I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Hæftet “Hjemmet – Felten” blev udgivet af Kristelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig. Redaktørsen var pastor Hans Tonnesen (1854-1935) fra Hoptrup, hvis yngste søn, Theodor Tonnesen faldt i 1915. Hans Tonnesen udgav mange skrifter, herunder “Sædekornet” og mindebøgerne “Et af krigens ofre” i 1919 (se indlægget af 23. februar 2019).
Her vises forsiden af bladet, der blev udgivet i december 1914. Bladet er på 8 sider og indeholder uddrag af bibeltekster, kristelige tekster og opbyggelige ord.
Forside af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.
På bagsiden er trykt sangen “En Feltgudstjeneste”.
Sidste side af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens billede viser en gruppe tyske marinesoldater, der fejrer jul i Laboe ved Kiel i 1915. På huebåndene står: “….. Artillerie Abteilung“. Det første ord er desværre ikke synligt på huebåndene.
Marinesoldater fotograferet julen 1915 i Laboe ved Kiel, herunder Mads Madsen Sørensen (1891-1975).
Billedet er indkommet til Sønderborg Slot sammen med en række arkivalier og genstande fra Mads Madsen Sørensen (1891-1975)s tid som værnepligtig, som soldat under 1. verdenskrig og hans familie.
Det er desværre ikke angivet, hvem af de viste personer, der er Mads Madsen Sørensen.
Dette og ca. 24 andre billeder fra Mads M. Sørensen kan ses på arkiv.dk under Museum Sønderjyllands Mediearkiv.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).
Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.
Her følger en afskrift af Marie Finks beretning om sønnen Johannes Pedersen Fink (1892-1915), der blev trykt i hæftet fra 1916:
Bemærk at anvendelsen af “aa” og “å” varierer ligesom brugen af stort begyndelsesbogstav i navneord.
“Da krigen brød ud, havde vi fire sønner, som blev indkaldte de allerførste dage; den 5te og yngste, Johannes, blev indkaldt i Oktober 1914 til uddannelse i Berlin. Han var sin fars og mors gode medhjælp, da vore andre sønner havde hjem selv, og han var sit hjem og sine søskende inderlig hengiven. Først i December skrev Johannes, at nu skulde de afgå til fronten. Hans far og en bror rejste straks til Berlin og fik sagt ham det sidste farvel. Vi befalede vor kære dreng i Guds hånd, og vor store trøst var, at vi vidste, Johannes var hans barn. Johannes kom til Østfronten, i nærheden af Warschau og kom i skyttegraven den 23. December. Der holdt han sin sidste Jul her på jorden. Han skrev da, “der var den største kontrast mellem menneskenes fjendskab og Englenes sang”. Efter kort tids forløb blev de flyttede til Galicien og kom op i Karpaterbjergene, der led de forfærdeligt. Han havde ingen kammerater fra sin hjemstavn, ingen åndsbeslægtede i sit Gudsforhold, og 6 uger varede det, fra han rejste fra Berlin, til han begyndte at faa breve fra hjemmet, så han var meget ensom. I hans dagbogsoptegnelser og hans næsten daglige breve var der altid vidnesbyrd om, at han følte sig lykkelig som Guds barn, og over alt det gode, han havde fået del i her på Jorde, og midt i kugleregnen havde han Guds fred i sit hjerte. Den 7. marts gik hans far og jeg til Herrens bord, vi havde skrevet til Johannes, at vi tog ham med i vor Bøn, med al vor kærlighed, og den dag blev den sidste. Så kom budet, at han var falden den 7. marts; men ikke et ord om hans sidste dage har vi kunnet få opspurgt. Først lige nu har jeg fået brev fra en af hans landsmænd, som har søgt og har fundet hans grav. I vor store sorg over vort kære barns lidelser, såvelsom over savnet af ham, måtte vi dog takke Gud, at vi havde været ham betroet, og for den velsignelse, det havde været for os. Efter den tid blev atter en søn, plejesøn og svigersøn indkaldte. Al den sorg, som krigen bragte over vort hjem og folk, ja over hele verden, tog meget paa min mands kræfter. Midt i August i år tog vor Far i Himlen min trofaste og trosstærke mand hjem til sig. Måtte vi af al denne nød bedre lære, hvertenkelt menneske, ja folkeslagene, at kende vor besøgelsestid og opdrages til at blive Guds tro tjenere, hver i sin gerning, saa er denne tid ikke lidt forgæves. Det vil blive en svær Jul; men vi håber en velsignet, saa vi maa prise og love Gud for al hans nåde og kærlighed. Og I der ude, som nu skal fejre den 3. Jul i det frygtelige verdensopgør, vær forvisset om, at vi tænker paa Jer og beder for Jer og ønsker fred i hjerterne og fred på jorden.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens genstand er et cigaretui af orangebrunt presset pap. Overfladen er dekoreret så det ligner læder. Siderne er limede sammen. Etuiet består af 2 halvdele, der hver måler 10,5 cm. i længden. Bredden er henholdsvis 8,5 og 9,5 cm., således at den smalleste del kan skubbes ind i den anden.
På den ene side af etuiet er trykt “3. Komp. 164 / Weihnachten / 1915”. Inskriptionen har været trykt med guldfarve.
Etuiet har tilhørt Hans Hermann Friedrich Esmarch (1889-1969), der i december 1915 var Offiziers-Stellvertreter ved Infanterie-Regiment 164, 3 Kompagni. Han gav etuiet til museet på Sønderborg Slot i 1954 og oplyste, at det blev givet som julegave til soldaterne sammen med 5 cigarer.
Cigaretui, der i julen 1915 blev givet som gave til soldater ved Infanterie-Regiment 164.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).
Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.
Her følger en afskrift af “Mødre i Bøn”, trykt i hæftet fra 1916:
Mødre i Bøn.
“Vor første Tanke hver Morgenstund, vor første Bøn fra vort Hjertes Grund, den sender enhver for sin egen Søn; han bæres i skælvende, knælende Bøn for Faders Fod i det høje, om han med sit evige Øje vil følge vor Dreng, vil lyse ham hjem, vil frelse hans Sjæl fra det onde.
Vort sidste Suk i den sene Kvæld, naar hvile vi maa fra Arbejdets Væld, det gælder igen vore elskede Børn, som færdes blandt Kugler og flængende Tjørn, i talløse giftige Farer, blandt Djævlens tusinde Snarer. Til brændende Bøn, da formes i Løn vort Suk for den højestes Trone.
I fik jo vort Hjertes, vor Ungdoms Kraft, i jer er vort Hab og vort Arbejde lagt, for jer har vi savnet, for jer har vi lidt, for jer har vi kæmpet, vaaget og stridt. – Vor Søn var vort skønneste Smykke, hans Liv var vor jordiske Lykke, hans Velfærd vort Bud – O Himmelens Gud, vi kan ham for evigt ej miste.
For Gud vi da stævnede alle frem, vi Mødre, hver med sin egen Dreng, og lagde i Bøn til hans Hjerte ind, mens Taarene væded´ vor blege Kind, den største af Jordens Skatte, den, ene en Moder kan fatte. Og da fik vi Ro, da hvisked´ vor Tro: Han er Barn, din Søn, i Guds Huse.
– Saa har kun vi kun eet da: at bede frem jer til Barnets Sted i Guds store Hjem, til Barnets Plads ved vort Juletræ, til Synderens Skjul under Korsets Læ, den Plads kan ingen jer tage, med den kan intet jer drage for evigt fra Mo´r – den Glæde stor paany tænder Julelyset.“
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Patriotiske selskabsspil “for store og små”
Kan man sænke en britisk krydser med et terningekast? Det kan man i hvert fald i spillet ”Unsere U-Boote”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om det tyske brætspil med ubåde – og om et kortspil med et tysk-patriotisk budskab. Spillene blev markedsført i Tyskland (og dermed også Sønderjylland) under Første Verdenskrig som ”underholdning for store og små, unge og gamle”.
Fik du set de andre film?
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To halvautomatiske pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger LP08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set filmen om Heinrich Palmus?
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I dag er det et julekort fra museets uregistrerede fotos. Det forestiller matroser fra linjeskibet SMS Markgraf.
Teksten på bagsiden lader vi være en udfordring til de skriftkyndige 🙂
SMS Markgraf var et moderne slagskib af König-klassen. Det blev køllagt i 1911, søsat i 1913 og var operativt fra efteråret 1914.
Markgraf var en frygtindgydende krigsmaskine. Skibet var udrustet med ti 30,5 centimeters kanoner i fem tvillingetårne og havde en tophastighed på 21 knob (= 39 km/t).
Markgraf deltog i Jyllandsslaget 31/5-1/6-1916, hvor skibet fik fem fuldtræffere af svære kalibre. 23 søfolk blev dræbt, men skibet nåede hjem til Wilhelmshaven og overlevede resten af krigen.
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Christian Delf og mobiliseringen
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig.
Vi har de seneste måneder bragt eksempler fra samlingen, men holder nu en lille sommerpause.
Denne gang er det Christian Delfs vandrestok. Stokken har en helt speciel historie.
Efter at være blevet skomagersvend tog Christian Delf fra Ulkebøl på valsen i Europa. Det var før krigen muligt at rejse rundt, krydse grænser og arbejde inden for sit fag.
På stokken indgraverede han sit navn og navnene på de steder, han arbejdede:
På håndtaget står SKOMAGERSVEND / KRISTIAN DELF / FØDT IX/IV MDCCCLXXXVII [dvs. 1887]/ I ULKEBØL PAA ALS / PR. SØNDERBORG.
Derefter følger nedad byerne: DYSSELDORF, og han var til: EXPOSITION / MCMX (1910) I BRUXELLES, PARIS og det sidste bynavn er ORIEN.
Ved krigsudbruddet i 1914 befandt Delf sig på et skomagerværksted i Zürich.
Han skyndte sig at rejse hjem og glemte i sit hastværk stokken i et skab på værkstedet.
Christian Delf deltog i krigen på både østfront og vestfront.
Efter krigen arbejdede han en tid lang som skomagersvend, før han etablerede sig med eget værksted i Sønderborg.
Efter sin pensionering foretog han i 1958 en rejse sammen med sin kone til de steder, hvor han havde opholdt sig som ung. I Zürich besøgte han sit gamle skomagerværksted – og sandelig, om ikke hans stok endnu stod i skabet!
Stokkens historie viser, hvordan sønderjyder som en helt naturlig ting mødte op ved mobiliseringen for at gøre deres pligt som tyske statsborgere. Hvis de blev væk, risikerede de nemlig, at de aldrig ville kunne vende hjem til deres hjemstavn igen.
Men stokken fortæller også noget om den forandring i fri bevægelighed over grænser, som Første Verdenskrig medførte. Efter krigen blev det langt vanskeligere at rejse rundt i Europa.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.
Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.
Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.
Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.
Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.
FSKFE’s fane for Sønderborg AmtsorganisationFSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation – bagsiden
I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.
FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi sørge for at få taget, næste gang fanen rulles ud.FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup – bagsiden. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi have taget, næste gang fanen rulles ud.
I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:
Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens
Foruden også:
Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper
Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.
Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”
Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”
Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!
Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.
I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.
Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen. Denne gang er det fem eksempler på skyttegravshusflid, fremstillet af kridtsten fra Nordfrankrig (Champagne).
Undergrunden i Nordfrankrig bestod mange steder af kridt. Det var hårdt at grave i til skyttegrave – til gengæld var de solide og temmelig sikre!
Det var en yndet beskæftigelse blandt soldater at skære souvenirs af den bløde kridtsten.
Det første eksempel er af ukendt giver.
Nr. 2 underskriver sig HANSE – mon ikke, pladsen slap op for soldat Hansen?
Om de næste tre ved vi, at giveren var sergent ved 6. komp. i Infanteri-Regiment Nr. 105.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Denne gang er de en propel fra en vandflyver fra Marine-Fliegerschule Apenrade i Aabenraa.
Flyvemaskiner introducerede en helt ny måde at føre krig på. I løbet af Første Verdenskrig udviklede krigsførelsen i luften sig fra alene at være rekognoscering til at omfatte flere højt specialiserede flytyper: jagerfly, artillerifly, bombefly, vandfly osv.
Alle disse fly krævede piloter, og i Aabenraa anlagde den tyske marine i 1915 en flyveplads med flyvestation ved det gamle kreaturslagteri til uddannelse af flyvere. Her blev nye piloter uddannet til rekognosceringsflyvninger med hydroplaner (vandflyvere). Op til 18 fly var operative samtidigt.
Marinen brugte i hovedsagen hydroplaner. Mange af flyene var af typen Friedrichshafen F.F 33.
Propel fra ét af de vandfly, der var stationeret i Aabenraa. Enderne på propellen er forstærket med kobberbelægning, og propellen er bemalet med jernkors.
Basens fly blev ødelagt i forbindelse med den tyske demobilisering, men forskellige souvenirs blev reddet. Når der er huller i denne propel, skyldes det, at den blev omdannet til lysekrone og hang på en restauration i Aabenraa en del år.
Vandflyvere på Aabenraa Fjord ca. 1915. Foto: Museum Sønderjylland.
Den mest kendte sønderjyske vandflyverpilot er nok Andreas Asmussen fra Aabenraa. Han blev efter krigen trafikpilot og flymekaniker i Danmark.
Andreas AsmussenVandflyver løftes ned på havoverfladen. Foto: Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en uniformsjakke (Feldbluse M1915) for en Vize-Feldwebel ved Eisenbahn.Regiment Nr, 3 (Eisenbahn Pioniere).
På brystets venstre side en meget medtaget ordenspange for jernkorset af 2. klasse (EK2).
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en soldaterforeningsfane for “Verein ehemaliger Königin Füsiliere, Sonderburg”, dvs. foreningen af tidligere soldater i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.
Regimentets III bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot. Fanen kan ses i udstillingen om Sønderborg Slots historie. Dette er samtidig den første af de mange genstande, vi har vist de seneste måneder, der rent faktisk er udstillet! Alle de øvrige er på magasin.
Fanen er indstiftet i 1904. De tyske soldaterforeninger skulle samle tidligere værnepligtige (og efter 1918 krigsdeltagere) til kammeratligt samvær, kejsertroskab og tysk patriotisme.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldbluse M1915 für Offiziere (m. brystlommer) for en Beamtenstellvertreter der Militär-Intendantur (Zahlmeister).
I venstre brystlommes knaphul ses et ordensbånd for jernkorset af 2. klasse (EK2) og et gul-hvidt bånd til en uidentificeret orden.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.
I andet knaphul ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2).
Til uniformsjakken hører bukser og hue.
Jakke og bukser har tilhørt C. J. Christensen, Vester Sottrup (1892-1961).
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en mørkeblå (nærmest sort) tysk uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9.
At han er frivillig, ses af den tofarvede snor på skulderstykkerne.
Jakken har efter indkomstjournalen at dømme tilhørt en Dr. Thede fra Augustenborg.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en hvid uniformsjakke (Koller) fra Kürassierregiment „von Driesen“ (Westfälisches) Nr. 4.
Jakken har tilhørt Hans Frederik Philipsen fra gården Grønnekjær på Dybbølmark.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86.
I knappehullet ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2) og blåt bånd, muligvis for Kronen-Orden-Medaille.
Uniformsjakken har tilhørt tobakshandler Jacob Mathiesen i Sønderborg.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en marinejakke for en Obermatrose i den kejserlige tyske marine.
Jakken har tilhørt en kaptajn Jessen, Skodsbøl, der i 1901 gjorde tjeneste på minelæggeren “Pelikanen”. Han blev efter stemplerne i jakken at dømme indkaldt til marinen i 1898 , da tjenestetiden var tre år.
Jakken blev båret åben kun holdt sammen af en kæde med en knap i hver ende, der blev fæstnet i de øverste knaphuller.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon, 1. kompagni.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock für Offiziere M1910 for en Leutnant ved Infanterie-Regiment Nr. 91.
Jakken har tilhørt Leutnant Heinrich Palmus, der faldt ved Gommecourt 1. juli 1916. Museet ejer den komplette uniform med udrustning og ordener, men kun jakken er desværre fotograferet.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feldgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915. Dette var standarduniformen for tyske soldater i 1. verdenskrig fra 1915. Det fremgår af stempler, at denne jakke er udleveret til en soldat i 1917.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron. Pelsjakken har tilhørt gårdejer Hans Kock fra Asserballe.
Pelsen blev båret om vinteren, men brugtes også ved galla, hvor den båret over venstre skulder. Pelsen hører sammen med Atilla 00906H, der dog har underofficerstresser. Denne røde uniform viste vi på siden her den 18. april 2022.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, officersjakke M1910 (Feldgrauer Waffenrock/Feldrock für Offiziere) med skulderstykker for en Oberarzt og ordensbånd for jernkorset af 2. klasse.
Den feltgrå uniform for officerer blev indført i 1910 og skulle kun bæres i felten. Denne jakke har tilhørt dr. Matthias Jensen Agerley fra Augustenborg. Ved krigsudbruddet rykkede han i felten som læge med rang af Assistenzarzt der Reserve (d.R.) ved Füsilier-Regiment Nr. 86´s tredje bataljon.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock/Feldrock M1907 (med forsimplede ærmeopslag), for Unteroffizier ved Landsturm-Bataillon Nr. 17, IX. Armeekorps.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for en Hilfshoboist ved 1. Garde-Regiment zu Fuß, 3. kompagni.
Jakken blev båret under aftjeningen af værnepligten 1901-02 i Berlin af Hans Nielsen, f. 1880.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke (Einfacher Feldrock) M1915. Det helt specielle ved denne jakke er, at den har fået påmalet bogstaverne “PG” for “Prisonnier de Guerre” (krigsfange).
Jakken har tilhørt lærer Hans Thomas Sandkamm, der gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86 og Füsilier-Regiment Nr. 90 og endte i fransk krigsfangenskab.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk officersjakke (Waffenrock) med epauletter for en sachsisk Assistenzarzt. Jakken har tilhørt dr. Thordsen i Sønderborg.
Den blå uniform blev båret i felten indtil indførelsen af den grå feltuniform i 1907, og var frem til 1916 stadig garnisons- og fredsuniform. Epauletter blev efter 1888 kun anvendt ved galla og parader.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå fredstidsuniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86. At det er en étårigfrivillig ses af den sort-hvide syning på kanten af skulderklapperne. Til uniformen hører bukser, frakke, hue, hjelm og sidegevær.
Hvis man havde studentereksamen kunne man afvikle sin værnepligt som såkaldt étårigfrivillig i et regiment efter eget valg (i modsætning til den fra 1893 normale to-årige tjenestetid for en infanterist). Det åbnede desuden mulighed for en karriere som reserveofficer – hvis man da bestod eksamen og blev fundet værdig og egnet.
