Kategoriarkiv: Sønderjyder

Sønderjyder

7. juli 1915 – Kresten Andresen: Besøg af storhertugen

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje befandt han sig i de følgende måneder bag fronten i Frankrig, mens han afventede lægernes endelig dom om sin tjenesteduelighed.

La Fere den 7. juli 1915

Kære forældre!
Mange tak for det sidste brev af den 1. juli. Jeg har også haft brev fra Vinding; men Johannes brev har jeg ikke set noget til. I dag skulde vi have haft fornemt besøg af storhertugen af Mecklenborg Schwerin, den danske konges svigerfar, og i den anledning skulde snavset endelig engang ud af kasernen. Jeg havde heldigvis vagttjeneste, men måtte til trods derfor skrælle kartofler. Da tiden kom, kørte storhertugen forbi i et automobil ude på gaden, og vi fik lige et blink af ham at se. Men al vor rengøring var jo spildt, da vi kun nåede at få gulve og hylder skrubbede og ikke fik rene lagener på sengene. Hele anstalten skulde først og fremmest desinficeres for utøj, for det vrimler, siger jeg jer, og hele anstalten og alt svineriet og chikanøse behandling er sådan, at den næsten kan bringe én til at kapitulere. Nå, nu kan man ikke sige eller skrive noget; men forhåbentlig kommer der engang fred, og da er det godt, at man har en lille smule hukommelse; det giver nogle kønne billeder af, hvorledes de kære feltgrå blir behandlede.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelenKrestens breve

Sønderjyder

6. juli 1915 – Kresten Andresen: “… fordærvet affaldskød”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje befandt han sig i de følgende måneder bag fronten i Frankrig, mens han afventede lægernes endelig dom om sin tjenesteduelighed.

FRA DAGBOGEN

La Fere den 6. juli 1915
Rekreationshjem! Således kaldes denne anstalt. Brød har vi så lidt af, at vi må udspille alle rænker for at få nok til at blive mætte af. Maden er dårligere end i skyttegraven; tynd, tynd med fordærvet affaldskød; stegen får underofficererne; de får steg med stegte kartofler, som vi må skrælle, og henkogte svedsker, som vist i grunden stod os alle til. Hovedsagen for os er, at vor ædeskål er skuret skinnende ren; at det kram, der kommer deri, er gennemskiddent, er en biting. Jeg kender spisesedlen, første dag ærter, anden bønner, så ærter, så bønner, så en frygtelig magueronisuppe og så ærter o.s.v. Vil man indvende noget imod det, er svaret ubetinget: Der er jo krig! Vilde man derimod en dag undlade at skrubbe cementgulvet i stuen og blot feje det med den begrundelse, så slår lyn og torden ned. Stuegulvet skal være så rent og hvidt, at hr. sanitetsunderofficeren kan spise deraf. At der derimod har ligget mindst otte mand i det samme lagen, og de er så sorte som natten, og at tæpperne stinker af et halvt års sved af et halvt hundrede halvsyge mennesker, det er i sin orden; sådan noget fører krigen jo med sig. At nylig sårede soldater skal stå vagtpost, skyldes også krigen, men når en sådan vagtpost ikke kan holde ud at stå og vil sætte sig ned et øjeblik, får han straks tre dage. – Forleden dag måtte én, der ved Moulin havde fået en kugle gennem armen og et strejfskud for brystet, lave geværgreb en hel time, skønt han viste overjægeren, at såret blødte igennem forbindingen. Én, der havde fået en svulst opereret væk under foden og var erklæret felttjenstubrugelig, måtte øve parademarch en hel time og bagefter trække på hovedvagt, nu er han i Tyskland.

 

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelenKrestens breve

Sønderjyder

5. juli 1915 – Flensborg Avis: Faldne, savnede og sårede

Skriv en kommentar

Fra Felten.
Til Maler Ingwertsens Hustru i Graasten er der kommet Meddelelse fra hendes Mands Kompagnifører om, at Ingwertsen, der som bekendt har været savnet siden den 6. Juni, sandsynligvis er falden under disse Dages Kampe. Det er en tung Skæbne, der har ramt denne Familie. Kort efter at de var blevne gifte, brændte deres Hus. Ingwertsen havde lige bosat sig i Graasten som Maler. Midt under Bygningen af det nye Hus kom Krigen, og nu sidder den unge Hustru tilbage med et lille Barn.
Ogsaa til Postbud Greve er der kommet Efterretning fra Sønnens Kaptajn om, at hans Søn blev saaret i Benet ved Lemberg og kort efter ramtes han af en Kugle i Brystet, som havde Døden til Følge.

Falden.
Den 25. Juni er Fusiler Otto Andresen, Søn af Landmand Math. Andresen, Gamle Kobbermøllevej 8 i Flensborg, død af sine Saar paa et Krigslazaret. Han blev kun 20 Aar gammel.

Falden.
Ifølge indløben Meddelelse til hans gamle Moder fra Kompagniet, som støtter sig til en anden Soldats Udsagn, har Christian Møller af Harreslev den 14. Juni fundet Døden paa Slagmarken ved Moulin. Han blev 26 Aar gammel. Den unge Mand havde for nylig overtaget sin
Fædrenegaard — han var en Søn af afdøde Gaardejer Johannes Møller — og var kendt som et dygtigt og flinkt ungt Menneske

Tunge Tider. (Fl. N.)
Den stedfortrædende Kommuneforstander i Kollund, Byggeentreprenør H. Hoeck er bleven Haardt ramt af Skæbnen. Efter at hans yngste Søn Peter har fundet Døden paa Valpladsen midt i Maj Maaned, er nu hans ældste Søn, Byggeentreprenør Jakob Hoeck, der stod som Pioner paa den vestlige Krigsstueplads, Haardt saaret kommen paa et fransk Lazaret. En tredje Søn har siden Krigens Begyndelse været indkaldt til Marinen.

Savnet. (Hmd.)
Breve til Jens Christian Hansen i Gejlaa (Svigersøn af P. Beck, Junkerhof, Ullerup) er blevne sendte tilbage med Paategningen „Savnet”. Hansen stod ved 86. Regiment og laa ved Moulin. Han har været savnet vistnok siden den 15. eller 16. Juni. Hans sidste Brev er dateret
den 15. Juni.

Saaret mod Øst.
Ifølge indtruffen Meddelelse er Typograf ved „Flensborg Avis” O. Moltzen af Flensborg den 26. Juni under Stormen paa Haliez bleven saaret i Siden af en Geværkugle. Heldigvis er Saaret ikke alvorligt, da ingen ædlere Dele er beskadigede. Han ligger nu paa et Lazaret i
Weissenfels ved Saale.

Hjemmefronten, Sønderjyder

5. juli 1915 – Flensborg Avis: “Kender du mig ikke, Far!”

Skriv en kommentar

»Kender du mig ikke, Far!” (A. T.)
En Aften for nogen Tid siden gik en af de ældre Jernbanefunktionærer paa Banegaarden i Aabenraa ved sit Arbejde, da der lød et „God Aften”. Han svarede „God Aften” og gik videre, fordi han ikke mente at have noget særligt at gøre med den skæggede Soldat, der havde hilst paa ham. Men da denne saa udbrød: „Naa kender du mig ikke, Far!” gik det op for ham, at det var hans egen Søn, som kom hjem fra den østerrigske Krigsskueplads og i sin Fraværelse havde lagt sig Fuldskæg til.

Fra Skolen.
Lærer Moldt ved Drengestolen i Nordborg, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse, er nu atter vende tilbage for at overtage  Undervisningen, da Lærerkræfterne der er meget knappe. Lærer Moldt har hele Tiden gjort Tjeneste i Provinsen.

Krigsfanger.
For nogle Dage siden indtraf der atter en Trup russiske Krigsfanger til Klægsbøl [i dag Klixbüll /red.], hvor de skal sysselsættes hos de forskellige Landmænd.

Sønderjyder

1. juli 1915 – Flensborg Avis: “…en og samme Person”

Skriv en kommentar

Ikke falden.
Der er blevet meddelt, at Postkonduktør Paulsens Søn af Tønder var falden, og at Lærer Paulsen i Allerup var i fransk Fangenskab. Begge er en og samme Person, og Sandheden er, at Paulsen er i Fangenskab.

I fransk Fangenskab. (Dbp.)
Familien S. Abrahamsen i Tandselle har i disse Dage faaet Meddelelse fra deres Søn Hans, som ved Krigens Udbrud aftjente sin Værnepligt ved Fodfolksbataillonen i Sønderborg og har deltaget i Krigen ved den vestlige Front siden dens Begyndelse, at han var falden saaret i fransk Fangenskab den 6. Juni. En Kugle havde gennemboret hans højre Haandled. En ældre Broder, som ligeledes fra Begyndelsen af deltog i Krigen ved den vestlige Front og ved samme Regiment som Broderen, faldt allerede midt i September, ramt af en Granat. Desuden har Familien Abrahamsen to Svigersønner med i Krigen, hvoraf den ene for Tiden opholder sig i Flensborg, saaret for anden Gang. Første Gang ramtes han af en Kugle i højre Skulder og fik Tommelfingeren paa venstre Haand afskudt. Anden Gang har han mistet Pegefingeren paa venstre Haand.

I Fangenskab?
Om Arbejdsmand Karl Petersens Søn, forhenværende Gymnastiklærer Hans Petersen af Skodsbøl, er der nu kommet Efterretning fra hans Kompagnifører. Hans Petersen og flere menes levende eller døde at være faldne i Franskmændenes Hænder. Forhaabentlig, skrives der, er han sund og rask, og han vil i saa Fald i Løbet af en 3—4 Uger lade høre fra sig. H. Petersen har været savnet siden den 16. Juni. 

I Fangenskab.
Gaardejer H. Jacobsens Hustru og Forældre paa Kliplev Mark fik i Tirsdags Meddelelse om, at Jacobsen, der har været savnet nogen Tid, var falden i fransk Fangenskab, hvor han havde det forholdsvis godt.

Sønderjyder

30. juni 1915 – Peter Østergård: “Den ene dag er som den anden”

Skriv en kommentar

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i skyttegravene i Frankrig.

I skyttegraven d. 30. Juni 1915.

Egentlig ved jeg næsten ikke, hvad jeg skal skrive til dig, men måske kommer der nok noget, efterhånden som pennen glider hen over papiret. Livet leves jo her under indtrykket „ensformigt”. Den ene dag er som den anden, kun vejrliget og artilleriilden sætter lidt præg på dem, ellers er det altid det samme, de samme vagter, det samme arbejde. — Nu har vi i et halvt år stået og set ud gennem skydeskåret og hele tiden haft det samme billede for os. Kun årstiderne har lånt det nye farver. Skal vi se det nu grønne blive gult, eller får vi fred forinden, dærom kredser tankerne stadig. Skyttegravene er som før, og oven over os har vi stadig den samme smilende sol med enkelte højtgående skyer. Bag ved os ser vi tagene af den sammenskudte by. Andet kan vi ikke se, for så skal vi for højt op med hovedet, og det kan fransk mændene så se. Vi kan her få et lille indtryk af, hvad det vil sige at være indespærret.

Der er intet, der rigtig kan sætte tankerne i bevægelse. Kammeraterne kender vi næsten ud og ind. Vi har ikke meget at tale om, for livet her har ikke vor interesse, og ude omkring sker der ikke ret meget, som vi ikke ved forud. Dærfor kan man godt forstå, at kortspil får mere og mere indpas, — ja for enkelte er det ved at blive til en last. De har ikke tid til andet og spiller lidt højt. Men for andre er det en uskyldig tidsfordriv. De får tankerne bort fra den meningsløse tilværelse, vi fører.

Skønt det ikke kunde falde mig ind at give mig til at spille kort, så tror jeg dog, at det er bedre end at sætte sig og gruble over det hele, som vor ven Rasmus Nissen er slem til. Derved bliver det hele meget værre, og det ender med tungsind, og det må man vogte sig for. Det kan jo være trist og tungt nok for os at være her, vi for hvem det hele er et onde, men det gælder om at se bort fra øjeblikkets nød, se lidt stort på det hele og håbe på fremtiden, håbe, at den efter disse onde dage vil bringe mange lyse og gode.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 100)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

29. juni 1915 – Hejmdal: Bekymringer for kvægavlen samt første kvindelige postbud

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Kommis Sofus Petersen, en Søn af Hans Petersen senior og Hustru i Lysabild, er ifølge Meddelelse falden den 16. Juni paa den vestlige Krigsskueplads.

Den 15. Juni har Henrik Hansen Broager, fundet Døden paa Slagmarken i Frankrig, næppe 25 Aar gammel. Der holdes en Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 4. Juli i Broager Kirke.

Arbejdsmand Alfred Pfeiser fra Kær er falden paa den vestlige Front. Han var kun 25 Aar gammel og efterlader ifølge “Dbp.” Enke og et næppe aargammelt Barn.

Karl Weise, Tønder, er ifølge “V.T.” falden den 8. December i Tysk-Sydvestafrika. Den Faldne, der ramtes af et Skud i Underlivet paa en Patrouillegang, blev 26 Aar gammel.

Karsten Kissov, Halk, har i Fredags faaet Meddelelse fra det Kompagni, som hans Søn, Peter, stod ved under Krigen i Frankrig, at Sønnen var falden i et Slag den 16. Juni. Peter Kissov blev ifølge “Fl.Av.” 21 Aar gammel. Foruden sin Søn har Karsten Kissov 2 Svigersønner med i Krigen.

Landmand Jørgen Hansen, Mommark, har faaet Meddelelse om, at Sønnen Christian er falden i Frankrig, ramt af en Granat. Der vil ifølge “Dbp.” blive afholdt en Sørgegudstjeneste for den Faldne Fredag den 2, Juli om Eftermiddagen Klokken 3 i Lysabild Kirke.

Postbud Greve, Graasten, har modtages Breve tilbage fra den ældste Søn, som var paa den sydøstlige krigsskueplads, med Paategningen “Falden”.
Vognmand Petersen, Nykirke, er falden; fra samme Egn har Kampen ved Moulin krævet 2 andre Ofre, A.P. Thomsen, Nyhus, M.B. Jansen, Bundisgaard.

Fhv. Færgeforpagter Petersen, Egernsund, har modtaget Meddelelse om, at hans Søn er falden.

Saarede.

Gaardejer Mathias Bram fra Grarup, som fra Krigens Begyndelse har været indkaldt og deltaget i Felttoget først i Frankrig, hvor han blev saaret af en Granatsplint den 2. September, har nu i den sidste Tid været paa Østfronten. Her er han nu ifølge “Fl.Av.” for anden Gang bleven saaret, denne Gang let i højre Overarm. Han ligger paa et Lasaret i Schlesien.

Graver Christen Jessen, Lysabild, har sendt Meddelelse hjem om, at han er bleven haard saaret i det ene Ben.

Savnede.

Blandt de Savnedes nævnes Maler Ingversen, Graasten.

Økonom Lemke paa Fattighuset i Broager har faaet Meddelelse om, at hans Søn har været savnet siden 6. Juni.

Paa Orlov.

Tidligere Gaardejer i Vimstrup, Jørgen Andersen, der har været med i Krigen vestpaa siden dens Begyndelse, er for Tiden hjemme paa Orlov og opholder sig hos sine Svigerforældre fhv. Farver Hansen i Jels, hvor hans Hustru og Barn nu bor under Krigen.

Gaardejer Peter Nissen fra Hagenbjerg og Postbud Frederiksen fra Nordborg, der begge har været indkaldt siden Krigens Begyndelse, er hjemme paa Orlov fra den vestlige Front.

Rentier Hans Nissen i Fol, tidligere Forpagter af “Hornsgaard”, har i den senere Tid været hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Vor Kvægavl.
(“Norsl. Landbr.- og Mejeri-Tidende”.)

Vi er nu i den sædvanlige Dyrskuetid, men i Aar byder Forholdene, at disse falder bort sammen med saa meget andet.
Naa – mange Opdrættere er maaske ogsaa bedst tilpas ved ikke at skulle tage Beslutning om “Betimeligheden  af at udstille Dyr i “Krigsfoderstand”, – og med den Bagtanke kunde det maaske være vanskeligt at faa en Dyrskuefremstilling, der svarede til almindelig Forventning og en ønskelig Fremgang fra de senere Aars Dyrskuer.

Bedømmelsen af vor Kvægavls Fremskridt er jo desværre endnu alt for afhængig af Skønnet, særlig inden for Korthornsavl har gjort gode Fremskridt og betalt godt for de Ofre, der er bragt ved at indkøbe gode Avlssdyr fra de Egne, hvor Avlen anses for at staa ret højt.
Indførelse og Brug af Fuldblod eller godt Halvblod træffer ikke saa faa Modstandere blandt Opdrætterne. Man henviser der som Regel til Erfaringer angaanede daarlig Afkom efter en Fuldblodstyr.

Fuldblodstyrenes daarlige Ry i visse Kredse med Hensyn til Afkommet skyldes ofte daarlig Komateriale; men maaske oftes skyldes de uheldige Fremtoninger blandt Afkommet dog mere én for racen uheldig Pleje og Opdrætning.
Et gammelt Ord siger; Adel forpligter! Sætter man sig altsaa den Opgave, at man vil have noget mere maa man ikke tro, at det er nok, naar man ofrer en større eller mindre Pengesum for ar faa en nogenlunde raceren Tyr; men man maa gøre sig klar, at jo mere man nærmer sig Racerenhed, dels større Fordringer stilles til en god Opdrætning, da Korthornsracen kun ved Hjælp af de allerbedste Opdrætningsforhold – Ernæring og Pleje – er naaet til den Høde, paa hvilken vi nu kan finde i den i de allerbedste Avlsdistrikter. Forklarligt bliver det derfor, naar man somme Tider træffer det bedste Afkom efter en “hjemmelavet” Tyr, thi tager man det bedste af den stedlige Kreaturbestand, avler man jo paa de Individer, der bedst kan klare sig under Stedets maaske uheldige Opdrætsforhold, men nogen væsentlig Fremgang maa man ikke vente sig med Hensyn til en stærkere Udnyttelse af sit Kvæghold.

Med den vanskelige Adgang til Fodermidler kunde den nuværende Tilstand maaske opfordre til at holde sig til de mere nøjsomme Individer, men Forholdene skulle jo gerne forbedres om ikke saa ret længe, saa at vi kun maa betragte Tilstanden som kritisk Overgangstid, som man maa se at klare, indtil vi igen har god Brug for en omsætningsdygtig og fordringsfuld Besætning. Kommer man noget omkring, ser man ikke saa faa Kalve i Aar, der kan faa én til at gyse, naar man tænker paa, at de skal være produktet af en fleraarig Korthornsavl og desuden være Grundlaget for Fremtidens Avl. Saadan en “Krigsaarskalv” bestaar jo næsten ikke af andet end en uformelig stor Mave og en kraftig Haarbeklædning. Ser en Kalv først saadan ud, er en hvilken som helts Fodring som Regel gjort urentabel. Større Kalve og Ungkvæg kan komme over en knap Fodring og forvinde den nogenlunde, men Smaakalve forvinder aldrig en Underernæringsperiode. Kalve skal fodre godt, selv om man maa antage, at den øjeblikkelige Fodring giver Underskud, – i Længden giver det dog det bedste Resultat.

Prisen paa kødrigt Kvæg er jo stor, og de daarlige Fodringsudsigter opfordrer maaske mange til at indskrænke Besætningen; men har er en stor Fare for, at man her slipper de Individer, der maaske var de bedste Bærere for Fremtidens Avl, da de oftes er lettes sælgelige. Der er flere Eksempler paa, at gode Kvier, der er med Kalv til Efteraar, sælges til Slagtning. Det er Prisen, der lokker. Men mon Afsætningen foregaar fra den rigtige Ende? Mon der ikke somme Steder slipper nogle ud, som man vil savne, naar det igen kniber med at faa Besætningen stor nok – og god nok?
En Kvie eller Ko, som man kan have gode Forhaabninger til som Avlsdyr, maa ikke sælges ved første Indskydelse eller for et stort Bud, uden at man har Udsigt til en bedre Erstatning. Regner man med at købe godt Kælvekvæg igen og derved tjene Penge, kan man let narre sig selv.
En indskrænkning af Besætningen kan jo blive en øjeblikkelig Nødvendighed, men i Betragtning af, at Kvægbrugets Rentabilitet snart kan blive god igen, maa vi – næsten for enhver Pris – holde de gode Avlsdyr tilbage.
J.k.

Fra Provinsen.

Badestederne. Den stedfortrædende Generalkommando henviser til, at det for Badegæsterne ved de meklenborgske og østholstenske saavel som Fastlandsbadestederne paa Vestkysten og for den senere frigivne Ø Før, er tilstrækkeligt at være i Besiddelse af et Politibevis for Rigstilhørsforholdet, derfra er dog undtagen Warnemünde, hvor der i Lighed med et pas kræves et Bevis med vedføjet Fotografi og stempel af Politimyndighederne i Warnemünde.

For de Guvernementet Kiel tilhørende Badesteder maa Tilladelsen indhentes hos Militærpolitimesteren i Kiel. For Eckernførde, Flensborg og Als maa Tilladelsen indhentes fra de kompetente Garnisonskommandoer i nævnte Byer. I øvrigt gælder her de samme Forskrifter som for de andre Byer.

Spærret er Øerne: Pelvorm, Nordstrand, Amrom, Sild, Rømø og Femarn.

Der maa i Almindelighed gives Rejsende det Raad, i alle Tilfælde før rejsen at søge Oplysning hod Badeforvaltningen eller de stedlige Myndigheder angaaende de herhørende bestemmelser, da der ogsaa maa regnes med bestemmelser, der indtræder som Følge af særlige stedlige Forhold.

Send ikke Jordbær til Fronten!
Flere Blade advarer mod at sende friske Jordbær til Fronten i Feltpostpakker. det tager altid flere Dage, før Pakkerne kommer Modtagerne i Hænde, og ved Ankomsten er de friske Jordbær fordærvede og ikke ril at spise.

Breve til krigsfanger i Rusland besørges hurtigere, naar de er skrevne paa Russisk. Paa Krigskrivestuen i Waisenhofftr. 2-4 i Kiel oversættes Tirsdag, Torsdag og Lørdag Formiddag Kl. 10-112 Breve og Postkort til tyske Krigsfanger i Rusland paa Russisk. Den tyske Tekst skrives paa venstre Side med latinske Bogstaver, medes højre Side lades fri til Russisk. Indholdet maa være kort og indskrænke sig til Familiemeddelelser. Bureauet oversætter ogsaa Skrivelser, der sendes dertil, til Russisk, hvis det kun drejer sig om korte Familiemeddelelser.

Forfremmelse. Underofficer Niels Pors fra Aabenraa er bleven forfremmet til Vicefeldwebel. Han har tidligere faaet tildelt Jernkorset.

Soldatergaver.
Vi anmodes om at optage følgende:”Vaterländischer Frauenverein” i Kliolev foranstaltede fornylig en Indsamling af Æg og Saft til de Saarede. Den gav et smukt resultat, idet der kunde afsendes godt 800 Æg og ca. 100 Flasker Saft til samlestedet i Altona. Ligeledes sendte Foreningen 1 Pund Smør og en Pakke Cigarer til hver Mand her fra Sognet, der staar ved fronten. Vi haaber med venlig Givers Hjælp at kunne gentage dette nogle Gange i Løbet af de nærmeste Maaneder. Paa Grund af Varmen er det Vedtaget foreløbig at holde op med at sende Smør.
Med hjertelig Tak til alle Givere.
Samlestedet.
D. Lorenzen

Med Soldatergaver til Fronten. Teglværksdirektør Christiansen, Rendbjerg, er ifølge “Fl.Av.” vendt tilbage fra en Tur til Vestfronten med Soldatergaver.

Forfremmet. Lærer Lorenzen fra Helved er ifølge “Dbp.” bleven forfremmet til reserveløjtnant i et bajersk Infanteriregiment.

En Kvinde som Postbud. Det første Kvindelige Postbud i Nordborg er paa Grund af den almindelige Indkaldelse af Postfunktionærerne bleven antaget i disse Dage. (Dbp.)

Skolen i Dover i Lintrup Sogn er paa Grund af Lærer Philipsens Indkaldelse bleven lukket.

I Fangenskab. Købmand Jensen i Toftlund modtog i Gaar en Brevkort fra sin Søn, at han var i fransk Fangenskab og havde det godt. I forrige Uge kom han Breve tilbage med Paategningen “Savnet”. Efterretningen har vakt Glæde hod Forældrene, da det er deres eneste Søn.
Ligeledes er det kommet Efterretning fra Lærer Poulsen i Allerup, at han er i fransk Fangenskab og har det godt.
Kødsynsmand Poulsens Søn er saaret ved Fronten i Rusland og ligger paa et Lasaret i Berlin.

Jernkorset er bla. tildelt: Løjtnant Kardel, Tønder, købmand P.A. Feddersen, Vejstrup, Hans Mathiesen, Traasbøl, reserveløjtnant Tychsen, Søn af Købmand P.A. Tychsen, Flensborg.

Sønderjyder

29. juni 1915 – Thyge Thygesen: “… her har vi Herredage”

Skriv en kommentar

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der lå ved floden Aisne i Nordfrankrig.

Cuissy en Almont d. 29. 6. 15.

Kære Allesammen!
Tak for Eders kære Breve og Pakken i Går med Pølsen og Chokoladen. Hvor jeg er glad ved, at Du er rask igen, kære Fader. Gid da bare I må beholde Sundheden, så kan alt jo gå. Jeg er sund og rask og har det godt. Der er ellers ikke mange, der kan prale med det, for de fleste lider af dårlig Mave. Jeg har haft det et Par Dage, men nu er det godt igen. Det er en frygtelig Plage, de løber og løber og kan vende Bukser alle Tider, mange endog med Materie og Blod. Det ligger jo vist i Forplejningen.

Vi kom herud i Skyttegraven sidste Nat. Gid bare vi kunde blive her, for her har vi Herredage. Der er Dage imellem hvor der ikke bliver affyret et eneste Skud. Tjenesten er heller ikke slem. Vi står 4 Timer hver Nat og 2 Hver Dag ved Skydeskåret, så det kan vi nok overkomme. Vi har fået en meget fin Dækning denne gang. Vi ligger 6 Mand sammen. (der er nu ellers ikke Plads til mere end 5) Villaen er lys og høj og meget flot møbleret med eet Bord og 4 Stole. Væggene er Tapetserede med Sengelagerne (meget fin Linned) så Franskemutter vil nok korse sig, når hun kommer tilbage.

Lille Mor, Du må ikke ængste dig sådan. Det står jo i Guds Faders Hånd, og han vil jo kun hvort bedste! Vi lever jo som Himmelens Fugle her – uden Bekymringer. Har vi en stram Dag imellem, så sætter vi jo vor Tillid til Gud og finder os i Skæbnen – og er vi fri – så nyder vi Friheden. Vi har jo ikke selv noget at bestemme og ved ikke hvad den næste Dag eller Time bringer os.

– Nu skal jeg snart til at stå mine 2 Timer, så jeg skal skynde mig. Hersker der endnu sådan en Tørke hjemme? her har det regnet den sidste Tid, ellers har her også været meget tørt. Kreaturpriserne er jo gode efter hvad jeg kan see af Dit Brev, kære Far. Nej, Besætningen kan det jo blive vanskelig nok at beholde til Vinters, hvis Avlen bliver så dårlig.

– Papiret er blevet lidt fedtet i Pakken, kære Mor. Men jeg har nu også købt noget i Forråd hos Maketenderen, så foreløbig mangler jeg intet. Han er kommet sig, han har nu både Smør, (2 stk. pund.) Sukker (knækket hvid (30 pf. pund) Ølpølse (Par 35 pf.) Marmeladen 90 pf. Dåsen o.s.v. Chokolade 1,60 pund.

Nu de kærligste Hilsener til Eder Alle – Eders Thyge.

 

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

28. juni 1915 – Hejmdal: Efterlyste for faneflugt

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hjemdal.

Fra Felten.

Faldne.

Underofficer i Reserven Christian Nydahl, Tinglev, har ifølge “Fl.Av.” den 16. Juni funden Døden paa den vestlige Krigsskueplads. For den Faldne, der blev 29 Aat gammel, afholdes Søndag den 4. Juli en Sørgegudstjeneste i Tinglev Kirke.

Ifølge en officiel meddelelse til hans Hustru er Vilhelm H. G. Schmidt, fra Slesviggade i Flensborg falden allerede den 17. September i Fjor ved Noyon.

Karl Jensen, en nevø af Lærer A. Hartz i Skovby ved Aabenraa, er død i Frankrig som Følge af svære Saar, han havde faaet under Kampene Dagen forud.

Postsendinger til Hans Green fra Agerskov er kommen tilbage med Paaskriften “Falden”.

Vicefeldwebel Wilhelm Møller, Søn af afdøde Læderhandler Møller i Sønderborg er falden.

Markus Petersen, Bov, er bleven dræbt af en Granat. Han efterlader sig ifl. “Fl.N.Ztg.” Hustru og 5 Børn og en gammel Fader. Af den samme Granat blev Chr. Jespersen, Rens Mark, dødelig ramt.

En Søn af Sadelmager Langmaack i Flensborg er falden.

Ifølge den sidste Tabsliste er følgende falden:
Peter Clausen, Errigsted, Cleman Wehner, Skeltoft, Jacob Bossen, Sønder Løgum, Willy Cold, Gram, Wilhelm Hansen, Flensborg. Hans P. Nissen, Christiansdal, og Lorens Nielsen, Røllum, er døde paa Lasaret. Ligeledes meddeler Tabslisten, at Peter Christiansen, Tinum paa Sild, er falden.

Saarede.

Bankassistent Alfred Thomsen, Søn af Bankdirektør P. Thomsen i Flensborg, der har deltaget i Krigen helt siden Begyndelsen, er ifølge “Fl.Av.” bleven let saaret paa den vestlige Krigsskueplads. han ligger for Tiden paa et Etappe-Lasaret.

Kommis Sparre fra Nordborg, der gør Tjeneste som Underofficer, er bleven saaret under de haarde Kampe paa den vestlige krigsskueplads og ligger ifølge “Fl.Av.” paa Lasaret.

Landmand W. Meyer fra Gabøl, en Søn af H. Mayer i Galsted, er ifølge “Fl.Av.” under Kampene mod Vest bleven saaret af en Granatsplint i venstre Arm og Haand. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Overpostassistent Horn, en Søn af afdøde Gæstgiver Horn i Broager, er ifølge “Fl.Av.” bleven haardt saaret og ligger paa et Lasaret i Trier.

Retssekretær ved Amtretten i Flenborg Løjtnant Iversen fra Lærk, er bleven saaret for anden Gang. Han har faaet en Mængde Saar over hele Kroppen ved et Shrapnellskud.

Ifølge sidste Tabsliste er Chr. Christensen, Skodborg, Chr. Lagoni, Døstrup, Chr. Fall Aastrup, og Carl Jensen, Rørkær, let saarede. Gefr. Peter Kjer, Branderup, er bleven haardt saaret: Chr. Christensen, Lysabild, let saaret; Peter Andresen, Augustenborg, (hidtil savnet) er paa Lasaret; Underofficer Heinr. Corneliussen. Øster Højst, er haardt saaret.

Savnet.

Efter de sidste Kampe paa Vestfronten savnes Gaardejer Johan Nissen, Horsbyg, antages, at han er falden i fransk Fangenskab.

Frivillig August Otsen, Skovbølling savnes ifølge “S.Gr.” efter Kampen ved Moulin.

Lærer H. Reese, Flenborg, der stod som Underofficer i Landeværnet ved 86. Regiment, savnes. Stadsbygningskonduktør Kohrt, der ogsaa stod paa den  vestlige Krigsskueplads, savnes ifølge “Fl.Av.” ligeledes siden Begyndelsen af denne Maaned. man haaber, at de begge sunde og raske befinder sig i fransk Fangenskab.

Tabslisten meddeler, at Fusiler Jes Nielsen, Felsted, savnes.

I sidste Tabsliste opføres følgende som savnede: Ludv. Brodersen, Flensborg; Chr. Carstensen, Dedsbøl, og Will. Petersen, Kolding.

Gaardejer Hans Lauritsen, Toftlund, har faaet Breve til sin Søn Mathias L. tilbage, paategnet med bemærkningen “Savnet”.

Jens Jakobsen, Tønder, er ligeledes savnet.

I fransk Fangenskab.

En Søn af Arbejder Carl Petersen Øbjerg, Gefr. Hans Petersen, har været savnet efter Kampene ved Moulin. Hans Kammerater har skrevet til hans Hjem, at han antagelig er falden i fransk Fangenskab.

Adolf Nissen, Hyllerup, Chr. Christensen, Grarup, og Nik. Langendorf, Tumbøl, der hidtil har været savnede, er ifølge Tabslisten i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Smedesvend Peter Haupt fra Skibbrogade i Aabenraa, er hjemme paa 14 Dages Orlov. Han har været siden Krigens Begyndelse ved Østfronten. Den 5. Marts blev han saaret i det ene Knæ og har siden ligget paa et Lasaret i Schlesien.

Slagter Hans Iversen fra Nordborg er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Vestfronten. Iversen har været indkaldt siden Krigens Udbrud.

Arbejdsmand Friedrich Jürgensen fra Gildegade i Aabenraa er hjemme paa en 14 Dages Orlov.

Førstelærer Haugaard i Brendstrup, der længe har været indkaldt og gør Tjeneste som Underofficer er hjemme paa en 6 Ugers Orlov for i denne Tid at kunne passe sin Skole, da Andenlæreren ogsaa er indkaldt.

Postbud Christian Winum i Hygum, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Sanitetssoldat og helt siden sidste Efteraar har ligget stille i Noyon, var i sidste Uge hjemme paa en kort Orlov for at besøge sin Familie.

Dagens Nyheder.

Den nye Høst. Ifølge “Deutche Tageszt.” vil Forbundsraadet i Dag udstede en Række vigtige Forordninger angaaende Udnyttelsen af Brødkorn, Mel og Fodermiler i det nye Høstaar.

Sukkeret. Rigskansleren har anordnet, at der forhaandværende Beholdninger af Sukker, der forefindes den 1. Juli 1915, skal anmeldes ved Centralindkøbsselskabet. Forskrifterne er i Almindelighed de samme som før Opgørelsen den 1. Juli.

For et Aar siden. Det er i Dag et Aar siden, Erkehertug Frans Ferdinand og hans Gemalinde blev myrdede i Sarajevo – den Handling, der gav Anledning til Krigen.

Fra Provinsen.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Gefr. hans Mathiesen, en Søn af Statiionsforstander H. Mathiesen, Kiding; Reserveunderofficer Hansen, Todsbøl, og Drogist Christian Petersen, Skærbæk.

Efterlyste for Faneflugt. I “Amtsblatt” efterlyses følgende ved Stilbrev for faneflugt; Musketer Jakob Karpinski, sidst bosiddende i Søgaard, rekrutterne Laurids Andresen, Aabøl, L. Nissen Møller, Øster Lindet, Johs. Midtgaard, Kvorp, Ingv. Laursen, Thyrstrup, Jens P. Jensen, Mejlby, Niels Chr, Vollsen, Klovtoft, Hans Vollesen, Klovtoft, Andr. P. Rasmussen, Sommersted; Peter Petersen, Fol, Thomas Thomsen, Vollerslev, Klaus Micklich, Halle, og Musketer Terkild Jørg. Terkildsen, Skast. Sidstnævntes Formue vil blive beslaglagt. Underofficer Johan Hutzel (rejser i Civil og udgiver sig for Dr.jur. og Kriminalkommissær); Musketer Otto Schrøder, Kellinghusen.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

26. juni 1915 – Hejmdal: Sikring af krigsfornødenhederne – en ny forordning

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Markus Petersens Hustru i Bov har faaet den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden i Frankrig. Hans Hustru og fem Børn og hans gamle Fader begræder en god og kærlig Forsørgers Død.

Chr. Jespersen fra Rens Mark faldt ifølge “Fl.Av.” samtidig med ovennævnte, dræbt af den samme Granat.

Forleden modtog Kommuneforstander og Gaardejer I. Autzen i Maugstrup den sørgelige Efterretning, at hans Søn Vilhelm var falden i Kampe i Frankrig. Han blev godt 20 Aar gammel. Det er den anden Søn, Autzen har mistet i Krigen i Frankrig. Desuden har han endnu 3 Sønner med ved Hæren, hvoraf de to er saarede. Fra Maustrup Kommune er der hidtil falden 7 Mænd.

I Onsdags modtog Landmand Jens Jessen paa Smøl Mark den sørgelige Efterretning, at hans eneste Søn var falden i Frankrig. Hans havde for ganske kort Tid siden været hjemme paa Orlov.

Død paa Lasaret.

Sidste Tabsliste er Hans Hansen II fra Rinkenæs, der hidtil har været haardt saaret, afgaaet ved Døden paa 77. Reservefeltlasaret. Han stod ved 213 reserve-Infanteriregiment.

Saarede.

Bogtrykker A. Lorenzen i Nordborg har faaet Meddelelse om, at hans Søn Hans, der ligeledes er Bogtrykker, er bleven saaret i det ene Laar ved en Minesprængning. Saaret skal dog ifølge “Dbp.” ikke være livsfarligt.

Savnede.

Fusiler Nikolaj H. Jensen fra Spandetgaard er savnet.

Postsager til Fusiler Lorens Jørgensen, Skovby, Vedsted Sogn, Landværnsmand Rejshauge fra Hauge ved Fjelstrup og Gefrejter Niels Lauesen Schmidt er komne tilbage med den Bemærkning, at de savnes.

En Søn af Frits Mortensen paa Lundsgaards Mark savner man Efterretning fra siden 6. Juni. Han var da ifølge “Fl.Av.” med i en af de haarde Skyttegravskampe. Muligvis kan han dog være i fransk Fangenskab.

Arbejdsmand Jensen ved Jernstøberiet i Graasten har helt siden Krigens Begyndelse været savnet, og det har ifølge “Dbp.” ikke været hans Hustru og Børn mulig at faa nogen Oplysning om ham.

I fransk Fangenskab.

Poul Johansen, Søn af Ølkusk Johansen i Tønder, der har været savnet siden den 16. Juni, er ifølge en Meddelelse falden i fransk Fangenskab. Det samme er ifølge “Fl.Av.” Tilfældet med Murer Otto Rotenburg fra Tønder, som er saaret.
Gaardejer Chr. Lorenzen fra Snogbæk er falden i fransk Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.

Dyrlæge, Stabsveterinær I.P. Schmidt, Ramsherred, Aabenraa, der siden Krigens Udbrud har været med paa Vestfronten, hvor han fornylig dekoredes med Jernkorset, er i disse Dage hjemme paa Orlov.

Murer Munkel, Aabenraa, er ogsaa hjemme paa Orlov. Det samme er Tilfældet med Forsikringsagent Pitrazewsiki, der har været med paa den østlige Krigsskueplads, hvor han er bleven forfremmet til Feldwebelløjtnant.

Fra Provinsen.

Sikring af Krigsfornødenhederne. – En ny Forordning. “Nord-deutsche Allgemeine Zeitung” skriver blandt andet:
For at afhjælpe de økonomiske Ulemper, der opstaar af den bestaaende Lovgivning om Krigsydelser, har Forbundsraadet udstedt en Forordning til Sikring af Krigsfornødenhederne, som udvider Bestemmelserne i Krigsydelsesloven efter Tidens Krav. Derefter kan alle inden for Rigsomraadet forhaandværende Genstande, der bruges ved Fremstillingen af Krigsfornødenheder, underkastens Erhvervelse. Levnedsmidler og Fodermidler falder ikke under denne Forordning.
Den Mulighed er forudset, at Ejendommen ogsaa kan overdrages umiddelbart til dem, der har modtaget Bestillinger paa Leveringer til Hæren.
Ved Fastsættelsen af Overtagelsesprisen skal utilbørlige Priskrumninger begrænses, men Krigsprisen skal forhøjes efter Omstændighederne. For at bevare den fornødne Overensstemmelse skal der oprettes en central Vildgiftsdomstol for hele Riget.
Forordningen giver en Mulighed til at gribe til, som er uafhængig af Ekspropriationen. Efter Omstændighederne ydes der af Villighedsgrunde Ejerne et passende Vederlag for at opbevare Varen indtil Overtagelsen.

Forfremmelse. Kaptajn Knudsgaard, for Tiden i Aabenraa, er bleven forfremmet til Major ved 85. Landeværns-Infanteriregiments Forstærkningsbataillon.

Mund- og Klovsygen breder sig stadig mere paa Uge-Egnen. Nu er den ifølge “F.Av.” ogsaa konstateret blandt Landmand Iver Iversens Besætning paa Uge Mark. Der er indberettet et Afspærringsdistrikt.

Jernkorset er bl.a. tildelt følgende: Lærer Lindelof, Spandet, Andr. Ketelsen, Søn af Stationsforstander Ketelsen i Tønder.

Sønderjyder

26. juni 1915 – Kresten Andresen: “… giv børnene ærterne”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud, og selvom det vidste sig ikke at være så alvorligt med benet som først antaget, kom han i de følgende måneder til at opholde sig på forskellige lazaretter bag fronten.

La Fere den 26. juni 1915

Mange tak for brevene, det lange af 21. og af 22., de er rigtig ankomne, og tak for de fem mark; nu trænger jeg ikke til mere, da jeg nu atter får fuld lønning. Der er sikkert faldet mange gode folk nede ved Moulin sous Tourent. Kampene varer vist ved endnu, og franskmændene har endnu forreste grav. Hvad folk fortæller derudefra, er rædselsfuldt. Det overgår sikkert i enhver henseende, hvad jeg i sin tid var med til ved Soissons. Dér var kanonaden måske stærkere; jeg hørte jo også kanonaden ved Moulin; men forskellen var, at ved Soissons blev vi beskudt med bare let feltskyts af kaliber 7,7 cm og 10,5 cm, medens det her var 15 og 18 og 21 cm haubitser. Var vi bleven beskudt med dem ved Soissons, var ikke én kommet til at
storme. […]

Det glæder mig at høre lidt om familie og venner dernede; gid jeg kunde have været med på den tur; det må have været forfriskende for dig, mor. At jeg kommer hjem på orlov, tror jeg næppe; jeg undrer mig, at jeg ikke er sendt til fronten allerede. Her er jo en mængde letsårede fra Moulin, og den behandling, de får, er mildest talt hårrejsende. Således har én fået en kugle gennem underarmen for fjorten dage siden. Han har i dag måttet stå og lave geværgreb en time, skønt såret blødte igennem forbindingen og han viste feldwebelen det. En anden, som har fået en svulst opereret væk under fodballen, måtte forleden eksercere en hel time, skønt hele fodballen var et åbent sår. Der tages sandelig ikke med handsker på os, og dog er jeg sluppet lempeligt igennem. Når jeg siger, at jeg ikke kan eksercere, så bliver jeg også fri og slipper med at skulle sidde og skrælle kartofler. Nu tænker jeg, jeg skal til lægeundersøgelse i morgen, og er meget spændt på udfaldet. […]

Så nu har jeg været hos lægen; han sad længe og så på den, uden for øvrigt at undersøge den, og ordnede til sidst omslag. Sanitetsunderofficeren, som er en meget vigtig og brysk herre, gav mig ganske vist omslaget på et sted, hvor benet slet ikke fejler noget; men det må han jo forstå. Jeg skal komme om fire dage igen.

Nu er jeg på vagt hvert andet døgn. Vi har fem forskellige poster at stille. I går fik jeg én, som jeg ikke gerne vilde have igen: jeg skulde bevogte en gitterport ind til kasernegården og skulde forhindre civilpersoner i at komme derind. Ved middagstid kommer der så en mængde fattige og sultne børn, som tigger mig om at få lov til at komme ind til kokkenerne. Først kom en sekstenårig, forhungret dreng; han forklarede mig, at han måtte arbejde for kommandanturen uden at få så meget som en penning derfor, og han vidste ikke, hvor han skulde få noget at spise. Det var svært at skulle nægte ham adgang; man kunde se på ham, at han i lang tid ikke havde fået noget at spise; men der var intet at gøre. Jeg talte hans sag for pladsunderofficeren, men han afviste det koldt og hånligt, og så kunde jeg ikke mere. Drengen viste mig, hvor meget han havde tabt – „malheur la
guerre!” Før havde han haft sin maverem i det hul, og nu havde han måttet spænde den en hel snes huller strammere, og resolut tog han sin lommekniv og skar en lang ende af remmen og sagde, at et sådan stykke havde han engang før måttet skære af. Men hvad hjalp det? – Og værre blev det, for nu kom der hele  skarer af børn, som belejrede porten, og jeg måtte gang på gang jage dem væk. Jeg vilde så gerne skaffe dem middagsmad, men vidste i alverden ikke, hvordan jeg skulde bære mig ad. Da kom en gammel soldat igennem porten lige fra køkkenet med sin portion mad, som han vilde hjem med – Pst! sagde jeg til ham, giv børnene ærterne, du kan jo sagtens hente dig en ny portion! Og ærterne blev delt. Men af den slags gamle familiefædre er der ikke mange; men den gode skæbne vilde, at jeg fik fat i et par unge franskmænd, som arbejdede på kasernen; de fik børnenes spande, én efter én, og så hentede de mad i køkkenet; en voksen kvinde fortalte mig, hvem af børnene der navnlig trængte, en af dem havde syv små søskende, moderen var død og faderen i krigen, han fik en særlig stor spandfuld. Derimod var der en velhavende mands søn, som kom for at få noget til sin hund, og han måtte drage af. Da jeg kl. ét blev afløst, var der kun en lille pige tilbage; hun græd sine modige tårer, fordi hun nu troede, at hun ikke fik sin spand; men kort efter så jeg hende fra vagtstuen gå glædestrålende forbi. Når man har lidt god vilje, lader meget sig gøre, uden at man derfor behøver at overtræde sine instrukser; men jeg vil helst forskånes for at se så megen elendighed, og næste gang kan jeg måske ikke hjælpe. […]

For øvrigt er her meget ubehageligt, skiddent og fuldt af utøj. Der er mere utøj her end i skyttegraven, og dog er her lejlighed nok til at slippe fri for det. Så snart én i skyttegravene melder, at han har fået utøj, bliver han straks sendt til Lagny, hvor alt hans tøj bliver uddampet og han selv lagt i varmt bad – og her, så langt fra fronten, bliver der ikke gjort det allerfjerneste; i stedet for skal vi marchere, eksercere og gøre alt muligt dumt tøj, akkurat som det falder de herrer ind.

Nu mange hilsner til jer alle.
Jeres hengivne Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelenKrestens breve

Sønderjyder

25. juni 1915 – Peter Østergård: “Noget nyt er her ikke”

Skriv en kommentar

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 på Vestfronten. I begyndelsen af maj fik han sin første orlov, men i slutningen af måneden var han tilbage i Frankrig.

Fredag d. 25. Jun i 1915.

Vi har nu lige siddet og spist et par huer fulde af kirsebær, så vi har fået omtrent så mange, som vi kunde spise. Kirsebærtiden er nu snart forbi, og jordbærrene er også modne, men de er så små herude i skoven, så vi næsten ikke gider plukke dem. Kirsebærrene køber vi af befolkningen, 10 pfg. pr. liter. Jeg sendte et par med i kassen forleden, mon de var gode ved ankomsten? […]

Herude i skoven bor vi i vore telte, og vi, der er fra Nordslesvig, har vort for os selv, så ligger vi ikke andre til last. Har det på en måde ganske frit, men vore sager ligger jo hulter til bulter. Idag ved regnvejr sidder vi alle herinde. I den ene ende sidder der tre og spiller kort, et par sidder og ser til, og i midten ligger et par og drøfter engenes slåning og andre landbrugsspørgsmål. Længst til højre har jeg slået mig ned, har fået fat i et stump bræt, som jeg har liggende på knæerne, og som i mangel af noget bedre er mit skrivebord. Fluerne er lidt nærgående, men myggene er dog værre. Det svulm er så stærkt op efter deres stik. Egentlig skulde vi jo arbejde ved vort hus, men lysten er kun lille, og håndværkstøj og søm og andet, som vi skal bruge, mangler vi, så det bliver ikke til meget.

Noget nyt er her ikke. Ude i øst drøner kanonerne og har gjort det det meste af natten. Det er jo nok dær, hvor det har været galt. Vi må være glade for, at vi slap for at komme derhen, for mandefaldet var stort. Af et kompagni skal der kun være kommen 4 mand og 1 underofficer tilbage.

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 99-100)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

25. juni 1915 – Hejmdal: Mund- og klovsygen – bredt sig i Slesvig-Holsten

Skriv en kommentar

Dagen nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Hilsner fra Nordslesvigere.

Galicien, 14. Juni 1915.
Kære “Hejmdal”!
Modtag hermed vor bedste Tak for dine Besøg, som Du af og til glæder os med. Selv om Dit Komme er lidt uregelmæssigt og Indholdet just ikke falder ind under Begrebet “Nyheder”, saa bringer Du dog altid Budskab fra Venner og Frænder, som befinder sig enten hjemme eller i Felten, og det er for os Hovedsagen. – –
I omtrent 9 Maaneder tog vi Del i kampene i Belgien og Frankrig. I April forlod vi den vestlige Krigsskueplads for at rejse til den sydøstlige Front. Rejsen gennem Tyskland var en dejlig Afveksling for os, og vi følte os atter som Mennesker i de Dage.
En venlig Hilsen til alle, som har glædet os med Pakker og Breve i Felten.
Jacob Petersen, Stevning (Als) Max Schmidt, Holm (Als). Peter Christiansen, Lysabildskov (Als). Rasmus Petersen, Bovrup. Peter Jørgensen, Avnbøl (Sundeved). Niels Schmidt, Løgumkloster. Andreas Matthiesen, Frøslev. Johannes Jacobsen, Tønder.
Undertegnede befinder sig alle ved samme batteri i et Fodartilleri-Regiment og er sunde og raske.
(Bedes optaget i alle nordslesvigske Aviser.)

Faldne og Døde.

Jørgen Petersen fra Lysabild er den 6. Juni falden ved Moulin. Den Faldne, der kun blev 20 Aar gammel, var dekoreret med Jernkorset.

Skoleembedskandidat Jensen, en Søn af tidligere Lærer Jensen i Rørkør, er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig den 16. Juni.

Andreas Andersen, en Søn af Parcellist Mathias Andersen paa Tykskov Mark, er den 14. Jini afgaaet ved Døden som Følge af sinde Saar, 24 Aar gammel. For den Afdøde, der saaredes den 13. Juni under Kampene ved Moulin, afholdes der ifølge “Fl.Av.” Mindegudstjeneste Søndag den 4. Juli i Abild Kirke.

I den sidste Tabsliste opføreres Landmand Jacob Frederiksen, Flensborg som falden.

Underofficer Henr. Ommen, Søn af Enken Regine Ommen i Løgumkloster, er bukket under for sine Saar paa et Lasaret i Kønigsberg. Han stod ved Østfronten, hvor han den 5. Juni ramtes af et Skud i Kinden. Den Faldne blev 24 Aar gammel.

Laurids Jensen, Ærtebjerg, som har været opført som savnet, er død af sine Saar og af senere tilkommen Sygdom.

Saarede.

Landmand Vilhelm Mejer fra Gabøl, som en Tid land har deltaget i Kampene paa den vestlige Krigsskueplads, er nu for anden Gang bleven saaret af en Granatsplint, som ramte venstre Haand og Underarm. Han ligger nu paa et Feltlasaret.

Ligeledes er ifølge den sidste Tabsliste Underofficer Peter Petersen II, Hesselbjerg, atter bleven saaret og denne Gang haardt.

Fyrbøder Peter Paulsen fra Haderslev er ifølge den sidste Marine-Tabsliste bleven saaret.

En Søn af Chr. Christiansen i Rørkær er bleven saaret i Karpaterne, og Bagermester Andr. Hansen, Jejsing Hostrup, i Kampene ved Moulin.

Pioner Jens Mejer, Stenderup (Sundeved) er bleven haardt saaret ifølge sidste Tabsliste.

Savnede.

Ifølge tabslisten er george Kramer, Haderslev, der stod ved 3. Grenader-Regiment, savnet.

Breve til forhenværende Gymnasielærer i Broager Hans Petersen, Skodsbøl, kommer i disse Dage tilbage med Meddelelse om, at han er savnet. Han har ifølge “Fl.Av.” fra Krigens Begyndelse været med som Gefreiter paa den vestlige krigsskueplads.

Skoleembedskandidat Meyer, der ved Krigens Udbrud var Lærer i Jels Troldkær, savnes efter Kampen ved Moulin.

Ligeledes savnes ifølge “T.Z.” Gaardejer Indvard Henningsen, Rørkær ogsaa efter Kampene ved Moulin. Hans Svorger, Peter Ipsen, Jejsing, faldt ved disse Kampe.

Barber Auerbach i Graasten, har faaet Meddelelse om, at han Søn Hans, der er gift og bosat i Sønderborg, savnes efter de sidste Kampe, som Regiment 86 har deltaget i.

I fransk Fangenskab.

Den som savnet betegnede Marius Holdt Koldkaad, er ifølge “S.Gr.” fanden i fransk Fangenskab. Han har skrevet, at han kun havde faaet et lille Saar; ellers fejlede han intet.

Paa Orlov.

Enkefru Knudsens Søn, H. Knudsen fra Skibbrogade i Aabenraa, er siden krigens Begyndelse har været med som Frivillig paa den vestlige Krigsskueplads, er for Tiden hjemme paa Orlov. Knudsen har været saaret. Han har faaet Jernkorset og er bleven forfremmet til Underofficer.

Niels Huusmann Schmidt, Søn af Gaardejer Jørgen Schmidt paa Glasergaard ved Bevtoft, er ifølge “Dv.” i denne Tid hjemme paa Orlov. En Gang før har han været hjemme for at komme sig efter at være bleven saaret under Togtet gennem Belgien.

Fra Provinsen.

Mund- og Klovsygen har i de sidste 24 Dage bredt sig i Slesvig-Holsten. Ifølge officiel Statistik  herskede Sygdommen den 31. Maj i 23 Kredse paa 186 Gaarde, altsaa paa 47 Ejendomme flere.

Uden Lærer. I Mastrup Kommune hvis Skole bestaar af 2 Klasser, er man ifl. “Fl.Av.” for Tiden unde Lærere, idet Førstelærer de Cuweland er bleven indkaldt og er afrejst, medes Andenlærer Lassen meldte sig frivillig i Efteraaret og hele Tiden har været med paa den østlige Valplads.

Sankt Hans Blus. Sankt Hans aften kunde man i Aar som sædvandlig se mange Blus paa Højderne nordfor Kongeaaen.

Udnævnelse. Advokat Ravn, Flensborg, der har deltaget i Kampene mod Vest og har faaet Jernkorset, er bleven udnævnt til Hjælpekrigsretsraad ved Krigsretten i Bremen.

Jernkorset er tildelt følgende:
Vilhelm Stallbohm, en Søn af Jernbanekonduktør Stallbohm, Storegade i Aabenraa.
Feldwebellojtnant G. Lagenstein, Sønderborg.

 

Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

24. Juni 1915 – Hejmdal: Faldne, sårede og savnede

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal. Fra Felten.

Faldne.

Typograf J. Hansen fra Aabenraa, Søn af Arbejdsmand Hansen paa Voetmanns Fabrik, der havde været med siden Krigens Begyndelse paa den vestlige Front, blev i April Maaned haardt saaret og indlagt paa et Lasaret. Hansen er nu afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. Det var den Afdødes hensigt lige før Krigen at besøge sin Fader, som han ikke havde set i 13 Aar, thi han havde efter sin Læretid paa “Hejmdal” rejst i Sydtyskland og haft Sysselsættelse der. Hansen naaede sidst i Juli 1914, da han vilde aflægge ovennævnte Besøg hos sin fader, kun til Hamborg. Mobiliseringen blev ham da meddelt, hvorfor han straks, uden at se sit Hjem, maatte tage tilbage til Saarbrücken, hvor han arbejdede. Han stod lige i Begreb med at ville gifte sig.

Da Stenhugger Hansens Kone fra Flensborg, en Datter af Skomager Mathisen i Aabenraa, i Onsdags vilde med Aftentoget til Flensborg, fik hun paa Vejen til Banegaarden to Breve og en pakke, der var sendt hendes Mand, tilbage igen med Paaskriften, at han var falden. Den Afdøde var 40 Aar gammel.

Peter Hansen Petersen fra Egebæk ved Tinglev er efter at være bleven haardt saaret død den 9. Juni paa lasarettet i Chauny. Han var rigelig 22 Aar gammel.

Jørgen Petersen fra Lysabild Station er falden ved Moulin den 6. Juni. Han var 21 Aar gammel.

Død paa Lasaret.

Gaardejer Hans Madsen i Dyndved som var bleven indkaldt til en Forstærkningsbataillon, er afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Flenborg, kun 33 Aar gammel. Madsen, der ikke var særlig stærk, blev ifølge “Dpb.” straks efter Indkaldelsen alvorlig syg efter Indsprøjtningerne og har siden da henligget paa Lasarettet. Liget vil blive ført til Egen Kirkegaard.

Saarede.

Weismann fra Hygum mark er bleven saaret ved et Skud gennem højre Ben under en Kamp den 6. Juni. Han har ligget paa Lasaret siden og er nu flyttet til et Lasaret i Bad Ems. I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Nielsen, Skads; Iver Hansen, Gammel Hornsbøl, og Otto Andresen, Rødekro, er let saarede. En Søn af Frandsens Enke paa Gammelmark ved Hugum, Peter Frandsen, som var med paa Vestfronten, er under kampene der bleven saaret af en Kugle i Brystet. Frandsen, der nu er indlagt paa Lasaret, har dog selv kunnet skrive hjem.

Paa Lasaret.

I sidste Tabsliste meddeles, at Hans Lorensen, Møgeltønder, ikke er savnet, men befinder sig paa Lasaret.

Savnede.

Degn Markusen, Øster Løgum har faaet Breve, som han havde sendt sin Søn, der var med som Frivillig paa den Vestlige Front, tilbage med Paaskriften “savnet”. Den unge Mand var 19 Aar gammel og eneste Søn.

Med lignende Paategelse er Breve komne tilbage, som var sendte Andreas Hjortlund fra Genner Nørreskov. Han var ligeledes med paa Vestfronten.

Registrator L. Hansen fra Landraadskontoret i Haderslev, Søn af Murmester Carl Hansen i Slotsgade i Haderslev, savnes ifølge “S.Gr.” siden den 6. Juni. Han stod ved 86’erne. En Broder til Hansen kom i Efteraaret i fransk Fangenskab.

Anders Blak Hansen, en Søn af Landmand Jørgen Hansen, Søst, der havde været hjemme paa Orlov indtil 1. Juni, har efter hvad en Kammerat fra Skærbæk har meddelt hans Paarørende, været savnet siden 6. Juni.

I fransk Fangenskab.

Gaardejer Chr. Lorenzen fra Snogbæk er ifølge Meddelelse fra en af hans Kammerater falden i fransk Fangenskab. Lorenzen har ifølge “Fl.Av.” staaet ved vestfronten siden August forrige Aar.

Sønderjyder

24. juni 1915 – Thyge Thygesen: “Tyskerne skød alle Sårede”

Skriv en kommentar

Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der lå ved floden Aisne i Nordfrankrig.

Montecouve d. 24. 6. 1915

Kære Allesammen! Forrige Nat kom vi her til vort kære Montecouve igen. I kan tro vi var glade da vi kom fra 9. Korps – der fik vi Næsen fuld. Det var en lang Marsch (mellem 5-6 Timer) og i Førstningen øsregnede det, men glæden over at komme bort gjorde vist, at vi alle holdt ud. Vi var vaade til Skindet, men efter at have sovet til Kl. 2 om Efterm. var Klæderne tørret på Kroppen. Hvis det havde været hjemme, havde Du jo vist jamret skrækkelig, lille Mor, men man kan virkelig holde meget ud, når man skal – ellers var vi forgaaet for længe siden.

Det var ved Moulin sous Touvent eller Nampcel vi var. Den 16. Juni vil blive en Mærkedag i mit Liv, det var en skrækkelig Dag. De Gamle som har været med hele Tiden, har ikke været i en sådan Ild før, i det mindste ikke hvor der er bleven skudt så godt af Franskm. Men de havde jo haft Graven i deres Besiddelse i over 8 Dage, så de har jo kendt Stillingen og Afstanden helt nøjagtig. I alt har vi 87 Tab deraf nogle og 40 Døde. Efter hvad jeg har erfaret står kun 18 Døde i Tabslisten. Det er jo meget betegnende. Kun dem der er døde lige med det samme er Døde – dem der har levet et Par Minuter og så er døde – ja, de er kun Sårede. – Men det må man vist ikke sige højt!! Ligeledes at Tyskerne skød alle Sårede som lå for ved Graven, er der vist ingen der får at vide – men det er også sandt!

Som sådan en Gru og Rædsel tager på Nerverne, det er ikke til at tro. Først i de sidste Dage er jeg bleven mig selv igen. Den svære Jord gyngede som når man gik på blød Mosebund, af de heftige Eksplosioner. – Det var mest svært Artelleri, vi blev beskudt med. Hvor Geværild lød som når et lille Barn klapper i Hænderne – så døvede var vi. Forskellige tabte både Hørelsen og Mælet. Jeg har meget at takke for, at jeg er bleven så nådig beskærmet!

Vi rykker jo vist ud i “Jægerstillingen” een af Dagene – men der har vi jo gode Dage. Især da vi nu ved hvad Krig er. – Jeg ved ikke om I vil forsøge at få mig hjem i Høsten. Det er jo meget muligt at jeg slet ikke kan få Orlov – og det vil jo vist heller ikke blive let når jeg skal afsted igen. Det skal jo være af Grund på Mangel af Arbejdskraft – hvis I kan faa det igennem, var det jo helt rart – I skal jo vist først til Komune – og Amtsforstanderen så til Landråden og derfra til Ersatz Kommissionen. Men det må I jo kunne få Besked om derhjemme. Hvorledes har Lorentsen og de andre fået Orlov! Nu kan I jo see – får jeg det ikke er det jo ikke videre!

Det seer jo vist sørgelig ud på Markerne, kære Far. Har I virkelig også Ungkvæget i Tøjre? Gid da bare I snart måtte få regn. Hvorledes står Roerne? Har I dem snart tyndede? Det var da godt at I fik Karlen. Lad ham være som han vil, Hovedsagen er da at han kan bestille noget!

– I Formiddags var den kommanderende General her og har holdt en mere larmende som hjertelig Tale til os for hvor “udmærkede Holdning under Kanonaden” – jo det er Takken hvorfor vi må ofre både Liv og Lemmer! – Vil Du ikke sende mig et Par Fodlapper, lille Mor, for at spare på Strømperne. Her hvor der er så varmt kan man meget godt bruge dem uden Strømper.

Nu de kærligste Hilsener til Eder Alle Eders Thyge.

Niels Platz er også i god Behold endnu!

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)

Sønderjyder

23. juni 1915 – Friedrich Nissen: “Russerne raabte os – “God Morgen””

Skriv en kommentar

Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I sin dagbog noterede han 23. juni:

“Dagen forløb hos os rolig, til venstre for os Artillerikamp – Vejret er meget fint Nissen og jeg soler os. Jeg har Natvagt fra 9-12. Dog er jeg ikke træt og bliver derfor i Skyttegraven til henimod Kl. 2 og da kunde jeg høre noget forresten ret morsomt, Russerne raabte os – “God Morgen”, som blev besvaret af os og saa gik det løs, et Raaben og Skrigen fra begge Sider. Begge Parter prisede den gode Modtagelse og Behandling som de vilde finde, naar de løb og gav sig til Fange, men Resultatet var ikke synligt; de syntes hinanden vist ikke rigtig troværdig. Lige overfor hvor jeg stod spillede en Russer Harmonika ganske brilliant og en tromlede dertil, det lød virkelig smukt ud i den klare, stille Morgenluft.”

(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)