Tag-arkiv: breve

Krigens forløb

27.oktober 1918 – Milert Schulz: ”Igaar Formiddag havde vi Gudstjeneste derefter Ordensfordeeling. Jeg blev ogsaa dekoreret med den tyrkiske Jern-halvmaane”

1 kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Efter at have gjort tjeneste i Østpreussen og Makedonien, kom han længere mod syd og befandt sig i sommeren 1918 i Palæstina og efterfølgende i Jordan.

Mine kjære Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Endelig igaar efter 10 Dages ventetid modtag vi atter Post hernede hjemmefra. Deriblandt ogsaa dit Brev fra de.30.9. kj. Far og Dit fra den 5.10. kj. Mor. Hjertelig Tak for begge. Jeg glæder mig altid hver gang jeg faar Post og jeg maa læse at alt gaar godt derhjemme.

Som du skrev kj. Far har I jo avlet en heel Deel Kartofler. Ja Du kan tro jeg veed nok vad for 3 Ting Far sörger for naar Vinteren melder sig, og det er jo ogsaa en Guds Gave naar vi kan fylde Huset med disse Ting. Vi hernede i Felten har jo intet at sörge for. Vi haar jo alt leveret, og vi kan heller ikke klage over Forplejningen. Vort Smörelse til Brödet er nu ikke til at rose. Én Dag faar vi Marmelade og en anden Faaresmör. (Banausenfett) kalder vi det.

Ellers er jo alt vel hos mig. Jeg er Guds skee Tak sund og rask. Vor er det en stor Gave at vi maa være sund og rask. Her er der ikke död mindre en 5 Mand af Overanstrengelse fra denne Rucktog. Herren har været naadig imod (mig). Hvor har vi dog en stor og barmhjertig Gud han alene Æren for alt. Igaar Formiddag havde vi Gudstjeneste derefter Ordensfordeeling. Jeg blev ogsaa dekoreret med den tyrkiske Jern-halvmaane. Det er en Orden som blier offentlig haaret paa höjre Bryststrop som hos os Jern-Korset af I Klasse. Det er en meget fin Orden.

Tjeneste har vi heller ikke meget. Igaar har vi her faaet den förste Regn efter Sommerenstid. I morgen har det ogsaa regnet lidt. Hvor hver det en vederkvægende luft da Regnen var forbi.

Fra Pastor Nielsen havde jeg ogsaa to Breve. Han var ogsaa i Angst om mig efter at han havde læst disse Begivenheder i Avisen. Han bad mig om et uførlig Brev hvordan det er gaaet mig i de sidste Uger. Naar jeg har dette Brev færdig skriver jeg til ham. Naar jeg skrev til ham skrev jeg altid ”Ærede Herre Pastor”. For den Tid modtog jeg et Brev, der skrev han saa ”Kald mig ikke Ærede” men kald mig ”Kjære”. Han er dog en meget dybtænken Mand. Til Slut under sidt sidste Brev skrev han. ”Langt fra Slægt og Venner! Men nær hos Jesus! Det er nok ”

Ja naar vi ejer Jesus saa har vi alt. Han manede mig ogsaa at gaa lige ud, og kun en Dag en Time ja hvert Minut at leve ad gang og altid med Jesus for öje.

Ja maatte det altid være saadan. Din Födselsdag har jeg heelt forglemt kj. Mor. Den Dag om Eftermiddaag var vi lige i Slag med Englænderne.

Være saa inderlig Hilset og Kysset af mig Eders Sön og Broder

Milert.  

 

Krigens forløb

16.oktober 1918 – Milert Schulz: ” Jeg er ved beste Sundhed og i god Behold. Gud skee Lov og Tak at han har bevaret mig indtil i dag”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Efter at have gjort tjeneste i Østpreussen og Makedonien, kom han længere mod syd og befandt sig i sommeren 1918 i Palæstina og efterfølgende i Jordan.

Den 16.10.18.

Mine kjære elskede Forældre og Søskende!

Guds Fred til Hilsen!

Endelig kommer jeg nu dertil at skrive Eder et langt Brev.

Som I vel har læst i Bladene er vi jo gaaet et mægtig Stykke tilbage og har römmet hele Palästina. Siden den 22.9. har vi været undervejs, altid tilbage.

For 3 Dage siden er vi nu her ankommen i en By vestlig for Staden Adaan. Det ligger tædt ved Taurus bjerget vis i kan finde det paa Landkortet, og muligvis kommer vi endnu længere tilbage. I har jo vist tænkt alt muligt om mig, nöd og Begravet eller Savnet, eller og i Fangeskab, men ingen af disse tre Muligheder har truffet mig. Jeg er ved beste Sundhed og i god Behold. Gud skee Lov og Tak at han har bevaret mig indtil i dag.

Vi har gaaet, og prövet meget igennem paa denne Tilbagetogt. Den 22.9 rykkede vi bort fra Byen Vadi – Sir vor vi laa. Derfra marcherede vi til Es-Salt, og gik i Stilling samme Aften som vi kom an.

Vi laa der én Dag saa kom Englænderen allerede an i store Kollonner. Vi kunde ikke holde os mere i denne Stilling og matte vi saa videre tilbage.

Saa gik Marchen först lös i Retning Damaskus. Det var en lang Tour at gaa til Fods kan I tro. Helt fra Es-Salt til nord for Damaskus til Fods og med Tornister på Nacken. Der gik vi godt otte Dage.

Men vad jeg der har oplevet forglemmer jeg aldrig mere. Vi er der gaaet igjennem en Egn vor Beduiner huserer dette Röver og Morderpak. En Nat gik vi et Stykke Vej der laa ikke mindre en 13 afklæde og med Halsen gjennem skaaren og Hovedet knust. Brystet gjennem stukket, Badet i Deres egen Blodlage Tyrkisk Soldater. Det saa heelt forfærdelig ud.

Natten Derpaa saa vi de samme Billeder. Disse arme Folk har ikke kunde holde marchen ud længere og var bleven eene tilbage. Saa er dette Röverpak kommen og har overfaldet disse Folk og rættet dem saadan til.

Vi er marcheret altid videre efter Damaskus til. I disse otte Dage har vi levet ved Vand og Vindruer og andet Frugt. Bröd har vi ikke haft at mætte os ved. Da vi saa kom til Damaskus stod alle Tyske Magasiner og Banegaard i Brand. Tædt på Damaskus blev et Munitionsdepot sprenget i Luften. Det saa fiin ud men frygtelige Knald gav det. Mange tusinde Mark er der gaaet i Luften.

(…)

Eder mere om denne Tour. En heel deel Post har jeg ogsaa modtaget. Brev fra dig kjære Fader fra den 2.9.,9.9.,16.9., 23.9. og 6.9. en Pakke med Kage fra 1.9. og en Pakke med engelske Kjödkonserve Brev fra Br. Drees 30.8. 6.9. fra Söster Thilde 31-8-, 5-9- 10.9., 19.9. og et Brev fra Söster Olga fra den 3.9. Fro alt min hjerteligeste Tak kj. Forældre og Söskende.

Ellers er alt vel her hos mig. Jeg vejer 125 Pund jeg holder mig altid på dette Vægt. Et Brev har jeg faaet tilbage fra Broder Matth. Ja mine Kjære jeg maa altid tænke paa den kjære Bror. Men dette tager jeg ogsaa heelt af Herrens Haand Fred være med sit Stöv. Han har det jo nu bedre end vi. Vi haaber jo dog at Herren har taget ham hjem til sig.

Jeg har her 3 Billeder af ham den kjære Bror.  Det er saa mærkeligt at tænke at jeg skulde see ham for sidste Gang sidste Aar da jeg hjemme. Hvor var han bleven Krass at han var större en jeg og Far, jeg husker det rigtigt godt endnu hvor han gjorde nar af os to Gefreitreiter.  Ja Herren gav. Herren tog Herrens Navt være Lovet. 

Fra Söster Mie har jeg ogsaa modtaget en deel Brev, ogsaa Pastor Nilsen har skreven mig flere Breve. Jeg har nu saa mange at besvare at jeg snart ikke kan overkomme det allene.

Hvordan det nu kan blive med Orlov er jeg nu spendt. Ihvertfald er jeg den förste der kjörer fra vor Komp., men hvornaar det bliver kan jeg ikke sige. Maaskee har vi snart Fred nu. Her blandt Soldaterne bliver der ogsaa meget talt om Fred. Tiden vil jo vise snart forandre sig. Gud give at dog snart maatte höre op og vi kan drage sund og rask hjem igjen. Det give Gud.

Hermed være I saa alle hjertelig Hilset og Kysset af mig. Eders Sön og Broder

Milert.       

Ikke kategoriseret

28. maj 1918 – Thomas Thomsen: “… her skyder de godt hen”

1 kommentar

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der midt i april blev indsat Ved Vieux Berquin 20 km vest for Lille.

Den 28/5 1918

Kære Moder!
Mange Tak for Pakker med Flæsk jeg modtog i Gaard og for Brevet i Dag. Ja du gaar og venter mig hvær Dag. Ja jeg kommer nok ikke før vi kommer bag Fronten i Ro. Saa længe vi er i Stilling. I Gaard blev vi afløst fra Forreste Stilling vi er nu lidt tilbage i Reserve. men her skyder de godt hen. Havde ogsaa Brev fra Jabob i Dag. det er da godt for ham at han er bleven Tjener hos en Leutnant det er altid bedre end det andet. I Haab om at det ikke maa vare for længe inden vi ses.

sender Eder de kærligste Hilsner, din Søn Th. Thomsen

(Kåre Pedersens samling)

Krigens forløb

11. april 1918 – Milert Schulz: ”Som jeg har hört gaar det nok til Damaskus, og det kan nok vare en god Tid inden vi naar derhen”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien og i foråret 1918 videre til Istanbul (Konstantinopel).

Den 11.4.18

Mine kj. Forældre og Sösk.!

Siden sidste Söndag ingen Post fra Eder og maa jeg idag nok hellere faa et par Ord afstedt igjen. I venter vel efter at höre fra mig igjen. Jeg har det jo endnu rigtig godt her i K. og er Gud skee Tak sund og rask som jeg ogsaa haaber om Eder. Vi lever jo en heel God dag her lidt Tjeneste og megen Ro. Af og til sejler vi over Bosporusen med Damperen til K. paa europäisk Jord. Vi faar jo meget at se her, men man kan snart ikke köbe noget her for Penge alt er endnu dÿere end i Macedonien ja snart doppelt saa dÿr. 1 pund Smör koster f.E. 30 Mark. Jeg har en dag köbt en Makrel saa lang som denne Side den kostede 1.20 Mk. Men her kan man temmelig faa alt ved man önsker naar man blodt har Penge nok. Vi haar jo nu en temmelig god Lönning

Hver 10 Dage som Gefr. 8 Mark og 12.50 Mk. Tropenzulage altsaa 20.50 hver 10 Dage. Det er jo heelt godt. Di afsendte 25 Mk har jeg her for et par Dage med Tak modtaget. Her haar vi alt udbetalt i Tyrkisk Penge. 1 Piaster er som for os en Marksseddel men har kun en værdi af 20 Penning. 1 Pund det er 20 Mark. Her seer man ogsaa mange Blockhuse i Gadeavis. Meget smukt er det er her med Vandet.

Endnu er Klimaet nok til at holde ud men det vil jo vistnok blive varm nok naar det först gaar længere Sÿdpaa. Som jeg har hört gaar det nok til Damaskus, og det kan nok vare en god Tid inden vi naar derhen. Vejret er ellers heelt smukt her. Igaar havde vi lidt Regn men det var ikke meget. Forplejningen er ogsaa heelt godt blodt lidt mere at smöre kunde det nok give. Vis du kan kj. Moder saa sendt mig af og til et lille Pakke med lidt Fettelse og og Kage i.

De afsendte med Kage har jeg ikke modtaget endnu. Fra Söster Mie og Thilde har jeg i sidste dage ogsaa haft Breve. Jeg glæder mig hvergang der kommer godt Efterretning hjemmefra. En god Kamerat af mig fik i sidtse Maaned efterretning af sin Broder var död og for et paar dage siden at sin Söster var död og igaar havde et par Lommetÿve stjaalet ham 90 Mark. Idag er han nu kjört paa Orlov. Ellers alt vel hos mig. Mange hjertelige Hilsner til Eder alle mine kjære fra mig Eders Sön og Broder

Milert.

(Breve i privateje)  

Ikke kategoriseret

5. marts 1918. Skriv på tysk! A.P. Andersen i opgør med løjtnant Bäumer

Skriv en kommentar

A.P. Andersen gjorde krigstjeneste ved Ballonzug 33. I marts 1918 blev han indsat i den store tyske offensiv på vestfronten. Han skulle forrette signaltjeneste som telefonist.

(… fortsat)

Det varede ikke mange Dage, før jeg igen efter et Års Forløb kom på Kant med de høje Herrer. Som det måske vil erindres, var jeg Telefonist og Korttegner ved vor „Zug“ og havde det som sådan relativt godt. Men har man haft det godt i længere Tid, er det menneskeligt at tro, at man kan tillade sig mere end andre.

Det begyndte med, at der blev indført Brevcensur. Vor Lt. Bäumer skulde være Censor. Jeg skrev som sædvanlig en hel Del Breve hjem og naturligvis på Dansk. Så kom Bäumer og foreholdt mig, om jeg ikke for en Gangs Skyld i de kommende 2-3 Uger kunde skrive hjem på Tysk, for han kunde ikke læse mine Breve.

„Nej,“ sagde jeg, — „det kan jeg ikke, for hvis jeg skriver hjem på Tysk, kan mine Forældre ikke læse det; og forøvrigt har vi dansktalende Nordslesvigere „Ret“ til at skrive hjem på Dansk; og kan De ikke læse det, gives der sikkert en anden Censurmyndighed, som kan gøre det!“

Nå — han mente, at jeg nu alligevel skulde give efter, og så gav han mig mine Breve tilbage. Men da der også lå et Inf. Reg. med en hel Del Polakker i samme By, gav jeg en Kammerat Brevene til Viderebesørgelse gennem deres Postvæsen, og der var Censuren ikke så striks.

Da der var gået et Par Dage, spurgte Bäumer, hvorfor jeg ikke skrev hjem.

„Nej,“ sagde jeg, — „det har ingen Interesse at skrive hjem på Tysk !”

Så revnede Ballonen, som man siger, og jeg fik en Straffeprædiken både af ham og Lt. Küster. De sagde, jeg skulde bare ikke bilde mig noget ind, fordi jeg var Telefonist; det var der også andre, der kunde blive.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1953

Krigens forløb

23. januar 1918 – Milert Schulz: “Mon vi nu da endelig ikke snart skulde faa Fred med Russland?”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 23.1.18.

Kjære Forældre og Söskende!

Guds Fred til Hilsen!

Undskyld at jeg ikke har skreven et par dage för tie jeg har snart ingen Tid haft. Vi har i dag næmlig haft Besichtigung. Den 17. Om Aftnen kom mit Komp. jo hertil saa vi i de sidste Dage har haft ”Vorübung zur Besichtigung”.

Jeg har jo ogsaa haft megen Post at besvare som var ankommen til mig i den Tid jeg var borte. I ved jo ogsaa nok at jeg har det godt her og er heelt ude af Fare. Men alligevel kan jeg jo nok tænke at I venter efter at höre fra mig. I den Tid var Brevene fra den 22/12, 26/12, 30/12, 31/12, 9/1, 10/1. Olgas Brev fra den 31/12 og Tonnes fra den 31/12 og igaar modtog jeg Moders Brev fra den 15/1 og siger Eder for alt min beste Tak. Ligeledes har jeg for to dage siden modtaget 2 Pakker med Pölse og Kage. Julepakkerne har jeg jo ogsaa modtaget med Tak og Glæde. Alt er mig j velkommen kan I jo noktænke kj. Forældre. Maaskee kan du sende mig lidt Smör kj. Moder til her i Etappen gver det ikke saa meget. Pölsen smager mig virkelig udmerket kan I tro.

For et par dage siden fik jeg Efterretning fra Kredssparkassen i Aabenraa at mine Sparepenge fra Maaned Dez. 15 M. var ankommen. Mit Kontonummer er 7382. Maaskee vil du notere dig det i en Hjörne i Hovedbogen kj. Fader for saa ved i jo ogsaa beskee iflade der skulde passere mig noget. Jeg sparer 3 Mark hver 10. Dag. Jeg haar 8 Mark Lönning hver 10. Dage som Gefr.

Ellers er jo endnu alt ved det gamle her hos mig, blodt jeg er lidt forkölet i denne Tid. Næsen löber heele Dagen. Det er ogsaa taaget hver dag og saadan nu uhyggelig Vandkuld. Brandmaterial er ogsaa knapp her saa vort Quarter om dagen er heelt kold blodt om Aftnen fyrer vi lidt. Vi har saadan en lille ”Feldofen”. Morgen hr vi stor- Appel med alt vad der hedder Vaaben.

Mon vi nu da endelig ikke snart skulde faa Fred med Russland? Gud giv dog at det helle snart matte faa en Ende.

Vær saa hjertelig Hilset og Kysset fra mig Eders Sön Broder

Milert.

(Breve i privateje)

Krigens forløb

29. december 1917 – Milert Schulz: “Hoffentlich bringt uns denn 1918 den so langerwarteten Frieden”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 29.12.17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!

Deinen lieben Brief vom 19.12. habe ich dankend erhalten lieber Vater. Es freut mich jedesmal zu hören dass noch alles wohl ist.

Dass liebe Weihnachtsfest ist ja jetzt auch wieder vorbei. Am 27. Haben wir noch einige liebesgaben Pakete von der Stadt Allenstein bekommen. Ich und noch einige Kammeraden bekamen von den Damen des Telegraphenamts in Allenstein. Es enthielt eine Taschenlampe, Kuchen, einige Büher u. etwas Schreibpapier. Sonst haben wir ja von Weihnachten nicht grade viel gemerkt. Jetzt geht es wieder Neujahr entgegen.

Hoffentlich bringt uns denn 1918 den so langerwarteten Frieden. Und wendet es sich zum Besten mit Russland dann werden die andern Mächte auch sicher nachgeben. Ich sehne mig schon nach dem Tag wo wir unsere “Klamotten” packen können und zum verladen nach der bahn marschieren können. Das wird ja ein herlicher Tag werden.

Gebe Gott dass er nicht mehr fern ist. Aber wenn wir dnen auf nach Deutschland kommen dann glaube ich doch dass wir noch etwas nachdienen müssen. Aber das macht auch weiter nichts. Hauptsache man kommt endlich mal aus diesen Elend raus, denn ich bin schon satt davon. Dann können wir hoffentlich Weihnachten 1918 alle wieder zusammen feiern vorausgesetzt dass wir alle glücklich nach Hause kommen und das gebe Gott in seiner Gnade. So wie er mich bisher beschützt hat wolle er auch in der ungewissen Zukunft seine Hand über mich halten und einst wenn die Friedensklocken lauten werden mich froh u. glücklich in die liebe Heimat zurück führen. Hier ist ja sonst noch alles beim alten. Mich geht es auch noch immer recht gut. Mein Magen ist auch wieder in Ordnung. Sehe dass du wieder Magenkrämpfe gehabt hast liebe Mutter. An der Front ist auch alles ruhig. Heute haben wir schönes Sonnenwetter. Wie ich gehört habe werden wir am 2. Jan. abgelöst.

Von Bruder Matth. Hatte ich auch einen Brief. Er schrieb er fuhr Weihnachten in Urlaub da wollte er denn für mich u. sich selbst. Aber ich werde ihm heute schon hinschreiben.

Sie denn herzl. gegrüsst vom mir Euer Sohn und Bruder

Milert.  

(Breve i privateje)

Krigens forløb

25. december 1917 – Milert Schulz: “Ja meine lieben wir Ihr wohl denken könnt waren meine Gedanken gestern Abend natürlich zu Hause…”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 25.12.17.

Meine lieben Eltern u. Geschwister!

Gottes Friede zum Gruss.

Für erhalten Briefe vom 13. u. 17.12. sowie Diddes Karte vom 14. u. Olgas vom 15. sage ich Euch allen meinen besten dank.

Weihnachtsabend haben wir ja den überstanden. Unser Festessen bestand aus Dörrgemüse ohne Fleisch u. Kartoffel dazu habe ich 3 Stück trockenes Brot gegessen u. I Tasse Punsch u. heissen Tee. Also könnt Ihr Euch wohl vorstellen dass es nicht so besonders gewesen ist.

Ihr habt sohl Brant u. dergl. gegessen. Dann kam die Kantine. Da haben wir ein paar Cigaretten, Cigarren u. 1 Flasche Bier gratis bekommen. Gekauft haben wir 1 Flasche Wein. Dann kam die Weihnachtsbescherung. Jeder Mann bekam fast ein Paket. In meinem war 1 pund Honig, 1 Mundharmonika 1 Bartbürste – 20 Cigaretten 5 Cigarren u. ein paar Wallnüsse. Dieses war unsere ganze Weinachtsfreude.   

Der Honig u. diese Sachen ist eine Weihnachtsbescherung der Heersverwaltung. Aber ich glaube es kommen noch noch Liebesgaben von der Stadt Allenstein wo unser Regiment in Garnison liegt. Ja meine lieben wir Ihr wohl denken könnt waren meine Gedanken gestern Abend natürlich zu Hause u. die Euern wohl in Mazedonien. Aber in Stillen habe ich auch meine Weihnachten gefeiert u. der Herr hat mir das Fest auch hier draussen reichlich gesegnet. “Euch ist heute der Heiland geboren”

Das Wort hat doch noch immer seinen alten lieben Klang. trotz Krieg u. Allem. Der Herr gebe dass wir nächstes Jahr das liebe Weihnachtfest in Ruhe u. Frieden feiern dürfen. Gestern hatte ich noch bei der Post ein Paket von Tante Mie aus Düppel u. 1 Breif von Kousine Methe aus Bredebro. Sonst ist hier alles wohl, der Franzmann ist auch ziemlich ruhig.

Sei denn recht herzl. Gegrüsst u. geküsst von mir Euer Sohn u. Bruder

Milert.

(Breve i privateje)

Krigens forløb

10.november 1917 – Milert Schulz:” Der har været lidt tale om at vi skulde bort herfra men hvordan ved man ikke og i det heele er det et stort Spörgsmaal om vi kommer bort.”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 10.11.17

Mine Kjære Forældre og Sösk.!

Guds rige Fred til Hilsen!

Dit kjære Brev fra den 1.11. har jeg i forgaars modtaget kjære Moder ligeledes har jeg modtaget Babbas Brev fra den 3.11. igaar. For bægge min beste Tak kjære Forældre. Seer at I endnu har det rigtig godt derhjemme. Ak ja kunde man endnu havde været hjemme igjen i sin gamle Bestilling. Men nu sidder man her fjernt fra alt. Forhaabentlig kommer det længselsfulde Fredsbudskab. Gid dog at Herren snart vilde byde sit holdt over denne Elendighed. Mon det ikke skulde give en Forandring i Sagen med Italien? Her hos os er det ikke meget lös men det er jo godt at man kan sidde her i ro. Naar det saadan bliver ved hernede saa kan ja sagtens holde det ud. Naturligvis bliver der her ja ogsaa skudt med Granater med det er dog ikke saa slem som ved andre Fronter hvor der bliver Kempet hver dag. Her giver der jo ogsaa saarede og döde men jo da ikke i den Grad som f.eks. i Flandern. Gud skee Tak at man ikke er der.

Hem ved om man havde været levende endnu. Herren vil i Naade holde sin beskyttende Haand over os alle og naar det er sin vilje fore os sund og rask hjem igjen. Hvorlenge mon Broder Matth. vel skulde holde sig i Flensbg. Igaar havde jeg Brev fra ham at skulde til Backsted at skyde.

I dag har jeg ogsaa sendt et Kortbrev. Ja kunde man dog blodt saadan havde rejst hjem et smudt om Söndagen det kunde være heelt dejlig, men det er jo nu ikke saadan. Af dit Brev seer jeg at du igjen har sendt mig en Pakke med Kage kjære Moder.

Ja nu kan jeg dejlig bruge den. Som du skriver kjære Fader har jeg allerede for 8. Dagen siden skreven et lang Brev til Tante Mie paa den nye Adr. ja nu er di ogsaa borte fra Svejlund. Vi har da nydet meget godt eroppe for dem. I den förste Tid vil man jo komme til at savne dem. Nu er Svejlund jo ikke mere noget for os. Babba har vel samledt meget godt Skrammel hjem. Jeg kan nok forestille mig ham hvordan han har seet alle Hjörne og Kroge godt efter.

Nu er det ved at blive Efteraar hernede det er mere kold nu. Men endnu holder man det nok ud. Der har været lidt tale om at vi skulde bort herfra men hvordan ved man ikke og i det heele er det et stort Spörgsmaal om vi kommer bort.

Ellers er der ikke megen Nyt at fortelle. Saa være I alle hermed hjertelig Hilset og Kysset fra mig Eders Sön og Broder

Milert.

Paa snarlig gjensyn.

(Breve i privateje)

 

Krigens forløb

31.oktober 1917 – Milert Schulz: ”Heute haben wir Feiertag und Dienstfrei aus Anlass des 400 Jährigen Reformationsfestes”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 31.10.17.

Meine lieben Eltern u. Geeschw.

Endlich komme ich wieder mal dazu Euch ein paar Wåorter zu schreiben. Habe Mutters Brief vom 21. Und Pappa vom 22.10 dankend erhalten. Sehe dass es Euch ja noch immer recht gut geht Hause im lieben Heim. Mir geht es ja soweit recht gut. Aber mein Magen will garnicht in Ordnung kommen, dauernd immer durchfall. Wie ich Euch im Kartenbrief geschrieben habe bin ich ja nun beim Telephon als Truppführer. Auch ein ganz schöner Posten. Liege doch nicht vorne im vordersten Graben sondern einige hundert Meter dahinter gewöhnlich da wo der Komp. Führer wohnt, und da sind wir doch ziemlich sicher.

Ich bin beinahe froh dass ich abgelöst bin denn es ist doch zu bezwungen dort zu sein. Von morgens bis Abends dauernd dasein. Aber hier beim 7. Ist mehr sein freier Mann. Kann tun und lassen wie man will. Jetzt könnte ich ja wohl ab und zu mal ein kleines Fettpaketchen gebrauchen liebe Mutter. Danke heute an Tante Mie u. Onkel Jens. Die sind wohl jetzt fort. Weder Morgen einen Brief an sie schreiben. Heute haben wir Feiertag und Dienstfrei aus Anlass des 400 Jährigen Reformationsfestes. Von 10-11 heute vorm. hat unser Major eine Ansprache gehalten dazu hat denn die Regts. Musik gespielt. Zuerst sangen wir: Aus tiefer Not schrei ich zu dir und zum Schluss das schöne Lied: “Ein feste Burg ist unser Gott“. Dann sind wir nach Hause in unsere Erchütte gegangen. Welche aus 4 Mauern aus Grasstücke und grosse Steine besteht darüber ein Zelt gespannt ist. Taucht aber nicht viel, denn wenn es regnet dann kommt es gleich durch. Aber man ist doch froh dass man eine solche Hütte hat. Nachts schlafe ich ganz gut. Morgens um 6 Uhr stehen wir auf dann wird gleich Kaffe getrunken und denn eine Cigarette geraucht. Dann wird sich gewaschen und die Hütte gemütlich gemacht. Dann habe ich frei den ganzen Tag brauche kein Dienst mit zu machen. Um 12 Uhr giebts Mittag und um 5 Uhr Tee. Das ist so der ganze Betrieb was ich mache. Nun sei denn herzl. Gegrüsst und geküsst von mir Euer Sohn u. Bruder

Milert.

(Breve i privateje)

Krigens forløb

27. September 1917 – Milert Schulz:“ I Aften har jeg staaet og kigget op efter Maanen og som sædvanligt rejser Tankerne saa hjem”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Aftenen Kl.8.

Mine Kjære Forældre og Søsk.!

Først min beste Tak for dit kjære Brev fra den 21/9. min kjære Moder som jeg igaar har modtaget med Glæde.

Ligeledes havde jeg ogsaa et brev fra Søster Mie som jeg ogsaa har besvaret hende i dag med et Brev. Som jeg seer er jo endnu alt ved det gamle hjemme hos Eder. Som jeg saa af Mies Brev har hun nu faaet Plads i Andholm vd Rodekro. Ja hos mig er det jo oggsaa alt ved det gamle jeg ved snart ikke hvad jeg skal fortælle Eder. Indtil nu er jeg jo Gud skee Tak sund og rask. Som du skrev er vores Kjære Bba ikke godt i Maven. Her hos os er ogsaa alle Soldater skidt i Maven. Min Mave er heller ikke i stand men det gaar enda. Forhaabentlig er han rask igjen naar dette Brev kommer i Eders Hænder.

I Aften har jeg staaet og kigget op efter Maanen og som sædvanligt rejser Tankerne saa hjem. Di kommer hurtigt hjem som med Toget. Ja Hjemmet ak Hjemmet hvornaar skal vi sees. Haaber dog at det varer ikke ret længe mere med denne Krieg.

Igaar har vi faaet Vintervask udleveret. Hver Mand 1 Skjorte 2 Par Underboxer og 1 Par Strömper, men jeg har faaet 3 Skjorter 2 par underboxer og 3 Par Strömper saa jeg er godt forsynet for Vinteren ja og saa en fin sort Underjakke. Naar man skulde köbe det vilde det koster for over 50 mark.

Pakkerne med Pærerne er ikke ankommen endnu. Seer at Du har sendt en Födselsdagskage af til mig, haaber at den kommer til Ride.Har I sendt mine Photographier af jeg har ingen modtaget endnu. Mie havde allerede taget eet skrev hun. Kjære Modr sig til Didde eller Olga en af dem skal skrive mig Sangen som hedder: ”Sonnenlicht und Sonnenschein” jeg gaar og nynner Melodien men kan ikke Texten.

Fra Broder Matth. havde jeg forleden Dag et Kort. Han holder sig dog i Redsbg. endnu. Gid han kunde bliver der til Freden kommer at han ikke turde ud i Felden. Men ikke som vi vil men som Gud vil. Han regerer jo dog det heele. At staar i Guds Fader Haand og derfor Kriegen ogsaa.

Nu for denne Gan være aller hermed hjertelige Hilset og kysset fra mig Eders Sön og Broder

Milert.

(Breve i privateje)

Aviser

9. august 1917 – Ribe Stiftstidende: ingen jammerbreve fra tyske kvinder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tyske kvinders breve til soldaterne

Generalkommandoen har udsendt følgende: Tyske kvinder! For nogen tid siden har franskmændene i et flyveblad samlet breve fra Tyskland og nedkastet dette i vores skyttegrave ved hjælp af flyvere. Det var jammerbreve fra tyske kvinder fra hjemmet, fyldte med for største delen overdrevne klager over levnedsmiddelknapheden derhjemme. Disse for en tysk kvinde uværdige breve er af franskmændene fratagne fangne eller faldne soldater og derefter benyttede til at bevise over for de franske soldater og den franske befolkning, at det hos os i Tyskland var ved at gaa til ende, for den maade at standse den blandt franskmændene i betænkelig grad tiltagende krigstræthed og genoplive de franske troppers mod. Disse for tyske kvinders uværdige breve er desuden benyttede til gennem det nævnte flyveblad at lamme vore kæmpende troppers kampglæde og til at svække deres stærke og virkeglade sejrsvilje. Tyske kvinder! Glem, naar I skriver breve til vore tapre krigere, de bekymringer, som maaske trykker jer; betænk, at vi, som er blevne hjemme, til trods for alle indskrænkninger næppe har lært krigens virkelige byrde at kende. Tænk paa, naar I skriver breve, at vore forkæmpere med deres legemer dækker over vor hjemstavn for vore morderske fjender, at de maa bære langt større savn end vi til trods derfor holder ud under den mest trofaste pligtopfyldelse. Tyske kvinder! Naar I med saadanne tanker skriver eders breve, vil ingen iblandt jer vove ogsaa at klage og jamre over det daglige livs smaa sorger, ingen af jer vil gøre vore tapre krigeres lod endnu tungere ved forsagthed og mangel paa offervillighed. Tyske kvinder! Derfor øv selvtugt i eders breve! Saa vil I ikke give vore fjender lejlighed til ved hjælp af eders breve at hæve deres egne troppers og folks mod og svække vore forkæmperes tapre sejrsvilje.

Civile klæder til de hjemvendte soldater

Rigsbeklædningsstedet i Berlin har, som vi erfarer, anbefalet kommunalforbundenes indsamlingssteder for gamle klæder at holde en trediedel tilbage af de indsamlede gamle mandsklæder (frakker, jakker, veste, benklæder, vinteroverfrakker, slag) til anvendelse for de soldater og underofficerer, som sendes hjem fra krigen og ikke har nogen civil klædning.

Krigens forløb

11. Juni 1917 – Milert Schulz: “furchtbar viele Fliegen und Schlangen“

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d.11.6.17

Meine lieben Eltern und Geschwister!

Gottes Friede zum Gruss.

Da ich heute am Schreiben bin will ich doch auch gleichzeitig ein paar Wörter an Euch schreiben meine Lieben. Ich habe es ja noch immer tadellos hier im Felde. Bin auch soweit noch immer Gesund und wohl. Hatte eben einen Brief an Bru. Matthias geschrieben und diesen kaum angefangen musste ich mich plötzlich übergeben. Es war aber nicht schlimm. Es ist hier ja jetzt eine kolosale Hitze kaum zum aushalten. Verschiedene Kammeraden sind schon krank geworden und ins Lazarett gekommen. Haben hier furchtbar viele Fliegen und Schlangen und Eidexen. An der Front ist es jetzt ziemlich ruhig. Wann ich auf Urlaub kommen sollte weiss ich noch nicht. Nun recht viele Grüsse u. Küsse an Euch allen meine Lieben Euer S. u. Br. Milert

(Breve i privateje)

 

Aviser

17. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: spis kaalrabien først…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartoffelrationen sættes ned

Officielt meddeles: Kartoffelknapheden gør den størst mulige benyttelse af kaalrabi uundgaelig nødvendig, kaalrabi holder sig i modsætning til kartofler kun til midt hen i marts som duelige til menneskeføde. Derfor maa der, for at der senere kan være kartofler nok, eftertrykkeligt virkes til en saa rigelig anvendelse af kaalrabi som mulig i de første maaneder.

I Prøjsen er der blevet udstedt en forordning om, at kartoffelrationen skal sættes ned til 3 pund pro mand om ugen alle steder, hvor der er kaalrabi nok, og at den bortfaldende kartoffelration skal erstattes af mindst det dobbelte kvantum kaalrabi. Kartoffel-tillægget for haardtarbejdende bliver bestaaende. I de øvrige forbundstater er der anbefalet en lignende fremgangsmaade, saavidt forholdene tillader det.

Udsmugling af breve

Generalkommandoen i Altona bekendtgør: Hvem der tager imod breve og skriftstykker fra krigsfanger og forsøger paa en eller anden maade at ekspedere dem videre til udlandet – f.eks. i breve og pakker til krigsfangne tyskere i udlandet – straffes med fængsel indtil 1 aar og, naar der foreligger formildende omstændigheder, med pengebøder paa indtil 1500 mark.