Kategoriarkiv: Sønderjyder

22. Juni 1915: Eftermæle for cand.theol. Hans Chr. Lindholt, faldet 28 år gammel

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Daniel Erichsen fra Gaansager er falden den 5. Juni paa Vestfronten, næppe 22. Aar gammel. Han var Familiens Forsørger.

Mathias Hansen, Søn af Peter Chr. Hansen, Søvang, er falden ved et Stormangreb i Frankrig. Han var 23 Aar gammel.

Kommis Max Petersen, Søn af Rektor H. Petersen i Løgumkloster, er falden den 13. Juni, 21 Aar gammel. Han var med som Frivillig og stod paa Vestfronten.

Pakhusarbejder H. Witt, der var ansat hos Firmaet Erichsen & Petersen i Sønderborg, er falden den 6. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Peter Christiansen, Søn af Snedker Christiansen i Tinmun paa Sild, der lige var vendt tilbage til Vestfronten fra en 14 Dagens Orlov hjem, er falden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Hansen, Kærgaard, der hidtil har staaet opført som saaret, er død paa Lasarettet. Marius Kaufmann, Sønderborg, er død ved et Ulykkestilfælde.

Saarede.

Underofficer Jens Degn, Løjtkirkeby, som har været hjemme paa Orlov, blev et par Dage efter at han igen var vendt tilbage til Fronten, saaret ved Moulin. Han blev ramt af en Granatstump i det ene Ben og ligger nu paa et Lasaret i Frankrig.

Postsager, afsendte til Landeværnsmand A. Stojer fra Kastrup ved Gramby er ifølge “Dv.” i disse Dage komne tilbage med den Bemærkning, at han er saaret.

Gaardejer Jakob Bjorholm fra Rangstrup ved Agerskov er under Kampe paa Vestfronten bleven saaret i venstre Haand. Han ligger paa et Lasaret bag Fronten.

Kornhandler Vestergaard, Tønder, ligger ifølge “Vst.Tid.” paa et Lasaret ved Vestfronten, let saaret i benet af en Granat splint.

I sidste tabsliste staar følgende opførte som let saarede:
Hermann Petersen, Graasten; Hans Skovrup, Højrup; Hans petersen, Hjerndrup; Lauritz Mertensen, Ladegaard; Andreas Christiansen, Solderup; Johannes Krüger, Sønderborg; Andreas Nissen, Arnum; Ernst Thomsen, Adsbøl; Herm. Eberling; Enge; Peter Frederiksen, Sølsted; Math. Jessen, Rens; Jeppe Sørensen, Aarø; Hilman Thomsen, Aabenraa; Rolf Bentsen, Haderslev; Christian Thomsen, Nørre Vilstrup.

Følgende staar opførte som haardt saarede:
Hans Hansen, Ottersbøl; Jacob Bendixen, Kajnæs; Jens Holdt, Raved; Andreas Hansen, Rørkær; Georg Ravn, Hejsager.

Savnede.

Chr. Thaysen fra Barsmark, som i Begyndelsen af indeværende Maaned var med i de haarde Kampe ved Moulin, har siden den Tid været savnet.

Jes Lind fra Agerskov savnes ifølge indtruffet Telegram til hans Paarørende. Han deltog ifølge “Dv.” i Krigen paa den vestlige Krigsskueplads.

I Fangenskab.

I sidste Tabsliste meddeles, at Jens Jørgensen, Bøgeskov, der hidtil har staaet som savnet, befinder sig i Fangenskab.

Eftermæle.

Fra Styding skrives til “Dannevirke”:
Den 7. Juni faldt paa den vestlige Valplads cand.theol. Hans Chr. Lindholt fra Store Nustrup, 28 Aar gammel. Den unge Mand blev indkaldt ved Krigens Begyndelse som Underofficer i Reserven og var med i en Del Slag og Fægtninger i Belgien, bl.a. ved Løwen, indtil han blev saaret af et Strejfskud i Hovedet den 16. September.
Efter at være helbredet kom han til sin Garnison i Neumünster, hvor han hele Vinteren igennem har uddannet rekrutter. For henved 2 Maaneder siden kom han sammen med alle Officeraspiranter til Fronten, hvor han for nylig blev forfremmet til Vicefeldwebel og var igen foreslaaet til Forfremmelse.
Den 7. Juni om Morgenen blev han ramt af et Projektil af det fjendtlige Artilleri som hurtig gjorde en  Ende paa hans unge Liv.
Den unge Lindholt vilde til Foraaret 1916 have fuldendt sine Studier og saa have overtaget en Præstegerning her i Nordslesvig. Han var en af de faa, som havde mange Venner og ingen Fjender. Med ham er atter en af vore bedste unge Mænd gaaet bort.

Hjemme paa Orlov.

Underofficer Hermann Knudsen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Nordfrankrig. Han har faaet Jernkorset.

Underofficer Sodemann fra Kolstrup ved Aabenraa, der staar ved Regimentsmusikken, er hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Sygehuslæge Dr. Hansen fra Kredssygehuset i Aabenraa. Han er med paa Østfronten.
Asmus Bahrt fra Søst, der er med paa den vestlige Krigsskueplads.

Kvinder paa Jernbanearbejde. (Dv.) I Fredags har der paa Banestrækningen fra Jels efter Skodborg til arbejdet en Del Kvinder, et Bevis for, at det maa skorte paa mandlig Arbejdskraft i denne Tid.

Faldne Lærere. Ifølge “Amtl. Schulblatt” er følgende Lærere faldne:
Johannes Mohr, Lærer i Egebæk-Kravlund ( den 1. April); Karl Redleffen, Lærer i Okholm, (den 5. Februar); Gustav Dietrich Lüders, Lærer paa Garstedt Mark, (den 30. April); Hans Bernhard Maasz, Lærer i Neustadt i Holsten, (den 7. Marts 1915).

Faneflugt. For Faneflugt efterlyses Adolf Arthur Twarz, der stod ved 1. Forstærkningsbataillon af 85. Infanteriregiment og sidst var bosat i Rendsborg.

 

21. Juni 1915: Rekrutter efterlyses for Faneflugt

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Om Tjenestekarl Niels Chr. Hansen fra Felsted, som tjente hos Gaardejer Iversen i Stenderup ved Toftlund, er der kommet Underretning, at han er falden i Frankrig.

Hans Christen Christensen fra Skodsbøl er falden ved Moulin om Morgenen den 6. Juni, 22 Aar gammel.

Johannes Hansen fra Midtskov er falden i Flandern den 6. Juni, 23 Aar gammel. Der er Sørgegudstjeneste i Broager kirke Søndag den 27. Juni kl. 2½.

Jens Peter Reggelsen fra Gallehus er falden i Frankrig den 6. Juni, 23 Aar gammel.

Martin Thumann, Søn af Farver Thumann i Egen Mølle er falden i kampen ved Touvent den 6. Juni. Han var Underofficer.

Frederik Jessen og Hustru paa Frøslev Mark har ifølge “Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans den 14. Juni har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads, han blev kun 22 Aar gammel.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Marinesoldat Asmus Bundesen, Stollig er død.

Saarede.
Enke Poulsen i Nurup modtog i Forgaars Efterretning fra sin Søn Andreas Poulsen om, at han er bleven saaret ved Fronten i Frankrig. Hun har 2 Sønner mere med i Krigen.

Christian Andresen fra Sønder Sejerslev, en Broder til Søren Andresen fra Øster Terp, som faldt ved Krigens Begyndelse, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret og ført til Andernach, hvor han er bleven indlagt paa Lasaret. Kuglen er allerede bleven fjernet af Laaret.

Postsager, som er bleven afsendte til Fusiler P. Kissov fra Halk, Landeværnsmand Hansen I fra Ustrup og Musketer Peter Juhl fra Hoptrup, er i disse Dage komne tilbage med Bemærkningen om, at de er saarede.

Fotograf J. Boisen fra Sønderborg som var med i Felten ved Sanitetsvæsenet er ifølge “Dbp.” bleven saaret i den ene Arm af en Granatstump og ført til Lasarettet i Emden.

I sidste Tabsliste meddeles, at Niels Hansen II, Klovtoft; Peter Aarup, Hammelev; Jacob Wied, Ullerup, og Jes Bundesen, Gestrup, er let saarede.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Matros i Søværnet Johan Hansen, Aabenraa; Fyrbøder i Søværnet Asmus Johansen, Felsted Mark; Overmatros Otto Petersen, Haderslev; Marinesoldat Christian Philipsen, Varnæs, og Matros i Søværnet H. Wulff, Ringenæs, er let saarede.
Fyrbøder Peter Poulsen, Haderslev, staar opført som haardt saaret.

Savnede.
Landmand Chr. Jepsen i Stenderup ved Toftlund modtog i Forgaars Pakker og Breve tilbage fra sin Søn. Der stod den Bemærkning, at han var savnet.

Barber Mikkelsen, Gramby, der deltager i Krigen nede i Frankrig, er savnet. Breve og Pakker til hans Paarørende kommer tilbage med Bemærkning herom.

Gaardejer Andreas Bjerrums Søn i Søndernæs ved Brønd, som var med ved Vestfronten, savnes.

I Bedring.
Gaardejer Jeppe Schultz fra “Graasbølgaard” ved Skodborg, der – som før meddelt – den 9. Maj blev haardt saaret af en eksploderende Granat og fik ikke mindre en 35 Saar paa forskellige Dele af kroppen, er nu i langsom Bedring. Han ligger paa et Lasaret i Frankrig.

Fra Provinsen.
Sessionerne. Sessionerne for de militærpligtige unge Mænd af Aargangen 1916 ( de i 1896 fødte) holdes for Sønderborg Kreds i Kurhuset i Sønderborg Tirsdag den 29. og Onsdag den 30. Juni. De Mødepligtige skal være til Stede om Morgenen Kl. 8 1/4

Faneflugt.
Følgende tidligere Rekrutter efterlyses i Regeringens “Amtsblatt” for Faneflugt: 1) Asmus Henriksen Mauritsen, født den 11. August 1893 i Roager. 2) Karl Fisker, født den 9. Januar 1895 i Jels Skov. 3) Laurids Lautrup, født den 20. August 1895 i Vellerup. 4) Jens Jugh, født den 1. Januar 1895 i Djernæs. 5) Jens Peder Betelsen født den 12. Maj 1895 i Hjartbro. 6) Erich Edvard Pietczik, født den 4. December 1894 i Hamme, Bochum Kreds. 7) Gulvor Skov, født den 29. Marts 1895 i Birkelev. 8) Laurids Hansen Andersen, født 21. August 1895 i Øster-Aabølling. 9) Johannes Christensen Schmidt, født den 22. Maj i Øster Lindet. 10) Laurids Mauritzen, født den 15. September 1895 i Roager. 11) Niels Madsen Lustrup, født den 25. Januar 1895 i Roager. 12) Hans Jakob Langholz, født den 11. Maj 1984 paa Tornum Mark. 13) Mands Hansen, født den 25. Maj 1895 i Kabdrup. 14) Peter Ebbesen Johansen, født 11. Juni 1895 i Genner. 15) Jens Christian Schultz, født den 4. November i 1894 i Simmersted. 16) Jørgen Hansen Lassen, født den 28. Juni 1895 i Anslet. 17) Hans Petersen, født den 10. November 1893 i Fjelstrup. 18) Ejner Marius Hansen, født d. 25. Oktober 1895 i Mastrup. 19) Jes Nissen Kjær, født den 3. januar 1895 i Lerskov. 20 Søren Nielsen brink, født den 6. April 1895 paa Studstrup Mark. 21) Gustav Wilhelm Knudsen, født den 21. April 1895 i Maugstrup. 22) Hans Sørensen Slot, født den 6. August 1895 i Møgeltønder. 23) Peter Detlefsen Iversen, født den 14. Marts 1895 i Lert. 24) Hans Nielsen Schmidt, født den 6. marts 1895 i Arnum. 25) Karl Ingvard Lind, født den 15. Juni 1895 i Møgeltønder.

Endvidere efterlyses følgende for Faneflugt:
Hans Christian Jørgensen fra Forstærkningsbataillonen til Reserveregiment Nr. 84 i Lybæk, født den 22. September 1883 i Aatoft, sidst bosat i Aabenraa. – Landstormsrekrut Nis Nissen, født den 12. Juli 1888 i Nørre Hostrup, sidst bosat i Over Jersdal. – Gefreiter Henning Skov fra Forstærkningsbataillonen til 176. Infanteriregiment. Han er 22 Aar gammel. – Økonomihaandværker ved 9. Armékorps Beklædningskontor Søren Iversen Slot, født den 19. August 1892 paa Tornum Mark. – Rulleskøjteløber Dallwein, der ogsaa kalder sig Hamilton, født den 19. December 1892, sidst bosat i Barmen. – Jæger i Landeværnet Christian Peter Maimburg, født de 13. Juni 1879 i Foldingbro. – Husar Christian Eskesen Schmidt, født den 24. December 1887 i Dover. Forstærkningsreservist Jens Lautrup, født den 3. April 1891 i Vellerup. – Jæger i Landeværnet Peter Østergaard Rosenblad, født de 28. August 1885 i Agerskov. Musketer Andreas Eskildsen Ketelsen, født den 4. September 1895 i Lund. – Musketer Nis Jessen, født den 12. Februar 1895 paa Heds mark. – Kanoner i det lauenborgske Feltartilleriregiment Nr. 45 Markus Espensen, født den 17. Maj 1887 i Halk.

19. juni 1915 – Kresten Andresen: “Et kødsår ænses ikke…”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud, og selvom det vidste sig ikke at være så alvorligt med benet som først antaget, kom han i de følgende måneder til at opholde sig på forskellige lazaretter nær fronten.

La Fere den 19. juni 1915

Jeg er flyttet igen; det er ikke til at tænke sig, hvad man alt skal opleve. Nu er kampene optaget igen, og da der strømmer ind med sårede, må lazaretterne så vidt muligt rømmes; jeg har fået skudsmålet: „kriegsbrauchbar, aber schonungsbedürftig” og er kommet hen på et rekreationshjem på en kaserne, hvor vi bliver hundset efter en større målestok, med rigtig prøjsisk kasernedrilleri. Nå, jeg lader mig ikke så let gå på mere, og det er da i hvert fald bedre end forude, skønt der er roligt nu på vor kant. Ret længe bliver jeg heller ikke her, det kan dreje sig om en uges tid, her hjælper ingen forklaringer og forestillinger. Der regnes nu kun med hårdtsårede. Et kødsår ænses ikke, og den slags skavanker, som jeg har, blir betragtede som selvforskyldte. Overhovedet tages der meget lidt hensyn til de „kære krigere”; hvad de føler og tænker er temmelig ligegyldigt. At de to gange har lovet mig at komme til Tyskland, og i sidste minut har taget løftet tilbage – det betyder kun en streg på papiret. I går kom der seksten mand tilbage hertil; de havde været sårede og nu rekonvalescenter; der blev så tilbudt dem, at hvis de vilde føre en transport heste med sig til Brandenborg, så måtte de få hver en uge orlov; det var alle gamle karle med familie hjemme. Da de kom til Brandenborg og havde hestene afleverede, blev de straks stoppede i et iltog og ført her tilbage. Hvor er sådan noget umenneskeligt råt gjort. Man får en afsky og vrangvilje, så man ikke gør en ting uden at være nødtvungen til det. Men det hele er maskineri, og selvom et hjul mister en tand eller to, så må det dog løbe med rundt. Først når det er helt smadret, blir det erstattet af et nyt.

Står man foran en læge, så kan man på forhånd gå ud fra, at han ikke tror et suk af, hvad man forklarer; i hans øjne vil alle soldater trykke sig, og hans skrivere og betjente skælder ud og bruger mund af frygt for at miste deres gode stilling og komme i fronten. Der skal en meget hård nakke til at føre sin sag igennem.

Nu har brevet ligget et par dage; og jeg har ikke været til nogen rigtig undersøgelse her endnu og går her og driver om mellem elleve og fem uden at ane, hvad der haves i sinde med mig.

I går var elevmødet vel på Vinding; jeg vilde gerne have været med. I stedet for blev vi, som en hob tugthusfanger, der skal trække frisk luft, ført hen i en ølknejpe, hvor vi under bevogtning tilbragte to timer til fædrelandsk musik. Det er komisk, den samme soldat, som når det gælder allermest, er fuldstændig selvstændig, blir nu behandlet som et lille barn, som ikke kan gå ene ude på gaden. Det er slet ikke rart at skulle sidde her og kukkelure bag et jerngitter, som dyr fra den zoologiske have. Nu har jeg ikke hørt fra jer i næsten tre uger; der må jo være sket en hel del i al den tid.

Hilsen til Johanne og jer fra
jeres hengivne
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

19. Juni 1915: Faldne, sårede, savnede og græshoppeudrydning

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Forfremmelse.

Cand.jur. Christian Thomsen fra Aabenraa, der deltager i Krigen paa Vestfronten, er bleven forfremmet til Vicefeldwebel.

Faldne.

Købm. J. Lorenzen i Firmaet Voetmann, Aabenraa, har faaet Meddelelse om, at hans Søn Willy L., der har været savnet et Par Maaneder, er falden.

Gaardejer Jørgen Nissen og Hustru i Rurup har i Gaar modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn er falden i Frankrig.

Fru Wehner i Arnum har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand, Marius Wehner, er falden i Frankrig.

Math. Haulrig i Agerskov og Hustru har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn, Iver Nissen Haulrig har fundet Døden under Kampene ved Dubissafloden den 28. maj. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Tirsdag den 22. Juni i Agerskov Kirke.

Rasmus Hansen Fogt fra Tyrstrup er falden den 6. Juni. Han efterlader Enke og Barn. Der er Sørgegudstjeneste i Tyrstrup Kirke, Onsdag den 23. Juni om Aftenen.

Bankfunktionær Hans Christensen, en Søn af Aftægtsmand Christian Christiensen i Skodsbøl, er ifølge “S.Ztg.” falden under Kampen ved Vestfronten. Den lovende unge Mand, hvis Livsgerning som saa mange andres i denne Tid er bleven saa brat afbrudt, har i sin Tid besøgt Overrealskolen i Sønderborg og lærte senere bankfaget ved Sønderborg Bank. Da Krigen brød ud, aftjente han netop sin Værnepligt som Enaarig-Frivillig i Sønderborg.

Snedker Lorens Petersen og Hustru i Gallehuus ved Møgeltønder modtog ifl. “Fl.Av.” i Onsdags det tunge Budskab, at deres Søn Jens var falden i Frankrig.

Kommis Peter Haase fra Løgumkloster, en Søn af Garver Jørgen Haase, er falden paa Vestfronten. Hans skulde ifølge “T.Ztg.” med Tiden havde overtaget sin Faders og sin Onkels Forretning.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles at Max Krauthammer, Haderslev, er falden. I sidste Tabsliste meddeles, at Thesten Holm, Kolsnap Mark, og Jens Matzen, Lavrup, er faldne.

Saarede.

I den 250. preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Brinz, Arnum, og Nis Nissen, Varnæs, er let saarede.

I sidste Tabsliste meddeles, at Fr. Breyer, Sønderborg; Richard Christiansen, Hjerting Mark; Peter Henriksen Skøtt, Seggelund; Christian Petersen, Vodder; Friedr. Carstens, Aabenraa, og Johannes Koch, Vajgaard, er let saarede.

Som haardt saarede staar opført: Jes Christiansen, Stevelt; Wilh. Bøtcher, Søgaard; Johannes Schrøder, Haderslev, Gjøde Kjær, Dernæs.

I Kampene vestpaa i Begyndelsen af Juni Maaned er Hans Maasbøl, Søn af Købmand A. Maasbøl, og Karl Adolphsen, Søn af Drejemester Adolphsen fra Haderslev, blevne saarede, den første i Nakken, den anden i Ryggen. De har dog været i Stand til at give deres Paarørende Meddelelse herom.

Savnede.

Siden de sidste haarde Kampe ved Moulin savnes Møller Hansen, Hundslev, og hans Broder, August, Sønner af afdøde Møller Hansen, Melsgaards Mølle. En lærer Jansen har meddelt Slægten i Mels, at han umiddelbart før det franske Fremstød saa de to Brødre ligge og sove i Skyttegraven.

Hans Meldt [Moldt], Ketting, staar i sidste Tabsliste opført som savnet.
Købmand Jensen i Toftlund modtog i Forgaards Breve og Pakker tilbage, som han havde sendt sin Søn, der laa i Frankrig. De var paategnet med den Bemærkning, at han var savnet.

Ligeledes er der indløben Efterretning om, at Lærer Poulsen i Allerup savnes.

Landmændene Marius Holdt fra Koldkaad, Fischlein fra Tornskovbjerg og Hansson fra Koldkaad, der stod ved vestfronten, savnes ifølge “T.Ztg.” siden de sidste haarde Kampe.

Endvidere savnes ifølge “T.Ztg.” Postbud Erik Bork fra Øster Højst (hjemmehørende i Emmerlev).
Skorstensfejer Weiszenborn fra Aabenraa savnes siden den 6. Juni.

I russisk Fangenskab.

Hans Eriksen fra Broballe Mark er saaret falden i russisk Fangenskab. Ifølge Efterretninger, som er indløbne til hans Hjem, har han det i øvrigt godt. Han havde, som forleden nævnt, deltaget i Kampene i Galicien.

Hjemme paa Orlov.

Snedkersvend Karl Lorenzen fra Broager er i disse dage hjemme paa Orlov. han blev straks ved Krigens begyndelse indkaldt og blev senere begravet i sin Skyttegravshule ved, at en Granat sprang paa den og voldte, at den skred sammen. Hans Kammerater gravede ham imidlertid ud, og da han kom til sig selv, laa han paa et Lasaret. Sidst var han paa Lasarettet i Køln. Efter orlovens Udløb skal han tilbage til Køln.

Stammerjohann fra Sildegade i Aabenraa er kommen hjem paa orlov fra Østfronten. Han har faaet Jernkorset.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
August Klugemann, Søn af Arbejdsmand Klugemann i Sønderborg.
Løjtnant i reserven Weber, Søn af Købmand Weber i Broager.

Soldater som Græshoppeudryddere i Marokko. En Soldat af 86. regiment, der er bleven taget til Fange i Frankrig og bragt til Marokko, meddeler ifølge “Aapenrader tageblatt” til sine Forældre, der bor i Aabenraa, at de er sysselsatte med at udrydde Græshopperne. Tidlig om Morgenen rykker de ud, efter at de har faaet Brød, Kartofler og noget Kød udleveret, marcherer 1 3/4 Time til en Farm, hvor de ødelægger Græshoppeæg, der sidder sammen i store Klumper paa 80-100 Stykker. Desuden bliver de væbnede med Bambusstokke og opstillede i en vid Omkreds. Ved Larm og vedvarende Slag paa Jorden driver de  unge Græshopper hen til Midten af Kredsen. der er et stort Hul eller en Grav, paa hvis Rande der ligger Blikstykker, hvorfra de unge Græshopper glider ned i Hullet eller Graven for saa at brændes.

19. juni 1915 – Nicolai Clausen: “80 mand tilbage i vor Kompagnie”

Nicolai Clausen, der stammede fra Als, havde sin krigsudbruddet gjort tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86. I slutningen af maj var han netop vendt tilbage til regimentet efter en tre ugers orlov og kom derfor til at deltage i de hårde kampe ved Moulin-sous-Touvent.

St. Aubin d. 19. Juni 1915

Kjære Foreldere!
Vil meddele Eder at jeg har det godt, efter 12 Dage swære Kampe. Vi er nu kommen et langt stökke ud bag Fronten og her blived vi Sammenstillet igjen, der er nemlig ikke bleven mange tilbage, vi er kon en 80 Mand tilbage i vort Kompagnie og fra det 3die Batalion er der neste ingen tilbage, og förste Batalion ligeledes. Ja kjære Foreldre det er sörgeligt, men vi maar takke Gud mange gange for at Franskmendene ikke kom igjennem, for saar var det bleven meget värre, men tverdimod har de haft 3 til 4 gange stórre Tab en[d] os, vi har ogsaar taget en 500 stókke Mand Tilfange.

Jeg talte med Fritz Pfeifers Kammerat som altid har været sammen med ham og Han fortalte at Di begge to laa sammen i en Hule og der kom en Granat og slog ned paar Hulen at den Bussede sammen, saar lób de begge til ver sin side, og Fritz kom kon et lille stókke, saar kom der en igjen og Fritz faldt om og var Död paa stedet. Ja kjære Forledre der er mange af vorer Kammerade der fra Als som er gaaet tabt; Har i hórt noget om Christian Clausen?

Her blived vi morske en tidlang. Slutte for denne gang med en hjertelig Hilsen til Eder alle fra Eders Sön Nicolai

Fjenden har nu givet sig til Roe igjen, Kampen er tilende og vi har vores Sköttegrave igjen. Vi har Kæmpet mod Suaver Franskmændene og jeg troe ogsaar der var Englender imellem Dem.

(Nicolai Clausens breve befinder sig på Sønderborg Slot)

18. juni 1915: Faldne, sårede, savnede og folk på orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Gaardejer Peter Møller, Harreslev, er falden under de sidste Kampe ved Moulin.

Reservist Richard Hansen fra Kløjing er ifølge “Tond.Zeitg.” falden paa Vestfronten. Han var i sin Tid bleven saaret ved Østfronten og opholdt sig længere Tid hjemme paa Orlov. Den Afdøde var en almindelig afholdt Mand.

Saarede.

En Søn af Gaardejer Nielsen Hansen i Ottersbøl, Hans, er som nævnt bleven saaret paa Vestfronten. Han var bleven ramt i Laaret af en Kugle og en Granatstump og blev derpaa af Løjtnant Branz bragt ind i en Dækning. Her laa han i et Par Dage, inden han blev forbunden. Nu ligger han paa Lasarettet og har det saa godt, at han selv har kunnet skrive hjem.

En Søn af tidligere Gaardejer Jensen i Sod, Student Karl Jensen, der i sin Tid meldte sig frivillig efter at have bestaaet Afgangseksamen ved Latinskolen i Haderslev, er ifølge “Dv.” bleven saaret i Laaret under Kampene i Rusland og ført til et Lasaret i Kønigsberg.

Jensens ældste Søn, Gaardejer Jens Jensen fra Sod, der deltager i krigen vestpaa som Pioner, har  saaret sig i Foden under natligt Arbejde. Han var ved at fælde Træer i Mørket, og Øksen ramte fejl og gik ned i Foden. Ogsaa han ligger paa Lasaret.

Savnet.

Landman P. Jepsen, hvis yngste Søn Heinrich Jepsen blev indkaldt som Rekrut i Oktober og har været med i Kampene i Frankrig siden December, har i Lørdags faaet Postsager tilbage med Bemærkning om, at han er savnet. Den unge Mand var ifølge “Dv.” 21 Aar.

Hjemme paa Orlov.

Heinrich Hansen fra Nybro i Aabenraa (Kusk hos Boy Bundesen), som har været med paa Vestfronten siden Krigens begyndelse, er i Gaar kommen hjem paa en 8 dagens Orlov.

Bagermester Hansen fra Aabenraa er hjemme paa en 8 dages Orlov fra Vestfronten. han har været med siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:
Pionerløjtnant Willy Petersen, Søn af afdøde Professor Dr. Petersen i Haderslev.
En Søn af Lærer Koopmann i Tønder, der er Overbaadsmandsmat paa en Undervandsbaad.
Sanitetsmat Jakob Wilkowsky fra Mommark. Han er med ved Vestfronten.
Underofficer Tiedemann fra Nordborg, der allerede har faaet i Frankrig, har ifølge “S.Ztg.” i Galicien faaet den østrigske Tapperhedsmedaille.

18. juni 1915 – Flensborg Avis: Græshoppeudryddere

Soldater som Græshoppeudryddere i Marokko.
En Soldat af 86. Regiment, der er bleven tagen til Fange i Frankrig og bragt til Marokko, meddeler ifølge „Apenrader Tageblatt” til sine Forældre, der bor i Aabenraa, at de er sysselsatte med at udrydde Græshopperne. Tidlig om Morgenen rykker de ud, efter at de har faaet Brød, Kartofler og noget Kød udleveret, marcherer 1 ¾ Time til en Farm, hvor de ødelægger Græshoppeæg, der sidder sammen i store Klumper paa 80—100 Stykker. Desuden bliver de bevæbnede med Bambusstokke og opstillede i en vid Omkreds. Ved Larm og vedvarende Slag paa Jorden driver de de unge Græshopper hen i Midten af Kredsen. Der er et stort Hul eller en Grav, paa hvis Rande der ligger Blikstykker, hvorfra de unge Græshopper glider ned i Hullet eller Graven for saa at brændes.

17. juni 1915: Faldne og sårede

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Rusland, 12. Juni 1915.
Tak for Bladet, som vi modtager hver Dag…. Vi er 5 Nordslesvigere ved Kompagniet og har ligget her siden den 22. April. Det er en trist Egn, ikke andet en Støv og Sand! – Venlig Hilsen til Slægtninge og Bekendte i den kære Hjemstavn.
Karl Thaysen, O. Petersen og Christen Sørensen fra Aabenraa; Hans Bissen, Hostrup Skov; Hans Nielsen, Egernsund.

Faldne.

Peter Jepsen fra Jejsing er falden i Frankrig den 6. Juni. Han var 22 Aar gammel.

Forstærkningsreservist Ludvig Jensen fra Over Jersdal er falden den 7. Juni. Han efterlader Hustru og Barn. Der holdes en Mindegudstjeneste for ham Søndag den 20. Juni i Vedsted Kirke.

Saarede.

Forstærkningsreservist Peter N. Johansen fra Hønkys, der har ligget ved Fronten i Egen af Noyon, er den 6. Juni bleven saaret i venstre Laar ved en Granatstump. Han ligger nu paa Lasaret i Hanau.

Reservist M. Holm fra Aabenraa er bleven saaret under Kampene ved Sansloken. Kort før han blev saaret, havde kan faaet Jernkorset og var bleven forfremmet til Underofficer. Nu ligger han paa et Lasaret i Kattowitz i Slesien.

En Søn af Gaardejer Nis Mathiesen i Bylderup, som ligger ved Fronten i Frankrig, er ifølge “Fl.Av.” bleven saaret i Nakken.
I sidste Tabsliste staar , Georg Küfter, Vojens, Thomsen, Østerby og Nicolaj Petersen, Klintum, opførte som let saarede.

Fra Flensborg By.

Arbejdsmand Johan Eggert, Husumgade 124 i Flensborg, har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hans Søn Ernst er falden den 15. Maj. Det var den anden Søn, som Familien Eggert har mistet i Krigen. Ernst Eggert, der kun blev 22 Aar gammel, stod paa den vestlige Krigsskueplads.

Fusiler Adolf Jensen er ifølge en Meddelelse, som hans Forældre, Arbejdsmand Christian Jensen og Hustru i Voigtgade, modtog i Mandags, den 8. Juni død af sine haarde Saar, som han havde lidt to Dage i Forvejen.

Enkefru A. Andresen, Frisergade 93, modtog ifølge “Fl.Av.” forleden Dag det sørgelige Budskab, at hendes Søn Alfred den 11. Juni som Følge af sine haarde Saar var død paa Feltlasarettet i Blérancourt.

I sidste Tabsliste meddelels, at Vilh. Køster, Flensborg, er haard saaret. Hermann Ingvardsen og Overjæger Hans Petersen, Flensborg, er let saarede. Musketer Johan Johansen, Flensborg staar opført som falden.

16. juni 1915 – De faldne

Abrahamsen, Nis Andreas (IR86/1) – Quenevieres, Frankrig.
Andersen, Andreas (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Andersen, Hans Karl (R86/1) – Puisalaine, Frankrig.
Boisen, Jes (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Brink, Lauritz (FR86/8) – Moulin, Frankrig.
Bruhn, Andreas Martin (IR86/4) – Quinnevieres, Nampcel, Frankrig.
Clausen, Johann (R86/4) – Quennevieres Ferme, Frankrig.
Hansen, Bahne (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Hansen, Jens Christian (FR86/4) – Quennevieres, Frankrig.
Ihm, Karl Ernst Otto (FR86) – Puisalaine, Frankrig.
Jensen, Karl Christian Elias (IR85/2) – Chauny, Frankrig.
Jørgensen, Lorenz Peter (FR86/1) – Puisalaine, Frankrig.
Jørgensen, Sønke – Quennevieres, Frankrig.
Kiil, Martinus Christian (FR86/8) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Kissow, Peter Jessen (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Kjelsmark, Hans (IR86/1) – Quennevieres, Frankrig.
Lassen, Lorenz Peter (IR31/12) – Nampal, Frankrig.
Marcussen, Laust Christensen (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Meyer, Peter (FR86/1) – Moulin, Frankrig.
Nydahl, Christian Peter (FR86/5) – Moulin, Frankrig.
Petersen, Hans Christian (IR86/1) – Puisalaine, Frankrig.
Petersen, Sophus (RIR36/2) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Petersen, Thomas Simonsen (FR86/1) – Quinnevieres, Frankrig.
Pfeifer, Alfred Fritz (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Schildt, Anton Sørensen (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Schmidt, Niels Lauesen (FR86/2) – Quennevieres, Frankrig.
Zierau, Oskar Hermann Max (RIR76/4) – Beuvraignes.

Sophus Petersen (1892-1915) Lysabild
Sophus Petersen (1892-1915) Lysabild

15. juni 1915. Hans Petersen tæt på nervøst sammenbrud

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

15. juni kl. 08.00-18.00

Jeg laa i en dyb og solid Jordhule sammen med to Mand. Der var godt og vel tre Meter Jord ovenpaa, og den var godt afstivet indeni med tykke Træstammer og saa rummelig, at vi kunde gaa oprejst derinde. Her søgte der mange hen, naar Bombardementet begyndte, da mange af de andre Jordhuler var skudt itu.

Under Bombardementet om Formiddagen, da vi netop var 19 Mand derinde, kom der en af de svære Granater og slog ned paa Hjørnet af Jordhulen og bragte alle Vægge til at revne, saa de truede med at styrte sammen. Det var godt, at Granaten ikke gik ned gennem Midten; thi saa var her bleven en Massegrav. Men en til af samme Slags kunde den ikke staa for.

Tavse og stille stod vi sammentrængte og saa paa hinanden. Af og til søgte Blikket hen paa det svage Hjørne. Det var, ligesom Revnen udvidede sig, hver Gang man saa derhen. Hver Gang en Granat suste ned i Nærheden, skælvede Jordhulen, og en Del Jord styrtede ned fra Loftet. To Mand stod hele Tiden parate med en Spade, ifald det værste skulde ske.

Saadanne Øjeblikke tog haardt paa mig, jeg fik Hovedpine, og Lemmerne rystede. Tankerne bevægede sig kun langsomt og i en snæver Kreds. Men man lyttede, lyttede — med tilbageholdt Aandedrag og hver eneste Nerve spændt — efter de frygtelige Projektiler, som med deres taktfaste Omdrejninger i Luften fremkaldte en uhyggelig Hvislen, der ubarmhjertigt nærmede sig os og endte med en dødbringende Eksplosion i vor Skyttegrav.

Midt under Trommeilden om Middagen kom et Par Mand af 4. Kompagni tilbage fra Stenbruddet, hvor de havde hentet Mad. Iblandt dem var ogsaa Andreas Jessen, som jeg kaldte ind i Jordhulen til mig. Vi talte lidt sammen om de kære derhjemme, og jeg fik en hel Mængde Hilsener med, som jeg lovede at overbringe, naar jeg nu om fire Dage rejste hjem paa Orlov. »Aa, kunde jeg bare rejse med dig,« sagde han, »og saa faa Lov til at blive hjemme; thi Afskeden fra Hjemmet er rigtignok haard, kan du tro.«

Jeg forsøgte flere Gange at overtale ham til at blive hos mig et Par Timer, indtil Artilleriilden havde lagt sig lidt; en Anelse sagde mig, at han gik i overhængende Fare. »Det kan jeg ikke,« sagde han; »jeg skal hen til mine Kammerater med Maden; de venter efter mig, og jeg maa gøre min Pligt.« Vi sagde hinanden Farvel og paa Gensyn! og da han gik, fulgte jeg ham med et langt, bedrøvet Blik. Det forekom mig stadig, at der vilde tilstøde ham noget; jeg kunde ikke slippe denne Tanke.

Om Aftenen, da jeg var nede i Stenbruddet for at hente Mad og Postsager, kom der en Bekendt fra 4. Kompagni og fortalte mig, at nu var Andreas Jessen falden. Han var falden omkring Kl. 3½, kun tre Timer efter at jeg havde talt med ham. Jeg syntes, den Skæbne var saa haard, saa jeg kunde næppe tro det. Desværre var det sandt. Min Anelse havde ikke skuffet mig.

"Blitzlichtaufnahme" fra Hemmesens album
86’ere under jorden i et dækningsrum på Vestfronten (privateje, gengivet efter Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen)

 

 

15. juni 1915 – Friedrich Nissen: “bag Skoven ligger Russerne”

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I sin dagbog noterede han 15. juni:

“Foran os har vi en Skov, den er besat at vore Forposter, bag Skoven ligger Russerne paa ca. 800 Meters Afstand. Stillingen er særlig god, da Skoven foran os hindrer Artilleriet i at beskyde os med større Virkning, de kan nemlig ikke see om de rammer. Dagen er mest helt rolig, Natten derimod ikke, da nærmer sig de russ. Vorposter Skoven, betræder den ogsaa til Tider og derved kan Forposterne ikke forliges og Knalderiet er der, endnu har vi ingen Tab havd her i denne Stilling. Vejret er ganske storartet kun er det alt for varmt, det har ikke regnet i 8 Uger. For et par Dage siden var der stærk Tordenvejr her, dog ogsaa uden Regn. Endelig i Gaar, den 14.6 fik vi lidt Regn og i Dag, hvor vi er i Skyttegraven regner det ogsaa. Jeg kan sidde i min Hule, saa det har mindre at sige, men godt er det for Landet og ogsaa for Støvet, at vi faar Regn. I Morges skal vi afsted hen til et andet Sted, hvorhen vides ikke der siges til Prasz ca. 80 Klm March herfra. 15.6. i Skyttegraven, vi skal afløses i Dag.”

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

15. juni 1915 – Peter Østergård: “… noget, der hedder „Geflügel“”

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

I skyttegraven d. 15. Juni 1915.

— — — Det er nu aften igen, og jeg sidder og venter på, at det skal blive så mørkt, at jeg kan få ilden tændt for at koge middagsmad. I aften skal det nok være noget, der hedder „Geflügel“. Hvad det er for en slags „flügel“, aner jeg ikke, og jeg tænker også, at jeg er lige klog, selv om jeg spiser det.  Hovedsagen er jo, at det smager os, og det gør det som regel. Spisesedlen fra køkkenet er meget nem: ærter, bønner og ris og så forfra igen, eller også det hele sammen. Det er jo noget, man snart bliver ked af, særlig da det ikke er godt tillavet. Jeg koger i denne tid hver aften eller rettere sagt nat, for hele natten går næsten med, når man skal stå vagt den halve tid. Men så sover vi om dagen, som regel fra 4 til 12. Så får vi davre, og så skal man til at tænke på at skrive el. lign. I aften skal jeg også koge abrikosgrød til imorgen. Mælk kan vi købe i dåser, og det skal fortyndes m ed vand som 1 :4. Du kan tro, det er noget der smager, sådan en fin grød med mælk til. Alle kammeraterne har også været her for at „smage”. — —

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 98-99)

15. juni 1915 – De faldne

Albrecht, Peter Wilhelm (FR86/5) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Baacke, Heinrich Harald (FR86) – Puisalaine, Frankrig.
Cords, Eduard Heinrich (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Erichsen, Karl (IR72/6) – Lorettohöhe, Frankrig.
Hansen, Heinrich (FR86/5) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Hansen, Karl August (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Heldtberg, Niels (FR86/6) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Ingwersen, Broder (IR86/6) – Moulin-sous-Touvent, Frankrig.
Jespersen, Christjan (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Jessen, Andreas (FR86/9) – Puisalaine, Frankrig.
Nielsen, Truels (FR86/5) – Moulin, Frankrig.
Petersen, Marcus Friedrich (FR86/4) – Puisalaine, Frankrig.
Schmidt, Christian Christensen (FR86/6) – Moulin, Frankrig.
Sørensen, Peter (IR86/6) – Moulin, Frankrig.
Wolff, August Hansen (FR86/6) – Moulin, Frankrig.
Zimmermann, Wilhelm (FR86/5) – Moulin, Frankrig.

Heinrich Hansen (1889-1915) Dynt, Broager
Heinrich Hansen (1889-1915) Dynt, Broager

14. juni 1915 – Hejmdal: Lazaret for kæbesårede

Dagens nyt fra Hejmdal.

Et Special-Lasaret. Truffet en Alsinger.

En Dansker, Her. Oluf Olsen, som paa en Rejse i Tyskland har besøgt et Special-lasaret for Kæbesaarede, giver i “National-Tidende” følgende Skildring af Lasarettet:

Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot)
Patient med kæbeskud efter adskillige operationer. Ved modtagelsen var højre side af hans underansigt et stort åbent sår (Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Bland de utallige Lasaretter, der ligger spredte over Tyskland, har Mannesmann-Lasarettet i Düsseldorf Krav paa særlig Interesse, fordi det er et Special-Lasaret, paa hvilket der udelukkende behandles kæbesaarede Soldater. Lasarettet er indrettet i Brødrene Mannesmanns store Kontorbygning, der har en brillant frisk og solrig Beliggenhed op til Rhinen. Over Bygningen vajer Røde Kors Flag, og yderligere er der, som i øvrigt paa andre Lasaretter nær den belgiske Grænse, malet kæmpemæssige Flag paa Taget, hvilket kan være nødvendigt, da Düsseldorf, som bekendt, et Par Gange har været udsat for Angreb, af de Allieredes Flyvere. Dette Lasaret, der af det verdenskendte Firma er stillet til Raadighed for Røde Kors, hører til de mindre, idet der her kun ligger 130 saarede Soldater, medens der f. Eks. paa Lasarettet i Buch laa 1500. Det ledes af Overlæge, professor, Dr. Bruhn – en kendt Tandspecialist – som med megen Energi har kaster sig over den Art af Lægevidenskaben og skrevet en Række Afhandlinger om Kæbebeskadigedes Behandling. Overlægen assisteres af Dr. Lindemann, der er en fremragende yngre Kirug.

Med de to Læger som Førere gaar vi alle Sygesalene igennem. her ligger Franskmænd og Tyskere Side om Side. Alle nyder ens Behandling, og den eneste Forskel, der er at se paa dem, er det gule Armbind, som Franskmændene bærer, hvorpaa der staar Krigsfange. Alle de Saarede, som ligger her, har kæmpet paa Vestfronten.

Vi finder blandt de Saarede en ung Nordslesviger, As. Rasmussen fra Hagenbjerg ved Nordborg paa Als. han hørte til 4. Gaderregiment og blev saaret den 5. Marts ved Champagne under en Skyttegravskamp. Vor Landsmand er blandt dem, der er sluppet naadigt; et Projektil er gaaet gennem Hagen og har skudt et Stykke af Hagebenet bort; men der var Haab om, at han ikke vilde faa varigt Men deraf, idet det var Lægernes Agt at tage et Stykke af hans Skinneben ud og fælde det ind i Stedet for det bortskudte Parti.

En enkelt af de Saarede har faaet revet et Stykke af Kinden og hele Munden og Hagen bort af en Granat. Hans Ansigt mindede om alt andet end et Menneskes. Efter at han var kommen paa Lasarettet, var Fremgangsmaaden følgende: Det blev taget 14 Ctm. af et af hans Ribben; dette blev lagt i en Form for at tildannes efter Hagens Facon; Derefter tog man nogle Stykker Kød af de Kødfulde Dele af Benene, og over en Gibsmodel formedes nu en hel nydelig Hage. Det lykkedes at faa Hagen til at vokse sammen, og det var med selvfølgelig Stolthed, at Lægerne viste os det smukke Resultat.

Hvor det gjaldt Steder, som Manglede mindre Benpartier, som f. Eks. Næseben, et Stykke Hageben eller lignende, tog man fortrinsvis et Stykke Skinneben, som man hævdede voksede hurtigt til, og paa det Sted hvor man havde taget det, dannedes ret snart Brusk, der efter forholdsvis kort Tid blev til Ben. Under Behandlingen af de Saarede anvendtes ikke egentlig Bedøvelse; man lammede Hovednerven og anvendte Lokalbedøvelse ved Hjælp af Novacain, tidligere havde man anvendt Kokain, men var gaaet bort derfra.

I tidligere Tid Kendte man ikke i samme Grad som nu til denne Art Behandling ag Kæbebeskadigede, da Lægerne sjældent har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med Skader af denne Beskaffenhed; men Krigen har givet Lægerne nok at bestille, og derved Anledning til at høste Erfaring. Lægerne fortalte os, at for længere Tid tilbage lod man Saarene tildels læges, før man indsatte nye Stykker Ben eller Belægning med Kød, men nu sker dette straks, efter at den Saarede kom under Behandling.

Efter de Oplysninger, vi fik paa tyske Lasaretter, lykkes det Lægerne at helbrede de Saarede i en saadan Udstrækning, at ca. 70 Procent atter kommer tilbage til Fronten. Endvidere er Amputationernes Antal faldet fra 40 procent under Krigen 1870-71 til 10-15 Procent, idet man kun i de allerværste Tilfælde gaar til Amputation. Man faar under Besøgene paa Lasaretterne det Indtryk, at det tyske Sanitetsvæsen staar paa et meget højt Stade. Men selv de tyske Læger mener, at det franske, belgiske og engelske Sanitetsvæsen ikke staar tilbage for det tyske.

Fra Felten.

En Mindegudstjeneste
over den unge Købmand Valdemar Mortensen fra Rødding, der døde paa et Feltlasaret i Frankrig i Begyndelsen af maj, holdtes i Søndags Eftermiddags i hans Fødesogn, Lindtrup Kirke. Den unge Mand døde ikke af Saar, men af en Sygdom. Han hviler nu dernede i fremmed Jord sammen med saa mange andre Landsmænd.
Ære være hans Minde!

Faldne.

Mejerist Holger Skøtt fra Tiset, der kom ind som Rekrut i Efteraaret, er falden forrige Lørdag i kampene nede paa Vestfronten. Hans Paarørende har faaet Meddelelse derom fra Kompagniet.

Der er nu kommet Meddelelse om, at Karl Thomsen, Østerby, allerede den 22. April har fundet Døden under et Stormangreb ved Ypern, han blev næppe 19 Aar gammel.

Frivillig Karl Schulz, Søn af Postkonduktør Schulz i Tinglev, er falden den 3. Juni, 19 Aar gammel.

Christian Sindt, Sønderborg; er falden den 31. Maj.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Torpedomat Hermann Marxen, Brøns, er død.

Saarede.

Hilmar Thomsen, Søn af Thomsen ved Sønderport i Aabenraa, som fra Krigens Begyndelse har været med paa den vestlige Krigsskueplads og nu stod i Nærheden Noyon, er bleven saaret ved en Granatsplint i det højre Ben. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Chauny.

Typograf P. Petersen fra Aabenraa (“Apenrader Tageblatt”) er bleven saaret i Kampene paa Vestfronten. Der er anden Gang, han blev saaret.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Konrad Ellingsen, Aabenraa, er bleven let saaret den 1. Juni. Musketer Peter Hansen, Iller; Peter Cristiansen, Lindholm; Jens Jensen, Tønder; Christian Jensen, Bønderby, og Gustav Prahl, Aabenraa, er let saarede.

Hjemme paa Orlov.

Mølleforpagter Anholm, Fol, der ligger nede ved Metz, er i Forgaars kommen hjem paa 14 Dages orlov.

En Søn af Fru Nielsen i Gynteroths Stiftelse i Aabenraa er hjemme paa Orlov fra Fronten. Han er ellers bosat i Broager.

Bogholder Hermann Roloff, Aabenraa, er hjemme fra Fronten. Han har været med paa Vestfronten siden krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Jernkorset. Dyrlæge I.P. Schmidt, Aabenraa, der er Stabsveterinær i 9. Reservekorps, har faaet Jernkorset.

14. juni 1915 – Et mindeblad: “… i bare smaa stykker”

Hans Jessen stammede fra Frøslev, hvor han var tjenestekarl. Han faldt den 14. juni 1915 ved Moulin-sous-Touvent. I 1919 udfyldte hans mor et mindeblad om ham. Ud over forskellige persondata indholder mindebladet også en lille biografi om hans tid som soldat og hans død:

Min Søn Hans Jessen tjente før Krigen ved forskjellige Bønder i Frøslev By som Avlskarl. I Oktober 1914 blev han saa indkald[t] til Soldat i Flensborg, der var han kun i 8 Uger, saa var han uddannet til Infanterist, og maatte straks til Fronten, uden at faa et paar dage Urlov, den si[d]ste Søndag han var i Flensborg da han havde et paar Timer fri, tog han sig selv den Frihed og var hjemme for at sige os det si[d]ste Farvel. Afskeden var sværd for ham kunde man mærke. Han kom saa op til Fronten i Frankrig lige til Juleaften, og feirede saa Juleaften sammen med sin Broder Fridrich som ogsaa laa ved dette Regiment, det var jo smukt for disse to Brødre at være sammen, men det varede kun saa kort. En dag skulde Hans og en Kam[m]erat fra Fyrsbøl staa Vagt ude i Løbegraven, da kom der en Mine og slog ned ved dem  og slog dem i bare smaa stykker. Fridrich var straks derude da han fik det at vide, men der var intet at finde. det var en sørgelig Efteretning for os, men godt var det at han ikke turde lide saa lenge thi han har vist intet vi[d]st til det hele[.]

Frøslev 10. juli 1919

Marie Jessen.

(Mindeblad i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek – se hele mindebladet her)

13. juni 1915 – De faldne

Andersen, Anders (FR86/11) – Chauny, Frankrig.
Brause, Erich Julius Ludwig (FR86/8) – Moulin, Frankrig.
Hassel, Hans Frederik Matthias (FR86/11) – Moulin, Frankrig.
Jensen, Niels – Moulin, Frankrig.
Matthiesen, Hans Friedrich (FR86/11) – Moulin, Frankrig.
Paulsen, Gustav (GGR3/12)
Petersen, Max (RIR75/5).
Petersen, William Taylor (FR86/8) – Moulin, Frankrig.
Rasmussen, Rasmus (LIR/7) – Zydaczow, Polen.

Hans Frederik Matthias Hassel (1892-1915) Sønderborg
Hans Frederik Matthias Hassel (1892-1915) Sønderborg

12. juni 1915 – Kresten Andresen: “…væmmeligt krydsforhør af lægen”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud, og selvom det vidste sig ikke at være så alvorligt med benet som først antaget, kom han i de følgende måneder til at opholde sig på forskellige lazaretter nær fronten.

Chauny den 12. juni 1915

Kære far!
Tillykke med fødselsdagen. Gid du må fejre den lykkeligt. Jeg har det godt, skønt jeg daglig er i et væmmeligt krydsforhør af lægen. Sagen er nemlig, at lazarettet så vidt muligt skal rømmes, og nu kan man ikke bekvemme sig til at sende mig længere tilbage; men vil tværtimod skubbe mig af ad fronten til. Mit ben er dog ikke tjenstdygtigt endnu. Tre andre lidelsesfæller bliver sendt til etaperne, og de har en lignende skavank som mig. Men så længe leddet knirker ved bevægelse, bliver jeg da nok her. En gammel masseur, som i går tog mit ben under en noget indgående behandling, sagde, at jeg egentlig skulde transporteres væk. Men så har vi sådan en gammel arrig læge, som mener, at det er kureret i løbet af et par dage. – Her er der bleven roligt igen efter kampene. Jeg forstår ikke franskmændene, for de kommer altid kun til en begyndelse, så slappes deres energi, og så ender det gerne med, at de går tilbage, og alt er ved det gamle, kun at der er udgydt uhyre meget unyttigt blod. Jeg har ingen tro til, at det nogensinde vil lykkes dem at bryde igennem, eller blot at opnå væsentlige fordele. I løbet af en halv dag kan tropper befordres fra Yser til Elsas, og medmindre de kan gøre angreb for hver fire mil langs hele fronten på én gang, så tror jeg aldrig, det vil lykkes. Men dertil kræves uhyre store troppemasser. Jeg har ingen aviser læst i længe. Der fortælles meget om, at forholdet til Amerika er bleven endnu mere spændt, og at Amerika truer med at gribe ind. Hvordan mon det står med brødspørgsmålet, kan vi holde ud? Jeg synes, det nævnes knap mer. I hvert fald kan man mærke her, at man belaver sig på en meget lang krig. Nu er det også indført ved mange regimenter, at efterhånden får alle lov til at rejse hjem på en otte dags orlov, således at der kommer en ti stykker væk ad gangen. De behøver ingen særlig grund og får orlov her fra regimentet. På den måde har en anden jo også håb om at komme hjem et smut.

– Peter Kristian kan takke sin gode skæbne, at han er bleven forplejningsofficer; hans regiment har lidt forfærdeligt under de sidste kampe, da det var mod det, angrebet blev rettet. Her er kommet mange sårede. Én fra Johan Nissens kompagni fortalte, at han var kommet helskindet derfra. Gid vi snart var fri for det hele; men det må jo engang komme. Her er det dejligt vejr med solskin og regn afvekslende; alt er så grønt og  rodigt.
I lever vel i faste derhjemme også; jeg tror nu, at det hele er en ganske sund overgang, og det vil sikkert sætte sine mærker gennem mange år. I år må du kunne fejre en rolig fødselsdag; ellers plejer der jo gerne at være valg eller sådan noget den dag.
Din hengivne søn
Kresten lvi

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

11. juni 1915 – Hejmdal: Faldne, sårede og nordslesvigere på orlov

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Jørgen Høck fra Kliplev, er falden i Kampene fra 27. April til 20. Maj. Peter Schmidt, Rejsby, er falden i kampene fra 7. til 21. Maj.

Johannes Jacobsen fra Skærbæk, der i Gaar var nævnt som falden, var Dr. jur. Johannes Jacobsen, Pastor Jacobsens ældste Søn. Den unge Jacobsen stod som Frivillig ved 15. Reserveinfanteri Regiment og faldt den 16. Maj, ramt af en Granat. Han havde været med siden August Maaned. Pastor Jacobsen har endnu en Søn, August Jacobsen, med i Krigen som Løjtnant i Reserven, mens en tredje Søn, Wilhelm Jacobsen, er Baadsmandsmaat paa “Pommern”. En Datter af Jacobsen befinder sig paa Lasarettet i Siemensstadt. Jacobsen har for Tiden Bopæl i Mils i det nordlige Tyrol.

I Stormen paa Lizerne
har, efter hvad Pastor Lensch meddeler i Kirkebladet for St. Jørgen Sogn i Flensborg, en hel Del unge Krigere fra Flensborg deltaget; nogle af dem er saarede. Wilh. Trojaner, Kappelgade 3, fik et Skud i Hovedet, men er nu uden for Fare; Hans Andresen fra Egegade fik et Skud igennem Bækkenpartiet, men er nu i Bedring; Herman Hinrichsen fra Brixgade fik et Granatskud ved Albuen, saa den højre Arm har maatte tages af; Wilh. Dame fra Brixgade fik et Kødsaar i Benet.

Saarede.

I sidste Tabsliste meddeles at Christian Hansen, Skodsbøl, er bleven let saaret i kampene fra 27. April til 20. Maj. Johan Martinsen, Juvre, er bleven let saaret den 28. Maj. Peter Jensen, Vennemose, staar opført som saaret. Otto Bennhøst fra Aabenraa er bleven let saaret i Kampene fra 12. til 17. Maj.

Savnet.

I sidste Tabsliste staar Musketer Peter Sørensen, Haderslev, opført som savnet siden Kampene fra 7. til 21. Maj.

Hjemme paa Orlov.

Købmand Buchardt i Toftlund kom i Forgaars hjem paa en 8 Dages Orlov. Han ligger ved en Sanitetskolonne i Frankrig.

Landmand Jonnes Hansen i Hvinderup, der har været med i Krigen i Karpaterne siden Nytaar, er den 7. Juni kommen hjem paa 3 Ugers Orlov.

Gaardejer H. Chr. Buchholz, Nødding, er kommen hjem paa en kort Orlov fra Vestfronten.

Fra Provinsen.

Feltposten i den varme Aarstid. Postvæsnet henviser til, at i den varme Aarstid maa Varer, som let smelter; Smør, Fedt, Honning o.s.v., sendes i sikre Blikbeholdere, naar de skal med Feltposten. Er Beholderne ikke tætte, trænger Indholdet ud og ødelægger andre Sendinger. Dette gælder især for den Vestlige Krigsskueplads, hvor det allerede er meget varmt. Smør og Fedt hører iøvrigt [til de let fordærvelige Varer, som Post]væsenet indtrængende fraraader […] Forsendelsen af nu i den varme Aarstid.

10. juni 1915 – Hejmdal: Sårede og syrlige bonbon

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Saarede

Lærer Fritz Habersaat, Søn af Fritz Haversaat i Nygade i Aabenraa, som er med paa den østlige Krigsskueplads, er bleven saaret.
I sidste Tabsliste meddeles, at Vilh. Christiansen, Rørkær (Tønder Kreds) og Edvard Hansen, Sønderende, er blevne let saaret ved Kampene i Maj Maaned. Karl Vader, Københoved, staar opført som haardt saaaret.
Hans Thomsen i Dalsgaard har ifølge “S.Ztg.” modtaget Efterretning om, at hans Søn, Thomas, er bleven haardt saaret ved de sidste Kampe i Vest og befinder sig i et Lasaret i Belgien.

Fra Provinsen.

Soldatergaver. Gennem “Reichsanzeiger” opfordres til at samle og sende Soldatergaver, da de haarde Kampe i den sidste Tid har forøget Trangen til dem. Særlig ønskes:
1) Cigarer, Cigaretter, Tobak, Piber, Cigarspidser, Chokolade, Kakao, Bonbon (syrlige), Konserves, Te, Sukker, Citroner, Frugtsaft, Mineralvand, Øl.
2) Seler, Linned og Parkum til Fodlapper (45X45 Ctm.), Skjorter, Underbenklæder, Strømper, Lommetørklæder og Haandklæder.
3) Lommeknive, Ske, Gaffel og Kniv, postkort, Brevpapir, Blyanter, Tandbørster, elektriske Lommelamper, Tændstikker, Børster og Spillekort.
Gaverne kan sendes til de officielle Modtagelsessteder i hvert Armékorps. En Fortegnelse over disse Modtagelsessteder kan faas til Gennemsyn paa Posthusene.

Faaet Jernkorset. Boghandlermedhjælper Grosse, som før Krigen var sysselsat hos Wohlenberg i Aabenraa, har faaet jernkorset tildelt.

Saaret. Hans Eriksen, Søn af Gaardejer Chr. Eriksen, Broballe Mark, er ifølge Meddelelser paa Pakker, som er bleven returnerede til Slægtninge, bleven saaret under de sidste Kampe i Galicien. Hans Eriksen er Underofficer og har nylig faaet Jernkorset.

10. juni 1915 – Iver Henningsen: Cheflæge med revolver i hånd.

Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. I begyndelsen af juni deltog han i den tyske hærs fremmarch i den nordvestlige del af Litauen.

Dagbogen 10. juni 1915

Sanitetskolonne på østfronten tegnet af Iver Henningenen 5. juni 1915 (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)
Sanitetskolonne på østfronten tegnet af Iver Henningenen 5. juni 1915 (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

“Men heller ikke i skoven fik vi fred. Granat efter granat sendtes også her over, og snart måtte vi længere tilbage. Imidlertid havde vores infanteri genoptaget kampen for, og mere forstærkning kom til. Men hen ad eftermiddagen, da vi havde op til en 200 sårede, var kampen meget svankende, og der kom meddelelse, at vi måtte holde alt parat til hurtig tilbagetog over Dubissa. Det gav et dybt indtryk. Det var altså atter mislykket at holde stillingen, og om natten kl. 11 var alt i uordentlig tilbagetog. I et kritisk moment sprang cheflæge Polens frem med revolver i hånd og bød de flygtende bagagevogne holde, ellers skød han hestene ned. Vore sårede skulle med, dem kunne vi ikke lade ligge. Russen var kun en kilometer bag os, i hvorledes de kom i vognene og vi selv med, det ved vi vist ikke rigtig endnu. “Ich sehe uns schon alle im Sibirien“, var hans ord.

Nu gik det, hvad hestene kunne. Flugt og forfulgt er noget forfærdelig noget. Efter en times således fortvivlet fart, hvad de trætte heste kunne, standsede vognrækken for os. Vore to jægerbataljoner havde taget stilling bag nogle høje og ville holde russerne så længe tilbage, at vi kunne nå den anden side af Dubissaen. Knap en halv time efter begyndte også en regelret haglbyge af bly at regne ned over de intetanende russere, der som sædvanlig kom i største forvirring og uorden. Under den jernhårde disciplin hos vore tropper var snart en regulær og ordnet overgang over floden mulig. Vor transport af 60 vogne med sårede satte sig i bevægelse efter Rossienie til, som vi nåede om morgenen kl. 9. Her var alle lazaretter overfyldt, men underbragte bleve de. Indretningerne og betjeningen på lazaretterne var miserabel. Nu var vor pligt overstået, og trætheden kom af sig selv, hvor vi lagde os på stenbroen eller på gulvet, sov vi som i en fjederseng.”

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)