Alle indlæg af DenStoreKrig

4. maj 1917. At tænke sig at halvdelen af de folk du har på dine fotografier er borte. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag, d. 4. maj 1917

Min kære Jørgen! …De har straks sagt dig det om den efterorlov, du ikke fik, men som var dig tiltænkt; men hvorfor kunne du så ikke med det samme rejse hjem igen. Det kan jeg ikke forstå, det var da altid bedre end at være der. Ja, det kan jo nu ikke nytte at ærgre sig over det, for nu er det for sent, men det kunne ellers have været en god uge for os alle herhjemme. Men ellers må vi jo være glade ved, at du har været hjemme i den tid, dit kompagni har været for. Hvor har de dog lidt meget. At tænke sig, at halvdelen af den flok på de fotografier, du har, er borte. Og Koch, det var jo ham, du holdt mest af. Den tanke ligger jo så nær, hvordan mon det kunne være gået dig, hvis du ikke havde været hjemme, men været med de andre derude. Gud ske tak for, at du slap fri for alt dette denne gang. Måske du også herefter kan blive bevaret, det er jo da altid vor bøn. – Hans Hansen fra Stenderup er død i Vitry og ligger begravet der…

Du skriver, om Louise er lidt ked af at gå i skole. Ja, det fortalte jeg dig jo om i mit brev fra i går. Det går jo så meget godt for os, endnu da. I morges var hun lidt ked af det. Hun klagede sig, at hun havde ondt i halsen, hun ville i seng igen. Så lå hun en halv times tid længere, men så fik jeg hende snakket for, jeg kunne jo nok mærke, at det var ikke så slemt. Hun græd så lidt over, at hun ikke kunne huske, hvad dør og vindue hed på tysk. Se, det var jo nu en stor modgang for hende, lille pige, men jeg trøstede hende, og så gik vi med hende ned til kroen, Agnete, Kirstine og jeg, så ville hun selv gå resten. Det skal ellers nok gå, det er jeg ikke bange for…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

3. maj 1917. Johannes Christensen: Gennem Vadehavet til Danmark

20-årige Johannes Christensen – soldat ved Regiment 84 – var 28. april 1917 kommet hjem på orlov ved sine forældre på gården i Nørby ved Visby. Han havde for længst besluttet sig for at flygte til Danmark, når han fik chancen og 3. maj 1917 gjorde han forsøget sammen med sin ven Ludolf Lützen, der var på orlov fra enhed ved Østfronten.

Flugtbeskrivelsen (artikel i Askovbogen 1920-21)

Af de to kammerater Ludolf Lützen, Østerby, og Johannes Christensen Nørby Visby.

Det blev en spændende flugt mellem den 3. og 4. maj 1917. Fra Visby syd på til Østerby og ud i marsken for så at dreje mod vest ind til Højer og så videre nordpå gennem Emmelev til Ballum og ud til Randerup, hvor cyklerne blev efterladt. Herfra videre nordpå ud over engene. Vi slap tilfældigvis over i en båd. En kone nede ved Brede Å, hvor 8 unge mennesker var druknet nogle år før under en sommerudflugt med deltagere helt ovre fra Odsherred. Videre frem gik det. Vi skulle nå grænsen, inden det blev lyst. Snart var vi plaskvåde af at springe over de vandfyldte grøfter. Snart måtte vi mave os frem, når de tyske patruljer nærmede sig på vejene. Ved Skærbæk fik vi revet tøjet i stykker ved at springe igennem pigtrådsspærringer. Noget længere nord på gik vi så ud i havet, hvor vi vadede i flere timer, langt ude fra kysten, for at undgå at blive opdaget af kystvagten. Da vi havde vadet i flere timer troede vi, at vi havde overskredet grænsen og gik i land. Men ak og ve. Vi opdagede pludselig, at vi befandt os midt i vagtområdet på tysk side endnu og en dødsensfarlig flugt ud i vandet igen var uundgåelig. Men miraklet skete, vagten lod geværet i ro, og vi slap lykkeligt over.

Nogle fra vagtmandskabet var indkvarteret på gårdene i Høgsbro blandt andet hos min bror Hans Jefsen Christensen og hans nabo Carl Schmidt. Op ad formiddagen hørte min bror en samtale mellem vagtmændene om et par, de havde set gå uden om grænsen, uden at man havde skudt efter dem. Om aftenen spurgte Hans i fortrolighed vagtmanden om, hvorfor de ikke havde skudt efter flygtningene og fik følgende forklaring. Vagtmanden havde selv været med i Frankrig og var blevet hårdt såret i maven og lå i tre dage, inden han blev taget med tilbage til et lazarrat. Efter dette var hans tanke, at kunne han hjælpe nogen ud af dette ragnarok ville han gøre det. Efter nogen samtale om spørgsmålet fik min bror en aftale med den tyske vagtmand. Han fik 100 mark hver gang han lod en smutte over grænsen til Danmark. Der kom nemlig mange i de sidste krigsår og gik den vej.

Ja.Mange skæbner bliver løst ved en grænse mellem år og dag. Efter 16 timers flugt, nåede vi trætte og lykkelige til Vester Vedsted Efterskole, hvis forstanderpar jeg kendte og vi blev hjerteligt modtaget, og fik noget at spise og sov så nogle timer. Om eftermiddagen lånte vi noget civilt tøj og et par cykler og kørte så til Ribe for at ekvipere os og sende en hilsen hjem i ”kodesprog”. Dog ikke direkte hjem, men til bekendte, for at der ikke skulle blive ulemper for dem derhjemme ved det.

Læs om hvordan det gik Johannes Christensen som flygtning i Danmark i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

3. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: kornoptælling og krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvor mange kom der?

Denne første sending krigsinvalider var paa i alt ca. 130 mand, deraf en halv snes officerer. I løbet af ca. 14 dage ventes næste transport af russiske krigsfanger fra Tyskland. Det hold, der nu er kommen, kom fra en krigsfangelejr ved Stralsund.

Kornoptællingen sønden grænsen

Fra Landraadskontoret i Haderslev har Dannevirke modtaget følgende: I Haderslev Kommune blev der i 3 gaarde ved den nævnte kornundersøgelse hemmeligholdt 150 pd. hvede, 98 pd. mel og 322 pd.havre samt 150 pd. havre, der bagefter fandtes af Undersøgelseskommissionen. Følgen var, at de hemmeligholdte mængder blev konfiskerede, og at der vil blive indledet straffesag.

1. maj 1917. 14 dages efterorlov er bevilliget. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Tirsdag d. 1. maj 1917

Min egen kære Inger! Nu har jeg en rigtig glædelig meddelelse til dig, der er tilstået mig efterorlov i 14 dage fra d. 6. maj. Jeg rejser herfra den 4., men ved jo ikke, når jeg kan være i Haderslev. Jeg skal nok sende telegram enten fra Hamborg eller Flensborg…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

30. april 1917. Jeg hörte en Stemme, som sagde: “Det var din Broder, du saa, der falt.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg hörte en Stemme, som sagde:

»Det var din Broder, du saa, der falt.«

Saa lyste det op, og der saa jeg min Broder, hvor han laa i en Seng på en brun Madrasse med Töiet paa og Pikkelhue, og han laa med Hovedet paa den ene Side og ligesom sov.

Jeg saa en Diakonesse med hvidt om Hovedet kom ind til ham, og jeg hörte, hvor hun spurgte ham, om han kunde have noget at spise. Han reiste sig og spurgte, hvor mange Klokken var, for han skulde ud at arbejde.

Nu saa jeg et andet Syn.

Jeg saa her i Tyskland, hvor der var opstilt to Hære, og saa kom der nogle Regimente med rode Tröie[r] og rode Hue[r] paa. Di var til Hest, og jeg saa, hvor der falt saa uendelig mange Menesker. Og jeg saa, hvor di sköd Flyvere med Kanoner, Saa saa jeg, hvor der kom to fine ridende på hvide Heste. Di haude mange Ordne[r] paa dem. Stemmen sagde, at di kom og vilde tale ned den tyske Keiser.

“De var de förste Syn jeg saa, hvor min Broder laa i et Lazeret.” Tegningen er udført tre dage efter modtagelsen af brevet fra kompagniføreren om, at Lorenz var faldet i slaget ved Arras 11. april.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

30. april 1917. Jørgen går glip af 8 dages efterorlov og returnerer for tidligt til fronten. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Mandag morgen d. 30.4.1917

Min egen kære Inger! … Da jeg kom hertil i går aftes kl. 9 sagde skriveren, at jeg var kommet for tidligt, for der var tilstået mig en efterorlov på 8 dage, til 5. maj. Det var da meget kedeligt, at vi ikke fik telegrammet sendt afsted noget før. Men det er jo min egen skyld, for jeg troede ikke, at det kunne nytte, men nu får jeg selv lide derfor og du jo også, min kære gode Inger. Hvor ville jeg gerne have blevet hjemme hos dig og vore små piger, så kunne jeg have fulgt lille Louise til skole i morgen. Nu går du vel med hende, den lille pige. Hun er vel ikke rigtig glad for at komme i skole, men det skal nok gå for hende. Hun skal nok kunne følge med. Rejsen hertil tog lang tid for mig, for jeg kørte hele tiden med persontog, og forbindelsen var ikke så god, men jeg trøstede mig med, at jeg let kom tidligt nok. Der var heller ingen, der sagde noget, fordi jeg kom to dage for sent. Feldweblen sagde rigtignok, at han troede, jeg ikke kom mere, men det var vel fordi, jeg søgte om at få efterorlov. Samtidig spurgte han mig, om jeg ikke ville tegne et nyt krigslån, men jeg fortalte ham jo, at jeg allerede havde tegnet på sidste krigslån. Ja, når jeg kunne komme hjem til jer nu snart og blive hjemme f.eks. som opsynsmand over russerne, så var det noget andet, om det så skulle koste 2 eller 3000 M, men det er jo vist helt umuligt. Vi ligger nu i reserve i en by langt bagved fronten, men man ved jo aldrig, hvor længe det kan vare, for det går jo hårdt til hernede. Også vort komp. har mistet mange, både døde og sårede. Den gruppe, hvortil jeg hørte, har lidt særlig meget. Min underofficer Sierck og Koch, samt to mand mere, er døde, desuden mange flere af komp. Nu får vi snart forstærkning og så går det vel snart løs igen. Dog kommer vi ikke derhen, hvor de var sidst…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

29. april 1917. Hans Lindholm: Jeg kunne ikke se og havde en forfærdelig smerte i øjnene

20-årige Hans Lindholm skriver til sin kammerat Johannes Christensen, der lige er taget af sted på orlov, mens han selv med Regiment 84 var rykket ud på den omstridte høj nummer 100 i nærheden af Pignicourt, som var et af de punkter franskmændene forsøgte at erobre i deres forårsoffensiv.

Gode ven!

Nu vil jeg så opfylde mit løfte og skrive dig et par ord til dig, men jeg kan ikke fortælle dig meget. Jeg blev let såret lige efter, vi var kommet derop. Der slog en granat ned lige for os. Vi stod 2 mand på posten – Hans Boye og jeg. Den sprang mig noget op i hovedet og så blev jeg begravet af jord, men de fik os udhalet og forbundet. Jeg kunne ikke se og havde en forfærdelig smerte i øjnene og hovedet. Jeg har jo øjnene forbundet, men det ene kan jeg godt nok se lidt med og det varer ikke længe, så er jeg ved kompagniet igen. Nu vil jeg så slutte denne gang. Med mange hilsner din ven Hans.

Hils også din søster og din øvrige familie mange gange.

Billede fra lazarettet. Det er Hans Lindholm yderst til højre i anden række

Du kan læse mere om Hans Lindholm i Sune Wadskjær Nielsens bog, der beskriver vennen Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste. Bogens titel er ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

28. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Hans Wolquards fra Stepping er falden.

Slagtermester Johannes Skov fra Haderslev er 19. ds. død paa et feltlazaret, 34 aar gl.; han efterlader sig hustru og en søn.

Christian Hansen fra Sønderborg er ifølge tabslisten død.

Savnede

P. Kristensen, søn af bagermester H. Kristensen i Avnbøl og lokomotivfører Petersen ved smaabanen i Haderslev er savnede.

Saarede

Peter Petersen, søn af Jes Petersen i Røllum ved Aabenraa, løjtnant A. Lorenzen fra Holebøl, en stedsøn af kaadner Andr. Andresen i Avlbøl, gaardejer i Hagenbjerg Andreas Schmidts søn Hans er saarede.

 

26. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Skjulte fødevarer – rugen i en rævegrav

Ved kornrevisionen i Haderslev kreds blev der ifølge Dannevirke paa et hedeareal, tilhørende landmand P. i. R., i en rævegrav fundet 117 pund rug. – Endvidere blev der hos snedker T. i R. opdaget 50 pund rugmel, som han havde fortiet ved revisionen. Kornet og melet blev konfiskerede uden vederlag, og der bliver indledt retssag.

Naar man færdes langs grænsen

Militærmyndighederne bekendtgør følgende: Man maa uvægerlig følge anordningerne fra de i grænsedistriktet værende poster og patrouiller. Handles der herimod, er posteren og patrouillerne bemyndigede til at gøre brug af deres vaaben.  

Faldne

Gaardejer og gæstgiver Jacob Lorenzen og hustru i Ensted kro har modtaget budskab om, at deres ældste søn er falden ved Vestfronten, 24 aar gl. Lorenzen og hustru har en søn mere med i felten.

Jakob Hansen fra Sønderborg er falden ved Arras den 10. april, 35 aar gl.; han efterlader hustru og barn.

Gaardejer Hansen paa Højbogaard ved Stenderup (Øsby) er falden i de sidste kampe. Han efterlader hustru og fem uforsørgede børn.

Familien Gøtzsche i Haderslev har modtaget meddelelse om, at dens 20-aarige søn Otto er falden.

Jens Lorenzen fra Lebøllykke paa Als er død paa et lazaret i Flensborg, 46 aar gl.; han efterlader sig hustru og børn.

Jørgen Nielsen Jensen fra Kongshoved paa Kegnæs er den 16. april død paa et krigslazaret, 42 aar gl.

Tidligere hestehandler Niels Thorø i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Jens er død paa et lazaret i Aschaffenburg, 21 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Peter Fogt fra Nygaard paa Als er død som følge af sygdom.

Gaardejer L. Toft paa Kværnholt i Burkal sogn har faaet melding om, at hans yngste søn er falden ved Vestfronten.

Gaardejer Christian Nissen Friis fra Hammelev er falden den 4. april, 32 aar gl. Den faldne, der var ugift, var fra Simmersted, hvor hans moder, der er enke, endnu lever. Foruden den nu faldne søn er en ældre søn falden i september 1916 paa samme valplads. Den ældste søn, der har fødegaarden i Simmersted, har foruden sin egen gaard maattet føre tilsynet med begge sine faldne brødres gaarde og desuden med en svogers, som faldt for omtrent 1 aar siden.

Enkefru Schrøder i Brøndgade 5 i Haderslev har modtaget budskab om, at hendes næstældste søn, Johan, er falden den 7. april, 37 aar gl. Ved krigens begyndelse blev 4 sønner af fru Schrøder indkaldte. En af dem faldt allerede i 1914.

I tabslisten meddeles, at Jacob Rudolph fra Stevning paa Als er død som følge af sygdom.

Saarede

Malermester B. Andersen fra Badstuegade i Haderslev og en søn af Falck i Aastrup er bleven saarede.

Snedkermester Johan Boysen fra Haderslev er bleven saaret og ligger paa et lazaret bag fronten.

Savnede

En søn af mekaniker Weber paa Storetorv i Aabenraa, Hans Chr. Ahrensberg af Aabenraa, murermester Andreas Lassen af Toftlund, enkefru Borcherts søn Andreas i Toftlund, Adolph Lassen fra Østerlund i Haderslev kreds og Andreas Müller fra Tiset.

Arbejdsmand Karl Tagesen fra Maugstrup og Lorenz Clausen fra Felsted er savnet.

I fangenskab

En søn af møbelhandler Kræmer i Gramby, Jens K., er i engelsk fangenskab.

 

25. april 1917. Johannes Christensen: Vorherre har nok beredt ham et bedre hjem deroppe

20-årige Johannes Christensen venter på, at hans orlovspapirer kan komme i orden, så han kan hjem til Visby ved Bredebro for første gang siden han omkring 1. oktober 1916 blev frontsoldat ved Regiment 84.
I dag den 25. har jeg været med til at bringe feltwebel Møller og løjtnant Rose til deres sidste hvilested. Vi havde et par kister til dem og bundet et par kranse. De blev kørt herfra til Asfeldt, hvor de blev jordet i en fællesgrav. I den ene ende af graven kom de ned ved siden af hinanden, løjtnant Rose først , derefter spillede regimentsmusikken og divisionspræsten holdt en lille tale. Der var vist 20 mand i alt, der blev jordet i den samme grav, alle ved siden af hinanden, kun med et dækken over. Kanonerne tordnede, feltbanen fløjtede og automobiler i snesevis larmede og fløjtede forbi. Ja, mens alt hvad man kan tænke sig herude ved fronten, hvor der lige er begyndt en ny offensiv, bevægede sig rundt om og frem og tilbage, foregik den lille alvorlige handling i en lille kreds af mænd, som alle bar præg af denne tids alvorlige og forfærdelige handlinger.

Da vi kom hjem igen til Brienne, fortalte nogle, at de var gået omkring og set lidt på de mange gravsten. Alle var pyntet med et lille trækors, hvor navnet stod på den faldne. De havde også fundet Marius Petersens navn iblandt. Han var død 24. april af sine sår. Den stakkel. Nu har han lidt sorg og nød herude i tre år og så måtte han endda bort. Men Vorherre har nok beredt ham et bedre hjem deroppe, hvor ingen mere tør lide eller længes. Jeg vil altid mindes Marius som en trofast ven med hjertet på rette sted.
Ja. Denne dag vil atter være en stærk mindedag herudefra.

Skrevet onsdag 25. april på et lille kvistværelse i Brienne.

Du kan læse mere om Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

24. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Breve, der var adresserede til Jens Thorøe, tidligere hos P. Giørtz i Haderslev, er komne tilbage med paaskriften “falden”.

I tabslisten meddeles, at Christian Hansen fra Skodsbøl ved Broager er død af sine saar og at Waldemar Møller fra Rinkenæs er død af et ulykkestilfælde.

Saarede

Hotelkarl Laurids Enevoldsen i Aabenraa er bleven saaret ved Vestfronten.

Slagter Hedegaard fra Naffet i Haderslev er bleven saaret.

Savnede

Arbejdsmand Seemanns hustru i Styding har faaet meddelelse om, at hendes mand er savnet.

23. april 1917. Regiment 84 kommer til Aisne

Unteroffizier G. Szameitat, tjenstgørende ved 7. kompagni, regiment 84 (IR84).

I Aisne-området dæmrer natten den nye morgen i møde. Bedøvende trommeild brager over øde marker og grave. Foran højde 100, en helvedes afgrund, der ånder endnu tyske krigere, der hyler døden i en jernorkan ned på blodig jord!

Forkommando! Hvem mon er så heldig at høre til den? Sådan spurgte man hinanden i korporalskredsen, mens der blev tærsket i kortene med Mausel og 66 i den store lade ved Pignicourt. Jonny Wunderlich sidder og drejer sine kønne lokker, grublende kigger han efter den sidste rest af sine penge, som han gerne ville gøre til flere. Men vor kære Hannes Niendorf og Seppl Neubert kender ingen nåde. Niendorf melder: “Pas på, folkens, nu kommer piberen *, og så er Jonny af med sine penge”! Og ganske rigtig, en piber!
Jonny skubber resten af sine penge over til Niendorf og smider kortene. – “Underofficerer til Feldwebel!” lyder befalingen “Nu går det nok løs?!”

(*  Trommler und Pfeifer er figurer i traditionelle bayeriske kortspil.)

Tre underofficerer, heriblandt også jeg, med otte mand som forkommando til høj 100!

I aftendæmringen forlader vi med blandede følelser byen Pignicourt. Uskadte når vi jagende gennem batterier af forskellig størrelse og type høj 100, som vi .snart skal blive meget fortrolige med. Et eller andet sted i en grav bliver der holdt et længere hvil, mens vor fører indhenter instruktioner.

Fjenden gør ikke den første aften alt for broget for os, og vi bliver efterhånden mere tillidsfulde, også fordi der derude foran skulle være helt rare dækningsrum. Af og til falder der nogle store brokker ned. Men hovedsageligt er det shrapnelild, der fra tid til anden bliver ret stærk.

Vor fører kommer: “Klargøring! Følg mig langsomt!” Vi vandrer og vandrer, holder, følger langsomt, og sådan går det længere tid, uden at vi ved, hvorhen vi skal. I en ret god grav holder vi igen rast. Vi lægger os i de dækningsrum, der til dels ikke er besat, og slumrer af og til ind.

Marius Petersen og nogle folk bliver afhentet. Kort tid efter skal han være faldet ved en shrapnelkugle, der traf ham i maveregionen. Vi hørte blot, at han var såret Nogle dage senere finder en mand fra vort kompagni tilfældigvis under en spadseretur på kirkegården en grav med kors og indskrift: “Unteroffizier Marius Petersen, 7. komp. IR84.”

Dette budskab har overrasket os meget. Han har beredt os mange fornøjelige stunder ved sit hyggelige, muntre væsen.

Af Regimentshistorien. Udkommer på dansk i 2016.

 

 

 

23. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tyske børn til Danmark

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tyske børn til Danmark

Som meddelt har en dansk læge tilbudt tyske myndigheder at stille 1 million mark til raadighed til anvendelse ved 15,000 tyske børns ophold paa en 3 maaneders rekreation i Danmark. Det er, som det fremgaar at det nu oplyste, læge Thorson, der har stillet dette tilbud, om hvilket man herhjemme intet har vidst, før det omtaltes i tyske blade.

Tyske udtalelser

Lokal-Anzeiger for i fredags udtrykker sin inderligste tak for den danske milliongave, men betoner, at gennemførelsen af planen om at anbringe 15,000 tyske børn i Danmark endnu møder mange vanskeligheder, da de danske og de tyske autoriteters opfattelse med hensyn til gennemførligheden og hensigtsmæssigheden af planen først maa bringes fuldstændig paa det rene. Hvorledes den danske regering ser paa sagen kender man helle ikke nøje her. Men det tyske udenrigsministerium har i hvert fald straks modtaget gaven med største taknemmelighed. Giveren er, hedder det videre, tyskerven. Han har baade i tale og skrift gentagne gange under krigen traadt i skranken for Tyskland og har i de danske blade offentliggjort  et aabent brev mod præsident Wilson.

23. april 1917. Johannes Christensen. Skillelinjen mellem liv og død

20-årige Johannes Christensen befinder sig i Pignicourt nord for Reims, hvor hans enhed Regiment 84 samme nat skal afløse Regiment 87 på den omstridte Høj nummer 100, som franskmændene snart ventes at angribe og bombarderer uafbrudt. Det er et uddrag af nogle optegnelser, han har skrevet på Vallekilde højskole i 1918.

Vi havde vel ligget der i tre dage med stor oppakning påsnørret livremmen og alt tilbehør om livet. Det var os ikke tilladt i det mindste at frigøre os nogle af delene, da det hvert øjeblik kunne gå løs. Klokken 1 om middagen begyndte franskmændene pludseligt at beskyde byen. Den første granat traf lige uden for laden, så det knagede i alle sammenføjninger. Den smadrede en feldwebel og en løjtnant, der stod lige uden for laden. Nu blev der naturligvis et vældigt røre – og alle stormede ud i det fri, for hvis denne granat var gået tre skridt længere havde den ødelagt to kompagnier, som i dette øjeblik befandt sig i laden. Da franskmændene fra deres lænkeballoner, så hvilket røre der blev, lod de kanonerne rigtigt brage løs og anrettede frygtelige scener.

Trods alt endte denne eftermiddag glædeligt for mig. Min gode ven (Hans Lindholm, red.) havde nemlig været hjemme på orlov og var lige kommet tilbage den dag. Han fortalte, at han skulle overtage min plads i rækken den nat, for jeg måtte rejse hjem på orlov. Jeg blev både glad og ked af det i førstningen. Vi vidste jo alle, hvad der forestod den nat, og at det for manges vedkommende var den sidste dag, de levede her på jorden. Nu kom han lige der hjemmefra. Alt stod endnu klart for ham, og så stod han lige med ét ved skillevejen mellem liv og død. Blot jeg endda havde vist, hvorledes det ville gå ham denne nat. Men om sider måtte vi jo skilles – han måtte fremad og ud i det rædselsfulde, jeg tilbage og hjemad til mine kære.

Den første aften nåede jeg tilbage til en by, der hedder Briennes, der var skrivestuen, hvor jeg skulle have min orlovsseddel. Da vi kom dertil – vi var fem mand ifølge – kunne jeg ikke drage videre den nat, da min orlovsseddel ikke var kommet i orden endnu, da jeg var sønderjyde. Det var en skuffelse og jeg gruede næsten for, at der noget bag, der var værre.

Du kan læse mere om Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

21. april 1917 – Ribe Stiftstidende: forholdene i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Enhedspris for røget og saltet flæsk

Der er fastsat en ensartet pris for røget og saltet flæsk, der skal afleveres til Hindenburg-indsamlingerne, nemlig til 1 mk. 90 pg. pundet. Provinsindsamlingsstedet anmodet om at tage mod saltet og røget flæsk og ved at sende det videre til Distriktsindsamlingsstederne at stille det i regning for 2 mk. pundet.

Forholdene i Nordslesvig

Uden tvivl var før verdenskrigen Nordslesvig den del af det tyske rige, hvor der var den største overflod paa levnedsmidler. Hvorledes forholdene nu er, kan ses af følgende korrespondance fra Aabenraa til Flensburger Nachrichten:

De fleste husholdninger er har allerede fra nytaar af ikke haft kartofler, hvorfor nedsættelsen af brødrationerne bliver følt meget bittert. Fra øvrighedens side har man været travlt ude efter kartofler, men Aabenraa maa foreløbig træde til side for større kredse i Brandenburg, der først skal forsynes. Det hedder sig, at der er kartofler undervejs, men de rygter har allerede gaaet maaneder igennem. Da alle andre levnedsmidler, Nudler, Gryn osv., kun bliver udleveret i meget ringe mængder og man allerede nu maa skrælle meget bort af roerne, vil man stræbe hen til, at man her kan beholde den brødration, man hidtil har haft, indtil der kommer kartofler, og saa muligt skaffe erstatning i andre levnedsmidler.   

Faldne

Peter Jessen fra Brandsbøl paa Als er falden paa Østfronten. Han efterlader sig en ung enke.

Løjtnant Friedrich von Hedemann, eneste søn af major v. H. i Haderslev, er falden den 15. april.

I tabslisten meddeles, at Hans Clausen fra Graasten er falden.

Saarede

Ifølge tabslisten er Søren Nielsen fra Jægerup Mark i Haderslev kreds haardt saaret.

I fangenskab

Fra Thomas Schmidt fra Løjtkirkeby, der for et fjerdingaar siden meldtes savnet, er der kommet kort til hans hustru, at han er i russisk fangenskab.

Jos. Jessen fra Sønder-Ønlev i Aabenraa kreds, der før har været savnet, er saaret og i fangenskab.

20. april 1917 – Ribe Stiftstidende: unddraget værnepligt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For at have unddraget sig værnepligten
er følgende mænd fra Nordslesvig ifølge regeringens Amtsblatt blevne idømt hver 10 maaneders fængsel: Tjenestekarl Nicolai Leimand fra Asserballeskov paa Als, tjenestekarl Frederik Christen Grønkjær fra Nustrup, landmand Enevold Bolvig fra Sverdrup ved Øsby, landmand Carsten Marius Terkildsen fra Skaft, landmand Hans Jørgen Conradsen fra Fuglebæk ved Lintrup, handelslærling Henrik Henriksen fra Vojens Mark, sidst bosat i Haderslev, matros Karl Christian Christensen fra trappen ved Graasten, tjenestekarl Niels Hansen Lund fra Ballum, tjenestekarl Christian Peter Jønset fra Tandslet paa Als, sidst bosat i Mommark, tjenestekarl Karl Kreutz Jensen fra Majbølgaard pa Als, sidst bosat i Mommark, tjenestekarl Jørgen Mortensen Hansen fra Skaft, tjenestekarl Ole Olesen fra Nørre-Bollum ved Bredebro, sidst bosat i Døstrup, tjenestekarl August Christiansen fra Barsbøl, sidst bosat i Lintrup, tjenestekarl Viggo Boisen fra Brem ved Rødding, gaardejer Hans Tjellesen Schmidt fra Tiset ved Gram, tjenestekarl Christian Christensen fra Fjelby, sidst bosat i Rugbjerg ved Øster-Løgum, tjenestekarl Jørgen Clausen Jørgensen fra Stenderup i Sundeved, tjenestekarl Hans Hefte Hansen fra Gammelgaard ved Ketting paa Als, sidst bosat i Sønderborg, Gustav Adolf Friedrich Wirth fra Sønderborg, fisker Christian Nielsen fra Kongshoved ved Hjortholm paa Als og stud. theol. Svend Harald Zachariassen fra Dybbøl.

Faldne
P. Hansen af Toftlund er den 12. april død i et lazaret efter at have været syg i flere maaneder af lungebetændelse. Han blev 40 aar og efterlader sig enke og 4 børn. 

19. april 1917 – Ribe Stiftstidende: krigsfangerne i nord

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I Danmark blev der i 1917-1918 indrettet krigsfangelejre i Horserød på Sjælland og Hald i Jylland.

Sanitetstjenesten ved krigsfangelejrene

En række fortsatte undersøgelser af krigsfangerne. Efter hvad vi fra velunderrettet kilde erfarer, vil der blive truffen alle tænkelige sanitære sikkerhedsforanstaltninger overfor krigsfangerne, der ventes hertil. De bliver undersøgte indgaaende før deres afrejse fra krigsfangelejrene i udlandet, og under rejsen hertil foretages flere undersøgelser efter hinanden. Ligeledes vil de blive undersøgte straks efter deres ankomst her til landet. Ved hver af de to krigsfangelejre indrettes 3 lægelige servicer, hver med en overlæge og en reservelæge, der begge skal være danske, i spidsen og desuden et betydeligt antal læger, hvoraf en del bliver danske, en anden del hørende til fangernes egen nationalitet.

