29. september 1914. Levnedsmiddelsituationen – del 2. “Hungersnød udelukket!”

Senest ændret den 6. januar 2015 9:01

Hejmdal

Er der Fare for Mangel paa Levnedsmidler? (del 2) (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende)

Et andet Spørgsmaal er saa igen, om den indenrigske dyriske Produktion kan holdes paa sin nuværende Højde, hvis Krigstilstanden varer længe ved? Dette Spørgsmaal kan næppe besvares bekræftende. Den stærke Udvikling af Husdyrbruget, som et gaaet for sig de sidste Aartier, har nemlig ikke kunnet fuldbyrdes uden at tage indførte Foderstoffer i Brug. Det hjemmeavlede Raafoder – Græs og Grønfoder om sommeren, Hø, Halm, Roer og Kartofler til om Vinteren – danner nok det egentlige Grundlag for Fodringen, et Grundlag, som forslaar til at vedligeholde Besætningerne med; men den egentlige Produktion – hvad enten det drejer sig om Kød, Fedt eller Mælk – bliver til for lidt uden Kraftfoder. og af det benyttede Kærnefoder har – saa vidt foreliggende Oplysninger tillader at skønne derom – mindst en Fjerdedel været indført fra Udlandet. Man kan betragte det som givet, at der vil blive holdt stoppet for Tilførsel fra Udlandet, saa længe Krigen varer, henhv. saa længe Tysklands Modstandere formaar at gøre det, saaledes at Rigets Husdyrholdere vil være henvist til at nøjes med, hvad Landet selv kan yde.

Nogen Erstatning kan der skaffes for den manglende Indførsel. Græsset paa Marken vil i Efteraaret blive udnyttet til det yderste, ligesom Affald fra Roer og Kartofler – top – , der ellers næsten udelukkende pløjes ned som Gødning, kan blive brugt til foder. Det vigtigste er imidlertid, at det mægtige Overskud af Sukkerroer naturligvis maa fodres op i den ene eller den anden Skikkelse. Hvis Kartoffelhøsten skulde vise sig at være større end forudset, betyder det ogsaa et ikke uvæsentligt Plus.

En Mangel vil der imidlertid klæbe ved Tysklands samlede Foderforraad til den kommende Vinter; et for ensidigt Indhold af Næringsstoffer. Straafoderet har en naturlig, alsidig Sammensætning. Det sammen kan siges om den hjemmeavlede Sæd, der kan blive tilovers til Besætningerne. Anderledes med de store Masser af Foderroer, Sukkerroer og Kartofler. Det er alt sammen saa afgjort Sukkerfoder, at det kun lader sig opfodre med størst mulig Nyttevirkning, naar det gives sammen med andet Foder af modsat Indhold.

Naar lige undtages Husdyrhold saa uforholdsmæssig store, at de overvejende er baseret paa Opfordring af indkøbt Kraftfoder, saaledes som det navnlig er Tilfældet med de saakaldte “Flæskefabrikker” – dog gælder det ogsaa mangen Bondegaards Svinebesætning – , vil Besætningerne tilnærmelsesvis kunne holdes paa det nuværende Omfang. Man vil maaske som Følge af det Raadighed staaende Foders Mængde og Art blive nødt til at nøjes med en noget mindre Produktion om Vinteren, men at Husdyrholdet skulde komme til at staa over for en Katastrofe, kan ikke indses. Svineholdet maa indskrænkes en hel Del, men den Nødvendigehed stod vi jo i Forvejen over for, idet der netop var Overproduktion af Flæsk. Derimod maa der advares imod at mindske Kvægbesætningerne synderligt. Vi maa huske paa Kvægbesætningernes store Opgave: at udnytte Græsset om Sommeren, Straafoder og Roer om Vinteren. Dertil har vi saa store Besætninger behov, og Holdet af dem skal nok aller blive lønnende. Fordringen til Størrelsen af Køers og Fedekreatureres Ydelse af Mælk og Kød maa foreløbig rykke noget tilbage for Hensynet til Omkostningerne ved Fodringen. Smørret staar ikke i nogen høj Pris. Al Sandsynlighed taler imidlertid for, at det bliver anderledes. Kunstsmørfabrikanten kan komme til at lide Mangel paa Raastoffer; sibirisk Smør kommer ikke ind i Landet; disse Forhold i Forbindelse med, at der i Fredstid var en betydelig Indførsel af Fedtstoffer, lader sig ikke godt forene med vedvarende, lave Smørpriser.

Prisstigninger og Knaphed i de egentlige Kolonialvarer maa i Længden være uundgaaeligt: det samme gælder naturligvis alle Slags Sydfrugt. Kort sagt alt, hvad der skal tilføres fra oversøiske Lande. Det faar imidlertid hjælpe sig, da disse Ting kan undværes. De er ikke virkelige Livsfornødenheder.

Som sagt: En Fare for, at langvarig Krigstilstand skal medføre mangel paa Næringsmidler – for ikke at tale om Hungersnød – maa siges at være helt udelukket. Af saa vigtige Livsfornødenheder som Brød, Kartofter og Sukker er der fra mere end nok indtil stor Overflod. Den dyriske Produktion kan holdes gaaende. Skulde Forholdet udvikle sig saaledes, at Tilførsel af disse Produkter ude fra umuliggøres, medfører det ingenlunde nogen Katastrofe. At Folk kom noget under 100 Pd. med det gennemsnitlige, aarlige Kødforbrug, vilde saa langtfra virke sundhedsskadeligt. Selv om den indenrigske Produktion af dyriske Produkter af Forholdene skulde blive tvungen betydeligt nedad, behøver det langt fra at medføre nogen Nødstilstand. Det kan for øvrigt ikke ske i en Fart. Daa maa Ernæringen ændres noget i vegetarisk Retning. Landets Jord har let ved ar yde Føde nok til dets Indbyggere.

Forbud om Fodring med Rug og Hvede i Danmark. Den danske Regering har udstedt Forbud mod at anvende aftærsket Rug og Hvede, herfra dog undtaget Smaasæd og Frarensning, som ikke egner sig til Brødkorn til Fodring.

Saa længe dette Forbud er i Kraft, skal det ligeledes være forbudt til Spiritusfabrikation at anvende indenlandsk Rug og Hvede, dog at der herfra vil kunne meddeles Dispensation efter Omstændighederne til Anvendelse af indenlandsk Rug i Brødgærfabrikationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *