Alle indlæg af Arne May

Den Gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.

I kan sende en skanning (300dpi) til mig her
eller Hanne C. Christensen her

Brev til Nis Nissen Wogensen (1887-1958)

I dag er det kejserens fødselsdag

Mindesmærke “Kaiser Wilhelm II. Denkmal”, en syv meter høj Obelisk, der blev rejst i byparken i Ålesund i 1910.

Det er i dag 164 år siden at kejser Wilhelm 2. af Tyskland blev født.

Kejserens fødselsdag blev fejret på behørig vis i hele kejserriget. Selv ved fronten blev det markeret.

Andreas May skriver til sine forældre den 27. januar 1916 fra Mauregny i en hvilestilling bag fronten:
“Idag er det kejserens fødselsdag. Alle husene er smykkede med grønt”

Selv i Norge blev dagen fejret, i hvert fald før krigen.
I mange år tog kejseren og hans følge på sommertogt til det norske fjordlandskab i den kejserlige yacht “Hohenzollern”. Turene blev dækket i medierne og åbnede dermed Norge som turist land.

Erik Sommer har fundet følgende.
Aftenbladet (København), 28. januar 1904, skriver:
Jubel over Kejser Wilhelm.
Kejser Wilhelm har opnaaet at gøre sig ovenud populær i Norge. I gaar telegraferedes der fra Kristiania:
“Her er almindelig flagning på offentlige og private Bygninger samt ved Havnen i Anledning af Kejser Wilhelms fødselsdag. Fra alle kanter af Landet meldes om almindelig flagning. Statsminister Hagerup og Stortingets Præsident aflagde besøg hos den tyske Generalkonsul for at overbringe deres Lykønskning i Anledning af Kejserens fødselsdag. 2000 personer har afleveret deres Visitkort hos Generalkonsulen.

Naturligvis var alle flag oppe paa Havnen i Aalesund.
Baggrunden var, at byen Aalesund brændte natten mellem 22. og 23. januar. “Brannen ødela omkring 850 hus og 230 hus ble spart. Byen besto nesten bare av trebygninger. Minst 10 000 mennesker ble husville (flere kilder oppgir 12 000).

Etter brannen fikk ålesunderne hjelp fra hele landet og fra utlandet, med særlig omfattende hjelp fra Tysklands keiser Wilhelm II. Bykjernen ble gjenreist på tre år i form av murbygg i særpreget jugendstil.”

Kejser Wilhelm sendte straks 4 skibe med nødhjælp. En hjælp som overskyggede alt andet. Tilsyneladende kendte Wilhelm byen og området fra tidligere besøg, og nogen tid efter branden kom han selv til byen for at se skaderne.

Avisen ‘København’, 15. juli 1904 skriver:
Kejser Wilhelm i Aalesund.
I gaar er Kejser Wilhelm paa sin Nordlandsrejse ankommen til Aalesund, hvis befolkning selvfølgelig har ydet ham en begejstret Modtagelse.
Da “Hohenzollern” sejlede ind paa Rheden, stod kejseren alene paa Kommandobroen.

Social-Demokraten, 4. februar 1904, skriver:
“Aalesund. Brandkassen maa laane 5 Millioner.
Siden Kejser Wilhelm med så stor Applomb er kommen Aalesund til hjælp, er det over næsten hele Tyskland blevet en Art Nationalsag at tage den brandlidte by under Armene. I Stuttgart har f.Eks. Byraadet besluttet at rette et opraab til samtlige Kommuner i Landet. I dette opraab skal det foreslås, at Kommunerne bidrager med 1 Pfennig pr. Indbygger til de brandlidte Nordmænd. Stuttgart har selv straks bevilget 1800 Mark.”

(Ordet Applomb / Aplomb kendes ikke i dag. Ordbog over det danske Sprog oplyser: “en vis Sikkerhed i den Maade, man præsenterer sig, taler og handler paa, der røber Erfaring og Tact; ..”)

Den Gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.

I kan sende en skanning (300dpi) til mig her
eller Hanne C. Christensen her

Brev fra Nis Nissen Wogensen (1887-1958)

Den Gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.

I kan sende en skanning (300dpi) til mig her
eller Hanne C. Christensen her

Brev til Nis Nissen Wogensen (1887-1958)

De sønderjyske krigsfanger i Rusland 1.

Senest ændret den 8. februar 2023 16:33

Den logistiske opgave med at få de slesvigske krigsfanger hentet hjem inden afstemningen i februar 1920, var til at overkomme for krigsfangerne i Frankrig, England og Amerika, da disse lande havde styr på hvor fangerne befandt sig og at de var anbragt i få lejre. I Rusland var situationen noget vanskeligere fordi fangerne var spredt ud over det store rige og russerne ikke havde styr på hvor fangerne var, samt at situationen var ret kaotisk på grund af revolutioner og efterfølgende borgerkrige. En række artikler i løbet af foråret vil beskrive hvordan sønderjyderne kom hjem, hovedsagelig baseret på deres egne beretninger.

Russerne havde fra krigens begyndelse besluttet at skille de nationale mindretal blandt krigsfangerne fra de rigstyske og østrig-ungarske krigsfanger. Dvs. tjekkerne, serberne, slovakkerne mv. fra den østrig-ungarske hær og fangerne fra Polen og Elsas-Lothringen fra den tyske hær. Da disse mindretal ønskede selvstændighed, håbede at russerne med egnet propaganda at kunne overtale dem til at skifte side.

Ideen var at sende de tyske og østrig-ungarske fanger til fangelejre i Sibirien, medens de adskilte mindretal blev sendt til fangelejre i den europæiske del af Rusland.

Sønderjyderne var ikke med i begyndelsen, men blev først i 1916, takket være N. H. Rasmussen og med hjælp fra kejserinde Dagmar, forsøgt samlet i én lejr. Men på dette tidspunkt var de allerede fordelt på de sibirske fangelejre, og da russerne ikke havde styr på hvem der var hvor, og krigsfangerne i lejrene var under selvstyre, dermed underlagt de tyske officerer, der ofte saboterede forehavendet, lykkedes det aldrig at samle flere end 36 danske sønderjyder i lejren. De danske sønderjyder blev anbragt i et hjørne af en tjekkisk fangelejr i byen Jurev-Polskij, ca. 200 km nordøst for Moskva.

Da det efter Brest-Litovsk freden blev muligt at komme hjem, ville de dansksindede sønderjyder fra Jurev-Polskij lejren ikke hjem via Tyskland, da de risikerede at blive sendt til Vestfronten efter en kort orlov. Ved hjælp af danske statsborgere, der arbejdede i Rusland for Dansk Russisk Handelskompagni og af konsulatet i Moskva og St. Petersborg, fik de falske danske pas, som de så kunne benytte til at rejse fra St. Petersborg igennem Finland, derfra sejle til Stockholm og videre til København. Undersejlturen til Stockholm bliver passagerne og passene kontrolleret at tyske patruljebåde.

Peter Jensen skriver i Sønderjyske Månedsskrift 1968 bl.a. følgende:
”I juli måned 1918 kommer så begyndelsen til afslutningen. Pastor Jensen og vore venner og hjælpere derinde i Moskva og Petrograd, og ikke at forglemme den danske ambassade med hr. minister, kammerherre Harald Scavenius i spidsen, har gjort en stor og meget bekostelig gerning med at få os sønderjyder gjort klar til hjemrejsen. Et ikke alene omstændeligt arbejde med at skaffe de nødvendige papirer. Der skulle også penge til rejsen, og de skulle også iklædes, så de ikke lignede krigsfanger, men almindelige danskere, som skulle igennem paskontrol og undersøges af tyskere, som kontrollerede farvandene ved den finske bugt og Rigabugten. En meget streng personlig undersøgelse, så sønderjyderne måtte passe på ikke at lade sig mærke med, at de kunne forstå eller tale tysk. Når de var kommet igennem denne kontrol, følte de sig fri og sikre for både tyskere og bolshevikker. Rejsen foregik med skib fra Petrograd til Stockholm og tog omkring tre døgn til Stockholm og et til København. Den 20. juli kl. 12 sejlede de første fem fra Petrograd. Den 23. gik de i land i Stockholm. Den 24. kl. 11 ankom de velbeholdne til København.”

Foto foroven, pastor N. A. Jensen: Fangelejren i Jurev-Polskij. 

Yderligere oplysninger findes hos:
Frits Clausen (1893-1947)
Jens Henriksen (1887-1964)
Peter Jensen (1888-1972)
Jens Juhl Nikolaisen (1892-1989)
Anton Hansen Nygaard (1886-1958)
Falle Petersen Rudbeck (1890-)

Link til indlæg om sønderjyske krigsfanger i Rusland. 

Litteratur:
Bechshøft, Gitta: ”Tante Ebba og Revolutionen”, 2020.
Brändström, Elsa: ”Unter Kriegsgefangenen in Rußland und Sibirien 1914-1920” 1922. PDF.
Clausen, H.C.: ”Kejserinde Dagmar” 1991. Udsnit PDF. (Samtale med Frits Clausen i 1928.)
Jensen, N. A.: ”Ventetider” 1926.
Rasmussen, Bent: ”Om krigsfangelejrenes oprindelse.” Sønderjyske Årbøger 1960, side 41-80. PDF.
Rasmussen, Bent: “I gerning og sandhed. N.H.Rasmussen og de Sønderjydske Krigsfanger.” 1927.
Trampe, Ebba: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland.” Thyras Vold, 1963 PDF.

Den Gotiske Udfordring

Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.

I kan sende en skanning (300dpi) til mig her
eller Hanne C. Christensen her

Postkort til Chresten Thomsen (1891-1964)