 

18. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nord for grænsen…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Livet ved den franske front

Der var i aftes mødt saa mange mennesker, som klubbens store sal kunde rumme, for at høre Hr. Fjerdingstads foredrag om livet ved den franske front. Taleren indledede med den beskedne bemærkning, at han ikke var foredragsholder af fag, men vilde tale ud af selvoplevelse som jævn og simpel soldat; men i grunden behøvedes der ingen undskyldning; for fremstillingen var – ogsaa fra et formelt synspunkt – ulastelige virkede helt igennem yderst tiltalende, fri som den var baade for pral og hadefuldhed mod fjenderne. Gennem en broget række af alvorlige og morsomme oplevelser malede han et meget levende billede af soldaterlivet i Frankrig baade i kvarteret, i løbegraven og midt i kugleregnen, og man fik et stærkt indtryk af den tillidens, frivillighedens og kammeratskabets aand, der raader i den franske armé mellem befalingsmænd og menige. Efter foredraget viste taleren en række gode lysbilleder fra skyttegravene og krigsomraadet; det var kun i sin gode orden, at tilhørerne lønnede foredragsholderen gennem en kraftig klapsalve.

De syge krigsfanger

Sidst i maaneden kommer de første krigsfanger. Efter hvad vi erfarer ved henvendelse til den danske Komité for Anbringelsen af syge Krigsfanger, vil de to fangelejre, ved Horserød og ved Hald, først staa parate til at modtage krigsfangerne lige ved udgangen af denne maaned. De første hold krigsfanger fra Rusland og fra Tyskland vil derefter kunne ventes i dagene omkring 1. maj.

18. april 1917: Johannes Christensen: Om morgenen 18. april var der pludselig alarm

20-årige Johannes Christensen er soldat i Regiment 84, der ligger i reserve nordøst for Reims, klar til at afløse udmattede enheder i forreste linje, der forsvarer sig mod den franske forårsoffensiv . Han fortæller i nogle dagbogsoptegnelser.

Om morgenen 18. april var der pludselig alarm og en halv time efter var vi på march igen i piskende regnvejr. Vi marcherede eks kilometer og kom til Brienne, som man ved første øjekast så var rømmet over hals og hoved. Der blev fra formiddag til eftermiddag klokken fem, så hed det alarm igen.

I denne by så det forfærdeligt ud. Alt lå mellem hinanden. Der lå de kostbareste ting, som ingen havde tænkt på eller kunne nå at få med under franskmandens pludselige og heftige beskydning. Vi så jo naturligvis lagrene efter og tog nogle småting med, som minder fra denne by. Noget betydeligt havde vi ikke lyst til at slæbe med på og hvem ville slæbe rundt med unyttigt? I det hele taget havde jeg ikke meget lyst til at rode lagrene.

Klokken 17.00 gik det så pludseligt videre, og vi kom hen til denne by og her har vi ligget i en stor lade siden i aftes. Vinduer og døre er ituslåede, så det blæser tværs igennem, men det er kun, hvad vi er i hele tiden og det er dog bedre end ude i graven. Vi går med koblet omspændt hele tiden, så vi blot behøver at smide tornysteren på skulderen, når det atter hedder alarm. Sandsynligvis går det forud, men vi håber til det sidste, at det må gå tilbage. Skal vi forud, så stoler jeg på at Vorherre og frelser vil bevare mig igennem dette. Ja, Gud i vold I kære derhjemme.

Jeg har det endnu godt og har kun grund til at takke gud for min skæbne indtil nu.

Dette er skrevet i min dagbog på ryggen af mit tornyster her i den store lade, mens kanonerne tordner udenfor, så jorden ryster under os.

Du kan læse mere om Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

17. april 1917 – Ribe Stiftstidende: hesteopkøb i Jylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De tyske hesteopkøb – dispensation for yderligere 1500 heste

Fra Skive skrives lørdag til Aarhus Amtstidende: Den tyske Hesteopkøber-kommission har i dag foretaget opkøb i Skive. I gaar var Kommissionen i Struer, og her modtog statskonsulent Jensen hen paa eftermiddagen telegram fra regeringen om, at der kun maatte udføres 207 heste, da man dermed vilde være naaet op paa det antal, som maa eksporteres efter de trufne bestemmelser. Til alt held fik  konsulenten dog udvirket tilladelse til, at der maatte udføres 224 heste, som den tyske Opkøberkommission ønskede at købe. Rygtet om ministeriets telegram var naaet til Skive i morges, og man frygtede, at opkøbet her ikke skulde blive til noget. Imidlertid mødte saavel opkøbere som konsulent, og opkøbet gik sin vante gang. Der var fremstillet 250 heste, hvoraf 180 blev solgt. Naar opkøbet her blev til noget, er grunden den, at det lykkedes opkøberne i forening med statskonsulent Jensen at faa dispensation fra bestemmelserne om hesteudførslen, saaledes at der kan udføres 1500 heste udover det først bestemte antal. Som følge heraf vil opkøbene sikkert blive fortsat turen rundt. Prisen her i dag var 1550 kr. pr. stk.

16. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Johannes Petersen Knudsen fra Raad ved Øsby er den 4. april død paa et feltlazaret i en alder af 47 aar. Han efterlader sig hustru og 3 børn.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Chr. Christensen fra Haderslev og Peter Hansen fra Skodsbøl er savnede, at Willy Beck fra Holm, der tidligere har været meldt saaret, har været savnet siden den 8. august 1916 og at Georg Petersen fra Ketting har været savnet siden den 26. april 1915.

I fangenskab

Andreas Møller, søn af Jørgen Møller i Haugaardlund ved Tiset, der ved Vestfronten har været savnet siden først i marts maaned, har nu skrevet hjem, at han er uskadt og befinder sig i fransk fangenskab.

13. april 1917 – Ribe Stiftstidende: der maa ikke skrives om ernæringsforhold

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Altid paadømmes ved militær ret

Af tyske forordninger vil det være bekendt, at det er forbudt at skrive foruroligende breve og ernæringsforhold baade fra og til soldater. Mindre bekendt turde det maaske være, at forseelser i saa henseende altid skal paadømmes ved en militær ret.

12. april 1917 – Ribe Stiftstidende: pas paa ved grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Færdselen ved grænsen

Landstorms-inspektionen bekendtgør, at det ogsaa er forbudt børn under 12 aar at betræde strimmelen mellem forpostkæden og grænsen. Hvis børn nødvendigvis maa betræde denne grænseafspærrings-strimmel af hensyn til landbrugsarbejder, skal de forskaffe sig en legitimation ligesom voksne personer. Alle forældre advares paa det eftertrykkeligste imod at sende børn igennem forpostkæden for muligvis at lade dem smugle noget over, da disses forældre uvægerligt vil blive meldte.

I fangenskab

Andreas Møller, en søn af gaardejer paa Hargaardlund ved Tiset, der har været savnet siden først i marts, har nu skrevet hjem, at han befinder sig uskadt i fransk fangenskab.

11. april 1917 – Ribe Stiftstidende: hvor mange klæder maa man have?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ulovlig omgang med krigsfanger

Landsretten i Flensborg forhandlede i følge Flensborg Avis den 30. marts blandt andet følgende sager: For ulovlig omgang med krigsfanger blev en soldaterkone Dora Limbrecht, født Møller, i Slesvig idømt 4 maaneders fængsel. Retten fremhævede, at det drejede sig om en gift kone, hvis mand kun havde ligget 2 maaneder i felten, og som var moder til 5 børn. En tjenestepige Emma Petersen fra Siidensee idømtes for samme overtrædelse 2 maaneders fængsel.

Hvor mange klæder maa man have?

Der er traadt nye bestemmelser i kraft angaaende tøjforbruget, idet Rigsbeklædningsstedet har opstillet nye rettesnore for udstedelsen af tøjkort og kort til fodtøj. Rigsbeklædningsstedet har ifølge Hejmdal udsendt en fortegnelse over de beklædningsstykker, som er nødvendig for hver enkelt person. En herre har nok i en daglig og en søndagsklædning, en overfrakke, to arbejdskitler, to veste, to par arbejdsbukser, to skødskind, et par vinterhandsker og seks lommetørklæder, tre over- og tre underskjorter og to natskjorter, tre par underbukser og fire par strømper. For damer er det nok at have to daglige klædninger og en søndagsklædning, en nederdel, to bluser eller jaketter, en kaabe, et sjal, en morgenkjole, tre forklæder, et par vinterhandsker, seks lommetørklæder, fire chemiser, tre natkjoler eller nattrøjer, fire par benklæder eller kombinations, tre underskørter, fire par strømper. Desuden maa kvinder og mænd have hver tre par sko eller støvler, et par hjemmesko eller tøfler, tre pudevaar, to lagener, to dynebetræk, et uldent tæppe eller vateret tæppe, tre haandklæder, to køkkenhaandklæder, tre stykker til at støve af med eller skure med. I regelen skal personer, som er i besiddelse af det ovennævnte forraad, ikke have tøjkort til anskaffelsen af mere. Inden der udstedes tøjkort, skal enhver opgive hvor meget han er i besiddelse af, og der kan forelægges vedkommende et spørgeskema, som han skal udfylde. Falske angivelser straffes haardt.  

8. april 1917. Johannes Christensen: Så dundrede i det samme nu 20-30 kanoner løs.

20-årige Johannes Christensen befinder sig med Regiment 84 på det rolige frontafsnit ved Thiacourt sydøst for Verdun. I nogle erindringer skrevet på Vallekilde Højskole i 1918 fortæller han:

En morgen stod jeg vagt fra 4 til 6. Det var påskemorgen. Der hørtes ikke meget skydning og vejret var vidunderligt smukt og klart. Kun en ganske svag luftning drog fra nord til syd. Jeg stod henfalden i tanker om de kære derhjemme og med blikket ud over det franske landskab, der begyndte at hæve sig ud nattens bortdragende mørke. Derovre – 40 meter fremme – stod franskmændene på post, måske hensunkne i de samme tanker som jeg. Hvor længe skal dog dette myrderi vare ved? Hvor længe skal de hjerteløse tyranner lege med menneskers liv og skæbne? Nu oprunder den tredje påskemorgen under menneskers rasen mod hverandre. Mon ikke snart Gud vil byde stop, så vi atter må opleve en rigtig påskemorgen, hvor fredens klokker igen kimer over land og by.

Mens tankerne krydsede snart derhen, snar derhen, så jeg med ét til venstre en hvid tåge stige op fra den tyske skyttegrav og trække over mod franskmændene.

Et øjeblik så lød der råb og alarmtrommerne rørtes kraftigt derovre. Som et lyn sted 40-50 lyskugler til vejrs og som en havde rykket i en snor, så dundrede i det samme nu 20-30 kanoner løs.

Tyskerne havde benyttet det herlige vejr og den gunstige brise til at åbne for deres gasbeholdere, og bagefter – ja, så lå der så og så mange unge, håbefulde og livsmodige franskmænd og våndede sig i dødens kvaler. For en halv time siden anede de intet og nu var de ikke mere.

En times tid dundrede kanoner løs og så stilnede det af. Solen hævede sig op over jordoverfladen i øst og sendte sine stråler ind over slagmarken. Den uvisse og hyggelige lange nat var atter gået og med den mørket, der skjulte alle onde foretagender og grufulde hemmeligheder. Ved dagens lys kunne farerne ikke sådan overraske os, og det giver altid en vis koldblodighed og tryghedsfølelse.

Du kan læse mere om Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.

7. april 1917 – Ribe Stiftstidende: stærk lufttrafik langs vestkysten

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Engelsk flyver over luftskibshallerne ved Tønder

Den 24. marts kunde vi meddele, at der i dagene umiddelbart forud var iagttaget en usædvanlig stærk lufttrafik langs vestkysten, hvor man lagde mærke til, at tyske flyvere fløj sammen to og to. Samtidig observeredes om natten i de samme døgn en stærk afsøgning af luften ved hjælp af søgelys og lysbomber. Efter hvad der er indløbet dels samtidig, dels senere kan denne forøgede lufttrafik sættes i forbindelse med et engelsk flyverbesøg i Tønderegnen den 21. eller 22. marts, hvor maalet var luftskibshallerne og ved hvilken lejlighed der faldt nogle bomber. Om skadens omfang har vi dog ikke kunnet konstatere nærmere.

Ingen fødevarer til felten!

I forskellige tyske blade læses en opfordring til ikke at sende fødevarer til soldater ved fronten og i etappeomraadet, for det første, fordi – saadan skrives der virkelig – fødevarerne let fordærves nu, naar varmen kommer, og dernæst fordi det er overflødigt, da hærforvaltningen sørger rigelig for soldateren derude. I hjemmet behøver man selv fødevarerne nu, og dette skades ved unødvendige sendinger til felten. Behold derfor fødevarerne i hjemmet og send i stedet for eders feltgraa paarørende cigarer, cigaretter, tobak eller lignende.

Faldne

Chr. Møller af Kær ved Sønderborg er død af sine saar paa et lazaret. Han efterlader enke med 2 smaa børn og hans dybtsørgende forældre.

Hans Seest og hustru i Hoptrup har modtaget budskab om, at deres ældste søn Simon er død paa et krigslazaret, 19 aar gl.

Enke Kjestine Hansen i Østerhøjst har for et par dage siden faaet meddelelse om, at hendes søn Harald er død 7. februar paa et lazaret i Frankrig.

Savnede

Laurits Juhl og hustru paa Hoptrup Mark har faaet meddelelse om, at deres søn Christian er savnet siden først i februar maaned.

2. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nye grænsepas og ildebrande langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nu kommer de nye grænsepas

Medens de nye grænsepas hidtil har været meget lidt kendt, er de fra igaar paa visse dele af grænsen bragt i anvendelse i stort omfang. Enkelte overgangssteder passeredes saaledes straks i gaar morges af indtil 18 personer.

Forbud mod at omtale ildebrande?

Beboerne umiddelbart ved grænsen har i de sidste maaneder observeret ildebrande af ret betydeligt omfang, uden at disse brande senere er bleven omtalt i den nordslesvigske presse. Da det drejer sig om brande, der ikke i nogen maade staar i forbindelse med militære forhold, slutter man heraf, at der i Nordslesvig er udstedt et almindeligt forbud mod at omtale ildebrande.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Jakob Stie fra Gabøl, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 11. april 1915.

Landstormsmand Andreas Ferdinand er den 26. marts efter kort sygdom efter en kort sygdom død paa et lazaret i Slesvig.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Johan Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er haardt saaret.

Desuden meddeles, at Christen Nielsen fra Hørup, der hidtil har været meldt savnet, har været saaret siden den 18. august 1914 og at Wilhelm Petersen , der hidtil har været meldt savnet, er bleven saaret den 20. september 1914.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Jes Lassen fra Bøjskov, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Endvidere er Overmaskinist-mat Hans Henrik Nissen fra Brandsbøl, der har været saaret siden 16. september 1916 er interneret i Nairobi(Britisk Øst-afrika), og at Rasmus Boysen Sørensen fra Kastrup har været interneret i Blantyre(Britisk Ryassaland).

Hans Borg fra Skærbæk, der har været meldt savnet, er kommen i fangenskab den 31. august 1916.

Savnede

Laurits Møller fra Tiset ved Gram, der deltog i kampene ved Vestfronten, har været savnet siden først i marts  

 

29. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: sæbe – kogt på 2 grævlinge

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Optagelse af børn fra de store byer

Fra Kolding-Egnen skrive til Ribe Stiftstidende b.la.: I den sidste tid har forskellige personer i de slesvigske sogne tæt ved grænsen gaaet rundt med lister og formaaet beboerne til at optage tyske børn væsentligst fra byerne Berlin, Leipzig og Dresden i deres hjem. Det hedder ogsaa, at det er om ikke umuligt saa yderst vanskeligt i Tyskland at faa pladser til konfirmander.

Frimærker som skillemønt

I Nordslesvig bruges nu i stor udstrækning frimærker som betalingsmiddel. De findes overalt i store bundter i beboernes portemonnæer og der haves kun i ringe grad anden skillemønt.

Sæbemangelen

er, som bekendt, stor, og man hjælper sig paa mange maader. Det gamle husmiddel bøgeakse har den fejl, at bøgebrændet ogsaa er knap og bøgetræ giver jo endnu mindre aske. Selvdøde kreaturer skal afgives til kadaveranstalten, døde hunde formentlig ogsaa, nu forleden skød en mand 2 grævlinge og paa dem kogtes der en fortræffelig sæbe.

27. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: kan man beslaglægge deserteredes formuer?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mangelen paa smaapenge

For at hjælpe paa den bestandig tiltagende mangel paa smaapenge forsøges der – efter hvad der meddeles Der Tag – med zinkmønt, der tilsyneladende har ført til et godt resultat. Hvor mangelen har vist sig særdeles følelig, vil byer og kredse forbigaaende – med rigets stiltiende samtykke – hjælpe sig videre med papir- eller andre nødpenge.

Ingen mælk til krigsfanger

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende: Inden for 9. Armékorps’ omraade forbydet det at bruge skummetmælk til ernæring af krigsfanger i lejrene og i industrielle arbejdssteder, saalænge forbudet mod at anvende mælk i indlandets troppekøkkener gælder. Krigsfanger, der arbejder i landbrug, skal saavidt muligt heller ikke have skummetmælk.  Hvor dette sker, skal der efter forlangende forelægges krigsfangelejrens inspektion og økonomiofficerer et bevis fra kommunalforbundet om, at de tyske arbejdere i de paagældende kommuner ligeledes faar mælk.

Deserteredes beslaglagte formue

De nationalliberale rigsdagsmænd Wassermann og Stresemann har stillet følgende lille spørgsmaal til rigskansleren: “I løbet af denne krig er værnepligtige erklærede for desertører, deres formue beslaglagt og en formynder indsat til at forvalte den. Agter rigskansleren at udstede en rigslov, hvorefter den beslaglagte formue efter en bestemt frists forløb efter beslaglæggelsens bekendtgørelse erklæres for hjemfalden til rigskassen, naar den domfældte ikke har stillet sig forinden?”