29. januar 1919. Debat i Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg

Den konservative leder Piper stillede den 28. januar et spørgsmål, der dagen efter blev drøftet i Rigsdagspartiernes politiske forhandlingsudvalg.

Protokol.

Møde 28. Jan. 1919:

Det konservative Folkeparti stillede følgende Forespørgsel til Regeringen:

Paa hvilken Maade mener Udenrigsministeren, at en “Tilkendegivelse” fra Befolkningen i Flensborg og omliggende Distrikter om Tilslutning til Danmark kan give sig Udtryk, efter at de tyske Myndigheder har lagt Hindringer i Vejen for Afholdelse af danske Møder?

Protokol

Møde 29. Jan. 1919:

Piper motiverede den i Mødet 28. Jan. stillede Forespørgsel med, at der er Vanskelighed ved at rejse den danske Sag i Sønderjylland og ved at foretage en Afstemning dér.

Udenrigsministeren: Hvad angaar Flensborg og den nærmeste Omegn, da indeholder Instruktionen til den danske Gesandt i Paris de Ord: “Man vil ikke kunne gaa med til, at disse Distrikter forenes med Danmark uden en udtrykkelig Tilkendegivelse i saa Henseende ved en fri Afstemning”. Det er alt, hvad der i Øjeblikket kan siges om den Sag.

Indtil Konferencen i Paris har truffet Bestemmelsen, veed vi ikke noget, og saalænge de paagældende Omraader er under tysk Styre, kan vi ikke blande os i Forholdene der. For Øjeblikket kan der ikke gøres andet, end hvad der er sket m. H. t. fri Afstemning, hvilket er udtrykt saaledes i Instruktionen til Gesandten:

Udenrigsmin. oplæste derefter Instruktionens Afsnit 11 (med Udeladelse af dets første Punktum) og fortsatte:

H. P. Hanssen har udtalte sig i nøje Tilslutning hertil. Men en Kommission kan først nedsættes, naar Konferencen har truffet sin Bestemmelse.

N. Neergaard: H. P. Hanssen har udtalt, at Instruktionen til Gesandten er affattet efter Forhandling med det politiske Udvalg. Det var heldigt, om det var saaledes, men det er ikke saaledes.

Udenrigsministeren: Vi har intet Ansvar for de Udtryk, som det siges, at H. P. Hanssen har brugt. Vi har underrettet H. P. Hanssen om, at Instruksen er meddelt det politiske Udvalg, og at ingen — efter Formandens Opfordring — har fundet Anledning til at gøre Bemærkninger.

I. C. Christensen: Vi tog den kun til Efterretning. Det er uheldigt, at der i Instruksen tales om, hvad der bør ske, hvis ingen Afstemning kan foregaa. Det tænkte jeg straks, da jeg hørte Oplæsningen. Men den var jo afsendt.

Udenrigsministeren: Det er beklageligt, at ingen omtalte den Uenighed om Instruksens Indhold her i Udvalget. Selv om den var afsendt, kunde der godt være sket en Tilføjelse. I den letfærdige Agitation, der nu er rejst, tales der om Hindringer for en fri Afstemning. Der er intet fremkommet om, at der vil blive lagt en fri Afstemning Hindringer i Vejen. Det vilde da ogsaa stride imod Wilsons Opfattelse af Folkenes Selvbestemmelsesret.

Men et Mindretal her i Landet ønsker at give det Udseende af, at der hersker Grunduenighed om det sønderjydske Spørgsmaal her i Danmark.

Det siges, at man har udsendt en særlig Afsending til Paris. Der maatte nødvendigvis gives Gesandten Instrukser ogsaa om, hvad der kunde ske. Det Spørgsmaal kunde blive stillet Gesandten: De taler om Afstemning, men Deres Land ønsker ingen Afstemning. Hvis ikke vi giver en fuldstændig utvetydig Besked, ligger det hele alt for taaget. Det er godt, at man tog et klart Standpunkt i Spørgsmaalet om Flensborg. Havde man i forrige Møde villet det, kunde der være blevet Lejlighed til at gøre en Tilføjelse til Instruktionen.

Franz von Jessen: Haandbog i De slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *