kredsen ydet Understøttelse i 744 Tilfælde. For August og September Maaned var der blevet udbetalt godt 50,000 Mk. Efter den nye Skala vilde det for Oktober blive ca. 31,000 Mk. og for November ca. 35,000 Mk. Mand kunde jo nemlig gaa ud fra, at der stadig vil komme flere Andragender om Hjælp.

Kredsdagsmand H.P. Hanssen fandt, at det var retfærdigt, naar der ikke blev betalt fuldt saa meget for de sidste Børn, men han fandt dog Nedsættelsen fra de 6. Barn efter den foreslaaede Tarif for stor, idet der kun betales 3 M. henholdsvis 2 Mk. i Tilskud fra Kredsen for hvert Barn. Og da der ikke findes mange saa børnerige Familier, vil det jo ikke spille nogen økonomisk Rolle for Kredsen. Sagen kan ogsaa ses fra et andet Syndpunkt. Medens Staten betaler et bestemt Bidrag, er Kredsens Bidrag efter den foreslaaede Tarif stærkt aftagende, saaledes for Oktober Maaned:

Staten              Kredsen                             Staten                  Kredsen
9 Mk.                9 Mk.                                  45. Mk.                20 Mk.
15  ”                  15  ”                                      51  ”                      17   ”
21  ”                  21  ”                                     57  ”                      13   ”
27  ”                 23  ”                                     63  ”                      9     ”
33  ”                 23  ”                                     69  ”                      5     ”
39  ”                 23  “

  Jeg foreslaar at forhøje Tariffen fra det 6. Barn opefter paa følgende Maade: (Tallene i Parentes er Kredsudvalgets Forslag.)

                                                   Før               Efter
Novbr.         Novbr.
Mk.              Mk.
Til Hustruen  og 6 Børn         67 (65)          73 (71)
”                 ”     og 7     ”             72 (68)          78 (74)
”                 ”    og 8      ”             77 (70)          83 (76)
”                 ”     og 9     ”             81 (72)          87 (78)
”                 ”     og 10   ”             85 (74)          91 (80)

Landraaden mente, at Kredsens Bidrag var nogenlunde retfærdige, men principielt vilde han ikke stille sig afvisende overfor den foreslaaede Forhøjelse.

Borgmester Richmers indtog omtrent samme Standpunkt, men henviste til, at Hjælpen ydes, fordi Forsørgeren var draget i Felten, og en Mand tjente jo ikke større Løn, fordi han var Fader til 10 Børn, end hvis kan kun havde et Par Stykker.

Kredsdagsmand Kr. Nissen, Brunde, støttede H.P. Hanssens Foreslag, men mente derimod, at der maaske kunde tages lidt fra, hvor der kun var et Par Børn.

Kredsdagsmand Bruhn, Skovbølgaard, henviste til, at Konen maske vilde faa det rigeligere end ved Mandens Fortjeneste og vænne sig til Vellevned, og det var jo ikke Meningen.

Landraaden udtalte sig bestemt imod Nissens Forslag om at nedsætte Bidraget, hvor der kun var et Par Børn. det samme gjorde Kredsdagsmand Slagter Toft, der i øvrigt støttede H.P. Hanssens Forslag.

Dette vedtoges derefter enstemmigt, lige som det til Forslaget nødvendige Laan.

4000 Mk. til Hjælp til Østpreussen.

Et Forslag om at yde et Bidrag paa 4000 Mk. til de ved Krigen Skadelidte i Østpreussen bevilgedes uden Forhandling efter et kort Motivering af Landraaden.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Fra Fronten i Frankrig.

– – – Jeg har i Dag modtaget Post fra Eder, hvilket er en stor Sjældenhed. Jeg blev meget glad derfor. Jeg fik 10 Kort og et Brev fra Eder, et Kort fra mit gamle Kvarter i Aachen og et Kort fra Onkel og Tante. Alligevel tror jeg, at en Del Postsager til mig ved en Fejltagelse er kommen sammen med dem, der gaar tilbage til de Saarede og Savnede, som nu desværre udgør den største Del af vort Kompagni.

Vi har haft svære Tab. Først ved Tirlemont imod Belgierne, saa ved Mons imod Englænderne. Der faldt min gode Ven og Kammerat M. Jessen den 23. August. Derefter havde vi lange Marchture helt ned efter Paris.

For godt fjorten Dage siden var vi i Kamp med Franskmændene i en Skov. Der kom vi i en forfærdelig Granatild. Himmel og Jord var i et. Granatstumper og Shrapenells fløj omkring os. Jorden blev revet op. Luften var saa kvalm og tyk, at vi knap kunde aande, og rundt omkring mig faldt mine Kammerater i Hobetal. Noget saa forfærdeligt har jeg aldrig kunnet tænke mig, og Gud give, at jeg i Fremtiden aldrig mere maa opleve noget lignende.

Først i denne Maaned blev vor Afdeling 45 Mand stærk sendt hen for at holde Øje med en Bro. Paa Tilbagevejen blev vi omringede af Franskmænd og Englændere, og Vejen blev os afskaaret. Kun 5 af os, deriblandt jeg, kom lykkelig gennem Kugleregnen. Vi skjulte os derefter i en Skov til Luften atter var bleven ren. Resten blev taget til Fange. Deriblandt var desværre vor Ven J.A. og Hans Tiedemann. De er vistnok nu i England. Forhaabentlig har de det godt.

Alle de gode Skovbyer er nu borte. Rasmus Vinter saaret, Hans Tiedemann fanget, Anders Christiansen, Lærer Andersen, Marius Vind og P. Aarup ligger paa Lasarettet. Hvordan det gaar Rasmus Mathiesen og Chr. Vind ved jeg ikke. Fætter P. fra Djernæs er i bedste Velgaaende *). Vi er nu paa Grund af Tabene kommen i reserven og har ligget her roligt i tre Dage, hvad der passede os godt. Det regner hver Nat, men jeg kryber sammen under Teltet med mine nye Venner Brødrene Skødt fra Bramdrup.

*) Efter senere Meddelelse er Fætteren P. Paulsen fra Djernæs falden i Frankrig den 19. September.

Det er knapt med Brød, da Englænderne har taget Redskaberne til Feltbageriet. Vi snakker tidt om, hvor dejligt det vilde være, hvis vi havde en Tallerken Boghvedegrød. Gid vi snart kunde komme hjem.

Det glæder mig, at Høsten er gaaet rask for Haanden. Penge bruger jeg ikke. Mange Hilsner – – –

Saaret og i fransk Fangenskab.

Enkefru Holst i Aabenraa fik i Dag et Kort fra sin Søn, Bankassistent Jørgen Holst, som før er meldt saaret og savnet. Jørgen Holst meddeler, at han som saaret er falden i fransk Fangenskab. Han er nu oaa et Hospital i Frankrig og har det efter Omstændighederne godt.

Faldne og Saarede fra Flensborg og Omegn.

