Alle indlæg af DenStoreKrig

Hjemmefronten, Sønderjyder

8. juni 1917. I dag er vores bryllupsdag, kære, har du husket det? Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag, d. 8. juni 1917

I går morges, da jeg var ude på marken, kom jeg til at synge verset:

Jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham at morgnen mig end er sød at mig dagen fryder trods synd og død

Det var så kønt ude i naturen, så det stemmer en til andagt, og i morges var det lige så smukt. Og så er det jo, at man kommer til at tænke på den store modsætning med den fredelige egn herhjemme, og så krigen, som I ser og mærker den derude ved fronten. Vi undrer os så tit over, at mennesker kan finde sig i det, som de gør. Jeg tror, vi bliver mere taknemlige for de små ting og de små glæder, som Vorherre lader os blive til del. Og sådan har jeg da også følt det hver morgen, jeg nu har været så tidlig ude.

I dag er det vor bryllupsdag, kære, har du husket det. Nu er det allerede 8 år siden, og de to af dem har du været soldat. Helt spildte er de vel ikke, vil vi ikke håbe, men det var ellers ikke sådan, vi tænkte os det. Gud give, at den skilsmissens tid snart måtte være forbi, både for os og for mange andre unge folk. Jeg lægger en lille firkløver i, som jeg fandt i morges…

I går fæstede jeg en malkerøgter, men han skal have en vældig løn, så du vil vist synes, at det er altfor galt. 160 M om måneden. Jeg har været så ked af det hele bøvl. Der har også været en malkekone her, med fire børn, som stillede store fordringer, men hende syntes jeg ikke rigtig om, og har da heller ikke hørt

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Krigens forløb

7. juni 1917. Nis Kock forlader Livale: “Fælden var ved at klappe sammen om de tyske Tropper”

Skriv en kommentar

Nis Kock fra Sønderborg deltog i forsvaret af den tyske koloni i Østafrika. Han arbejdede med at fremstille miner og dreje granater. Under dette arbejde sprængte der en mine i hans hytte, og han havde været ude af stand til at arbejde i en længere periode. Efter han kom på benene igen, havde arbejdet skredet frem som normalt.

Min Helbredelse skred hurtigt frem — hurtigt i Forhold til de Saar, jeg havde faaet, men det varede dog 8 Uger, inden jeg kunde fortsætte mit Arbejde.

Til sidst opgav Lægen at finde flere Sprængstykker i mig, og hans Æske var da ogsaa paa det nærmeste fyldt. De store Bind blev ogsaa taget af mig, navnlig fordi jeg ikke i disse knappe Tider kunde ligge med en saadan Overdaadighed af Gazebind om mig. I Stedet for blev der lagt smaa Stykker Gaze paa mine aabne Saar, og omkring dem blev der surret Baand og Strimler af Bast, som man nu anvendte til Forbinding.

Da jeg var kommet op, tegnede og konstruerede jeg en Mine, som jeg havde ligget og spekuleret paa under min Afmagtsperiode. Den blev sendt til Hovedkvarteret, og der kom meget hurtigt Meddelelse tilbage om, at mit Forslag var det bedste, der hidtil var indkommet, og at Miner skulde konstrueres saadan for Fremtiden. De Miner, jeg havde opfundet, frembød ingen Fare for Manden, der lagde dem ned, men kun for ham, der traadte paa dem.

Kun ganske kort Tid fik jeg dog Lejlighed til at virke i Livale. Fælden var ved at klappe sammen om de tyske Tropper. Fra Syd og Vest og til sidst ogsaa fra Nord trængte Englændere, Indere, Sydafrikanere og sorte Askaritropper frem i hurtige Marcher.

Der laa endnu Dele af den tyske Vesthær Vest for Livale, men den vilde sandsynligvis trække sig tilbage Nord for Stationen. Hovedhæren laa i Øjeblikket ved Lindi ude ved Kysten og i Bjergene, paa Muera-Plateauet længere inde i Landet.

Livale svævede faktisk i Luften, da Stache efter Ordre fra Hovedkvarteret lod Lejren bryde op for efter to Dages Safari at naa frem til Nangano — et Navn, men ikke ret meget af en Landsby sydøst for Livale.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937) fra litteratursiden

Aviser

7. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: mindstetallet paa faldne nordslevigere er nu 4091

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Deserterede opfordres til at vende tilbage

I Armé-Verordningsblatt for den 2. juni offentliggøres en kejserlig befaling, som giver de under krigen deserterede soldater – bortset fra dem, der er løbne over til fjenden – lejlighed til at vende tilbage og gøre bod. Der loves dem, der vender tilbage efter at retssagen er gennemført, hvorved der principielt bortses fra anordning af varetægtsarrest – udsættelse af straffuldbyrdelse med udsigt til benaadning, saafremt de ved deres senere  forhold under krigen viser sig værdige til en saadan. Forudsætningen er, at de ufortøvet, senest den 15. juli 1917 endnu under den nuværende krig vender tilbage og melder sig til tjeneste ved nærmeste grænsested.

En advarsel

Følgende advarsel offentliggøres i lørdags i Schleswiger Nachrichten: Efter hvad der meddeles os, har i gaar i byen Slesvig en mand i infanteriuniform paa meget mistænkelig maade forøvet tilnærmelser mod en mindre dreng. Det synes betimelig at advare børn at gaa med fremmede mænd, naar disse spørger om en adresse eller lignende, og ikke andre personer er i nærheden. 

Død paa hjemvejen

Kort før pinse ventedes Christian Andresen fra Gammelgaard paa Als hjem paa orlov fra Rumænien efter over et aars fraværelse. Anden pinsedag modtog hans paarørende imidlertid et brev fra ham, skrevet den 24. maj paa et lazaret i Hamborg, i hvilket han meddelte, at han var bleven syg paa vejen hjem. Et par timer senere fik de ifølge Flensborg Avis telegram om, at han var død, saa han naaede ikke at se sit hjem mere. Andresen, som blev gift faa dage før krigen udbrød, efterlader sig en sørgende enke og et barn. Han havde været indkaldt lige siden krigens begyndelse og var sine forældres eneste barn.

Faldne fra Sønderborg provsti

Sønderborg provsti har hidindtil 600 faldne. I Sønderborg by har 8 familier mistet deres eneste søn i krigen.

Faldne

Karl Jacobsen fra Augustenborg og Christian Nørgaard fra Skrydstrup er ifølge tabslisten faldne.

Teglmester Gustav Wolfs enke paa Skodsbøl Mark har faaet efterretning om, at hendes næstyngste søn er falden paa Vestfronten.

Handelsbetjent Theodor Christensen fra Haderslev  er falden i de sidste kampe.

Chr. J. Falkenberg og hustru i Ørsted ved Sommersted har modtaget budskab om, at deres søn Antoni den 3. maj er falden, 21½ aar gl.

Rasmus Jepsen fra Broager, Rasmus Jørgensen fra Bæk i Haderslev kreds, Maks Kind fra Toftlund og Lorenz Lyck fra Kirkeby i Haderslev kreds er faldne.

Nikolaj Petersen fra Nybøl i Sundeved er den 13. april død paa et lazaret, 45 aar gl.

Peter Clausen fra Nordborg er død som følge af sygdom.

Kristian Harms fra Avnbøl i Sundeved er falden 4. maj, 26 aar gl.

Enke Anna Sprenger i Sønderborg har modtaget efterretning om, at hendes søn Herman er falden, 25 aar gl.

Chr. P. Petersen og hustru i Kær ved Sønderborg har modtaget budskab om, at deres søn Jens er falden 7. maj, 21 aar gl.

Chr. Lorenzen og hustru i Lysabild har modtaget budskab om,  at deres søn Jørgen er falden i Frankrig 6. maj.

Peter Jensen fra Mastrup er falden.

David Davidsen fra Aabenraa, Fritz Lorenzen fra Rinkenæs, Hans Lorenzen 2. fra Tombøl, Johannes Schrøder 1. fra Haderslev og Jens Thomsen fra Elsmark paa Als er faldne.

AntonThistrup fra Sønderborg er falden i Makedonien.

Lorenz Gorrigsen fra Iller paa Als, Karl Jensen fra Sønderborg og Oskar Mortensen fra Rejsby er faldne.

Forhenværense hjulmager i Blans Peter Grau har modtaget efterretning om, at hans eneste søn Peter er falden i Frankrig, kun nogle og tyve aar gl.

Peter Hansen og hustru i Ketting har modtaget meddelelse om, at deres søn Jørgen er død. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Andreas Jacobsen 3. fra Sottrupskov er falden.

Peter Bruun fra Spandet Mark er død paa lazaret.

Saarede

Schmidt fra Løjt Sønderskov, der tjener som underofficer, er den 11. maj bleven haardt saaret og ligger paa et reserve-lazaret i Bayern.

Arbejdsmand Wilhelm Møller fra Klosteret nr. 6 i Haderslev er bleven haardt saaret og ligger syg i et lazaret “Buch” ved Berlin.

Gefreiter Andreas Jacobsen fra Sottrupskov er haardt saaret.

Peter Sandvej fra Holm paa Als og Peter Kjær fra Stevelt er haardt saarede.

Enkefru Jepsen i Bevtoft har faaet meddelelse om, at hendes søn Morten paa Vestfronten er bleven haardt saaret.

Hans Andreasen fra Rangsstrupgaard, Christian Campradt fra Haderslev, Just Gramm fra Agerskov, Jørgen Hansen 4. fra Felsted og Anton Thiestrup fra Aabenraa er haardt saarede.

Lorenz Clausen fra Kværs Mark er saaret og savnet.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Hans Ansager fra Errigsted, Andreas Detlefsen fra Toftlund, Thomas Nørgaard fra Hammelev, Laurids Jensen Skøtt fra Astrup og Jes Hymøller fra Blanskro er savnede.

Otto Cordes fra Laasled ved Gram savnes.

Snedkermester Kruse fra Karpedam i Aabenraa er savnet.

Christian Brydebøll fra Gaansager, Hans Ebsen fra Ladegaard 2., Christian Friis fra Haderslev, Hans Hansen fra Simmersted, Iver Hansen 3. fra Haderslev, Jørgen Hansen 3. fra Stolbro, Peter Haulrig fra Bovlund, Anton Jensen fra Erlev, Theodor Juhl fra Grarup, Christian Jørgensen fra Sønderborg, Lauritz Lausen fra Aabenraa, Ernst Martens fra Brøns, Jørgen Nissen 1. fra Himmark paa Als, Peter Ohrt fra Lysabild, Bernhard Petersen fra Haderslev, Hans Petersen 4. fra Fol, Karl Rossen fra Kværs og Christian Schmidt 2. fra Aabøl er savnede.

I fangenskab

Kontorist Peter Weber i Aabenraa har skrevet hjem, at han uskadt er i engelsk fangenskab; ligesaa en søn af sparekasserendant Petersen i Ketting.

Tabslisten melder, at Niels Fogd fra Sønderborg er i fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg faldt den 9. april ved Arras i engelsk fangenskab.

Gaardejer B. Nielsen i Mojbøl ved Gram har modtaget meddelelse om, at hans søn Oskar er i engelsk fangenskab.

Købmand Andresen fra Brede har faaet meddelelse om, at hans søn Thomas er i engelsk fangenskab.

Enke Witt i Mastrup har faaet brev fra sin søn, gaardejer Peter Witt, at han er i engelsk fangenskab.

Christian Hansen fra Stepping er i fangenskab.

Hans Peter Jepsen i Astrup i Brøns sogn har faaet meddelelse om, at hans søn er i fransk fangenskab.

Købmand Petersen i Ketting har modtaget meddelelse om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Hans Thomsen i Terp ved Gram er i engelsk fangenskab.

Lorens Rosenbom i Skærbæk er i engelsk fangenskab.

Martin Clausen fra Bolderslev, Andreas Krab fra Maugstrup og Christian Petersen fra Djernæs er i fangenskab. 

Tømrer Julius Busch er i engelsk fangenskab.

Bager Konrad Christensen fra Blans i Sundeved er i engelsk fangenskab.

Landmand Anton Wekker i Fjersted ved Roager i engelsk fangenskab.

 

Krigens forløb

6. juni 1917. Claus Eskildsen i Flandern: “Gas! — Ga—s! — Ga—a—s!”

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Mens tyskerne ventede på en engelsk offensiv omkring Ypresbuen, kom der et gas angreb mod stillingen.

Englænderne blev mere og mere livlige i Ypresbuen. Med 1 Mill. Pund Dynamit sprængte de den 6. Juni Tyskernes hele Stilling ved Wytschaete Syd for Ypres. Vi laa i Buens nordlige Del, men fik alligevel vor Part af Angrebet.

Gas! — Ga—s! — Ga—a—s!

raabtes der om Aftenen forude, hvor Vore Folk fra 11. og 12. Kompagni laa i Stillingen. Raabet sendes videre, alle Alarmindretninger tages i Brug; men for mange er det allerede Sekunder for sent. 2 Officerer og en Snes Mand segner om og er færdige med det samme.

Værre endnu er det for de 100 Mand, som vaklende søger tilbage. Man gør alt for at frelse dem og lindre deres Pine, men den ene efter den anden maa lide den grufulde, kvalfulde Død. Der ligger disse dødsdømte Stakler, uhyggeligt grønne og gule i Ansigtet. Aandenøden tager til, Ansigtet bliver blaasort, et tykt Skum staar om Munden, en modbydelig Stank breder sig. Lungerne fortæres under kvælende Hoste og frygtelig Aandenød, ingen Bevidstløshed mildner Dødskvalerne.

Gasvaabnet er Djævlens Opfindelse. Gasmord er Grusomhed i Renkultur, værre end naar man lagde Strikken om Halsen paa Ofret og langsomt, langsomt lang—somt trak til. Derfor blev Gassen denne Krigs Yndlingsvaaben.

Vort 12. Kompagni mistede denne Aften to Tredjedele af sine Frontfolk. — De frelste Kammerater saa ikke mere Foraaret i Flandern. Mens Tropperne forude ødelagdes uden Nytte — det store engelske Angreb begyndte først halvanden Maaned senere — laa Stabens Skrivestue smukt, hyggeligt, hjemligt gemt i et lille straatækt Hus i Landsbyen Stadendreef.

Her var frodige Marker og løvtunge Træer, Svalereder under Taget og Lærkesang over Engene.

Men det vil snart være forbi.

Den 24. Juni skyder Englænderne for første Gang under Krigen ind i den lille Idyl.

Dagen efter afstaar vi Stillingen til Sachsere. Man kunde nok se, at Divisionen efter de haarde Kampe ved Lens og de hvileløse Uger her i Flandern ikke var modstandsdygtig nok til at blive paa saa udsat en Post.

Fra: Eskildsen, Claus: Østfront – Vestfront, 1929, s. 168-9

Aviser

4. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: spis roer…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

2 pund kartofler pr. person om ugen

I Schleswiger Nachrichten skrives, at der øjensynlig vil indtræffe større kartoffelknaphed i Slesvig, hvorfor bladet indtrængende raader til at gøre forsøg med tørrede eller syrnede roer. Bladet forklarer, at de tørrede roer rigtignok kræver længere kogning; men man kan lægge dem i blød 24 timer i forvejen. Tørrede roer er en fordelagtig ret, idet er fjerdingspund til 30 pg. bliver saa drøjt, at det bliver til 3-4 pund. Syrnede roer skal efter at være blevet udvandede være en velsmagende og sund ret, som meget godt kan erstatte kartofler. Schleswiger Nachrichten anbefaler husmødrene at gøre et forsøg med begge retter, og saa vil de tiltræde bladets anskuelse. Roerne maa tages til hjælp, til de nye kartofler kommer.

Faldne

Postbud Chr. Lund fra Kliplev er falden.

Hans Chr. H. Wolf fra Bovrup ved Varnæs er den 5. maj falden i Frankrig, 38 aar gl. han efterlader sig hustru og 5 smaa børn.

Maskinbygger Hans Moos Hansen i Sønderborg er falden i Karpaterne, 21 aar gl.

Landmand Wilhelm Ohlsen fra Vollerup ved Sønderborg er 29. april falden i Frankrig, 42 aar gl.

Møllersvend Chr. Hansen i Haderslev er 13. maj falden ved Vestfronten.

Enke Kirstine Møller i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Harald er falden den 18. maj.

Johan Janssen fra Kastrup, Theodor Jørgensen fra Brøns, Karl Magnussen fra Haderslev og Marius Tramm fra Mastrup er faldne.

Urmager Hans Jensen fra Skærbæk er falden i Frankrig.

Mathias Hell og hustru i Sundsmark ved Sønderborg har modtaget efterretning om, at deres søn Mathias er falden den 4. maj, 21 aar gl.

Nicolai Beck fra Spang ved Ulkebøl paa Als er 30. april falden den vestlige krigsskueplads, 20 aar gl.

Jens Jørgensen, søn af købmand Jørgensen i Kastrup ved Gram, er falden, 19 aar gl.

Landmand N. Grundt og hustru i Gaansager ved Arnum bekendtgør, at deres søn Hans den 9. maj er falden, 19 aar gl. Det er den anden søn, Grundts har mistet i krigen.

I tabslisten meddeles, at Jens Freund fra Barsmark, Anton Grotrian fra Sønderborg, Frederik Johanning fra Felsted, Christian Lausen fra Graasten og Heinrich Petersen fra Hostrupskov er faldne.

Skipper Hans Nissen og hustru i Sønderborg meddeler, at deres søn Hans er død paa et lazaret, 24½ aar gl.

Tiderik Zerlang fra Holebøl er død af sine saar. 

Saarede

Nis Jochimsen fra Varnæs og Thomas Christensen fra Aabenraa er haardt saarede.

Niels Nielsen fra Sarupgaard, Asmus Schmidt fra Sønderballe og Andreas Lorenzen fra Holebøl er haardt saarede.

Savnede

Peter Godt fra Stolbro, Peter Holst fra Bjerndrup, Peter Jepsen fra Hønning Mark, Lorenz Johansen fra Gaaskær, Julius Reiling fra Kristianfelt og Andreas Ries fra Toftlund er savnede.

Hans Dall paa Barsø har faaet efterretning om, at hans søn Jacob savnes siden de sidste haarde kampe ved Arras.

Banevogter Kolb og hustru i Ris ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at deres søn er savnet.

Andreas Christensen fra Lundsgaard i Sundeved er savnet.

Peter Ohrt i Lysabild, Karl Andresen fra Aabenraa, underofficer Peter Petersen fra Hajstrup og Franz Podgorski fra Stepping savnes.

I fangenskab

Theodor Dahl fra Haderslev er i fransk fangenskab.

Hans Behl fra Haderslev er i fransk fangenskab.

Gaardejer Laurits Bonde i Andrup ved Stepping har faaet meddelelse om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Landmand Hans Ahrensberg paa Klingbjerg i Aabenraa er i engelsk fangenskab.

Gaardejer Beuschau og hustru i Gejlaa ved Holebøl har modtaget meddelelse om, at hans søn Hans er i engelsk fangenskab.

Landmand Michel Clausen i Bøjskovskov i Sundeved er i engelsk fangenskab.

Gæstgiver H. C. Krogh og hustru i Sønderborg har modtaget efterretning om, at deres søn er i engelsk fangenskab.

 

Krigens forløb

3. Juni 1917 Milert Schulz: “ Wie [ich] aber aus alles ersehe geht es Euch ja noch immer recht gut zu hause“

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d.3.6.17

Meine lieben Eltern und Geschwister!

Gottes Friede zum Gruss!

Besten Dank für erhaltene Postsachen. Es [hat] mich sehr gefreut in der letzten Zeit recht oft von Euch gehört zu haben[,] meine Lieben. Wie [ich] aber aus alles ersehe[,] geht es Euch ja noch immer recht gut zu hause. Hier ist es auch noch alles beim alten. Bin noch immer Gott sei Lob und Dank gesund und munter und habe es auch noch immer recht gut hier in Mazedonien.

Es ist hier jetzt kolossal heiss. In den Mittagsstunden kaum zum aushalten. Es ist ungefähr eine Hitze von 55-60 grad. Also könnt Ihr Euch wohl ungefähr vorstellen[,] was wir in einer solchen Hitze auszustehen haben. Wir[,] die wir bei der Gefechtsbagage sind[,] können es ja immer noch besser aushalten wie die welche vorne im Schützengraben sein müssen. Wir haben vergangene Woche fast jeden Tag Gewitter gehabt mitunter sogar sehr stark. Und mit dem Gewitter kommt natürlich den auch ein starker Regen. Nun könnt Ihr Euch ja vorstellen wie es ist in einen blosen Zelt zu wohnen[,] wenn ein so starker Gewitterregen fällt. Aber geht noch alles wenn es ja mitunterunter [sic!] tut[,] wenn es nicht genügend Ablauf hat.

Heute kam ein Nordschleswiger nach hier der auf Urlaub gewesen ist. Ich habe ja natürlich auch mit ihm gesprochen. Nach seinem Erzählen ist es ja furchtbar trocken zu Hause und der Roggen ist auch noch kurz und grün. Hier fangen die Leute schon an den Roggen zu mähen. Das ganzen Korn ist bald reif hier. Ja meine Lieben hoffentlich dauert es noch nicht allzu lange mehr eher wir uns wieder treffen können. Wenn mein Feldwebel wieder vom Urlaub kommt[,] will ich mal mit ihm sprechen ob ich vielleicht im August oder September fahren kann. Oder der langersehnte Friede kommt bald. Gott gebe, dass es doch dieses Jahr endlich zum Schluss kommen lassen möge.

Diese Tage ist es hier ziemlich ruhig gewesen, aber wie ein französischer Gefangener ausgesagt hat, werden sie hier noch einen Angriff versuchen[,] aber bei uns kommt er doch nicht durch. Hatte vorgestern einen Brief von Bruder Matthias. Er hat jetzt aber schon genug von[]dem Soldat sein. Ja ich währe auch froh wenn [ich] hätte zu hause sein können, aber so Gott will[,] hoffe ich doch einst gesund und glücklich wieder in die geliebte Heimat kehren zu können.

Sonst wüsste ich für diesmal nicht viel neues erzählen zu können. Meine Mazedonischen Ansichten habt Ihr doch bekommen. Nun seid Ihr alle recht herzl. Gegrüsst und auf ein frohes Wiedersehn hoffend verbleibe ich Euer gegebener Sohn und Bruder.

Milert

(Breve i privateje)

Krigens forløb

3. juni 1917. Claus Eskildsen: “Ludendorff mente, at Offensiven kom straks”

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Efter hans division var vendt tilbage til fronten, i Flandern, blev de kaldt frem til forstærkning, da General Erich Ludendorff var sikker på at en engelsk modoffensiv var undervejs.

Ludendorff indrømmer i sine Krigserindringer, at han for en Gangs Skyld har forregnet sig. Den store fransk-engelske Foraarsoffensiv, der skulde bringe Afgørelsen, er strandet.

Den har efterladt dyb Skuffelse og Kampuvilje i de franske Rækker, men den sejge Englænder giver ikke op. Han tager fat alene, naturligvis i Flandern. Forberedelserne kunde ikke skjules for Tyskerne.

Men Ludendorff mente, at Offensiven kom straks, og derfor blev sammen med flere andre ogsaa vor Division skudt ind til Forstærkning. De tyske Hærføreres Nervøsitet sled hurtigt Troppernes Kampkraft op.

Allerede den første Nat alarmeredes hele Linien, og Hvilebataillonen maatte ligge forude. Som dette første Døgn blev de følgende Uger. Det var næsten værre at være Hvilebataillon end Kampbataillon.

De faa Uger i Flandern kostede Regimentet 300 døde og Saarede, men 600 syge, fordi Tropperne altid laa alarmerede, uden Ly mod Vind og Vejr.

Fra: Eskildsen, Claus: Østfront – Vestfront, 1929, s. 168

Aviser

1. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: om udenlandske værdipapirer

2 kommentarer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Udenlandske værdipapirer skal afleveres til staten

Fra fagkyndig side har Hejmdal modtaget følgende: Rigskansleren har forordnet, at udenlandske værdipapirer skal afleveres til staten. Forordningen foreligger nu og omfatter af danske papirer; statslaan, by- og kommunelaan, jernbaneobligationer, pantebreve af hypotekbanker, kredskasser og kreditforeninger osv. Obligationer af skibsselskaber, banker og andre med en fast rente udstyrede værdipapirer, ligeledes følgende aktier: Forenede Damskibsselskab, Nationalbanken, Privatbanken, Laane- og Diskontobanken, Landmandsbanken, Østsjællands Jernbane, Store Nordiske, Sukkerfabrikker. Af svenske papirer: statslaan, kommunelaan, Rigshypoteksbankens pantebreve, Svenske Stæders pantebreve og andre faste rentebærende papirer. Desforuden en del svejtsiske papirer.

Papirerne skal overlades til staten, saafremt de den 31. maj tilhører tyske undersaatter, som bor i indlandet, eller selskaber, som har deres sæde i Tyskland.  Papirerne skal anmeldes inden den 15. juni gennem Rigsbanken eller en anden konto eller bankier, og samtidig skal der angives, hvor papirerne befinder sig. Papirer som ligger i det neutrale udland eller i de med Tyskland forbundne lande, skal ligeledes anmeldes, og der skal angives om papirerne er deponerede for forpligtelser, og hvilke. Ejeren eller dennes lovmæssige repræsentant er forpligtet til at gøre anmeldelser.

Overtrædelser straffes med indtil 10, 000 mark i bøde eller indtil 6 maaneders fængsel. Staten sørger for indkasseringen af renter resp. dividender, som tilstilles ejeren. Staten vil tilbagegive papirerne senest 3 aar efter fredsslutningen med England. 

Hjemmefronten

31. maj 1917. “Og jeg saa, hvor der falt saa mange Mennesker.”

Skriv en kommentar

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 31. Mai
saa jeg min Broder. En Stemme sagde, at han var i et Fangelejr
i Asien. Og jeg saa, hvor han gik med en Spade på Rygen og
gik op paa et stort Bjærg. Han skulde ud at grave. Og saa möte
han en tysk Soldat, han var paa Jagt. Og saa saa min Broder
[sig] om, og i det samme sköd han en stor Kronjort. Og saa
slepte min Broder og den anden Soldat af med den hjem. Den
vilde di have til Middagsmad. Og jeg saa, hvor der var een, der
serverede den til dem. Og min Broder sagde til den anden, at
det var en god Ret. Di levede meget ved vilde Dyr.
(…)

Jeg saa een af di mörke Folk, som gik om ved Teltene. Han
trak en stor Drommedar. Saa gik min Broder og di andre tyske
Soldater op af et stort Bjærg med en Kretbad [trillebör]. Di
skulde op og plukke Kardemom. Jeg saa ogsaa alle slags Dyr der. Der var Æsle, Skilleparde, Drommedare, Struse, Böfle, Lama,
Storke, Kronjorte og Kamæle. Jeg hörte en Röst, der sagde:

»Jeg har det godt her, di er jo gode ved os, blot jeg lenger [længes]
meget efter mine kjære Hjemme. Jeg kommer nok hjem til eder
igjen.«
Saa saa jeg et Bref, som var skrevet, og i Brevet stod der: »Jeg
opholder mig her i Asien i et Fangeleir intil videre. Jeg har det
godt og haabe, at i allesammen er levende Hjemme. Jeg haaber
snart at se eder alle igjen mine kjære derhjemme. De venligste
Hilsener fra eders kjære Sön og Broder Lorenz. Min adresse er
Fangelejr Asien.«

(…)
Nu ser jeg i Synet, hvor der kom mange Heste med Soldater
paa. Di haude graa Klæder paa og Pikkelhue, di haude
ogsaa mange Kanoner. Og den tyske Keiser raabte: »Tag mig
Pak, jeg vil reise bort.« Thi han sagde, han kunde ikke være
her lengere, for di vilde have en Slagmark. Stemmen sagde:
»Holland«.
Og jeg saa, hvor der falt saa mange Menesker. Men saa reiste
der sig een op mit imellem dem alle og sagde:

»Nu kan det snart være nok.« »Men der er noget endnu her, som kommer«, löd svaret, »for Krigen er til Ende.«

“Det saa jeg i Asien, i dette Telt var min Broder, da jeg saa ham.”
“Det er Fangemesterens Værelse i Asien.”
“Saadan saa det ud i Asien, der hvor min Broder skulle op og plukke Kardemom.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

Hjemmefronten, Sønderjyder

31. maj 1917. Der er problemer med malkningen. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Torsdag 31. maj

Min egen kære Jørgen! … I dag har jeg også fået skrevet til Hans Jakob. Han har fødselsdag på mandag, d. 4. juni. Andreas ringede op i dag og fortalte, at de rejser op til ham i Trier på lørdag. Han kan ingen orlov få fra lazarettet, og han var bange for, at han skulle udskrives nu med det første. Og så ville han gerne se sin far og mor først. Det er jo en skuffelse, at han ikke får orlov, det havde de så bestemt ventet. Valborg, Marie og Christian skulle ellers have været til Roost i de dage, men nu blev det så opsat til en søndag længere hen. – Hvad tror du, vi skal gøre ved det med den malkning. Jeg er bange for, at det ikke rigtig var Saras mening, at hun ville malke, og helt alene kan jeg vist ikke. Ja, hun skal jo nok gøre det nu foreløbig, men jeg er alligevel lidt ked af det. Det nytter heller ikke meget at skrive det til dig, for du kan jo ikke hjælpe mig…

 Der er kommet fire kreaturer fra Nordskov ned på engen i Bilidt. Der er rigelig græs nu. Jeg har slet ikke været nede at se til dem i Bojskov. Min cykel er ikke i orden endnu. Det kan vist være slemt nok at få et nyt stykke ventilgummi. – Jeg længes meget efter dig, min kære, kære Jørgen, der er så meget der trykker…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

30. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: uddrag af H.P. Hanssens udtalelser i Rigsdagen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

P. Hansen-Nørremølles udtalelser i Rigsdagen

Mine herrer, efter at censuren over den danske presse i Nordslesvig flere gange resultatløst er bleven bragt paa tale i Budgetkommissionen, ser jeg mig nødsaget til her energisk at gøre indsigelse mod de nordslesvigske censurmyndigheders helt utrolige smaalighed, mod deres helt ubegribelige hensynsløshed og mod de unødvendige indgreb, der næsten daglig forstyrrer driften.

Hele den danske presse i Nordslesvig staar siden krigens udbrud under præventiv-censur. Censuren blev i de to første krigsaar udøvet af de stedlige politimyndigheder, siden oktober i fjor udøves den af officerer. Den omfatter ikke alene stoffet, men ogsaa stoffets rent ydre anordning, hvad der under de nuværende overordentlig vanskelige arbejdsforhold bereder usigelige vanskeligheder…

 

Aviser

29. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: gamle skikke maa opgives

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ingen ligklæder til de døde, men benyttelse af papir!

Til beklædning af lig maa der ikke længere gives kort til nye klæder, linned og skotøj. I Rigsbeklædningsstedets meddelelse skrives i denne anledning: Det er en gammel overlevering, der kan føres tilbage til menneskehedens tidligste tid, at der ved begravelsen som den sidste ære medgives de døde deres bedste klæder i graven. Ved denne ogsaa hos os sædvanlige skik at begrave de døde i deres bedste klæder, bliver en stor del godt materiale af stoffer, der netop nu under krigen er uerstattelige, unddraget almenhedens brug.  Navnlig er dette tilfældet med herrestoffer. Ved den tvingende nødvendighed at strække alle vore forraad af vævede og strikkede varer synes det uundgaaeligt i folkealmenhedens interesse, overfor hvilke den enkeltes interesser maa træde tilbage, ogsaa at bryde med denne gamle skik. Det bør tages under overvejelse at klæde liget i en ligskjorte af papirstof og dække det med et tæppe af samme stof. Ligeledes kan pudebetrækket bestaa af papirstof. At give liget strømper og sko paa er i betragtning af forholdene overhovedet ikke anbragt.

Ligtaler i hjemmene

Fra Als meddeler Hejmdal, at konsistoriet har udstedt forbud mod den gamle skik paa landet, at degnen eller læreren holder ligtaler i hjemmene.

Naar kirkeklokkerne skal i krig

Et fremmed firma har gjort kirkeforstanderskabet i Nordborg tilbud om at tage den store klokke ned fra kirketaarnet for 100 mark. Tilbuddet er imidlertid ikke blevet modtaget.  Klokken vil i følge Hejmdal blive slaaet i stykker oppe i taarnet og bragt ned i mindre dele, beslaglæggelsen af kirkeklokker til militærbrug gælder klokker til en vis vægt. De smaa er undtagne.

Haardt ramte

Gaardejer Søren H. Sørensen i Sønder Sejerslev ved Højer har faaet bud om, at hans ældste søn Hans er død den 8. maj efter at være bleven saaret den 1. maj. Søren H. Sørensen har haft fire sønner og en svigersøn med i krigen. Svigersønnen faldt i krigens begyndelse; i efteraaret 1916 faldt den yngste søn.

Landmand Christian Lorenzen og hustru i Sæd ved Tønder har haft tre sønner og tre svigersønner med i felten. Af disse er en søn og to svigersønner faldne, medens en søn har været haardt saaret flere gange.

Ejendommelige forretningsbøger

I torsdags morges blev der paa godsbanegaarden i Flensborg beslaglagt en kasse, hvis indhold var deklareret som “forretningsbøger”, medens det viste sig at bestaa af røgede skinker og flæsk til en vægt af 92 pund.

Faldne

Skomagermester Jensen og hustru i Barsmark ved Løjtkirkeby har modtaget efterretning om, at deres søn Marius den 8. maj er falden i Serbien.

Arkitekt og købmand A. Sweters hustru i Rødekro har faaet efterretning om, at hendes mand er falden.

Underofficer Theodor Bonde fra Bjerndrup og Christian Madsen fra Røllum er faldne.

P. L. Petersen og hustru i Drengsted ved Døstrup har faaet meddelelse om, at deres søn Hans er falden den 20. april, 21 aar gl.

Jens Hansen fra Rødding er død paa lazaret.

Christian Thomsen fra Visby Hedegaard er død paa lazaret i Frankrig, 35 aar gl.

Saarede

Gaardejer og underofficer Hans Bundesen fra Mjøls ved Rødekro er haardt saaret.

Peter Bosack fra Sønder Vilstrup er haardt saaret.

Savnede

Thomas Ravn fra Sønderbro i Haderslev, Nis Kunstmann fra Sønder Hostrup og Christian Schøler fra Hejsager er savnede.

I fangenskab

Arbejdsmand Peter Jepsen og hustru paa Nørrebro i Aabenraa har fra deres ældste søn Hans modtaget meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

Lærer Festesens hustru i Rødekro har faaet meddelelse fra sin mand om, at han er i engelsk fangenskab.

Landmand H. D. Petersen fra Mejlby Mark har meddelt, at han er i engelsk fangenskab.

Om Krigen

27. maj 1917. Claus Eskildsen: “De kendte ikke Krigen, disse prægtige Idealister”

1 kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. Efter 10 dages hvile i Flandern gik turen til Langemarck.

10 Dage ligger Regimentet »som Grænseværn« her bagved i dybeste Fred. Saa er denne Ferie forbi.

Første Pinsedag, den 27. Maj, — Transporten foregaar selvfølgelig igen paa en højhellig Dag — overtager Regimentet et Afsnit ved Langemarck i den berømte Ypres-Bue.

Langemarck!

Her var det, at de unge frivillige i Efteraaret 1914 med Ild i Hjertet og Glans i Øjet og »Deutschland über alles« paa Læberne i tætte Flokke stormede frem mod de engelske Skyttegrave. Her var det, at de lod sig meje ned af de engelske Maskingeværer, alle disse Studenter og Seminarister, Blomsten af Tysklands Ungdom.

De levede i Drømmen om, at Heltemod kunde hidtvinge Sejren, at de som en anden Winkelried kunde bane en Vej gennem Fjendens Mur.

De kendte ikke Krigen, disse prægtige Idealister, mine Rekrutter fra August 1914!— Ved Langemarck ligger nu i Støv og Aske de mange Tusinder, der var deres Forældres Stolthed og Haab, der efter Naturens Lov skulde have været deres Folks Lærere og Førere gennem den kommende Tid. 

Græsset gror paa deres Grave, da Langemarck for os ikke mere blot bliver et Navn, men Virkelighed. Hvad skal vi her?

Fra: Eskildsen, Claus: Østfront – Vestfront, 1929, s. 167-8

Krigens forløb

27. Maj 1917 Milert Schulz: Die Waffeln waren total vermuggelt

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d.27.5.17

Meine lieben Eltern und Geschwister!

Gottes Friede zum Gruss!

Zuerst meinen besten Dank für die 2 erhaltene Pakete. Eing mit Wurst und Keks und das Andere mit “Pladekage“ und Waffeln. Leider musste ich aber die Waffeln fortwerfen, da sie durch die Marmelade feucht geworden waren und total vermuggelt.

Dass ich dieselben nicht geniessen konnte. Die Wurst hat mich tadellos geschmeckt liebe Mutter und ist auch längst im Magen. Dann habe ich heute eine Karte vom 20.5. und einen Brief von Papps vom 21.5. dankend erhalten. Hat mich sehr gefreut wieder etwas neues von der lieben Heimat zu hören, dass Ihr noch alle gesund und wohlauf sind was ich bis jetzt auch von mir Mitteilen kann. Habe es noch immer recht gut hier. In diesen Tagen ist es auch ziemlich Runhig hier an der Front. Nur die Artillerie schiesst mitunter ist aber weiter nicht schlimm. Heute hat mein Feldwebel das eiserne Kreuz 1. Klasse wirklich auch verdient. Das ist der mit den 3 Winkel auf dem linken Arm wo ich mit auf den Bilder bin. Bis jetzt haben wir hier in fernen Süden jeden Tag eine furchtbare Wärme gehabt.

Aber heute am ersten Pfingsttag ist grade ein Gewitter aufgekommen und den genzen Tag Regen mit sich gebracht. Nun könnt Ihr Euch denken was dass heisst hier im Felde im Regenwetter in ein Zelt zu wohnen. Die Zelte sin nicht dicht und sobald es anfängt zu regnen schon tröpfelt es auch durch. Aber man hält es immer noch aus weis man eben nichts anderes hat. Diese Woche wird mein Feldwebel wohl auf Urlaub fahren auf einen Monat und muss ich denn die ganzen schriftlichen Arbeiten machen, aber ich bin ja nun auch so ziemlich eingelebt. Heute haben wir etwas Liebesgaben bekommen an Keks, Cigaretten, Cigarren.  

I paar Spiele und sonst noch viele Sachen. Also hat Hans Asmussen ja das Eiserne II Klasse bekommen. Na ich hoffe es auch noch mit der Zeit zu bekommen.  Na und wenn ich es auch nicht bekomme macht es auch nichts. Gott gebe, dass dieser Krieg doch bald ein Ende nehmen möge, dass wir einst wieder gesund und glücklich in der lieben Heimat treffen mögen. Ich glaube auch es wird nicht lange mehr dauern. Mit dem Urlaub ist es nicht so einfach aber wir wollen mal abwarten, bis September noch ruhig warten. Eher wird es wohl nicht denn erst muss man ein Jahr im Felde gewesen sein. Sonst wüsste ich hier diesmal nicht mehr. Also das Pfingswetter ist hier schlecht (…).

Milert

(Brev i privateje)

Aviser

26. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: rage kartofler ud af ilden

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Karantænen i Aabenraa brændt

Onsdag aften ved 8 tiden opdagedes ild i karantæneanlæggene paa skibbroen i Aabenraa. Der var opstaaet ild i karantænestaldens østlige længe. Ilden tog stærkt fat i det store kompleks. Flyverne kaldte nu et krigsskib til hjælp, og nogen tid efter var nogen marinesoldater i færd med et rask slukningsarbejde og fik slukket ilden de oplagrede kul. Ved 10 tiden ankom en automobilsprøjte fra Flensborg. Imidlertid nedbrændte en trælænge ud mod engene, to grundmurede kontorbygninger, hvor bl.a. byens kartofler laa opbevaret, og en træstabel tilhørende købmand Woetmann, – der sagdes ifølge Hejmdal, at der laa 60,000 pund kartofler i bygningerne. Denne gang var det ilden, der ødelagde karantænen, i 1904 var det vandet, der fra fjorden brød igennem dæmningen og druknede 996 kreaturer. I gaar var en mængde koner i færd med at rage kartofler – ikke kastanier – ud af ilden.

Lukket mølle

Da møller Frands Nielsen fra Løjtkirkeby forleden kom hjem paa orlov, blev han ubehagelig overrasket ved at erfare, at hans mølle var bleven lukket for nogle dage siden, fordi der i møllen var blevet opbevaret korn for en bager, som selv intet lagerrum havde, uden at der var blevet ført lagerbog. Saa længe Nielsen har haft møllen, er det af landmændene til bagerne leverede korn blevet opbevaret i møllen, uden at der er blevet ført lagerbog. Nielsens hustru og mestersvend, der har fortsat driften, har ikke kendt bestemmelserne.

To hamstrende koner

fra Flensborg blev ifølge Schleswigsche Grenzpost forleden nappede i omegnen af Vojens. De havde paa utilladt maade forskaffet sig æg, flæsk og gryn. Æggene fratoges dem. Flæsket og grynene beholdt de; men til gengæld underrettedes myndighederne i Flensborg derom, for at de hamstrede varer kan blive medregnede ved fastsættelsen af deres forbrugsandel.

Haardt ramt

Forleden blev en mand fra den nordlige del af Husum kreds telegrafisk kaldt hjem fra fronten, da begge hans børn var døde af difteritis. Da han kom hjem, var imidlertid ogsaa hans hustru bleven et offer for den samme sygdom.

De faldne nordslesvigere

Mindstetallet paa de faldne nordslesvigere er nu 4,091.

Faldne

Max Spethmann fra Tyrstrup er falden den 7. maj, 20 aar gl.

Mads Kjestrup fra Sommersted er falden paa slagmarken den 9. maj, 39 aar gl.

Enke Anne Petersen, født Frydendal, i Mølby ved Sommersted har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans er falden den 7. maj, 32 aar gl.

Underofficer Jørgen Christensen fra Blans, Marquard Christensen fra Kastrup og Johannes Jørgensen fra Sundsmark er faldne.

Peter M. Nissen og hustru i Nørre-Hostrup ved Rødekro har modtaget budskab om, at deres søn Nis er falden den 3. maj.

Jørgen Peter Bossen, søn af enke Anne Marie Bossen i Hønkys ved Rødekro, er den 6. maj falden, 27 aar gl. 

Bager Willy Beck, søn af bykasserer Chr. Beck i Sønderborg, er den 2. maj falden 21 aar gl.

Karl Clausen fra Sønderborg, vicefeldwebel Hans Hansen fra Hellevad og løjtnant i reserven Hans Schmidt fra Mastrup er faldne.

Friedrich R. Schmidtke fra Slotsgade 31 i Haderslev er den 6. maj død, 30 aar gl.

Overlednings-opsynsmand Jacobs og hustru i Haderslev meddeler, at deres yngste søn Carl den 6. maj er død, 21 aar gl.

Karl Lauritzen fra Sønder-Vilstrup er død.

Saarede

Kersten From fra Seggelund ved Haderslev er haardt saaret.

Savnede

Arbejdsmand Albert Buchholz fra Vilsbæk ved Holebøl og murer H. P. Damm fra Ullerup savnes.

Smedemester Anders Andersen i Sillerup ved Fjelstrup har faaet meddelelse om, at hans søn Søren savnes.

Julius Busch fra Aabenraa og vicevagtmester Hans Lütje fra Sønderborg er savnede.

Anton Bekker fra Fjersted, Hans Neuschau fra Gejlaa, Jørgen Christensen fra Blans, Richel Clausen fra Bøjskov Skov, Christen Hansen fra Stevning paa Als, Markus Hansen fra Gestrup, Knud Kling fra Grarup ved Haderslev, Emil Korthaus fra Haderslev, Lauritz Lysbeck fra Errigsted ved Haderslev, Peter Madsen fra Holm paa Als, Hans Meng fra Todsbøl, Jes Nissen fra Himmark, Niels Petersen fra Gabøl, Karl Rudolph fra Ørslev, gefreiter Hans Sandvej fra Holm paa Als, Hans Thomsen fra Torp og Peter Thomsen 3. fra Egen paa Als savnes.  

I fangenskab

Johannes Haugaard fra Løjtkirkeby er i engelsk fangenskab.

Høker Hans Lorenzens hustru i Bjerndrup ved Kliplev har faaet efterretning om, at hendes mand er i fransk fangenskab.

Aftægtsmand H. Clausen paa Kværs Mark har faaet efterretning om, at hans søn Lorens er i engelsk fangenskab.

Lorenz Jessen fra Todsbøl er i fangenskab.

Aviser

25. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: de 45-aarige ved fronten

1 kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De 45-aarige ved fronten

Den frisindede rigsdagsmand Dr. Müller-Meiningen har fra Krigsministeren modtaget et reskript af 7. maj angaaende de 45-aarige. Ifølge denne skal de 45-aarige og folk, som er endnu ældre, naar de har været mindst 6 maaneder i forreste linje, trækkes tilbage derfra. Ved forreste linje forstaas de tropper, som umiddelbart deltager i kampen. Ikke indbefattede heri er formationerne bagved som kolonner, ogsaa munitionskolonner, etappetropper, armeringstropper osv. Afløsningen af det gamle mandskab paa denne maade er omtrent gennemført. I februar maaned var der omtrent 1000 mand tilbage, der ikke var afløste paa grund af mangel paa erstatning: men siden den tid er afløsningen bleven fortsat, saa det kun kan dreje sig om faa tilfælde, hvor den endnu ikke er gennemført.

Faldne

Officersstedfortræder August Gottschalk fra Sønderborg er falden den 7. maj, 36 aar gl.

Arbejdsmand Heinrich Kahl og hustru i Haderslev har faaet efterretning om, at deres søn Johan er falden den 12. maj.

Gaardejer Nikolaj Schmidt og hustru paa Skrydstrup Mark har modtaget meddelelse om, at deres søn Henning den 3. maj er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Landmand Eli Nielsen og hustru i Lindetskov ved Arnum har modtaget efterretning om, at deres søn er falden ved Vestfronten.

Jørgen Jessen fra Jordkær er falden.

Landmand Christian Tychsen fra Skodsbøl er den 18. maj død paa et lazaret, 32 aar gl.

Saarede

Christian Schmidt, søn af landmand Jørgen Schmidt i Løjt Sønderskov er saaret for tredje gang.

Hans Jørgensen fra Sottrup er haardt saaret.

Savnede

Ernst Wille fra Haderslev, Frederik Budde fra Gramby, gefreiter Karl Brag fra Hygum, Jens Falkenberg fra Sommersted, Henrik Kiesbye fra Rødekro, Christian Kock fra Hørup paa Als og Hans Skov fra Endrupskov er savnede.

I fangenskab

Bernhard Petersen i Aabenraa er i engelsk fangenskab.

Landmand Henrik Hansen og hustru i Kasø ved Jordkær har modtaget meddelelse om, at deres søn Henrik er i engelsk fangenskab.

Bygmester Andreas Lassens hustru i Toftlund har faaet meddelelse om, at hendes mand er i engelsk fangenskab.

Augustinus Mack fra Fæsted ved Hygum er i engelsk fangenskab.

Underofficer Nikolaj Jessen fra Sønderballe er i fangenskab.

Aviser

23. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: nævningeretten omstøder bødestraf

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Indskrænkning af byggerivirksomheden

Den kommanderende general v. Falk i Altona har anordnet, at for fremtiden ethvert paatænkt byggeriarbejde og indtil den 23. maj 1917 ethvert byggearbejde, der for tiden er i gang, skal anmeldes til Krigsamtsstedet i Altona, Geibelstrasse nr. 1. Der maa ikke begyndes med de paatænkte byggearbejder, inden generalkommandoen har givet tilladelsen. De byggearbejder, der for tiden er i gang, maa ikke fortsættes imod generalkommandoens forbud.

Over grænsen efter fødevarer

Ved Nævningeretten i Toftlund forhandledes ifølge Hejmdal i onsdags bl.a. følgende sager: Landmand Chr. Andersen fra Kærbølling havde faaet en bøde paa 100 mark for at være gaaet over grænsen efter fødevarer uden tilladelse, men havde krævet retslig afgørelse. Dommen lød paa, at bøden blev nedsat paa 50 mark. Tjenestekarl Jes Christensen fra Danmark i tjeneste i Gestrup, var bleven ikendt 3 ugers fængsel for at være rejst over grænsen uden afmeldelse, men havde ligeledes krævet retslig afgørelse. Ved dommen nedsattes straffen til en bøde paa 60 mark. Ingeborg Petersen fra Rejsby havde faaet en bøde 100 mark for at have hentet fødevarer i Danmark uden tilladelse. Bøden nedsattes paa 50 mark. Tjenestepige Helene Winkler fra Fol idømtes en uges fængsel for at være rejst over grænsen uden pas. Da hun imidlertid ikke er fyldt 16 aar, slap hun med en advarsel og kom straks paa fri fod. Anne Petersen fra Rejsby havde faaet en bøde paa 100 mark for i januar maaned at have hentet fødevarer i Danmark uden pas og tilladelse, men havde krævet retslig afgørelse. Hun bad om frifindelse, da hun havde en stor børneflok, 12 i tallet, at ernære. Bøden blev nedsat til 25 mark.

Faldne

Arbejdsmand Chr. Harms og hustru i Avnbøl i Sundeved, har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden paa den vestlige krigsskueplads.

Lærer Johann Butenschøn fra Skodsbøl ved Broager er falden den 10. maj paa Vestfronten.

Vejopsynsmand Terp og hustru i Tagkær ved Kristiansfelt har modtaget meddelelse om, at deres søn Arthur er falden.

Sanitets-underofficer Christian Ravn fra Vejbøl ved Hoptrup, Nikolaj Thodsen fra Branderup, Ferdinand Barsøe fra Haderslev og Rasmus Jepsen fra Broager er faldne.

Saarede

Murer Jes Lorenzen, søn af enke Kathrine Lorenzen paa Lensnakke ved Aabenraa, der har været med først paa Østfronten og derpaa ved Vestfronten, er natten mellem den 20. og 21. april bleven haardt saaret.

Hjemmefronten, Sønderjyder

23. maj 1917. Det havde været bedre at være hjemme hos jer.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Onsdag d. 23. maj 1917

Min egen kære Inger! Nu er jeg altså kommet ud i stillingen, men vi ligger ikke i første stilling. Og i den tid, jeg har været her, har det været meget roligt. Det værste er at få plads nede i hulen, det er overfyldt alle steder. Feldweblen kunne lige så godt have ladet mig blive der, hvor han er, for herude er der ikke meget at gøre alligevel, og komp. kommer nok tilbage om kort tid.

Jeg har lige talt med Lund, han ligger nede i hulen og sover. Han havde fået æggene, vi sendte ham, i går. Han var glad ved, at vi tænkte på ham. Nu skal du høre, hvordan det gik med smørret, jeg havde med. Feldweblen ville intet have, og så vil jeg heller ikke prøve det det andet sted. De kunne vel ellers godt bruge lidt »Fettigkeiten«, men det må jo ikke være, og så er det en skam at nøde godt i ondt, som man siger. Det havde været bedre at være hjemme hos jer, kære Inger. Det var gode dage, vi havde sammen, men når det endda kan blive ved at være lige så roligt, som det er her, så kan det endda gå an.

Og så håber vi, at det må lykkes for mig at komme hjem til jer igen inden alt for længe, jeg tænker på ansøgningen. Fedder har jo vist været ude at tale med Thaysen, hvad mon han har sagt?…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

 

Aviser

21. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: rejs ikke i pinsen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Peter Hanssen,

søn af rigsdagsmand H. P. Hanssen i Aabenraa, der tjener som løjtnant og siden krigens begyndelse har været med ved Vestfronten, har faaet tildelt det Hamborgske Hanseat-kors. Løjtnant Hanssen er i forvejen indehaver af Jernkorset, meddeler Hejmdal.

Rejs ikke i pinsen

Jernbane-direktionen i Altona bekendtgør følgende: Pinserejser og udflugter maa i aar undlades, da lokomotiverne og vognene bruges til hærens krigsøkonomis og folkeernæringens formaal. Særtog til udflugter kører ikke. Der maa derfor regnes med ophold vedrejsetiltrædelsen og undervejs. Jernbanen bør kun benyttes af dem, der nødvendigvis maa rejse.

Faldne

Chr. Work og hustru i Øster Lindet har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden den 27. april, 22 aar gl.

Postsager, der var adresserede til Christian Kjer fra Gammelskov ved Agerskov, er kommen tilbage med paaskriften “falden”.

Fru Dr. Reiling, tidligere i Kristiansfelt, har faaet meddelelse om, at hendes yngste søn, Christian er falden den 6. maj. Hendes ældste søn er allerede falden tidligere.

Andreas Baagøe og hustru i Skodborg Skov har modtaget meddelelse om, at deres søn Johannes den 30. april er falden, 25 aar gl.

Martin Hugo Clausen,  søn af møller Th. Clausen i Bolderslev, er den 3. maj falden paa slagmarken, 20 aar gl.

Hugo Brunckhorst fra Graasten er falden den 14. maj, 19. aar gl.

Gaardejer Christian Rudbeck i Sparlund ved Øsby har faaet meddelelse om, at hans søn Jakob [fejl, sønnen må være Jørgen Peter] er falden.

Nikolaj Thodsen, søn af Peter Thodsen i Abkær ved Over-Jerstal, er falden den 26. april, 21½ aar gl.

Løjtnant Hans Schreiner fra Haderslev er falden.

Christian Hansen og hustru i Stolbro paa Als har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter er død paa et krigslazaret, 20 aar gl.

Johannes Petersen og hustru i Sønder Otting ved Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 12. maj er død, 24½ aar gl.

Lauritz Enevoldsen fra Bolderslev er død.

Saarede

Underofficer Dall fra Skolegade i Haderslev er bleven saaret for anden gang.

Underofficer Jørgen Petersen fra Øster Løgum er haardt saaret.

Savnede

Postsager, adresserede til musketer Andreas Andersen i Lundtoft, er komne tilbage med paategnelsen “savnet”. Han deltog i de sidste haarde kampe paa Vestfronten.

Gaardejer Christian Schøiler fra Fredsted ved Haderslev har været savnet siden den 28. april.

I fangenskab

Tømrer Thomas Hansen hustru i Kelstrupskov ved Holebøl har faaet efterretning fra sin mand, der var været savnet siden den 16. juli 1916 om, at han er i russisk fangenskab.

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Andreas er i engelsk fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg er i fransk fangenskab.

Krigens forløb

20. Maj 1917 Milert Schulz: “ Nur dieses fürchterliche Hitze kann ich nicht gut vertragen“

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d.20.5.17

Mein liebes mütterlein!

Heute an einem heisen Sonntagnachmittag werde ich dir doch ein paar Zeilen schreiben. Vielen dank für die gestern erhaltenen Briefe von dir und Pappa. Hat mich sehr gefreut mal wieder etwas neues von der lieben Heimat zu hören. Mir geht es ja noch immer recht gut und hoffe ich auch desgleichen bei eintreffen dieses Briefes bei Euch. Bin Gott sei Dank gesund und munter. Nur dieses fürchterliche Hitze kann ich nicht gut vertragen.

Schwitze de lieben ganzen Tag. Und nachts ist es denn wiederum sehr kalt. Merkwürdiges Klima hier. Wie Ihr wohl in den Zeitungen von vergangene Woche gelesen habt haben wir hier shcwere Kampftage gehabt. Wir liegen nämlich im Cerna Bogen bei Makovo wo der Feind 8 Tagelang dauernd getrommelt hat. So ein Getöse hab ich noch nie gehört. Ganz fürchterlich war es. Und denn hat er auch noch ein paarmal angegriffen, aber jedes Mal blutig zurück geschlagen worden.

Jetzt fangen die Schlagen hier ihr Lesen und treiben an. Gestern haben wir vor unserem Zelt eine Schlagen von 1 m. lane gefangen. Ebenfalle die Schildkröten. Wenn ich gelegentlich eine kleine fange werde ich Euch das gehäuse davon nach Hause schicken.

Jetzt macht Ihr wohl so richtig spaziergänge zu Hause an den schönen Sonntagen Ja Gott sei Lob und Dank, dass der Krieg nicht in unserm Lande ist. Denn wo Krieg ist wird auch alles über Haufen geschossen.

Bekam gestern einen Brief von Hans Asmussen in welchen er mir schrieb, dass er das Eiserne Kreuze II (2.) Kl. bekommen hat.  

Bruder Mah. ist doch noch nicht eingezogen. Hoffentlich ist der Krieg bald zu Ende, dass er nicht mehr ins Feld braucht, denn zu Hause ist es doch am besten, wie Schlecht es denn auch ist. Habe eben Kaffee getrunken mit  Schmalzstullen. Hat tadellos geschmeckt liebe Mutter. Heute mittag gab es Graupen, aber nicht so gut wie du sie Kochst.

Nun zum Schluss seist du und allen Lieben im Heim recht herzl. Gegrüsst und geküsst von mir Euer Sohn und Bruder

Milert

Auf Wiedersehn im Sommer

(Brev i privateje)

Aviser

19. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: de tyske deportationer fra Belgien

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De tyske deportationer af civile belgiere

Kvinderne indregistreres af den tyske hærledelse. Reuters Bureau meddeler fra officiel belgisk kilde, at hele den mandlige befolkning i krigszonen i belgisk Luxemburg, deri indbefattet distrikterne Arlon, Birton og Marben for saa vidt den har en alder af 15-55 aar, er blevet deporteret. Kun en notar og en præst i hver kommune er bleven undtaget herfra. Kvinderne er blevet registreret og delt i 3 grupper, nemlig dem, der skal udføre markarbejde i stedet for mændene, dem, der har faaet tilladelse til at blive hjemme for at tage sig af smaabørnene, og endelig den tredje gruppe, der er stillet til disposition for de tyske autoriteter uden at formaalet er kendt.

Aviser

18. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hjuler Søren Johanning og hustru i Felsted har modtaget budskab om, at deres søn Frederik er falden den 11. april, 21 aar gl.

Arbejdsmand Peter Popp og hustru paa Felsted Mark har modtaget meddelelse om, at deres søn Ludvig er falden ved et stormangreb i Champagne den 28. marts.

Andreas Andresen fra Almsted-Skov paa Als er død.

Maren Frandsen fra Hygum Gammelmark har modtaget meddelelse om, at hendes næstældste søn, gaardejer Jens Frandsen, er falden i Frankrig den 2. maj.

Jørgen Jørgensen i Bæk ved Nustrup har modtaget meddelelse om, at hans søn Rasmus er falden den 28. april, 23 aar gl.

Postsendinger, der var bestemte til Hans Aabling fra Skærbæk, er komne tilbage med paategning om, at han er falden.

Johann Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er død.

Arbejdsmand Niels Bruhn i Storegade i Aabenraa er død i sit hjem af en lungelidelse, han havde paadraget sig under felttoget i Frankrig. Han var 30 aar gl. og efterlader sig hustru og 2 smaa børn.

P. L. Petersen og hustru i Drengsted ved Døstrup har modtaget efterretning om, at deres ældste søn Hans er falden i Frankrig den 20. april, 21 aar gl. og desuden er deres yngste søn haardt saaret.

Saarede

Købmand Schrøder og hustru i Toftlund har modtaget meddelelse om, at deres søn er saaret og ligger paa lazaret i Frankrig.

Julius Bøgh fra Haderslev er haardt saaret.

Peter Jørgensen fra Asserballe og Hans Jessen fra Ris ved Aabenraa er savnet og saaret.

Savnede

En søn af landmand Joh. Thøisen i Bøjskov i Sundeved, der har været med til kampene i Frankrig, er savnet. En broder til ham faldt i efteraaret, medens en anden har været saaret.

I fangenskab

Hans Hansen fra Holm paa Als er i fangenskab.

Gefreiter Seemann fra Styding befinder sig i fransk fangenskab.

Murer Spandet fra Toftlund er i engelsk fangenskab.

Hjemmefronten

16. Maj 1917. »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Skriv en kommentar

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

 

Jeg saa min Broder, hvor han var et Sted, som lignede et Slot, og der var et stort Vand udenom. Det var ligesom en O. Der var en lang gang ind til Slottet med store Trær, og rundt udenom var alt store Bjærge.

Jeg saa, hvor han arbeidede, og jeg hörte en Stemme, der raabte: »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Han sagde, forst da han kom der, haude han det ikke saa godt, men nu gik det bedre.

Nu lyste det op, og der saa jeg et Land. Stemmen sagde, at
det var i Agypten. Der var store hoie Palmer og Bjærge. Stemmen
sagde, at det var endnu smukkere en[d] i Asien.

“Jeg saa mange Storke og et stort Palmetræ inde i Ægypten og store Bjærge. Det saa jeg i Ægypten.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

Aviser

16. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: købstadsbørn paa landet

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Købstadsbørn paa Landet

I Slesvig-Holsten er der, meddeles det, hidtil bleven anmeldt 14,000 pladser paa landet, til børn fra købstæderne, medens der paa den anden side er blevet anmeldt 13,300 købstadsbørn, der gerne vil ud.

Fjendtlige staters undersaatter

Den stedfortrædende kommanderende general har anordnet, at de bestemmelser, som er udstedte for fjendtlige staters undersaatter angaaende meldepligt, skiften bosted, tilladelse til udrejse og postforbindelse, nu ogsaa gælder for undersaatter af De forenede Stater i Nordamerika, republikkerne Kuba og Panama. De forenede staters undersaatter har at melde sig én gang daglig.

Penge af zink – sølv- og nikkelmønterne skal bruges

Rigsfinanskontoret har bestilt større mængder zink til at præge mønter af. Prægningen skal fremskyndes stærkt. Saa snart der er fremstillet et tilstrækkeligt antal zinkmønter, meddeler Wolffs Bureau, vil man sætte sølv- og nikkelmønterne ud af kurs.

Faldne

Landmand Lorenz Madsen og hustru i Uge har modtaget budskab om, at deres eneste søn, Christian, er falden den 28. april på slagmarken i Wolhynien, 28 aar gl.

Gaardejer C. Christiansens hustru i Kliplev har modtaget budskab om, at hendes mand var falden. Tungt for hende, for hans gamle fader og for de 3 smaa børn.

Didde Christensen i Blansskov i Sundeved har modtaget meddelelse om, at hendes mand, Jørgen Christensen, er falden.

Arbejdsmand Thomsen og hustru i Skomagergade i Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn Thøger er falden i krigen. Dette er den anden af ægteparrets sønner, der er bleven offer for verdenskrigen; en tredje søn er ogsaa soldat.

Gaardejer Fedder Mathiesen fra Aabølling ved Døstrup er falden paa slagmarken, 29 aar gl.

Enke Inger Kjer i Ørsted ved Sommersted har modtaget efterretning om, at hendes søn Jens er afgaaet ved døden paa et feltlazaret, 32 aar gl.

Gaardejer Nikolaj Lund og hustru  ved Vemmingbund har modtaget efterretning om, at deres søn Jens er falden den 18. april. Han blev næppe 22 aar gl. Lund har endnu 3 sønner med i krigen.

Carl Eichorn, en søn af Theodor Eichorn i Hyrup 2. er den 26. april falden paa slagmarken, kun 19 aar gl.

Enkefru Lyck i Stenderup ved Toftlund har modtaget meddelelse om, at hendes søn Lorenz er falden under de sidste haarde kampe.

Christian Friis fra Simmersted ved Haderslev er falden.

Saarede

Niels Christensen fra Nordborg paa Als opføres som haardt saaret.

Savnede

Just Frank fra Skodborg, Hans Krogh fra Egen paa Als og August Mathiesen fra Augustenborg er savnede.

I fangenskab

Murer H. P. Nissen og hustru i Varnæs har for et par dage siden modtaget meddelelse om, at deres søn Jes er i fangenskab i Odessa.

Mathias Christensen fra Lavrup, der før har været opført som savnet, er i fangenskab.

 

 

Aviser

12. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: brød i stedet for kartofler

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hamstreriet

viser sig endnu mange steder paa landet paa en ret livlig maade, skriver Tondernsche Zeitung. Fra nabobyerne, især fra Flensborg, kommer der hver søndag folk ud til omegnen af Tønder for at købe æg, smør, gryn osv., og mangen en bonde er godmodig nok til at overlade de nødlidende byboere noget af sit forraad, saa disse tit kan vende tilbage med en fyldt rygsæk.

Brød i stedet for kartofler

Paa grund af en standsning i kartoffeltilførslen kan der i Flensborg ikke faas kartofler paa afsnit 2 af kortet. Der faas i stedet for fra 11. til 20. maj tre gange 1 pund rugbrød. Hertil er kun de berettigede, der ingen kartofler har.

Faldne

Nis Lausen, søn af enke Lausen i Aabenraa, er falden ved Vestfronten. En broder til ham er i fangenskab, og en anden er savnet.

P. H. Petersen og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden 24. april, 19½ aar gl.

Jørgen Jacobsen og hustru i Nørrelykke ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden den 31. august 1916, 20 aar gl.

Maler Hans Magnussen og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at den yngste af deres to sønner, Carl, er falden 25. april. Deres ældste søn er, efter at være bleven saaret tre gange, bleven hjempermitteret, endnu lidende af de alvorlige saar.

Thomas Knudsen fra Lintrup er falden den 27. april, næppe 28 aar gl. han efterlader sig hustru og 2 børn.

Peter Nørgaard paa Jenning ved Gramby har modtaget budskab om, at hans søn Kresten er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans L. Ganderup i Tiset ved Gramby har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias, der var med i Frankrig, er død paa et lazaret af gasforgiftning, 27 aar gl.

Hans Christian Hansen fra Stenderup ved Øsby, Martin Jepsen fra Tamdrup i Øsby sogn, Jørgen Jensen paa Lindedal ved Haderslev og Henrik Clausen 3. fra Felstedskov er falden.

J. Schmidt i Frøruprød ved Kristiansfelt er falden.

Johannes Artler fra Sønderborg paa Als er død som følge af sygdom. 

Saarede

Lorenz Thansen fra Asserballeskov er haardt saaret.

Theodor de Vries, eneste søn af Sanitetsraad Dr. de Vries i Sønderborg, Christian Kampradt, søn af maskinsætter Kampradt ved Slotsgrunden i Haderslev, Marius Kjær fra Hejsager, Niels Kaad fra Lambjerg og Jens Møller fra Sønderby paa Als er saarede.

Landmand Jørgen Stevus fra Dalsgaard ved Rinkenæs, Adolf Reuter, yngste søn af Sanitetesraad Dr. Reuter i Sønderborg, og malermester Henningsen i Skolegade i Haderslev er bleven saarede.

Savnede

Christian Bonde fra Anderup ved Stepping, Hans Brock fra Dybbøl, gefreiter Frederik Borring 1. fra Arnum, gefreiter Jørgen Callesen fra Hønkys ved Rødekro, Hans Hansen 1. fra Rangstrup, Hans Jepsen fra Aabenraa, Hans Jessen fra Sommersted, Nis Johannsen fra Stenderup i Haderslev kreds, Nikolaj Kudsk fra Stepping, underofficer Andreas Larsen fra Toftlund, Augustinus Maak fra Fæsted, Hans Nielsen fra Pøl paa Als, Jørgen Nissen 2, fra Ørby ved Fjelstrup, Peter Petersen 3. fra Sønderby og  Iver Schultz 3. fra Aastrup ved Haderslev er savnede.

Mejerist Hans Petersen i Avnbøl i Sundeved, malermester Konrad Petersen fra Blans og hans yngre broder Peter Petersen og Oskar Nielsen i Majbøl paa Als er savnede.

Aviser

11. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: tiden efter krigen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tyskland forbereder sig paa tiden efter krigen – der købes adskillelige grunde til fabrikker i Danmark

Der skrives til os fra København blandt andet: Der skal for tiden være en lille repræsentation for den tyske industri i Danmark, vistnok en ganske uofficiel repræsentation, der kun har nogle enkelte firmaer bag sig, men som har et bestemt maal, som den siges at forfølge meget energisk: opkøb af danske grunde til indretning af fabriker  og industrielle virksomheder, hvor man kan tilvirke de varer, som skal eksporteres til udlandet, men for hvilke afsætningsmarkedet vil være vanskeliggjort, fordi der overhovedet ventes en gennemført handelskrig, selvom krigen med de blanke vaaben er holdt op. det vil da, mener man i Tyskland, være praktisk at have danske filialfabriker, hvor man kan fremstille et produkt, der med rette kan gaa og gælde for at være fremstillet i Danmark, selvom det næppe vil tilfredsstille foreningen Dansk Arbejdes krav til dansk arbejde. Aktionen skal saa at sige udelukkende være rettet mod Ententemagterne, men naturligvis vil det ikke kunne undgaaes, at vi ogsaa herhjemme kommer til at mærke dette. Det er jo i øvrigt blot det samme, som vi selv gør i vid udstrækning, idet man ogsaa paa denne maade kan spare adskilleligt i told. Der skal allerede i ikke ringe mængde været købt grunde, og der skal i flere tilfælde være forhandlinger i gang om overtagelse af hele fabriksanlæg, der allerede er i drift.

Faldne

Peter Jessen fra Brandsbøl paa Als, Peter Jørgensen i Nybøl ved Skovby paa Als, gaardejer P. Skøt fra Over Jerstal og Georg Kramer fra Haderslev er faldne.

Skomagersvend Adolf Nielsen i Sønderborg er død paa krigslazarettet Lyzeum i Douai, 19 aar gl.

David Davidsen er falden den 9. april.

Handelsmand Chr. Lausen fra Runkel ved Graasten, Lorenz Gørrigsen paa Ilsted Mark  ved Broager og Chr. Peter Sandved fra Holm ved Nordborg er faldne i de sidste haarde kampe i Frankrig.

Enken efter tidligere amtsdommer Rind i Toftlund bekendtgør, at nu ogsaa hendes tredje søn, Max, er falden. Af hendes 4 sønner er nu kun den yngste i live.

Mads Lausen i Bøndergaardene 32 i Haderslev er død ved et ulykkestilfælde paa valpladsen.

Saarede

Ungkarl Christian Madsen fra Lambjerg paa Als er haardt saaret.

Vognmand Petersen fra Nygade nr. 1 i Aabenraa er saaret.

Herman Drejer og Simon Jensen fra Øster Lindet er saaret.

I fangenskab

Hans Hansen i Østerby paa Kegnæs er i engelsk fangenskab.

Savnede

Christian Petersen i Ketting og arbejdsmand P. Karstensens søn Rasmus Karstensen er savnet. Karstensens ældste søn faldt i fjor.

Andreas Jordt fra Hyrup er savnet.

Johannes Haugaard fra Løjtkirkeby, Oskar Nielsen fra Majbøl ved Sommersted og gaardejer Brunkert fra Brendstrup ved Rødding er savnet. 

Krigens forløb

11. Maj 1917 – Milert Schulz: ”Es hörte sich fast so an wie das donnern eines Gewitters”

Skriv en kommentar

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d.11.5.17 (Abends)

Meine lieben Eltern und Geschwister! Gottes Friede zum Gruss! 

Habe Euch heute eine Karte geschrieben, die Ihr hoffentlich schon bekommen habt. Habe dort geschrieben, was ich in diesen Tagen erhalten habe und brauche ich es ja hier im Briefe nicht zu wiederholen. Wir sind nämlich wieder ein paar Tage auf dem Marsche gewesen und erst vor 2-3- Tagen in Ruhe gekommen und hat sich deshalb mein Schreiben um paar Tagen verlängert.

Wo wir jetzt sind geht es ein bischen heiss her. Die Franzossen  versuchen auch hier durchzubrechen aber unsere Infanterie und Artillerie lasst sie so leicht so leicht nicht durch. Die F. sind jedes mal mit blutigen und schweren Verlusten zurückgetrieben worden. Sie haben hier 3 Tage und Nächte getrommelt. Es hörte sich fast so an wie das donnern eines Gewitters. Unheimlich hört das sich an. Unsere Komp. Hat nur einen Toten u. 1 Verwundeten gehabt. Der Tote bekam ein Volltreffer alo eine Granate direkt bei ihm eingeschlagen und schlug den Mann gleich in Fetzen. Gott sei Lob und Dank, dass ich hier hinter der Front sein kann und mich ruhig und frei bewegen kann. Ich lebe ja auch ganz gut hier und braucht Ihr hungern brauche. Vielleicht lebe ich noch besser wie Ihr meine Lieben was die Nahrung anbetrifft. Wie bekommen nämlich alle 2 Tage Brot 3 Eier und denn was es sonst noch gibt an Schmalz. Schinken oder eingemachtes Rindfleisch. Das Mittagessen ist auch ganz gut. Heute bekamen wir Graupen. Mitunter gibt es denn Reiss oder Nudel oder was es sonst noch für Militärkost gibt, und meistens mit Hammelfleisch.

Also wenn man hier wohnte gäbe es Wolle genug liebe Mutter. Hier haben wir jetzt eine kollasale Hitze. Die Sonne steht bald senkrecht über uns.  Mittag ist es ungefähr 50 Grad. Sonst bin ich noch immer Gott sei dank gesund und wohlauf.

Viele herzl. Grüsse u. Küsse an Euch allen meine Lieben von mir Euer Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

Aviser

10. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: det er forbudt at tørre tidlige grønsager

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det er forbudt at tørre tidlige grønsager,

bekendtgøres af Rigsstedet for Grønsager og Frugt. Kun hvor der er saa mange varer til rest, at de udsættes for at fordærves, maa der ske undtagelser. For afsætningen af tørrede grønsager maa engroshandelen beregne sig et tillæg af 7½ procent, detailhandelen 20 procent til produktionsprisen, fordi sække og kasser er saa dyre i denne tid.

Faldne

Heinrich Gottschalk, søn af landmand Jacob Gottschalk og hustru paa Vilsbæk Mark ved Holebøl er falden,  22½ aar gl.

Den 10. april er Christian Lausen falden i en alder af næppe 40 aar; han efterlader sig hustru og 6 børn samt en gammel moder.

Hans Nielsen og hustru paa Graasten Hovedgaard har modtaget efterretning om, at deres søn Nis er falden den 5. april i Rusland, 32 aar gl.

Landmand J. Skovled fra Blansskov er falden i Frankrig 30 aar gl.; han efterlader hustru.

Stenhuggermester Wilhelm Hansen fra Sønderborg, der blev haardt saaret ved Arras, er død;  Hansen, der efterlader hustru og børn, blev 40 aar gl.

Christen Hønborg, søn af skræddermester Hønborg i Lunden i Hagenbjerg sogn, er falden.

Landmand Hans Mortensen, eneste søn af gaardejer M. i Feldum ved Aastrup, er falden den 14. april, 32 aar gl.

Landmand Wolquards og hustru i Kolstrup ved Stepping har modtaget budskab om, at deres søn Hans er falden den 16. marts.

Jürgen Andresen og hustru i Wraa ved Øster Lindet har modtaget efterretning om, at deres søn Henning er falden ved Arras den 24. april, 23½ aar gl.

Jacob Hansen fra Sønderborg, Fredrik Møller fra Lunderup Mark ved Rødekro, Peter Møller fra Haderslev og Søren Truelsen fra Roager er ifølge tabslisten faldne, medens Karl Christensen fra Sønderborg, der før har været opført som savnet, erklæres for død.

Den 2. maj er bankbogholder Markus Petersen fra Sønderborg død paa et lazaret i Flensborg,

Jørgen Jensen, søn af J. Jensen i Haderslev, er den 21. april død paa et feltlazaret, næppe 20 aar gl.

Tabslisten melder, at Christian Møller 1. fra Kær paa Als er død af et ulykkestilfælde.

Saarede

Chr. Johansen og hustru, Skibbrogade 87 i Haderslev, har faaet efterretning om, at deres 19-aarige søn Christian var bleven haardt saaret den 29. april og ligger i et fæstningslazaret. Johansen har en søn i fransk fangenskab, og en anden søn er saaret og ligger i Flensborg; en fjerde søn er taget til artillerist.

Tabslisten melder, at Iver Skov fra Brorsbøl ved Haderslev er haardt saaret.

Savnede

Chresten Witt i Ørsted i Oksenvad sogn har faaet meddelelse om, at hans søn Henrik, 20 aar gl., har været savnet siden den 9. april.

I tabslisten meddeles, at Waldemar Andresen fra Graasten, Anton Beyer fra Sønderborg, Marius Gadmann fra Holm paa Als, Henrik Hansen fra Kassø, underofficer Marius Hansen fra Broager, Nicolaj Knudsen fra Hostrupskov, Johannes Lorenzen fra Branderup, Hans Palmus fra Sønderborg, Christian Petersen fra Rinkenæs, Niels Ravn fra Kjelstrup, Joh. Røpke fra Bøjskovskov, Frederik Struck fra Holm paa Als, Peter Thomsen fra Gammelgaard paa Als og Henrik Witt fra Ørsted ved Sommersted er savnede. Niels Henriksen fra Ris ved Aabenraa er let saaret og savnet.

Aviser

9. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: fedt af soldaterlig

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fedt af soldaterlig

Til Wolffs Bureau telegraferes fra Bern: Efter hvad der meldes hertil har det engelske underhusmedlem Dillon i Underhuset spurgt regeringen, om den havde grund til at tro paa rigtigheden af meddelelsen om,  at den tyske regering uddrog fedt af soldaterlig. Lord Cecil svarede, at regeringen ikke havde andre efterretninger herom end de i dagspressen fremkomne uddrag af tyske aviser, men de omspurgte anklager mod de tyske militærmyndigheder indeholdt, naar de fremstilledes med disses øvrige handlinger, intet utroværdigt. Derfor havde regeringen tilladt offentliggørelsen af kendsgerningerne gennem de sædvanlige kanaler. Dillon svarede, om regeringen var klar over, at udbredelsen af meddelelser, der var autoriserede af en minister, uden at der forelaa sikre sandhedsbeviser, ikke blot var en stor skandale, men en alvorlig uret, hvis disse efterretninger, hvad han var vis paa, var absolut usande.

Aviser

8. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: mangel paa arbejdskraft paa landet

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tjenestekarlenes løn

I det sidste aars tid er lønnen til en tjenestekarl paa vestkysten steget til en helt ukendt højde. Til en dygtig karl, som det i disse tider ikke er let at faa, betales der indtil 2500 mark for et aar, ja, endog mere. Naar kost og logi saa fastsættes til 1000 mark aarlig, hvilket ikke er for højt regnet, bliver det en løn paa 3500 mark. For sommeren betales der raskvæk 250 mark maanedlig; enkelte faar endog indtil 300 mark om maaneden, hvilket med kost og logi bliver fra 2000-2500 mark for de 6 sommermaaneder.

Kvindelig arbejdskraft til landet

Paa landet er der stor mangel paa arbejdskraft. Der kan ikke skaffes krigsfanger mere og kan ikke regnes med omfattende orlovsbevillinger. Det maa derfor hilses med særlig glæde, hedder det i en meddelelse, at der er skabt en omfattende organisation for at faa kvinder, som stammer fra landet, og som er kendt med arbejdet dér, til at vende tilbage dertil. Der har allerede meldt sig mange kvinder. Landmændene bør ifølge Hejmdal henvende sig til kommuneforstanderne og i rette tid meddele deres behov, hvis der skal tages hensyn dertil.