Hør Ingeborg Refslund Thomsen fortælle om sønderjyske børns og kvinders vilkår under Første Verdenskrig

På DR’s hjemmeside ligger et interview med Ingeborg Refslund Thomsen (datter af H.P. Hanssen).  Hun fortæller om livet i Sønderjylland under Første Verdenskrig.

DR skriver:

“Ingeborg Refslund Thomsen: Om forskellen på betydningen af ordet ‘krigen’. For hendes generation kun én krig, verdenskrigen 1914-18.

Om de sønderjyske børns reaktioner, når deres fædre måtte deltage på tysk side, problemerne når de kom i skole og intet forstod af den tysksprogede undervisning.

Morgenhilsenen i skolen forvandledes til ‘Gott strafe England’. De strikkede gaver til soldaterne på fronten. Om de mere materielle besværligheder. De russiske krigsfangers ankomst. Børnene lærte hurtigt at tale med dem. Vanskelighederne for de unge piger med at finde bejlere. De mange unge drenge, som snart også måtte til fronten, og hvoraf kun få vendte tilbage. ‘Vi må ikke glemme dem’.”

Hør historien (25 minutters udsendelse) her: Ingeborg Refslund Thomsen fortæller om børns vilkår under Første Verdenskrig

Helene og H.P. Hanssens fem ældste børn ca. 1898. Fra venstre Anne Marie (1889-1972), g.m. Sophus Thomsen, Haderslev. Ingeborg (1891-1972), g.m. amtmand i Aabenraa Kresten Refslund Thomsen. Peter Christian (1892-1978), gårdejer og ejer af Nygård ved Bolderslev. Astrid (1894-1950), g.m. Kresten Hansen, Aabenraa, og Helga (f. 1896), g.m. dyrlæge Tofft, Aabenraa.

3 tanker om “Hør Ingeborg Refslund Thomsen fortælle om sønderjyske børns og kvinders vilkår under Første Verdenskrig”

    1. Hej Helene
      Ja, det er meget ærgerligt, at DR nedlagde det udmærkede og gratis public service-format. Nu skal man selv oprette et personligt login på DR’s hjemmeside, hvorefter man (vist nok) kan søge, finde og høre det omtalte indslag.
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *