Kategoriarkiv: Nyheder

27. februar 1915. Afsluttende kampe ved de Masuriske søer

27. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og 1. Landwehr-Division (tidligere Jakobi), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

Fra den 7. februar til den 22. havde 8. og 10. arme nedkæmpet den russiske 10. Arme i en indkredsnings manøvre i Vinterslaget i Masurien.

Da Oberbefehlhaber Ost den 27. februar besluttede at stoppe offensiven og trække 10. Arme ud af skovene ved Augustow, var der behov for at flytte opmærksomheden til andre steder på fronten. Over for tyskernes 24½ Infanteri og 5 Kavaleri Divisioner var der forlydender om, at russerne med nye og friske tropper stod med 37 Infanteri og 11 Kavaleri Divisioner. Særligt bekymret var hærledelsen for den venstre fløj af Arme afsnittet Gallwitz og 8. Arme ved Narew.

Den tyske østfront var mere og mere trængt i forsvar og der var ikke længere planer om en stor offensiv, men mindre stødvise modoffensiver. Også 8. Arme fik anvisning om at stoppe angrebene på Lomza og Osowiec mod slutningen af februar, hvilket især skyldes den svære situation ved Prazasnysz.

1915-02-11-19 LIR84 Der Weltkrieg 1914-18 bn VII – Die deutsche 8. Armee am 8. März 1915 – Skizze w

Aviser, Hjemmefronten, Nyheder

26. februar 1915. Byer, der provianterer: 3 tons røget flæsk til Tønder

26. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Byer, der provianterer

Tønder By har ifølge “Tondernsche Zeitung” købt 3000 kg røget Flæsk og 460 Skinker samt 10,000 kg Ris og 3 Vognladninger Kartofler. Denne Proviant opmagasinerer Byen, saaledes at den kan holde sig i Sommer.

Sønderborg By har ifølge „Sond. Zeit.“ besluttet at købe foruden for 75,000 Mark Konserves, for 10,000 Mark Svin, som skal slagtes og opbevares som holdbar Vare. Af et Firma i Berlin har Byen købt 4000 Centner Kartofler til 3 Mark 10 Pf. pr. Centner; men Firmaet vil ikke levere Partiet, med mindre der betales den senere fastsatte Maksimalpris 4 Mark 85 Pf. pr. Centner.

Aviser, Nyheder

24. februar 1915. Fangelejren ved Tinglev, grisejagt og andre nyheder fra Sønderjylland

24. februar 2015 Rene Rasmussen 2 kommentarer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Fangelejren ved Tinglev

I Lørdags Eftermiddags Klokken 5,30 ankom ifølge „ Flensborg Avis“ der til Tinglev et Vagtkommando fra Güstrow med 1000 Krigsfanger, Fransk-mænd, Belgiere og Englændere. Der var nogle Befalingsmænd iblandt, som oversætter Befalingerne til Fangerne. Englænderne var for det meste unge, smaa Mænd. Der siges, at det alle er frivillige, som har meldt sig for at komme herop til Jordarbejde. I Morgen skal der komme 1000 Mand mere.

Handelen med Trækstude

har, skriver „Dybbøl-Posten“, været meget livlig i Sønderborg. Alle de Stude, der stod til Salgs hos Gæstgiver Petræus, er blevne solgte paa to nær til ret antagelige Priser. Det er den gode Side ved Studehandelen, at Værdien saa temmelig kan beregnes efter den Værdi, de vil have som Slagtekvæg; saa noget større Tab kan der ikke op-staa ved et Tilbageslag, saaledes som dette for Tiden vil kunne ske med de høje Hestepriser.

15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel i Hvedebrød

Forbundsraadet har givet Landcentralmyndighederne Bemyndigelse til at tillade, at der ved Bagning af Hvedebrød kun anvendes 15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel, eller at Bagerne i Stedet for Rugmel anvender Kartofler, Bygmel, Majsmel, Havremel eller lignende som Tilsætning.

Forandringen begrundes med Henvisning til, at der i Overgangsstadiet mange Steder har vist sig ikke Mangel paa Mel overhovedet, men kun paa Rugmel.

Grisene maatte skydes

En Landmand i Sundeved havde forleden en So, som fødte en halv Snes Grise; men af Hensyn til Forholdene besluttede vedkommende Landmand ifølge „Flensb.A.“ straks at dræbe Grisene efter Fødselen. Dette maa Grisemor vist have haft en Anelse om; thi saa snart et menneskeligt Væsen betraadte dens Enemærker, bed den fra sig som en Rasende, saa det var umuligt at komme dens Afkom til Livs paa den Maade. Nu var gode Raad gode. Men Grisemor havde alligevel ikke regnet med, at Manden er en ivrig Jæger; thi resolut hentede han sin Bøsse, og nu knaldede Skud paa Skud, indtil alle Grise laa døde foran Jægersmandens Fødder.

Tabslisterne

„Flensborg Avis“ meddeler: Medens der hidtil paa Tabslisterne har staaet, at det var tilladt at gøre stedlige Uddrag, staar der paa den prøjsiske Tabsliste Nr. 155: „Eftertryk af Tabslisten, ogsaa i Uddrag, er forbudt. Det er kun tilladt at offentliggøre Enkeltopgivelser af Tabslisten, som vedrører Personligheder af stedlig eller almindelig Interesse“.

Sønderjydske Blade kan derfor ikke længere bringe Uddrag, omfattende de fødte Slesvigere.

6a43-090 — Franske krigsfanger på markarbejder

Nyheder

24. februar 1915. Hans Petersen drømmer om hjemmet

24. februar 2015 Rene Rasmussen 4 kommentarer

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Den 24. Februar 1915. Vi var nu kommen til Blérancourdelle, hvor vi skulde have 5 Dages Ro.

Vi laa i en Stue, der sidst havde været benyttet til Faaresti. Da vi kom dertil, var den fuld af Faaregødning, saa vi havde et lille Arbejde at gøre, før vi kunde tage Stuen i Besiddelse. I længst forsvundne Tider har det nok været et Køkken; derpaa tydede den store, aabne Kamin, som nu pludselig kom til sin Ret igen. Der blev lagt et Par store Træstykker paa, og Ilden knitrede lystigt og lyste samtidig op i Stuen. I en Halvkreds omkring Ilden laa mine 11 Kammerater paa Gulvet i lidt Halm og fordrev Aftenen med at synge, snakke og ryge Cigarer. Nogle af dem laa paa Maven, og andre sad paa Hug. Ilden varmede og farvede deres Ansigter røde, saa de struttede af Sundhed og Kraft. Undertiden faldt der en drøj Vittighed, som efterfulgtes af en skraldende Latter, der fik mig til at se op fra Bogen.

Jeg havde lige skrevet 5 Breve og skulde endnu have Sagerne i Orden til næste Morgen; da gik det atter i Skyttegraven; men jeg vilde først skrive dette Par Optegnelser i Dagbogen. Bordet, ved hvilket jeg sad, bestod af en gammel Dør med 4 hvide Ben af en Birkestamme.
Lyset fik jeg dels fra Kaminen, dels fra en lille Fedtlampe. Tørt Træ til Kaminen var der ikke til at faa; men en Soldat er aldrig raadvild. I Nærheden var en lille Skov, og her havde vi savet alle de hvide Birketræer om, vi kunde finde. Stammerne blev savet i Længder paa 3—4 Meter og blev lagt med den ene Ende ind i Ilden. Her laa de og kogte og hvæsede, mens Saften dryppede dampende fra den hvide Bark ned i Gløderne. Naar Enden var afbrændt, blev Stammen flyttet længere ind i Ilden.

Nu kom frivillig Herbert Westphal fra Flensborg og spurgte med sin spæde Stemme, om jeg vilde drikke et Bæger Kaffe sammen med ham; han havde lige kogt Kaffe i Kogekarret over Gløderne, og den var adskillige Procent bedre end den, vi fik fra Feltkøkkenet, hvorfor jeg ogsaa tog imod Tilbudet med Glæde. Herbert var lille og spinkel og saa sart og blød som en lille Jomfru. Der var ogsaa noget jomfruelig rent i hans hele Karakter. Skønt han var Tysk, elskede han ikke den prøjsiske Militarisme, og det var kun meget ugerne, han meldte sig som frivillig.

Forrige Eftermiddag var jeg ude at spadsere. Derved kom jeg op paa en skovbevokset Høj. Jeg satte mig ned mellem de unge Grantræer og nogle Hasselbuske, som allerede viste Tegn til Foraarets Komme, og lod Blikket glide ud over Dalen. Det var et meget smukt Foraarsvejr. Solen stod højt paa den klare, blaa Himmel og kastede sine varmende Straaler ned over Bjerg og Dal. Lærken svang sig jublende mod Sky med klare, liflige Triller, og jeg — jeg sad her ene, langt nede i et fremmed Land og tænkte paa Hjemmet og mine kære langt, langt borte ved Østersøens Kyst, hvor Bølgen sagte rullede, og Fiskerbaaden gyngede ved Vemmingbund og Flensborg Fjord. Jeg fik en ustyrlig Lyst til at kaste mig paa en Cykle og med et knugende Greb om Haandtagene og foroverbøjet Ryg at træde Pedalerne, saa Kæden knagede, fremad paa Vejen, over Dale og Bakker, uden at staa af ved et eneste Bjerg, altid fremad — hjemad.

Hans Petersen fra Skodsbøl, Regiment 86. I dansk fængselsbetjentuniform efter Genforeningen. Foto: Lokalhistorisk Samling Albertslund.

Nyheder

23. februar 1915. Nyt fra Peter Østergård: Beskrivelse af Noyon og Cuy

23. februar 2015 Rene Rasmussen 1 kommentar

Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 på Vestfronten. Vi har fulgt hans bror, Jeppe, fra krigens begyndelse og indtil han faldt på østfronten den 26. oktober 1914; og vi følger nu Peter, der blev indkaldt kort efter broderens død.

Cuy d. 23. Februar 1915.

Naa, lille søster, hvad skal jeg ellers fortælle dig idag. Jeg synes, jeg ved så lidt nyt, det hele begynder jo at blive ensformigt for os og skrive noget om politik er vist ikke rådelig. Men nu, lad mig se, du kan jo gøre en lille rejse herop, du har jo altid været så flink til at besøge mig og vil derfor sikkert også nok se, hvordan det ser ud her. — Du kan jo komme med toget til Noyon, som ligger en god mil øst for os. Der må jeg jo så helst afhente dig, og til fods går vi så herud. Banegården er ikke ret stor i forhold til byen, og hvor stor denne er, ved jeg ikke bestemt, men lidt mindre end Flensborg, tænker jeg.

Vi ser ikke meget af byen, kommer kun gennem et hjørne af den, et hjørne, hvori der ingen hovedgade findes, så hvordan selve byen egentlig ser ud, får vi ikke at se. Dog er der en temmelig stor kirke i den, en rigtig domkirke. Ved siden af den har der stået et højt tårn, som skal være nedskudt i 1870 og ikke er genrejst siden. Husene er lave og af lettere materiale, end vi er vant til hos os. Gaderne er heller ikke meget brede, men temmelig gode. Straks når vi kommer uden for byen, skal vi over en kanal, som ikke er færdig endnu, og der er derfor heller ingen vand i den. Længere ude har vi på højre hånd en teglgård, som ser ud som dem der hjemme. Efter en halv times gang kommer vi til den første landsby. De ligger næsten alle i en dal.

I midten rager kirken op, og langs med vejene ligger så huse og gårde imellem hinanden og så tæt pakkede, at hele jorden ud til vejen er optaget. Gårdene ligger alle med laden ud til gaden. Man skal igennem porten ind på gårdspladsen, og modsat ligger så stuehuset. I dette er der næsten aldrig nogen forstue. Man går som regel lige ind i køkkenet med den åbne kamin. Næsten ingen steder ser man kakkelovne og komfurer som hjemme. På større gårde er kaminen af marmor.

Midt på gårdspladsen ligger møddingen, og da man ingen ajlebeholder har eller nogen mur om den, er der ikke helt rent omkring den, hverken på jorden eller i luften. Hestestalden er noget lignende som hjemme, men en ordentlig kreaturstald ser man næsten ingen steder. Jeg har ingen set endnu. Køerne står bundne ved hornene og æder af en hække, og i et trug får de roer. Husene er for det meste bygget af sandsten, som fås i de sandstenshuler, som er her omkring. De nyeste er af mursten med pander. De aller ældste har lervægge med stråtag. De ser meget usle ud. På mindre huse er skorstenen altid ved enden af huset langs med den indre side af gavlen. Vinduer er der som regel ikke mange af.

Men vi må videre, og inden ret længe har vi nået den næste by. Den er ikke helt så stor som den anden var, men alle er de næsten ens. Her midt i byen er man ved at tærske med dampmaskine. Her på dette sted har man tærsket siden i efteråret. Alt korn hentes sammen fra omegnen og tærskes af den tyske militærforvaltning. Alt, hvad man kan få fat i af brødkorn og andet brugeligt, slæbes sammen og bruges. Man føler sig som herrer i landet.

Når vi går mellem byerne, vil du lægge mærke til, at markerne overalt er tilplantet med frugttræer. Man skulde synes, at disse træer står meget i vejen for jordens behandling, men man kræver vist ikke så meget af jorden her, og meget frugtbar er den nok af sig selv, så man nøjes med det, den giver. Gæld har man jo ikke meget af, og tarveligt lever man både med hensyn til kost og klæder. Det er påfaldende, at der i store landsbyer hverken findes købmand, bager eller slagter. Man nøjes med det, man selv har og avler, sparer meget på de rede penge.

Dog vin drikker man her som øl, og på egnen her, hvor man ikke avler rigtig vin, drikker man frugtvin, og det er derfor, man har de mange æble- og pæretræer rundt om på marken, og det lader til, at de bærer godt, for frugten ligger helt tæt under dem nu og er rådden. Hver mand har en stor frugtpresser. I vor stue står der også en sådan en.

Under os er vinkælderen med store tønder. Her løber vinen så ned. Vi har været dernede at se. Vinen er forfærdelig sur, så der skal meget sukker til, inden den smager nogenlunde.

Dog, vi må vel videre, og efter 1½ times gang når vi også her til byen. Det første, man ser, er en stor herregård til højre. Her er der meget smukt, og meget kønnere bliver der jo, når træerne bliver grønne. Ved indgangen til byen står den æresport endnu, der blev rejst til ære for I. bataillon, da vi kom fra Soissons. Så har vi huse og gårde til begge sider, og her bor vi, I. batl., og når vi er ude i skyttegraven, har II. batl. de samme kvarterer.

Omtrent midt i byen bor jeg til venstre i en bagbygning. Her har vi to borde og 4 bænke,. Til højre har vi vore sengesteder, to store slået sammen af nogle brædder med halm, den ene oven på den anden, og her liggerl vi 4 mand i hver. — En lille kakkelovn har vi også, og der er Kr. Struck fra Staugård lige ved at stege noget flæsk.

Her har vi så vore sammenkomster, og jeg kunde rigtig ønske, at du kunde være her i aften, da kommer „familien” igen. Vi taler da om alt, og det giver jo ofte også kaffe med småkager, når vi har nogle. — Ja, det er dejligt sådan at kunne synge sine hjemlige sange og salmer herude. — Ja, egentlig skulde du have lidt mere om skyttegraven o. s. v., men det får vente til en anden gang. —

9. jægerbataillons 3. kompagni på march fra Noyon til Dives omkring 1. april 1915. Adskillige sønderjyder gjorde tjeneste her ved jægerne fra Ratzeburg, bl.a. Peter Kræmer. Udover Ravnsgaard fra Christiansfeld, som har sendt dette kort hjem, nævner foruden Kræmer H. Kock, Mølby og H. Moos, Nybøl.

Aviser, Nyheder

22. februar 1915. Anholdte danskere atter løsladt

22. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Grosserer I. C. Clausen af Kolding løsladt af Haderslev Arrest

Grosserer I. C. Clausen, Indehaver af Tarmsliberiet i Kolding, blev som bekendt Søndag den 7de Februar paa Hjemrejse fra Hamborg, anholdt i Sommersted og Dagen efter indsat i Arresten i Haderslev. I Lørdags er han løsladt og om Aftenen vendt tilbage til Kolding.

Om denne Arrestation, der er et talende Vidnesbyrd saavel om den Nervøsitet, der hersker hos visse nordslesvigske Myndigheder, som om den Mangel paa Hensyn, der kan vises de paa Mistanke anholdte, meddeler vi følgende Enkeltheder af Interesse:

Aarsagen til Anholdelsen var en maskinskreven Seddel med Uddrag af et Foredrag om 42 Centimeters Mørsere, holdt i Ingeniørforeningen i Düsseldorff, og ikke blot udsendt i Tyskland, men ogsaa til nevtrale Lande. Hr. Clausen havde faaet den af en Bekendt paa en Restaurant i Hamborg.

Efter Anholdelsen i Sommersted maatte Hr. Clausen overnatte i det derværende Vagtlokale sammen med 8 Soldater og en Dame, og han fik anvist Soveleje paa Gulvet. Da den 62- aarige Mand næste Morgen bad om at maatte vaske sig, blev der svaret ham, at han kunde gøre Toilette ude i Gaarden under Vandhanen. Opad Dagen blev Grosserer Clausen ført til Haderslev, og med en Soldat paa hver Side og fulgt af en Hoben nysgerrige maatte han spadsere fra Banegaarden gennem Byens Gader til Arresten. I denne har Opholdet i de forløbne 14 Dage været upaaklageligt, idet den Anholdte fik Tilladelse til at tage egen Forplejning.

Efter Anholdelsen blev Sagen herom sendt til Rigsretsadvokaturen i Leipzig. Fra Familiens Side skete der Henvendelse til Udenrigsministeriet i København, og den danske Gesandt i Berlin, , Grev Moltke, satte sig snarest i Bevægelse for at udvirke Hr. Clausens Løsladelse. Det lykkedes ham saa godt, at der allerede i Lørdags fra Rigsretsadvokaturen indløb telegrafisk Ordre til Myndighederne i Haderslev om at løslade Clausen. Forinden dette imidlertid kunde ske, maatte ogsaa Generalkommandoens Ordre hertil foreligge, og den indløb om Eftermiddagen. En kort Meddelelse til Hr. Clausen om, at han var fri og kunde rejse hjem var alt, hvad der blev sagt ham. En Undskyldning for, at der forelaa en Fejltagelse eller at Anholdelsen havde været ubegrundet, gaves ikke.

Atter løsladt

Dyrlæge Hansen i Skærbæk, der i Maanedens Begyndelse blev sat under Anholdelse og interneret i Flensborg, blev, som vi erfare, løsladt i Fredags.

Nyheder

21. februar 1915. Feltpost fra Frits Clausen: “Da Russerne blev drevet ud af Østpreussen”

21. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Den senere så kendte Frits Clausen var netop ankommet til fronten som sygebærer.

Rusland, i Februar 1915.

Kære Mor og Tante!

Saa vil jeg endnu fortælle lidt om Slagene, vi har haft Del i. Det første større, vi var med i, var ved Doygallen ved Bialla. Der mistede vort Kompagni 4 Døde og over 30 Saarede. Men vi var jo blot en lille Del af de Tropper, der var med, og I kan tænke Jer, hvor mange der laa der. Jeg blev alligevel underlig til Mode den første Gang, jeg rigtig saa’ en Slagmark. Men hvad var det mod den næste, jeg fik at se.

Det er slet ikke til at beskrive, som den saa’ ud. Tænk paa en Plet laa der 37 Døde, Mand ved Mand og desforuden 33 Saarede den Aften.

I Gaar havde vi ogsaa et heftigt Slag her i Nærheden af Augustowo. Lorensen og jeg gik sammen ud efter Saarede og blev beskudt af Russerne, saa Kuglerne peb os om Ørerne som aldrig før. Det var nu ikke det værste, men knap en 10 Skridt fra os sprang der to Granater, saa vi blev helt overdænget med Jord. Det var jo ikke saa behageligt, men Gud har beskærmet os denne Gang, og vi vil bede ham om ogsaa at komme sunde og raske fra Resten af denne frygtelige Krig. Vi var glade, kan I tro, da vi havde alle Saarede i Sikkerhed og ikke behøvede at gaa den Vej mere. Philipsen fra Felsted, som jeg har skrevet om før, fik et lille Saar i Benet. Ellers véd jeg ingen Nordslesvigere, der blev saaret i Gaar.

Vi er mange Nordslesvigere i vort Kompagni og er glade for at gaa og tale sammen paa vort gode gamle Modersmaal. Der er Christiansen fra Skovby ved Hoptrup, en fra Jernhyt ved Vojens og en „Mads“, som jeg ikke véd hvor er fra, og mig. Vi gaar altid og taler sammen paa Marchen. Vi taler saa altid om, at naar blot Krigen var forbi; men det er nok et Emne, hver eneste Soldat drøfter et Par Gange om Dagen. Ellers taler vi om vort kære Hjemland og sammenligner det og dets Folk med Landet og Folket her. Hvor man kan være stolt af at være Nordslesviger? Bare vi var deroppe igen. Vi vil aldrig være utilfredse mere, hvordan vi saa’ end faar det.

Det siger vi i hvert Fald nu og her. Men gid det passede. Her har man først rigtig lært at indsé, hvor godt vi har haft det. Naar jeg tænker, naar jeg som Dreng kom hjem med vaade Fødder, hvor omsorgsfulde I var for at jeg fik tørre Strømper paa, eller naar jeg fejlede det mindste, hvor kærligt I altid trøstede mig. Al denne Kærlighed savner man saadan her, hvor alt gaar ud paa at skade Menneskene og paa at hjælpe sig selv saa godt som muligt. Men, kære Moder og Tante, naar jeg kommer hjem igen, hvad vi vil bede Gud om, saa vil jeg aldrig glemme, hvad jeg har lært heroppe.

Ja, Gud give, det snart maa faa en Ende med denne Krig. Men det gør det nok. Vi har jo altid stolet paa Tiden, hvor Træerne springer ud, og den er jo nu snart inde. Gid saa vi maa komme helholden hjem.

De knaldrer løs her med Granater, saa det er rent uhyggeligt. Men de gælder ikke os, saa det har ingen Nød. Russerne har ellers haft for lidt Artilleri hidtil, ellers vilde det vist ikke have gaaet saa glat med at drive ham ud. Det russiske Infanteri kan ellers nok skyde og er udmærket til at udsøge sig gode dækkede Stillinger. Men vi var ham nok for mange, og derfor er han gaaet tilbage. Først har han bibragt os alle de Tab, han har kunnet, og om Natten er han saa rykket ud uden selv at have haft større Tab. Den eneste Maade, han taber Mennesker paa, er at de lader sig tage til Fange, naar der ingen Udvej er mere. Saa uhyre Masser, som vi har læst om før, har jeg dog ikke set endnu. Det største Antal, jeg har set, er ca. 100. En Gang var de ellers nær ved at tage os og hele Bagagen, men vi slap. Jeg mente ellers, at Lorensen var snuppet, og var urolig et Par Dage. Men han er jo i Sikkerhed endnu og sidder nu sammen med mig her i denne Stue og skriver ogsaa til sine Kære.

Nu vil jeg haabe, at I maa faa dette Brev, og at jeg snart maa faa nogle af de Breve, I har sendt til mig. Jeg har ingen faaet endnu, men de kommer nok snart. Til Slut maa I nu hilse alle Bekendte derhjemme.

Saa til allersidst mange kærlige Hilsener til Eder fra Eders Fritz.

Nyheder, Søkrig

21. februar 1915. SMS Dresden på kapertogt

21. februar 2015 Rene Rasmussen 3 kommentarer

Senest ændret den 20. januar 2017 9:34

Christian Stöckler fra Rørkær ved Tønder var fyrbøder på krydseren SMS Dresden, der som det eneste tyske skibe var undsluppet søslaget ved Falklandsøerne den 8. december 1914. Siden da havde skibet skjult sig i den store skærgård ved Sydamerikas sydspids, men i februar 1915 blev skjulestedet opdaget og det måtte bryde op.

En Uge efter at vi var kommet til Søs, begyndte Forretningerne. En smuk, hvid, engelsk Fuldrigger Conway Castle var kommet paa vor Vej. Den blev standset med et Skud for Boven, Mandskabet ført om Bord paa Dresden og det smukke Skib sænket med et Par skarpe Skud. Det sank med alle Sejl oppe, inden vi var kommet ret langt bort.

Dets Kaptajn bandede og skældte, for i Havnene havde Englænderne udbredt det Rygte, at Dresden var sænket ved Falkland, og at Havet helt var befriet for de tyske Krigsskibe.

Et Par Dage efter stoppede vi en snavset peruansk Damper, hvis Besætning for rundt som Fluer i en Flaske, da vi lagde paa Siden af deres Skib.

De troede, at de saa et Gengangerskib, for ogsaa de havde faaet den Besked, at Dresden laa paa Havets Bund. De raabte og skreg under Manøvrerne, og om det saa var Grisen, de havde med, saa skreg den op. Vi gjorde dog ikke det neutrale Skib andet end at give det Conway Castles Mandskab om Bord.

De fangne Englændere, som vi allesammen var kommet til at holde af, tog Afsked med os paa en pæn Maade. Før de gik i Baadene, udbragte de et Leve for Dresdens Besætning, og vi svarede med et rask Hurra for vore Gæster, der var blevet et smukt Skib fattigere, men en ejendommelig Oplevelse rigere.

Christensen, Christen P. (Christian Støckler): Kejserens sidste kaperkrydser (1934) Fyrbøder Christian Støcklers hæsblæsende beskrivelse af SMS Dresden og den tyske Stillehavseskadres skæbne.

Nyheder

20. februar 1915. Hans Petersen i Moulin-sous-Touvent

20. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Byen Moulin ligger nede i en Dal. Der er Højder rundt omkring, begroede med stedsegrønne Buske og Smaakrat, hvori de kvidrende Smaafugle forkyndte os, at Foraaret kom snart. Byen laa godt skjult for Modstandernes Iagttagelser, og endskønt den kun laa 2 Kilometer bag Skyttegraven, var der dog en ret livlig Færdsel her.

Der blev arbejdet hele Dagen. Nogle samlede Bjælker, Brædder, Lægter, Vinduer og Døre fra de nedskudte Huse og bar det ud i Skyttegraven, hvor det blev brugt til Jordhulerne. Der var ogsaa Skrædder- og Skomagerværksted, Vaske- og Badestuer, samt et Par Huse, hvor der blev hugget Gravstene til de faldne.

Ved Siden af Badestuen stod vort Feltkøkken. Dets Forspand stod i Kælderen og havde det godt. Kusken, Ribe, striglede og passede sine to røde, som om det var hans egne.

Kirken var meget haardt medtaget af Artilleriild. Loftet var styrtet sammen, og Alterklæderne laa forrevne blandt Ruinerne. — Aftenen forud var jeg vagthavende nede i Byen. Det gav en søvnløs Nat. For det første var der et forfærdeligt Træk gennem de Huller, hvor der før havde været Vinduer og Døre, og dernæst havde vi Besøg af Rotter og Mus hele Natten.

Nyheder

19. februar 1915. Store krigsfangelejre i Sønderjylland?

19. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Tyske Fangelejre i Nordslesvig

De prøjsiske Myndigheder har i Sinde at bygge Barakker til 6000 Krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds, skriver „Kolding Folkeblad“. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 3000 Mand, og mellem Gabel og Hjartbro en til 1000 Mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 Meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 pCt. Vagtmandskab til Fangerne. Hertil skal bruges den Del af Landstormen, der ikke har Militæruddannelse.

I Bajstrup og Sdr. Toldhus ved Flensborg er Fangelejrene allerede i Orden. Der er 2000 Fanger hvert Sted.

En meget stor Fangelejr skal indrettes ved Draved Mose i Nærheden af Løgumkloster. De vældige Bygninger, der skal være helt af Træ, vil koste 200,000 Mark at opføre.

Fangerne vil blive benyttet til Opdyrkning af Moser og Heder, formodentlig ogsaa til Markarbejde.

Nyheder

19. februar 1915. Brødkort og postforbindelser

19. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Postforbindelsen med Sønderjylland

„Kolding Folkeblad“ er fra sønderjydsk Side anmodet om at gøre opmærksom paa, at Brevforsendelser fra Sønderjylland til Danmark for Tiden er overordentlig forsinket. Folk maa derfor ikke blive ængstelige, fordi de skal vente 12-15 Dage paa Breve dernede fra.

Breve fra Danmark til Sønderjylland kommer nu som hidtil under Krigen, Adressaten i Hænde efter 2—4 Dages Forløb.

„Ribe Stifts-Tidende“ maa dog for denne Egns Vedkommende tilføje, at hertil er Brevene i de sidste Maaneder indløbet særdeles regelmæssigt og sjælden ud over 1 Dags Forsinkelse.

Hvorledes et Brødkort ser ud

Fra den 22. Februar vil ingen kunne købe Brød i Tyskland uden at være forsynet med et Brødkort. Et saadant Kort er paa Størrelse som en middelstor Konvolut. I Midten er der et kvadratisk indrammet Felt, som øverst bærer den paagældende Bys Vaaben og derunder Byens Navn. Midt i Feltet staar der „Bevis for Modtagelse af Brød og Mel. Gælder kun for en Uge“. Og derunder en aaben Plads til Indehaverens Navn. Paa begge Sider af Byvaabnet staar med smaa Bogstaver: „Kan ikke overdrages“.

Uden om det kvadratiske Felt sidder 24 smaa Kuponer, som kan afrives hver for sig. 8 af dem bærer Indskriften 25 Gram, 8 lyder paa 50 Gram, 4 paa 100 Gram og 4 paa 250 Gram.

Hvert Kort gælder saaledes for en Uge og giver Ret til ialt 2 Kilogram Brød, og alle Familier faar 1 Kort pr. Medlem. Hver Gang man køber Brød, bliver der revet et Mærke af Kortet, svarende til det Antal Gram, man har købt. Alle udløbne Kort maa leveres tilbage til vedkommende Distrikts Brødkommission, og hvis man i en Uge ikke har brugt alle Kortets Mærker, faar man ikke derfor Ret til mere end de reglementerede 2 Kilogram Brød i næste Uge. Man har bare Bevidstheden om, at man ved sin Sparsommelighed har gavnet Samfundet.

Ikke kategoriseret, Nyheder, Søkrig

18. februar 1915. Skibet er ladet med ammunition … Om bord på blokadebryderen S/S Kronborg

18. februar 2015 Rene Rasmussen 2 kommentarer

Anker Nissen var besætningsmedlem på blokadebryderen “S/S Kronborg”, der den 18. februar 1915 stod ud af Wilhelmshafen.

Vi skulle danne besætning på et skib, der skulle bringe krigsmateriel m.v. til tysk Østafrika, hvor en styrke på 3.000 europæere og 12.000 indfødte soldater under ledelse af general von Lettov Vorbeck førte selvstændig krig mod koloniens naboer, der udgjordes af englændere, belgiere, portugisere og indere. Skibet skulle sejle under danskflag og vi fik alle, fra kaptajnen og ned til yngstemand, udleveret søfartspapirer, der alle var affattet på dansk og forsynet med officielle segl og mærker. Disse var naturligvis alle falske, men navnene var det jo ikke, idet vi alle havde danskenavne.

Til skibet blev der udfærdiget 3 sæt skibsdokumenter, også affattet på dansk, der lød på en trælast fra Sverige til modtagerne ifølgende havnebyer, udvalgt under hensyn til den kurs vi efterhånden skullefølge: 1. Buenos Aires i Argentina. 2. Beira i portugisisk Østafrika. 3. Masaua i italiensk Somaliland.

På hvert sæt af konnossementerne var ligeledes angivet en fyldestgørende forklaring på, hvorfor vi ikke sejlede igennem Suez-kanalen.

Dagen før vi skulle forlade Wilhelmshafen, blev vi kaldt frem alle 30 mand og spurgt, om nogen var betænkelige ved at skulle med på denne ekspedition, eller om vi var fejge. I den alder vil man jo ikke gerne kaldes fejg, men alligevel trådte 2 mand frem og bad om at måtte blive fri. Disse blev, uden at der blev sagt noget til dem, ført bort og var i mere end 2 måneder indespærret, indtil der forelå meddelelse om, at vi var ankommet til Østafrika, ganske vist uden skib, men der om senere.

De udtagne 30 mand og kaptajn Christiansen blev indskibet i en ca. 7.000 tons stor fragtdamper, der var lastet med ammunition og andet krigsmateriel, mens der øverst her over var stuvet en mægtig trælast tillangt op overrælingen, således at det virkelig så ud som et fragtskib lastet med træ, også på dækket. Det var en engelsk damper„Rubens” som tyskerne ved krigsudbruddet havde beslaglagt. Den fik nu navnet specialskib A, men natten efter at vi var kommet i søen og nærmede os Helgoland blev skibet omdøbt til „Kronborg” og fik danske rederimærker på skorstenen.

Kursen blev sat mod nord og skibet ledsagedes både af undervandsbåde og en zeppeliner.

Anker Nissen: Sønderjylland Afrika tur/retur (1962)

Nissen, Anker_1915 — Anker Nissen (1915)

Nyheder, Søkrig

18. februar 1915. “… jeg er frivillig, om vi saa skal sejle lige lukt ind i Helvede.”

18. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Senest ændret den 21. august 2016 20:57

Nis Kock var besætningsmedlem på en blokadebryder, der skulle sejle våben og ammunition til de tyske tropper i Østafrika

Næste Dag viste det sig, at jeg havde set lidt for lyst paa Tilværelsen. Vi havde ganske vist ikke Kanoner om Bord, men Ladningen var i fuld Gang, og da jeg kom til, var man i Færd med at stuve nogle store Kasser, mærket Dynamit, ned i et af Lastrummene. I et andet blev der anbragt Kasser, mærket Ammunition.

— Du gode Gud, var der én, der sagde lige ved Siden af mig paa syngende Svensk, hvis min Moster saa dette her, saa kom hun rejsende herop og slæbte mig hjem ved Haarene.

Det var en spinkel, ganske ung Mand, der talte. Et Par levende og udtryksfulde Øjne lo fornøjet op til mig. Aabenbart mente han lige det modsatte af, hvad han sagde, og ligefrem nød at være om Bord paa et Dynamitskib.

— Jeg hedder Sørensen, sagde han høfligt, Karl Sørensen fra — et eller andet Sted i Sverige — for Tiden frivillig i den tyske Marine. Jeg boede, hos Moster i Hamborg, men saa kom Krigen — og hvad Fanden — jeg kunde jo ikke gaa dér og glo, naar alle de unge Mennesker var draget af Sted, og saa rømte jeg fra Moster. Han lo muntert ved Tanken, men fortsatte saa: — Der var ikke meget ved det til at begynde med, men nu gaar det jo storartet. Det var lige ved, at de ikke vilde tage mig for gode Varer — de sagde, at mit Danske lød noget svensk, men jeg snakkede for dem om Brødrefolkene og København og Tivoli, saa de kunde høre, at jeg var fuldbefaren — og saa gik det. Jeg glæder mig til at hilse paa alle mine Kammerater — vi er jo frivillige allesammen — ikke?

— Aa jo — saamænd, det kan man jo godt sige. . .

— Lad bare være — I Danskere gaar saa stille med det, men I gaar s’gu med paa den værste alligevel.

Jeg brummede noget om, at jeg for mit personlige Vedkommende kunde klare mig med et Mindstemaal af Eventyr, men jeg havde bare ikke været rigtig klar over, hvor der var mest, og hvor der var mindst eventyrligt. Foreløbig saå det ud, som om jeg havde valgt det forkerte, sagde jeg, men den unge Karl Sørensen grinede blot: — Saadan siger alle dem, jeg har snakket med — de er helt flove over at være kommet med paa denne her Galej — men de mener saamænd ikke et Hak med det.

Han slentrede videre paa Jagt efter mere begejstrede Meningsfæller, men fandt sikkert ingen. Stemningen om Bord var anlagt for det jævne og dagligdags i langt højere Grad end for det eventyrlige. Da jeg kom ned til Middagsmaden, var den det altoverskyggende Emne. Sikke Mad og sikke Mængder! Vi havde indtil nu levet ganske godt paa Kasernerne — i det mindste langt bedre end Landsoldaterne — men dette her var ikke at leve godt, det var at leve ødselt og over Evne. Uhyre Bøffer i uoverskuelige Mængder stod den paa den første Dag, og den næste Dag aabenbarede usigelig mange og store Koteletter. Man spiste og spiste, for ikke at sige aad, blev gode og glade og lærte hinanden at kende under behagelige Former.

Mætte Mennesker har sjældent noget at udsætte paa hinanden. Jeg blev klar over, at jeg var omgivet af næsten lutter Nordslesvigere og Flensborgere med nogle ganske enkelte Tyskere og én Svensker imellem. Snakken gik stadig paa Dansk — heldigvis et Sprog, som indeholder mange og gode Udtryk for Madglæde — og den drejede sig især om dette rent ud eventyrlige Køkken, som dette Skib havde. Mon det dog kunde blive ved? Der maatte ganske sikkert være en Ende paa en saa uhørt Velstand.

— Men vent bare, sagde Tømmermanden og spyttede udenbords, naar vi stod ved Rælingen og drøftede Dagens Ret. Han var helbefaren, tatoveret paa Armene, firskaaren og hjulbenet og brugte Skraa i store Mængder. Huen sad saa langt nede over det ene Øre som muligt, og ikke den fineste Uniform kunde skjule, at man her stod overfor en Søens Mand af ægte Slags.

— Vent bare, gentog han, til vi kommer til Søs med denne her Tramp! I har maaske lagt Mærke til, at den ikke har Kølerum, og véd I, hvad det betyder. Spis I bare, inden I skal til at leve af Kabelgarn syv Gange om Ugen! Og han spyttede atter udenbords.

— 3000 Tons Kul har vi faaet indenbords, meldte Karl Sørensen triumferende paa egne og Foretagendets Vegne.

— Vi ta’r Kul med til Helvede, mente Tømmermanden, vær ganske sikker paa, at det betyder, at vi skal møde én eller anden forrendt Krydser eller Hjælpekrydser, der ligger et eller andet Sted i Verden ved en øde ø og hverken kan komme frem eller tilbage. Naar vi saa er blevet tømt, saa kan vi faa Lov til at hænge i Skøderne paa ham, lige til vi bliver skudt i Sænk begge to.

— Er du ikke frivillig, Tømmermand? spurgte Karl Sørensen paa sit svenske.

— Jo, Gu’ er jeg frivillig — jeg er frivillig, om vi saa skal sejle lige lukt ind i Helvede. Jeg er frivillig for at komme ud at sejle, ligegyldigt hvor vi sejler hen. Nu har jeg gaaet og gloet paa Kaserner i over et halvt Aar og ikke mærket et Skibsdæk under mig hele den Tid — er det saa underligt, at jeg gerne vil ud at sejle. Endelig blev der da ogsaa spurgt, om jeg kunde tale Dansk — véd jeg. Tømmermanden afsluttede denne Del af sin Tale med nogle kraftige Bemærkninger om Karl Sørensen, som viste, at han tilfulde beherskede den Del af det danske Sprogs Virkemidler. Han beskyldte den unge Mand for at være usømmeligt begejstret for Ekspeditionen og antydede, at han vilde komme til at gøre en ynkelig Figur, naar vi kom ud paa det aabne Hav, navnlig i høj Sø.

— Alle I, som har lært paa de store Skibe, har ikke Begreb om, hvad det vil sige at være til Søs, men det skal I nok faa lært paa denne Kasse her, det skal jeg love jer for. Der er aldrig godt Vejr ret længe ad Gangen paa denne Aarstid; skal vi gennem Blokaden, bliver det vel Nord om Island, og dér er i det hele taget aldrig godt Vejr.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)

Krigens forløb, Nyheder

18. februar 1915. 8. Armés angreb mod Narew-Bohr linjen

18. februar 2015 Rene Rasmussen 2 kommentarer

Af Allan Otto Wagner

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i Østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade i 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som her lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Den 7. februar 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien, men allerede den 8. er hans enhed på vej til Narew-Bohr linjen.

Den 13. februar havde Oberbefehlshaber Ost allerede givet 8. Armekommandoen anvisning om angreb på fæstningen Lomza og Osowiec. Angrebet på Lomza blev tildelt XX. Armekorps ved General v. Scholtz og angrebet på Osowiec blev tildelt 1. Landwehr Division.

Den 14. februar blev der meddelt, at flere russiske kolonner var i fremmarch fra Kolno mod grænsen, hvilket fik General v. Scholtz til at give befaling om at angribe denne nye modstander. Da hans 37. Infanteri Division var fastlåst ved Myszyniec af en stærk fjende, blev han anvist det 34. Landwehr Brigade fra 1. Landwehr Division, som var ankommet til Johannisburg. Den 16. februar fordrev de fjenden ved Kolno og udbyttet var 700 tilfangetagende soldater fra 1. Kaukasiske Skyttebrigade. Altså helt nye friske tropper.

Den 17. februar om aftenen lå General v. Scholtz med XX. Korps’s 41. Infanteri Division og 1. Landwehr Division’s 34. Landwehr Brigade foran Skroba floden sydøst for Kolno.

I de første dage af 18. og 19. februar var der fremskridt på fronterne. Nordvest for Stawiski gav fjenden efter og rømmede Skroda flodafsnittet. 41. Infanteri Division pressede i bred front ind til nordlig for Maly Polck. 5. Infanteri Brigade og 6. Reserve Infanteri Brigade mødte hård modstand indtil Dobrzyjalowo og Jedwabno. 34. Landwehr- og 5. Infanteri Brigade blev igen understillet 1. Landwehr Division General v. Jacobi.

1915-02-11-19 LIR84_8_Armee_8-3_1915 — 1915-02-11-19 LIR84 Der Weltkrieg 1914-18 bn VII – Die deutsche 8. Armee am 8. März 1915 – Skizze w

1915-02-18 LIR84 Leben og Treiben in Stavisky — Feldpostkort af Strawiski (Stravisky), hvor Otto Theodor Wagner har skrevet: „Staviski ist ein langes eiliges und dreckiges Nest in der Heimat mir alleine kann ich froh und glücklich sein.“

Nyheder

17. februar 1915. Blokadebryderen tages i øjesyn

17. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Senest ændret den 21. august 2016 20:56

Nis Kock var besætningsmedlem på en blokadebryder, der skulle sejle ammunition fra Wilhelmshafen til de tyske tropper i tysk Østafrika.

Det var en stor, smuk, tilsyneladende temmelig ny Damper. Dens Navn var overmalet, men paa begge Sider af Skorstenen stod med store Bogstaver „Sp A“, hvilket vi blev enige om maatte betyde „Spærrebryder A“ , og det klarede straks Situationen for os. En Spærrebryder eller Blokadebryder havde den Opgave at gaa gennem de engelske Blokadelinier. Det var det, vi skulde. Det var tidligere blevet forsøgt med vekslende Held, og nu var det altsaa vor Tur at vove Forsøget. Lykke og Held!

Jeg var glad for, at det var en Blokadebryder, jeg skulde gøre Tjeneste paa. Min Tanke havde i de sidste Dage været den, at vi skulde være Besætning paa en Hjælpekrydser – et armeret Handelsskib, som skulde snige sig gennem Blokaden og føre Handelskrig i aaben Sø. Deres Lod var ikke misundelsesværdig, og det beroede paa det rene Slumpheld, om de slap levende fra det. Den ene efter den anden var bleven skudt ned af Englænderne rundt om paa Havene. Selv en lille Krydser kunde gøre det af med saadan et stort armeret Handelsskib, der jo slet ikke var bygget til at modstaa Beskydning.

Paa hele det store Dæk, hvor der aabenbart om Dagen havde arbejdet nogle Haandværkere, som var i Færd med at bygge om paa Kommandobroen, var der ingen Armering at se, og der var heller ikke bygget Underlag til Kanoner. Vi skulde altsaa ikke bevæbnes.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)

Nyheder, Om Krigen

17. februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske søer. Russernes 10. Armé nedkæmpes

17. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Af Allan Otto Wagner

VINTERSLAGET I MASURIEN – Afslutningen og nedkæmpningen af russernes 10. arme

Fra den 7. februar til den 14. havde 8. og 10. armé indledt en storoffensiv for at omringe russernes 10. arme.

Men en større hæmsko end fjendens modstand var vejr- og vejforholdene.

Især for 10. Arme på den yderste venstre fløj var anvist meget dårlige feltveje. Fremmarchen foregik på russisk jord og overnatningen var simpel. Vejrsituationen var også yderst kritisk. Der havde været et vejromslag til tøvejr og nedbøren vekslede mellem sne og regn. Fremmarch uden for vejene var umulig, og under sådanne vejrforhold kunne man ikke forvente store marchfremskridt. Det ville have krævet overmenneskelige anstrengelser af de fremmarcherende tropper. Divisionerne kæmpede sig møjsommeligt frem, mens artilleriet haltede bagefter. Batterierne skulle bruge en dag på få deres skyts 1 km frem. En reguleret march orden kunne ikke holdes længere.

Dertil kom, at der på sydfronten af Østpreussen var ved at opstå en kritisk situation. Ifølge alle nyheder den 14. februar skulle russerne være i gang med at tilføre forstærkninger i området. I løbet af den 15. februar rykkede alle tropper tættere på Augustow efter at have mødt spredtvis modstand. Øst for Lyck rykkede ½ 1. Landwehr Division (1.L. på kortet) syd på til byen Wyssocken.

Oberbefahlhaber Ost forventede et større russisk angreb mellem Przasnysz og Lomza og havde kun enheder fra 8. arme at indsætte. Dertil kom, at man skulle afgive en division til Karpater fronten. Derfor var det vigtigt så hurtigt som muligt af få afsluttet situationen ved Augustow trods udmattede mandskab og heste.

Heller ikke den 16. februar lykkedes det 8. arme at krydse kanalovergangen ved Augustow. Broerne var ødelagte og det omkringliggende sumpområde var under russisk beskydning. Mere gunstigt forholdt det sig nord for Augustow. Her havde man held med, at kæmpe sig gennem sø-engene nord for Augustow og tog 3000 soldater til fange i en stor nærliggende kaserne. I løbet af natten indtog 10. Landwehr Division (10.L. på kortet) Augustow uden større modstand og tog ca. 6000 soldater til fange. Det var næsten lykkedes at omringe og indkredse fjenden med 8. armes højre flanke og 10. armes yderste venstre flanke.

Da man den 17. februar var i gang med at omstille sig omkring Augustow havde russerne allerede rettidigt fjernet sig fra indkredsningen. Om aftenen den 17. februar overlod Oberbefehlhaber Ost slagets videre gang til 10. Arme, som samtidigt fik overført XXXX. Reservekorps’s 79. og 80 Reserve Division, I. Armekorps’s 2. Infanteri Division samt 4. kavaleri Division fra 8. arme.

Den 22. februar var vinterslaget ved Masuren slut og den tyske 10. Arme havde nedkæmpet den russiske 10. Arme i en indkredsningsmanøvre.

92.000 soldater var taget til fange, herunder 9 generaler, 295 kanoner og mere end 170 maskingeværer. Derudover lå der stadig efterladt krigsmateriel rundt omkring i skovene i sne og sump. Denne succes var opnået trods undertallighed i enheder og med begrænset tab af mandskab. Men ugelange overnatninger i bivuak under fri himmel og frost, snestorm og efterfølgende tøvejr havde tømt troppernes kræfter. Sygdom og frostskader havde ramt en 1/3 af mandskabet.

Kort: 1915-02-17 LIR84 Die Winterschlacht in Masuren. Die 8. Armee vom 7. bis 14. Februar und die Einkreisung bei Augustow bis zum 17. feb 1915 – bn VII Karte 12c

Nyheder

17. februar 1915. Nye indkaldelser, flagning og pasproblemer

17. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

De nye Indkaldelser

De Indkaldelser, der i disse Dage finder Sted af Landstormens 2det Opbud (Folk, der tidligere hverken har været indkaldt eller uddannet til Militærtjeneste) omfatter Mænd i Alderen fra det 18de til det 29de Aar.

Flagning langs Grænsen

I Anledning af Budskabet om den nye tyske Sejr i Østprøjsen efter det nu sluttede 9 Dages Slag, hvilket Budskab blev opslaaet fra Morgenstunden i Dag, her der været almindelig Flagning, bl.. a. langs Grænsen.

Overflødige Anstrengelser

I sidste Uge var det for enkelte Distrikter, navnlig sydfor den vestlige Del af Grænsen, meget vanskeligt at erhverve Pas til Besøg nord for Grænsen, og i Mandags blev Vagtstyrken paa forskellige Strækninger fordoblede, ligesom der kategorisk nægtedes Pas til Besøg i Ribe eller dennes Nærhed.

Disse Foranstaltninger blev truffet af de lokale Myndigheder med det aarlige Fastelavns- møde i Ribe for Øje, hvortil der ogsaa plejer at komme en Del Besøgende fra Nordslesvig.

Disse Kraftanstrengelser var imidlertid ved denne Lejlighed ganske spildt, thi der var i Aar ikke indvarslet til det sædvanlige Møde.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

16. februar 2015 DenStoreKrig Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.

Nyheder

16. februar 1915. Med 86’erne i “Königin-Höhle” ved Moulin

16. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86

Den 16. Februar 1915. Jeg laa i Byen Moulin i den store Kalkstenshule, som var bleven døbt »Dronning-Hulen«; det stod udhugget med sirlig Skrift i Klippen over Indgangen. Hulen var meget interessant, især nu, da den var beboet af Soldater. Der var Plads til næsten et helt Regiment derinde. Vi havde grupperet os omkring de svære Stenpiller, der var bleven staaende, for at Hulen ikke skulde falde sammen.

I disse Stenpiller havde vi slaaet Søm til at hænge vore Sager paa, saasom Gevær og Sidevaaben og Hjælm. Tornysteren brugte vi som Hovedpude.

Der herskede fuldstændig Mørke her baade Nat og Dag, og Tællelys kunde man desværre ikke købe mere; men vi klarede os alligevel. Vi tog en Del af det daarlige Fedt, som vi fik udleveret til Brødet, smeltede det, kom det i en lille Blikæske, skar en Flig af vort uldne Tæppe, fastgjorde den ene Ende i det smeltede Fedt, tændte den anden Ende, og saa kunde denne Lampe brænde, saa længe der var Fedt tilbage. Nogle tog i Mangel af Blikæsken et udblæst Shrapnelhylster, fyldte det halvt med Jord og hældte Fedt ovenpaa.

Omkring disse smaa Lamper samlede man sig i Smaagrupper og læste, skrev, sang og spillede paa Mundharpe. Nogle spillede Kort paa Bagsiden af en Tornyster, andre havde lavet et Bord af en Kasse eller et Brædt med en stor Sten under.

Da vi blev afløst i Skyttegraven, hvad der skete ved højlys Dag, blev vi iagttaget af »Frands«, som straks begyndte at beskyde os med Artilleri. Den sidste Shrapnel, der kom, slog ned i Nærheden af, hvor der stod et Korporalskab; derved blev 2 Mand saaret og en af vore flinkeste Underofficerer, den ejegode Levy, dræbt. Jeg var siden med at følge ham til det sidste Hvilested; vor Kompagnifører holdt en bevæget Tale, hvorefter vi alle kastede 3 Haandfulde Jord paa og bad med blottet Hoved et stille Fadervor.

Bagsidepåskrift: "Kønigin Hulen ved Moulin" — “Königin-Höhle” i Moulin-sous-Touvent

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

15. februar 2015 DenStoreKrig Skriv en kommentar

Senest ændret den 16. februar 2015 11:17

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Fru Marie Schmidt i Øster-Løgum, modtog for et Par Dage siden følgende Brev fra H. i Flandern, dateret 5. Febr.:

“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.

Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.

Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.

Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”

Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.

En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.

Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.

Fange i Sibiren.

Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.

Savnet.

Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.

Fra Provinsen.

Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.

Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.

Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)

Fra Felten.

Paa Spejdetur.

H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”

Nyheder

15. februar 1915. Forbud mod at skrive danske feltpostbreve?

15. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Krigen

Hertug Ernst Günther af Augustenborg

inspicerede den 1.ste Februar Militæret i Skærbæk og var samme Dag ventet til Grænsen ved Gjelsbro, men blev forhindret heri. Efter Forlydende ventes Hertugen i sin Egenskab af Landstorms-Inspektør i den nærmeste Tid til Gram, hvor Opholdet dog ikke menes at ville strække sig over en enkelt Dag.

Nye Indkaldelser

I disse Dage finder der nye Indkaldelser Sted af Landstormen, det vil altsaa sige af Mænd, der ikke tidligere har faaet Uddannelse til eller gjort Militærtjeneste.

Censur med Soldaterbrevene

Nordslesvigske Soldater har hidtil kunnet skrive deres Breve fra Fronten til deres Slægt eller Paarørende i Hjemmet i deres danske Maal. Det er nu forbudt — Brevene skal skrives paa Tysk. Endvidere er der truffet den Bestemmelse, at Soldaterne kun maa afsende Brev een Gang ugentlig.

Nyheder, Søkrig

14. februar 1915. SMS Dresden atter i rum sø

14. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Det var vel omkring 10. Februar, at der begyndte at gaa Rygter om, at nu skulde vi ud, og den 13. om Aftenen vidste hele Besætningen det for ganske sikkert, selv om vi ikke havde faaet noget at vide fra Officererne.

Den næste Morgen bekræftede det sig. Dresden lettede Anker, og Skruerne satte sig i Gang. Vejret havde i de sidste Dage været daarligt med Regn og Slud, og den Dag vi sejlede, var det ikke mere oplivende. Det regnede og sneede med Mellemrum, og Skove og Klipper langs vor Vej laa svøbt i Dis og Taage. Ganske langsomt listede Dresden sig ud fra sit trygge Skjulested, dækket af Regn og Tykning. Der var ikke meget at gøre for os Fyrbødere, men saa meget desto mere for Rorgængerne og det øvrige Mandskab. En Brøkdel af en Streg til en af Siderne, og vi sad uhjælpeligt paa Grund, maaske med Stævnen revet op.

Det var en spændende Dag. Hver Vagt, der blev afløst, mødte med Spørgsmaalet: — Er vi kommet ud?

Det kom vi ikke den Dag. Først den næste Dag, da jeg kom paa Dækket efter en tidlig Vagt, saa jeg det Syn, der mindede mig om en tidligere Tilværelse før Falkland. Vidt og bredt strakte det aabne Hav sig til alle Sider, uden et Glimt af Land nogetsteds. Vi var igen paa Kapertogt, og Livet faldt tilbage i sine vante Folder saa naturligt, som havde det aldrig været anderledes.

Nyheder

14. februar 1915. H.C. Brodersen bevogter “statsfjenden” Andreas Grau

14. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Senest ændret den 4. december 2020 8:59

H.C. Brodersen , Füsilierregiment 86, fra Nordborg har været sygemeldt fra fronten siden slutningen af oktober 1914. Ved juletid fik han orlov til hjemmet, og den er siden blevet forlænget to gange, så han i alt har haft 6 ugers orlov siden jul. H.C. Brodersen blev sat til at bevogte de internerede “farlige statsfjender” på Navigationsskolen i Flensborg, hvor også Grev Schack havde siddet. Brodersen havde selv været aktiv i De nordslesvigske danske Ungdomsforeninger, hvis leder, Andreas Grau, han nu skulle bevogte.

NB: Ribe Stiftstidende meddelte den 12. februar 1915, at Andreas Grau havde været på fri fod i en uge. Det stemmer ikke overens med Brodersens dagbogsindførsel nedenfor. Om det er Ribe Stiftstidende eller Brodersen, der er gal på den, bliver opklaret senere.

Flensborg, den 14. Februar 1915.

Jeg har haft 3 Gange 14 Dages Orlov, saa Tiden er gaaet godt, men idag har jeg maattet trække paa Vagt. Det er i Navigationsskolen, og det er helt underligt at tænke sig, at skulle staa Vagt ved disse „statsfarlige” Forbrydere, af hvilke nogle for knap nok et Aar siden har været Førere for os unge, i Ungdomsforeningerne og lignende.

Som nu idag: Fru Grau kom og spurgte, om hun maatte se til sin Mand. Jeg maatte paalægge mig Amtsmine, men det holdt haardt. Jeg kom nemlig til at tænke paa, at det jo var Ellen, der for et Par Aar siden ovre paa Ollerup Højskole, under et Besøg dér, med sin klare Stemme sang for os, for at aflede vore Tanker fra de begsorte Tordenskyer, der netop trak op, da vi stod og havde en 5 Timers Sejlads for os, inden vi naaede hjem. Nu sad hendes Mand under min Varetægt.

Om ungdomsbevægelsen se turen på Dybbøl

De nordslesvigske ungdomsforeninger på tur til Dannevirke 25. maj 1914. Andreas Grau med den mørke hat forrest i feltet.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

13. februar 1915. Hjemmefronten: Forbud mod handel med fastelavnsboller!

13. februar 2015 DenStoreKrig Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Dagens Nyheder.

Nye danske Udførselsforbud. Det danske Justitsministerium har indtil videre forbudt enhver Udførsel af raa Hamp og raa Jute samt Tovværk og Garn, forarbejdet heraf, samt af Termometre og Haandsprøjter til medicinsk brug. Endvidere forbydes enhver Udførsel af Kartofler.

Fra Provinsen.

Fastelavnsbrød. Landraaden i Sønderborg bekendtgør, at det er forbudt at drive Huserehandel med Fastelavnsboller og Rugtvebakker, baade i Byen og paa Landet. De Bagere, der driver denne Handel, vil muligvis blive lukkede.

Havre. Hesteejere, som ikke har Havre nok til deres Heste til næste Høst (2½ Pund daglig, altsaa i det højeste 600 Pund til hver Hest), kan hos Kommuneforstanderen faa et Tilladelsesbevis til at købe det manglende.

Feltposten. Feltpostbreve til en Vægt over 250 Gram til 500 Gram er indtil videre tilladt. Frankeringen koster 20 Pg.

De 225 Gram Mel daglig. Angaaende Reguleringen af Melforbruget skriver “Nordd.Allg. Zeitung” bl.a.: Ifølge Beslutningen af Rigsfordelingsstedet maa Kommuneforbundene ikke fordele mere end 225 Gram pro Person daglig til den forsørgelsesberettigede Befolkning, hvilket sammen med den Tilsvarende Mængde Kartoffeltilsætning svarer til 2 Kilogram Brød om Ugen. Ved “forsørgelsesberettigede Personer” forstaaes den samlede Civilbefolkning med Fradrag af den Del af Landbefolkningen, som ved Forbundsraadsforordningen af 25. Januar fik Tilladelse til at beholde bestemte Mængder Brødkorn eller Mel af de Forraad, der blev beslaglagt hos dem. Troppedele, der ikke faar Forplejning gennem Militærforvaltningen, kan regnes til Befolkningen. De 225 Gram Mel daglig skal baade slaa til Brød og til Brug ved Kogning.

Nyheder

13. februar 1915. Taktløst! Får dansksindede fanger særforplejning i England?

13. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Nordslesvigere i Fangenskab

Under Titlen “Taktløsheder” bringer “Hamburger Fremdenblatt” følgende:

“Det københavnske Blad Politiken’s Londonske Meddeler, Hr. Viggo Tøpfer, som efterhaanden ogsaa er blevet berygtet her i Danmark ved sine hadske Beretninger og sensationelle Udpluk af engelske Blade, beretter, at der er en Del dansktalende Nordslesvigere blandt Krigsfangerne på ‘Blücher’. De har straks faaet danske Bøger, og der holdes dansk Gudstjeneste for dem af Pastor Troensegaard-Hansen i Newcastle. Sekretariatet har lovet ham – Viggo Tøpfer! – en fuldstændig Liste; han venter at høre fra den danske Konsul (!) i Leith om Sagen.

Det er ikke første Gang, at Meddelere til danske Blade viser den Taktløshed at interessere sig for de fra Nordslesvig stammende eller på ‘-sen’ lydende Navne i den tyske Hær og ‘gør Skridt’. En af den, Hr. Franz von Jessen (Manden er fremgaaet af Kolonialvarebranchen og har ingen Ret til det tyske Adelsprædikat og kalder sig formodentlig for tiden i Frankrig ‘de Jessen’) har allerede for slige “‘Skridt’ faaet en skarp Tilrettevisning fra det danske Udenrigsministerium. Men de danske Meddelere i Udlandet synes endnu ikke at have forstaaet, at ogsaa Folkene paa ‘-sen’ er loyale tyske Soldater, og at de med deres paatrængende Omsorg og deres Bønnebøger gør disse Folk og den nordslesvigske Sag en daarlig Tjeneste.”

Forfremmelse

Johan Wrang, Søn af Bogholder Wrang ved ‘Flensborg Avis’, fik i Efteraaret Jernkorset. Nu er han blevet forfremmet til Løjtnant af Reserven.

Den danske sømandspræst i Newcastle, Troensegaard-Hansen

Hjemmefronten, Nyheder

13. februar 1915. Høje hestepriser: 1.100 Mark for en 12 år gammel krybbebider!

13. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen.

Fængslet

Dyrlæge A. D. Hansen i Skærbæk blev den 30.-31. Januar sat fast og den 2. Februar ført til Flensborg, hvor han er interneret.

Klokkeringningen i Hvidding

i Tirsdags havde, efter hvad vi erfarer, intet som helst med nye Indkaldelser at gøre, men maa — hvis det er Klokkerne dér, som har ringet — staa i forbindelse med en eller anden kirkelig Tjeneste.

De høje Hestepriser

Lorenz Lange på Branderup Mark købte i Fjor en Hest for 825 Mark. Forleden dag blev der ifølge “Flensborg Avis” budt ham 3.000 Mark for den; men han ville ikke sælge.

Nis Juhl på Branderup Østermark købte for 12 Aar siden en Hoppe for 350 Mark. I forgaars solgte han Hoppen og fik 1.100 Mark for den. Det er en Krybbebider, der væver, når den løber.

Brødet i Flensborg

Magistraten i Flensborg har bekendtgjort, at der dér i Byen nu kun maa bages Hvedebrød i Størrelsen 50 og 100 Gram, Sigte- og Rugbrød i Størrelsen 1, 2 og 3 Kilogram. Til Kager maa der kun anvendes 10 Procent Hvede- eller Rugmel.

Samtidig er det blevet forbudt at udføre Brød eller Mel fra Flensborg Bys Område.

Krigens forløb, Nyheder

13. februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske søer: Russerne undgår omringning

13. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Af Allan Otto Wagner

VINTERSLAGET I MASURIEN – 8. Armé indtager Rajgrod og Lyck, men russerne undgår omringning.

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og 1. Landwehr-Division (tidligere Jakobi), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar, Otto Theodor Wagner, i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

Fra den 9. til 11. februar havde 8. Armé og dens sydfløj forsøgt at omringe russernes 10. Armé uden held.

Den 12. februar befalede General v. Below, at XXXX. Reservekorps (XXXX.R. på kortet) skulle fortsætte sin fremmarch mod Rajgrod. De øvrige arme enheder skulle følge efter, og nordfløjen skulle dreje sydøst på og kunne regne med støtte af 10. armes højre fløj. Det samlede udbytte for 8. arme siden begyndelsen af fremmarchen var 8000 tilfangetagne, 21 skyts og 34 maskingeværer.

Den ønskede omringning af det III. Sibiriske korps (III. ^S. på kortet), som stadig hold stand ved Lyck – Rajgrod var ikke lykkedes. Det russiske XXVI. Korps (XXVI.R. på kortet), hvis front havde stået ved Lötzen – Angerburg, havde man ikke set noget til.

Den 13. februar mødte enhederne nordvest for Lyck hård modstand og kom kun langsomt frem. Den resterende armefront kom efter anstrengende march frem til Kowahlen, Filipowo og øst derfor. Natten til den 14. februar rømmede russerne Rajgrod og dermed var vejen mellem Seenkette fri for 79. Reserve Division (79.R. på kortet), som marcherede videre mod Augustow. Men den blev bremset nogle km nordøstlig for Rajgrod. Ved middagstid indtog 2. Infanteri Division og 11. Ldw. Division (2. og 11.L. på kortet) en stærk ødelagt og stadig brændende Lyck. Armeens nord fløj fulgte efter fjenden indtil en linje nord om Gr. Selment søen – Raczki (på den anden sige af grænsen).

Det havde taget 8 dage at indtage den store sø-barrierer Rajgrod – Lyck – Marggrabowa. Det III. Sibiriske korps (III. ^S. på kortet) havde trods store tab undgået den planlagte omringning. Nu måtte man forsøge at indfange fjenden ved Augustow, som var den sidste mulighed. 8. arme havde angrebet over en 150 km bred front, som nu var indsnævret til en 50 km bred front fra Rajgrod over Sentken til Raczki rundt om Augustow.

Kort: 1915-02-13 LIR84 Die Winterschlacht in Masuren. Die 8. Armee vom 7. bis 14. Februar und die Einkreisung bei Augustow bis zum 17. feb 1915 – bn VII Karte 12b

Nyheder, Sønderjyder

13. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, fangne, sårede, savnede

13. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Fra Felten.

Faldne.

Det bekræftes ifølge “Tond.Zeit”, at Seminarielærer Walter Hauschildt fra Tønder er falden den 29. Januar om Morgenen i russisk Polen. Han var 32 Aar gammel og havde kun været rigelig en Uge ved Fronten. Det var ved den i Telegrammerne saa hyppigt omtalte By Borzimow, han laa. Han blev her i en Skyttegrav ramt af en Kugle i Hovedet og var død paa Stedet. Nu ligger han begravet i Enkeltgrav paa Kirkegaarden ved Siden af Møllen i Sokolov.

Krigsfrivillig Aug. Muuss, Søn af Pastor Muuss i Flensborg er den 6. Februar om Eftermiddagen bleven haardt saaret i en Skyttegrav paa den vestlige Krigsskueplads ved et Skud i Leveren og er død paa Lasarettet et Døgn senere. Han var 20 Aar gammel og havde ved Krigens Udbrud taget Afgangseksamen fra en Latinskole for at melde sig som Frivillig.

Mange paa Lasaret.

Ungkarl Martin Schmidt fra Øster Lindet, som deltog i Krigen mod Vest, men blev haardt saaret, er kommen hjem paa Orlov. Han har ligget paa et Lasaret i Gotha, hvor det venstre Ben er blevet amputeret, og har nu faaet et kunstigt Ben.

Gaardejer Karl Haugaard (Lauenborg), som ligeledes har deltaget i Krigen mod Vest, ligger paa et Lasaret i Sydtyskland og er bleven opereret for Blindtarmsbetændelse; han er dog nu i Bedring.

Gaardejer P. Frank fra Røjbøl ligger paa et Rekreationshjem i Baden, efter at han har været syg af Lungebetændelse.

Gaardejer Bennetzen, Røjbøl, der som Landeværnsmand deltog i Krigen mod Øst, opholder sig ifølge “Fl.Av.” paa et Lasaret i Brundvig; han er syg af Lungebetændelse og Brysthindebetændelse.

Ungkarl Emil Mygin, Øster Lindet, som er i fransk Fangenskab, meddeler, at han er kommen til Tunis og lige har overstaaet en haard Sygdom, Tyfus, men nu er i Bedring.

Smedemester J. Ravn, Øster Lindet, der som Landeværnsmand har deltaget i Kampene i Flandern, ligger nu syg og saaret paa et Lasaret i Bielefeld; han er dog nu i Bedring.

I Japansk Fangenskab.

En Søn af Tobaksfabrikant Offersen i Aabenraa, C. Offersen, der var med i Tsingtau, har ifølge “Fl.Av.” siden i November været i japansk Fangenskab (i Oita). Han har været let saaret, men er for længe siden helbredet igen.

En Søn af tidligere Postbud Priess i Nordborg er for Tiden i japansk Fangenskab, hvor han har det godt. Den unge Priess var ansat ved Postvæsenet i Tsingtau.

Paa Lasaret i Polen.

Dyrlæge Dau i Hagenbjerg har nu faaet Underretning om, at hans Søn ligger syg af Tyfus paa et Lasaret i Polen.

Savnet.

Lærer Jacob Jørgensen fra Heds ved Tinglev savnes siden 20. September. Han er nævnte Dag kommen bort fra sin Afdeling paa Vejen mellem Vassens og Autréches.

Faldne. Krigen har atter krævet et Offer fra Aabenraa By. Købmand Richard Andresen, der var med ved Fronten i retning af Warschau, er falden den 2. Februar, ramt af et Skud i Ryggen. Dette Budskab vil vække oprigtig Deltagelse i vide Kredse. Andresen var en af Byens yngre, dygtige og solide Købmænd og havde mange venner. Ved sin rolige, noget stilfærdige Optræden, vandt ham alle, der kom i berøring med ham. Rygtet om, at han var falden, havde allerede været i Omløb et Pat Dage og vakt Uro og Bekymring i de Kredse, der stod ham nær. Nu er Efterretningen altsaa blevet bekræftet. Den Afdøde efterlader Enke og to Børn. – Ære være hans Minde!

Nyheder

12. februar 1915. Nyt på Otto Theodor Wagners side

12. februar 2015 Rene Rasmussen Skriv en kommentar

Af Allan Otto Wagner

Der er nyt på siden om Otto Theodor Wagner: Læs, hvad han skriver på soldatens egen side. Du finder dagens nyhed i bunden af siden.

Nye feltpostkort fra tiden omkring vinterslaget ved de masuriske søer.

Du kan også blogge, hvis du har haft slægtninge med i Første Verdenskrig. Kontakt museumsinspektør René Rasmussen

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

12. februar 2015 DenStoreKrig Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

En Forfremmelse.

Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Mindegudstjenester.

Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.

Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.

Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:

Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand,
At der en saadan Gud er til.

Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.

Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.

Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.

Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!

Faldne.

Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.

Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.

Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.

I Fangenskab.

Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.

Savnet.

W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.

Fra Provinsen.

Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.

Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.

Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.

Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.

Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.

Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.

Den Store Krig 1914-1918

Kategoriarkiv: Nyheder

27. februar 1915. Afsluttende kampe ved de Masuriske søer

26. februar 1915. Byer, der provianterer: 3 tons røget flæsk til Tønder

24. februar 1915. Fangelejren ved Tinglev, grisejagt og andre nyheder fra Sønderjylland

24. februar 1915. Hans Petersen drømmer om hjemmet

23. februar 1915. Nyt fra Peter Østergård: Beskrivelse af Noyon og Cuy

22. februar 1915. Anholdte danskere atter løsladt

21. februar 1915. Feltpost fra Frits Clausen: “Da Russerne blev drevet ud af Østpreussen”

21. februar 1915. SMS Dresden på kapertogt

20. februar 1915. Hans Petersen i Moulin-sous-Touvent

19. februar 1915. Store krigsfangelejre i Sønderjylland?

19. februar 1915. Brødkort og postforbindelser

18. februar 1915. Skibet er ladet med ammunition … Om bord på blokadebryderen S/S Kronborg

18. februar 1915. “… jeg er frivillig, om vi saa skal sejle lige lukt ind i Helvede.”

18. februar 1915. 8. Armés angreb mod Narew-Bohr linjen

17. februar 1915. Blokadebryderen tages i øjesyn

17. februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske søer. Russernes 10. Armé nedkæmpes

17. februar 1915. Nye indkaldelser, flagning og pasproblemer

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

16. februar 1915. Med 86’erne i “Königin-Höhle” ved Moulin

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

15. februar 1915. Forbud mod at skrive danske feltpostbreve?

14. februar 1915. SMS Dresden atter i rum sø

14. februar 1915. H.C. Brodersen bevogter “statsfjenden” Andreas Grau

13. februar 1915. Hjemmefronten: Forbud mod handel med fastelavnsboller!

13. februar 1915. Taktløst! Får dansksindede fanger særforplejning i England?

13. februar 1915. Høje hestepriser: 1.100 Mark for en 12 år gammel krybbebider!

13. februar 1915. LIR84 i vinterslaget ved de Masuriske søer: Russerne undgår omringning

13. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, fangne, sårede, savnede

12. februar 1915. Nyt på Otto Theodor Wagners side

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918