Tysk signalpistol, Hebel Leuchtpistole Mod. 1894. Signalpistolerne spillede en stor rolle under Første Verdenskrig. De blev dels brugt til at oplyse ingenmandsland om natten, dels til at signalere til artilleriet. Læs videre Fra samlingerne: Signalpistol
Kategoriarkiv: Fra samlingerne
Fra samlingerne: Mauser Gewehr 98
Mauser Gewehr 98 var den tyske standardriffel under Første Verdenskrig. Geværet var 125 cm langt og vejede 4 kg. Kaliberen var 7.92 mm og der var plads til 5 patroner i magasinet. Geværet bliver teknisk set regnet for det ypperste af sin type, men dets længde kunne være et problem i de smalle skyttegrave, ligesom dets lige ladegreb havde en tendens til at hænge fast, og så var magasinkapaciteten kun det halve af geværets britiske modstykke.

På låsestolen står: Waffenfabrik Mauser A-G, Oberdorf A/N, 1913.
Se mere om Mauser Gewehr 98 på C&Rsenal (eksternt link)
Fra samlingerne: “Bunte Rock”
Tysk Waffenrock for menig ved Füsilier-Regiment Nr. 86, også kaldet “Bunte Rock” eller “Friedensrock”. Den var den preussiske standardjakke for alle våbengrene undtagen kavaleriet, og var blevet indført i 1842. Frem til krigsudbruddet 1914 benyttedes den ved almindelig tjeneste, også i felten. Ved krigens begyndelse Læs videre Fra samlingerne: “Bunte Rock”
Fra samlingerne: Tyske firkort
Fra samlingerne: Garde-træn-uniform
I slutningen af 1915 indførte den tyske hær en enhedsuniform for alle våbengrene, den såkaldte Bluse M1915. Jakken havde en bedre pasform og et simplere snit end de tidligere jakker, og betød både en besparelse i materialer og arbejdstimer.
Denne M1915 Bluse har tilhørt en gefreiter ved gardens trænbataljon (Garde-Train-Bataillon). Den har en grøn, ombøjet krave med gardens hvide dobbeltlitzer og gefreiterknap på hver side. De dybe ærmeopslag er uden pynt og kunne bruges til opbevare mindre ting i. Jakken knappes fortil med seks hornknapper, der dækkes af stofliste. Kraven lukkes i halsen med 2 hægter, og kan i opslået tilstand knappes sammen ved en hornknap og en stofflap. I hver side en taljekrog til at støtte bæltet, på ryggen den højre af oprindeligt to taljeknapper med samme funktion som krogene.
Gardebataljonens hvide skulderklapper med lyseblå kantning og gråt ”Kapitulanten” bånd ved skuldersyningen er aftagelige, og holdes ved kraven fast af en kronet stålblikknap og ved skuldersømmen af en stofløkke. Skulderklapperne var normalt ikke aftagelige på M1915, som det var tilfældet på de M1907-jakken før krigen, måske stammer de fra en tidligere jakke. Jakken er foret med brunt stof, i hvis bagskøder findes to inderlommer, på indersiden af venstre forskøde en lomme til forbindingspakke, på venstre og højre bryst inderlommer. På ydersiden af hver af forskøderne en lomme med flap, der kan lukkes med kronet knap af stålblik. På venstre bryst ordensspange for jernkorset af 2. klasse.
Jakken er på indersiden stemplet ”B.A. VI. 1916”, dvs. Bekleidungsamt for VI. Armeekorps, derunder med jakkens størrelse ”43 94/82 11/66”, og under det producenten: ”BRESLAUER SCHNEIDER INNUNG”.
Uniformen befinder sig på Museet for Sønderborg Slot – museumsnummer 3061H










