Tag-arkiv: hjemmefronten

Aviser

4. september 1914. Dansk presse skal vare sig med at citere sønderjyder!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 8:22

Ribe Stiftstidende orienterer om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

At den kongerigske Presse i denne Tid bør være særligt agtpaagivende overfor Optagelsen af Artikler eller Notitser vedrørende Forholdene i Nordslesvig saavel som Omtale af dertil grænsende Emner fremgaar af, at adskillige af de nu efter en Maaneds Fængsling løsladte Nordslesvigere har faaet forelagt fra Myndighederne danske Blade med Udtalelser, for hvilke de paagældende Nordslesvigere har maattet høre meget ilde. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa dette for fremtidig at undgaa lignende under de nu herskende Forhold.

En Undskyldning overfor Grev Schack-Schackenborg

I Flensburger Norddeutsche Zeitung for Tirsdag den 1. September finder vi paa 4de Side som det allersidste Stykke af Teksten følgende:

I Flensburger Norddeutsche Zeitungs nr. 181 bragte vi en Notits, hvorefter Grev Schack til Schackenborg skulle være blevet fængslet i Brøns under Forsøg paa at flygte, efter at han var løsladt paa Æresord.

Denne Notits, som vi laante fra et udenlandsk Blad, er, som vi imidlertid har erfaret, ganske i Strid med det faktiske Forhold. Der er hverken afkrævet Grev Schack noget Æresord eller afgivet noget saadant af ham.

Paa det Tidspunkt, der var Tale om, har han overhovedet ikke forladt Schackenborg og er ikke blevet fængslet i Brøns, men snarere taget i Forvaring paa Schackenborg. Vi bringer hermed vore Læsere Oplysning herom og beklager, at der er rettet Beskyldning mod Grev Schack for at have brudt sit Æresord.

Nyheder

3. September 1914: Vejledning ved adressering af feltpost.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 15:15

Dagens nyheder fra Hejmdal

Feltpostbreve

Vi er fra Postvæsnet anmodet om at henvise til efterfølgende:

Til Postkontoret i Metz indløber endnu stadig daglig Tusinder af Breve til Soldater i de foran Fjenden staaende Troppeafdelinger med Stedsbetegnelsen “Metz”, “ved Metz” el. lign. Som Følge deraf kan der endnu næppe opretholdes en ordnet Posttrafik.

Publikums Opmærksomhed henledes atter paa, at paa Feltpostforsendelser til Soldater, der hører til saadanne Afdelinger, der som Følge af Marchbevægelsen skifter Standplads, skal kun Troppeafdelingen (Armekorps, Division, Regiment, Batillon og Kompagni hnhv. Eskadron eller batteri) angives, derimod ikke noget Bestemmelsessted.

Hvis ikke denne Forskrift taget til Følge vil Posttager kun med betydelig Forsinkelse omme Adressaten i hænde.

Kun Postforsendelser til Soldater, som hører til en Fæstningsbesætning eller opholder sig som Syge eller Saarede i et Lazaret, eller som overhovedet har fast Standkvarter skal forsynes med Bestemmelsesstedet ved Siden af den sædvanlige nøjagtige Adresse.

Det ligger i Publikums egen Interesse at efterkomme disse Bestemmelser.

Vi aftrykker nedenfor et Skema, som kan benyttes ved Adresseringen af Feltpostbreve.

feltpostbrev, illustration til hejmdal den 3.9.1914

Hejmdal

 

Nyheder

3. september 1914. Sønderjyder løslades snart og aviserne får lov til at udkomme!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedste informerede danske avis om forholdene i Sønderjylland.

Sønderjylland og Krigen

Den nye Overpræsident for Slesvig-Holsten, von Moltke, har givet Ordre til, at samtlige i Anledning af Krigen fængslede Sønderjyder skal sættes paa fri Fod, og at de i Nordslesvig paa Dansk udkommende Blade atter kan udgaa regelmæssig i dette Sprog.

Vi kan tilføje, at Søndag Eftermiddag vendte Dannevirkes Redaktører Svendsen og Lebeck tilbage fra Fangenskabet, og samme Dag vendte ligeledes Sparekassebestyrer Calløe og Gårdejerne August Lassen og J.C. Hansen, Rødding, hjem. Også Bager Skou i Københoved vendte hjem i Søndags. De udtalte sig ikke om deres Ophold, men fra anden Side ved vi, at de ved Fængslingen først blev ført til en af de nordslesvigske Byer, derfra til den lille Ø Dänholm ved Rügen og endelig til Altona. Tiden var gaaet for dem med at fortælle Historier for hverandre og med at spille Kort.

