2. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nye grænsepas og ildebrande langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nu kommer de nye grænsepas

Medens de nye grænsepas hidtil har været meget lidt kendt, er de fra igaar paa visse dele af grænsen bragt i anvendelse i stort omfang. Enkelte overgangssteder passeredes saaledes straks i gaar morges af indtil 18 personer.

Forbud mod at omtale ildebrande?

Beboerne umiddelbart ved grænsen har i de sidste maaneder observeret ildebrande af ret betydeligt omfang, uden at disse brande senere er bleven omtalt i den nordslesvigske presse. Da det drejer sig om brande, der ikke i nogen maade staar i forbindelse med militære forhold, slutter man heraf, at der i Nordslesvig er udstedt et almindeligt forbud mod at omtale ildebrande.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Jakob Stie fra Gabøl, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 11. april 1915.

Landstormsmand Andreas Ferdinand er den 26. marts efter kort sygdom efter en kort sygdom død paa et lazaret i Slesvig.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Johan Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er haardt saaret.

Desuden meddeles, at Christen Nielsen fra Hørup, der hidtil har været meldt savnet, har været saaret siden den 18. august 1914 og at Wilhelm Petersen , der hidtil har været meldt savnet, er bleven saaret den 20. september 1914.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Jes Lassen fra Bøjskov, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Endvidere er Overmaskinist-mat Hans Henrik Nissen fra Brandsbøl, der har været saaret siden 16. september 1916 er interneret i Nairobi(Britisk Øst-afrika), og at Rasmus Boysen Sørensen fra Kastrup har været interneret i Blantyre(Britisk Ryassaland).

Hans Borg fra Skærbæk, der har været meldt savnet, er kommen i fangenskab den 31. august 1916.

Savnede

Laurits Møller fra Tiset ved Gram, der deltog i kampene ved Vestfronten, har været savnet siden først i marts  

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *