Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 11. juli 1920:

Næste Morgen startede vi for at cykle til Aabenraa vi kom af Sted Kl. 8½. Planen var at naa Aabenraa til Kl. 2 og saa sejle til Sønderborg, og det lykkedes os trods nogle Vanskeligheder (Punktering) at gennemføre det.

Hele Turen var en Fest, overalt glade Mennesker og Dannebrogsflag og Æresporte. Vi blev paa Grund af vore hvide Studenterhuer modtaget med særlig Venlighed. –

Desværre bliver jeg nødt til at begrænse mig meget, ellers bliver dette Brev jo aldrig færdigt, saa nu maa Du nøjes med det i korte Træk for Resten. –

Kom i Aabenraa i alleryderste Øjeblik om Bord paa Skibet som skulde føre os til Sønderborg, meget trætte efter en voldsom hurtig Kørsel. Opdager til vor store Sorg, at Skibet fører tysk Flag agter, og at der en del Tyskere om Bord. Det tyske Flag skyldes, at Selskabet hører hjemme i Flensborg, alle Tyskerne sætter vi af ved den første Anløbsbro. –

Kaptajnen fra Sønderborg voldsom elskværdig gammel dansk Søulk. Vældig gode Venner. Da vi ikke havde faaet noget Logi i Sønderborg og var klare over, at det vilde være haabløst, faar vi Lov til at sove om Bord i Skibet i 2. Klasses Kahyt om Natten, hvor det alligevel skal ligge i Sønderborg. –

Vidunderlig Sejltur kommer ind til Sønderborg Kl. 5. Flag, Mennesker, Masser af Mennesker, Kongeskibet og vore store Krigsskibe i Havnen. Om Aftenen Illumination paa alle Skibene. Kongeskibet pragtfuldt. – Storslaaet Fyrværkeri, Fakkeltog, Kongetale. Sov dejlig om Natten paa Bænkene i 2^den Klasses Kahyt.

Næste Morgen Kaffe paa Dækket Kl. 6¼, Sol og ganske stille Vejr dejlig Udsigt helt op til Dybbøl med Møllen og Flagene. Den Dag oppe i Skanserne og inde i Dybbøl Mølle, talte længe med den gamle Møllerkone, hun var saa sød, saa sød. Fik lov at lægge det store Silkeflag, som danske Amerikanere har skænket Møllen, sammen.

Overværede en Revue over Garden inde i Dybbøl Skanser. Obersten holdt en smuk Mindetale for de faldne fra 64. Gardens Musikkorps spillede ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Vi græd alle sammen.

Derefter marcherede vi med Garden til den gamle Melodi ”Dengang jeg drog af Sted” gennem Skanserne ned mod Sønderborg, det var en ejendommelig højtidelig Følelse at gaa her i Takt til den Melodi.

Undervejs hændte der noget, som jeg ikke kan lade være at fortælle Dig, da det staar for mig som noget af det smukkeste, jeg har oplevet paa Turen. Vi kom sammen med Garden forbi et lille Hus, hvor der sad en gammel Mand med begge Krigsmedaillerne paa, han var øjensynlig højt i 90’erne. Han sad med to Krykker ved Siden af sig og var meget sløv, (vi havde talt lidt med ham paa Udvejen), idet vi passerer med ”Dengang jeg drog af Sted” saa vi pludselig den gamle Mand kaste sin Hue og sine Krykker fra sig, og han stod saa ret og rank som en paa 20 medens Taarerne løb ham ned ad Kinderne.

Obersten bemærkede ham og hele Garderkorpset marcherede med antrukne Sabler Parademarch forbi ham. Intet har paa hele Turen grebet mig mere end dette. –

Der er mange Oplevelser, som jeg ikke har faaet med, men en hel Del har jeg da fortalt Dig nu.

Vi kom med Skib fra Sønderborg til Faaborg og hjem med Toget. – Saa har vi jo været paa Korselitze og haft det vældig morsomt og levet rigtig flot og nu er vi saa her paa Bellahøj igen. Andreas har det meget bedre men skal dog vist holde Ferie endnu til September.

Jeg har det godt. Mange Tak for Dit Brev, som jeg har faaet medens dette her stod paa. Jeg har nemlig været 5 Dage om at skrive dette Brev. Skriv snart igen, jeg er saa glad for at høre fra Dig.

En Mængde kærlige Hilsener fra Andreas og Din hengivne Karla.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 10. juli 1920:

Næste Morgen havde vi givet Ordre til at blive vækket Kl. 5 for at være i god Tid lige ved Grænsen, saa vi kunde se Kongen ride over. Vi kom ogsaa op, fik vor Morgenmad og kom af Sted Kl. 6.

Der gik da vilde Rygter i Vonsild, om at den nærmeste ½ Mil paa hver Side Grænsen allerede var fuldt besat, saa vi kunde saamænd ikke komme nærmere end ½ Mil, vi var jo ikke glade for den Meddelelse, og det viste sig da ogsaa, at vi med største Lethed kom til Grænsen, der var nok en Del  Mennesker men dog ikke flere end vi meget let fandt os en fortræffelig Plads, hvorfra vi kunde se det alt sammen, men vi var jo rigtig nok ogsaa kommet 2½ Time førend det skulde gaa for sig.

Automobilerne holdt i Tusindvis inde paa Markerne men til alt Held for os, blev Passagererne siddende i dem, ellers var det blevet ganske umuligt at faa Plads saa mange Mennesker var der. Der var flere store Lastbiler langt Nord fra bl.a. fra Thisted og Aalborg de var stuvende fulde af Mennesker og havde kørt næsten hele Natten, det maa have været en slem Omgang, men det de nu skulde opleve var rigeligt Umagen værd. –

Vi havde paa Vejet fra Vonsild til Grænsen passeret flere Æresporte, men lige her paa Grænsen stod den allerstørste og smukkeste og paa den stod der ”Velkommen til Sønderjylland”.

Vi stod saa der og ventede og kom saa i Snak med en ung sønderjysk Pige, som stod lige ved Siden af os. Der stod 1800 unge hvidt og rødklædte unge sønderjyske Piger fra Grænsen og til Christiansfeldt, de havde Kurve med Roser, som de skulde kaste for Kongen, naar han kom.

Vor unge Veninde var af den rigtig gode Slags, hun var saa glad, saa glad og saa voldsom interesseret i Kongen. ”Har De nogensinde set Kongen?” spurgte hun, og hun var meget imponeret, da hun hørte, at vi havde set Kongen mange, mange Gange. –

Desværre kan jeg ikke hele Brevet igennem give Dig den rette Forstaaelse af den Stemning og den Jubel, som fandtes overalt, den var nemlig i Ordets egentlige Forstand ubeskrivelig. –

Kl. 9¼ saa vi lidt paa den anden Side Grænsen – d.v. altsaa s. Nord for den gamle Grænse, da vi jo var i Sønderjylland Kongen komme ridende paa den pragtfulde hvide Hest, da han nærmede sig Grænsen red han ganske langsomt med Hatten i Haanden, og under den dybeste Stilhed, red han i Solskin ind i det forjættede Land, han græd og vi græd alle sammen, jeg siger Gud ske Lov at jeg fik opleve dette.

Saa snart Kongen var kommet gennem Æresporten brød Jubelen løs, man klappede og raabte Hurra alt medens Taarerne løb ned ad Kinderne, jeg har aldrig hørt saadan Jubel og aldrig set saa mange glade Mennesker, som i de Dage i Sønderjylland. Og saa var der Flag. Flag og atter Flag langs Vejene, ved Husene paa Cykler og Automobiler og i Smaabørns Hænder ja alle de sønderjyske Karle havde endda taget de sorte Baand af deres Panamahatte og erstattet dem med højrøde. –

Saa snart Kongen var kommet et lille Stykke paa den anden Side Grænsen, blev han budt Velkommen af Gaardejer Refshauge og svarede med det samme meget bevæget. Derefter red han langsomt videre Syd paa.

Pludselig løftes en lille Pige op mod ham med en Buket Roser, og Kongen tog – ikke Roserne – men hele Stumpen op paa Hesten hos sig – Jubelen vilde ingen Ende tage, da Kong Christian; den store, brune, stærke Mand sad med denne lille Pige foran sig. Hun lagde sine smaa hvide Arme om hans Hals, og sludrede rask væk.

Vi fulgte med Kongen til Christiansfeldt hvor han skulde til en kort Gudstjeneste i Tyrstrup Kirke for derefter at køre i Automobil til Haderslev.

Vi tog saa Afsked med vor sønderjyske Veninde og begav os til Vonsild igen for at faa noget Frokost. Efter Frokost sov vi et Par Timers Tid, hvilket vi i høj Grad trængte til.

Om Eftermiddagen Kl. 4 kørte vi op til Skamlingsbanken, som vi gerne vilde se, naar vi var saa nær ved; hvordan der er paa Skamlingsbanken behøver jeg jo ikke at fortælle Dig, vi var meget begejstrede. Der spiste vi saa Middag oppe og kom ved 9 Tiden tilbage til Vonsild og gik i Seng.

3. og sidste del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 9. juli 1920:

”Ny Bellahøj” den 31 Juli 1920

Kære lille Anna!
Ja nu er jeg saa her igen og vil nu indfri mit Løfte til Dig om et rigtigt Brev. Du har forhaabentlig faaet mit Kort fra Korselitze, saa Du forstaar nok Grunden til, at dette Brev først kommer nu.

Jeg vil saa her fortælle Dig om at nogle af de skønneste Oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg tør nok ogsaa sige nogle af de skønneste det er muligt for mig at faa. Vi var meget kede af, at Du ikke kunde være med men du var jo for langt borte.

Jeg vil nu begynde med Begyndelsen og give Dig en meget detaljeret Beskrivelse af hele vor Tur.

Vi startede paa selve Genforeningsdagen altsaa Fredag den 9. Juli om Morgenen Kl. 4½ fra Refsvindinge paa Cykler. Vi var den Morgen oppe Kl. 3, og hejsede Flaget Kl. 4 inden vi tog af Sted. Der var ingen andre end vi 3 Andreas, Bent og jeg oppe, og det var en Fest for os at hejse Dannebrog som det allerførste Glædestegn.

Vejret var saaledes, at det kunde blive til hvad som helst, men vi troede naturligvis paa Solen og cyklede glade af Sted ad Odense til i den Hensigt at cykle til Strib og derfra med Færgen til Fredericia og saa cykle til Vonsild, som er en lille Landsby ca 3 km syd for Kolding ad Vejen til Frederikshøj, her havde Hans nemlig skaffet os Værelser. –

Med storartet Rygvind og behagelig Temperatur naaede vi meget snart til Ellinge, hvor det opdagedes, at vi havde glemt Andreas’ Kikkert som Bent derfor blev sendt tilbage efter, hvilket medførte en Forsinkelse paa 20 Minutter, saa kørte vi videre til Odense og kørte lidt før Kl. 7 lige gennem Byen der var meget faa Mennesker paa Gaderne og næsten ingen Flag, men det var jo ogsaa tidligt om Morgenen.

Vi kørte saa videre ud ad Middelfart Landevej, som i Parentes bemærket er den frygteligste Vej, jeg nogensinde har kørt paa, den er nemlig aldeles ødelagt af Automobiler, saaledes at den bestaar af lutter meget dybe Huller.

De første 2 Mil fra Odense var næsten hele Tiden op ad Bakke men takket være en ret god Rygvind faldt de os slet ikke særlig vanskelige. Da Kl. blev henad 8½ befandt vi os lige ved Vissenbjerg og Vinden sløjede nu af og et Øjeblik senere øsede Regnen ned. Heldigvis var vi dog lige ved Vissenbjerg Kro og vi besluttede at spise Frokost her under Regnen. Det øsede så ned lige til Kl. 12, og vi sad i et aabent Lysthus dog med Tag og var ikke videre glade.

Imidlertid var der kommet endnu to Studenter med hvide Huer paa Cykle, de slog sig ned i Lysthuset lige ved siden af vort, og det varede naturligvis ikke længe førend vi begyndte at sludre sammen, og det viste sig da, at de begge var paa Vej til Sønderjylland ogsaa og kom fra Nyborg, hvor de hørte hjemme. De fortalte os saa, at det var meget lettere at tage over fra Middelfart til Snoghøj, hvor de vidste der var Skibsforbindelse i de Dage hele Dagen igennem, vi vilde derved spare os ca 2 Mil, og det besluttede vi os saa til at gøre.

Da Kl. var 12 og Regnen hørt op kørte vi saa videre alle 5 sammen. Vi kom saa efter at være blevet stænket til helt op ad Ryggen paa Grund af den rædselsfulde Vej uden noget Uheld til Middelfart Kl. ca 2 og kom straks over med Skibet.

I Middelfart holdt i Hundredevis af Automobiler som Dagen igennem havde passeret os og ventede paa at blive sat over. Skibet kunde nemlig kun rumme 4 Biler hver Gang, derimod var der god Plads til Cykler og vi havde saa den Triumf at komme over længe før de Automobiler, som havde passeret os lige ved Odense.

Imidlertid var det igen trukket op med meget sorte Skyer, og lige i det Øjeblik Skibet lagde til ved Snoghøj styrtede Regnen saa voldsomt ned, at vi alle blev aldeles gennemblødte inden vi kunde naa op til Hotellet, som dog ligger højest 5 Minutter fra Landgangsbroen.

Det var jo en trist Begyndelse, men vi tabte dog ikke Modet men klædte os straks om inde i Hotellets Garderobe, og da Regnen stadig øsede ned besluttede vi os til at drikke The der.

Jeg tror aldrig i hele mit lange Liv, jeg har været saa irriteret over Regn, som jeg var over denne, kort sagt vi sad i Snoghøj fra Kl. godt 2 til Kl. 7½ og Regnen øsede stadig ned, vi besluttede os saa til at køre alligevel, da vi jo skulde til Vonsild den Aften, og der jo dog var over 2 Mil derned.

Vi startede saa og opdagede oh Rædsel, at Andreas’ Cykel havde tabt den meste Luft af Bagringen, det blev dog besluttet at køre paa Pumperne saa langt vi kunde for om muligt at finde en Cyklesmed, da vi meget nødigt vilde i Lag med den snavsede Cykel selv.

Regnen hørte nu op, men Vejen var naturligvis frygteligt. I Begyndelsen gik det rigtigt godt med Cyklen men den sidste Mils vej til Kolding maatte vi pumpe næsten for hver Kilometer, vi var naturligvis ikke særlig glade, da vi kom der, frygtelig snavsede og noget trætte efter den lange Dags Køretur ad saa slette Veje.

Men da vi kom ind i Kolding By hvor vi skulde møde Hans ved Banegaarden, var der et stort Militærorkester der spillede Fædrelandssange bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” og hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte og mange Steder var Husene illuminerede, saa al vor Træthed var naturligvis med det samme som blæst væk.

Vi traf saa her Hans og sammen med ham spadserede vi gennem hele Kolding By, som var aldeles pragtfuld pyntet til at modtage Kongen den næste Morgen tidlig Kl. 8.

Da vi var kommet gennem Byen cyklede vi de 3 sidste km og kom til Vonsild Kl. ca 10, hvor vi fandt Kroen og fik vore Værelser anvist (de var storartede). Vi fik saa Aftensmad og kom ca Kl. 11 til Køjs.

Der var en voldsom Færdsel paa Vejen syd paa og Værten fortalte os, at han den Dag havde maattet sige Nej til over 1000 Mennesker, der vilde bo der om Natten. –

Hele Natten igennem en Automobilfærdsel, som jeg aldrig har hørt Mage til ikke et Minut mellem hver Bil og saa en Tuden hele Natten. Jeg sov meget lidt, Andreas slet ikke de andre to bedre, det var en drøj Omgang efter at have været oppe Kl. 3 og været paa Farten hele Dagen.

2. del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.