Løjtnant Adalbert von Kraewel fra Flensborg, Sømaskinistlærer v. Kraewels eneste Søn, er falden paa den vestlige Krigsskueplads den 22. August. Købmand Autzen fra Flensborg, der var Reserve-Overløjtnant, er falden i Frankrig den 17. September. Otto Faul fra Kobbermøllen i Flensborg er kommen haardt saaret hjem, og Bogholder Schenke, Flensborg er ogsaa bleven haardt saaret.

Fra Ringenæs Sogn.

Fra Ringenæs Sogn skrives til “Fl.Av.”: Her fra Sognet har Krigen desværre allerede krævet mange Ofre, baade af Døde og Saarede. I Søndags modtog Landmand Jes Paulsens Hustru paa Dalsgaard et Brevkort fra sin Mand, som var skrevet med en fremmed Haandskrift, og hvorpaa der meddeltes hende, at Paulsen lykkelig var ankommen til Hamborg og sandsynligvis snart ville komme hjem. Ogsaa han er antagelig saaret.

Haderslev Kreds.

Blandt de Faldne paa den vestlige Krigsskueplads er Kaptajn Pohl fra Bataillonen i Haderslev. Bagemester Stein, Aastrup, er kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads som saaret. Postbud Wæger fra Vonsbæk er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)

Ikke falden, men paa et fransk Lasaret.

Banevogter Aug. Knudsen i Mosebøl ved Skærbæk fik i Lørdags et Brev og en lille Pakke tilbage, som han havde sendt sin Søn, der er med i Krigen i Nordfrankrig. Paa Brevet stod bemærket “Savnet” og paa Pakken “Falden”. Samtidig fik Soldatens Søster, som tjener i Skærbæk, et Brev tilbage, som hun havde sendt ham, og paa dette stod bemærket “Feltlasaret”, og i Mandags fik Forældrene atter et Brev tilbage hvorpaa der stod “Falden”.

I Tirsdags Morges ankom der imidlertid Brev fra Sønnen, hvori han meddeler, at de den 6. September havde været i et meget haardt Slag, hvor der faldt særlig mange og han var ogsaa selv blevet saaret ved et Skud, der gik gennem Næsen og ud af Baghovedet. Han blev opsamlet af Franskmændene og opholdt sig nu som Fange på et fransk Lasaret i Bordeaux, hvor han blev meget venlig og godt modtaget. I Brevet, som var skrevet den 18. September, meddeler han endvidere, at han nu er i Bedring og har det godt.

Saarede i Krigen.

Gaardejer Cristian Johnsen i Nørre Hostrup, Egtvad Sogn, vendte i Lørdags som letsaaret hjem fra den vestlige Krigsskueplads.

Advokat Spannuth fra Rødding er bleven haardt saaret i kampen ved Østgrænsen. Spannuth, som for et halvt Aars Tid siden nedsatte sig som Sagfører i Rødding, blev ved Krigens Udbrud nødviet til en Datter af Kredsdagsmand Koch, Mariegaard.

Gaardejer Peter Dam fra Branderup er vendt saaret Hejm fra den vestlige Krigsskueplads. Han har faaet en Kugle i Hoften. Dam kørte med en Bagagevogn. En dag blev hans Kammerat og begge Heste for Vognen skudt. Denne Gang slap han, nu er han selv vendt saaret Hejm.

Kaadner Hans Mathiesen fra Sundsmark er bleven saaret under Kampene i Belgien. Han er bleven ført til et Lasaret i Flensborg.

Gaardejer R. Tychsen paa Høitvanggaard (Lintrupegnen), som var med ved Kampene mod Vest, er bleven saaret.

En Øgelse af Foderforraadet anbefales. For at øge Foderforraadet henholdsvisk sikre et Foderforraad tidlig næste Foraar anbefales det nu at saa tidligt Foraarsgrøntfoder, f. Eks. tidlig Rug med Vikker, Raps med Foderrug o.s.v., at lade Græsgangene benytte saa længe som muligt nu i Efteraaret af Svin. Korn til Menneskeføde bør ikke fodres op paa Kreaturerne. For endvidere at sparre anbefales det at benytte Strøelse fra Skoven, Lyng, Kartoffeltoppe. Hestekastanier, Agner og Bog anbefales til Hjælp til Svinefoder. Svinene kan ogsaa drives ind i Skovene.

Bevtoft, Onsdag.

Gaver til Soldaterne. (Dv.) I Bevtoft og Tirslund Sogne er der indsamlet til Krigssygeplejen og indsendt fra Præstegaarden:
7 Normalskjorter, 6 Par Underbenklæder, 79 Lagner, 49 Pudebetræk, 7 Dynebetræk, 37 Skjorter, 28 Par Strømper, 86 Lommetørklæder, 129 Haandklæder, 6 Pakker Forbindstof, 1 Uldtæppe, samt i Penge 199 Mark, 55 Flasker Vin og Frugtsaft. Til Indkøb af Uldgarn til Strømper indkom 83 Mark foruden en Del Uldgarn. Alt forarbejdes til Strømper, Muffediser og Mavebælter.

Nordslesvig, Onsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Postbud H. Meier i Nibøl, der er blevet saaret i Frankrig og for Tiden ligger paa Lasaret. Forvalter Johs. Callsen, Graasten (Søn af Amtsforstander Callsen i Ølsby). Læge Dr. Grevsen i Skærbæk, der er Stabslæge ved Fodartillerireg. i 10. Armékorps. Grevsen staar ved den anden tyske Hær i Frankrig. Andreas Nissum, en Søn af Landmand Martin Nissum i Arnum.

 

 

 

29. september 1914. Levnedsmiddelsituationen – del 2. “Hungersnød udelukket!”

Hejmdal

Er der Fare for Mangel paa Levnedsmidler? (del 2) (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende)

Et andet Spørgsmaal er saa igen, om den indenrigske dyriske Produktion kan holdes paa sin nuværende Højde, hvis Krigstilstanden varer længe ved? Dette Spørgsmaal kan næppe besvares bekræftende. Den stærke Udvikling af Husdyrbruget, som et gaaet for sig de sidste Aartier, har nemlig ikke kunnet fuldbyrdes uden at tage indførte Foderstoffer i Brug. Det hjemmeavlede Raafoder – Græs og Grønfoder om sommeren, Hø, Halm, Roer og Kartofler til om Vinteren – danner nok det egentlige Grundlag for Fodringen, et Grundlag, som forslaar til at vedligeholde Besætningerne med; men den egentlige Produktion – hvad enten det drejer sig om Kød, Fedt eller Mælk – bliver til for lidt uden Kraftfoder. og af det benyttede Kærnefoder har – saa vidt foreliggende Oplysninger tillader at skønne derom – mindst en Fjerdedel været indført fra Udlandet. Man kan betragte det som givet, at der vil blive holdt stoppet for Tilførsel fra Udlandet, saa længe Krigen varer, henhv. saa længe Tysklands Modstandere formaar at gøre det, saaledes at Rigets Husdyrholdere vil være henvist til at nøjes med, hvad Landet selv kan yde.

Nogen Erstatning kan der skaffes for den manglende Indførsel. Græsset paa Marken vil i Efteraaret blive udnyttet til det yderste, ligesom Affald fra Roer og Kartofler – top – , der ellers næsten udelukkende pløjes ned som Gødning, kan blive brugt til foder. Det vigtigste er imidlertid, at det mægtige Overskud af Sukkerroer naturligvis maa fodres op i den ene eller den anden Skikkelse. Hvis Kartoffelhøsten skulde vise sig at være større end forudset, betyder det ogsaa et ikke uvæsentligt Plus.

En Mangel vil der imidlertid klæbe ved Tysklands samlede Foderforraad til den kommende Vinter; et for ensidigt Indhold af Næringsstoffer. Straafoderet har en naturlig, alsidig Sammensætning. Det sammen kan siges om den hjemmeavlede Sæd, der kan blive tilovers til Besætningerne. Anderledes med de store Masser af Foderroer, Sukkerroer og Kartofler. Det er alt sammen saa afgjort Sukkerfoder, at det kun lader sig opfodre med størst mulig Nyttevirkning, naar det gives sammen med andet Foder af modsat Indhold.

Naar lige undtages Husdyrhold saa uforholdsmæssig store, at de overvejende er baseret paa Opfordring af indkøbt Kraftfoder, saaledes som det navnlig er Tilfældet med de saakaldte “Flæskefabrikker” – dog gælder det ogsaa mangen Bondegaards Svinebesætning – , vil Besætningerne tilnærmelsesvis kunne holdes paa det nuværende Omfang. Man vil maaske som Følge af det Raadighed staaende Foders Mængde og Art blive nødt til at nøjes med en noget mindre Produktion om Vinteren, men at Husdyrholdet skulde komme til at staa over for en Katastrofe, kan ikke indses. Svineholdet maa indskrænkes en hel Del, men den Nødvendigehed stod vi jo i Forvejen over for, idet der netop var Overproduktion af Flæsk. Derimod maa der advares imod at mindske Kvægbesætningerne synderligt. Vi maa huske paa Kvægbesætningernes store Opgave: at udnytte Græsset om Sommeren, Straafoder og Roer om Vinteren. Dertil har vi saa store Besætninger behov, og Holdet af dem skal nok aller blive lønnende. Fordringen til Størrelsen af Køers og Fedekreatureres Ydelse af Mælk og Kød maa foreløbig rykke noget tilbage for Hensynet til Omkostningerne ved Fodringen. Smørret staar ikke i nogen høj Pris. Al Sandsynlighed taler imidlertid for, at det bliver anderledes. Kunstsmørfabrikanten kan komme til at lide Mangel paa Raastoffer; sibirisk Smør kommer ikke ind i Landet; disse Forhold i Forbindelse med, at der i Fredstid var en betydelig Indførsel af Fedtstoffer, lader sig ikke godt forene med vedvarende, lave Smørpriser.

Prisstigninger og Knaphed i de egentlige Kolonialvarer maa i Længden være uundgaaeligt: det samme gælder naturligvis alle Slags Sydfrugt. Kort sagt alt, hvad der skal tilføres fra oversøiske Lande. Det faar imidlertid hjælpe sig, da disse Ting kan undværes. De er ikke virkelige Livsfornødenheder.

Som sagt: En Fare for, at langvarig Krigstilstand skal medføre mangel paa Næringsmidler – for ikke at tale om Hungersnød – maa siges at være helt udelukket. Af saa vigtige Livsfornødenheder som Brød, Kartofter og Sukker er der fra mere end nok indtil stor Overflod. Den dyriske Produktion kan holdes gaaende. Skulde Forholdet udvikle sig saaledes, at Tilførsel af disse Produkter ude fra umuliggøres, medfører det ingenlunde nogen Katastrofe. At Folk kom noget under 100 Pd. med det gennemsnitlige, aarlige Kødforbrug, vilde saa langtfra virke sundhedsskadeligt. Selv om den indenrigske Produktion af dyriske Produkter af Forholdene skulde blive tvungen betydeligt nedad, behøver det langt fra at medføre nogen Nødstilstand. Det kan for øvrigt ikke ske i en Fart. Daa maa Ernæringen ændres noget i vegetarisk Retning. Landets Jord har let ved ar yde Føde nok til dets Indbyggere.

Forbud om Fodring med Rug og Hvede i Danmark. Den danske Regering har udstedt Forbud mod at anvende aftærsket Rug og Hvede, herfra dog undtaget Smaasæd og Frarensning, som ikke egner sig til Brødkorn til Fodring.

Saa længe dette Forbud er i Kraft, skal det ligeledes være forbudt til Spiritusfabrikation at anvende indenlandsk Rug og Hvede, dog at der herfra vil kunne meddeles Dispensation efter Omstændighederne til Anvendelse af indenlandsk Rug i Brødgærfabrikationen.

28. September 1914. Levnedsmiddelsituationen.

Hejmdal

Forbudet mod Slagtning af Kvæg.

Forbundsraadet har som tidligere nævnt under 11. September udstedt en Forordning mod for tidlig Slagtning af Kvæg.

Det er foreløbig i 3 Maaneder fra denne Forordnings Ikrafttræden (der skete en Uge efter Udstedelsen) forbudt at slagte Kalve under 75 kg. levende Vægt, endvidere Kvier, Kviekalve og Køer, der ikke er 7 Aar gamle. Fra denne Bestemmelse undtages her i Hertugdommerne Fedekvæg fra Kredsene Ejersted, Husum, Nørre-Ditmarsken, Slesvig, Stenborg, Sønder-Ditmarsken og Tønder.

Dispensation for Forbudet kan Myndighederne give i enkelte Tilfælde, hvor det synes paatrængende økonomisk nødvendigt at Slagtningen sker.

Forbudet finder ingen Anvendelse paa Slagtning, der maa foretages, hvor der er Fare for, at Keaturet vil dø af Sygdom eller straks maa dræbes som Følge af Uheld. Saadanne Slagtninger maa dog anmeldes inden for en Frist af 3 Dage.

Centralmyndighederne er endvidere bemyndigede til ogsaa at udstede indkrænkede Forordninger vedrørende Slagtningen af Svin.

Forordningen glæder ikke for Slagtekvæg, der er indført fra Udlandet.

Mund- og Klovsygen i Aabenraa Amt.

Landraaden i Aabenraa bekendtgør, at følgende Afspærringsdistrikter er ophævet:

1. Domænegaarden Østerterp og Græsgange.
2. Gaardejer Chr. Petersens Gaard og Græsgange i Aarslev.
3. Gaardejer J.R. Jakobsens Gaard og Græsenge i Aarslev.
4. Landmand Jens Kallesens Ejendom og Græsgange i Sønder-Ønlev.
5. Godset Kassøgaards Græsgange og Gaarden Vejlby.
6. Enke H. Petersens Græsgange i Nybøl.
7. Gaardejer Jes Jørgensens Græsgange i Alslev.
8. Landmand Asmussens Ejendom i Bolderslev Skov samt Græsgangene, hvor man har sit Malkekvæg.
9. Landmand Aarøs Ejendom og Græsgange i Stubbæk.
10. Landmand J. Tøgesen Jensen Græsgange og Ejendom i Røllum.
11. Landmand Jørgen Madsens Ejendom og Græsgange i Aarslev.
12. Landmand Chr, Jørgensen Ejendom og Græsgange i Jordkær.
13. Landmand Karl Karlsens Ejendom og Græsgange i Jordkær.

Følgende Ejendomme, som Dyrlægen har erklæret for smittede, danner hvor for sig et Afspærringsomraade:
1. Gaardejer Graus Ejendom i Nørballe, Felsted Sogn, og  Græsgangene, hvor han har sit Malkekvæg.
2. Gaardejer Markus Nissens Ejendom og Græsgange i Aartoft, Kliplev Sogn.

Alle Græsgangene østfor Oksevejen i Kommunerne Nybøl, Alslev, Mellerup og Bolderslev danner fremdeles et Afspærringsomraade. Det er forbudt at føre Kvæg til disse Græsgange, ligeledes at føre Kvæg bort fra dem, med mindre Politiets Tilladelse hertil foreligger.

Er der Fare for Mangel på Levnedsmidler? (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende.)

Dette Spørgsmaal stilles og drøftes mange Steder i denne for det tyske Rige saa vanskelige Tid. Tilførslen af Levnedsmidler udefra er, paa det nær, som de neutrale skandinaviske Lande, kan undvære, udelukket. Følgelig maa det –  med den Mulighed for Øje, at Krigen kan vare betydeligt længere end de allerfleste til at begynde med antog – være en Sag af stor Vigtighed, om Rigets Landbrug vil være i Stand til at forsyne Rigets Indbyggere med de fornødne Fødevarer.

Lad det straks være sagt, dette Spørgsmaal kan besvares med et Ja.

Hvad først Brødkornet angaar, altsaa Hvede og Rug, da er det ingen Grund til at frygte Mangel. Ifølge en Opgørelse af Grev Schwerin-Løwitz er den godt bjærgede Høst af de to Kornsorter mindst middelstor og vil andrage i alt omkr. 160 Millioner Sække (á 100 kg.) Den sædvanlige Brødkornindførsel paa ca. 15. Millioner Sække er ikke noget Bevis for, at der ikke avles Korn nok til Brød i Riget, den skyldes, at en ikke ringe Del af det hjemmeavlede Brødkorn – især Rug – bruges som Foderkorn. En Kendsgerning er det, at Tysklands befolkning ikke kan førtære alt det Brød, som kan fremstilles af den avlede Rug og Hvede, før næste Aars Høst staar til Tjeneste; følgelig er der ingen Fare for Mangel paa Brødkorn, bare Landmændene ikke gaar hen og fodre en Mængde Brødkorn op paa Besætningen. Det maa ikke ske! Ganske vist skulle de 75-80 pCt. af den avlede Rug og Hvede være nok til Brødforsyningen, men indtil videre er det klogere, man gaar ud fra, at alt brødkorn skal bruges til Brød.

Et andet vigtigt Næringsmiddel er Kartofter. Tysklands Kartoffelavl er meget stor og netop i Aar saa stor som vist ikke noget tidligere Aar. Kartoffelarealet andrager omtrent 3½ Millioner Hektar, ca. 60,000 Hektar større end i 1913- Avlen antages at ville blive ca. 1100 Millioner Centner. Som bekendt bruges en stor Del af Kartoffelavlen som Foder til Kreaturer og Svin. Ifølge Dr. J. Paechtner Berlin-Hermsdorf, har Kartoflerne de senere Aar fundet Anvendelse som følger:

Som læggekartofler         120 Mill. Ctn.
Som Spisekartofler          280 Mill. Ctn.
til teknisk Brug                 90 Mill. Ctn.

Under normale Forhold vilde altsaa ikke en Gang Halvdelen af de avlede Kartofter blive brugt til Menneskeføde og som Læggeknolde, Resten staa til Raadighed som Fider. Bliver der blot sørget for, at man i bogstavlig Forstand følger Reglen: “Først Folk, saa Fæ” kan der heller ikke blive Tale om Mangel paa Kartofter til Menneskeføde.

En tredje Betydelig Forbrugsartikel er sukker. Det hører ind under, hvad man med en Fællesbetegnelse kalder Kolonialvarer. Dette Navn stammer fra den Tid, at alt Sukker indførtes fra oversøiske Lande, hvor det udvandtes af Sukkerrør. Nu har Dyrkningen af Sukkerroer og Fremstillingen af Roesukker en mægtig Udvikling i Europa. Inden for det tyske Rige har Sukkerfabrikationen endog naaet et saadant Omfang, at der maa søges Afsætning for en stor Del af Sukkeret i Udlandet. Sukkerroeavlens Omfang og Udbytte i Aar anslaas til at give 2,7 Millioner Ton (á 1000 kg.) Sukker. Det er adskillige Gange saa meget, som Rigets Indbyggere kan forbruge. Enhver vil efter dette indse, at Sukkeret ikke slipper op, tværtimod maa det kunne regnes med at købe Sukker til en lav Pris.

Medens Folkets Forsyning med 3 saa vigtige Markprodukter som Brødkorm Kartofter og Sukker ikke kan antages at vill volde Vanskeligheder, selv om Krigen skulde blive langvarig, er Udsigten til i et længere Løb at kunne nyde dyriske Produkter efter den hidtidige Maalestok ikke saa gode. Ved dyriske Produkter forstaas Kødvarer, Æg, Smør og Fedt.

Kødproduktionen og Kødforbruget har i en Aarrække været stærkt stigende. Forbruget er ifølge Statistikken naaet op paa rigelig 100 Pund aarlig for hver Indbygger. Største Delen af Forbruget har kunne dækkes af det indenrigske Husdyrsholds Frembringelser. Kun omkring ved 6. Pund pr. Indbygger er blevet indført. Af Smør har maattet indføres op imod et Par Pund og af Fedt nær ved den trebobbelte Mængde pr. Indbygger. Dertil kommer Indførelsen af ca. 340 Millioner Pund Æg. Indførslen andrager helt igennem kun en ganske lille Del af hele Forbruget, ikke mere, end at den i for sig godt kan undværes, hvis det skal være. Men det behøves maaske slet ikke; thi disse produkter tilføres heldigvis for en stor Del fra de neutrale skandinaviske Lande, og det ser foreløbig ud til, at denne Forretningsforbindelse kan opretholdes.

Ulkebøl Sogn, Mandag.

Høsten og Tærskningen 1914. (Dbp.) Aaret 1913 var for Landmændene et ganske fortrinligt Aar, og vi var vel i Mening om, at vi vedvarende kunne sætte Kravene op. Stor er derfor Skuffelsen over Høsten 1914. Skønt man lagde Mærke til, at Hveden mange Steder var angreben af Rodsyge og at der var ret stærke Fritflueangreb i Havren, synes det sig, at der stod en ret god Afgrøde paa Marken. Men hist og her taltes der om, at Negene var for lette under Hjemførelsen, og nu, da vi faar Tærskningsresultaterne, viser det sig, at det var rigtigt. Som Gennemsnit tærskes der ikke mere end 15 Fold i Aar, det vil sige 5 Tønder Korn mindre paa hver Tønde Land end i Fjor. Særlig føleligt bliver det denne Gang, da Indførsel af al fremmed Sæd er standset. Oliekager er ogsaa i Aar meget knappe, og Følgen har været, at der kun kan sælges meget lidt korn udover, hvad der er solgt forud.

Rodfrugterne tegner heldigvis godt, og den sidste Regn har sat Farten op for dem, saa de vil give et godt Udbytte. Undtages maa dog Kartoflerne, de giver for faa og smaa Knolde.

Kaalrabifrøet gav i Aat et tillle Udbytte. Grunden var meget stærke Billeangreb i Blomstningstiden. Runkelroefrøet giver nok Middelhøst. Nogle Marker led under Tørken i Foraaret, men det er dog vokset ret godt til, og det er jo en fortrindelig Tid nu til at faa det bjærget.

PK.

25. September 1914. Nyt fra faldne, sårede og tilfangetagne sønderjyder.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De olympiske Lege, som skulde have været afholdt i Berlin 1916, vil selvfølgelig blive udsat som Følge af de ved Krigen indtraadte Forhold. I Norge begynder man at tænke paa at faa den afholdt der, maaske med et Par Aars Udsættelse.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Landdagsmand Nis. Nissen.

Fra Landdagsmand Nis Nissen har vi i Dag modtaget et Postkort, dateret den 19. September. Nis Nissen gjorde da Tjeneste ved et Reservelasaret bag Fronten under det store Slag, der raser derovre. Han havde det i øvrigt godt.

Postkontoret er endvidere undertegnet af H. Jakobsen, Sønderborg og Chr. Jacobsen, Hørupskov, der sender Hilsen, som vi herved lader gaa videre til Venner og Slægtninge.

Saaret og falden.

Saarede fra 86. Regiment, som i Gaar ankom til Flensborg, fortæller, at Regimentes 7. Kompagni den 13. September ved Nattetid blev overfaldet af en større fransk Troppestyrke, og at Kompagnichefen og en Del af Mandskabet under denne Kamp blev saarede og faldt i fransk Fangenskab var ogsaa Enaarig-Gfr. Hans Ries fra Aabenraa, Søn af Købmand Hans Ries.

Fra Bevtoftegnen.

Der skrives til os fra Bevtoft: Ogsaa her i vor lille By har vi begyndt at mærke krigen. Følgende fire er saarede: Christian Paulsen (let), Herman Skovlund (let), Lorens Nissen (haardt) og Hans Thomsen (skudt i Benet). Paulsen ligger paa et Lasaret i Køln, Nissen i Aachen, Skovlund i Düsseldorf.

Blandt de Faldne i Belgien er ogsaa Købmand N.P. Jensen fra Vinum. For godt en fjorten Dages Tid siden fik hans Paarørende ifølge “Fl. Av.” Meddelelse om, at han var falden. Jensen var Cykleordonnans, og da han ikke faldt i Linjen, menes han at være dræbt af en belgisk Kugle. Forrige Søndag holdtes der i Døstrup Kirke en Mindehøjtidelighed for ham. Pastor Jørgensen mindedes ham i smukke og gribende Ord. Kirken var overfyldt. N.P. Jensen, som kun i de sidste Par Aar har haft Købmandsforretning i Vinum, var en ualmindelig opvakt og afholdt ung Mand og havde mange Venner og Kammerater, ikke alene blandt sine jævnaldrende, der nu sørger ved hans tidlige Bortgang. Han vil længe blive mindet her i Sognet og af sine mange Venner ogsaa uden for Sognegrænserne.

Pas paa Tungen! Forskellige Militærmyndigheder henleder paany Opmærksomheden paa det strafbare i at udsprede falske Efterretninger om Krigen, af hvad Art de saa end er. Bekendtgørelsen, som Guvernøren i Strasborg har udsted herom, har følgende Ordlyd:

“Der udspredes i den senere Tid en Mængde usande Rygter, – bl.a. at en Landstormarbejderkolonne er bleven taget tilfange eller om vore Fjenders formentlige Sejre ved Vestgrænsen – hvorved Befolkningen foruroliges. Jeg advarer mod Udspredelse af saadanne løgnagtige Rygter og vil lade baade Ophavsmanden og Udsprederen stille for Krigsretten.

En Krigsret i Schlesien har idømt en Mand 9 Maaneders Fængsel fordi han havde udspredt foruroligende Efterretninger i Befolkningen. Befolkningen formanes til at vise den allerstørste Tilbageholdenhed ved Omtalen af Militære Forhold.

Flensborg, Fredag.

Flygtede Russere. Fem Russere, der havde stjaalet en Sejlbaad i Havnen og dermed søgte at naa over til de danske Øer, er ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” paa Politiets Foranledning blevne anholdte af Dampskibet “Phønix” i Nærheden af Kajnæs.

Sønderborg, Fredag.

Faldne i Krigen. Ifølge Bekendtgørelse i “Sonderburger Zeitung” er Henry Simonsen, Sønderborg, falden under en Fægtning den 8. September i Revigny i Frankrig. Endvidere er lærer Hermann Groth falden den 13. September paa den østlige Krigsskueplads.

 

24. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Uldtøj til Soldaterne og Renter til Enker og Faderløse

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Fra Sognene Syd for Aabenraa Fjord.

Slægtninge har faaet Brev fra Niels Chr. Hansen, Felsted Mark, som er med i Nordfrankrig. Han fortæller, at han har talt med: Nis Clausen, Svejrup, Hans Alnor, Ullerup Mark, Peter Hansen, Slyngsten, Hans Petersen, Bovrup, Peter Matzen, Stubbæk, og Thomas Petersen, Stubbæk. Alle var sunde og uskadte

En Aabenraaer i Krigsfangenskab i Sydfrankrig.

Købmand M.C. Birck i Aabenraa har fra en Søn, som blev saaret og taget til Fange ved Esternay, ved Floden Grand Morin mellem Sézanne og Meaur, den 6. September, modtaget et Brevkort med fransk Poststempel, afsendt fra Blaye ved Borbeaux den 12. September, hvori det meddeles, at han befinder sig i Fangenskab, men ellers har det godt. I Særdeleshed udtaler han sig meget anerkendende om den Forplejning og Behandling, han nyder.

Feltlasaretterne. Berlin, 23. Septbr. (W.B.)

Kejserinden modtog i Gaar Hertugen fra Trachenberg og General i Kavalleriet v. Pfuel samt Generallæge Dr. Paalzow og Herrerne i hendes Omgivelser for at føre en indgaaende Drøftelse om Forholdsregler ved Anvendelsen af det forhaandenværende Plejepersonale, Feltlasaretternes Forsyning og de Saaredes Transport fra Feltlasaretterne ind i Landet. Tilsidst drøftedes, hvordan man hurtigst muligt kunde faa Brugsgenstande afsendt til Felten genne Røde Kors. Ved Middagstid modtog Kejserinden den østerig-ungarske Gesandt.

Vedrørende Kejserens og de kejserlige Prinsers Befindende ved Hæren foreligger der gode Efterretninger. Prinserne deler alle Farer og Anstrengelser med Tropperne. Helbredelsen af Prins Joachims Skudsaar tager et gunstigt Forløb. Saaret er allerede begyndt at heles, hvor Kuglen er gaaet ud. Det Stoftab, som opstod, hvor Kuglen trængte ind, er næsten helt udjævnet.

Den officielle Opgørelse af Krigslaanet. Berlin, Torsdag. (W.B.)

Der er på Krigslaanet bleven tegnet:
1,318,199,800 Mk. Rigsskatanvisninger,
1,177,205,000 Mk. Rigslaan med Indførelse i Rigsgældsbogen og
1,894,172,200 Mk. Rigslaan uden Indførelse i Rigsgældsbogen

4,389,576,000 Mark i alt

Uldtøj til Soldaterne. Paa Kejserindens Foranledning er der udsendt et Opraab med følgende Ordlyd:

“Tænk paa Sundhedsplejen, ikke blot paa Sygeplejen!” Under dette Motto beder “Krigsudvalget for varm Underbeklædning” om Hjælp. Den 1. Oktober afgaar to Jernbanetog med Uldtøj fra Berlin, et mod Øst og et mod Vest, til de af Krigsministeriet betegnede Steder. Derfra vil der saa blive uddelt varm Underbeklædning til Tropperne, denne Gang i færste Linje Strømper, Mavebind og Muffediser.

En “Leveringsenhed” (1 Par Strømper, 1 Mavebind, 1 Par Muffediser koster omkring ved 3,75 Mk.; til et helt Kompagni ca. 1000 Mk.,; til en Bataillon va. 3750 Mk., til et Infanteri-Regiment ca. 10,000 Mk., og til et Kavaleriregiment ca. 2500 Mk.

Alle Meddelelser og Henvendelser sker til “Krigsausschusz, Berlin N. W. 7. Reichstag”. Indsamlingssteder vil blive bekendtgjort.”

Tabslisterne. Den sidste tyske Tabsliste indledes med følgende Skrivelse:

“1) Tabslisterne offentliggøres saa snart som muligt, efter at de er indløbne til Krigsministeriets Central-Paavisningskontor; de holdes ikke tilbage. Som Følge af de Hærens overordentlig hurtige Fremmarch er Troppeafdelingerne selvfølgelig ikke i Stand til at indsende Listerne straks efter Fægtningen; derfor ankommer de ofte forholdsvis sent til Berlin. Fra flere Regimenter osv. er det hidtil overhoved endnu ikke indløbet nogen Tabsliste.
2) Fra nu af opføres Navnene på Fægtningerne, for saa vidt de med Sikkerhed kendte, i Tabslisterne.
3) De ved Navnene paa de Saarede osv. opgivne Steds- og Kredsnavne er Vedkommendes Fødested.”

Sønderborg, Torsdag.

De Faldnes Efterladte. Politiforvaltningen bekendtgør følgende: “De i Felten faldne Krigens Hustruer og Bøn har, for saa vidt det hos dem drejer sig om Forsikrede og de øvrige Forudsætninger der givne, Krav paa Renten for Enker og Fadreløse. Ligeledes kan Krigere, der er blevne haardt saarede eller syge, under alle Omstændigheder faa Invaliderente. I Stedet for en Bekræftelse af det enkelte Dødsfald fra Civilstandskontoret er en Attest fra Militær- eller Lasaretmyndigheden om Dødsfaldet tilstrækkelig. Andragender  kan stille hos os paa Raadhuset Zerelse Nr. 2.”

Faldne i Krigen. Ifølge Kundtgørelse i “S.Z.” er Kaptajn i Hæren Hans Didrich von Zerssen død den 22. Septbr. af et Saar, han havde faaet i Kampen ved Reys i Frankrig. Endvidere er Christian Gunnersen falden den 27. August i en Fægtning i Guise i Frankrig.

Haderslev, Torsdag.

Renter til Enker og Faderløse. Politiforvaltningen bekendtgør, at Hustru og Børn efter de i Krigen faldne Mænd, for saa vidt det drejer sig om Forsikrede, har Krav paa Enke- og Vajsenrente. Ligeledes kan haardt saarede eller syge Krigere under Omstændigheder faa Invaliderente. Andragender fra Personer her i Byen skal indhentes til Politiforvaltningen; Attest fra Militær- eller Lasaretmyndighed over Dødsfaldet skal fremlægges. Politimesteren lover, at Behandlingen af Ansøgningerne vil blive paaskyndet saa vidt gørligt.

Øsby, Torsdag.

Falden i Krigen. “S.Gr.” meddeler, at Lærer Nannsen herfra ifølge paalidelige private Meddelelser er falden i Krigen den 4. September. Nannsen blev gift for 5. Maaneder siden og har været ansat her i over et Aar.

23. September 1914: Nyt fra Hejmdal: Hvor Posten var bleven af!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Tobak og Chokolade til Soldaterne. Det store Hovedkvarter, 22. Septbr. (W.B.)

Efter at det hidtil kun har været muligt i beskeden Maalestok at tilføre Tropperne i Felten Cigarer, Tobak, Piber og Chokolade, skal for Fremtiden større Sendinger af Gaver gives fri, og hver skal daglig afgaa et Tog til hver Armé fra Indsamlingsstederne. Militær- og Lasarettog maa dog til enhver Tid have Fortrinnet ved Befordringen.

Tyske Sanitetsafdelingers Behandling i Svejts og Frankrig. Basel, 22. Septbr. (W.B.)

Ifølge “Baseler Nachrichten” roses de tyske Sanitetsorganer, der kommer her igennem, den glimrende Modtagelse, de har faaet i Svejts. De beklagede sig ikke over Behandlingen, som de havde faaet af  Franskmændene ved deres Hjælp i franske Lasaretter, men de fik i to Dage ingen Mad og derefter kun Brød. Ved Grænsen fik enhver en Daase Konserves. Der blev derved kastet Sten efter dem af Pøbelen, og de maatte lade den største Del af deres Oppakning i Stikken.

Hvor Posten var bleven af! Berlin, 22 Sept. (W.B.)

Officielt meddeles: Af Postforvaltningen anordnede Efterforskninger om Feltpostens Udeblivelse fra forrige Maaned fremgaar, at der paa Banegaarden i Leipzig er fundet en Godsvogn med et stor Antal postsække. Vognen, der fra Andernach over Lüttich, Namur og Marienbourg var afsendt til 3. Armekorps, var af hidtil uopklarede Grunde ikke naaet til sit Bestemmelsessted, men var uden at blive tømt for sit Indhold gaaet tilbage til Leipzig. Postsækkene indeholdt Breve fra de sidste Augustdage fra alle Egne af Tyskland til de forskellige Troppeafdelinger i 3. Armekorps. Sendingen blev straks afsendt til Felten

Krigslaanet og den franske Krigsskadeserstatning i 1870. Berlin, 23. September.

Tegningen til Krigslaanet har betydeligt oversteget 5 Millarder Francs. Det fulde Beløb staar til Raadighed for Riget indenfor de nærmeste 2 Maaneder. Da forud den fulde Tildeling af det tegnede Beløb var garanteret, faar Tyskland altsaa med et Slag et Beløb, der er større end den franske Krigsskadeerstatning fra 1870. Hertil kan bemærkes, at Frankrig bragte de fem Milliarder til Veje i Løbet af 3 Aar og med Hjælp fra Udlandet, hvad der dengang blev betragtet som en fænomenal Bedrift. Tyskland har saaledes paa det finansielle Omraade opnaaet et afgørende Resultat.

Snevejr nær ved Krigsskuepladsen. Telegram, Berlin, Onsdag.

I Høj-Vogeserne og i Høj-Schwarzwald er der stærkt Snefald. I Rhin og Mosel er der Højvande. Skibsfarten er indskrænket.

Aabenraa, Onsdag.

Pakker til Udlandet. Rigspostkontoret gør opmærksom paa, at der af militære Hensyn ikke maa lægges Breve eller Meddelelser i Pakker til Udlandet. Der maa kun vedføjes en Regning i aaben Konvolut, og paa Regningen maa der kun gøres Notitser som vedrører selve Regningen.

Nørre Løgum, Onsdag.

Falden i Krigen. Løjtnant i Reserve-Infanteriregimentet Nr. 84 Jakob Matzen fra Løjtved er den 23. August falden i Krigen.

 

 

22. September 1914. Stigende hestepriser. Sådan fungerer sanitetstjenesten.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De stigende Hestepriser.

En enkelt Hestehandel, der er afsluttet paa Morsø i disse Dage, giver et godt Bevis paa, hvor stærkt Priserne paa Heste er steget den sidste Maaneds Tid. For en Maaned siden bød nemlig en Opkøber for et Par Heste paa Nordmors 2000 Kroner, Men Ejeren forlangte 2200, Hvad Køberen ikke vilde give, og der blev ingen Handel denne Gang.

En 14 Dage efter kom Opkøberen igen og bød de 2200, men nu vilde Ejeren have 2500. Det fandt Opkøberen var for meget, dog nogle Dage efter var han villig, men saa satte Ejeren Prisen op til 2700 Kroner, og Hestehandleren gik endnu en Gang med uforrettet Sag.

Men forleden Dag kom han igen og bød – 3000 Kroner og fik dem.

(fortsætter under billedet)

Svensson, A, med hest 6a44-009
Hærenes forbrug af heste var umætteligt. A. Svensson, Sønderborg, holder en hest hos beslagsmeden.

For de Saarede

Som omtalt er Pastor Popp, Løjtkirkeby, indkaldt til at gøre tjeneste som Sanitetsunderofficer. I et Feltbrev fra Audorf ved Rendsborg til “Sædekornet” skilder  han, hvordan Arbejdet og Forberedelsen  til Arbejdet paa Slagmarken foregaar.

Vort Hovedarbejde skal bestaa i, under en Fægtning eller efter en Fægtning at bringe de Syge og Saarede hen til Forbindingspladserne. Derfor bestaar Kompagniet hovedsagelig af Sygevogtere. Af disse danner hver 12 Mand en Patrouille under en Underofficers Kommando. Enhver Patrouille har 3 Sygebaarer til Raadighed, der bæres af hver 2 Mand, saa snart Kompagniet gør Holdt og der gives Befaling til at gaa fremad  med Baarerne.

Paa Marchen læsses Baarene paa særlige Vogne. Patrouillens øvrige 6 Mand sammen med Underofficeren gennemsøger Slagmarken, de med Baarene følgerne dem; de Syge og Saarede som ikke selv kan gaa, bæres til Forbindingspladserne. Disse er imidlertid bleven indrettede, Telte opslaaet og alt lagt tilrette til de muligvis nødvendige Operationer. Lægetjenesten udføres af en Overstabslæge sammen med et større Antal Læger, som ledsager Kompagniet. Lægerne understøttes ved deres Arbejde ogsaa af flere Sanitetsofficerer.

Men naar vi vil gennemsøge Slagmarken og bære de Saarede bort, et det i de fleste Tilfælde nødvendigt, at vi paalægger en Nødforbinding, især naar det drejer sig om et stærkt blødende Saar og om Benbrud. Vi maa endvidere være i Stand til at underbinde sønderrevne Blodaarer, for at den Saarede ikke forbløder sig, inden han kommer under Lægebehandling. Alt dette skal vi lære her og indøves i, saa godt det gaar, inden vi sendes ud til valpladsen.

Vi er os alle sammen bevidst, at det Arbejde, som forestaar os ingenlunde er uden Fare, fordi vi ofte maa udføre vor Tjeneste i et Terrain, som bestryges af Geværkugler og Granater, men vi ved ogsaa, at vi tjener og hjælper og maaske ogsaa kan redde mangt et Menneskeliv; rask Hjælp bringe Redning.

Derfor lærer vi her at anlægge alle mulige Forbindinger, vi lærer at lægge Skinner paa Benbrud, vi lærer at underbinde Pulsaarer, for at Blodtabet kan standses, vi lærer at foretage Genoplivningsforsøg. Vi vil være rustede til at udfører vor Tjeneste muligst godt.

Sidste Søndag (den 6. Septbr.) havde jeg den store Glæde, at måtte holde Gudstjeneste for Kompagniet. Fra højere Sted var det bleven befalet, at der skal holdes Gudstjeneste hver Søndag, om muligt ved hver Troppeafdeling. Vor “Feltwebel” bad mig om at udføre det. En større Glæde kunde han ikke have beredt mig.

Kl. 10 om Formiddagen samledes vi om Guds Ord under aaben Himmel paa vor Appelplads. Til at begynde med sang vi: “Ak bliv dog med din Naade”. Derpaa holdt jeg en kort Tale over Salme 46, saa jævnt og indtrængende som muligt, ud af Livet hos Mandskabet, som jeg hidtil havde lært det at kende. (Mange havde maaske ventet en salvelsesfuld Tale af “Pastoren”. Gud hjalp mig til at tage saaledes, at Hjertet blev grebet. Han vil lade sit Ord virke saaledes at den ene eller den anden giver ham sit Hjerte. Efter Talen sang vi: “Vor Gud han er saa fast en Borg”, Derpaa fri Bøn og Fadervor. Andagten sluttedes med Sangen: “Slip os Arme ej”.

Mangen en har maaske i Aar og Dag ikke hørt Guds Ord. Hvor er jeg glad og taknemmelig, at jeg maa byde dem det i den Forvisning, at det ikke skal komme tomt tilbage. Næste Søndag holder jeg atter Gudstjeneste. Gud give aller sin Velsignelse dertil. Jeg maa altid paany takke Gud, at der mod Forventning gives mig Lejlighed til at forrette Ordets Tjeneste blandt Kompagniets Mandskab.

Om disse Gudstjenester lader sig fortsætte, når vi staar i Felten, vil være afhængig af Omstændighederne. Hvornaar vi gaar ud, ved vi ikke endnu, heller ikke hvorhen vi kommanderes, til Frankrig eller Rusland. Men hvorhen vi ogsaa gaar, Gud være med os, at vi med Frimodighed kan udføre vor Sanitetstjeneste, til Hjælp for vore kæmpende Kammerater, i hans Navn.

Hestehandlen i Danmark. Hvad nu?

I sidste Nummer af “Jydsk Husdyravl” findes følgende Artikel:

Hestehandlen gaar fremdeles strygende. Dygtige Hestehandlere med gode Forbindelser og god Kapital har tjent sig Formue i Løbet af 5-6 Uger. Det er notorisk, at der er flere jydske Hestehandlere, der siden omkring et Hunderede Tusind Kroner, og Enden er ikke endda!

Men det er jo ogsaa en verdenshistorisk Periode for Hestehandlen. En saadan Rift om Heste og en saadan Prisstigning har man aldrig set her i Landet og vel heller ikke noget andet Steds i Verden. Hidtil har Handlen særlig omfattet alle sekundære Varer. Der er rømmet op fra neden af, som aldrig før.

Men naar vi ovenover disse Linjer sætter Spørgsmaalet; Hvad nu? saa er det, fordi Handlen er ved at glide ind i et andet Spor.

Nu begynder man at sælge væk af Plagene og de Hopper, der faktisk er brugbar i Avlen. Og denne Situations Udvikling er af en ret betænkelig Karakter. Vi har fra første Øjeblik været Modstandere af Kravet om Forbud mod Udførelse af Heste. Vi har hævdet, at Folk i og for sig burde vente med at sælge deres Heste indtil videre, da de ville stige stærkt i Pris, og denne Eventualitet foreligger nu som Kendsgerning. Nu gaar der en Mængde Landmænd og ærgrer sig over, at de var saa forhippede med at faa solgt. De er klare over, at de er rendt fra 3-400 Kr. for hver Hest; men det er silde at græde over den Ting.

Men ny begynder altsaa Køberne at tage for sig ogaa at første Klasses Heste og  – Plage og Avlshopper. Og det, skønt der kun er gaaet halvanden Maaned, siden Krigen udbrød.

Og derfor spørger vi: Hvad nu? Kan Landet for Øjeblikkets og Fremtidens Skyld taale en Aareladning af den Art? Vi tvivler stærkt paa det og tror, oprigtig talt, at Staten snart gennem et nærmere begrænset Udførselsforbud bør sætte en Stopper for Eksport af den Vare, vi absolut ikke kan undvære.

Krigslaanet. Wien, Tirsdag (W.B.)

Krigslaanets glimrende Resultat har gjort et dybt Indtryk her. “Neue Freie Presse” fremhæver, at netop Tegningen af Krigslaanet, som ikke indløses, og hvis Værdi er afhængig af Krigens Tilfældigheder, er det bedste Bevis for Tilliden til det tyske Riges militære, politiske og økonomiske Styrke. Af det som Krigslaan tegnede Beløb kan man se, hvor kapitalkraftigt det tyske Folk er og hvor mage disponible Penge, det har til sin Raadighed.

Krigen og Overtroen. I danske Provinsblade skriver Adjunkt Johannes Loft:

Krigen har fremkaldt en levende Spekulation i Overtro. For en billig Penge kan man købe Spaadomme. Ogsaa i den Henseende er det, som om vor Tid med et havde afsløret sit sande Væsen; troede vi ikke, at vi var moderne Mennesker? Og dog viser Kendsgerningerne os, at vi ikke har saa lidt af Middelalderens Mørke i os.

Det er – forekommer det mig – Folkekirkens Pligt i disse Tider at advarer imod Spaadomme. Først maa den advare mod de ligefrem hedenske Spaadomme, som falbydes paa Gader og  – endogsaa i Boghandlerbutikker; den maa advare Fok imod at rette mindste Opmærksomhed paa Madame de Thebes og saa videre. Hvad en parisisk Spaakone har sagt eller ikke sagt, er ganske ligegyldigt; og det er aandelig talt og timelig talt det rene Tidsspilde at beskæftige sig dermed.

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Død af Saarene.

Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup, som blev saaret af et Skud i Lungen under Kampene ved Lüttich, er ifølge Meddelelse til hans Hjem den 16. September afgaaet ved Døden paa Krigslasarettet i Lüttich. Den Afdødes Broder staar ved Østfronten.

Saarede fra Aabenraaegnen.

Under Slaget ved Marne floden er bl.a. Jørgen Holst og Thorkild Rosenvold fra Aabenraa bleven saaret. Sidstnævnte er, ifølge et til hans Hjem indløbet Brev, saaret af et Skud gennem Hælen. Han ligger nu paa Lasarettet i Aachen og har det efter Omstændighederne godt. Under de samme Kampe saaredes endvidere Jørgensen fra Bodum Kro, som ligger i et Kloster ved Rhinen.

Falden i Belgien.

Hans Elberg paa Rybro i Aabenraa fik i Gaar Meddelelse om, at hans Søn, der tjente ved Husarregiment i den aktive Felthær, er død i Belgien den 18. August.

Fra Røddingegnen.

En Kammerat af den unge Tønder fra Fæsted, som var med i Krigen, har meddelt hjem, at Tønder er bleven ramt af en Granat, da han marcherede ved Siden af ham, og dræbt. Tønders Svoger blev saaret af samme Granat.

Kaadner B. Hauberg paa Mejlby Mark har fra sin Søn, som er Soldat, faaet Meddelelse om, at han er bleven saaret i Hovedet af en fransk Shrapnelskud.

Saarede Nordslesvigere i Fangenskab.

I en Korrespondance fra Bordeaux til danske Provinsblade fortæller Korrespondenten, at han har besøgt de saarede tyske Fanger i Bordeaux, mellem hvilke han ogsaa har truffen nogle dansktalende Nordslesvigere. Dette til Efterretning for Forældre, hvor Sønner i Tabslisterne staar opførte som savnede.

Hilsen fra Felten.

“Dybbøl-Posten” modtog i Foregaars en Hilsen paa Brevkort fra Journalist Jensen, Flensborg, tidligere i Graasten. Jensen er for Tiden i Belgien.

Der medfulgte yderligere en Hilsen fra Vognmand Heldt i Sønderborg. Den vakte megen Glæde i Heldts Hjem, hvor man ikke havde hørt fra ham siden først i September.