12. juni 1915 – Kresten Andresen: “…væmmeligt krydsforhør af lægen”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud, og selvom det vidste sig ikke at være så alvorligt med benet som først antaget, kom han i de følgende måneder til at opholde sig på forskellige lazaretter nær fronten.

Chauny den 12. juni 1915

Kære far!
Tillykke med fødselsdagen. Gid du må fejre den lykkeligt. Jeg har det godt, skønt jeg daglig er i et væmmeligt krydsforhør af lægen. Sagen er nemlig, at lazarettet så vidt muligt skal rømmes, og nu kan man ikke bekvemme sig til at sende mig længere tilbage; men vil tværtimod skubbe mig af ad fronten til. Mit ben er dog ikke tjenstdygtigt endnu. Tre andre lidelsesfæller bliver sendt til etaperne, og de har en lignende skavank som mig. Men så længe leddet knirker ved bevægelse, bliver jeg da nok her. En gammel masseur, som i går tog mit ben under en noget indgående behandling, sagde, at jeg egentlig skulde transporteres væk. Men så har vi sådan en gammel arrig læge, som mener, at det er kureret i løbet af et par dage. – Her er der bleven roligt igen efter kampene. Jeg forstår ikke franskmændene, for de kommer altid kun til en begyndelse, så slappes deres energi, og så ender det gerne med, at de går tilbage, og alt er ved det gamle, kun at der er udgydt uhyre meget unyttigt blod. Jeg har ingen tro til, at det nogensinde vil lykkes dem at bryde igennem, eller blot at opnå væsentlige fordele. I løbet af en halv dag kan tropper befordres fra Yser til Elsas, og medmindre de kan gøre angreb for hver fire mil langs hele fronten på én gang, så tror jeg aldrig, det vil lykkes. Men dertil kræves uhyre store troppemasser. Jeg har ingen aviser læst i længe. Der fortælles meget om, at forholdet til Amerika er bleven endnu mere spændt, og at Amerika truer med at gribe ind. Hvordan mon det står med brødspørgsmålet, kan vi holde ud? Jeg synes, det nævnes knap mer. I hvert fald kan man mærke her, at man belaver sig på en meget lang krig. Nu er det også indført ved mange regimenter, at efterhånden får alle lov til at rejse hjem på en otte dags orlov, således at der kommer en ti stykker væk ad gangen. De behøver ingen særlig grund og får orlov her fra regimentet. På den måde har en anden jo også håb om at komme hjem et smut.

– Peter Kristian kan takke sin gode skæbne, at han er bleven forplejningsofficer; hans regiment har lidt forfærdeligt under de sidste kampe, da det var mod det, angrebet blev rettet. Her er kommet mange sårede. Én fra Johan Nissens kompagni fortalte, at han var kommet helskindet derfra. Gid vi snart var fri for det hele; men det må jo engang komme. Her er det dejligt vejr med solskin og regn afvekslende; alt er så grønt og  rodigt.
I lever vel i faste derhjemme også; jeg tror nu, at det hele er en ganske sund overgang, og det vil sikkert sætte sine mærker gennem mange år. I år må du kunne fejre en rolig fødselsdag; ellers plejer der jo gerne at være valg eller sådan noget den dag.
Din hengivne søn
Kresten lvi

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *