24. december 2021: Julekalender: Julehilsen fra 1920 og 1925

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I aften er det juleaften og årets julekalender afsluttes derfor med 2 mere juleagtige arkivalier.

I efteråret 2021 fik Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot overdraget en skudsmålsbog, der blev benyttet i perioden 1845-1862 i Sønderborg-området. Skudsmålsbogen, der er trykt på både dansk og tysk, er i fin stand og i sig selv et fint bidrag til arkivet på Sønderborg Slot.
Men inden i skudsmålsbogen lå et par overraskelser, der egner sig til årets aller-sidste julekalenderlåge:

Dette fine julekort er dateret 20/12-1925 og måler 11 x 6,5 cm., når det er foldet:

Julekort fra 1925. Original på Sønderborg Slot.

I skudsmålsbogen lå også dette fine kort, der måler 12,5 x 5,7 cm., med teksten: “Til Minde om den første danske Jul i Nybøl Skole i Genforeningsaaret 1920“.

Kort fra markering af jul i Nybøl skole, 1920. Original på Sønderborg Slot.

På bagsiden er med kuglepen skrevet “Tak for gamle, gode minder!“.
Hvem der har ejet kortet i 1920 er desværre ikke kendt.

Tak for at du fulgte med i julekalenderen.

Det har været sjovt, at “genopdage” og
formidle dele af museets samlinger på denne måde.

Glædelig jul til vore læsere og på gensyn i 2022.

4 tanker om “24. december 2021: Julekalender: Julehilsen fra 1920 og 1925”

  1. Tak for en hyggelig december med mange fine og finurlige tilbageblik på gemte sager. Mange gode historier er gemt på lageret. Julespøgen tåler en gentagelse i 2022.

    Godt nytår til alle medarbejderne

    1. Hej Arne
      Tak for de venlige ord. Jeg tror nok, vi næsten kan love, at der næste år også vil komme en “julekalender” med fokus på Museum Sønderjyllands genstande fra Første Verdenskrig. Og måske vil vi til den tid kunne præsentere dem med flottere fotos og mere grundige tekster. Det håber vi i hvert fald på 🙂 Glædelig jul også til dig!
      Mvh
      René

      1. Håber i alle har haft en god jul. Nu nærmer vi os, hvor året 2021 snart rinder ud, og et nyt år begynder. Det bliver spændende at følge hvad i vil bringe i det nye år. Tusind tak til alle dem der har arbejdet med, og bidraget til at # Den store krig 1914-1918 # har kunnet køre i så mange år. Som søn af en far der gjorde det meste af krigen med, har jeg selvfølgelig fulgt siden med den største interesse. Efterhånden kan vi vel ikke være så mange tilbage, som kan sige # det var min far der var med #. Godt nytår.

        1. Hej Eduard
          Mange tak for din venlige kommentar. Det er altid en fornøjelse at høre fra nogen, der har haft glæde af hjemmesiden her. Rigtig god jul og godt nytår også til dig.
          mvh
          René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *