Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Tønder byraad køber for 100,000 mark levnedsmidler
Tønder by har bevilget 100,000 mark til opkøb af levnedsmidler i Danmark. Det er meningen, at disse skal uddeles blandt befolkningen, da uddelingen fra det tyske ernæringsamt er fuldkommen utilstrækkelig.
De sønderjydske krigsfangers ankomst
Den maade, hvorpaa de slesvigske krigsfanger pr. skib dirigeres hertil, er forbundet med adskillelige ubehageligheder. Saaledes har modtagelseskomitéen først i dag modtaget meddelelsen om, at fangerne kunne ventes til Esbjerg i morgen – søndag – mellem 4 og 6 eftermiddag. At dette i høj grad vanskeliggør gennemførelsen af modtagelsearrangementerne, siger sig selv.
Imidlertid mener man, at krigsfangerne vil ankomme til Ribe ved 6 eller 6½-tiden enten med det planmæssige eftermiddagstog eller med et ekstratog.
Det antages, at krigsfangerne allerede næste dag, dels om eftermiddagen, dels om aftenen vil rejse videre over grænsen til deres hjem.
Nærmere vil blive opslaaet i vor telegramkasse.