Kategoriarkiv: Nyheder

Nyheder

16. december 1915 – Flensborg Avis: Opråb til den nordslesvigske befolkning.

Skriv en kommentar

Opråb

De høje Priser paa Levnedsmidler og alle andre Livsfornødenheder har bragt mange af vore Medborgere i en meget vanskelig Stilling. Vi har den Opfattelse, at der rundt omkring i vor Landsdel sidder mange mere velstillede, der ser dette og føler med disse vore Medborgere og gerne vil træde hjælpende til. At dette er Tilfældet, ses deraf, at der paa flere Egne og i enkelte Sogne er nedsat Udvalg eller dannet Velfærdskomiteer, der paa forskellig Maade med dertil egnede Midler vil søge at lindre Nøden og afhjælpe Savnene.

Nu er Tiden kommen, da det skal vise sig, at Befolkningen i Nordslesvig ikke deler sig i Klasser, der hver for sig mener at være sig selv nok og hver for sig mener at skulle sørge for sig selv og lade andre gøre det samme.

Vi anser det for nædvendigt, at disse! ovenfor nævnte spredte Velfærdsbestræbelser udstrækker sig til hele vor Landsdel, saa ikke et eneste Sogn eller en eneste Landsby holder sig tilbage.

Vi opfordrer herved først og fremmest alle Landmænd, men for øvrigt alle, der har Raad og Hjerte for det, til by- eller sognevis at træde sammen og danne Komiteer, der vil drage Omsorg for, at ingen af vore mindre velstillede Medborgere skal komme til at lide uforskyldt Nød.

Bestyrelsen for „Fælles-Landboforeningen for Nordslesvig”.
I. P. Refsghauge, Formand,  I. Højer, Næstformand.
Chr. Jessen Reinholdt. A. Bladt. H. Andresen. Carsten Gregersen.
Th. Thomsen. Lars Holm. Jes Mærsk. Chr. Hansen. Jorgen Grau. Chr. Christensen.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

13. December 1915: Kagebagning i Sønderborg Kreds

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

I Fangenskab.
Murer Wilhelm Holdt fra Tagkær ved Kristiansfelt havde været savnet siden den 2. November efter en større Kamp i Rusland. I Torsdags modtog hans Hustru ifølge “Dv.” den Efterretning fra ham, at han var kommen i russisk Fangenskab og efter Omstændighederne havde det godt.

Fra Provinsen.

Død paa Lasaret. Bestyreren af Brugsforeningen i Mjolden, Købmand Petersen, en Søn af afdøde Degn Petersen i Randerup, er forleden Dag afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Rusland som Følge af Sygdom. Petersen, der i længere Tid har været med Fronten i Rusland, var en brav og trofast Mand, som havde mange Venner paa Vestkysten, der vil vedblive at holde hans Minde i Ære.

Kagebagning til Jul. Landraaden i Sønderborg bekendtgør i Kredsbladet: Forbudet af 16. August 1915 mod Bagning af Kager af Hvedemel i Hjemmene sættes ud af Kraft indtil de 31. December i Aar.
Paa samme Tid frigives der af Melreserverne til Julebagningen én Gang ½ Pund Hvedemel á Person til hver Civilperson i Kredsen. Gær maa dog ikke anvendes til Bagningen. I Ugen fra 13. til 19. December maa der sælges saa mange Melmærker ud over det foreskrevne Kvantum, at hver Husholdning kan faa ½ Pund Hvedemel mere á Person, hvis de ønsker det. I de to sidste Uger af December er Salget af disse Mærker ikke tilladt.

Nyheder

13. december 1915 – Flensborg Avis: Hilsner til og fra fronten

Skriv en kommentar

Senest ændret den 7. april 2016 10:19

De hjemløse.
Fra Landraadskontoret i Haderslev bekendtgøres den 10. December 1915, at i Medfør af en Forordning fra Indenrigsministeren og Krigsministeren af 28. Oktober 1915 skal alle mandlige Personer uden Undersaatsret, der er fødte i Tiden fra 2. Avgust 1869 til 31. December 1898, melde sig til Lægdsrullen i Tiden fra 15. til 31. December 1915 hos den stedlige Politimyndighed (Magistrat, Borgmester, Kommuneforstander, Godsforstander). Ved Anmeldelsen skal fremvises mulige Militærpapirer og saadanne Papirer, der kan give Oplysning om deres egen, deres Forældres eller Søskendes Undersaatsforhold. Til de meldepligtige Personer hører ogsaa Optantbørnene.

Hilsner fra Felten.
Fra Rusland skrives den 6. December:
De hjerteligste Hilsner sendes Venner og Bekendte fra flere Nordslesvigere, der er ved samme Regiment. Glædelig Jul ønskes alle derhjemme. Anton Linnet, Fredr. Friedrichsen, Hans Jensen, Emil Vollbrecht og Klavs Christiansen.

Flandern, den 9. December.
Kære „Flensborg Avis”! Hermed sendes alle Venner og Bekendte i vort kære Nordslesvig vore inderligste Julehilsener: vi ligger her et Sted i Belgien og skal holde Jul langt borte fra eder, vore kære derhjemme, men vi haaber, at vi, naar Gud vil, alle sunde og raske næste Aar kan holde Jul i vort kære Hjem sammen med vore kære. Ellers har vi det helt godt: vi er sunde og rafle og haaber, at vi ikke behøver at holde Jul i Skyttegravene, men i Ro et andet Sted her i Belgien, i en større By. Endnu en Gang ønsker vi alle Venner og Bekendte en glad og velsignet Jul og et godt Nyaar. Hans Æbelø, Nybøl Mark; Jørgen Brag, Egernsund; Hans Jørgensen, Egebjerggaard paa Als; Lavrids Fischer, Rovstrup.

Fra Rusland skrives den 5. December:
Kære „Flensborg Avis”! Du bedes optage en lille Julehilsen til alle Venner og Bekendte i Nordslesvig fra tre Nordslesvigere, som for Tiden staar ved Østfronten i Rusland. En glædelig Jul og et velsignet Nyaar ønskes alle I kære derbjemme. Pauli Krogh, Flensborg, B. Jensen og K. Albrecht, Sønderborg.

Julehilsen til Felten.
Vi herhjemme modtager gennem „Flensborg Avis” saa mangen venlig Hilsen derude fra, og vil jeg benytte samme til hermed at sende de fraværende en venlig Tanke. Julen nærmer sig, den glade Fest. som ikke for intet bliver lovsunget som Børnenes Fest, og igen maa vi udsætte Haabet. Hvor har vi ikke, vel de fleste, i Maaneder sat hele vor Længsel og Haab til den kære Jul at vore tapre og brave feltgraa igen skulde fejre Julen i Krigens Uhygge og fjernt fra det, der er dem kærest, havde vi ikke
ventet, og dog er det saa.

Hold Modet og Haabet oppe, for jer selv og dem herhjemme, hver Dag bringer Maalet nærmere. Julen bringer Fred, har Digterne sunget, lad os sætte vort Haab hertil, og alt hvad Bønner og gode Ønsker formaar, vil vistnok, især nu ind under Jul. blive bragt til ham, der ene er Trøster i Nøden.

Mange er de Gaver, der er paa Vej til jer derude, og gid enhver maa faa en
lille Del deraf, til Glæde og Opmuntring for jer selv og os, der af Hjertet ønsker eder alle en velsignet og rolig Jul.
Toftlund, i December 1915.

Nyheder

12. december 1915. I jødekvarteret i Grodno

Skriv en kommentar

Sønderjyden Jacob skriver fra Østfronten:

Søndag Formiddag

Nu sidder jeg og skriver i en Pionerkaserne i Grodno. Et Par Stationer før Grodno fik vi Ordre til at gøre Oppakningen i Orden. Der blev Røre, da vi ikke kan transportere mere, end vi kan faa stuvet ned. Jeg deler ud til mine Kammerater af hvad jeg har for meget, og da vi holder ved Grodno, er vi fuldt op- pakkede med det nødvendige.
Grodno ligger et godt Stykke fra Banegaarden, og i jævn March gaar det ind i Byen, over en Bro, som Tyskerne har bygget, da de store Broer er sprængt af Russerne.

Byen tager sig godt ud i Maaneskin, men Gaderne er daarligt brolagte og snavsede. Vi gør Holdt paa en Plads udenfor Teatret og venter paa Ordre for Natten. Geværerne stilles sammen og Oppakningen lægges paa Jorden. Klokken er halv elleve; heldigvis er Vejret mildt og tørt. Vi venter ca. en halv Time og marcherer derpaa ud til Kasernen her. Det gælder om at holde sig paa Fortovet, da Midten af Vejen ikke er passabel for Fodgængere med Oppakning. Brolagt er den ikke og fuld af Mudder.

I Kasernen er der ingen Lys, men dem har vi selv, Sengehalmen er Træuld, forresten helt brillant, da det baade er rent og varmt.

Forplejningen er ikke at prale af, da vi ikke har faaet noget siden i Morges Klokken otte, og her giver det ikke noget. Det er vi dog ikke kede af, da vi har rigeligt og det gælder om at faa det spist snarest muligt. Altsaa rask et Stykke Brød og en Plade Chokolade, Tornystret under Hovedet, Tæppet dækket over og saa sover vi straks som Sten.

I Morges blev jeg vaagen Klokken syv; her er tidligt lyst, saa op for at faa Laaget af Kogekarret fyldt med Kaffe og saa ned i Kælderen for at blive vasket, noget jeg snart ikke er bleven de fire Dage, vi var paa Jernbanen. Vi har „Ruhetag“ i Dag, faar Lønning udbetalt og kan gaa i Byen til Klokken fem.

Nu har jeg været i Byen og set Jødekvarteret, puh ha, men morsomt er det for en Gangs Skyld at se noget af den Slags. Et Par russiske Kitler til Børnene havde nær fristet mig, men der er ingen Lejlighed til at faa dem sendt hjem. Vi bliver her kun til i Morgen tidlig, og det er allerede mørkt, skønt Klokken kun er fire.

Grodno er ingen lille By, og de russiske Kirker tager sig brillant ud med de hvide Mure og de forgyldte Kupler. Der er intet ødelagt i Byen undtagen Banégaarden og Broerne, men alting er forfalden, Stenbroen miserabel uden Kloak, Vandet i Rendestenene langs Gaden og en vis Stank over det hele.

Tysk Militær er der en Mængde af, den civile Befolkning, mest Jøder, gaar hurtig og tavs forbi, men handle med Soldaterne vil de nok og store Priser tager de. Jøderne taler næsten alle Tysk, og en Del af dem er vist fulgt med Soldaterne, de ved jo nok, hvor der er Penge at tjene.

De russiske Køretøjer er nogle smaa usle Tingester med magre russiske Ponyer for. Droskerne, for saadanne findes ogsaa her, har alle Gummihjul og betjenes af rigtige russiske Droskekuske i Kafta med en rød Snor om Livet. En af de rigtige Jødekager har jeg smagt, en Slags Hvedekage med Valmuefrø inden i. Nogen Lækkerbisken var det ikke, men vi maa jo prøve lidt af alt.

For Øjeblikket er her i Salen, hvor vi ligger, en rigtig Soldaterlejr. Enkelte spiser, andre læser Aviser, atter andre pakker Tornystre, alle ryger, saa Luften er saa tyk, saa den kan skæres med Knive, og alle snakker, saa det er, som i en Jødeskole.

Det hele oplyses af en enlig Lampe, som netop hænger over min Plads, saa jeg kan sidde og skrive.

Militærautotrafikken er stor; Lastautomobiler, Syge- automobiler og Officersautomobiler tutter og kvækker i det uendelige og lange Tog af Træn vogne kører i Gaderne.
Samtalen mellem Kammeraterne drejer sig mest om Hjemmet. Krigen tales der ikke meget om, mere om, at der snart maa blive Fred. Her tales næsten lige saa meget Dansk som Tysk, i det mindste taler jeg mere Dansk end Tysk, da vi ialt vistnok er 100-150 Nordslesvigere i denne Transport.

Kære Ella, hav det rigtig godt, Du og Børnene. Hils alle Bekendte, der spørger efter mig.

Din
Jacob.

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

10. December 1915: Penge og Smør til Soldater, der har Orlov

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. maj 2018 9:03

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Savnet – Om Oplysninger bedes.

Johannes Lorentzen i Kolsnap skriver i “Dv.”:
Min Søn, Peter Lorentzen, 23 Aar gammel, blev indkaldt i Maj Maaned og uddannet i Husum. I August kom han til Fronten i Rusland, blev tildelt det 10. Armékorps, 20. Division, Infanteri-Regiment Nr. 92, 2. Bataillon, 8. Kompagni, kom derefter til Frankrig og var med i Slaget ved Somme By den 29. September. Fra den Dag er han savnet, og alle Efterforskninger har hidtil været forgæves.
Kammerater, der staar ved samme Kompagni, eller maaske disses Paarørende, der kan give Oplysninger om den Savnede, bedes godhedsfuldt at sende disse til hans Forældre: Johannes Lorentzen, Kolsnap pr. Store Nystrup, Haderslev Kreds.

Helbredet.
Johan Jespersen, Søn af J. Jespersen i Over-Jersdal, der har været med ved Østfronten siden Krigens Begyndelse, har været saaret to Gange. Nu er han efter sit andet Saar atter bleven udskreven af Lasarettet som helbredet og han er ganske uventet kommen hjem paa en 14 Dagens Orlov.

Fra Provinsen.

Penge til Soldater, der har Orlov. I flere tyske Blade meddeles, at Soldater, der har Orlov for at komme sige eller for at vinde deres Helbred tilbage, kan gøre Krav paa en Pengesum, for at de kan holde sig med egen Kost.

Julesmør til Soldaterne. Ensted Sogns Andels-Mejeri holdt forleden et Møde, paa hvilket det vedtoges at sende hver Mand fra Mejeriets Omraade, der er indkaldt til Militærtjeneste, 1 Pund Smør til Julen, hvad enten Vedkommende ligger ved Fronten eller gør Vagt- eller Garnisonstjeneste. der er allerede afsendt henved 200 Pakker.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

9. December 1915: Papirspenge i sædvanlige Breve og Kødsalget i Aabenraa

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Peter Thomsen fra Iller ved Broager er den 14. November falden under et Stormangreb ved Arras, 25½ Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og en lille Søn.
Peter Christensen, en Søn af Frederik Christensen i Gaansager ved Vodder er den 16. November falden paa Slagmarken i Rusland.

Savnede.
Hans Nissen fra Nybøl i Aabenraa Amt opføres i Tabslisten som savnet. Desuden meddeles, at Peter Christiansen fra Sillerup, der har været meldt haardt saaret, er savnet.

I Fangenskab.
Gefr. Christian Sørensen fra Helved paa Als er ifølge den sidste preussiske Tabsliste i Fangenskab.

Fra Provinsen.

Papirspenge i sædvanlige Breve. Som bekendt sendes ikke sjældet Papirspenge i sædvanlige Breve. dette sker især med de smaa  Laanekassesedler paa 1 og 2 mark. Ogsaa Soldater i Felten sender Papirspenge i sædvanlige Breve til Hjemmet, hvorfor krigsministeriet i en særlig Anordning har sysselsat sig med denne sag. For Tab af sædvanlige Breve gives der ingen Erstatning. Underofficerer og Soldater skal Tid efter anden gøres opmærksomme herpaa, og endvidere skal der vises hen til, at Forsendelsen af Pengebeløb til 800 Mark til Hjemmet paa Postanvisning ikke blot sker portofrit, men ogsaa sikkert. Tillige skal det anbefales dem ikke at sende Papirspenge i Breve til Hjemmet.

Kødsalget i Aabenraa. I Overmorgen, Lørdag, lader Aabenraa By atter sælge Oksekød. der meddeles, at der er Kød nok, og at det er af udmærket Kvalitet.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

8. December 1915: Intet Forbud mod Bagning af Julekager.

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Døde paa Lasaret.
Enke Ch. Kjer i Graasten modtog i Foregaars  fra Ems telegrafisk Meddelelse om, at hendes Søn Jens er afgaaet ved Døden som Følge af de Saar, han havde faaet den 6. Juni ved Moulin. Den unge mand har ikke blot været med i haarde Kampe, men han har u de 5 Maaneder, han har ligget paa Lasarettet, maattet lide mange Smerter.
Niels Chr. Andersen fra Alslev Mark ved Løgumkloster er den 25. Oktober død paa et Feltlasaret i Flanderen, efter at han var bleven saaret den 21. Han blev 35 Aar gammel. der holdes Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 10. december om eftermiddagen Kl. 2 i Øster Højst Kirke.

I Fangenskab.
Købmand Ravns Hustru i Ullerup har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er falden i russisk Fangenskab.

I Bedring.
Sporskifter Beck i Toftlund modtog for en Maaneds Tid siden Meddelelse om, at hans Søn Asmus i Kampene ved Dünaburg var bleven saaret i Ryggen af en Geværkugle. den unge Beck har siden da ligget paa et Lasaret, men er dog nu saavidt i Bedring, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Orlov. Kuglen har foreløb ikke kunnet fjernes, da den sidder fast under det ene Skulderblad. Asmus Beck kom i Efteraaret sammen med sin Broder Hans til Fronten i Rusland.

Hjemme paa Orlov.
Hans Lyck, Søn af tidligere Gæstgiver Hans Lyck i Avnbøl i Sundeved, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt til Hæren, er kommen hjem til sin Faders Jordfæstelse; endvidere har for Tiden Hjemlov: Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsegade 7 i Haderslev, der deltager som Infanterist i krigen i Blegien, Nis Hyte, der før sin Indkaldelse tjente som Røgter hos Gaardejer Petersen paa Østergaard i Hyrup II ved Toftlund og har været med i Rusland, Landmand Lauritz Hansen fra Birkelev i Agerskov Sogn og Droguist Christian Petersen fra Skærbæk, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og som sidst har været med i Galicien.

Fra Provinsen.

Intet Forbud mod Bagning af Julekager. Efter hvad der meddeles “Berliner Tageblatt” fra kompetent Kilde, har man ikke paatænkt at forbyde Kagebagning til Jul; men der svæver Forhandlinger om med Henblik paa den øjeblikkelige Knaphed paa Smør og Fedt at begrænse Bagning af saadanne kager, der forlanger meget Smør og Fedt.

Priserne for Svinekød og Flæsk er for Sønderborg By blevne fastsatte som følger; Fersk Svinekød 1,33 mark pr. Pund, Fedt 1,71 Mark pr. Pund. Ren Flæsk (uden Kødben) 1,60 Mark. Røgede Skinker med Kødben 1,80 Mark, røgede Rulleskinker 2.20 Mark, raa og kogt Skinke i Udsnit 2,90 Mark, røget Flæsk 1,80 Mark. Svinefedt 2 Mark, Svinehoved med Tryne og Skank 90 Pg., røget 1,10 Mark, Grisetæer 20 Pg. pr. Pund. Der maa til det bedste Flæsk ikke vedlægges ringere Stykker eller udskaare Kødben.

Nyheder

5. december 1915. I Kurland på Østfronten

1 kommentar

Sønderjyden “M” skriver fra Kurland bl.a. om kampene i september 1915

Kurland, den 5. Decbr. 1915.

Gode Venner!

Vi er nu kommen mange Mil fra det Sted, hvorfra jeg sidst skrev til Eder. Dengang laa vi 80 Kilometer fra Vilna. Den Strækning tilbagelagde vi til Fods med 60 Pund paa Nakken. Det var nogle haarde Dage for os.

I Vilna, hvor vi hver Dag havde Eksercits, laa vi i fjorten Dage. En skønne Dag var det jo ogsaa forbi, og vi fik Ordre til at gøre os færdige. Saa gik det til Banegaarden. Der lød mange Rygter om, hvor Turen nu skulde gaa hen. Nogle mente til Frankrig, andre til Serbien, men vi havnede i Mitau i Kurland, hvortil vi ankom i Mørkningen sidste Søndag Aften i stærkt Snefog.

I det Vejr maatte vi derpaa gaa 20 Kilometer til Fods, det var langtfra behageligt, tilmed da vi først ikke fandt hen, hvor vi skulde. Enden blev, at vi maatte ind i en aaben Lade, hvor vi sov udmærket, da vi var godt udmattede. Mandag Morgen gik det saa løs igen, men da havde vi ikke langt til vort Kvarter. Vi blev indkvarterede i Bøndergaardene, som jo staar øde og forladte. Alt Korn staar her paa Marken endnu og er fordærvet.

Det synes, som om Russerne har begyndt Tilbagetoget lige til Rughøsten, da der somme Steder ligger en Fenne Rug i Neg. Det er store Værdier, der her er gaaet tabt, da det ser ud til at være rigtig god Sædejord her, men alt lavt og fugtigt. Det er en anden Jordbund end i Polen. Husene er dog ikke stort bedre her, og de fleste Steder ser det ud efter stor Armod. Kun enkelte Steder ses Velstand. Der maa have boet en Del Tyskere her, eller ogsaa har Befolkningen lært Tysk, da vi i de fleste Huse fandt tyske Aviser og Breve.

I dette Kvarter blev vi kun to Dage, saa kom der Befaling til at gaa tilbage til Mitau og derfra 20 Kilometer i nordøstlig Retning. Nu gik det saa løs igen, men vi havde kun gaaet i en Time, da der kom en Melderytter tilbage fra Mitau og meddelte, at vi intet Kvarter kunde faa for Natten, da alt var belagt med Militær. Saa maatte vi ligge der paa aaben Mark i en klingende Frost i tre Timer, indtil det blev telefonisk ordnet. Omsider gik det løs igen, men da var det allerede mørkt, og Vejen var saa knudret, saa det var forfærdeligt. Kl. 9 naaede vi endelig Mitau, hvor vi blev indkvarteret i en Kirke.

Mitau er en køn By, men den har lidt ikke saa lidt ved Bombardementet.

Nu er vi saa kommen hertil. Her ligger vi ogsaa paa en Bondegaard i en dejlig varm Stue. Vi er saa langt fra Fronten, at vi kun lige kan høre Skydningen. Her skal vi nu til at bygge en Reservestilling, men om det er til os selv, ved vi jo ikke, da vi nu ikke har forrettet andet end Arbejdstjeneste siden den 24. September.

Vi venter efter Freden, for at vi kan komme hjem igen.

Det var ikke godt om vort kære Nordslesvig skulde blive Skueplads for Krigen, thi det vilde være forfærdeligt for Eder derhjemme. Thi hvad de Folk lider, hvor Krigen hærger, det kan I ikke faa et klart Begreb om, naar I ikke har set det.

Den 9. og 10. September var vi med i det haarde Slag ved -Skidel, hvor Russerne led et stort Nederlag. Jeg har aldrig set saa mange døde Russere som der. Russerne prøvede mange Gange paa at storme, men blev hver Gang slaaet tilbage med forfærdelige Tab, og Natten til den 11. September forlod de i Mulm og Mørke deres sammenskudte Stillinger. De maa have været i stor Nød, thi de lod alle deres Døde ligge, noget Russerne ellers ikke gerne gør. Vi havde ogsaa meget store Tab, indtil vi fik os nedgravede. Vi begyndte at storme om Morgenen Kl. 9 og fik os først nedgravet om Eftermiddagen Kl- 3. I dette Slag faldt ogsaa Mygind fra Øster Lindet, som Du maaske kendte, og mange flere af vore bedste Mænd derhjemme fra.

Ja, denne Krig er skrækkelig. Gud give at den havde Ende. Vi vilde ikke gerne gøre saadan en Tur med igen, som i Sommer.

Nu ved jeg ikke, om I kan læse det, for vor Skrivelejlighed er kun daarlig. De bedste Hilsener og paa snarligt Gensyn.

M.

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Nyheder

2. december 1915 – Flensborg Avis: Faldne og sårede m.v.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. marts 2019 18:51

Ifølge den 393. Tabsliste
er Hans Nielsen Hansen af Ballum, Boy Konstmann af Borrig, Jakob Popp af Løgumkloster Mark og Jes Paulsen af Rens Mark, som hidtil har været savnede, i Fangenskab. Poul Nielsen af Diemersminde, falden og Christian Clausen af Klægsbøl, Haardt saaret.

Død i Rusland.
Karl Madsen og Hustru i Kummerlev har modtaget det  tunge Bud, at deres Søn Jens er død af Lungebetændelse paa  Hovedforbindingspladsen Gr. Eckau i Rusland den 19. November; han havde lige fyldt 32 Aar

Hængt sig. (T. Z.)
Den 70 Aar gamle Enke Okholm i Drengsted ved Døstrup fandtes i Mandags hcengt i sin Lejlighed. Der menes, at hun har begaaet den sørgelige Gerning af Frygt for Straf, da hun skulde drages til Ansvar for Pasforseelse. Det er højst beklageligt, at hun har taget sig denne Historie saa nær, da Sagen sandsynligvis vilde være forløben lempeligt for hende.

Falden.
Anders Christian Hansen af Rejsby-Ballum er død den 16. November paa et Lazaret i Frankrig, efter at han Dagen i Forvejen var bleven saaret. For den afdøde, der blev 27 Aar gammel, holdes der Sørgegudstjeneste Onsdag den 8. December i Ballum Kirke.

Dekoreret. (S. Z.)
Jernkorset er blevet tildelt Sanitets-Vicestabssergent Møller fra Garnisonslazarettet i Sønderborg; han er nu paa den østlige Krigsskueplads.

I Tabslisten
nævnes, at Peter Petersen af Lysabild er falden. Christensen af Mels Mark Haardt saaret, Henrik Jakobsen af Skodsbøl, som hidtil har været meldt savnet, i Fangenskab.

Paa et Lazaret.
Skomagermester Knud Cornett af Aabenraa, som har deltaget i Krigen imod Øst, er bleven bragt til et Lazaret i Blankenburg i Harzen

Fra Tabslisten.
Poul Lassen af Kværs og Hans Petersen af Varnæs, der hidtil har været meldt savnede, er ifølge den sidste Tabsliste tagne til Fange.

Glædelig Efterretning. (Hmd.)
Gaardskarl Chresten Hansen, Søn af Rentier Hansen og Hustru i Horsbyg ved Hellevad, der tjente ved 86. Regiments 1. Kompagni, har været savnet siden Begyndelsen af Oktober Maaned i Fjor. En Kammerat af ham meddelte dengang, ar han havde set, at Chresten Hansen var bleven saaret. men hans senere Skæbne vidste han ikke noget om.  Forældrene har siden den Tid idelig søgt Oplysninger om ham, baade gennem de forskellige Oplysnings-Bureauer i Tyskland og igennem „Røde Kors” i Danmark og Svejts, men stadig uden Resultat, saa de næsten havde opgivet Haabet om, at han endnu var i Live. Nu har de imidlertid i disse Dage uventet faaet Meddelelse fra Oplysningskontoret for savnede i Paderborn om. at deres saa længe savnede Søn siden 14. Februar i Aar har befundet sig i Fangelejren i Casablanca i Marokko, hvortil han var kommen fra Lejren i Trompeloup.

Falden i Frankrig.
Marcus Enemark af Agerskov er falden den 22. November ved Appy i Frankrig, 20 Aar gammel, Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Tirsdag den 7. December.

Saaret.
Anders Starup af Tiset, der er med i Frankrig, er bleven saaret i Haanden og indlagt paa et Lazaret.

Jernkorset.
Barber Mikkelsen af Gramby, der er bleven saaret under Kampene i Frankrig, er bleven dekoreret med Jernkorset.

Nyheder

1. december 1915. Krigsfange i Rusland: Næste stop: Vladivostok.

1 kommentar

Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter ophold i Smolensk, Moskvar og Boreosowka i Sibirien gik turen nu til Vladivostok.

(… fortsat fra 10. november)

Den 1. December fik vi Ordre til at gøre os færdige og marchere til Banegaarden. Jens Andresen fra Skeldemark var syg og kunde ikke komme med.

Paa Banegaarden blev vi jaget 50 Mand ind i hver Vogn og saa blev Dørene lukket til. Vi aabnede dem paa Klem for at se lidt ud, men en russisk Officer belærte os om, at dette ikke var tilladt. Saa gik Rejsen videre østpaa.

Denne Rejse var dog bedre end Turen fra Moskva. Vi kunde alle ligge ned, og da der var Kakkelovne i Vognen, kunde den varmes nogenlunde op. En Gang om Dagen fik vi varm Mad, ikke god og ikke rigelig.

Toget kørte gennem vidt forskellige Landskaber, Bjerge, Sumpe, Skove, snart beboede, snart ubeboede Egne. Omsider var vi kommet saa langt mod Øst, at Befolkningen var Kinesere.

Vi kom forbi Harbin til Nikolsk Ussurisk, en stor Militærfangelejr omtrent 200 km fra Vladivostok, den store Krigshavn i Østen. Der var murede Barakker med rigelig Plads. Men til Gengæld var vi rigtige Fanger, Pladsen var indhegnet med Pigtraad og der var strengt Opsyn alle Vegne.

Til at begynde med var Forplejningen ganske god. Vi fik hver Dag et Stykke Brød og varm Suppe. P. Nicolajsen og jeg delte det, saa vi ogsaa havde noget til Aftensmad, hvilket førte med sig, at vi blev kaldt for Sultekunstnere.

Tiden gik langsomt, vi havde ingenting at bestille og ingen Underholdning. Kun een Dag om

Maaneden skulde vi arbejde i Køkkenet. Ellers søgte vi at faa Tiden til at gaa ved at tale om dem derhjemme.

Hen imod Jul blev Forplejningen daarligere. Vi fik nu kun tørret Brød, lavet af Brødaffald, hver Dag to Haandfulde.

Der var ogsaa stor Knaphed paa Tobak. P. Nicolajsens Pibe manglede en Spids, men saa fandt han paa Møddingen en Erstatningsspids, som han lavede af et Ribben af en Kamel.

En Meklenborger, som havde sluttet sig til os Danske, kom en Dag med en Klump Ler og erklærede, at nu vilde han til at lave Piber. Han fik ogsaa lavet et brugeligt Pibehoved, som han brændte i Kakkelovnen. Men meget værd var det jo ikke.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944.

Nyheder

Krigens seneste barn

Skriv en kommentar
Satirisk Postkort "Jerntidens seneste barn" (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)
Satirisk Postkort “Jerntidens seneste barn” (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

Postkortet er en spøgefuld kommentar til den i efteråret 1915 indførte fem-pfennig mønt fremstillet af jern og overtrukket med zink for at forhindre rust. “Der eiserne Zeit” (Jerntiden) blev anvendt som betegnelse for krigen.

Nyheder

22. november 1915. Østfronten: 32 kilometer til fods med fuld oppakning

2 kommentarer

Sønderjyden Jacob skriver til sin kone Ella:

Paa et russisk Gods.

Tirsdag, den 22. November, Middag.

Første Forplejningsstation fra Grodno, en afbrændt Herregaard, hvor der staar nogle forfaldne Lader og Stalde.

I Gaar Morges begyndte Marchen fra Grodno mod Øst. Klokken 9 tog vi afsted med fuld Oppakning plus Levnedsmidler til privat Brug. Vejret var mildt, og Stemningen ret god. Verst gik efter Verst, vi kunde se det paa Milepælene langs Chausséen. Forresten en god Vej, som Tyskerne har udbedret og som mindst er lige saa god som vore Chausséer, naar man tager Hensyn til den Trafik, der hersker paa dem.

Vor Transportforer er en fornuftig Mand, der tager Marchen i et fornuftig Tempo og lader os holde Rast med ikke altfor lange Mellemrum. Og dog varer det ikke længe, inden den første gør slap, og snart følger der flere efter. Det hjælper ikke ret meget, da de maa indhente os, naar vi holder Rast. Endelig kommer der et Jødekøretøj, og en Del Tornystre kommer op at køre, men selvfølgelig kun deres, hvor Lægen har erklæret, at Tornystret skal køres.

At faa Tornystret kørt, har ogsaa sine Misligheder, men derom senere. Marchen fortsættes stadig. I Grodno var der Tale om, at vi skulde 20 Kilometer frem. De 20 Kilometer naas, flere og flere bliver trætte, men stadig fremad. Jeg vandrer sammen med to Nordslesvigere. Af og til styrker vi os ved et Stykke Chokolade.

Den ene Nordslesviger kan tilsidst ikke mere og bliver tilbage. Han faar senere sit Tornyster baaret og kommer en halv Time bagefter i Kvarter. Samtalen dør tilsidst hen, og lidt sløv traver man videre. Heldigvis gaar jeg midt inde i en Kolonne, saa jeg ikke kan se fremad. Vejen bliver derved ikke saa lang, og det gaar lettere, da vi baade har nogle til at trække og til at skubbe os. Endelig ser jeg langt fremme en stor afbrændt Bygning. Bygningen naas, og Føreren svinger til venstre. Maalet er naaet.

Klokken er 4 og det er ved at blive mørkt. Ind i den første den bedste Stald. Tornystret af og ned i Halmen, og det er længe siden, at en lille Pibe Tobak har smagt saa godt.

Kun et Øjeblik har vi Ro, saa skal vi ned til Gullaschkanonen. Den holder nede i en Lavning; vi faar Grubbesuppe og derefter Kaffe. Vor Portion glider i os i en Fart, saa hjem i Vognporten igen for at indrette os for Natten. Nu begynder det at knibe for dem, der har faaet Tornystret kørt, for der er ingen Tornystre kommen, og medens vi dækker os til med Tæppe, Teltbane og Overfrakke, maa de vente efter Bagagen. Den kom imidlertid slet ikke i Nat, og vi har ikke svedt under vor Dækning, saa man kan tænke sig, hvorledes de uden Bagage har tilbragt Natten.

Da vi ligger godt, spørger min Sidekammerat, hvorlangt vi er gaaet, og da jeg svarer 32 Kilometer, var det Penge værd at se hans Forbavselse. Selv vilde jeg ogsaa i civil have erklæret det umuligt at gaa fra Aabenraa til Flensborg med den Oppakning, men i Militærlivet gaar det.

I Morges skulde vi have været videre, men da der ingen Bagage er kommen endnu, maa vi blive her. Der har udviklet sig det rene Zigøjnerliv her i Dag, da vi selv har maattet koge os vor Føde. Kogesteder ses overalt, og Brændsel tages, hvor det kan findes. Vejret er brillant, Solskin og let Frost. Formiddagen benyttes til at se lidt paa Omgivelserne. Godset er stort, og det lader til, at det har været en Fremskridtsagrar, som har boet her, da Maskinerne og Redskaberne, der ligger her omkring, er temmelig moderne.

Russerne har prøvet at standse Tyskerne her ved Gaarden. Løbegrave, Granathuller og enkelte Grave tyder herpaa.

Paa de fire Mil fra Grodno hertil har vi kun pas­seret to usle Landsbyer, tilsyneladende forladt af Beboerne, ellers ingen Huse, skønt Jorden er god. Her er næsten som i en Ørken, men der maatte kunne bringes meget ud af den russiske Jord.

Trafiken fra og til Grodno er livlig. Vi mærkede det rigtig i Gaar, da vi maatte bøje af for den ene Bil efter den anden og for Trænkolonner, bestaaende af 40—50 Vogne efter hinanden. Tilsidst gad vi næsten ikke bøje af mere og lod os hellere oversprøjte af Snavs end gaa 3 Meter til Side.

Enkelte Russere er bleven tilbage her paa Godset, og de stillede straks i Morges for at tigge Brød og Tobak. De fik imidlertid ikke ret meget, da vi selv skal omgaas sparsomt med vore Varer. Vi fik udleveret 2 Cigarer og 2 Cigaretter af Kompagniet, og vi faar ogsaa Marmelade i Dag. Desuden faar vi vel nok Kaffebønner udleveret, da vi selv skal sørge for Kaffe i Aften og i Morgen tidlig.

Efterhaanden vænner man sig til Soldaterlivet, det har ogsaa sine lyse Øjeblikke. De tilbageblevne Folk her paa Godset har benyttet Lejligheden til at forsyne sig med hvidlakerede Sengesteder og Kobber-Temaskiner m. m., men det kan de jo ogsaa ligesaa godt, som at det skulde ødelægges af Ild eller slaas i Stykker. Lidt Penge tjener de ogsaa, idet vi giver 10 Penning for en Skaal varmt Vaskevand, for at vi kan faa os vaskede, en Luksus, som vi skal til at vænne os af med, ligesom vi maa vænne os af med saa meget andet.

Hils Børnene og alle, selv mange kærlige Hilsner, kære Ella,
fra Din

Jacob.

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Nyheder

18. november 1915. En ægte jyde på Balkan

Skriv en kommentar

Jes Sørensen fra Kronborg ved Højer gjorde krigstjeneste som Sergent i Kavalleri Stabswache ved Generalkommandoen for 22. Res. A. K.

Med kortere eller længere Mellemrum blev der af en ældre Major, Grev Rauter, ansat Hesteappel, ogsaa for Officersheste og Heste fra Bagagen.

Greven havde et ualmindeligt godt Kendskab til Heste og interesserede sig stærkt for dem. Under disse Heste­appeller drøftede Majoren sammen med Stabsveterinæren og Stabs-Fanesmeden ivrigt Hestenes Pleje, Sundheds­tilstand, Beslag osv., ligesom Majoren ogsaa var stærkt interesseret i, hvilken Race Hestene tilhørte.

I Efteraaret 1915 deltog vi i Felttoget i Serbien. Da vi en Dag laa i Kvarter i Byen Neusalz (Ujviedeck), vis- a-vis Fæstningen Peterwardein, blev der afholdt Hesteappel. Vi havde mistet mange Heste og de, som var til­bage,var i en meget daarlig Fodertilstand.

En pæn, tyk rød Walak vakte, da den blev ført frem for Majoren, hans Opmærksomhed.

Den Hest er kommen godt over Krigen, hvad er det for en Race? spurgte Majoren.

Min Kollega, Sergent Knollenberg, med hvem jeg ofte havde drøftet denne Hest og dens gode Udseende, svarede straks: Det er en Jyde. Kender De en Jyde, svarede Majoren og henvendt til mig bemærkede han : Det maa De jo vide, Sørensen, er det en Jyde?

Javel, Hr. Greve! Svarede jeg.

Æder den ogsaa Sildehoveder? spurgte Majoren.

Jeg vidste, at Majoren ofte skæmtede og ønskede et kvikt Svar, og svarede derfor frejdigt: Javel Hr. Greve!

Naa, sagde han leende, henvendt til Stabsveterinæ­ren, saa er det en rigtig Jyde.

DSK-årbøger, 1915

RIR242 skoer heste_mindre
Soldater fra RIR242 skoer heste

 

Nyheder

15. november 1915. L.P. Christensen på Østfronten: “Og sneen falder og falder …”

Skriv en kommentar

L.P. Christensen, journalist ved Flensborg Avis, skrev om sine indtryk fra Østfronten.

Øjebliksbilleder fra Øst. 15. November 1915.

Der synes at være forløbet lang Tid siden Russerne blev fordrevne fra Øst-Preussen; der falder mange Krigsbegivenheder i Mellemtiden, og de har stillet de seneste østpreussiske Kampe noget i Baggrunden. I Virkeligheden er der kun gaaet et Aar efter de russiske Troppers Fjernelse fra tysk Grund, og dog er der allerede udført et stort Genrejsningsarbejde i de hærgede Egne.

Der ligger Korschen Banegaard, et ret vigtigt Punkt i det østpreussiske Jernbanenet. Af den stod efter Russernes Besøg kun de nøgne, røgsværtede Mure tilbage. Nu bruser det ene Tog efter det andet ind til Perronen, som om Stedet ikke for nylig havde været Vidne til Krigens Ødelæggelser. Og langs Strækningen nedad mod Sydøst passerer Toget mange kønne nyopførte Stationsbygninger. I disse Egne gaar nu igen det sort-hvide Kvæg og græsser paa Marken, og den kolde Oktobervind sysler med Vinterrugens spæde Blade. Her ses ogsaa Russere i lang Kæde, dog ikke længere som hærgende Krigsfolk, men som rolige Roearbejdere.

Dernede til højre breder sig en af de store, skovbræmmede masuriske Søer. Blæsten pisker dens mørke Bølger til Skum og istemmer en dyb Orgeltone omkring et vældigt Kors, hvis Arme udstrækker sig værnende over en stor Fællesgrav ved Søens Bred. Hist og her en ensom Grav i Udkanten af Naaleskoven, hvis mørke Masser enkelte Steder brydes af hvide Birkestammer. En tysk Hjelm eller en russisk Soldaterhue paa eller foran Trækorset viser, hvem der er stedt til Hvile her. Enkelte Steder ses ogsaa hele smaa Kirkegaarde, Grav ved Grav, Trækors ved Trækors. Mangt og meget minder om de blodige Kampe, som her har krævet deres Ofre.

Efterhaanden som Toget nærmer sig den russiske Grænse, bliver Krigens Spor endnu hyppigere. Brand- faklerne og Granaterne har særlig gjaldt Banegaarde og Broer; men snart er hele Landsbyer ødelagte; kun Mure eller Brudstykker af dem staar tilbage. En Del Nybygninger er dog her, hvor Egnen alle Vegne er gennemfuret af Skyttegrave eller overtrukken med Pigtraadshindringer, allerede under Tag, og der arbejdes paa flere. Histnede beskinner Solen Ruinerne af det smukt beliggende Lyck.

I Prostken, den sidste Station før Grænsen, søger man forgæves efter et uskadt Hus. — Lokomotivet stønner frem over en stor, øde Slette, som forude afgrænses af en lav Naaleskovs Rundinger, der forekommer bløde og fjerne i det svage Maanelys. Langs Togets Vej hen over den triste, mørke Flade fængsles Øjet af enkelte smaa Baal, i hvis Skær man ser Omridsene af ensomme Vagtposter. Nu og da øjnes ogsaa et Kors paa en Soldatergrav, og paa Sletten tegner sig sorte, runde Pletter: store Huller, hvor Granater er slaaet ned og eksploderede.

Da Toget stanser bagved Skoven, ses en Tavle med Navnet Ossovicz ved Siden af Sporet. Den faldne russiske Fæstning frembyder et Billede af en Ødelæggelse saa grundig, som den bare kan tænkes. Det sværeste tyske og østerrigske Skyts, som har drønet imod den, har haft en frygtelig Virkning. Metertykke Beton- og Cementmasser er sprængte som Glas og kastede hulter til bulter.

Russerne holdt Fæstningen længe, fortæller en barmhjertig Søster, mens hun med flink Haand skænker en Kop varm Kaffe og smører en vældig Rundtenom til en frysende Soldat, men de havde ogsaa 2600 døde!

I Dag faldt den første Sne over Bialovicz-Urskoven. Store, bløde Fnug førtes af en svag Søndenvind ned paa de prægtige, ranke Graners mørke Hang, lagde sig til Hvile paa de metertykke Fyrres knoglede Grene og graasprængte Naalepur og hvidnede de gamle Eges rødgule Blade. Sneen vedblev at falde, og snart stod Urskovens Kæmper i frisk Vinterskrud.

I en lille Lysning i Skovens Udkant har Krigen skabt en ny lille Kirkegaard. Gravhøj hæver sig her ved Gravhøj; der er brede Fællesgrave og smaa Enkeltgrave, hver med sit nytømrede Trækors paa. En alderstegen Kvinde, der har fundet Vej her forbi, standser ved Rækkerne. Mens hun ser paa de mange russiske Navne, som er skrevne paa Korsenes Forside, formørkes hendes furede Ansigt, Mundvigene trækker sig af og til bævende nedad, og den magre Haand synes at gribe fastere om Støttestaven. Den gamle bliver en Stund staaende ubevægelig og gransker tilsyneladende nogle blyantskrevne, russiske Ord under en af Navnerækkerne: „Hvem der tro tjener sit Fædreland og ofrer Livet for det, tager Gud i sin Varetægt.“

Og Sneen falder og falder. Den har lagt et funklende Baand om de simple Trækors, har pudret de smaa friske Graner, som ved Siden af dem udgør Gravenes eneste Smykke, og har bredt et tæt, hvidt Lin udover alle Højene.

Inde fra Urskoven lyder af Og til en Knitren som hurtig Geværild, efterfulgt af dundrende Brag. Det er Graner og Fyr i Tsarens Skov, som falder for tyske Jernbanesoldaters Økse og nu skal tjene til Fornyelse af de Banegaardsramper og andre Anlæg, som Russerne har brændt under deres Tilbagetog.

L. P. Christensen

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Nyheder

13. november 1915. Peter Paulson nægter at aflægge faneed

Skriv en kommentar

Peter Paulson fra Vr. Lindet, der var født i 1879, var statsløs – dvs. uden statsborgerskab. Det var ikke udsædvanligt i Sønderjylland. Hans far var indvandret fra Sverige i 1868. Han havde ansøgt om naturalisation, dvs. preussisk statsborgerskab, men havde ikke fået det, formentlig pga. sin nationale indstilling. Alligevel blev han indkaldt den 11. oktober 1915 til et Landstormsrekrutdepot i Rendsborg.

Det var et udsøgt Korps. Lamme og stramme, døve og blinde osv. Det første Mandefald havde vi ved Afrejsen fra Haderslev, idet en Mand paa Grund af Epilepsi faldt om ude i Storegade. I Flensborg faldt den næste fra.

At jeg ikke var tilfreds med Indkaldelsen, siger sig selv. Flere Gange havde jeg begæret at blive naturaliseret, men hver Gang blev det afvist, og saa oven i Købet blive indkaldt til Soldat i min Alder, og det til et saa bedrøveligt Korps, det var dog for galt. Min Protest udeblev da heller ikke.

Jeg skrev omgaaende til Provinsregeringen i Slesvig, at jeg var indkaldt til Soldat i Rendsborg og begærede mit Naturalisationspatent udstedt. Svaret blev et Afslag, men med en Tilføjelse om, at efter et Aars upaaklagelig Tjeneste var det maaske muligt, at jeg kunde blive naturaliseret.

Dette Svar syntes jeg ikke var tilfredsstillende, hvorfor jeg omgaaende svarede, at til en Handel var der altid to Parter, Køber og Sælger, og var Vilkaarene for Handelen for den ene af Parterne uantagelig, blev Handelen ikke til noget, og jeg kunde ikke acceptere de usikre Vilkaar for Erhvervelsen af prøjsisk Statsborgerret, og forlangte derfor, at Provinsregeringen foranledigede mig hjemsendt.

Herpaa fik jeg intet skriftligt Svar, men jeg fik af min Korporalskabsfører Ordre til at indfinde mig paa Skrivestuen den 13. November om Formiddagen.

Her meddelte Chefen, en Løjtnant, mig Svaret fra Regeringen. Det gik ud paa, at jeg ikke blev hjemsendt, før den Troppedel, til hvilken jeg hørte, blev hjemsendt, og i en barsk Tone sluttede han: „Har De forstaaet?”, hvortil jeg spagfærdigt svarede ja.

Men i Mellemtiden var vi Rekrutter en Dag blevet ført op i en Skolegaard for at tages i Ed af Bataillons- kommandøren, en gammel, skægget Major. Efter at vi var opmarcheret, og der var kommanderet ret, traadte Majoren hen foran Fronten og spurgte, om der var nogen, der af en eller anden Grund ikke mente at kunne aflægge Faneeden, for saa skulde han træde frem. Øjeblikkelig traadte jeg et Skridt frem, hvorefter følgende Replikskifte fandt Sted: Majoren: Hvorfor kan De ikke aflægge Faneeden?

Jeg: Jeg har ikke tysk Statsborgerret.

Majoren: Hvor er De født?

Jeg: I Lunding, Haderslev Kreds.

Majoren: Saa er De Prøjser.

Jeg: Nej, Hr. Major.

Majoren: Er De gift? Har De Børn?

Jeg: Ja, Hr. Major.

Majoren: Saa er De Prøjser.

Jeg: Nej, Hr. Major.

Majoren: Har De Ejendom?

Jeg: Ja, Hr. Major.

Majoren: Saa er De Prøjser!! (Majoren var nu blevet vred i Knolden).

Jeg: Nej, Hr. Major, og jeg vil tillade mig at levere Hr. Majoren Bevis for det, naar mine Papirer ankommer hjemmefra, enten i Morgen eller i Overmorgen.

Majoren: Skrub af over i det Hjørne!

Jeg tøflede over i det paagældende Hjørne af Skolegaarden og blev der, til Edsaflæggelsesceremonien var forbi.

Et Par Dage senere leverede jeg Majoren Beviset for, at jeg ikke var Prøjser, og saa havde jeg Fred for ham.

I Slutningen af Oktober 1915 var Rekrutdepotet blevet overført til 2. Landstormsbataillon. Nu gik det roligt en Tid, bortset fra Rivninger med de hjemlige Myndigheder,, fordi min Kone havde faaet udstedt Pas som Udlænding. Det syntes jeg var meningsløst, naar hendes Mand var i tysk Militærtjeneste.

En skønne Dag fik jeg dog ved Appellen Ordre til at indfinde mig hos Kompagniføreren, en Overløjtnant. Han havde en Erklæring liggende til mig til Underskrift. Da jeg meldte mig hos Overløjtnanten, oplæste han en Erklæring for mig. Det var Faneedsformularen. Derefter spurgte han: „Vil De underskrive?” Jeg nølede lidt med Svaret. Saa spurgte han anden Gang: „Vil De underskrive?” men han gjorde det med et Blink i Øjet og i en Tone, som vilde han sige: „Du er godt dum, hvis du gør det.”

Nu havde jeg dog fattet mig og svarede: „Ja, jeg vil underskrive, naar jeg har Papirer paa, at jeg er prøjsisk Statsborger.” Saa kom de ærlige Ord fra Kompagniføreren: „Ja, det staar ikke i min Magt at give Dem disse, og det staar heller ikke i min Magt at tvinge Dem til at underskrive!” Saa havde jeg Fred for Faneeden til Februar 1916.

(… fortsættes til februar 1916)

DSK-årbøger 1949

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

10. November 1915: Faldne og saarede samt restriktioner paa Mælk og Fløde og russiske Krigsfanger i Landbruget

Skriv en kommentar

Senest ændret den 14. november 2015 11:36

Dagens nyt fra Hejmdal.

Morgen-Udgave

Meddelelse til “Hejmdal”s, “Nordborg Avis”s og “Haderslev Dagblad”s Holdere.
Efter Anordning fra den stedfortrædende Generalkommando er det forbudt “Hejmdal” med Særudgaver at udkomme i tre Dage, den 6., 8, og 9. d. M.
Aabenraa, den 6. November 1915.
“Hejmdal”s Ekspedition.

Dagens nyt fra Hejmdal.

Aften-Udgave

Fra Felten.

Faldne.
Arbejdsmand Hansen paa Klingbjerg i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hans anden Søn er falden. Hans første Søn fandt i sin Tid Døden om Bord paa “Mainz” i Træfningen ved Helgoland i August 1914.
om Marius Thomsen fra Løjtkirkeby, der for kort Tid siden meldtes som “savnet”, er der nu indløbet Efterretning fra Kompagniet, at han er falden den 13. Oktober foran Dünaburg. Han blev indkaldt i Februar som ikke uddannet Landstormand og kom til Østfronten i Eftersommeren. Den Faldne efterlader sig Enke og 1 Barn.
Mathias Chr. Petersen fra Jels er den 7. September falden paa Valpladsen i Galicien, 29 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for han afholdes Søndagen den 14. November om Formiddagen Kl. 9½ i Sommersted Kirke.
Jordmoder Nissen i Agtrup har faaet Meddelelse, at hendes Mand, Detlef Nissen, den 26. Oktober har fundet Døden ved en Mineeksplosion.
Hans Sønnichsen, Søn af Chr. Sønnichsen i Flensborg, er i September Maaned falden paa den østlige Krigsskueplads, ramt af et Skud i Hjertet. han blev 29 Aar gammel.
Enke efter afdøde Skibsreder Jørgen Brink i Flensborg, Jenny Brink, født Jost, bekendtgør, at hendes Søn, Ernst Brink, der tjente som Løjtnant i Reserven, er dø i Petrovac som Følge af et Skud i Lungen og Hjertet. Hans blev næppe 20 Aar gammel.
Det “Forenede Flensborg-Egernsund og Sønderborg Dampskibs-Selskab” bekendtgør, at følgende af dets Medarbejdere er faldne siden Krigens Udbrud: Arbejdsmand Eskild Madsen fra Stationen Aabenraa, Styrmand Friedrich Webel fra Dampskibet “Kanal III” og Handelsmedhjælper Karl Lausen fra Driftskontoret i Flensborg.

Død i Fangenskab.
Forretningsrejsende Hans N.  Andresen fra Flensborg er efter hvad Familien først nu erfarer, Natten mellem den 22. og 23. Oktober i Fjord afgaaet ved Døden i russisk Fangenskab efter at være bleven haardt saaret. Den Afdøde har i mange Aar været Rejsende for Firmaet Chr. I. Møller, Indehaver Johs. Knutzen i Flensborg.

Paa Lasaret.
Fra Frimenighedspræst Jørgen Eriksen fra Stenderup i Sundeved, om hvem vi fornylig meddelte, at han den 23. Oktober var bleven angreben af Lungebetændelse og kommen paa Feltlasaret, er der forleden kommet et Kort, dateret den 25. Oktober. Han skriver, at han ligger med Feber, men alt gaar normalt. Han ligger i en jødisk Synagoge i Olschany og bliver passer af en Præst, der er i Sanitetsvæsenets Tjeneste der.

Savnede.
Tidligere Landmand H. Jensen i Nordborg har ifølge “S.Ztg.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn Thomas, der har været med ved Vestfronten, er savnet.

Efterretning fra Sibirien.
Gæstgiver Christian Paulsens Hustru paa Skibsbroen i Aabenraa, der i over et halvt Aar ikke havde hørt noget fra sin Mand, har ifølge “A.T.” ny modtaget den glædelige Meddelelse fra ham, at han har det godt i Sibirien, hvor han er i Fangenskab.

Kommen hjem.
Dr. med Grevsen fra Skærbæk, som under Krigen har gjort Tjeneste som Stabslæge først ved Vest- og senere ved Østfronten, er for nogle Dage siden kommen hjem og er ved Militæret i Skærbæk bleven ansat som Bataillonslæge.

Fra Provinsen.

Mælk til Chokolade. Som meddelt, maa der til Fremstilling af Chokolade og andre kakaoholdige Varer, Bonbons og lignende Frembringelser hverken anvendes Fløde eller Mælk af nogen som helst Slags. Dette gælder dog ikke for Mælk ved Tillavningen af Chokolade som Drik i Kafeer og Gæstgiverier, meddeles der i “Hamburgischer Correspondent”.

Krigsfangerne paa Kajnæs, som i denne Tid er sysselsatte ved Damptærskningen, vil ifølge “Dbp.”, hvis det tillades, herefter blive fordelte paa de forskellige Bøndergaarde. Paa den Maade haaber man at faa raadet Bod paa de manglende Arbejdskraft i Vinter.

Nyheder

10. november 1915. Ankomst til Sibirien: ”Det var nogle forfærdelige barakker!”

Skriv en kommentar

Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter en længere transport, var han kommet til Moskva. Herfra gik det den 15. oktober videre mod bestemmelsesstedet i Sibirien – en rejse på knap en måned i tog.

(… fortsat fra 9. november)

Endelig den 9. November om Aftenen Kl. 11 naaede vi Boreosowka. Vi blev først stuvet ind i nogle Barakker, som allerede var optaget af Østerrigere.

Efter et Par Dages Forløb blev vi indkvarteret for os selv. Det var nogle forfærdelige Barakker, som blev os anvist. Paa Gulvet stod Vandet i store Pytter, som med Tiden blev til Isbaner, Vinduerne var i Stykker, der var ingen Brikse osv. Vi gik snarest muligt i Gang med at faa Barakken gjort i Stand.

Tømmeret kunde vi kun skaffe os ved at stjæle det, men lange varede det ikke, inden Barakken var nogenlunde beboelig.

En Dag blev vi kommanderet over i Badeanstalten. Vi var glade, thi nu kunde vi ikke alene blive vasket, men ogsaa faa Skjorten vasket, hvilket den haardt trængte til. Men Badeanstalten blev hurtigt overfyldt, og længe varede det ikke, inden Russerne jog os ud. Jeg fik lige min Skjorte vredet lidt, inden jeg tog den paa, og med den vaade Skjorte paa Kroppen gik jeg saa ud i den sibiriske Vinter, uden at det dog skadede mig.

Badet havde ikke hjulpet stort, Huden var og blev sort, Haar og Skæg trængte til at blive studset.

For at vi kunde holde Barakken nogenlunde ren, maatte vi have en Kost. Sammen med nogle Kammerater meldte jeg mig frivilligt til at hente Kosteris, for jeg vilde gerne se mig lidt Om i Naturen, som her i Bjergene var meget smuk. Vi fik skaaret nogle Ris og kom tilbage til Barakken igen, segnefærdige af Kulde.

Her i Boreosowka havde vi mange Oplevelser, baade morsomme og sørgelige. Vi kunde gaa frit omkring i hele Lejren og aflægge Besøg i alle Barakker. Russerne vidste nok, at vi ikke kunde løbe bort; der var langt til beboede Egne.

Som vi nu gaar og ser os om, faar P. Nicolajsen Øje paa en udstoppet Sæk, som hænger i et Stativ. Den brugtes som Skive ved Bajonetfægtningsøvelser for de russiske Rekrutter. Men vi syntes, at den vilde gøre meget mere Nytte som Madras og tog den med.

At dette Tyveri gik godt, er nu ikke til at forstaa. Vi havde altsaa faaet en god Seng, men den blev med Tiden saa underlig levende.

Vi besluttede os til at afholde en Revision og — du milde Kineser — hvor det vrimlede med forskellige seksbenede Skabninger. Vi maatte smide den dejlige Seng ud igen.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944

Nyheder

9. november 1915. Krigsfange på vej til Sibirien: “… så kom knuten i sving”

Skriv en kommentar

Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter en længere transport, var han kommet til Moskva. Herfra gik det videre mod Sibirien.

(… fortsat fra 15. oktober)

Den 15. Oktober rejste vi bort fra Moskva, og efter en lang Jernbanerejse ankom vi til Byen Boreosowka i Sibirien, hvor der var en stor Fangelejr.

Det var en forfærdelig Rejse. Kulde og Utøj plagede os, og vi havde jo næsten ingen Klæder. Flere, deriblandt A. Jacobsen fra Røllum, blev syge undervejs. Han kom paa Sygehuset i en By i Sibirien, og jeg har ikke set noget til ham siden.

Men det gjaldt jo om at holde Humøret oppe. I den Vogn, i hvilken jeg var, var der en Berliner, som sang næsten hele Tiden. Paa Hovedet havde han Betrækket til Pikkelhuen, og paa Kroppen et Par pjaltede Benklæder og en Vaabenfrakke, der ikke var meget bedre.

Han havde et ualmindelig rødt Haar og Skæg og blev selvfølgelig straks døbt „Rotschild”.

En anden Kammerat, Bøtger hed han, kunde fortælle Historier og Vitser som hvilken Grammofon, og flere andre gav deres Bidrag til Underholdningen.

Til at begynde med var det mildt i Vejret, og ved Stationerne steg vi Gang paa Gang ud af Toget for at røre Benene. Men længe varede det ikke, inden vi fik den sibiriske Vinterkulde at føle.

Langs Banen var der opstillet Sneskærme. Vi mente, at de kunde gøre mere Gavn som Brændsel end som Sneskærme. Da Toget saa holdt ved en Station, blev der hentet Sten og Jord til et „Fyrsted” paa Bunden af Vognen og en Sneskærm blev „rekvireret” til Brændsel.

Men sikken en Redelighed. Der blev en Røg i Vognen, saa det var næsten ikke til at holde ud. Men vi lærte, ved at linde lidt paa Døren og „Vinduerne”, at regulere Trækken, saa der var til at være i Vognen.

Min gode Ven P. Nicolajsen var særlig dygtig til at rekvirere Brændsel, men længe varede det jo ikke, inden Russerne opdagede Tyveriet og saa kom Knuten i Sving.

Der blev dog stadig fyret, indtil Ilden en Dag havde brændt Hul paa Bunden af Vognen. Nu kan det nok være, at Russerne skældte ud. Vi blev saa omsider vist over i et andet Tog, hvor der var Kakkelovne i Vognene (Tjepluschka kalder Russerne disse Vogne).

Endelig den 9. November om Aftenen Kl. 11 naaede vi Boreosowka.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944

Ordforklaring: En knut er en pisk med metalknuder i enderne. Anvendt i Rusland til afstraffelse.

Nyheder

6. november 1915. H.C. Brodersen om de nye folk: “De kan ikke bruges til stort andet end at holde orden i Understanden og koge kaffe.”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 4. december 2020 8:58

H.C. Brodersen fra Nordborg var postbud i det civile liv. Straks ved krigens begyndelse blev han indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86. Vi har fulgt ham siden indkaldelsen. Han deltog i de voldsomme slag på Vestfronten august-oktober 1914, men blev sygemeldt og hjemsendt på orlov i Nordslesvig, hvor han bl.a. uddannede nye rekrutter. I oktober 1915 var han tilbage ved fronten.

Ripont, den 6. November 1915.

Tiden gaar med at udbedre Stillingen, og med at uddybe Jordhullerne, saa de kan blive til Understande. Arbejdet er haardt, og der arbejdes Dag og Nat. Om Dagen arbejdes der under Jordoverfladen, hvor den løsarbejdede Jord fyldes i Sække, og om Natten bæres de ud i Bagterrænet for at blive tømt.

Vi er tildelt: Leib-Kompagni 118, der har Hjemsted i Worms. Det er allesammen Hessere, og Kammeraterne er os derfor fremmed og usympatisk indstillet. I min Deling er Gruppeførerne: Underofficererne: Hep, kaldet Sepl, — Schulz, kaldet „Berliner Justav”, — Skorstensfejeren og jeg.

I min Gruppe har jeg et Par gemytlige Gutter, nemlig: en Skomager fra Mainz, som er trekvart blind og bærer to Par Briller, en „Etaarig”, Max Kaufmann fra Frankfurt a.M . , hvis Fader er Bankdirektør. De kan ikke bruges til stort andet end til at holde Orden i Understanden, til at koge lidt Kaffe, hente Post og Forplejning og lignende.

Om Natten kan Skomageren slet ikke se, og hans evindelige Omsorg gælder Konen og hans 8 „Rollinger, daheim”. Max har saa fine Hænder, at han ikke kan trække Pigtraad foran Stillingen. Dette Arbejde er vel ogsaa nok det mest uhyggelige og farlige, og han har derfor faaet Ord for at være fejg.

Idag har vi haft en anstrengende Dag. Franskmændene har skudt vor Skyttegrav sønder og sammen, og hele Natten er medgaaet til at bringe lidt Orden tilveje. Det er derfor blevet sent, inden jeg kunde byde paa Fødselsdagskaffen, til hvilken Køkkenunderofficeren havde sendt et Par Flasker Brændevin. Det er noget værre „Sprøjt”, og det brænder i lys Lue, naar der kommer en Tændstik til det.

 

Nyheder

31. oktober 1915. Østfronten: “Af de 30 Mand fra Flensborg, der var kommen til Kompagniet, var de 17 nu borte.”

Skriv en kommentar

Sønderjyden Christian fortæller i et feltpostbrev til sin bror om de hårde kampe på Østfronten i begyndelsen af september 1915.

Foran Friedrichsstadt

Rusland, Søndag den 31. Okt. 1915.

Kære Broder!

Jeg haaber, Du har faaet mine Breve og Kort; da jeg modtog Dit Brevkort fra den 29. September havde Du jo endnu ikke faaet dem. Jeg fortalte i sidste Brev lidt om mine Oplevelser paa Turen hertil Rusland, fortalte, at jeg havde været ret haardt med i Begyndelsen.

Ja det var næsten, som alt det onde, man kunde tænke sig, herude kom over os lige straks, vi var kommen hertil.

Den Aften, vi kom til Kompagniet, kom vi straks i Skyttegraven, det vil sige, i en Reserveskyttegrav. Rekrutterne glædede sig til, at det var en Reservegrav; det klinger jo ogsaa lidt mere fredeligt og trygt for dem, der første Gang kommer i Skyttegraven, men vi andre, der før har været med, ved nok, at det ikke altid er heldigt at ligge i Reserve, særlig naar, som det her var Tilfældet, Reservegraven kun ligger en 3-400 Meter bag den forreste Grav.

Natten forløb roligt, næste Dags Formiddag ogsaa, men ved Middagstid fik vi saadan en Artilleriild, at vi maatte trække os tilbage fra venstre Fløj for ikke at blive knust af det dræbende Bly. Saadan gik det hver Dag i tre Dage, Natten og Formiddagen var rolig, men midt paa Dagen fik vi saadan en velrettet Artilleriild, at jeg aldrig har prøvet noget lignende før. Og det var fra svært Artilleri, som stod paa den anden Side af Düna.

Friedrichsstadt laa omtrent 3 Kilometer borte. Den tredje Dag var den værste. Da begyndte de straks om Morgenen. Jeg laa i en Hule sammen med to andre Alsingere, vi maatte dog atter trække os tilbage fra vor Hule, og løb langs Graven tilhøjre. Jeg blev et Øjeblik staaende i en Dækning, da jeg kunde høre en Granat komme susende. I næste Sekund fulgte et vældigt Brag. Taget eller rettere Bjælkerne fra den Dækning, jeg stod under, løftede sig i Vejret, jeg følte Varmen fra den springende Granat slaa mig i Møde, et Øjeblik kunde jeg ikke trække Vejret paa Grund af det stærke Lufttryk, jeg vidste næsten ikke rigtig, om der var passeret mig noget — men jeg kom dog hurtigt til Hægterne igen og var snart klar over, at jeg var uskadt; Granaten var slaaet ned to Meter fra Gravkanten.

Dette Bombardement varede en halv Time. Det var nogle frygtelige Minutter, snart 2-3 Meter foran eller bag Graven, snart Shrapneller over Graven, saa Stumperne raslede ned paa Dækningerne. Endelig blev det roligt, vi vovede os atter hen til vor Hule, men o ve — den var falden helt sammen. Døren ind til den var splintret, foran den laa Hylstret af en saakaldt Udblæser. Du kan tro, vi var glade for, at vi ikke var blevne i Hytten.

Pludselig kom Ordren til at gøre os færdige, vi vidste, at vi skulde storme.

Det er en underlig trykkende Stemning, der er over pakkede, Bajonetten sat paa og man staar færdig til at springe op af Graven — blege, nervøse og famlende gør de sig færdige, enhver forstaar Alvoren af det, der nu kommer.

Saa kom Ordren til først at rykke lidt til højre i Graven, inden der skulde stormes frem. Men Russerne sov ikke, de havde allerede mærket, at det blev levende i Graven, og snart haglede det med Granater og Shrapneller. Skyttegraven slog en lille Bugtning. Jeg stod just i Færd med at bøje omkring Hjørnet, da en Granat slog ned i Graven lige bag Ombøjningen — et gennemskærende Skrig fulgte efter, en var truffet, en anden var ogsaa truffet, men han klagede ikke mere, ikke en Lyd kom over hans Læber, han var død.

Nu gik det videre over den døde Kammerat. Da lød Kommandoen: „Fremad, march, march“, og igennem Granat-, Shrapnell-, Gevær- og Maskingeværild stormede vi fremad, Russerne blev kastede fra Stilling til Stilling, og tre Timer efter naaede vi de første Huse i Friedrichsstadt. Frem gik det i de første Gader, men nu fik vi en vældig Artilleriild fra den anden Side Duna. Granater og Træstumper og Murstensbrokker fløj om Ørene paa de stakkels Soldater — naa jeg kan ikke skildre det videre, jeg føler, at jeg bliver nervøs ved endnu at tænke paa det, maaske kan Du se paa Skriften, at Haanden ryster.

Jeg vil blandt andet endnu fortælle, at vi faa Dage senere havde en lignende Dag, og saa kom dertil, at det regnede næsten hver eneste Dag, saa det var, som jeg skrev i Begyndelsen af Brevet, som om vi skulde døje alt, hvad der var af ondt, straks de første Dage. Vi havde efter den sidste Fægtning just været ved Kompagniet i otte Dage, det var den 8. September, men af de 30 Mand fra Flensborg, der var kommen til Kompagniet, var de 17 nu borte — saa Du kan forstaa, vi har været godt med i de Dage.

Siden den Dag har vi ingen Tab haft, nu ligger vi i fast Stilling i en stor Granskov, hvor vi ikke kan se længere end 30—40 Meter frem, og saa selvfølgelig heller ingen Russere ser til. Der falder kun et enkelt Skud engang imellem, ellers lever vi temmelig fredeligt som Hule- og Skovboer. Bare vi kunde blive i denne Stilling, men vi ved kun lidt, hvad der endnu venter os.

Men jeg tror fuldt og fast paa, at Gud vil føre mig hjem igen, saa vi kan samles i vor kære Hjemstavn, sunde og raske, som vi drog ud. Gud bevare vore Mænd, som kæmper den haarde Kamp med, give Gud, at vi snart maa faa Fred, men en retfærdig Fred. Jeg haaber, at dette Brev vil naa Dig sund og rask og ved godt Humør.

Kærlig Hilsen Din Broder Christian.

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

30. Oktober 1915: Faldne, Saarede og en god Gerning

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Gaardejer Jørgen Petersen og Hustru i Jernhyt ved Hammelev har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henrik Petersen den 15. Oktober er falden ved Dünaburg i Rusland. De har endnu 2 Sønner med i Krigen ved Østfronten.
Cathrine Berg, født Friis, i Taps, bekendtgør, at hendes Mand, Chresten Jensen Berg den 9. September er falden paa Valgpladsen, næppe 38 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Tirsdagen den 2. November om Eftermiddagen Klokken 2 i Aller Kirke.
Hjuler og Landboldmand Chr. Jensen i Langetved fik fornylig den tunge Meddelelse, at hans Søn, Johannes, der som Reservist deltog i Krigen paa Vestfronten, er falden. En Fætter var hos ham, mens han døde. Hans Efterladenskaber er Forældrene tilsendt. Johannes Jensen, der havde lært Hjulerhaandværket hos Hjulmager J. P. Toft i Rødding, overtog for faa Aar siden Faderens Forretning og var en meget dygtig og solid ung Mand.
Postsendninger til Gaardejer Aksel Skøtt i Langetved, der i Foraaret blev indkaldt som ikke uddannet Landstormand og sidst var med paa den serbiske Krigsskueplads, er kommen tilbage med Paategning om, at han er falden. I Hjemmet venter hans unge Hustru med deres 2 smaa Børn i ængstelig Spænding paa nærmere Underretning om hans Skæbne.
Jens Amstrup fra Højer er falden i Rusland den 27. September. Han var sine Forældres eneste Søn. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham i Højer Kirke Onsdag den 3. November om Eftermiddagen Klokken 3, paa hans 23. Aars Fødselsdag.
Martin Carstensen, yngste Søn af Martin Carstensen paa Storehallig i Nykirke Sogn ved Tønder, der kun har været med i Krigen i nogle faa Maaneder, er den 9. Oktober falden i Frankrig, næppe 20 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for ham og to andre Faldne fra Sognet, Peter Paulsen og Andreas Petersen, vil blive afholdt i Morgen Formiddag i Nykirke Kirke.
Hans Petersen, Søn af Heinrich Petersen i Flensborg, Slesviggade 67, er den 12. Oktober falden i Champagne, 27 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Tjenestekarl Jes Karstensen, en Søn af Skræddermester Hans Karstensen i Rebbøl ved Bolderslev, er ifølge “A.T.” den 10. Oktober paa et Lasaret ved Østfronten afgaaet ved Døden som Følge af Brandsaar, han havde faaet. Han blev kun 21 Aar gammel.
Kredssekretær Schmidt fra Pinneberg, der for nogle Aar siden var Supenumerar  paa Landraadskontoret i Haderslev og var en Svigersøn af tidligere Mineralvandsfabrikant Silleberg dersteds, er ifølge “S.G.” afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Bessalen, efter at han var bleven saaret under Kampene paa Vestfronten.
Hans Christian Hansen fra Hanved er den 26. Oktober afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Altona, 39 Aar gammel. Han efterlader Hustru og flere Børn.

Gaaet under med “Prinst Albert”.
Kaptajn H. R. Gontard og hustru i Aabenraa bekendtgør nu, at deres Søn Henry har fundet Døden ved Krydseren “Prins Albert”s Undergang.

Saarede.
Gaardejer Johannes Petersen fra Hyrup ved Toftlund er under Kampene i Rusland bleven saaret af et Skud i Munden.
Chr. Sommerlund og Hustru i Toftlund modtog i Gaar Meddelelse om, at deres Søn Jens, der har været med i Kampene i Rusland, er bleven saaret.

I Fangenskab.
Maskinbygger Nicolaj Johansen fra Als, der før sin Indkaldelse arbejdede hos Fabrikant Heinrich Callesen i Aabenraa og om hvem vi for nogen Tid siden meddelte, at han var savnet, er ifølge Efterretning til hans Paarørende falden i russisk Fangenskab.

Fra Provinsen.

En god Gerning. En Gaardejer i Oldenswort lod en god fed Ko, der vejede 500-600 Pund, slagte og fordelte Kødet blandt Landsbyens Smaakaarsfolk.

 

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

29. Oktober 1915: Kødfrie Dage

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Enke Julie Lorenzen i Sæd ved Tønder har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Christian er falden den 9. Oktober.

Stadfæstet Dødsbudskab.
Den 16. September modtog Christine Nielsen, født Duus, i Østerby paa Kajnæs den tunge Meddelelse, at hendes Mand, Hans Peter Nielsen, var falden ved Grodno den 3 September; men i sin dybe Sorg fandt hun Grund til det stille Haab, at han maaske kunde være bleven taget til Fange, da ingen af hans Sager blev sendte tilbage. Ved Forespørgsel hos Løjtnanten er det imidlertid nu blevet stadsfæstet, at Hans Peter Nielsen i Virkeligheden er falden. Han blev 32 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Ifølge den sidste Tabsliste er August Petersen fra Flensborg død af sine Saar og Carl Heicksen fra Tinnum paa Sild er død som Følge af Sygdom.

Gaaet under med “Prins Albert”.
Landsretsraad v. Ahlefeld i Flensborg bekendtgør, at Kaptajnløjtnant Karl v. Ahlefeld har fundet Døden ved krydseren “Prins Albert”s Undergang forleden.

Saarede.
Christian Carstensen fra Skovgaard ved Gamby, der er med i Krigen i Frankrig, er bleven saaret i den højre Overarm.

Fra Provinsen

Kødfrie Dage. (W.B.) Ifølge Forbundsraads-Forordningen fra i Gaar maa der fra 1. November om Tirsdagen og Fredagen ikke erhvervsmæssig sælges Kød til Forbrugerne.
Om Mandagen og Torsdagen maa der i Restaurationerne ikke serveres Kød- Vildt-, Fjerkræ- eller andre Retter, der er stegt, bagt eller kogt i Fedt eller Flæsk. Endvidere er Rigskansleren bleven bemyndiget til efter Afhørelsen af Sagkyndige af fastsætte Engrospriserne for Kød og Vildt paa det berlinske Marked.

En Sørgegudstjeneste afholdes Søndag den 31. Oktober Klokken 2,30 i Kapellet ved Harreslev over 6 Mænd, som er faldne i den sidste Tid.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

Den 28. Oktober 1915: Faldne, Saarede og i Fangenskab

Skriv en kommentar

Senest ændret den 17. juli 2019 17:13

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Hans Knudsen og Hustru i Traasbøl i Felsted Sogn har faaet den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Lorens (Davidsen) er falden i Rusland den 16. September. han blev næppe 22 Aar gammel. der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 3. November om Eftermiddagen Kl. 3 i Felsted Kirke.
Ifølge “S.Ztg.” er Inderste Nis Hansen fra Skodsbøl og en Søn af Bagermester Petersen i Skelle faldne ved Østfronten.
Den 7. Oktober er Andreas Schack Stoffer fra Brøns falden i Serbien, næppe 22 Aar gammel. der holdes Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 3. November em Eftermiddagen Kl. 3 i Brøns Kirke.
Blikkenslagermester H. Petersen og Hustru i Borggade 10 i Flensborg har ifølge “Fl-Av.” modtaget den sørgelige Efterretning at deres eneste Søn, Gardegrenader Christian Petersen, er død af sine Saar paa den østlige Krigsskueplads den 15. september; han blev 23 Aar gammel.

Saarede.
Christian Kloster fra Over-Jersdal er bleven saaret for anden Gang og ligger paa et Lasaret ved Vestfronten.
Johan Jespersen fra Over-Jersdal, der har været med fra Krigens begyndelse af, er under Kampene ved Østfronten bleven saaret af en Kugle gennem det ene Laar. Det er ogsaa anden Gang, han er saaret.
Frits Mortensen fra Tønder er bleven haardt saaret i Rusland; han ramtes af et Skud i underlivet.

I Bedring.
Terkel Tejlmann, Søn af Gaardejer A. Tejlmann i Hjartbro ved Bevtoft, der for nogen Tid siden ved Østfronten blev saaret af et Skud i den ene Lunge, er nu saa vidt helbredet, at han er kommen hjem paa Orlov.
Jef Jefsen fra Gesing ved Skærbæk, der i Slutningen ag Juli Maaned blev saaret i Rusland, er nu saa meget i Bedring, at han har faaet Hjemlov.

I Fangenskab.
Gaardejer Thomas Hübschmann i Allerup ved Toftlund fik i Forgaards Brev fra sin Søn Christian, hvori han meddelte ham, at han under kampene i Frankrig var bleven saaret af en Geværkugle i højre Underarm og derpaa falden i fransk Fangenskab.
Svinehandler Niels Kloster fra Over-Jersdal, der blev indkaldt tidlig i Foraaret og derpaa har været med først ved Østfronten og senere ved Vestfronten, er fornylig blevet saaret og derved falden i fransk Fangenskab. Han er en Broder til den ovenfor nævnte Christian Kloster, der ogsaa er bleven saaret.

Fra Provinsen.

En Opgørelse af Brødkorn, Havre og Mel skal foretages den 16. November og omfatte alle Landbrugsbedrifter; desuden alt det, der befinder sig i Kommunalforbundenes Forvaring eller hos Bagere, Konditorer, Handelsmænd eller Dyreholdere endnu den 16. November.

Nyheder

27. oktober 1915. Pionersoldater på minearbejde

Skriv en kommentar

Sønderjyden J.G. var pionér (ingeniørsoldat).

Minearbejde.

Frankrig, den 27. Oktbr. 1915.

Kære Venner!
Efter længere Tids Tavshed føler jeg Trang til at sende et Par Ord, især da en Tak for Bladets Tilsendelse.

De store Krigsbegivenheder er forlagt til andre Egne og Lande. Alligevel er der jo Krig paa alle Fronter, men der er Forskel paa Kamp- og Stillings-Krig. I sidste Tilfælde gaar Tiden med Arbejdstjeneste, som aldrig slipper op. Der bygges stadig, enten nye Reserve-Stillinger eller de gamle udbedres og forstærkes, og Fjenden sørger af bedste Evne for, at der stadig er noget at bestille. Nogle Dages Beskydning med Miner og Luft-Torpedoer kan forvandle den „idylliske“ Skyttegrav til en Grusdynge, det kræver ogsaa Ofre af Menneskeliv.

Vor Opgave som Pionerer er hovedsagelig det underjordiske Minearbejde, og vi har nu i næsten 4 Maaneder uden Afbrydelse arbejdet i Fjældet med Hakke og Spade, Hammer og Mejsel og som sidste Nyt elektriske Boremaskiner, for ved Sprængning at komme hurtigere fremad. Tanker af mangfoldig Art kan bemægtige sig Sindet, naar man i sin Skakt, der maaler 100 x 80 Cm. Profil og gennemsnitlig gaar 10 Meter dybt i Jorden, lader Arbejdet hvile. Underlig Krigsførelse, hvor ikke alene Mandsmod og Kraft betyder Sejr, men langt mere Snille og raffineret maskinmæssig Bedrift overalt bringer Gevinsten og „Laurbærkransen“.

Naar man i Skakten stille lytter, høres der i alle Retninger hvileløse Slag af Hammer eller Hakke blandet med en skurende Lyd fra Borene. Franskmandens Slag kan skelnes fra vore, da han arbejder i hurtigere Takt, begrundet paa at han bruger lettere Værktøj.

Tiden er nu kommen, da vi omtrent midtvejs mellem Stillingerne mødes, og Værktøjet lægges til Side. En Sprængladning anbringes og inddæmmes godt, saa den, naar Beregningerne passer, maa slaa igennem og ødelægge Fjenden og hans Skakt. Det sker dog undertiden, at Sprængningen uden at ødelægge Skakten kun slaar Skillemuren igennem, og der bliver fri Gennemgang til den fjendtlige Stilling. Det giver underjordiske Forpostfægtninger med Revolver, og Franskmanden søger med vekslende Held at erobre nogle Meter af vor Skakt.

Hvor jeg for Tiden arbejder, har vi samtidig sprængt 2 Ladninger paa tilsammen 600 Pund, og Virkningen har været saa vældig, at Minegangen har mistet sin halve Bredde og de fyldte Sandsække er klemt saadan sammen, at de er saa faste som en Cementblok og ikke kan rives ud, men maa hakkes ud med Hakken.

Til Slut hjertelig Hilsen og Meddelelse, at alle Nordslesvigere ved Kompagniet har det godt.

J. G.

Martha Ottosen: Breve til Hjemmet fra Sønderjyske Soldater (1917)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

Den 27. Oktober 1915: Afdød Sygeplejerske

Skriv en kommentar

Senest ændret den 6. november 2015 8:05

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Christian Nielsen Hoffmann, Søn af Simon Hoffmann i Brabæk ved Kristiansfelt, er den 14. Oktober falden i Vogeserne, 22 Aar gammel. En Sørgegudstjeneste for ham finder Sted lørdag den 30. Oktober om Eftermiddagen Klokken 3½ i Aller Kirke.
Arbejdsmand Peter Hansen i Jels har ifølge “Dv.” faaet det Sørgebudskab, at hans Søn er falden. Der er den tredje, der nu er falden i krigen, og to flere er endnu med.
Peter N. Rosenlund, Søn af L. Rosenlund i Hønning ved Arild, er falden i Frankrig den 29. september, 22 aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 29. Oktober om Eftermiddagen klokken 3 i Arrild Kirke.

Meddelelse om en Afdød.
Oplysningskontoret for Paarørende af krigsdeltagere paa Raadhuset i Flensborg meddeler, at der til Hans Jürgensen, Fader til den den 26.8.1915 paa Lasarettet i Heilbronn afdøde Ers.Res. Albert Jürgensen, Inf.-Regiment 135, er indgaaet en Meddelelse fra Kirkegaardsbestyrelsen i Heilbronn; Meddelelsen kan afhentes.

Død paa Lasaret.
Hans Petersen og Hustru, født Mortensen, i Flensborg, Borggade 10, har modtaget den sørgelige meddelelse, at deres eneste Søn, Christian, den 10. September er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. han blev næppe 24 Aar gammel.

Afdød Sygeplejerske.
Frøken Gertrud Elisabeth Teichgräder, Datter af Th. Teichgräber i Flensborg, der siden Krigens Begyndelse har været med ved Fronten som Plejesøster, er i mandags Formiddags afgaaet ved Døden i Kovno.

Ikke Falden.
For kort Tid siden meddelte vi, at Gaardejer Christian Finnemann i Hundebøl ved Rødding havde modtaget et Kort skrevet til hans yngste Søn Nis, der deltager i Krigen i Rusland, tilbage med den Paaskrift, at han var falden.
Denne Paategnelse, der selvfølgelig vakte Bekymring i Hjemmet, har nu heldigvis vist sig ikke at være rigtig, idet Forældrene nylig har faaet Brev fra ham om, at han er rask og uskadt. Brevet er skrevet den 13. Oktober.

Fra Provinsen.

Anmeldelse af Fedt- og Smørforraad. Enhver, der fabrikere eller handler med fedt og Smør, skal anmelde det Forraad, der haves i Dag, den 27. Oktober, Kl. 12-1 Middag. Anmeldelsen maa være sket senest den 28. Oktober til de stedlige Myndigheder. Straffen for Forsømmelse eller urigtig Opgivelse er op til et halvt Aars Fængsel eller en Bøde på op til 3000 Mk.

Ogsaa en “Guld”-Indsamling. Nu, da enhver godt Tysker bringer sit Guld til Rigsbanken for at styrke vor Finanskraft, er det paa Tide ogsaa at samle “Guld” paa et andet Omraade en Pengenes, nemlig Salem Guld-Cigaretter som Kærlighedsgaver til vore Feltgraa, der netop nu under krigen sætter dobbelt Pris paa en god Cigaret.
De fine Salem Guld-Cigaretter er en kærkommen Nydelse for Soldatterne, som opliver dem og forfrisker Nerverne og bidrager til at øge de tapre Fæderlandsforsvarers Ydeevne og Udholdenhed.
Sammel derfor Salem Guld-Cigaretter og send dem til vore heltemodige Stridsmænd derude som en velfortjent Nydelse.

Nyheder

26. oktober 1915. Dansksindede og socialdemokrater til fronten!

Skriv en kommentar

Jørgen Hansen fra Kolstrup ved Aabenraa gjorde krigstjeneste ved Regiment 75.

Det var i August 1915, jeg blev indkaldt og fik min Uddannelse i Rendsborg. (…) var vi syv dansksindede Sønderjyder sammen, og vi har tabt mange Sveddraaber paa Eksercerpladsen Øst for Rønfeld ved Rendsborg. Vi syv holdt sammen og fulgtes ad til Fronten.

Sidst i Oktober blev vi opstillet paa Kasernegaarden, og Feldwebelen med et Par Skrivere mødte frem, hvorefter vore Navne blev læst op. Den Skriver, som læste Navnene op, var en Kollega, Maskinsætter Nikolaj Sørensen fra Sønderborg, og idet han gik forbi mig, saa jeg, at en Del af Navnene paa Listen var afkrydset med rødt, andre med blaat.

— Sig mig, Nikolaj, hvad skal det betyde, spurgte jeg ham paa Dansk.
— Det skal jeg sige dig, Jørgen, svarede han, de røde Kors, det er Danskerne, og de blaa er Socialdemokraterne. I skal alle til Fronten.
— Tak!
Og det kom ogsaa til at passe. De, der ikke blev læst op, kunde begive sig tilbage til deres Madrasser, og vi andre blev den næste Dag klædt ind til Fronten.

Da vi ikke kunde faa Orlov, telefonerede vi hjem efter vore Hustruer for at tage Afsked med dem. Hvem vidste, om vi fik dem at se igen. Af os syv Danske blev jeg den eneste, der vendte tilbage til Hustru og Barn.

DSK-årbøger, 1944

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Søkrig

26. Oktober 1915: Faldne, stigende Mælkepriser og Russiske Krigsfanger i Roemarken

Skriv en kommentar

Dagen nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne
Richard Brettschneider fra Stenderup ved Østby er den 8. Oktober falden i Belgien, 29 Aar gammel. En Sørgegudstjeneste afholdes Søndag den 31. Oktober i Grarup Kirke.
Pastor Jørgen Andersen og Hustru i Moltrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans, der tjente som Reserveløjtnant, den 16. Oktober er falden i Nordfrankrig. Han blev kun 20 Aar gammel.
Gaardejer Jeppe Riis’s Søn fra Styding, Niels Riis, 25 Aar gammel, er falden i Frankrig. En Mindegudstjeneste for ham vil blive afholdt Søndag den 31. Oktober om Formiddagen Kl. 9½ i Hammelev Kirke. Desværre nærer Familien frygt for en anden af sine Sønner, som den ikke har hørt fra i længere Tid.
Landmand Beining i Arrild fik i Lørdags sin Søns Ejendele tilbage med den Meddelelse, at han er falden i Frankrig. Han blev i Foraaret indkaldt som Rekrut.
Den 29. September er Gurre Gram fra Brøns falden østfor Reims ramt af en Granat. Han blev næppe 20 Aar gammel. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 31. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Brøns Kirke.
Tidligere Kontorist paa Westholsteinische Bank i Tønder Otto Oetjens født i Soltau i Hannover, er falden i Rusland.
Gefreiter Andr. Asmussen, Richtsensgade i Tønder, er falden den 22. September. Den Afdøde, der stod paa Østfronten, blev kun 18. Aar gammel.
Det 65. reserve-Feltartilleri-Regiments 5. Batteris Officerskorps bekendtgør, at Officersstedfortræder Carstensen fra Hessel ved Tinglev er falden.
Barber Nasser i Haderslev har ifølge “S.G.” faaet Meddelelse om, at hans yngste Søn er falden i Champagne. Han blev kun 18 Aar gammel.
Fællesmejeriet i Flensborg bekendtgør, at dets tidligere Kusk Jacob Detlefsen, der tjente som Underofficer i Garde-Infanteri-Regiment Elisabeth, er falden den 11. Oktober.
Carl Thomsen fra Flensborg, Rittergade 19, der tjente som Overmaskinistmat, er falden, 25 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Wilhelm Diederichsen, en Søn af Privatier Diedrichsen paa Skedebjerg ved Aabenraa, er i Lørdags, den 23. Oktober, afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Frankrig. den unge Didrichsen, der indtil sin Indkaldelse var Kontormedhjælper paa Landraadskontoret i Aabenraa, har først været med i Kampene i Rusland og kom derpaa til den vestlige Krigsskueplads.
Georg Angel og Hustru i Flensborg bekendtgør, at den sidstnævntes Søn af første Ægteskab, Adolf Nissen efter 11 Maaneders haarde Lidelser den 13. Oktober er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar paa den kongelige Klinik i Breslau.

Afgaaet ved Døden.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overmaskinistmat Christian Christensen fra Tønder, der hidtil har været meldt som savnet, er afgaaet ved Døden.

Mistet den ene Arm.
Der er ifølge “Fl.Av.” kommet Meddelelse om, at en ung Mand fra Lavensby, Otto Bonde, har mistet den ene Arm i Krigen.

Dagens Nyheder

Jo mere Mælken stiger, desto tyndere bliver den, skriver et tysk Blad under Henvisning til den senere Tids mange Mælkeforfalskningsprocesser. I Düsseldorf blev en Mælkehandler Sternberg forleden idømt en Pengebøde paa 500 Mark, fordi han havde blandet 175 Dele vand i 100 Dele Mælk. Denne Dom kritiseres skarpt. Saalænge Mælkeforfalskerne slipper med Pengebøder, som kun er en Brøkdel af, hvad Forfalskningen har indbragt dem, vil Straffen ikke virke afsvækkende. der kræves derfor følelige frihedsstraffe for Mælkeforfalskningen.

Fra Provinsen

Roehøsten. (Dv.) Landmændene paa Toftlundegnen er nu i stærk Virksomhed med at faa Roerne af Jorden. Overalt ses Russerne fra Fangelejren som Hjælpere.

Nyheder

18. oktober 1915. Christian Lorensen på vej til Sibirien via Smolensk og Moskva

6 kommentarer

Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter afhøring gik det til fods i lange dagsmarcher til de første fangelejre.

(… fortsat fra 10. september)

Fra Lida maatte vi marchere videre til Fods, hver Dag 25-30 km. En Dag om Ugen havde vi Fridag. Om Natten laa vi, naar Vejret var godt, i Halmstakke, ellers sov vi hos Bønderne. Men det var bedre i Halmen, her var der i hvert Fald hverken Lus eller Lopper. Vi var i Mellemtiden blevet til en Flok paa ca. 100 Mand. Vagtmandskabet var flinke og for de 25 Kopek, som vi fik hver Dag, kunde vi sagtens købe den nødvendige Forplejning.

En Maaned efter at jeg var taget til Fange, den 16. Oktober, naaede vi Smolensk. Kort for vi naaede denne By, saa vi i en Skov et Mindesmærke til Minde om Slaget mod Napoleon.

Fra Smolensk korte vi i 2 Dage med Toget til Moskva, hvor vi blev anbragte i en stor Samlelejr. Det første var naturligvis at søge efter Landsmænd, og jeg havde det Held at træffe Chr. Gøttig fra Mastrup, H. Fogh fra Bæk, Brøsda fra Hajstrup, Vind fra Vojens og P. Nikolajsen fra Sottrup ved Bylderup Bov. Sidstnævnte og jeg blev sammen, indtil vi endelig efter Krigens Slutning naaede hjem.

Den 15. Oktober [må være 18. oktober, RR] rejste vi bort fra Moskva, og efter en lang Jernbanerejse ankom vi til Byen Boreosowka i Sibirien, hvor der var en stor Fangelejr.

(… fortsættes)

DSK-årbøger, 1944. NB: Der er usikkerhed om dateringen

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

16. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, Saarede og indførelse af Sødmælkskort

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Smaabanearbejder Vilhelm Rasmussen fra Løjt Kirkeby er ifølge meddelelse fra hans Kompagni den 22. September falden under et Stormangreb i Rusland. Han efterlader Enke og 2 smaa Børn.

I Onsdags indløb ifølge “Dbp.” den sørgelige Efterretning, at Hjulmager Lorens Jakobsen fra Stenderup i Sundeved er falden i Rusland. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Svoger til ham døde for et Par Uger siden paa et Lasaret.

Andreas Hansen fra Skelde, Søn af Jes Peter Hansen i Midtskov, er falden i Rusland den 27. September. En Mindegudstjeneste for ham afholdes Søndag den 7. November om Eftermiddagen Kl. 2½ i Broager Kirke.

Tømrer Oliver Schmidt fra Haderslev er den 16. Juli falden i Rusland, 30 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og 4 Børn. der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham i morgen, Søndag, Eftermiddag kl. 5 i frue Kirke i Haderslev.

Gaardejer Christian Finnemann i Hundebøl ved Rødding, der har 2 Sønner med i krigen, fik Torsdags et Brevkort, han havde skrevet til sin yngste Søn Nis, der i Foraaret indkaldtes som Rekrut og senere kom til Rusland, tilbage med Paaskriften “falden.” Af denne Efterretning fremkaldte dyb Sorg i Hjemmet behøver vel næppe at tilføjes. – Den ældste Søn er med i Frankrig.

Carl Peters, Søn af Landmand Carl Peters i Vesterland paa Sild, er ifølge “T-Ztg.” falden under et Stormangreb ved Vestfronten, 22 Aar gammel.

Enke Marie Outzen ved Svinetorvet i Tønder har modtaget Meddelelse om, at hendes yngste Søn, maler Magnus Outzen, er falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev kun 20 Aar gammel. Enke Outzen har endnu en Søn og to Svigersønner med i Felten.

Mejerist Johan Karl Jens, Søn af C. Johs. Jens i Flensborg, er falden under den sidste Tids Kampe i Champagne.

Arkitekt Karl Timmermann fra Flensborg, Holm 7, der tjente som Løjtnant og Kompagnifører ved et Infanteriregiment, er falden paa den østlige krigsskueplads, 32 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Fisker Thomas Thomsen fra Hostrupskov ved Aabenraa er ifølge Meddelelse til hans Forældre den 7. Juli afgaaet ved Døden paa et reserve-Hospital i Halicz i Galicien og bleven jordfæstet paa den derværende katolske Kirkegaard. Thomas Thomsen har været savnet siden først i Juli; alle Efterforskninger efter ham har været forgæves, indtil hans Forældre i Dag modtog den sørgelige Efterretning fra Krigsministeriet.

Hans Paulsen, søn af Edvard Paulsen i Ullumbjerg ved Sønder Løgum, er den 4. Oktober afgaaet ved Døden efter at være bleven haardt saaret i kampene i Champagne 2 Dage i Forvejen.

Saarede.
Paul Jørgensen, Søn af Murer Peter Jørgensen i Løjtkirkeby, er ved Østfronten bleven saaret i den ene Arm. Han er bleven indlagt paa et Lasaret i Osterrode i Østpreussen.

Claus Lausten fra Fol er bleven let saaret i Baghovedet af et Strejfskud. Den unge Mand har i kort Tid deltaget i Kampene i Kurland og ligger nu paa et Lasaret i Tilsit.

Carl Timmerman og Hustru i Allerup fik i Gaar Underretning fra deres Søn, Hans Timmerman, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret i venstre Fod af en Granatsplint.

Ligeledes har Skomagermester Birk i Toftlund faaet Underretning om, at hans Søn, Christian Birk, er bleven saaret af en Granatsplint i den ene Arm.
Arbejdsmand Peter Lyck i Rurup har faaet Meddelelse om, at hans eneste Søn der ligeledes er med i Frankrig, er blevet saaret af en Granatsplint.

Savnet.
En Søn af M.M. Møller fra Stormklokken i Haderslev, der har været med i kampene i Champagne, har ifølge “S.G.” været savnet siden den 25. September.

En anden Søn af Møller, der for længere Tid siden ved Østfronten blev saaret af et Shrapnelskud i højre Overarm, ligger paa et Lasaret i Berlin.

Hjemme paa Orlov.
Bogbinder Georg Kempf fra Kirkegaardsvejen i Aabenraa kom i Gaar hjem fra krigsskuepladsen i Rusland paa en 14 Dages Orlov.

Underofficer Toftmann fra Storegade 68 i Haderslev har faaet Orlov i 5 Uger. Toftmann ligger ifølge “Dv.” ved Landstormen i Galicien.

Fra Provinsen.

Sødmælkskort. Borgmesteren i Haderslev bekendtgør, at der af hensyn til Smaabørnene vil blive uddelt Sødmælkskort i Raadstue Nr. 10. De gælder for en Maaned og maa fornyes i Raadhuset. Enhver, som faar et saadant Kort, og det faar kun de Familier, der har spæde Børn, er berettiget til at faa en Liter Sødmælk dagligt. Borgmesteren haaber, at Byens Borgere af Hensyn til Pattebørnsplejen vil rette sig efter denne Ordning.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

15. oktober 1915. Faldne, Saarede og hjemme paa Orlov

4 kommentarer

Senest ændret den 30. november 2017 18:59

Dagen nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Lorens Jacobsen i Bovrup har nu faaet Vished om, at hans Søn Asmus er falden i Rusland den 13. August. Den Faldne blev 25 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Torsdag de 21. Oktober om Eftermiddagen Klokken 3 i Varnæs Kirke.

Heinrich Glüsing fra Sønderborg er den 3. Oktober falden i Rusland, 33 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og 6 Børn.

Købmand Axel Biehl, eneste Søn af tidligere Købmand August Biehl i Haderslev, er den 17. September falden under Kampene i Rusland, 30 Aar gammel. Den unge Biehl var før sin Indkaldelse bosat i Hamborg.

M. Schultz og Hustru, født Christesen, i Ganderup ved Fol, har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres ældste Søn, Christian Thermansen Schultz, er falden i Frankrig den 24. September. Han blev 34 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for ham agtes afholdt Torsdag den 21 Oktober om Eftermiddagen Klokken 2 i Fol Kirke.

Snedker Asmus Bendorff, Søn af Handelsmand I. Bendorff i Løgumkloster, er den 23. September falden ved Østfronten. Den gamle Bendorff har ifølge “Fl.N.” endnu 5 Sønner og 1 Svigersøn ved Fanerne.

Hans Klein, Søn af C.M. Klein i Venningsted paa Sild, er falden i en alder er kun 20 Aar.

Georg Stallbaum, Stedsøn af Skomagermester W. Nagel i Vesterland paa Sild, er ligeledes falden, 22 Aar gammel.

Fritz Stapelfeldt og Hustru, født Petersen i Flensborg har faaet Meddelelse om, at deres Søn Fritz den 13. September er falden paa den østlige Krigsskueplads, 25 Aar gammel.

Landmand Hugo Bahnsen, eneste Søn af tidligere Pastor Bahnsen i Karlum, er falden paa den østlige Krigsskueplads. Pastor Bahnsen har allerede før Krigen mistet to Sønner, der studerede.

Døde paa Lasaret.
Toll. Bjørnskov og Hustru i Harres ved Brede har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Thomas den 7. Oktober er afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Brieg i en Alder af næppe 22 Aar. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 20. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Brede Kirke.

Hugo Mensing fra Flensborg er den 10. Oktober død paa Lasarettet i Würzburg som Følge af Saar, han havde faaet paa den vestlige Krigsskueplads. han blev rigelig 26 Aar gammel.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Marius Jørgensen (uden Angivelse af Fødested eller Bopæl) er død af Sygdom paa et Krigslasaret, og at Iver Jørgensen fra Løgumkloster, der hidtil var været opført som saaret, er død paa et Feltlasaret.

Saarede.
Landmand Laurids Lausen fra Sønderby paa Kajnæs, der har været med i Kampen mod Øst, er ifølge “Dbp.” bleven saaret i begge Arme.

Forstærkningsreservist L. Kræmer fra Asserballeskov paa Als, der deltog i Krigen paa vestfronten, er ifølge “Fl.Av.” i den senere Tids heftige Kampe bleven saaret af en Haandgranat i Benet og ligger nu paa et Lasaret i Heidelberg.

Hans Dominikussen fra Uldbjerg ved Nordborg er ifølge “S.Z.” bleven let saaret. Han blev for længere Tids siden dekoreret med jernkorset.

Underofficer i Garden Andreas Justi, Søn af Postkonduktør Justi i Haderslev, er i Frankrig bleven saaret over Øjet af en Granatsplint. den 20-aarige Mand ligger ifølge “Dv.” nu i et Feltlasaret.

Otto Genz fra Gram, der er med i Krigen i Frankrig, er bleven temmelig haardt saaret i Munden af en Geværkugle.

Endvidere er Otto Rasmussen fra Gramby bleven saaret nede i Frankrig; han blev ramt af en Granatsplint i det ene Laar.

Paa Lasaret.
Gaardejer Hans Thomsen fra Damkobbel paa Kajnæs, der har været med i Øst og i den senere Tid har ligget syg paa et Lasaret i Vestfalen, ventes  ifølge “Dbp.” i disse Dage til Sønderborg Sygehus.

Savnede.
Garver Andersen i Badstuegade i Haderslev har i gaar fra Kompagniet modtaget Brev om, at hans 20 Aar gamle Søn, Vilhelm, er savnet. Brevet er dateret den 30. September. Vilhelm Andersen blev ifølge “Dv.” indkaldt som rekrut i Maj, blev uddannet i Haderslev og blev sendt til fronten i August. Man haaber, han er falden i Fangenskab.

I Fangenskab.
Arbejdsmand Hansen i Jernbanegade i Sønderborg har faaet Meddelelse fra Sønnen, der har været savnet siden sidste efteraar. Han er i russisk Fangenskab i Sibirien. Man kan forstaa, at Glæden var stor, da der endelig kom Livstegn fra den længe savnede Søn.

Gennem Røde Kors er der i disse dage til gaardejer Chr. Jørgensen paa Broballemark paa Als, kommen Meddelelse om, at Sønnen, der har været savnet siden i Slutningen af August, er i russisk Fangenskab. Nogen Efterretning fra Sønnen selv har Forældrene ifølge “Dbp.” endnu ikke faaet, saa man forstaar, at deres skrækkelige Uvished óm hans Skæbne er bleven afløst af stor Glæde. –  Den unge Jørgensen skal være sammen med flere unge Mænd fra Als Nørreherred, som forsvandt samtidig.

Fra Købmændene Joh. Meesenburg og Wenel samt Bonbonfabrikant A. Petersen fra Flensborg, der har været savnede i længere Tid, er det ifølge “Fl.N.” nu kommet Efterretning til deres Paarørende om, at de usaarede befinder sig i russisk Fangenskab.

Ejeren af Kafé “Blücher” i Flensborg, Woest, der var med i kampene i Galicien, har i længere Tid været savnet. I Gaar har hans Hustru ifølge “Fl.N.Z.” modtaget et kort fra ham med Meddelelsen om, at han er i russisk Fangenskab. Sammen med ham er Kapelmester Asendorf og Købmand Harry Gross fra Flensborg. De har det alle tre godt.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Hans Jørgensen fra Skodborg, der hidtil har været opført som let saaret, er saaret og i Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.
Maler August Fynsk, Søn af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, der for nogen Tid siden i Rusland blev saaret af et Skud i det ene ben, kom i Gaar Aftes uventet hjem paa en 14. Dages rekreations-Orlov.

Degn og Lærer Schacht fra Vonsbæk, der den 10. August i Aar blev let saaret ved Narev i Rusland af et Skud i den venstre Underarm, er ifølge “S.Gr.” kommen hjem paa den 12 Dages Orlov.

Murer Holm fra Storegade i Haderslev, der i September blev saaret under Kampene i øst og har ligget paa Lasaret siden, er ifølge “Dv.” i Foregaars kommen hjem paa en 14 Dages Orlov. Holm har været med siden Krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

En russisk Fange, der i nogen Tid har hjulpet ved Landbrugsarbejdet i Gram-egnen, fik forleden under Tærskningen den ene Fod saa slemt knust, at den maatte amputeres. Han er i disse Dage afgaaet ved Døden paa Gram Sygehus og blev jordfæstet i Gaar.