Der kom tilbud fra Danmark, at vi måtte hente smør og lignende derovre.

Andreas A. May var kommet hjem til Guderup på Als efter krigen den 20 december 1918. Dagen før sin 23 års fødselsdag. “Krigen og kampen mod døden var endt, nu begyndte kampen for livet!” Han skriver videre i sine erindringer:

Da vi kom nogle dage ind i det nye år, begyndte jeg at lægge planer for fremtiden. Det havde jeg ikke haft lyst til i de sidste fire år. Jeg havde jo min uddannelse som kontorist, men hvad var den værd nu efter at have ligget i skyttegraven i fire år. Jeg fik nok et bevis for, at jeg kunne hæve arbejdsløshedsunderstøttelse, men det var jo kun en liden trøst.

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Der kom nu en stor omvæltning for vor hjemstavn ved den forestående genforening med Danmark og det gjaldt om at finde sin plads. Vi havde lidt under levnedsmiddel knapheden i felten, men vi havde dog fået vore små daglige rationer. Den civile befolkning i hjemmene havde dog lidt mindst lige så stor nød, ja, mange havde endda sultet.

Der kom tilbud fra Danmark, at vi måtte hente smør og lignende derovre, når vi fremviste et dansk pas. Disse pas udstedtes af de danske tillidsmænd i Nordslesvig, og for at hjælpe på min mors husholdningsbeholdninger, tog jeg på cykel til Taps og Kolding for at hente smørpakker. Turen blev kortet af ved, at man dengang kunne sejle fra Stevningnor til Aabenraa.

Jeg fik udstedt et pas af Nis Nissen i Nordborg og var på denne måde i Danmark tre gange i foråret 1919 for at hente smørpakker. Men det var vanskeligt med vore penge, for den tyske mark havde på dette tidspunkt allerede tabt en del af sin oprindelige værdi. Min far havde imidlertid været så forudseende, at gemme og samle sølvmønter, tyske eenmarkstykker og halvmarkstykker, så dem fik jeg med til indkøbene i Danmark.

Men sølv måtte ikke udføres af Tyskland, så jeg måtte smugle mønterne gennem kontrollen. Kontrollen var imidlertid ikke særlig streng, men for en sikkerheds skyld, havde jeg gemt mønterne i cykelstellet ved at tage sadlen af og lade mønterne dumpe ned i røret.

Én af mine venner, som jeg bagefter fortalte dette, forsøgte også dette tricks, men han betroede sig til nogen i forvejen, og da, han kom til Kolding, var mønterne væk.

Billede: https://arkiv.dk/vis/2204426

Pas udstedt af Nis Nissen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *