Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

3. marts 1917 – Milert Schulz: “…befördert til Gefreiter”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 3/3 17.

Mine kjære Forældre og Sösk.
Guds Fred til Hilsen. Mange tak for pakken No. 13. med Kage som jeg for et par dage har med Glæde modtaget. Ligeledes Faders Brev med Sædekornet. Mig gaar det jo endnu rigtig godt. Vi er jo endnu i Reserve. Den 6. skal vi foran igjen.

Kan meddele Eder at jeg i dag er bleven befördert til Gefreiter med 2 andre Kammerater. denne Gefr. Titel ligger jo i Familien Onkel Anton Gefr. og Babba og nu ogsaa jeg. Herren Æren derfor.

I forgaars havde vi her et forfærdelig Sneevejer. Nu er det igjen tø. Ellers er der ikke megen Nÿt at skrive.

I Haab om at I har det alle godt slutter jeg med mange kjærlige Hilsener og paa snarlig Gjensÿn Eders Sön og Broder
Milert

(Brev i privateje)

1. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … taget til Fange i Tysk Østafrika”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Landpostbud Friedrich Heuck, Søn af Chausséopsynsmand Heuck i Dybbøl, er falden paa Slagmarken, 32 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Broder til ham, Peter Heuck, har været savnet siden den 19. September i Fjor. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for Friedrich Heuck Søndag den 11. Marts om Eftermiddagen Kl. 2½ i Nybøl Kirke.

Gaardejer Peter Møllers Hustru i Klingbjerg ved Notmark har iflg. ”Fl.Av.” i de sidste Dage modtaget den sørgelige Meddelelse at hendes Mand har fundet Døden paa Krigsskuepladsen. Peter Møller efterlader sig Enke og 3 Børn.

Johannes Lund fra Fol er falden, 29 Aar gammel. Han blev, ifølge Meddelelser til hans Hjem, haardt saaret og døde paa Valpladsen uden at være kommen til Bevidsthed. Han vil blive jordfæstet paa Fol Kirkegaard paa Fredag den 2. Marts om Eftermiddagen Kl. 2 fra Hjemmet.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Ernst Christensen fra Hørup og Wilhelm Ecklon fra Augustenborg er faldne.

Saarede.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overjæger Freidrich Ravengaard fra Toftlund og Peter Jørgensen fra Oksbøl er haardt saarede. Som let saarede opføres: Chresten Christensen fra Klingbjerg i Sønderborg Kreds, Jørgen Jessen fra Sillerup (Sjellerup?) i Sønderborg Kreds og Søren Lange fra Neder-Jersdal. Endvidere meddeles, at Mads Henriksen fra Mels er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

Savnet.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Thomas Johnsen fra Haderslev er savnet.

I Fangenskab.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Callesen fra Gramby, der hidtil har været meldt savnet, iflg. Private Meddelelser er i Fangenskab.

I Fangenskab i Indien.
I den sidste Liste over de kejserlige Værnetropper meddeles, at Overmatros Christ. Ludvig Møller fra Skodsbøl Mark den 17. November 1916 er bleven taget til Fange i Tysk Østafrika og siden har været interneret i Ahmednaggar i Indien.

Forfremmet.
Musiker Mads Berg fra Kabdrup i Bjerning Sogn, der er Chauffør ved en Generalstab og har været med siden Krigens Begyndelse, er bleven forfremmet til Underofficer. For et halvt Aars Tid siden fik han tildelt Jernkorset.

Dekorerede.
Gustav Sander, Søn af Over-Postkonduktør Sander i Sønderborg, der gør Tjeneste som Overmaskinist paa en Undervandsbaad i Flandern, har ifølge ”S.Z.” faaet tildelt Jernkorset at første Klasse.

Christian Schmidt, Søn af pensioneret Degn Schmidt i Sønderborg paa Kajnæs, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, under Kampen ved Østfronten og nu gør Tjeneste paa et Kontor i en Ammunitions-Fabrik, er ifølge ”S.Z.” bleven dekoreret med Jernskorset af anden Klasse.

Hjemme paa Orlov.
Landstormsmand Lorents Jensen fra Barsmark i Løjt Sogn, er kommen hjem paa Orlov fra Rusland.

28. februar 1917 – Milert Schulz: “Himlen var blodröd …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 28/2 17.

Mine kjere Forældre og Sösk.! Guds Fred til Hilsen!
Först manqe Tak for 6 Pakker fra No 7 – No o2[,] som jeg iforgaars har alle modtaget paa een Gang. Jeg modtog nemlig 11 Pakker denn Aften. 1 Pakke var fra (Anton) Asmussen[,] een fra Tante Mie, een fra Broder Drees, to med Cigaretter fra Bocks som jeg havde bestillet. In[d]holden har jo selvforstaaeligt smaget mig rigtig godt[,] kjere Moder.

Igaar har jeg skrevet et langt Brev til Tante Mie og takkete hende derfor. Ligeledes har jeg igaar sendt 30 Mark hjem. Skriv mig naar I har modtaget dem.

Med Cigaretter handler jeg. Jeg bestiller 1000 Stück hver otte Dage og die er vek som intet her. Jeg har da i det[]mindste en god Fortjeneste ved det. Fra 1000 Cigaretter tjener jeg 14 Mark. Det kan jo nok gaa an.

Lige for Tiden er vi i Ro siden den 24. Februar til den 5. Marts. Da vi kom fra Graven hvar vi jo naturligvis beskidt og fuld af Lus. Naar man saadan ligger 3-4 Uger i Graven og i denne Tid kun faar sig vasket 3-4 Gange og ingen reen Vask at trekke paa saa kan I jo nok forestille Eder hvordan vi kan seer ud.

Dagen efter da vi kom i Ro havde jeg saa stor Vask. Vor det saa gjör godt naar man har faaet sig vasket, baberet og reen Vask paa Kroppen. Saa er man först et Menneske igjen.

Forplejningen er rigtig godt her. Hver 2 Dage faar vi 1 1/3 Brød saa vi ikke tör hungre[,] men vi Soldater herude kan jo lett fortere det. Her hvor vi er i Ro[,] har vi lidt Tjeneste om Dagen. Om Formiddagen Appel og om Eftermiddagen fra kl 3-½5 Exerseren med Gewehr. Jeg har det jo ikke saa streng da jeg altid skal spille Underoffizer[,] saa jeg kun Kommanderer med mit Gewehr og 4 Mann. Som jeg har
hört[,] bliver jeg vist befördret til Gefreiter i den nærmeste Tid.

Forrige Nat hvar vi til Zapfenstreich i Anledning af den Bulgarriske Kaisers Födselsdag. Sidste Nat havde vi Natövelse med M.G.

Vejret er i denne Tid her som for os i April Mai med Solskin saa man snart sveder i denne Varme. Derimod om Natten er det kold saa man ligger og halvt frÿser. Igaar Aftes hörte man en forfærdelig Kanontorden i Egnen af Monastir. Himlen var blodröd saa det saa trist ud. Ellers er jo endnu Gud skee Tak sund og rask endnu. Herren give dog at Fredsklokkerne snart maa lyde.

Nu til Slut mange mange Hilsener til Eder alle mine kjere i Hjemmet fra mig Eders Sön og Broder
Milert

Send mig dog to Lommertörklæder. Jeg har kun et saalenge jeg drog fra Arÿs.

(Brev i privateje)

26. februar 1916. Nyt på Willemoës’ notesbøger

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende skrev i sine notesbøger om store og små hændelser fra et Sønderjylland i krig.

Her kan man blandt meget andet finde talrige beretninger fra deserterede sønderjyder og flygtede russiske krigsfanger, foruden beskrivelser af f.eks. Sikringstilling Nord.

Den flittige Grete Bram Nissen er nu gået i gang med bind III.

Her kan man bl.a. læse om en russisk krigsfange, der sniger sig igennem Sikringsstilling Nord sydfra!

Læs beretningerne på Willemoës’ sider

Som noget nyt kan man selv være med til at afskrive dagbøgerne på vores crowd sourcing side.

Hvis der er nogen, der har lyst til at hjælpe med afskrivning, så kontakt René Rasmussen

25. februar 1917 – Milert Schulz: “Das ist mitunter nicht so angenehm…”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 25/2 17,

Mein lieber Vater.
Deinen lieben Brief vom 11/2 habe gestern mit Freuden dankend erhalten. Wier[]ich daraus ersehe[,] möchtest du als alter Soldat gerne wissen wie ich hier im Felde einen Tag Durchschnittlich erlebe. Ich will dir denn erzählen[,] wie wir in Stelleung verleben.

Wenn die Koche mit in Stellung ist[,] wird morgens wenn es noch dunkel ist Kaffe geholt, dann wird Kaffe getrunken und zum schlafen hingelegt[,] weil wir doch nachts Posten gestanden haben. Alle 6 Stunden 2 Stunden Posten. Mittags wird eine beschmierte oder wenn nichts da ist eine troken Stulle Brod gegessen. Dann holen wir wieder Abend unser Mittagessen wenn es dunke[l] ist. Das ist mitunter nicht so angenehm[,] da uns die Kugeln doch um die Ohren pfeifen. Nachts wird denn Posten gestanden. Sonst wird in der Übriegen Zeit geschrieben oder sonst irgend gemacht.

Augenblicklich sind wir gestern in Ruhe gekommen und habe ich gleich grosse Wasche gehabt. Sonst geht es mir ja noch Gott sei Dank gut. Schreibe nun auch gleich einen Brief nach Hause.
Auf baldiges Wiedersehn dein Sohn Milert.

(Brev i privateje)

24. februar 1917 – Lorens Jepsen: “… vor Division har lidt frygteligt”

Landmand Lorens Jepsen fra Valsbøl blev indkaldt sommeren 1915 og i januar 1916 tildelt Infanterie-Regiment nr. 75. Fra slutningen af januar havde han været sygemeldt med en voldsom forkølelse, og befandt sig i Iwuy ca. 50 km fra fronten.

Iwuy d. 24. Febr. 1917

Min Kære Anne!
Endelig fik jeg da atter et Brev fra Dig og jeg siger hermed min hjerteligste Tak. Brevet er fra 11. Februar og har saaledes været tæmmelig længe undervejs. Efter Indholdet at dømme, antager jeg at alt er vel hjemme, hvilket glæder mig meget.

Men hvor mon den øvrige Post er bleven af? thi Du har da vist skreven en hel Del fra Midten af Januar indtil Midten af Februar. Ligeledes skrev Du i et af de sidste Breve, som jeg modtog i Januar, at Du havde afsendt en Pakke med en Kage. Er alt dette kommen tilbage? Flere Pakker har Du da vel ikke afsendt? Har Du nu min nye Adresse, saa haaber jeg at faa Posten raskere, skulde jeg ogsaa i Mellemtiden komme tilbage til Kompagniet, saa vil min Post jo blive eftersendt.

Vi var i Dag til Lægeundersøgelse, jeg fik endnu Lov til at blive her, da jeg jo havde været saa længe syg og derfor behøvede Ro, for atter at komme til Kræfter. Det er jo ikke godt at vide, hvorlænge Spillet holdes gaaende. Vor Læge som forfremmes, forlader os i Morgen. Jeg stod mig godt hos ham. Ved nu ikke, hvorledes den nye Mand er.

Jeg har ogsaa skrevet til Koopmann, min gamle Kamerat, men intet Svar faaet endnu. Jeg frygter meget for, at jeg ikke faar mange af mine tidligere Kamerater at se, thi vor Division har lidt frygteligt. Af Syvende og otte Kompagnie skal der kun være faa Mand tilbage. Hos 89erne er der kun to Mand tilbage af femte Kompagnie. Resten er død eller taget til Fange. Herom beretter Bladene vel intet.

Beretningerne i Bladene er, om ikke just løgnagtige, saa dog holdte saaledes, at Folk faar en falsk Forestilling af Forholdene her ude ved Fronten. E. har her ude ved Ancre drevet os tilbage og han klør stadig paa. I Dag er der fra Tyskland kommet nye Tropper til Rek.Depotet her. De synes ikke videre glad ved deres Lod. Stemningen her ude er i det hele taget under Nul. Skulde somme paastaa noget andet, saa har de enten ikke været ved Fronten eller ogsaa lyver de ligefrem.

Hvorledes gaar det med Bedriften? Du har maaske nævnt det i Dine Breve, men jeg har jo intet modtaget.

Hermed sluttes med de hjerteligeste Hilsner til Dig og Børnene

Din egen Lorens

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

22. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Fundament til svært Skyts”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment med Fcia. [Fredericia] 1. Gennem Gl.
Der er lagt stærkt Besalg paa Jernbanematerialet i Sønderjylland, hvilket skyldes Troppeforskydninger.

2. Fra forskellige Kilder.
a. Der bygges umiddelbart Syd for Grænsen flere Steder – saaledes ved Skudstrup, Baurgaard (S.V. f. Lintrup) og Raahede (ved Hvidding) Barakker til Grænsebatlrne.
b. Det forlyder, at der S.f. Moltrup bygges Fundament til svært Skyts; der skal være støbt 70, og der støbes stadig flere (bliver nærmere undersøgt).
c. Ved Gennerbugten skal der være gravet flere Rækker Skyttegrave med Pigtraadsspærringer; de skal ligge i N-S (bliver nærmere undersøgt).
d. En højerestaaende militær Embedsmand i Søttrup (ved Toftlund), der har med Indkvartering i Nordslesvig at gøre, har meddelt en Dame, at der om kort Tid atter vil komme en større Styrke – muligvis 1 A.K. – til Nordslesvig.
e. Det er en belgisk Krigsfange, der har sprængt Ammunitionsfabrik ”Thorn” i Rückborn ved Hamborg i Luften. c. 2.100 Personer, væsenligt Kvinder, saarede og døde. Direktionen havde paa det Tidspunkt Møde med nogle tyske Generalstabsoff. 2 Direktionsmedlemmer og 1 Off. blev dræbt.
g. Det menes, at Manskabet f. 30` Grænsebatl. Skal skifte den 27` ds. og ikke som meddelt tidligere den 22 ds.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

21. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: eftersession og nyt fra tabslisten

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

En eftersession for tjenesteubrugelige og de, som har legemsfejl

Ifølge anordning fra det stedfortrædende Generalkommando for 9.  Armékorps af 13. februar 1917 skal der afholdes en eftersession for tjenesteubrugbare og de, som paa grund af legemsfejl er stillede tilbage, meddeles i hamborgske blade. Alle, som er fødte efter 7. september 1870 og udmønstrede som tjenesteubrugbare, og som ikke i deres militærpapirer har den udtrykkelige bemærkning “ikke mere at kontrollere”, skal møde. Af dem, der er stillede tilbage, skal alle, der er fødte 1897 og før, møde. I Hamborg begynder eftersessionen ifølge Dannevirke den 1. marts.

 

En glædelig efterretning

har maskinbygger Abrahamsens hustru, boende Gaaskærgade nr. 15 i Haderslev faaet. Hun havde siden den 4. januar 1916 ikke hørt fra sin mand. Men i dag modtog hun den glædelige efterretning, at han befandt sig i belgisk fangenskab i Tabora (tysk Østafrika). Abrahamsen hørte ifølge Dannevirke med til besætningen paa damperen Maria, men blev landsat i tysk Østafrika.

 

De sorte kopper

Drejer Petersen i Sønderborg er afgaaet ved døden som følge af sorte kopper. Dette er det andet dødsfald som følge af den farlige sygdom, der i alt har angrebet 12 personer dér i byen.

 

Faldne

Tidligere forpagter paa Kiding ved Graasten, nuværende gaardejer i Børkop i Jylland Mackeprang og hustru har modtaget den sørgelige meddelelse, at deres søn Viggo, der deltog i krigen som forstærkningsreservist, er falden den 1. februar.

Christian Petersen fra Adsbøl er falden den 10. januar; han efterlader sig hustru og børn. Han blev i lørdags jordfæstet paa Adsbøl kirkegaard.

Gaardejer Jørgen Fromm paa Grarupgaard er falden den 3. februar i en alder af 36 aar. Den faldnes lig vil blive ført hjem og jordfæstet i familiebegravelsen. Den faldne, der var ugift, har endnu en broder med i felten, en anden broder i fangenskab. Jørgen Fromm var en flink, ung mand, afholdt af alle, som kende ham.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at gefr. Moritz Jensen fra Uge og Johan Nielsen fra Søgaards Mark er faldne.

Hans Grøn fra Blæsborg ved Augustenborg er afgaaet ved døden den 1. februar. han blev haardt saaret den 25. januar; den 27. januar fik han Jernkorset.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Jürgensen fra Kolding i Danmark er død af sine saar.

 

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Osvald Kylling fra Ringenæs er let saaret.

 

I fangenskab

Landboelsmand Claus Maassen ved Sommerlyst tæt ved Rødding modtog forleden dag brevkort fra en af sine sønner, Heinrich, der deltog i krigen som infanterist og har været savnet siden midten af december, hvori han meddeler forældrene, at han er falden i fransk fangenskab.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Heissel fra Sønder Hostrup, Theodor Jørgensen fra Arrild, Nis Lildholt fra Nørby og Peter Petersen 1. fra Alnor er i fangenskab. Endvidere meddeles, at Christian Bekke fra Gøtterup, der tidligere har været meldt savnet og formentlig var i fangenskab, er i fangenskab, og at Peter Willisen fra Høruphav, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

 

Savnede

Landmand Emil Juhl og hustru i Hønsnap i Holebøl sogn fik i torsdags efterretning fra kompagniet om, at deres søn Karl har været savnet siden den 8. februar; dog haabede de, at han var falden i engelsk fangenskab. Det er den anden søn, hvis skæbne er forældrene ubekendt.

Landeværnsmand Hans H. Hansen fra Ullerup har været savnet siden den 5. februar.

Landmand Frederik Hansen i Hagenbjerg har faaet meddelelse om, at hans søn, underofficer Hansen, der kæmper paa Vestfronten, er savnet.

19. februar 1917 – Milert Schulz: “Ja Herren skal have Tak for saavidt …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Skreven d. 19/2 17.
Mine kjere Allesammen! Guds Fred til Hilsen!
Mange Tak for Pakken No 7 med Pölse og- 2 Stykker Sösterkage som jeg i Forgaars har modtaget med Glæde. Kagen har jeg spiset strax. Det var jo naturligvis tör. Men her hvor man ikke nyder saadan noget saa tidt smager det alligevel. Pölsen har jeg spist det sidste Stykke idag. Det har smaget mig rigtig godt.

laften giver det jo Post igjen saa venter jeg jo noget at höre igjen fra Eder mine kjære. Jeg beder Eder sende mig igjen noget Skrivepapier ikke for lidt[.] Det andet har jeg allerede opskrevet.

Ellers gaar det mig jo endnu rigtig godt, er sund og rask. Ja Herren skal have Tak for saavidt han vil ogsaa holde sin beskÿtende Haand over mig i Fremtiden. Igaar blev vi beskudt af den fjentlige Artelleri. Ommendtrent 5 Meter fra vor Understandt slog en Granat ned. Nu har vi jo en Bombenfast Understand[,] saa han kan godt skyde saameget han vil. Jeg stod lige Posten[,] da kom den förste Granat og slog ned i Nærheden paa Bjerget. Jeg löb saa i en hast ned i vor Understand. Lige var jeg kommen ind da kom den neste Granat og slog endnu nermere ned. Lidt efter kom den tredie og slog 5 meter ned for vor Understand. Den slog lige ned i Klippen saa Stenene og Sprengstykker flöj omkring. En Steen floj ind i vor Understand.

Saa midt om Natten kl. 2 gjorde Fjenden en Ildoverfald. Da skoj Fjenden med Geverer og M.G. og Miner og Artelleri hvad Rem og Toj kun holde. Saadan blev han hved en halv Time. Herefter hvad [dvs. var] det alt rolig saa vi kunde legge os hen og sove igjen. Saadan bliver man jo lidt forstyrret i sin Sövn[,] hvor I derimod ligger trÿgt og godt i Federsengen og vi paa Halmen med en dekke over Hovedet. Ja jeg skal nok forteile Eder alt naar jeg engang[]kommer godt hjem. Herren give dog at Freden snart maatte komme over Landene og vi maatte komme lykkelig hjem igjen.

Altsaa er Fetter Anton fra Brede nu ogsaa dö. Jeg kan snart ikke tro at han nu oqsaa er borte. Han har ogsaa skrevet mig flittig og nu er han dö. Ja det gjelder om at vare rede til en hver Tid. Men lykkelig den som har sin Sjel frelst. Send mig dog ogsaa den lille Lommesangbog med.

Nu til Slut mange kjerlige Hilsener til Eder alle og paa snarlig Gjensyn fra mig Eders Sön og Broder
Milert

(Brev i privateje)

19. februar 1917 – Nyeste Efterretninger: “Stærk Taage”

Gennem hele krigen udgav de krigsførende landes hærledelser dagsberetninger om krigens forløb.  Flensborg Avis bragte gennem hele krigen dem alle samme, den tyske såvel som de  udenlandske og fjendtlige. Nedenfor dagens tyske dagsberetning.

Dagens Beretning – Det store Hovedkvarter, Mandag.

Den vestlige Krigsskueplads
Paa de fleste Steder af Fronten herskede der stærk Taage, som indskrænkede Artilleriets og Flyvernes Virksomhed og kun tillod Rekognosceringsfremstød.
Talrige fjendtlige foretagender strandede paa vore Gravbesætningers vaagenhed. Vore Spejdere lykkedes det at indbringe flere Fanger.

De østlige Krigsskueplads
Intet af Betydning.

Den makedoniske Front.
Forpostskærmydsler og enkelte Steder Artilleriild. To fjendtlige Flyvetøjer blev skudt ned.

Første Generalkvartermester Ludendorff.

18. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… et andet Luftfartøj”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland og Danmark. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet i Frederikshavn.

17/2 observeredes et Luftfartøj kl. 930 Eftr. passerende udenfor Havnen i nordlig Retning. Det viste rød og grøn Lanterne og var saa langt nede, at Motoren kunde høres. Det skønnes, at det ikke har været over Land.

945 Eftr. Vendte det tilbage og blev staaende i betydelig Højde N.f. Byen, stadig skiftende sine Lanterne.

Samtidig observeredes et andet Luftfartøj kommende fra N.v., ligeledes med røde og grønne Lanterner, det blev staaende inde over Land NV f. Byen i betydelige Højde i længere Tid.

Efterhaanden trak de begge mod Ø. ud over Havet og forsvandt Kl. 115 Form. og har ikke været observeret senere.

Det skønnes at have været Luftskibe, da de i lang Tid blev staaende paa samme Sted. Nogen Signalforbindelse med Personer i Land blev ikke observeret.

Detachmentkommandoen (f.T. en Sergent) blev næste Dag tilsagt til Møde paa Løvenørn, hvor han aflagde Rapport til Kaptajn Topsø-Jensen. Han har en Korporal og en menig som Vidne.

(Om ovenstaaende meldte Detachmentet telefonisk hertil 17/2 kl. 950 Eftr. Det blev af Prmlt. Fog videretelefoneret til Okden 1005. Kl. c. 1115 meldte Detachmentet pr. Tef., at Luftfartøjerne nu var ved at forsvinde i østlig Retning).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

17. februar 1917 – Milert Schulz: “… eine Plage mit dieses Zeug”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde, den 17. Febr. 17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Zuerst meine besten Dank fur erhaltene Karte von Mutter und Brief von Vater vom 2/2 [,] welche ich vorgestern erhalten habe.

Wie Ihr ja wisst sind wir Augenblicklich in Stellung. Habe gestern einen vierseitigen Brief an Pastor Jonnesen geschrieben und ihn für das Paket gedankt.

In diesen Tagen haben wir jeden Tag das herlichste Sonnenwetter. Nur auf die sehr hohen Berge liegt noch Schnee. Sonst ist ja noch alles dasselbe hier. Der Feind ist auch ziemlich ruhig.

Sonst bin ich ja noch immer Gott sei Dank gesund und munter. (Habe mich eben gelaust und vielleicht 15-20 Stück gefangen). Ja dass ist eine Plage mit dieses Zeug.

Na nun die besten Grüssen und Küsse an Euch allen meine Lieben von mir Euer
Milert.

(Brev i privateje)

14. februar 1917 – Milert Schulz: “Af og til falder der et Skud”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 14/2, 1[7].

Min kjære Fader!
Allerförst önsker jeg dig Herrens rige Velsignelse til din Födselsdag. Gud skee Lov og Tak for all den Godhed han har bevist imod dig i det henrundne Aar. Herren give at Du endnu maatte fejre denne Dag med os sammen i mange Aar. Jeg önsker dig alt godt min kjære Fader i det nye Aar. Jeg vilde jo nok havde veret hjemme den 18. Febr. for da giver det jo vist et godt Koppe Kaffe og Moder har vel ogsaa en fin Kage bagt. Men der er [ikke] noget at gjöre[,] man kommer jo til at holde ud til man engang kommer hjem og ud af dette Levnet her. Herren give dog at denn Krig snart maatte faa en Ende.

Vi ligger jo og kemper sammen med Bulgarer. Di stakkels Soldater er sommend ogsaa satt af det heele. Di förer jo Krieg siden 1912.

Lige fortiden ligger vi oppe paa et meget hoit Bjerg. Det ta’r snart en halv Timer inden man kommer op. Vor Unterstandt bestor af en Revehule[,] som ligger under en 15 meter hoj Klippe oppe i Spidsen af Bjerget. Det koster megen Arbejde og Anstrengelse at komme frem i disse Bjerge.

Havde jeg havt min Fotograpferapparat her[,] havde jeg kundet sende Eder mange smukke Billeder her fra Mazedonien.

Igaar modtog jeg Eders brev fra den 1. Febr. med Tak. Har oqsaa for et paar Dage modtaget (Komÿne)pakken fra Presten[,] som jeg idag vil takke ham for. Har i denne Tid Nellfeber[,] som jeg jo ogsaa har havt saa tidt hjemme. Ellers er jeg jo endnu Gud skee Tak sund og rask.

Det at I ikke har hört i 2 Uger fra mig[,] kom deraf[,] at der har veret Postspering hernede fra. Vi ligger jo endnu paa et Sted.

I denne Tid er det temmelig kold hernede. Sidste Nat har det frÿset megtig og idag ingen Solskin, det er man slett ikke vant til. Men nu vi har jo nok at brende af ad di itu skutte Huser. Franskmanden skyder ikke meget her. Af og til falder der et Skud.

Ellers er der jo ikke meget Nyt at fortelle. Haaber at I endnu er alle ved god Sundhed derhjemme. Herren giver os det Nödvendige[,] at vi ikke tör lide Nöd i denne elendiqe Tid. Nu er det et Aar siden jeg har veret hjemme sidst. Og hvem ved hvor[]lenge det vil vare endnu. Gid det snart var Fred.

Nu til Slut vere du hjerteligst Hilset kjere Fader oq Guds Fred vere med os alle indtil evig tid fra din el[d]ste Sön
Milert.

Ogsaa mange Hilsener til Onkel og Tante og Broder Dres. Han (har) det jo ogsaa godt der oppe i Swejlund. Paa snarlig Gjensyn hjemme i Hellevad.

(Brev i privateje)

13. februar 1917 – Milert Schulz: “das Gemeinde-Paket”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 13, Febr. 1917.

Meine drei lieben Schwester Didde, Olga und Ida!
Für Eure lieben Briefe vom 25. Januar sage ich Euch meinen besten Dank, Freue mich jedesmal wenn ich einen Brief von Euch bekomme meine lieben Schwestern.

Bekam vorgestern das Gemeinde-Paket[,] da war drinn, 1 Schagpfeife, 2 Pakete Tabak, Briefpapier, 1 Notizbuch, 1 Bleistift, Pfefferminz, 1 Düte (Tüte)[,] Brustzucker und eine grosse Düte Kuchen. Hat sehr gut geschmeckt. Morgen werde ich an den Pastor schreibe und ihn dafür danken.

Sonst geht es mir ja noch immer recht qut, bin gesund und wohl und hoffe auch dasselbe von Euch meine Lieben.

Nun zum Schluss seid Ihr alle recht herzlichst gegrüsst und geküsst von Eurem treuem Bruder
Milert.

Auf Wiedersehen

(Brev i privateje)

10. februar 1917 – Milert Schulz: “Die gamle Budskab”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde den 10/. Febr. 1917.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Für erhaltenen Brief vom 24/1. meinen besten dank liebe Mutter[,] sowie die gamle Budskab und eine Karte vom 22/1 von Vater. Ich möchte Euch bitten liebe Eltern mir det gamle Budskab schicken so oft Ihr’s bekommt. Es immer eine Auffrischung der Seele wenn ich das kleine Blatt vor Augen habe.

Ich bin ja jetzt wieder vorne, liege jedoch hinten beim Compagnieführer. Der Franzmann schiesst fast garnicht. Jetzt haben wir hier ziemlich starken Winter. Es ist in den letzten Tagen sehr viel Schnee gefallen. Aber wir haben ja genug zu feuern von dem Holz der zusammen geschossenen Häuser.

Hatte auch gestern einen Brief von Schwester Mie. Oer Herr gebe ihr Friede im Herzen durch seinen heiligen Geist. Sonst viele herzl. Grüsse und Gottes Friede sei mit uns allen Euer Sohn und
Bruder Milert.

(Brev i privateje)

9. februar 1917 – Nyeste Efterretninger: “… mistet 34 Flyvertøjer.”

Gennem hele krigen udgav de krigsførende landes hærledelser dagsberetninger om krigens forløb.  Flensborg Avis bragte gennem hele krigen dem alle samme, den tyske såvel som de  udenlandske og fjendtlige. Nedenfor dagens tyske dagsberetning.

Dagens Beretning – Det store Hovedkvarter, Fredag.

Den vestlige Krigsskueplads.
I Ypern og Wytscheate-Buen samt fra Ancre indtil Somme herskede livlig Artillerivirksomhed.

Om Formiddagen angreb Englænderne ved Serre; de blev afviste.
Paa Nordbredden af Ancre paabegyndtes efter korte Afbrydelser nye Angreb; ved Baillescourt mistede vi noget Terræn.

Nord for St. Pierre Vaast-Skoven mistedes ved et ellers strandet Fremstød et smalt Indbrudsted; der er sat en Stopper for.

Mellem Maas og Mosel stødte et Kompagni efter virksom Ildforberedelse frem til ind i den tredje franske Linje og bragte 26 Fanger tilbage ved ringe egne Tab.

Den østlige Krigsskueplads.
Fra Dyna til Donau ingen større Kamphandlinger.

Den makedoniske Front.
Intet nyt.


Flyverne opfyldte i Januar trods streng Kulde deres vigtige Iagttager-, Opklarings- og andre Opgaver.

Vi har i den forløbne Maaned mistet 34 Flyvetøjer.
Englænder, Franskmændene og Russerne har ved Luftkamp og ved Nedskydning fra Jorden mistet 55 Flyvetøjer, deraf 29 synligt styrtede ned hinsides Linjen, 26 er i vores Besiddelse.
Desuden blev 3 fjendtlige Lænkeballoner bragt til at styrte ned. Vi har ingen Ballon mistet.

Første Generalkvartermester Ludendorff.

 

8. februar 1917 – Nyeste Efterretninger: “… i Aftes livlig Ildvirksomhed.”

Gennem hele krigen udgav de krigsførende landes hærledelser dagsberetninger om krigens forløb.  Flensborg Avis bragte gennem hele krigen dem alle samme, den tyske såvel som de  udenlandske og fjendtlige. Nedenfor dagens tyske dagsberetning.

Dagens Beretning – Det store Hovedkvarter, Torsdag.

Den vestlige Krigsskueplads.
Generalfeltmarskal Hertug Albrecht af Württembergs Front. I Ypernbuen herskede i Aftes livlig Ildvirksomhed. I Wytschaetebuen ødelagde vi ved omfangsrige Sprængninger en betydelig Del af de fjendtlige Minegange.

En engelsk Flyvereskadre kastede Bomber ned paa Byen Brügge, hvorved der, foruden at Huse blev ødelagte, i en Skole blev dræbt en Kvinde og 16 Børn og to voksne haardt saarede. I militære Anlæg er der ingen Skade opstaaet.

Hærfront Kronprins Rupprecht. Paa begge Sider af La Bassée-Kanalen, ved Ancre og ved Bouchavesnes var Artillerikampen forøget i Sammenligning med de forudgaaende Dage. Efter Midnat angreb Englænderne paa den nordlige Bred af Ancre og sydøst for Bouchavesnes. Begrænsede Resultater, der blev vundne i Førstningen, blev hurtigt udjævnede ved vort Modstød.

Hærfront Kronprins. I Airedalen og ved Vauquois øst for Argonnerne hentede Stødtropper 17 Fanger ud af de franske Grave.

Den østlige Krigsskueplads.
Generalfeltmarskal Prins Leopold af Bayerns Front. Ved Ksielin vest for Luzk forløb et Rekognosceringsfremstød heldigt for os.

Genraloberst Ærkehertug Josephs Front. I de tilsneede Skovkarpater og i Skovterrænet i det vestlige Moldua fler Steder livlig Ildvirksomhed og Fægtninger mellem Strejfafdelinger.

Genralfeltmarskal von Mackensens Front. Stillingen er uforandret.

Den makedoniske Front.
Mellem Ochrida- og Presbasøen Forpost-Skærmydsler, ved hvilke der blev indbragt franske Fanger.

Første Generalkvartermester Ludendorff.

6. februar 1917 – Avisen Hejmdal: Eftermæle for Mayhof Stamp, Ullerup

Landmand Johann Christian Mayhof Stamp fra Ullerup faldt den 23. januar ved Ypres/Ieper i Belgien, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment  Nr. 209. Hejmdal bragte 6. februar følgende mindeord.

Eftermæle.
Om Gaardejer Mayhof Stamp i Ullerup ved Skærbæk, om hvem vi i Gaar meddelte, at han er falden ved Vestfronten, skrives der til os fra Skærbæk:

Han var født og opvokset paa den Gaard som han ejede og som han i flere Aar har drevet med stor Dygtighed. Han var ligesom alle sine Søskende afholdt paa Grund af sit jævne, gode og bramfrie Sind og for den støtte, solide og retskafne Karakter han havde. Han havde en vaagen Sans for alt, hvad der var godt og som han ansaa for Sandhed og Ret, og derfor vil han blive savnet af de mange, som havde lært ham at kende.

Da han blev indkaldt, flyttede hans Svigerforældre til Gaarden, og hans Svigerfader har i den Tid, har har været borte, ledet Gaardens Drift. Nu hviler der Sorg i Hjemmet og blandt hans Familie.

Hans gamle Moder, Kathrine Stamp, som opholder sig hos sin yngste Søn, Gdr. Niels Beck Stamp i Landeby ved Løgumkloster, har gennemgået mange haarde Prøvelser. Mens Børnene endnu var smaa, døde hendes Mand, og da de voksede til, forsøgte Amtsdommer Lindemann i Toftlund at fratage hende Retten til at opdrage dem. Ved et Ulykkestilfælde døde i Sommeren 1910 hendes ældste Søn, Hans, der ogsaa var bekendt for sin store Dygtighed og Retskaffenhed i en Alder af 28 Aar, og i Skærbæk er der vistnok ingensinde set et større Ligfølge, end da han blev begravet. Under Krigen er der død en Datter som var gift og Moder til flere Børn, og nu møder Budskabet hende, at Mayhof er falden.

Foruden af sin Familie vil han blive dybt savnet af sine Mange Venner. Han hørte ikke til dem, der var fremtrædende, men han fyldte en god Plads i vor Midte og hørte til dem, vi har vanskeligt ved at undvære, derfor vil hans Minde blive bevaret i blandt os.

4. februar 1917 – Milert Schulz: “… disse mohamedanske Qvinder”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Prilep d. 4/2 1[7]

Mine kjære foreldre og Sösk.!
Da det idag er Söndag vil jeg dog liqe skrive Eder et par Ord, ihvorvel jeg ikke har meget at fortalle Eder. Men jo oftere I hörer fra Milert desto roliger er I jo[,] om der saa ikke staar megen Nyt deri.

Idag har jeg gjort en lille spaseretour i Omegne af Prilep. Det seer sügelig ud naar man saadan seer den armere Befolkning. Det er verre end naar der kommer en Landstrÿger hos os. Unge Piger löber halvt iklædt i Pjalter og Lumper[,] at det seer heelt skrekkelig ud. Og saa disse mohamedanske Qvinder med tilbundet Hoved[,] at man blodt seer Øjnene.

Men undret har jeg mig over de unge Piger og Börn[,] som die löber med Vandkrukker paa Hovedet. Det seer heelt morsomt ud som di kan balangere med det.

Idag er det et smukt Solskinswejer. Ellers er jeg jo sund og rask. I morgen skal jeg hen og have den tredie Tand ud.

Mange Hilsener til Eder allesammen og Guds Fred vere med os alle
Eder Sön og Broder
Milert.

(Brev i privateje)

3. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Sult i Fangelejren ved Tinglev”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachtment mod Frcia. [Fredericia]
1. Nervøsitet sydpaa, mange Rygter. Fra meget paalidelig Kilde, sikkert korrekt:
a. 255´ Division fra Magdeburg ligger i Nordslesvig med Stabskvarter paa Højens Hotel i Haderslev.
240´ Division fra Berlin ligger ligeledes i Nordslesvig.
En 3´ Division ventes fra Lockstedtlager.
19´ Inf.Rgt. ligger i Haderslev; i Haderslev og Omegn skal nu være 10-12,000 Md. i Aabenraa – Flensborg – Tønder – Løgumkloster er der fuldt op af Militær.
Detachmentet mener, at der i Øjeblikket i Nordslesvig fra Flensborg og Nordpaa ligger mindst 40-50,000 Md.
b. i Lockstedt Lager dannes 2 nye Divisioner.

2. Fra paalidelig Kilde:
a. til Haderslev ankommen 15 store Lastautos, der benyttes til at afhente Kaalrabi hos Landmændene.
b. I Frørup rekognosceredes forleden af 7 Off. m.H. en Plads til Minenwerfer. Der skal foretages Gravearbejder.
c. 500 Murere (43-45 Aar) er udtagne til Arbejde paa en Ammunitionsfabrik i Köln.
d. 30,000 russiske Krigsfanger beskæftiges paa en Ammunitionsfabrik i Spandau.
e. En Feldwebel i Braunsbüttel meddeler, at den tyske Flaade ligger klar ved Helgoland, og at alle U-baade har faaet ordre til at vende hjem snarest.

3. Ernæringsforholdene.
i Haderselv ingen Kartofler.
i Christiansfeld har Soldaterne ikke faaet Kartofler i 1 Maaned.
i Barakken ved Frørup ingen Kartofler.
Sult i Fangelejren ved Tinglev.
i Flensborg ikke Brød i 3-4 Dage.

4. i Magdeburg 100,000 Tdr. [tønder] Kartofler og 15,000 Kasser Sild fordærvede.

Okdoens [Overkommandoens] Efteretningssektion. (tilintetgøres.)
1. Desertør (Sønderjyde) meddeler:
Der udtages 25 Md pr Komp. for at danne Kærnen i nye Afd. Der taltes om, at der yderligere skulde udtages 40 Md. af hvert Rgt.
Alle Folk med Orlov er hjemkaldt til øjeblikkeligt Møde.
Der skal i Omegnen af Haderslev i de sidste Dage være 50-70000 Md. Man venter ved Toftlund, at der har skal sammendrages et Armekorps.
Officerer og Uoff. har faaet udleveret Generalstabskort over Nørrejylland, og man taler om en Udnyttelse af Frederikshavn og Skagen Havne som U-baadsstationer.

2. Melding fra X 1/2 1917
Langs den sønderjyske Grænse ligger nu koncentreret c 40,000 Md, og Styrken forøges stadig. I de sidste Uger er der udleveret Generalstabskort over Jylland til Officerer og Uoff.

3. Melding fra Sønderjylland 31/1 17.
Gnisttelegrafistationer ligger saaledes:
a. Lige Syd for Rangstrup og V. for Vejen Rangstrup-Hellevad
b. S.V. For Over Jerstal, Syd for Banen Over Jersdal-Neder Jersdal, omtrent midtvejs mellem de 2 Byer.
c. Paa Gasse Høje
d. Ved Ballum

Andre Meldinger
Flammekastere i Skyttegravene er opstillet med 10-20 m. Afstand.
Mandskabet har ofte andre Numre paa Skuldrene end Regimentsnummert. Rgt. 240 har saaleds 6 paa Skulderen.
f.T. store Omflytninger af Tropper fra V. til Ø. og omvendt. Orlov for Vestfronten standset i 4 Uger.
For hvert Rgt. paa Vestfronten er der nu 3 Maskingeværkomp.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

2. februar 1917 – Milert Schulz: Er du en dansker?

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Prilep d. 2 Febr. 1917.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Bin ja immer noch hier in Prilep in Zahnbehandlung. War gestern wieder dort um den zweiten Zahn ziehen lassen. Montag den 5. soll ich wieder hin um den 3. raushaben. Ich glaube dass ist der letzte der gezogen werden soll. Die andern sollen ja plombiert werden.

Hier kann ich es noch lange aushalten. Werde ja von der Kommandantur verpflegt und dort sind Landstürmer von 9 Armeekorps. Nun frug ich welche die da Essen verteilen[,] ob da Schlsw. Holst. bei waren. Da sagt mir einer: Er du en dansker. Ich wurde ja natürlich froh[,] das ist ein Landstürmer aus Kr. Hadersleben.

Hat hier in den letzten Tagen geschneit. Schade, dass ich keine Post nach hier bekommen. Sonst bin ich ja noch immer gesund und munter.

Wiele herzl. Grüsse und Gottes reicher Friede sei mit uns allen
Euer Sohn und Bruder
Milert

(Brev i privateje)

2. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Strøm til Pigtraadsspærringer”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment mod Frcia [Fredericia]
1. Gennem Kolding Rytteri
2 Sønderjyder fra Christiansfeldegnen har været her paa Besøg og meddelt følgende:
a. Til Egnen ved Tyrstrup ventes mere Rytteri.
b. Grænsebatls. Mandskab indøver i Kastning med Haandgranater. Der meddeles kun den højst fornødne Orlov til Mandskabet.
c. Hos Isenkræmmer Gemuesen i Christiansfeld (overfor Banegaarden) er et Oplag af Ammunition, som fornylig er kommen til Byen.
d. I Torning Mølle (Ø.f. Tyrstrup), Moltrup Mølle, Skovballing og Onstrup ligger Feldartilleri.
e. I Landsbyerne omkring Christiansfeld er udskrevet Heste og Vogne til Ægtkørsel. Øvelser har været afholdt med disse køretøjer et Par Gange lige op til Jul.
f. Skyttegravene ved Hoptrup er nu fuldt færdige. De er forsynede med elektrisk Lys og med Strøm til Pigtraadsspærringer.
g. Hø og Kaalrabi er beslaglagt. Det fordeles i mindre Rationer.

2. Gennem H.
Fra 2 forskellige Kilder meldes, at der skal være kommen 12000 Artillerister til Betjening af det svære Skyts i Skyttegravene.

3. Det forlyder – men foreløbig kun som Rygte – at der til Skærbæk skal være kommen en Styrke af alle Vaaben.

T3. Paa Forespørgelse svarer Vamdrup og Vedsted, at de intet har mærket til Indskrænkninger af Trafikken i Slesvig.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

21. januar 1917 – Ankersen: “et eventyrland”

Johannes Ankersen fra Flensborg gjorde som løjtnant tjeneste ved Infanterie-Regiment Nr. 63, der i januar befandt sig på østfronten.

Rusland tiltalte mig lige fra starten, fred og stilhed overalt, et eventyrland for nerver og lunger.

Barakkerne vi boede i, var bygget af militæret, ret bekvemme og frem for alt herligt varme. Det sørgede en stor muret ovn for, i hvilken der til stadig knitrede en lys lue. Træ var der jo nok af, og det kostede oven i købet intet. Kort og godt, jeg havde forestillet mig det ugæstfri Rusland helt anderledes, men man må dog ikke glemme, at vi lå i faste, udbyggede stillinger, på fremmarchen gik det vel anderledes til.

Vores forplejning var god, men alligevel ikke så god som på vestfronten. Rusland blev betragtet som en etape. Kamp var der stort set intet af, derfor blev rationerne sat ned. Da sulten ved kraftig kulde er mere mærkbar, var det et misforhold, som vi ved given lejlighed søgte at afhjælpe. Hos de russiske bønder og jøder kunne man købe alt muligt, smør, kød, æg og vel også kartofler. De priser de krævede, var ikke ligefrem lave, men alligevel vel købte vi en hel del. Desværre rakte mandskabets lønninger ikke langt, og jeg er bange for, at de brave overschlesier, der generelt er gode spiserer, en gang i mellem ikke blev helt mætte. I forhold til hvad man fik i hjemstavnen, var det, vi fik, dog storartet, og jeg har ofte benyttet lejligheden til at sende lidt kød eller smør hjem, på trods af risikoen for at pakkerne skulle blive stjålet.

(Erindringer i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek, oversat fra tysk)

16. januar 1917. Rekrut i Lockstedter Lager

Christian Hach, Padborg, læste på seminariet i Haderslev ved krigens udbrud. I november 1916 blev han indkaldt som rekrut til Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. I januar 1917 blev han tildelt Regiment 464.

I januar 1917 blev der udtaget mandskab til en ny formation. Vi blev overført til Lockstedter Lager og tildelt 2. kompagni, Regiment 464 i 238. infanteridivision, der blev sammensat af ældre frontkæmpere fra forskellige ersatsbataljoner, som sammen med os ungrekrutter af årgang 98 skulle videreuddannes og trænes efter alle kunstens regler til den kommende krigsindsats.

Vi begyndte helt forfra med øvelser i grupper og sluttede med regiments-, bataljons- og divisionsøvelser. Det var ganske interessant, men det blev tit en hård omgang i den strenge vinter 1917, og vi frøs ofte ganske forskrækkeligt, når vi i timevis måtte ligge i sneen og vente på det »ansatte« fjendtlige storangreb«.

DSK-årbøger 1971

11. januar 1917 – Milert Schulz: “Kuglerne piber”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han også befandt sig ved årsskiftet.

Skreven den 11/1 1[7]

Kjere Anna!
Dit Kort for nu en 8 Dage med Glede og Tak modtaget. Som du vel hörer fra mine Forældre[,] gaar det mig jo endnu rigtig godt hernede i Mazedonien. Siden den 8. er jeg igjen i forreste Linie. Kuglerne piber en om Örerne. Men som der staar i den 91. Salme: Om Tusind holder ved din Side og titusind ved din Venstre[,] skal det dog ikke ramme dig. Og det er min Fortröstninq til Gud[,] at han vel staar mig bi i Angstens Timer.

Fra Hans hører jeg oqsaa tidt. Det er kjedeliq at vi ikke kunde blive sammen[.]

Mange kjerliq Hilsener til Eder allesammen
Eders Milert

(Brev i privateje)

8. januar 1917 – Thomas Thomsen: “… noch schlimmer wie 1916”

Thomas Thomsen fra Roost ved Arrild blev indkaldt i september 1915 og kom efter sin uddannelse til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 222, der i begyndelsen af 1917 befandt sig i Galizien.

Den 8/1 1917.
Liebe Mutter!
Danke dir für dem Brief ich Gestern erhalten habe. Ich lese Heute in Hejmdal, das unser Feinde, unser Friedensangebot abgelehnt habe. Schade, dann können wir uns wieder ein Kriegsjahr vorbereiten und dies wird gewiß noch schlimmer wie 1916. Das ist schrecklch, daß sie nicht aufhören können. Wer weiß ob wir nächtes Jahr zur dieser Zeit zu Hause sind. Es muß doch einmahl Friede geben.

Jetzt haben wir wieder Winter gekriegt, Frost und Schnee. Es ist kalt, aber doch nicht mehr wie bei euch. Wenn wir auf Posten sind[.] haben wir ein großen Pelz Mantel an von Schafpelz, der geht von den Füssen bis über die Ohren[,] dann haben wir zwei Par Stiefel an. Ein Par großen Filzstiefel über die andere[.] Das hält warm kannst du glauben[.] Wenn ich ich so stehe solst du mir bloß sehen. Mann siehst aus mir nur ein wilder[.]

Du schreibst du hast mir 2 par Füßlappen oder solche Dinge. Die habe ich noch nicht gekriegt, aber hoffentlich kommen die bald[.] Ich habe im Weihnachten ein Par Strümpfen nach Hause geschicht[,] habt ihr die gekriegt. Die könnt ihr mich wieder schicken.

Wie geht es dir mit der Gesundheit liebe Mutter[.] Hast du es so ziemlich gut dies Winter? Ist Jakob noch zu Hause?

Zum Schluße sendet Euch alle die herzlichsten Grüße dein Sohn
Thomas Thomsen

(Kåre Pedersens Samling)

5. januar 1917 – Milert Schulz: “Bin heute auf Wache”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han også befandt sig ved årsskiftet.

Geschr. d. 5/1 17.
Meine lieben Eltern und Geschw.!
Für erhaltenen Brief vom 28[.,] liebe Mutter[,] sowie Karten fom 27. u. 28. [,]lieber Vater[,] meinen besten Dank. Wie ich daraus ersehe habt Ihr ja Weihnachten gut überstanden. Wie ich aus deinen Briefe dass Festessen lass meine geliebte Mutter[,] ist mir doch das Wasser zu den Zähnen gelaufen[,] aber es freut mich dass Ihr noch nicht hunqern braucht. Zu meiner Freude sind da ja nun verschiedene Paketchen fur mich unterwegs.

Eier brauchst du nicht zu schicken liebe Mutter[,] da dieselben unterwegs doch kaput gehen, und Wünsche habe ich ja sonst nicht, aber schickt mir was Ihr wollt liebe Eltern[,] ich nehme alles gern an, aber nur was haltbares. Pakete habe ich sonst noch keine erhalten. Wir sind noch in Ruhe aber Montag geht es wohl wieder nach vorne. Bin heute auf Wache als Wachthabender.

Gestern war es hier furchtbar heiss, heute ist es wolkig. Die Bevölkerung ist hier in diesem Orte[,] wo wir in Ruhe sind[,] zum grossten Teil alle wieder da. Das Volk sieht aber sehr Elend aus. Morgen haben sie hier Weihnachten. Die haben schon Kuchen gebacken aus Mehl und Wasser. Habe schon geschmeckt.

Bin sonst noch immer gesund und wohl. Das Dorf heist Besista falls Ihr eine Karte habt. Hoffentlich haben wir bald Frieden.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

5. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: kulmangel lukker skolerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjemsendte hjemløse

Til Sundeved er der ifølge Hejmdal i de sidste dage ankommen en del tidligere hjemløse, som har været indkaldte til tysk militærtjeneste, men efter at være bleven naturaliserede i henhold til den danske lov af 27. novbr. efter de tyske militærmyndigheders anordning er blevne hjempermitterede.

 

Standset skolegang paa grund af kulmangel

Paa grund af kulmangel bortfalder skoleundervisningen i Øster Sottrup i Sundeved i fjorten dage.

 

Jernbanefærdslen indskrænkes

Samtidig med at køreplanerne er blevne ændret saaledes, at der herefter kører færre tog end hidtil, skal der ifølge Flensborg Avis ogsaa paa anden vis arbejdes hen til, at persontrafikken bliver mindre. Det nye krigskontor har med henblik derpaa opstillet følgende grundsætninger: 1) Rejser af soldater, som hører til den hær, der holder hjemlandet besat, skal indskrænkes til, hvad der er ubetinget nødvendigt. 2) De fra felten kommende orlovstog skal herefter i endnu større antal end hidtil føres dybt ind i indlandet. Soldater, som er paa orlov, kan det derefter forbydes at benytte O-togene. Disse anordninger, hedder det videre i den officielle meddelelse, er dog langt fra tilstrækkelige til, at det fastsatte maal kan naas. Det er derfor ubetinget nødvendigt, at det rejsende publikum indskrænker sine rejser til det mindst mulige. Krigskontoret gaar ud fra, at en henvisning dertil er tilstrækkelig, og at tvangsforholdsregler ikke er nødvendige. Krigskontoret har samtidig søgt at fremskynde fragtkørslen ved at opstille en række krav vedrørende godstrafikken.

 

Efterlyste

I regeringens Amtsblatt for den 30. december 1916 efterlyses følgende personer, der er sigtede for at være deserterede eller ta have forladt deres afdeling uden tilladelse: Hans Hansen, f. i Skrydstrup den 22. august 1892; landmand Martin Ravn, f. 23. november 1890 i Mastrup sidst i Vonsbæk; musketer Adolf Wiuff, f. 5. september 1890 i Feldum; musketer Jørgen Petersen, f. 23. september 1895 i Gallehus; ikke-uddannet landstormspligtig Johannes Petersen Brandt, f. 20. juni 1898 i Birkelev; forstærkningsreservist Hinrich Nissen, f. 29. februar 1884 i Skovbøl (Aabenraa kreds); ikke-uddannet landstormspligtig Magnus Schmidt, f. 28. november 1898 i Skærbæk, sidst i Ustrup; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Christian Nicolaisen, f. 3. februar 1898 i Jels Troldkær; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Hansen, f. 9. 1898 i Løjt Kirkeby, sidst i Hoptrup; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Juhl, f. 30. august 1897 i Skodborg; ikke-uddannet landstormspligtig Peter Nissen Kjær, f. 19. oktober 1898 i Halk; musketer Peter Christensen Andersen, f. 24. april 1891 i Sverdrup; slagter Niels Andersen, f. 22. marts 1882 i Øster Gasse, sidst i Forballum.

 

Faldne

Anden juledag fik landboelsmand Mads Møller og hustru i Sønderballe ved Hoptrup budskab om, at deres eneste søn Mathias er falden i de sidste kampe, 20 aar gl.

Arbejdsmand Jul. Christensen i Sønderborg har faaet efterretning om, at hans søn, Ernst Christensen, er falden paa Østfronten den 29. november, 29 aar gl.

Den 3. december faldt den 20-aarige Jørgen Jacobsen, eneste søn af H. Jacobsen og hustru i Mommark paa Als

Produkthandler Hans Petersen paa Bolderslev Mark har faaet efterretning om, at hans søn Johan er død i fransk fangenskab.

Vicefeldwebel Gunge Lohfert, søn af lærer Lohfert Sønder Otting ved Haderslev, er død paa lazaret.

 

Savnede

Smedemester M. Hollesen og hustru i Fjelstrup har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter, som kun havde været 8 dage ved fronten, er savnet siden den 15. december.

Gaardejer Jens Fogts kone fra Sebbelev har faaet breve til hendes mand ved Vestfronten med paaskriften “savnet”.

4. januar 1917 – Milert Schulz: “Über Berg und Steine”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Geschrieben d. 4/1 17.

Meine lieben Eltern und Geschw.!
Deine Briefe vom 9/1[2] u. 23/12 vorgestern dankend erhalten lieber Vater[,] sowie Mutters vom 24 u. Karte vom 21/12 und ein Brief von Dres vom 24. Das war ja ein ganzer Haufen auf einmal[,] gefreut daruber habe ich mich doch.

Ich habe nicht gleich schreiben konnen, da wir grade den Abend abgelöst wurde und die ganze Nacht marschiert bis morgens um 4 Uhr. Ihr konnt Euch wohl denken, dass wir gestern den ganzen Tag müde waren und hatte ich keine Lust zum schreiben.

Das war auch eine Tour von der Front bis ins Quatier. Über Berg und Steine gings. Wie wir über ein Bach gingen[,] mussten wir auf Steine durchs Wasser gehen, da bin ich doch so unglucklich ins Wasser gefallen[,] dass ich auf der einen Seite ganz nass war und meine Knie so gestossen[,] dass es nachher ganz dick wurde. Heute ist es wieder besser.

Heute Nachmittag habe ich grosse Wäsche. Ein Hemd[,] Unterhose und Strümpfe muss ich waschen. Ein Satz trage ich schon ein Monat und konnt Ihr wohl denken dass da Lause drin sind. Jeden Tag werden da welche geknakst. Bin noch immer gesund und wohl. Bleibe 6 Tage in Ruhe. Sonst ist da nicht viel neues.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

3. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: hjem som vagtmænd

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjem som vagtmænd

Landmand Jørgen Berg fra Stollig ved Aabenraa kommer til nytaar hjem som vagtmand over de russiske krigsfanger i Stollig  kommune. Sofus Friis fra Tiset ved Gram er kommen som vagtmand over de fanger, der arbejder i engdragene ved Tiset og Kastrup.