Sønderjydernes Kaar under Krigen.

Sorø Amts Dagblad, 3. oktober 1921.
Udgiver og ansvarshavende Redaktør: J. P. Jørgensen. (var krigsdeltager)

Et Foredrag at fhv. Minister H. P. Hanssen.
Ved Efteraarsmødet i Egehjerg holdt fhv. Minister H. P. Hanssen et Foredrag om Sønderjydernes Kaar under Krigen og udtalte iflg. „Holbæk Avis” bl. a. følgende:

Efter den tyske Forfatning gaar hele Forvaltningen over til Militæret, naar Landet er i truende Krigsfare. Magten tilfalder de kommanderende Generaler. I Virkeligheden er det Militærdiktatur. Der raader den største Vilkårlighed fra Militærets Side. Det første, der skete, var at sikre sig de Personer, man kunde tænke sig vilde skade Statens Interesser Listerne var færdige lang Tid i Forvejen.

Henved 150 Mænd indespærredes paa Sønderborg Slot, andre kom til Flensborg, Aabenraa eller Øen Dahnholm ved Rügen. Behandlingen var meget daarlig, issær i Begyndelsen. Ialt indespærredes 300 Sønderjyder; det var Foregangsmændene i den nationale Kamp og det var Fiskere, som boede langs Kysten, fordi de var i Besiddelse af Baade, hvormed de kunde færge værnepligtigt Mandskab bort fra Landet! Baadene blev beslaglagt. Det kostede store Anstrengelser, inden disse Folk kom paa fri Fod.

Disse Arrestationer kendte man intet til i Berlin. Taleren, der ogsaa havde været fængslet, fik en Undskyldning! Den prøjsiske Indenrigsminister erklærede, at Anholdelsen ikke kunde opretholdes, hvis ikke der forelaa faktiske Overtrædelser. Men Generalerne vilde ikke frigive den. Der maatte en kejserlig Ordre til. Det varede 4 Maaneder, inden de sidste slap ud. Indenrigsministeren sagde de betegnende Ord: Naar det prøjsiske Politi har slaaet Klo i en Mand, kan selv Fanden ikke befri ham.

Forholdene var dog værre i Elsass-Lothringen.

Indkaldelserne.
De Scener, der udspilledes foran de prøjsiske Indkaldelsesplakater, vil man aldrig glemme. Men der var et „skal” Sønderjyderne maatte gaa ud at Kæmpe for en Sag. der ikke var deres. 20,000 Sønderjyder sendtes straks til Fronten. Og der afholdtes hurtigt Ekstrasessioner, saaledes at hver 6. Person stod ved Fronten. Selv Krøblinge blev indkaldt.

Og denne Krigstjeneste var ogsaa, bortset fra Kampene, meget haard.

Den tyske Felttogsplan, hvori var indbefattet Overfaldet paa Belgien, udarbejdedes allerede i 1906. Og samtidig afgav Tyskland paa de internationale Kongresser dyre Forsikringer om sin Neutralitet. Hovedangrebet skulde rettes mod Frankrig i Belgien. Og det sønderjyske Mandskab fik Plads yderst paa højre Fløj, hvor Masrcherne var længst og Kampene haardest. Deres Oppakning vejede 90 Pund. Af et Regiment, der talte 3060 Mand den 6. August, var der den 20. September kun 310 Mand tilbage.

Kongeparrets Billeder.
Mange Sønderjyder tjente paa Flaaden og mange i Undervandsbaadene. Mange led Døden i de lukkede Jernkasser, naar U-Baaden sænkedes. Fire Skibe udrustedes som danske Skibe og besattes med dansktalende Mandskab. De skulde fore Krigsmateriel til Østafrika. At tale Tysk var strengt forbudt. Dannebrog hejstes, og det danske Kongepars Billeder blev hængt op paa Væggene! Et Skib blev opdaget ved Afrikas Kyst. Besætningen slap i Land. I to Aar kæmpede de blandt tyske Kolonialtropper. De blev saa taget til Fange i portugisisk Østafrika og førtes saa til en Fangelejr i Alexandria i Egypten.

Spionagen.
Sønderjyderne kunde kommanderes til Spionagetjeneste. Soldaten stilledes overfor Valget at tage ud til Fronten i Ildlinien eller f. Eks. tage til Aarhus for at drive Handelsspionage. Spionerne sad tæt i de danske Byer under Krigen En Ledvogter i Sønderjylland havde en Søn, der var Maskinsmed og blev indkaldt. Da de hørte, han talte Dansk, blev han sendt til Spionskolen i Berlin. Efter 4 Maaneders Uddannelse sendte Admiralitetet ham til Trondhjem, hvor der stod ham Plads aaben som Maskinsmed, og med fornøden Instruktion om at meddele alt, hvad der foregik. Han blev efter nogen Tid opdaget, sad tre Aar i Fængsel og henvendte sig i November 1918 til Taleren om Hjalp til at søge Erstatning for alt, had han havde gennemgaaet som værnepligtig Saaledes drives Spionagen til det yderste og i alle Lande.

Hele Pressen under Censur.
De sønderjyske Blade blev forbudte. Befolkningen var ganske uvidende om, hvorvidt Kampene allerede var begyndt, om deres Kære var i Ilden. Det var Det Soldaterne forbudt at skrive hjem.

Pressen fik bestemte Ordrer om, hvad der maatte skrives. Kritiserede et Blad et eller andet, kunde det paagildende Blad blive forbudt. „Heimdal” blev forbudt i 8 Dage, fordi det ikke havde omtalt Kejserindens Fødselsdag.

Tabene.
Og ind i alt dette kom Efterretningerne om de Faldne. Der findes ikke et Hjem, der ikke har nære Slægtninge blandt dem, der blev derude. En Arbejdsmand i Broager mistede 6 Sønner. En anden Familie mistede 5 Sønner: af disse faldt den ene som Frivillig i den amerikanske Armé. Der er 1500 Enker og 5000 Faderløse. Under Krigen døde 2000 gamle Folk ud over det normale. Der er født 10,000 Børn færre i de fire sønderjyske Amter, end der normalt skulde fødes. De Fanger, der kom til England og Frankrig fik det bedst. Men alligevel levede de under triste og trange Forhold og led under den franske Befolknings glødende Had. For Menigmand var en tysk Soldat naturligvis en tysk Soldat.

Langt værre var det længere ude. Der var Sønderjyder i Fangenskab næsten over hele Verden, i Java, Kina, Ægypten, Australien og Amerika. Mange Fanger transporteredes til Sibirien, adskillige arbejdede under forfærdelige Forhold ved Murman-Banen. Ø. K. har ofret over en Million Kroner paa at hjælpe sønderjyske Krigslanger hjem og fortjener derfor den varmeste Tak.

I det bolschevikiske Rusland sidder der endnu Sønderjyder i Fangenskab. For 10 Dage siden kom en ung Sønderjyde fra Løjt Kirkeby hjem. I tre Aar havde han vogtet Faar blandt Kalmukkerne ved Foden af Uralbjergene. Først nu naaede han hjem.

Paa Baggrund af disse Lidelser forstaar man den Lykkefølelse der greb de danske Sønderjyder, da der aabnede sig Muligheder for at komme hjem.

Taleren omtalte til sidst, hvor hurtigt en saa forfærdelig Ulykke som en Krig glemmes. Tanken skyer det stygge og fæstner sig ved de lysere Minder. Der glider Romantik over Krigen.

Det er Danmarks Pligt, selv om det er et lille Land, at gøre sit til at forebygge saadanne Ulykker. Et lille Folk kan ikke bygge sin Fremtid paa Magt, men kun paa Retten.

En tanke om “Sønderjydernes Kaar under Krigen.”

  1. Tak Arne May
    Det er en utroligt spændende artikel om H. P. Hanssens foredrag i 1921, du har fundet frem og videregivet. Men også meget skræmmende, når man tænker nærmere over de konsekvenser, som tyskernes politik og handlinger fik – ikke alene for sønderjyderne, men for hele verden (jeg kan ikke lade være med at sende en tanke til det, der for øjeblikket sker i Ukraine).
    Nu glæder jeg mig til den 25. maj til sammen med Grænseforeningen Vejle Vesteregn at komme ned og se den nye udstilling på Sønderborg Slot om SØNDERJYDERNE OG DEN STORE KRIG, hvor jeg har lovet at fortælle om Altertavlen fra Feltham-lejren i England, som broderen til min stedbedstemor, Jørgen Rostgaard Evald fra Bevtoft, var med til at udskære. Som H. P. Hanssen også nævnte, var lige netop Feltham-lejren med de sønderjyske krigsfanger en af de meget få lyspunkter i den uhyggeligt blodige krig.
    PS: Jeg efterlyser stadig kontakt til efterkommere efter krigsdeltagere indrulleret i Magdeburg Dragon-Regiment Nr. 6, så jeg bl.a. kan få kortlagt, hvordan min bedstefar, bagermester Peter Marius Petersen fra Bevtoft – på den samme hest – kom hjem fra Sortehavet, da krigen sluttede i foråret 1918. Kontakt mig gerne på mogens.ladegaard@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *