Kategoriarkiv: Fra samlingerne

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentet havde kaserner for I og II Bataillon i Flensborg (Duborg) og for III Bataillon på Sønderborg Slot.

Ved siden af Infanterie-Regiment Nr. 84 er det formentlig det regiment, flest sønderjyder gjorde krigstjeneste i.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9 (FAR9) havde kaserne i Itzehoe (foruden i en periode også Rendsborg og Neumünster). Mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjeneste i dette regiment.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for Gefreiter ved Jäger-Bataillon Nr. 9

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en fredstidsuniform, en uniformsjakke for en Gefreiter ved  Lauenburgisches Jäger-Bataillon Nr. 9, 4. kompagni. Jakken er en del af en komplet uniform, som museet ejer.

Regimentet havde kaserne i Ratzeburg. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjenste i dette regiment.

Tilføjet september 2024:
Uniformen har sandsynligvis har været brugt af Hermann Heinrich Claus Brandt (1893-1987). Uniformen er overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1937.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Reserve-Infanterie-Regiment nr. 202

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

Jakken er en feltgrå, tysk uniformsjakke, en såkaldt Vereinfachter Feldrock M1915 (bayersk type) for menig ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 (RIR202), 8. kompagni.

Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 blev opstillet i september 1914 af Garde-Korpset i Berlin, hvilket kan være grunden til, at jakken er udstyret med gardelitzer og udleveret fra gardens Bekleidungsamt.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Husarjakke (Attila) for menig ved Husaren-Regiment Nr. 16

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det igen en fredstidsuniform: En husarjakke (Attila) for en menig ved Husaren-Regiment Kaiser Franz Josef von Österreich, König von Ungarn Nr. 16 (schleswig-holsteinisches).

Jakken er en del af en komplet uniform med bukser, huse og sabel, som museet ejer.

Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Den farvestrålende uniform var i brug indtil den blev erstattet af en feltgrå fra 1909.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) fra en musiker ved Füsilier-Regiment Nr. 86

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en musiker ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentets I og II Battaillon havde kaserne i Flensborg (Duborg) og III Battaillon på Sønderborg Slot.

Denne jakke har tilhørt en hoboist (dvs. militærmusiker) ved navn Franke fra 6. kompagni. På skuldrene ses de såkaldte “svalereder”, som kendetegnede uniformer for militærmusikere.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) fra en Kanonier ved Feldartillerie-Regiment Nr. 79

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en Kanonier ved Feldartillerie-Regiment Nr. 79 (FAR79).

Denne jakke har efter registreringen at dømme tilhørt Gårdejer Moos, Elstrup på Als.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Husarjakke (Attila) fra Husaren-Regiment Nr. 16

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå husarjakke (Attila) fra Husaren-Regiment Kaiser Franz Joseph von Österreich, König von Ungarn (Schleswig-Holsteinisches) Nr. 16.

Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde krigstjeneste i dette regiment.

Den feltgrå uniformsjakke M1909 erstattede de hidtidige blå model, som vi vil bringe et eksempel på senere.

 

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) for Vizefeldwebel (Kraftfahrer)

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå uniformsjakke M1907, Feldgrauer Waffenrock, for en Sergent eller Vizefeldwebel ved Garde-Kraftfahrer-Bataillon.

Kraftfahrerne var – som navnet antyder – chauffører på de motoriserede enheder før og under Første Verdenskrig.

Den feltgrå model blev indført i 1907. Det betød samtidig et farvel til de farvestrålende førkrigsuniformer.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke for Marine-Ober-Signalgast

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke for en Ober-Signalgast i den tyske marine. Jakken er stemplet i foret: BAW / 24.7. C7 / 93 (dvs. model 1893) / 11 (dvs. fremstillet i år 1911).

Matrosjakkens korte jakkeskøder fik ærmerne til at fremstå meget lange. Det er også baggrunden for, at denne type jakke gik under navnet “Affe”, dvs. “abe” – pga. de lange arme og den korte krop.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ulanjakke (Ulanka) for Gefreiter fra Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en meget fin Ulanka for en Gefreiter (korporal) i Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2 med tilhørende paradebryst og Tschapka.

Regimentet havde kaserne i Berlin-Moabit. Jakken har ifølge indkomstjournalen tilhørt en købmand Jørgensen, Ormstoft.

 

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Husarjakke (Atilla) for Unteroffizier ved Leib-Garde-Husaren-Regiment

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en meget fin rød husarjakke (Atilla) for en Unteroffizier ved Leib-Garde-Husaren-Regiment, 4. eskadron.

Regimentet havde kaserne i Potsdam.

Jakken har tilhørt Hans Kock fra Asserballe på Als.

Ostergruss aus den Argonnen

Museum Sønderjylland har samlinger af genstande fra forskellige perioder – herunder også 1. verdenskrig.

For nogle år siden modtog museet en stor samling af genstande, herunder mange med tilknytning til 1. verdenskrig. Blandt disse er også nedenstående påskehilsen, der er fremstillet af birkebark og er formet som et æg. Det måler 12 x 9 cm. Teksten på kortet lyder: “1915.  Ostergruss aus den Argonnen“.

Kort af birkebark med teksten “Ostergruss aus den Argonnen” fra 1915. Museum Sønderjylland.

Der er desværre ikke fundet oplysninger om, hvem der har lavet, sendt eller modtaget kortet.

De frivillige ønsker alle en god påske.

Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Uniformsjakke (Waffenrock) fra Infanterie-Regiment “von Manstein” Nr. 84

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en meget fin, blå fredstidsuniform fra Infanterie-Regiment “von Manstein” Nr. 84.

Det er en privatfremstillet uniformsjakke fra et skrædderfirma i Slesvig.

Regiment 84 havde kaserner i hhv. Haderslev (II Bataillon) og Slesvig by (I og III Bataillon).

På skræddermærket er navnet på skrædder og ejermand desværre stemplet over og kan ikke læses i sin helhed.

24. december 2021: Julekalender: Julehilsen fra 1920 og 1925

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I aften er det juleaften og årets julekalender afsluttes derfor med 2 mere juleagtige arkivalier.

I efteråret 2021 fik Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot overdraget en skudsmålsbog, der blev benyttet i perioden 1845-1862 i Sønderborg-området. Skudsmålsbogen, der er trykt på både dansk og tysk, er i fin stand og i sig selv et fint bidrag til arkivet på Sønderborg Slot.
Men inden i skudsmålsbogen lå et par overraskelser, der egner sig til årets aller-sidste julekalenderlåge:

Dette fine julekort er dateret 20/12-1925 og måler 11 x 6,5 cm., når det er foldet:

Julekort fra 1925. Original på Sønderborg Slot.

I skudsmålsbogen lå også dette fine kort, der måler 12,5 x 5,7 cm., med teksten: “Til Minde om den første danske Jul i Nybøl Skole i Genforeningsaaret 1920“.

Kort fra markering af jul i Nybøl skole, 1920. Original på Sønderborg Slot.

På bagsiden er med kuglepen skrevet “Tak for gamle, gode minder!“.
Hvem der har ejet kortet i 1920 er desværre ikke kendt.

Tak for at du fulgte med i julekalenderen.

Det har været sjovt, at “genopdage” og
formidle dele af museets samlinger på denne måde.

Glædelig jul til vore læsere og på gensyn i 2022.

22. december 2021: Julekalender: Skolekrønike fra Holbøl skole

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I begyndelsen af december 2021 blev et arkivalie, der kan være med til at belyse den sønderjyske skolehistorie, overdraget til arkivet på Sønderborg Slot.
Det drejer sig om et håndskrevet bind af “Schul-Chronik für Holebüll“, der blev påbegyndt i maj 1881. På dette tidspunkt var Christian N. Flindt, der blev ansat i 1875, førstelærer ved Holbøl skole. I denne del af bogen er der optegnelser ang. skolens undervisning, elevtal, lokaler og drift med mere.
I 1905 blev Leopold Conrad Nørskov (1877-1918) førstelærer på skolen. Han fortsatte skolekrøniken i resten af sin embedstid, men i midten af bindet er han i august 1914 begyndt på et afsnit kaldet “Aus der Kriegszeit“, hvori han måned for måned beretter om begivenheder i sognet, om rationering og om hvem af sognets mænd, der er blevet indkaldt, er på orlov eller blevet såret.
Dette fortsatte indtil slutningen af 1916. Leopold Conrad Nørskov blev indkaldt i februar 1917. Herefter skrives i bogen med andre håndskrifter og langt fra så udførligt.
I januar 1919 bliver Klaus Jakob Köster (født 1897) førstelærer i Holbøl. Han fortsætter delsvis krøniken og skriver bl.a. om afstemningsdagene i 1920.

Efter 1920 videreføres krøniken ikke, men førstelærer L. Vest Hansen (født ca. 1870 på Fyn) beretter, hvilke udfordringer han stod overfor, da han overtog embedet i 1920. Dette afsnit skriver han i 1926, da han forlader embedet.

Herunder ses et uddrag og transskription af samme fra skolekrøniken. Resten af bindet er ikke transskriberet endnu.

Juni 1915
Am 18. war Peter Jessens Urlaub abgelaufen.
Der Ersatzreservist Richard Richelsen stellte sich am 24. Juni ersten Mal in Flensburg, wurde aber wieder nach Hause geschicht. Am 21. wurde die Brotmenge herabgesetzt. Es werden 1750 g Brot usw. und 175 g Mehl verabfolgt, doch können statt der Mehlmenge 250 g Brot entnommen werden.

Juli 1915
Asmus Saager wird seit dem 9. vermisst. Er stand beim 1. Garde-Res. Corps, Res. Inf. Reg. 64, 5 Komp.
Am 20. traf hier die Trauerurkunde ein, dass Pastor Vogel am 16. an den Folgen einer schweren Verwundung, die er am 13. erhalten, den Heltentod gestorben ist. Er war vor einem Monat freiwillig eingetreten und kämpfte zuletzt als Vize-Feldwebel in den Argonnen.
Am 19. wurde die Brotmenge durch Ausgabe von Zusatzkarten etwas vermehrt.
Das Gefangenenlager steht seit dem 24. Leer. Die Rusen, welche bisher im Holebüller Moor mit den Kultivierungsarbeiten beschäftigt waren, werden in Zukunft den Bauern als landwirtschaftliche Arbeiter zur Verfügung gestellt.
Andreas Thielsen – Holebüllfeld, welche in Rostock ausgebildet wurde, ist am 28. zur Ostfront gekommen, Peter Schmidt zur Westfront. Jürgen Christiansen ist von Frankreich nach Rusland gekommen.
Der langersehnte Regen will nicht kommen. Die Folge ist, dass viel Korn im Wachstum gänzlich zurückgeblieben ist. Asmus Asmussens Mengfutter ist so kümmerlich, dass er nicht einmal mit der Maschine gemäht werden kann. Auf dem Lehmboden des Ostens soll es bedeutend besser stehen.

August 1915
Andreas Thielsen liegt seit dem 6. in einem Lazarett in Sachsen.
Am 4. wurde 11 russische Gefangenen den Holebüller Bauern zugeteilt. Unser Schmied ist am 17. zu den Pionieren in Harburg gekommen und der Meiereiverwalter Hansen am 26. nach Oldenburg einberufen worden. Das Gefangenlager, das seit dem 24. Juli leer steht, ist am 11. mit Franzosen und Belgiern belegt worden.
Am 17. wurde Andreas Lorenzen zum Gefreiten befördert.
Der Roggen, der fast überall unter Dach ist, hat nur geringen Ertrag geliefert.

Uddrag af “Schul-Chronik für Holebüll”, for månederne juni til august1915. Original på Sønderborg Slot.

20. december 2021: Julekalender: Vater ist im Kriege

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Under 1. verdenskrig blev mange midler taget i brug for at styrke både krigsindsatsen og opbakningen i befolkningen. Heller ikke børnene gik fri for påvirkning via propaganda, da der blev udgivet børnebøger, der skulle vise idylliserede og idealiserende sider af krigen.
Pigerne kunne lære at blive gode husmødre eller indgå i f.eks. Røde Kors-arbejde, mens drengene f.eks. kunne læse om de forskellige grene af militæret herunder artilleri, infanteri, marine og luftvåben.

Vater ist im Kriege. Titelblad, 1915. Findes i arkivet på Sønderborg Slot.

I arkivet på Sønderborg Slot findes en bog: “Vater ist im Kriege. Ein Bilderbuch für Kinder” udgivet 1915 af Kriegskinderspende deutscher Frauen. Bogen kostede 1,20 Mark, hvoraf 25 Pfennig gik til Kriegskinderspende.
På bogens forsiden er gengivet et foto af kronprinsesse Cecilie, mens kronprinsen er tegnet til hest og har tilegnet bogen “Den deutschen Kindern einen Gruss aus dem Felde. Wilhelm 1915“.
På 50 sider gengives patriotiske og idealiserende vers på venstre side af opslaget med en illustration på højre side.
Museets eksemplar er desværre ikke komplet og i dårlig stand, men herunder er gengivet nogle af versene og tegningerne i bogen.

På Europeana – websitet for en samlet europæisk indsamling og digitalisering af materiale ang. 1. verdenskrig – findes en scanning af en tilsvarende bog. Titelbladet er et andet, men ellers ser bøgerne ud til at være identiske. Link til “Vater ist im Kriege” på Europeana.

Kriegsfreiwillige.

Nun nehmt die Büchse in die Hand,
Steckt Eichlaub an den Helm!
Der Kaiser ruft für´s Vaterland,
Da drückt sich nur en Schelm.

Das gibt den Herzen gleichen Schwung;
Da zeigt sich, was en Mann.
Zu alt ist keiner, noch zu jung,
Der Waffen tragen kann.

Väter und Söhne ziehen aus,
Gechultert das Gewehr;
für´s deutsche Land, für´s deutsche Haus
Kein Weg zu weit und schwer!.

Treue Waffenbrüder.

Nun lass´ un schauen, wer gewinnt,
Und wem´s am Ende graust;
Zwei Kaiser und zwei Völker sind
Ein Herz und eine Faust!

Die prügeln mit vereinter Kraft
Die Feinde windelweich
Und halten gute Brüderschaft:
Deutschland und Oesterreich.

Und ziehen erst die Sieger ein,
Lorbeer am Flintenlauf.
Steigt an der Donau und am Rhein
Derselbe Jubel auf.

Weihnacht im Felde.

Mutter schreibt: “Viel´ Meilen trennen,
Lieber Sohn, Dich heut´ von mir;
Doch die weissen Kerzen brennen
In der Christnacht dort, wie hier.

Und Du siehst in Feindes Landen
In des Himmels Diadem
Auch den Stern, der einst gestanden
Leuchtend über Bethlehem.

Und auch ich aus unserem Stübchen
Schau´, wenn er am Himmel steigt
Wo ich einst Dir ihn als Bübchen
Aus dem Fester hab´ gezeigt.

Dort wird Dir mein Blick begegnen,
Schau´ nur recht in seine Pracht –
Denn die Mutter will Dich segnen,
Lieber Sohn, in heil´ger Nacht.”

Det sidste opslag i bogen viser dette vers og billede:

Besuch im Lazarett.

Ei, Schwester, heb´ mich auf im Bett!
Hast Du´s denn nicht vernommen:
Es kommt Besuch in´s Lazarett, –
Die kleinen Prinzen kommen!

Heut´ sind´s noch Jungen, blond und klein,
– Ich sah sie bei Paraden –
Einst werden sie Soldaten sein,
Und uns´re Kameraden.

Dass Volk und Fürsten eines Sinns
Den Erbfeind überwanden,
Das hat ein rechter deutscher Prinz,
So klein er ist, verstanden!

18. december 2021: Julekalender: “Paa Orlov” eller “Igen til Fronten”

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I arkivet på Sønderborg Slot ligger et sang- og nodehæfte på 4 sider med titlen: “Tilbage til Fronten” og undertitlen: “Digt af en soldat, der har været hjemme paa orlov“, der er udgivet i 1917.
Sangen er oprindelig et digt med titlen “Paa orlov”, som en ung mand fik trykt i Hejmdal den 11/09-1917. I Hejmdal var digtet underskrevet med et “N”.

Digtet “Paa Orlov” af Jacob Nielsen (1890-1959), der blev trykt i Hejmdal den 11. september 1917.

Paa Orlov.
Farvel mit Hjem i den stille By,
Tak, Far og Mor, for de korte Dage.
Nu kalder Pligten mig bort paany,
– mon Freden gi´r mig engang tilbage?
Hvis nu det sidste Farvel det gjaldt,
Da Tak for Alt!

Farvel mit Folk mellem Aa og Fjord,
Dit Blod endnu i min Aare rinder.
Hvor langt jeg føre omkring opaa Jord,
Jeg ved, din Lige jeg aldrig finder.
Engang jeg freder din gamle Gaard,
hvis jeg det naar.

Farvel mit Als, som jeg har saa kær,
Mit Fødeland med de fagre Bøge!
Tit vil min Take paa lønlig Færd
Fra fjerne Lande din Kyst opsøge
Og aande Markens og Skovens Fred
Ved Bæltets Bred.

Mens bort jeg kaldes herfra igen,
Helt ret jeg kender, hvad jeg forlader:
Min Brud, som blev mig en fuldtro Ven,
Min Bror og Søster, min Mor og Fader.
Jeg savner eder ved Vejens Skel, –
Farvel, Farvel!                                     N.

Digtet er skrevet af Jacob Nielsen (1890-1959), der var født i Mjels, Oksbøl sogn. Han blev efter krigen en anerkendt matematiker og professor i Breslau og København.

Den 13/12-1917 blev digtet også trykt i den amerikanske avis “Den Danske Pioneer” under titlen “Igen til Fronten!“.
Her blev digtet set af Max Springer, der satte musik til digtet. Siden blev et dansk nodehæfte med kun denne sang udgivet.

Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Forside. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 2. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 3. Original på Sønderborg Slot.
Hæfte: “Igen til Fronten!”, 1917. Side 4. Original på Sønderborg Slot.

16. december 2021: Julekalender: Kriegsbrot og Kriegskuchen

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I arkivet på Sønderborg Slot ligger mange hæfter med håndskrevne og senere trykte opskrifter fra 1800-tallet til 1950´erne.
Herunder også et hæfte fra ca. 1918, der har tilhørt Christine Bendixen fra Guderup, Egen sogn. Hæftet er på 128 sider og er tæt beskrevet med opskrifter på diverse middagsretter, desserter og kager.
Herunder også opskrifter på Kriegsbrot, Pfeffernüsse og Kriegskuchen:

Opskrift på “Kriegsbrot” i Christine Bendixens opskriftshæfte fra ca. 1900-1918. Original på Sønderborg Slot.

Kriegsbrot.
2 # Mehl 1 # Kuchensyrup 3/4 # Zucker
½ Litter Milch sowie etwas Kanel,
½ Theelöffelvoll gestossenen Nelken, werden
kalt gut durchgerührt, zuletzt gibt man
einen gehäuflter Theelöffel Natron welcher
welcher in heissem Wasser gut durchgerührt
ist hinzu und rührt alles nochmals
tüchtig. Dann kann es kalt stehen bis zum
Morgen wo man dann noch ½ # Mehl
dazu rührt. Man gibt es dann in einen
etwas ausgestrichenen Form.

Opskrift på “Pfeffernüsse” i Christine Bendixens opskriftshæfte fra ca. 1900-1918. Original på Sønderborg Slot.

Pfeffernüsse.
1 # Butter 1# Zucker 2 # Mehl 2 Eier einige
grob geschnittenen Mandeln etwas Kardemom,
Hirschhornsalz wie ein Stüss gross.

Kriegskuchen.
½ # Sirup 1/4 # Zucker, 1 # Mehl
1 Parket Backpulver, reichlich 1/4 Litter Milch
1-2 Theelöffel Annis.
Zubereitung: Der Sirup wird mit einen
Teil der Milch verrührt, dann das Zucker,
das der mit dem Backpulver gemischte
im gesiebte Mehl. Nun wird der Rest der
Milch hinzu gefügt. Der fertige Teig
wird in ein Springform gefüllt und
eine Stunde gebacken.

I ovenstående afskrifter er tegnet # benyttet for pund. Der er i opskrifterne ikke angivet grader og bagetider.

Amor som konditor.
Et andet sted i arkivet ligger et postkort med denne opskrift på “Kriegs-Pudding“, der er underskrevet af Amor, conditor.
På bagsiden står: “Stochelburg hat mir die Karte gebracht, konnte bischen darüber lachen“.

Postkort med opskrift på “Kriegs-Pudding” ved Amor, conditor. Original på Sønderborg Slot.

 

14. december 2021: Julekalender: Mindeblad, kompas og ur tilhørende Heinrich Palmus

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I arkivet på Sønderborg Slot ligger dette tyske mindeblad for løjtnant Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet sogn. Mindebladet blev efter hans død sendt til forældre, ligesom nogle af hans personlige ejendele.
Heinrich Palmus´ mor overdrog i 1938 blandt andet uniformsdele, et tornyster, Palmus´ jernkors af 2 klasse, lommelygte, personligt kompas og ur til museet på Sønderborg Slot.

Tysk mindeblad for Heinrich Palmus (1894-1916), som blev sendt til familien. Findes på Sønderborg Slot.

Mindebladet er fortrykt, mens data på den faldne er skrevet med håndskrift.
Bladet måler 51,5 cm. i højden og 39,7 cm. i bredden, hvoraf der er en hvid kant på ca. 5 cm. bredde hele vejen rundt.
Øverst et bredt bånd med tekst/bibelvers: “Wir sollen auch unser Leben / für die Brüder lassen / 1. Joh. 3,16“.
Herunder en tegning af en engel, der holder en gren af egeblade i hånden. Hun bøjer sig over en falden soldat, der ligger på græs. I baggrunden ses grene med store torne. Farverne er falmede og ses nu som pastelfarver. Øvrige mindeblade af samme type på Sønderborg Slot har kraftigere farver.
Nederst ses et felt omkranset af laurbærblade og bær. Heri et jernkors. Teksten lyder: “Zum Gedächtnis des Leutnants d. R. und Kompagnieführer im Res. Inf. Rgt. 91 Heinrich Palmus / Er starb fürs Vaterland / am 1. Juli 1916. Underskrift / Wilhelm R“. Under kransen er trykt: E. Doepler. d. j.

Kompas, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.

Kompas med etui. Kompasset har tilhørt Heinrich Palmus, der deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 som løjtnant og kompagnifører ved Reserve-Infanterie-Regiment nr. 91. Han falder den 1. juli 1916 ved Gormmecourt (nær Arras). Indvendigt i låget står Palmus Lt. d. Res. Kompasset er forsynet med flettet lædersnor.

Ur med læderrem, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.

Uret som Heinrich Palmus bar da han faldt.
Stållommeur indsat i læder-etui med rem, så det kunne fungere som armbåndsur.
I toppen af uret ses en ring omkring en riflet optræk-skrue.
På hver side heraf sidder små tapper. Under det krumme glas er en hvid emaljeret skive med arabertal. Ved tallene ses runde pletter af fosforescerende stof. Viserne er formet som rammer, der har indeholdt og endnu viser spor af samme stof. En tredje spinkel kobberviser peger på tidspunktet, hvor uret skal vække. Nederst over 6-tallet en skive med talkrans 10-20- osv. med sekundviser.

Læderetuiet/-remmen, der er samlet af tre dele og repareret med grove sting, lukker sig om og fastholder lommeuret. En åbning giver indkik til urskiven. Indvendigt i bunden er indstemplet 54. Sandsynligvis er remmen masseproduceret. På bagsiden er indridset PALMUS.

Urværket i uret, der har tilhørt Heinrich Palmus (1894-1916). Overdraget til Museet på Sønderborg Slot i 1938.

Når bagsiden af uret åbnes ses det forkromede urværk stemplet med en 8-takket stjerne med ”J” omskrevet af ”UNGHANS”. Desuden ”7 Steine”.
Her er flere indstillingsskruer og mulighed for at vælge “Nach/Vor” og “Weckt/Stille”. Indvendigt i låget er stemplet 0791653 og indridset ejerens navn: Palmus.

 

Armbåndsuret blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men blev anset som værende feminint og vandt derfor ikke frem. Det var ikke før 1. Verdenskrig, at armbåndsuret for alvor kom i brug. Soldaterne fandt hurtigt ud af, at det var en del lettere, når man var i krig, lige at tage et hurtigt kig på håndleddet end at stå og fumle med et lommeur. Og da det, som krigen skred frem, blev nødvendigt i forbindelse med store offensiver, at operationerne var fuldstændigt synkroniserede, fik soldaterne udleveret armbåndsure af hæren. Efter krigen fik soldaterne lov at beholde disse ure og dermed gøre det populært.
Af en eller anden grund valgte Palmus at bruge sit eget lommeur med selvlysende visere og tal og vækkefunktion i felten.

12. december 2021: Julekalender: Indsamling af metal

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Under 1. verdenskrig var der mangel på metal og der blev derfor indsamlet forskellige metaller fra f.eks. smykker, kirkeklokker, gryder og lignende. Men også metal og særligt kobber fra pyntelister fra vinduer, tagrender og lynafledere fra både offentlige og private bygninger, blev indsamlet.

I arkiverne på Sønderborg Slot findes en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse fra oktober 1917 ang. indsamling og prissætning af de indsamlede metaller:

Bekendtgørelse fra oktober 1917 ang. indsamling af metal. Original på Sønderborg Slot.

10. december 2021: Julekalender: Beretning fra en Funker

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

I 2019 indkom en telegrafnøgle og en bog til Sønderborg Slot fra efterkommerne. Det er en bog, der alene ved sin størrelse gør indtryk, men også er interessant læsning.

Telegrafnøglen blev under 1. verdenskrig benyttet af Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936), der var født i Aabenraa og siden bosat i København. Han blev indkaldt i april 1915 og var telegrafist. Han var i alt soldat i 40 måneder, herunder i Rusland, Ungarn, Rumænien (fra efterår 1916), Belgien og Frankrig.

”Meine Kriegs-Erinnerungen” af Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936). Bogen er overdraget til Sønderborg Slot sammen med en telegrafnøgle som han brugte i 1. verdenskrig.

Bogen er et unikat, der er maskinskrevet i København på baggrund af daglige notitser og breve fra 1. verdenskrig. Bogen er derudover fyldt med originale dokumenter, kort, tegninger, avisudklip og fotos, samt Pieter de Vos´ erindringer fra krigen.
Bogen er meget tung og er indbundet i læder fra en vest, som engelske soldater havde over deres frakker. På forsiden ses det tyske bæltespænde med teksten “Gott mit uns”. Ryg og hjørner er beklædt med læder fra Pieter de Vos´ ridebukser.

Herunder ses illustrationer fra bogen:

Telegrafstation på Østfronten, hvor Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936) var telegrafist. Original på Sønderborg Slot.
Telegrafstation på Østfronten, hvor Pieter Ludwig Julius de Vos (1881-1936) var telegrafist. Original på Sønderborg Slot.

 

8. december 2021: Julekalender: Julebagning 1916

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Under 1. verdenskrig var der som bekendt varemangel og dermed rationering på flere varer. Herunder ses et udsnit af rationeringskort fra 1917 og 1918, som findes på Sønderborg Slot.

Rationeringsmærker fra 1917 og 1918. Sønderborg Slot.

I arkiverne på Sønderborg Slot findes desuden en del forordninger og bekendtgørelser fra 1. verdenskrig, herunder følgende bekendtgørelse af 8. december 1916 ang. kagebagning til julen.

Bekendtgørelse om bagning af kage til julen, dateret 8. december 1916. original på Sønderborg Slot.

Afskrift:

Kuchenbäckerei
zur Weihnachtszeit

Wie im vergangenen Jahre wird auch diesmal das durch die
Verordnung des Kreisauschusses vom 8. August 1916 ausgesprochene Verbot der Herstellung von Kuchen aus Weizenmehl im Hause vom 10.-31. December 1916 ausser Kraft gesetzt.
Gleichzeitig werden neben den regelmässigen Brot-, Mehl und
Zuckerrationen zur Herstellung von Weihnachtskuchen fur den Kopf der Bevölkerung einmalig ½ Pfund Weizenmehl und ½ Pfund Zucker aus den Reserven des Kreises bereitgestellt.
Die Verabfolgung des Mehles und Zuckers geschieht durch be-
sondere Bezugkarten, welche von den Gemeindevorständen auf Antrag ausgegeben werden und nur gültig sind, wenn sie den Namen der Gemeinde (Druck, Stempel oder Siegel) tragen.
Zeit und Ort der Ausgabe der Bezugskarten bestimmen die
Gemeindevorstände.
Die Mehlverkäufer müssen die Bezugskarten für Mehl sorgfältig aufbewahren und mit den Abschnitten der Brotkarte beim
Gemeindevorstand abliefern.
Die Gemeindebehörden ersuche ich um ortsübliche Bekanntmachung.

Sonderburg, den 8. Dezember 1916.
Der Vorsitzende des Kreisausschusses.
Schönberg.
Königlicher Landrat.

6. december 2021: Julekalender: Kresten Andresens Skraf-nees spil

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Går du ind for hjemmelavede julegaver, så er her en ide: Et spil Skraf-nees eller Skrabnæse.

Spillet består af små håndlavede modeller af dagligdags genstande, som f.eks. en sav, le, kølle, kagerulle, tidseljern, åg, skovl, spade og økse, der er sirligt udskåret i træ. Desuden en terning og et hjælperedskab med metalkrog. De fleste dele er forsynet med et tal, der angiver antallet af point.

Dele til Skrabnæse-spil fremstillet af Kresten Andresen (1890-1916). Spillet er overdraget til Museum Sønderjylland fra familien.

Spilleregler:
Samlingen er dele til et Skrabnæse-spil.
Spillet er et behændighedsspil for 2-4 deltagere. På bordet lægges en bunke pinde, udskåret i ben eller træ, i form af typiske landbrugs- og/eller håndværksredskaber i ministørrelse. Dem skal spillerne fjerne enkeltvis, men uden at andre pinde kommer til at bevæge sig den mindste smule. Sker det, går initiativet over til modspilleren.
Og ender det med, at man taber ved at få færrest point – ja, så bliver man under almindelig latter skrabet på sin næse med den pind, der ligner en rive eller med saven.
Et lignende spil er Mikado, der dog spilles med lige træpinde med farvekoder for pointgivningen.

I samlingerne på Sønderborg Slot findes flere af disse skrabnæse-spil, hvor antallet af (bevarede) dele varierer fra 13 til 32. I nogle spil findes f.eks. også små trillebøre, spande, gafler og mange andre hverdagsgenstande.

Dette særlige spil er fremstillet af én af de mest kendte sønderjyske krigsdeltagere, nemlig Kresten Andresen (1890-1916), der bl.a. er kendt på grund af bogen “Krestens Breve“, der udkom første gang i 1919. Senere er brevene også benyttet og udkommet i andre bøger, senest i 2012.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fået spillet og Kresten Andresens originale breve, dagbøger, tegninger og akvareller overdraget fra familien.

4. december 2021: Julekalender: Gedenkblatt LIR57

I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.

Mindeblad for slaget ved “Goldowitschi an der Schtschara” på Østfronten den 26. oktober 1916, hvor Landwehr-Infanterie-Regiment 57, 2 Bataillon, deltog og senere blev rosende omtalt.

Mindebladet måler 48,5 x 38 cm. og findes på arkivet på Sønderborg Slot. Det er indkommet til museet fra Tønder-egnen, men desværre uden supplerende  oplysninger og det er derfor ikke kendt, hvem der har modtaget det i 1916.

Gedenkblatt for LIR57´s deltagelse i slaget den 26. oktober 1916. Original på Sønderborg Slot.

I museets liste over faldne 1914-1918 er der kun opført 3 fra Landwehr-Infanterie-Regiment 57, nemlig:

2. december 2021: Julekalender: Lys på Slottet

Den 30. november 2021 blev de første spadestik taget i forbindelse med etablering af det lys, der fremover skal oplyse Sønderborg Slot ca. 2 måneder i løbet af året, nemlig i vinterferien, efterårsferien, december måned og 8 andre dage i løbet af året.
Det har længe været et ønske i byen og vejen dertil har været lang.
Læs evt. mere i denne artikel på JydskeVestkysten.

Der har også tidligere været lys på Sønderborg Slot.

I museets billedarkiv findes bl.a. dette fotografi fra 1935. Det er taget fra Sønder Havnegade og til venstre i billedet ses en del af Toldboden, der blev taget i brug i 1926 og nedrevet i 1975.

Sønderborg Slot oplyst af projektørlys, december 1935. Originalfoto på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hvad er forbindelsen mellem billedet og 1. verdenskrig?

Det fremgår af registreringen af billedet:
“Sønderborg Slot, hvor Civilfangerne var internerede i 1914. Billedet er taget i Projektørbelysning i Lysningen for julen 1935 af Museumsdirektør C. Lund, Haderslev“.

Hvis man søger på ordet “civilfange” i Museum Sønderjyllands Mediearkiv på arkiv.dk finder man 102 fotos af personer, der var civilfanger i 1914.

Karla Nielsen: ”Intet har paa hele Turen grebet mig mere”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 11. juli 1920:

Næste Morgen startede vi for at cykle til Aabenraa vi kom af Sted Kl. 8½. Planen var at naa Aabenraa til Kl. 2 og saa sejle til Sønderborg, og det lykkedes os trods nogle Vanskeligheder (Punktering) at gennemføre det.

Hele Turen var en Fest, overalt glade Mennesker og Dannebrogsflag og Æresporte. Vi blev paa Grund af vore hvide Studenterhuer modtaget med særlig Venlighed. –

Desværre bliver jeg nødt til at begrænse mig meget, ellers bliver dette Brev jo aldrig færdigt, saa nu maa Du nøjes med det i korte Træk for Resten. –

Kom i Aabenraa i alleryderste Øjeblik om Bord paa Skibet som skulde føre os til Sønderborg, meget trætte efter en voldsom hurtig Kørsel. Opdager til vor store Sorg, at Skibet fører tysk Flag agter, og at der en del Tyskere om Bord. Det tyske Flag skyldes, at Selskabet hører hjemme i Flensborg, alle Tyskerne sætter vi af ved den første Anløbsbro. –

Kaptajnen fra Sønderborg voldsom elskværdig gammel dansk Søulk. Vældig gode Venner. Da vi ikke havde faaet noget Logi i Sønderborg og var klare over, at det vilde være haabløst, faar vi Lov til at sove om Bord i Skibet i 2. Klasses Kahyt om Natten, hvor det alligevel skal ligge i Sønderborg. –

Vidunderlig Sejltur kommer ind til Sønderborg Kl. 5. Flag, Mennesker, Masser af Mennesker, Kongeskibet og vore store Krigsskibe i Havnen. Om Aftenen Illumination paa alle Skibene. Kongeskibet pragtfuldt. – Storslaaet Fyrværkeri, Fakkeltog, Kongetale. Sov dejlig om Natten paa Bænkene i 2den Klasses Kahyt.

Næste Morgen Kaffe paa Dækket Kl. 6¼, Sol og ganske stille Vejr dejlig Udsigt helt op til Dybbøl med Møllen og Flagene. Den Dag oppe i Skanserne og inde i Dybbøl Mølle, talte længe med den gamle Møllerkone, hun var saa sød, saa sød. Fik lov at lægge det store Silkeflag, som danske Amerikanere har skænket Møllen, sammen.

Overværede en Revue over Garden inde i Dybbøl Skanser. Obersten holdt en smuk Mindetale for de faldne fra 64. Gardens Musikkorps spillede ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Vi græd alle sammen.

Derefter marcherede vi med Garden til den gamle Melodi ”Dengang jeg drog af Sted” gennem Skanserne ned mod Sønderborg, det var en ejendommelig højtidelig Følelse at gaa her i Takt til den Melodi.

Undervejs hændte der noget, som jeg ikke kan lade være at fortælle Dig, da det staar for mig som noget af det smukkeste, jeg har oplevet paa Turen. Vi kom sammen med Garden forbi et lille Hus, hvor der sad en gammel Mand med begge Krigsmedaillerne paa, han var øjensynlig højt i 90’erne. Han sad med to Krykker ved Siden af sig og var meget sløv, (vi havde talt lidt med ham paa Udvejen), idet vi passerer med ”Dengang jeg drog af Sted” saa vi pludselig den gamle Mand kaste sin Hue og sine Krykker fra sig, og han stod saa ret og rank som en paa 20 medens Taarerne løb ham ned ad Kinderne.

Obersten bemærkede ham og hele Garderkorpset marcherede med antrukne Sabler Parademarch forbi ham. Intet har paa hele Turen grebet mig mere end dette. –

Der er mange Oplevelser, som jeg ikke har faaet med, men en hel Del har jeg da fortalt Dig nu.

Vi kom med Skib fra Sønderborg til Faaborg og hjem med Toget. – Saa har vi jo været paa Korselitze og haft det vældig morsomt og levet rigtig flot og nu er vi saa her paa Bellahøj igen. Andreas har det meget bedre men skal dog vist holde Ferie endnu til September.

Jeg har det godt. Mange Tak for Dit Brev, som jeg har faaet medens dette her stod paa. Jeg har nemlig været 5 Dage om at skrive dette Brev. Skriv snart igen, jeg er saa glad for at høre fra Dig.

En Mængde kærlige Hilsener fra Andreas og Din hengivne Karla.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

Karla Nielsen: ”Har De nogensinde set Kongen? spurgte hun”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 10. juli 1920:

Næste Morgen havde vi givet Ordre til at blive vækket Kl. 5 for at være i god Tid lige ved Grænsen, saa vi kunde se Kongen ride over. Vi kom ogsaa op, fik vor Morgenmad og kom af Sted Kl. 6.

Der gik da vilde Rygter i Vonsild, om at den nærmeste ½ Mil paa hver Side Grænsen allerede var fuldt besat, saa vi kunde saamænd ikke komme nærmere end ½ Mil, vi var jo ikke glade for den Meddelelse, og det viste sig da ogsaa, at vi med største Lethed kom til Grænsen, der var nok en Del  Mennesker men dog ikke flere end vi meget let fandt os en fortræffelig Plads, hvorfra vi kunde se det alt sammen, men vi var jo rigtig nok ogsaa kommet 2½ Time førend det skulde gaa for sig.

Automobilerne holdt i Tusindvis inde paa Markerne men til alt Held for os, blev Passagererne siddende i dem, ellers var det blevet ganske umuligt at faa Plads saa mange Mennesker var der. Der var flere store Lastbiler langt Nord fra bl.a. fra Thisted og Aalborg de var stuvende fulde af Mennesker og havde kørt næsten hele Natten, det maa have været en slem Omgang, men det de nu skulde opleve var rigeligt Umagen værd. –

Vi havde paa Vejet fra Vonsild til Grænsen passeret flere Æresporte, men lige her paa Grænsen stod den allerstørste og smukkeste og paa den stod der ”Velkommen til Sønderjylland”.

Vi stod saa der og ventede og kom saa i Snak med en ung sønderjysk Pige, som stod lige ved Siden af os. Der stod 1800 unge hvidt og rødklædte unge sønderjyske Piger fra Grænsen og til Christiansfeldt, de havde Kurve med Roser, som de skulde kaste for Kongen, naar han kom.

Vor unge Veninde var af den rigtig gode Slags, hun var saa glad, saa glad og saa voldsom interesseret i Kongen. ”Har De nogensinde set Kongen?” spurgte hun, og hun var meget imponeret, da hun hørte, at vi havde set Kongen mange, mange Gange. –

Desværre kan jeg ikke hele Brevet igennem give Dig den rette Forstaaelse af den Stemning og den Jubel, som fandtes overalt, den var nemlig i Ordets egentlige Forstand ubeskrivelig. –

Kl. 9¼ saa vi lidt paa den anden Side Grænsen – d.v. altsaa s. Nord for den gamle Grænse, da vi jo var i Sønderjylland Kongen komme ridende paa den pragtfulde hvide Hest, da han nærmede sig Grænsen red han ganske langsomt med Hatten i Haanden, og under den dybeste Stilhed, red han i Solskin ind i det forjættede Land, han græd og vi græd alle sammen, jeg siger Gud ske Lov at jeg fik opleve dette.

Saa snart Kongen var kommet gennem Æresporten brød Jubelen løs, man klappede og raabte Hurra alt medens Taarerne løb ned ad Kinderne, jeg har aldrig hørt saadan Jubel og aldrig set saa mange glade Mennesker, som i de Dage i Sønderjylland. Og saa var der Flag. Flag og atter Flag langs Vejene, ved Husene paa Cykler og Automobiler og i Smaabørns Hænder ja alle de sønderjyske Karle havde endda taget de sorte Baand af deres Panamahatte og erstattet dem med højrøde. –

Saa snart Kongen var kommet et lille Stykke paa den anden Side Grænsen, blev han budt Velkommen af Gaardejer Refshauge og svarede med det samme meget bevæget. Derefter red han langsomt videre Syd paa.

Pludselig løftes en lille Pige op mod ham med en Buket Roser, og Kongen tog – ikke Roserne – men hele Stumpen op paa Hesten hos sig – Jubelen vilde ingen Ende tage, da Kong Christian; den store, brune, stærke Mand sad med denne lille Pige foran sig. Hun lagde sine smaa hvide Arme om hans Hals, og sludrede rask væk.

Vi fulgte med Kongen til Christiansfeldt hvor han skulde til en kort Gudstjeneste i Tyrstrup Kirke for derefter at køre i Automobil til Haderslev.

Vi tog saa Afsked med vor sønderjyske Veninde og begav os til Vonsild igen for at faa noget Frokost. Efter Frokost sov vi et Par Timers Tid, hvilket vi i høj Grad trængte til.

Om Eftermiddagen Kl. 4 kørte vi op til Skamlingsbanken, som vi gerne vilde se, naar vi var saa nær ved; hvordan der er paa Skamlingsbanken behøver jeg jo ikke at fortælle Dig, vi var meget begejstrede. Der spiste vi saa Middag oppe og kom ved 9 Tiden tilbage til Vonsild og gik i Seng.

3. og sidste del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

De 4 piger på Dybbøl i 1920 og 1980

Et af de spørgsmål, der i forskellige variationer jævnligt indsendes til museet på Sønderborg Slot er: Hvem var de 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian X på Dybbøl den 11. juli 1920?

Museet på Sønderborg Slot har modtaget arkivalier fra én af de 4 piger, herunder officielle invitationer og avisudklip fra jubilæerne i 1970 og 1980, hvor alle 4 deltog.

Pigerne var Elly Dau (senere gift Pedersen), Anni Staugaard (senere gift Sønnichsen), Anne Marie Jessen (senere gift Laursen) og Marie Margrethe Eriksen (senere gift Schmidt).

Har man supplerende oplysninger om pigerne, er man velkommen til at sende disse til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

De 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian 10. i 1920. De deltog i flere jubilæumsfester på Dybbøl, bl.a. i 1980.
De 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian 10. i 1920. De deltog i flere jubilæumsfester på Dybbøl, bl.a. i 1980.

Karla Nielsen: ”… hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 9. juli 1920:

”Ny Bellahøj” den 31 Juli 1920

Kære lille Anna!
Ja nu er jeg saa her igen og vil nu indfri mit Løfte til Dig om et rigtigt Brev. Du har forhaabentlig faaet mit Kort fra Korselitze, saa Du forstaar nok Grunden til, at dette Brev først kommer nu.

Jeg vil saa her fortælle Dig om at nogle af de skønneste Oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg tør nok ogsaa sige nogle af de skønneste det er muligt for mig at faa. Vi var meget kede af, at Du ikke kunde være med men du var jo for langt borte.

Jeg vil nu begynde med Begyndelsen og give Dig en meget detaljeret Beskrivelse af hele vor Tur.

Vi startede paa selve Genforeningsdagen altsaa Fredag den 9. Juli om Morgenen Kl. 4½ fra Refsvindinge paa Cykler. Vi var den Morgen oppe Kl. 3, og hejsede Flaget Kl. 4 inden vi tog af Sted. Der var ingen andre end vi 3 Andreas, Bent og jeg oppe, og det var en Fest for os at hejse Dannebrog som det allerførste Glædestegn.

Vejret var saaledes, at det kunde blive til hvad som helst, men vi troede naturligvis paa Solen og cyklede glade af Sted ad Odense til i den Hensigt at cykle til Strib og derfra med Færgen til Fredericia og saa cykle til Vonsild, som er en lille Landsby ca 3 km syd for Kolding ad Vejen til Frederikshøj, her havde Hans nemlig skaffet os Værelser. –

Med storartet Rygvind og behagelig Temperatur naaede vi meget snart til Ellinge, hvor det opdagedes, at vi havde glemt Andreas’ Kikkert som Bent derfor blev sendt tilbage efter, hvilket medførte en Forsinkelse paa 20 Minutter, saa kørte vi videre til Odense og kørte lidt før Kl. 7 lige gennem Byen der var meget faa Mennesker paa Gaderne og næsten ingen Flag, men det var jo ogsaa tidligt om Morgenen.

Vi kørte saa videre ud ad Middelfart Landevej, som i Parentes bemærket er den frygteligste Vej, jeg nogensinde har kørt paa, den er nemlig aldeles ødelagt af Automobiler, saaledes at den bestaar af lutter meget dybe Huller.

De første 2 Mil fra Odense var næsten hele Tiden op ad Bakke men takket være en ret god Rygvind faldt de os slet ikke særlig vanskelige. Da Kl. blev henad 8½ befandt vi os lige ved Vissenbjerg og Vinden sløjede nu af og et Øjeblik senere øsede Regnen ned. Heldigvis var vi dog lige ved Vissenbjerg Kro og vi besluttede at spise Frokost her under Regnen. Det øsede så ned lige til Kl. 12, og vi sad i et aabent Lysthus dog med Tag og var ikke videre glade.

Imidlertid var der kommet endnu to Studenter med hvide Huer paa Cykle, de slog sig ned i Lysthuset lige ved siden af vort, og det varede naturligvis ikke længe førend vi begyndte at sludre sammen, og det viste sig da, at de begge var paa Vej til Sønderjylland ogsaa og kom fra Nyborg, hvor de hørte hjemme. De fortalte os saa, at det var meget lettere at tage over fra Middelfart til Snoghøj, hvor de vidste der var Skibsforbindelse i de Dage hele Dagen igennem, vi vilde derved spare os ca 2 Mil, og det besluttede vi os saa til at gøre.

Da Kl. var 12 og Regnen hørt op kørte vi saa videre alle 5 sammen. Vi kom saa efter at være blevet stænket til helt op ad Ryggen paa Grund af den rædselsfulde Vej uden noget Uheld til Middelfart Kl. ca 2 og kom straks over med Skibet.

I Middelfart holdt i Hundredevis af Automobiler som Dagen igennem havde passeret os og ventede paa at blive sat over. Skibet kunde nemlig kun rumme 4 Biler hver Gang, derimod var der god Plads til Cykler og vi havde saa den Triumf at komme over længe før de Automobiler, som havde passeret os lige ved Odense.

Imidlertid var det igen trukket op med meget sorte Skyer, og lige i det Øjeblik Skibet lagde til ved Snoghøj styrtede Regnen saa voldsomt ned, at vi alle blev aldeles gennemblødte inden vi kunde naa op til Hotellet, som dog ligger højest 5 Minutter fra Landgangsbroen.

Det var jo en trist Begyndelse, men vi tabte dog ikke Modet men klædte os straks om inde i Hotellets Garderobe, og da Regnen stadig øsede ned besluttede vi os til at drikke The der.

Jeg tror aldrig i hele mit lange Liv, jeg har været saa irriteret over Regn, som jeg var over denne, kort sagt vi sad i Snoghøj fra Kl. godt 2 til Kl. 7½ og Regnen øsede stadig ned, vi besluttede os saa til at køre alligevel, da vi jo skulde til Vonsild den Aften, og der jo dog var over 2 Mil derned.

Vi startede saa og opdagede oh Rædsel, at Andreas’ Cykel havde tabt den meste Luft af Bagringen, det blev dog besluttet at køre paa Pumperne saa langt vi kunde for om muligt at finde en Cyklesmed, da vi meget nødigt vilde i Lag med den snavsede Cykel selv.

Regnen hørte nu op, men Vejen var naturligvis frygteligt. I Begyndelsen gik det rigtigt godt med Cyklen men den sidste Mils vej til Kolding maatte vi pumpe næsten for hver Kilometer, vi var naturligvis ikke særlig glade, da vi kom der, frygtelig snavsede og noget trætte efter den lange Dags Køretur ad saa slette Veje.

Men da vi kom ind i Kolding By hvor vi skulde møde Hans ved Banegaarden, var der et stort Militærorkester der spillede Fædrelandssange bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” og hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte og mange Steder var Husene illuminerede, saa al vor Træthed var naturligvis med det samme som blæst væk.

Vi traf saa her Hans og sammen med ham spadserede vi gennem hele Kolding By, som var aldeles pragtfuld pyntet til at modtage Kongen den næste Morgen tidlig Kl. 8.

Da vi var kommet gennem Byen cyklede vi de 3 sidste km og kom til Vonsild Kl. ca 10, hvor vi fandt Kroen og fik vore Værelser anvist (de var storartede). Vi fik saa Aftensmad og kom ca Kl. 11 til Køjs.

Der var en voldsom Færdsel paa Vejen syd paa og Værten fortalte os, at han den Dag havde maattet sige Nej til over 1000 Mennesker, der vilde bo der om Natten. –

Hele Natten igennem en Automobilfærdsel, som jeg aldrig har hørt Mage til ikke et Minut mellem hver Bil og saa en Tuden hele Natten. Jeg sov meget lidt, Andreas slet ikke de andre to bedre, det var en drøj Omgang efter at have været oppe Kl. 3 og været paa Farten hele Dagen.

2. del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.