Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, officersjakke M1910 (Feldgrauer Waffenrock/Feldrock für Offiziere) med skulderstykker for en Oberarzt og ordensbånd for jernkorset af 2. klasse.
Den feltgrå uniform for officerer blev indført i 1910 og skulle kun bæres i felten. Denne jakke har tilhørt dr. Matthias Jensen Agerley fra Augustenborg. Ved krigsudbruddet rykkede han i felten som læge med rang af Assistenzarzt der Reserve (d.R.) ved Füsilier-Regiment Nr. 86´s tredje bataljon.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock/Feldrock M1907 (med forsimplede ærmeopslag), for Unteroffizier ved Landsturm-Bataillon Nr. 17, IX. Armeekorps.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for en Hilfshoboist ved 1. Garde-Regiment zu Fuß, 3. kompagni.
Jakken blev båret under aftjeningen af værnepligten 1901-02 i Berlin af Hans Nielsen, f. 1880.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke (Einfacher Feldrock) M1915. Det helt specielle ved denne jakke er, at den har fået påmalet bogstaverne “PG” for “Prisonnier de Guerre” (krigsfange).
Jakken har tilhørt lærer Hans Thomas Sandkamm, der gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86 og Füsilier-Regiment Nr. 90 og endte i fransk krigsfangenskab.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk officersjakke (Waffenrock) med epauletter for en sachsisk Assistenzarzt. Jakken har tilhørt dr. Thordsen i Sønderborg.
Den blå uniform blev båret i felten indtil indførelsen af den grå feltuniform i 1907, og var frem til 1916 stadig garnisons- og fredsuniform. Epauletter blev efter 1888 kun anvendt ved galla og parader.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå fredstidsuniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86. At det er en étårigfrivillig ses af den sort-hvide syning på kanten af skulderklapperne. Til uniformen hører bukser, frakke, hue, hjelm og sidegevær.
Hvis man havde studentereksamen kunne man afvikle sin værnepligt som såkaldt étårigfrivillig i et regiment efter eget valg (i modsætning til den fra 1893 normale to-årige tjenestetid for en infanterist). Det åbnede desuden mulighed for en karriere som reserveofficer – hvis man da bestod eksamen og blev fundet værdig og egnet.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.
Regimentet havde kaserner for I og II Bataillon i Flensborg (Duborg) og for III Bataillon på Sønderborg Slot.
Ved siden af Infanterie-Regiment Nr. 84 er det formentlig det regiment, flest sønderjyder gjorde krigstjeneste i.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.
Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9 (FAR9) havde kaserne i Itzehoe (foruden i en periode også Rendsborg og Neumünster). Mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjeneste i dette regiment.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en fredstidsuniform, en uniformsjakke for en Gefreiter ved Lauenburgisches Jäger-Bataillon Nr. 9, 4. kompagni. Jakken er en del af en komplet uniform, som museet ejer.
Regimentet havde kaserne i Ratzeburg. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjenste i dette regiment.
Tilføjet september 2024:
Uniformen har sandsynligvis har været brugt af Hermann Heinrich Claus Brandt (1893-1987). Uniformen er overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1937.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
Jakken er en feltgrå, tysk uniformsjakke, en såkaldt Vereinfachter Feldrock M1915 (bayersk type) for menig ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 (RIR202), 8. kompagni.
Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 blev opstillet i september 1914 af Garde-Korpset i Berlin, hvilket kan være grunden til, at jakken er udstyret med gardelitzer og udleveret fra gardens Bekleidungsamt.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det igen en fredstidsuniform: En husarjakke (Attila) for en menig ved Husaren-Regiment Kaiser Franz Josef von Österreich, König von Ungarn Nr. 16 (schleswig-holsteinisches).
Jakken er en del af en komplet uniform med bukser, huse og sabel, som museet ejer.
Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Den farvestrålende uniform var i brug indtil den blev erstattet af en feltgrå fra 1909.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en musiker ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.
Regimentets I og II Battaillon havde kaserne i Flensborg (Duborg) og III Battaillon på Sønderborg Slot.
Denne jakke har tilhørt en hoboist (dvs. militærmusiker) ved navn Franke fra 6. kompagni. På skuldrene ses de såkaldte “svalereder”, som kendetegnede uniformer for militærmusikere.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en Kanonier ved Feldartillerie-Regiment Nr. 79 (FAR79).
Denne jakke har efter registreringen at dømme tilhørt Gårdejer Moos, Elstrup på Als.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå husarjakke (Attila) fra Husaren-Regiment Kaiser Franz Joseph von Österreich, König von Ungarn (Schleswig-Holsteinisches) Nr. 16.
Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde krigstjeneste i dette regiment.
Den feltgrå uniformsjakke M1909 erstattede de hidtidige blå model, som vi vil bringe et eksempel på senere.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå uniformsjakke M1907, Feldgrauer Waffenrock, for en Sergent eller Vizefeldwebel ved Garde-Kraftfahrer-Bataillon.
Kraftfahrerne var – som navnet antyder – chauffører på de motoriserede enheder før og under Første Verdenskrig.
Den feltgrå model blev indført i 1907. Det betød samtidig et farvel til de farvestrålende førkrigsuniformer.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en uniformsjakke for en Ober-Signalgast i den tyske marine. Jakken er stemplet i foret: BAW / 24.7. C7 / 93 (dvs. model 1893) / 11 (dvs. fremstillet i år 1911).
Matrosjakkens korte jakkeskøder fik ærmerne til at fremstå meget lange. Det er også baggrunden for, at denne type jakke gik under navnet “Affe”, dvs. “abe” – pga. de lange arme og den korte krop.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en meget fin Ulanka for en Gefreiter (korporal) i Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2 med tilhørende paradebryst og Tschapka.
Regimentet havde kaserne i Berlin-Moabit. Jakken har ifølge indkomstjournalen tilhørt en købmand Jørgensen, Ormstoft.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en meget fin rød husarjakke (Atilla) for en Unteroffizier ved Leib-Garde-Husaren-Regiment, 4. eskadron.
Regimentet havde kaserne i Potsdam.
Jakken har tilhørt Hans Kock fra Asserballe på Als.
Museum Sønderjylland har samlinger af genstande fra forskellige perioder – herunder også 1. verdenskrig.
For nogle år siden modtog museet en stor samling af genstande, herunder mange med tilknytning til 1. verdenskrig. Blandt disse er også nedenstående påskehilsen, der er fremstillet af birkebark og er formet som et æg. Det måler 12 x 9 cm. Teksten på kortet lyder: “1915. Ostergruss aus den Argonnen“.
Kort af birkebark med teksten “Ostergruss aus den Argonnen” fra 1915. Museum Sønderjylland.
Der er desværre ikke fundet oplysninger om, hvem der har lavet, sendt eller modtaget kortet.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en meget fin, blå fredstidsuniform fra Infanterie-Regiment “von Manstein” Nr. 84.
Det er en privatfremstillet uniformsjakke fra et skrædderfirma i Slesvig.
Regiment 84 havde kaserner i hhv. Haderslev (II Bataillon) og Slesvig by (I og III Bataillon).
På skræddermærket er navnet på skrædder og ejermand desværre stemplet over og kan ikke læses i sin helhed.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I aften er det juleaften og årets julekalender afsluttes derfor med 2 mere juleagtige arkivalier.
I efteråret 2021 fik Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot overdraget en skudsmålsbog, der blev benyttet i perioden 1845-1862 i Sønderborg-området. Skudsmålsbogen, der er trykt på både dansk og tysk, er i fin stand og i sig selv et fint bidrag til arkivet på Sønderborg Slot.
Men inden i skudsmålsbogen lå et par overraskelser, der egner sig til årets aller-sidste julekalenderlåge:
Dette fine julekort er dateret 20/12-1925 og måler 11 x 6,5 cm., når det er foldet:
Julekort fra 1925. Original på Sønderborg Slot.
I skudsmålsbogen lå også dette fine kort, der måler 12,5 x 5,7 cm., med teksten: “Til Minde om den første danske Jul i Nybøl Skole i Genforeningsaaret 1920“.
Kort fra markering af jul i Nybøl skole, 1920. Original på Sønderborg Slot.
På bagsiden er med kuglepen skrevet “Tak for gamle, gode minder!“.
Hvem der har ejet kortet i 1920 er desværre ikke kendt.
Tak for at du fulgte med i julekalenderen.
Det har været sjovt, at “genopdage” og formidle dele af museets samlinger på denne måde.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I begyndelsen af december 2021 blev et arkivalie, der kan være med til at belyse den sønderjyske skolehistorie, overdraget til arkivet på Sønderborg Slot.
Det drejer sig om et håndskrevet bind af “Schul-Chronik für Holebüll“, der blev påbegyndt i maj 1881. På dette tidspunkt var Christian N. Flindt, der blev ansat i 1875, førstelærer ved Holbøl skole. I denne del af bogen er der optegnelser ang. skolens undervisning, elevtal, lokaler og drift med mere.
I 1905 blev Leopold Conrad Nørskov (1877-1918) førstelærer på skolen. Han fortsatte skolekrøniken i resten af sin embedstid, men i midten af bindet er han i august 1914 begyndt på et afsnit kaldet “Aus der Kriegszeit“, hvori han måned for måned beretter om begivenheder i sognet, om rationering og om hvem af sognets mænd, der er blevet indkaldt, er på orlov eller blevet såret.
Dette fortsatte indtil slutningen af 1916. Leopold Conrad Nørskov blev indkaldt i februar 1917. Herefter skrives i bogen med andre håndskrifter og langt fra så udførligt.
I januar 1919 bliver Klaus Jakob Köster (født 1897) førstelærer i Holbøl. Han fortsætter delsvis krøniken og skriver bl.a. om afstemningsdagene i 1920.
Efter 1920 videreføres krøniken ikke, men førstelærer L. Vest Hansen (født ca. 1870 på Fyn) beretter, hvilke udfordringer han stod overfor, da han overtog embedet i 1920. Dette afsnit skriver han i 1926, da han forlader embedet.
Herunder ses et uddrag og transskription af samme fra skolekrøniken. Resten af bindet er ikke transskriberet endnu.
Juni 1915 Am 18. war Peter Jessens Urlaub abgelaufen. Der Ersatzreservist Richard Richelsen stellte sich am 24. Juni ersten Mal in Flensburg, wurde aber wieder nach Hause geschicht. Am 21. wurde die Brotmenge herabgesetzt. Es werden 1750 g Brot usw. und 175 g Mehl verabfolgt, doch können statt der Mehlmenge 250 g Brot entnommen werden.
Juli 1915 Asmus Saager wird seit dem 9. vermisst. Er stand beim 1. Garde-Res. Corps, Res. Inf. Reg. 64, 5 Komp. Am 20. traf hier die Trauerurkunde ein, dass Pastor Vogel am 16. an den Folgen einer schweren Verwundung, die er am 13. erhalten, den Heltentod gestorben ist. Er war vor einem Monat freiwillig eingetreten und kämpfte zuletzt als Vize-Feldwebel in den Argonnen. Am 19. wurde die Brotmenge durch Ausgabe von Zusatzkarten etwas vermehrt. Das Gefangenenlager steht seit dem 24. Leer. Die Rusen, welche bisher im Holebüller Moor mit den Kultivierungsarbeiten beschäftigt waren, werden in Zukunft den Bauern als landwirtschaftliche Arbeiter zur Verfügung gestellt. Andreas Thielsen – Holebüllfeld, welche in Rostock ausgebildet wurde, ist am 28. zur Ostfront gekommen, Peter Schmidt zur Westfront. Jürgen Christiansen ist von Frankreich nach Rusland gekommen. Der langersehnte Regen will nicht kommen. Die Folge ist, dass viel Korn im Wachstum gänzlich zurückgeblieben ist. Asmus Asmussens Mengfutter ist so kümmerlich, dass er nicht einmal mit der Maschine gemäht werden kann. Auf dem Lehmboden des Ostens soll es bedeutend besser stehen.
August 1915 Andreas Thielsen liegt seit dem 6. in einem Lazarett in Sachsen. Am 4. wurde 11 russische Gefangenen den Holebüller Bauern zugeteilt. Unser Schmied ist am 17. zu den Pionieren in Harburg gekommen und der Meiereiverwalter Hansen am 26. nach Oldenburg einberufen worden. Das Gefangenlager, das seit dem 24. Juli leer steht, ist am 11. mit Franzosen und Belgiern belegt worden. Am 17. wurde Andreas Lorenzen zum Gefreiten befördert. Der Roggen, der fast überall unter Dach ist, hat nur geringen Ertrag geliefert.
Uddrag af “Schul-Chronik für Holebüll”, for månederne juni til august1915. Original på Sønderborg Slot.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Under 1. verdenskrig blev mange midler taget i brug for at styrke både krigsindsatsen og opbakningen i befolkningen. Heller ikke børnene gik fri for påvirkning via propaganda, da der blev udgivet børnebøger, der skulle vise idylliserede og idealiserende sider af krigen.
Pigerne kunne lære at blive gode husmødre eller indgå i f.eks. Røde Kors-arbejde, mens drengene f.eks. kunne læse om de forskellige grene af militæret herunder artilleri, infanteri, marine og luftvåben.
Vater ist im Kriege. Titelblad, 1915. Findes i arkivet på Sønderborg Slot.
I arkivet på Sønderborg Slot findes en bog: “Vater ist im Kriege. Ein Bilderbuch für Kinder” udgivet 1915 af Kriegskinderspende deutscher Frauen. Bogen kostede 1,20 Mark, hvoraf 25 Pfennig gik til Kriegskinderspende.
På bogens forsiden er gengivet et foto af kronprinsesse Cecilie, mens kronprinsen er tegnet til hest og har tilegnet bogen “Den deutschen Kindern einen Gruss aus dem Felde. Wilhelm 1915“.
På 50 sider gengives patriotiske og idealiserende vers på venstre side af opslaget med en illustration på højre side.
Museets eksemplar er desværre ikke komplet og i dårlig stand, men herunder er gengivet nogle af versene og tegningerne i bogen.
På Europeana – websitet for en samlet europæisk indsamling og digitalisering af materiale ang. 1. verdenskrig – findes en scanning af en tilsvarende bog. Titelbladet er et andet, men ellers ser bøgerne ud til at være identiske. Link til “Vater ist im Kriege” på Europeana.
Kriegsfreiwillige.
Nun nehmt die Büchse in die Hand, Steckt Eichlaub an den Helm! Der Kaiser ruft für´s Vaterland, Da drückt sich nur en Schelm.
Das gibt den Herzen gleichen Schwung; Da zeigt sich, was en Mann. Zu alt ist keiner, noch zu jung, Der Waffen tragen kann.
Väter und Söhne ziehen aus, Gechultert das Gewehr; für´s deutsche Land, für´s deutsche Haus Kein Weg zu weit und schwer!.
Treue Waffenbrüder.
Nun lass´ un schauen, wer gewinnt, Und wem´s am Ende graust; Zwei Kaiser und zwei Völker sind Ein Herz und eine Faust!
Die prügeln mit vereinter Kraft Die Feinde windelweich Und halten gute Brüderschaft: Deutschland und Oesterreich.
Und ziehen erst die Sieger ein, Lorbeer am Flintenlauf. Steigt an der Donau und am Rhein Derselbe Jubel auf.
Weihnacht im Felde.
Mutter schreibt: “Viel´ Meilen trennen, Lieber Sohn, Dich heut´ von mir; Doch die weissen Kerzen brennen In der Christnacht dort, wie hier.
Und Du siehst in Feindes Landen In des Himmels Diadem Auch den Stern, der einst gestanden Leuchtend über Bethlehem.
Und auch ich aus unserem Stübchen Schau´, wenn er am Himmel steigt Wo ich einst Dir ihn als Bübchen Aus dem Fester hab´ gezeigt.
Dort wird Dir mein Blick begegnen, Schau´ nur recht in seine Pracht – Denn die Mutter will Dich segnen, Lieber Sohn, in heil´ger Nacht.”
Det sidste opslag i bogen viser dette vers og billede:
Besuch im Lazarett.
Ei, Schwester, heb´ mich auf im Bett! Hast Du´s denn nicht vernommen: Es kommt Besuch in´s Lazarett, – Die kleinen Prinzen kommen!
Heut´ sind´s noch Jungen, blond und klein, – Ich sah sie bei Paraden – Einst werden sie Soldaten sein, Und uns´re Kameraden.
Dass Volk und Fürsten eines Sinns Den Erbfeind überwanden, Das hat ein rechter deutscher Prinz, So klein er ist, verstanden!
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger et sang- og nodehæfte på 4 sider med titlen: “Tilbage til Fronten” og undertitlen: “Digt af en soldat, der har været hjemme paa orlov“, der er udgivet i 1917.
Sangen er oprindelig et digt med titlen “Paa orlov”, som en ung mand fik trykt i Hejmdal den 11/09-1917. I Hejmdal var digtet underskrevet med et “N”.
Digtet “Paa Orlov” af Jacob Nielsen (1890-1959), der blev trykt i Hejmdal den 11. september 1917.
Paa Orlov. Farvel mit Hjem i den stille By, Tak, Far og Mor, for de korte Dage. Nu kalder Pligten mig bort paany, – mon Freden gi´r mig engang tilbage? Hvis nu det sidste Farvel det gjaldt, Da Tak for Alt!
Farvel mit Folk mellem Aa og Fjord, Dit Blod endnu i min Aare rinder. Hvor langt jeg føre omkring opaa Jord, Jeg ved, din Lige jeg aldrig finder. Engang jeg freder din gamle Gaard, hvis jeg det naar.
Farvel mit Als, som jeg har saa kær, Mit Fødeland med de fagre Bøge! Tit vil min Take paa lønlig Færd Fra fjerne Lande din Kyst opsøge Og aande Markens og Skovens Fred Ved Bæltets Bred.
Mens bort jeg kaldes herfra igen, Helt ret jeg kender, hvad jeg forlader: Min Brud, som blev mig en fuldtro Ven, Min Bror og Søster, min Mor og Fader. Jeg savner eder ved Vejens Skel, – Farvel, Farvel! N.
Digtet er skrevet af Jacob Nielsen (1890-1959), der var født i Mjels, Oksbøl sogn. Han blev efter krigen en anerkendt matematiker og professor i Breslau og København.
Den 13/12-1917 blev digtet også trykt i den amerikanske avis “Den Danske Pioneer” under titlen “Igen til Fronten!“.
Her blev digtet set af Max Springer, der satte musik til digtet. Siden blev et dansk nodehæfte med kun denne sang udgivet.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Forside. Original på Sønderborg Slot.Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 2. Original på Sønderborg Slot.Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 3. Original på Sønderborg Slot.Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 4. Original på Sønderborg Slot.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger mange hæfter med håndskrevne og senere trykte opskrifter fra 1800-tallet til 1950´erne.
Herunder også et hæfte fra ca. 1918, der har tilhørt Christine Bendixen fra Guderup, Egen sogn. Hæftet er på 128 sider og er tæt beskrevet med opskrifter på diverse middagsretter, desserter og kager.
Herunder også opskrifter på Kriegsbrot, Pfeffernüsse og Kriegskuchen:
Opskrift på “Kriegsbrot” i Christine Bendixens opskriftshæfte fra ca. 1900-1918. Original på Sønderborg Slot.
Kriegsbrot. 2 # Mehl 1 # Kuchensyrup 3/4 # Zucker ½ Litter Milch sowie etwas Kanel, ½ Theelöffelvoll gestossenen Nelken, werden kalt gut durchgerührt, zuletzt gibt man einen gehäuflter Theelöffel Natron welcher welcher in heissem Wasser gut durchgerührt ist hinzu und rührt alles nochmals tüchtig. Dann kann es kalt stehen bis zum Morgen wo man dann noch ½ # Mehl dazu rührt. Man gibt es dann in einen etwas ausgestrichenen Form.
Opskrift på “Pfeffernüsse” i Christine Bendixens opskriftshæfte fra ca. 1900-1918. Original på Sønderborg Slot.
Pfeffernüsse. 1 # Butter 1# Zucker 2 # Mehl 2 Eier einige grob geschnittenen Mandeln etwas Kardemom, Hirschhornsalz wie ein Stüss gross.
Kriegskuchen. ½ # Sirup 1/4 # Zucker, 1 # Mehl 1 Parket Backpulver, reichlich 1/4 Litter Milch 1-2 Theelöffel Annis. Zubereitung: Der Sirup wird mit einen Teil der Milch verrührt, dann das Zucker, das der mit dem Backpulver gemischte im gesiebte Mehl. Nun wird der Rest der Milch hinzu gefügt. Der fertige Teig wird in ein Springform gefüllt und eine Stunde gebacken.
I ovenstående afskrifter er tegnet # benyttet for pund. Der er i opskrifterne ikke angivet grader og bagetider.
Amor som konditor.
Et andet sted i arkivet ligger et postkort med denne opskrift på “Kriegs-Pudding“, der er underskrevet af Amor, conditor.
På bagsiden står: “Stochelburg hat mir die Karte gebracht, konnte bischen darüber lachen“.
Postkort med opskrift på “Kriegs-Pudding” ved Amor, conditor. Original på Sønderborg Slot.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I arkivet på Sønderborg Slot ligger dette tyske mindeblad for løjtnant Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet sogn. Mindebladet blev efter hans død sendt til forældre, ligesom nogle af hans personlige ejendele.
Heinrich Palmus´ mor overdrog i 1938 blandt andet uniformsdele, et tornyster, Palmus´ jernkors af 2 klasse, lommelygte, personligt kompas og ur til museet på Sønderborg Slot.
Tysk mindeblad for Heinrich Palmus (1894-1916), som blev sendt til familien. Findes på Sønderborg Slot.
Mindebladet er fortrykt, mens data på den faldne er skrevet med håndskrift.
Bladet måler 51,5 cm. i højden og 39,7 cm. i bredden, hvoraf der er en hvid kant på ca. 5 cm. bredde hele vejen rundt.
Øverst et bredt bånd med tekst/bibelvers: “Wir sollen auch unser Leben / für die Brüder lassen / 1. Joh. 3,16“.
Herunder en tegning af en engel, der holder en gren af egeblade i hånden. Hun bøjer sig over en falden soldat, der ligger på græs. I baggrunden ses grene med store torne. Farverne er falmede og ses nu som pastelfarver. Øvrige mindeblade af samme type på Sønderborg Slot har kraftigere farver.
Nederst ses et felt omkranset af laurbærblade og bær. Heri et jernkors. Teksten lyder: “Zum Gedächtnis des Leutnants d. R. und Kompagnieführer im Res. Inf. Rgt. 91 Heinrich Palmus / Er starb fürs Vaterland / am 1. Juli 1916. Underskrift / Wilhelm R“. Under kransen er trykt: E. Doepler. d. j.
Kompas, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.
Kompas med etui. Kompasset har tilhørt Heinrich Palmus, der deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 som løjtnant og kompagnifører ved Reserve-Infanterie-Regiment nr. 91. Han falder den 1. juli 1916 ved Gormmecourt (nær Arras). Indvendigt i låget står Palmus Lt. d. Res. Kompasset er forsynet med flettet lædersnor.
Ur med læderrem, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.
Uret som Heinrich Palmus bar da han faldt.
Stållommeur indsat i læder-etui med rem, så det kunne fungere som armbåndsur.
I toppen af uret ses en ring omkring en riflet optræk-skrue.
På hver side heraf sidder små tapper. Under det krumme glas er en hvid emaljeret skive med arabertal. Ved tallene ses runde pletter af fosforescerende stof. Viserne er formet som rammer, der har indeholdt og endnu viser spor af samme stof. En tredje spinkel kobberviser peger på tidspunktet, hvor uret skal vække. Nederst over 6-tallet en skive med talkrans 10-20- osv. med sekundviser.
Læderetuiet/-remmen, der er samlet af tre dele og repareret med grove sting, lukker sig om og fastholder lommeuret. En åbning giver indkik til urskiven. Indvendigt i bunden er indstemplet 54. Sandsynligvis er remmen masseproduceret. På bagsiden er indridset PALMUS.
Urværket i uret, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.
Når bagsiden af uret åbnes ses det forkromede urværk stemplet med en 8-takket stjerne med ”J” omskrevet af ”UNGHANS”. Desuden ”7 Steine”.
Her er flere indstillingsskruer og mulighed for at vælge “Nach/Vor” og “Weckt/Stille”. Indvendigt i låget er stemplet 0791653 og indridset ejerens navn: Palmus.
Armbåndsuret blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men blev anset som værende feminint og vandt derfor ikke frem. Det var ikke før 1. Verdenskrig, at armbåndsuret for alvor kom i brug. Soldaterne fandt hurtigt ud af, at det var en del lettere, når man var i krig, lige at tage et hurtigt kig på håndleddet end at stå og fumle med et lommeur. Og da det, som krigen skred frem, blev nødvendigt i forbindelse med store offensiver, at operationerne var fuldstændigt synkroniserede, fik soldaterne udleveret armbåndsure af hæren. Efter krigen fik soldaterne lov at beholde disse ure og dermed gøre det populært.
Af en eller anden grund valgte Palmus at bruge sit eget lommeur med selvlysende visere og tal og vækkefunktion i felten.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Under 1. verdenskrig var der mangel på metal og der blev derfor indsamlet forskellige metaller fra f.eks. smykker, kirkeklokker, gryder og lignende. Men også metal og særligt kobber fra pyntelister fra vinduer, tagrender og lynafledere fra både offentlige og private bygninger, blev indsamlet.
I arkiverne på Sønderborg Slot findes en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse fra oktober 1917 ang. indsamling og prissætning af de indsamlede metaller:
Bekendtgørelse fra oktober 1917 ang. indsamling af metal. Original på Sønderborg Slot.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I 2019 indkom en telegrafnøgle og en bog til Sønderborg Slot fra efterkommerne. Det er en bog, der alene ved sin størrelse gør indtryk, men også er interessant læsning.
Telegrafnøglen blev under 1. verdenskrig benyttet af Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936), der var født i Aabenraa og siden bosat i København. Han blev indkaldt i april 1915 og var telegrafist. Han var i alt soldat i 40 måneder, herunder i Rusland, Ungarn, Rumænien (fra efterår 1916), Belgien og Frankrig.
”Meine Kriegs-Erinnerungen” af Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936). Bogen er overdraget til Sønderborg Slot sammen med en telegrafnøgle som han brugte i 1. verdenskrig.
Bogen er et unikat, der er maskinskrevet i København på baggrund af daglige notitser og breve fra 1. verdenskrig. Bogen er derudover fyldt med originale dokumenter, kort, tegninger, avisudklip og fotos, samt Pieter de Vos´ erindringer fra krigen.
Bogen er meget tung og er indbundet i læder fra en vest, som engelske soldater havde over deres frakker. På forsiden ses det tyske bæltespænde med teksten “Gott mit uns”. Ryg og hjørner er beklædt med læder fra Pieter de Vos´ ridebukser.
Herunder ses illustrationer fra bogen:
Telegrafstation på Østfronten, hvor Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936) var telegrafist. Original på Sønderborg Slot.Telegrafstation på Østfronten, hvor Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936) var telegrafist. Original på Sønderborg Slot.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Under 1. verdenskrig var der som bekendt varemangel og dermed rationering på flere varer. Herunder ses et udsnit af rationeringskort fra 1917 og 1918, som findes på Sønderborg Slot.
Rationeringsmærker fra 1917 og 1918. Sønderborg Slot.
I arkiverne på Sønderborg Slot findes desuden en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse af 8. december 1916 ang. kagebagning til julen.
Bekendtgørelse om bagning af kage til julen, dateret 8. december 1916. original på Sønderborg Slot.
Afskrift:
Kuchenbäckerei zur Weihnachtszeit
Wie im vergangenen Jahre wird auch diesmal das durch die
Verordnung des Kreisauschusses vom 8. August 1916 ausgesprochene Verbot der Herstellung von Kuchen aus Weizenmehl im Hause vom 10.-31. December 1916 ausser Kraft gesetzt.
Gleichzeitig werden neben den regelmässigen Brot-, Mehl und Zuckerrationen zur Herstellung von Weihnachtskuchen fur den Kopf der Bevölkerung einmalig ½ Pfund Weizenmehl und ½ Pfund Zucker aus den Reserven des Kreises bereitgestellt.
Die Verabfolgung des Mehles und Zuckers geschieht durch be- sondere Bezugkarten, welche von den Gemeindevorständen auf Antrag ausgegeben werden und nur gültig sind, wenn sie den Namen der Gemeinde (Druck, Stempel oder Siegel) tragen. Zeit und Ort der Ausgabe der Bezugskarten bestimmen die
Gemeindevorstände. Die Mehlverkäufer müssen die Bezugskarten für Mehl sorgfältig aufbewahren und mit den Abschnitten der Brotkarte beim Gemeindevorstand abliefern.
Die Gemeindebehörden ersuche ich um ortsübliche Bekanntmachung.
Sonderburg, den 8. Dezember 1916. Der Vorsitzende des Kreisausschusses. Schönberg.
Königlicher Landrat.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Går du ind for hjemmelavede julegaver, så er her en ide: Et spil Skraf-nees eller Skrabnæse.
Spillet består af små håndlavede modeller af dagligdags genstande, som f.eks. en sav, le, kølle, kagerulle, tidseljern, åg, skovl, spade og økse, der er sirligt udskåret i træ. Desuden en terning og et hjælperedskab med metalkrog. De fleste dele er forsynet med et tal, der angiver antallet af point.
Dele til Skrabnæse-spil fremstillet af Kresten Andresen (1890-1916). Spillet er overdraget til Museum Sønderjylland fra familien.
Spilleregler:
Samlingen er dele til et Skrabnæse-spil.
Spillet er et behændighedsspil for 2-4 deltagere. På bordet lægges en bunke pinde, udskåret i ben eller træ, i form af typiske landbrugs- og/eller håndværksredskaber i ministørrelse. Dem skal spillerne fjerne enkeltvis, men uden at andre pinde kommer til at bevæge sig den mindste smule. Sker det, går initiativet over til modspilleren.
Og ender det med, at man taber ved at få færrest point – ja, så bliver man under almindelig latter skrabet på sin næse med den pind, der ligner en rive eller med saven.
Et lignende spil er Mikado, der dog spilles med lige træpinde med farvekoder for pointgivningen.
I samlingerne på Sønderborg Slot findes flere af disse skrabnæse-spil, hvor antallet af (bevarede) dele varierer fra 13 til 32. I nogle spil findes f.eks. også små trillebøre, spande, gafler og mange andre hverdagsgenstande.
Dette særlige spil er fremstillet af én af de mest kendte sønderjyske krigsdeltagere, nemlig Kresten Andresen (1890-1916), der bl.a. er kendt på grund af bogen “Krestens Breve“, der udkom første gang i 1919. Senere er brevene også benyttet og udkommet i andre bøger, senest i 2012.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fået spillet og Kresten Andresens originale breve, dagbøger, tegninger og akvareller overdraget fra familien.