I en Række Blade har der været meddelt, at den bekendte Sønderjyder Mads Gram fra Københoved er faldet ved Liége. Meddelelsen er ikke rigtig. Mads Gram, der gør Tjeneste som Korporal ved Artilleriet, var ikke med under Kampene ved Liége, og hans Familie har for faa Dage siden haft Brev fra ham.

Dannevirke og Modersmaalet, der blev standset af Myndighederne den 31. Juli, da Krigstilstanden blev erklæret i det tyske Rige, er atter udkommet igen fra Tirsdag den 1. September. I August Maaned udgik intet Nummer af Bladene.

Nyheder

2. September 1914. Hejmdal: I 1870/71 kom 90% af soldaterne uskadte tilbage.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:18

Dagens nyheder fra Hejmdal

Et frygteligt Vaaben

I en Skyttegrav fandt man iflg. “Berl. Lokalanzeiger” 72 Døde. De var alle dræbte af et eneste Skud fra en Shrapnel.

Krigens Ofre. I 1870-1871 kom 90 pCt. helt uskadt tilbage.

Som en Maalestok for, hvor store Krigens Ofre af Menneskeliv er, er det oplysende at se, hvad det tyske Generalstabsværk om Krigen 1870 meddeler i denne Henseende.

I alt deltog i denne Krig 1,113,254 Menige og 31,101 Officerer. I alt altsaa 1,451,992 Menige og 42,420 Officerer.

Krigen kostede af Døde 26,397 Menige og 1871 Officerer, af Saarede 84,304 Menige og 4184 Officerer.

Med andre Ord er Knap 2½ pCt af de til Slagmarken rykkede Tropper bleven dræbt, mens 7 3/4 pCt. er bleven saaret.

Altsaa er de 90 pct. komme helt uskadt tilbage

Hejmdal

Nyheder

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

Nyheder

1. september 1914. Modersmaalet udkommer igen – under censur.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:12

Den 1. september 1914 blev det igen tilladt for avisen at udkomme. Den ansvarshavende redaktør, Nicolai Svendsen, skrev i den forbindelse følgende ledende artikel:

Fredagen den 31. Juli 1914 blev Krigstilstanden erklæret i hele det tyske Rige. Samtidig standsedes nærværende Blad efter Ordre fra de militære Myndigheder. I August Maaned udgik intet Nummer. Imidlertid er Bladet nu blevet Frigivet, og det vil atter udkomme daglig.

I den Maaned, der er gaaet, siden sidste Nummer udsendtes, er der sket store Ting. En skæbnesvanger Tid er opstaaet for det tyske Rige og dets Forbundsfælle. De to store mellemeuropæiske germanske Stater med deres slaviske Islæt er fra alle Sider omringede af Fjender.

Med Verdenskrigen er vi pludselig kastede ind i en overvældende ny og stor Udvikling med lige dybtgaaende Belysning for alle Dele af Befolkningen. I den tyske Hær i Øst og Vest staar Tusinder af Unge fra Nordslesvig. De er efterkommet deres Pligt paa en Maade, som maa indgyde alle Respekt for deres Lovlydighed Troskab mod den Ed, de har svoret, hvilket svarer til, hvad vi altid er gaaede ud fra som noget selvfølgeligt.

Med samme Begærlighed som vore tysktalende Medborgere længes de dansktalende Beboere i Nordslesvig under disse Forhold efter Meddelelser ude fra den store Verden. Et Dagblad maa i en saadan Tid være sig sin Opgave overfor Landet og Befolkningen klart bevidst. Under dette Ansvar skal nærværende Blad blive ledet saa loyalt, som Medborgerne og Myndighederne kan forlange det.

Vi er forpligtede til, hvad Krigen angaar, at bringe Efterretninger fra Wolffs Bureau i Berlin og andre officielle tyske Kilder. Det er en Selvfølge, at denne Forpligtelse vil blive strengt overholdt, mens Efterretninger om Krigens Gang efter udenlandske Beretninger er udelukkede.

Avisen udgaar daglig under Censur; men selv om dette ikke havde været Tilfældet, vilde vi have forstaaet at lede Redaktionen saaledes, at der ikke opstod Vanskeligheder for de Styrende eller Anledning til at skride ind for nogen som helst. Endelig vil Bladet fremtidig bringe upolitiske lokale Efterretninger, Dagsnyt, underholdende Stof og Romanlæsning, men først og fremmest føles det som en vigtig Forpligtelse at opfordre Læserne til under alle Forhold at iagttage den Ro, Besindighed og Lovlydighed overfor Øvrigheden og dens Bestemmelser, som den alvorlige Tid kræver.

svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen
Aviser

31. august 1914. De sønderjyske aviser udkommer igen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 10:11

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De sønderjyske Blade udkommer igen

I Gaar beredtes der os den behagelige Overraskelse atter at se sønderjyske Blade, idet vi modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for Fredag den 28. August.

”Hejmdal” bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Til vore Læsere! Efter at Hejmdal den 9. August var blevet forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til, at Bladet maatte udgaa paa Tysk. Da Rigsdagsmand H.P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunne Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom Hjem. I Dag har Redaktionen modtaget følgende Anordning:

9. Armékorps, Stellv. Generalkommando, Abt. 3a Nr. 2046.                                        Altona, den 24. August 1914.

Verfügung. Die Beschränkung, dass die Zeitung „Hejmdal“ nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird aufgehoben. Der kommandierende General. gez. V. Roehl

Hejmdal kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der er en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed bringe vor Læsekreds Efterretninger, som har været dybt savnede i de sidste Uger.

Flensborg Avis bringer i Spidsen af Bladet følgende:

Den 11. August, samtidig med at Pressefriheden blev ophævet i Nordslesvig samt i Flensborg By- og Landkreds, blev udgivelsen af Flensborg Avis indtil videre forbudt. Bladet bad i en Henvendelse til Generalkommandoen i Altona straks om at faa Forbudet hæver.

Der gjordes opmærksom paa, at Flensborg Avis, straks da Krigstilstanden begyndte, var gaaet over til kun at udkomme som Efterretnings- og Underholdningsblad, og at Avisen kun havde bragt de officiøse Wolff’ske Krigsefterretninger. Alle de nordslesvigske Forældre, som uden Undtagelse og uden Tøven havde fulgt Indkaldelsen, havde Krav paa at faa Tabslister, Bekendtgørelser og Krigsefterretninger at læse i et for dem forstaaeligt Sprog. At dette skete, var ogsaa i Myndighedernes Interesse.

For nogen Tid siden fik Bladet Tilladelse til at udgaa paa Tysk; men samtidig gaves der Udsigt til, at der ville blive givet Tilladelse til at udgaa paa Dansk. Denne Tilladelse er nu indtruffet, saa vidt vides ogsaa for til de andre danske Blade i Nordslesvig. (…).

Nyheder

28. august 1914. Hejmdal udkommer igen! Nyt fra krigen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 9:00

Dagens nyheder fra Hejmdal

Til vore Læsere!

Efter at “Hejmdal” den 9. August var bleven forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til at Bladet maatte udgaa paa Tryk. Da Rigsdagsmand H. P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunde Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom hjem. I Dag har Redaktionen derefter modtaget følgende Anordning:

IX Armeekorps. Altona, d. 24. Aug. 1914

Verfügung. Die Veschränkung, dass die Zeitung “Hejmdal” nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird ausgehoben. Der kommandierende General. gez.v. Roehl.

“Hejmdal” kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed at bringe vor Læseres Efterretninger, som har været savnede i de sidste Uger.

Tabslister

Om de vanskeligheder, som Opstillingen af tabslister foraarsager, har Publikum endnu stadig en fejlagtig Opfattelse. Man behøver blot at tænke paa Forholdene efter en flere Dages Kamp. Ved hver Troppeafdeling savnes Mandskaber; ganske vist ved man om nogle, at de er falden, men mange andres Skæbne bliver foreløbig uvis.

I dagene efter Slaget indfinder sig ved de forskellige Afdelinger stadig Folk, som man havde savnet og maaske allerede havde troet døde. De var kommen bort og havde sluttet sig til andre Tropper. Om de Saaredes Skæbne faar man ofte først efter længere Tid nøjere Underretning. Let Saarede bliver til Fods, med Vogn eller Automobil skaffet tilbage – ogsaa haardtsaarede følger man saa snart som muligt at skaffe tilbage, for at frigøre Forbindingspladser, Feltlazaretter osv. til mulige ny tilkommende Saarede; hvorhen disse Transporter gaar, ved de kæmpende Tropper ikke. Først efterhaanden siver der Efterretninger ud til alle de Steder, hvor de Savnede befinder sig. Til alle disse Identificeringer hører der Ro og Omhu. I Kampens Storm og Trængsel og i umiddelbar Tilknytning dertil, er de derfor umulige.

Om mange Personers Skæbne kunde man naturligvis berette straks efter Slaget, men Tabslisterne skal være saa vidt muligt fuldstændige og muligt omhyggeligt opstillede; fuldstændige, fordi der ikke skal vækkes falske Forhaabninger, omhyggelige for at forebygge ugrundet Sorg.

Endnu engang maa der henvises til at Tabslisterne i Krigen 1870-1871 tog langt mere Tid end i den nuværende Krig. Dette skyldes alle Efterretningsmidlernes bedre Udvidelse, en bedre Organisation af Efterretningsvæsnet og især alles Iver og Hengivenhed til at tjene denne Sag, der er i det hele Folks Interesse.

Rigskanslerens officielle Tabsliste omfatter desværre ikke Bayrere, Württembergere og Saksere. I alle Dele af Riget aftjener de enkelte forbundsstaters Undersaatter deres Værnepligt. Forhaabentlig vil derfor det preussiske Krigsministerium i Forstaaelse med Bajern, Württemberg og Saksen fuldstændiggøre de officielle Tabslister.

Tyske Værnepligtige taget til Fange. Berlin, 24. August (W.B.)

Den fra New York til Neapel afgaaende italienske Damper “Ancona” er bleven standset i Nærheden af Gibraltar, og de paa Damperen værende militærpligtige Tyskere, henved 70 i Tal, er bleven overført til Gibraltar. Blandt de Tilfangetagne er også Søn af Direktøren for “Deutsche Bank”, Hermann.

Russiske Fanger. Lemberg, 24. August (W.B.)

I Gaar Eftermiddag ankom der igen en Transport af russiske Fanger bestaaende af 20 Officerer og 300 Dragoner, endvidere 6 Maskingeværer, 6 Feltkøkkener og talrige Vogne, Geværer o.s.v., som var blevne erobrede ved Furynka. De russiske Generaler Wanawski og Ivanow er døde af deres Saar.

Feltpostbrevenes Forsinkelse. Berlin, 26. August. (W.B.)

Generalstaben modtager talrige Skrivelser, hvori der klages over den forsinkede Modtagelse af Feltpostsendinger til Slægtninge i Felten og ligeledes fra disse til Slægtninge i hjemmet. Grunden til disse forsinkede Sendinger maa søges i den øverste Hærledelses Forholdsregler, der var nødvendige for at tilsløre vore Hensigter. Disse Tilsløringer var absolut nødvendige.

Den sejrrige Fremgang paa hele Fronten har nu skabt Mulighed for at lade alle indskrænkninger falde. Feltposten vil fra nu af arbejde med samme Regelmæssighed og hurtighed, som det har været almindelig anerkendt i tidligere Felttog. Generalkvartermester von Stein.

Aviser

27. august 1914. Sønderjylland under krigen

2 kommentarer

Senest ændret den 1. februar 2016 8:53

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Indkaldelserne

For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.

Svineavlen og Krigen

I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.

Sild omspændt af Pigtraad

Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.

Pontonbroen over Alssund afbrudt

Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.

Aviser, Nyheder

26. august 1914. Grænsebommen ved Hvidding sprængt af automobil!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 8:47

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.

For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.

Grænsespærring ved Hvidding sprængt

I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.

Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde.  Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.

Bekendtgørelser

24. August 1914. Bekendtgørelse: Kontrolforsamlinger over mandskab.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 8:55

I kredsbladet for Aabenraa Kreds gøres det bekendt, at der i den kommende tid vil være kontrolforsamlinger i Aabenraa og omegn.

I forhold til afholdelse af kontrolforsamlingerne i Aabenraa. Mandskabet skal stille til tiden på deres bestemmelsessted med pas. Denne forordning følger kun gennem denne bekendtgørelse.

De der ikke stiller ved kontrolforsamlingerne uden gyldig grund bliver arresteret.

Det er besluttet: Samtlige af de ikke indstillede personer tilhørende hæren, marinen, reserven samt den nyuddannede Landstorm II. Lysningen gælder kun for dem, der er erklæret egnet til tjeneste.

Det er ikke besluttet: Det uundværlig erklærede mandskab i våbentjeneste og de der tilhører de utrænede tropper Landstorm I og II.

Kontrolforsamlingerne finder sted:

Den 31. august 1914, eftermiddag kl. 3 i Løjt Kirkeby, Den Tyske Kro. Områderne Løjt Kirkeby, Barsmark, Barsø, Bodum, Genner, Hovslund, Højbjerg, Nord Hjarup, Øster Løgum, Skovby, Stollig, Rise Hjarup.

Den 1. september 1914, formiddag kl. 10 i Aabenraa, By Teateret. Aabenraa by med Kolstrup, områderne Årslev, Brunde, Hjortkær, Kassø, Lunderup, Mjøls, Nørre Ønlev, Rudbøl, Rugbjerg, Rise, Søderup, Sønder Ønlev, fra områderne Stubbæk, Styrtom og Aabenraa skovbrugsdistrikter. Samtlige personer fra hæren, marinen og reserven, som endnu ikke har modtaget ordre om at stille.

Den 1 september 1914, eftermiddag kl. 3 i Aabenraa, By Teateret. De samme som i ovennævnte. Samtlige for garnisonstjeneste mandskaber og samtlige uddannede Landstormpligtige.

Den 2. september 1914, formiddag kl. 10 i Felsted, Free’s Kro. Områderne Bovrup, Felsted, Felstedskov, Røllum, Skobvølgaard, Svejrup, Stubbæk, uden Styrtom, Sønder Hostrup, Tombøll, Varnæs, Godsdistrikt Ladegaard uden Engskov, Ludwigsruh, Snorrum og Kokau.

Den 2. september 1914, eftermiddag kl. 3 i Kliplev, glæstgivergården Mørks Kro. Områderne Kliplev, Lundtoft, Perbøl,  Kelstrup, Tørsbøll, Holbøll herunder, Kjelstrup og Kjelstrupfelt, Vilsbæk, Gejlå, Øster Gejl, Bjerndrup, Søgaard.

Den 3. september 1914, eftermiddag kl 3 i Bolderslev, på banegården. Områderne Bjolderup, Bolderslev, Gåskjær, Hjolderup, Lautrup,  Mellerup, Raved, Smedager, Todsbøl, Uk, Vollerup

Den 4. september 1914, formiddag kl. 10 i Hellevad, Bandegårdshotellet. Områderne Andholm, Arndrup, Bedsdted, Hellevad, Hønkys, Hornsbyg, Hydevad, Klovtoft, Nørre Hostrup, Øbening, Ørslev, Østerterp.

Den 12. september 1914, formiddag kl. 10 i Gråsten, Hotel Stat Hamburg. Områderne Asbøll, Bækken, Gråsten, Hokkerup, Ladegårdskov, Rinkenæs, Godsbesiddelserne Ladegård, Engskov, Ludwigsruh, Snorrum og Kokau.

Flensborg, den 20. august 1914. Den Kongelige Distriktskommando.

kreisblatt for Aabenraa

Aviser, Nyheder

21. august 1914. Tyskerne i Hvidding flagede for tidligt!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 31. januar 2016 20:14

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Da Tyskerne i Sønderjylland flagede for Belforts Erobring

Meddelelsen om, at der i Gaar til Hvidding indløb officiel Telegramordre til stedlige Embedsmænd om at flage, da den franske Fæstning Belfort var faldet, vakte – som naturligt var – stor Opsigt ogsaa her i Ribe. Vi stillede os, som nævnt i Gaarsnummeret, ret tvivlende over for Rigtigheden af Meddelelsen om Belforts Fald, hvorom der endnu ikke i Aftes forelaa Efterretning fra nogen som helst anden Side.

Og Meddelelsens Paalidelighed fik i Aftenens Løb Banesaar, da der indløb officiel Meddelelse fra Paris om, at Franskmændene havde generobret Mühlhausen i Elsass, der ligger 43-44 Kilometer øst-nordøst for den franske Fæstning. Belforts Erobring af Tyskere og Mühlhausens Erobring af Franskmændene paa samme Tid er en ganske Umulig Konstellation.

Den tyske Telegramordre og Meddelelsen i Telegrammet om Belforts Fald er imidlertid en Kendsgerning saavelsom Flagningen i Hvidding, om hvilken vi selv overbeviste os i Aftes.

Det er vanskeligt at tro, at der skulle foreligge et officielt forsøg paa at bringe en falsk Meddelelse af denne Art til Befolkningens Kundskab. Man kan derimod tænke sig, at der foreligger en Telegraferingsfejl, og at Meddelelsen om, at ”Belfort er faldet” i Telegrafen er blevet en Misforståelse af at belgiske Forter er faldet. Vi tør ikke paastaa, at denne Forklaring netop er den rigtige, men der er i al fald nogen Sandsynlighed for, at den kan være sket.

Men hvorom alting er, Flagene hejstes efter Ordre, og man fejrede i Gaar i Hvidding den franske Fæstnings Fald. Det er imidlertid ikke alene i Hvidding, at man paa telegrafisk Ordre har hejst Flagene for at fejre Belforts Fald. Det samme skete i Skærbæk og Tønder, og sidstnævnte Sted udkom i Gaar Eftermiddags Løbesedler med den store Nyhed.

I Skærbæk strøg man Flagene igen om Aftenen ved 7-Tiden.

Aviser, Nyheder

21. august 1914. Mørklægning og spærretid i Skærbæk.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 31. januar 2016 18:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Intet mistænkeligt Lys

Der er i Tirsdags udgaaet Ordre til Beboerne i Egnene syd for Grænsen om, at de om Aftenen, naar de har tændt Lys i deres Stuer, skal have tildækket Vinduerne. Enkelte Steder, som f.eks. i Skærbæk, maa der overhovedet ikke være Lys i Stuerne om Aftenen. Opdages der bag tæt tildækkede Vinduer en lille Lysstribe, kan man være sikker paa, at der inden længe ud fra lyder et bestemt Raab: ”Licht aus!”

Ingen ude efter Kl. 9 Aften

Der er endvidere givet Ordre til, at samtlige Beboere maa holde sig inde i deres Boliger fra Kl. 9 Aften og at ingen maa færdes paa Landevejene. Hos selve Amtsforstanderen i Skærbæk opdagedes der forleden Lys, og han maatte finde sig i at blive ført til Vagten til Afhøring.

Vaabnene slibes

Forskellige steder langs Grænsen har de derværende Landeværnssoldater, Befalingsmænd som Menige, faaet Ordre til at lades deres Vaaben, Sabler og Sabelbajonetter, skarpslibe paa Stedet.

De fængslede Sønderjyder, der er ført til Flensborg, hensidder dér i Gymnasiet foreløbig, idet den Bygning, der oprindelige var tiltænkt dem til Opholdet, ikke er færdig.

Bekendtgørelser

15. august 1914. Mænd, der har afsluttet deres værnepligt i årene 1896-1901, skal stille.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. januar 2016 12:26

I kredsbladet for Aabenraa kredsen gøres det bekendt at:

Fra Landstorm Kompagniet er landeværnet på den første mobiliseringsdag blevet fritstillet som overskud.

Magistraten og de kommunale myndigheder for kredsen gør det bekendt for alle, at årgangene 1896, 1897, 1898, 1899, 1900 og 1901, som ikke var fyldt 39 den 31. marts 1914 skal stille med deres militærpapirer ved distriktskommandoen (Bezirkskommando) i Flensborg.

Aabenraa, den 14. august 1914. Den Kongelige Landråd Siemon.

kreisblatt for Aabenraa

Bekendtgørelser, Nyheder

13. august 1914. Kreisblatt: Opråb og bekendtgørelser

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. januar 2016 12:07

Kreisblatt des Kreises Apenrade bringer dagens opråb og bekendtgørelser:

Opråb til landmænd

Høsten af jordens afgrøder er nu en vigtig opgave for alle tyskere, der ikke skal stå overfor fjenden. Med udsigt til meget arbejde, har mange landarbejdere meldt sig. Frivillige i alle aldre og alle samfundslag har tilbudt sig som landmedhjælpere. 

Det gælder i denne tid om at bringe arbejdskraften derhen hvor der er brug for den. Alle landmænd der mangler arbejdskraft opfordres til at melde sig ved “Landwirtschaftskammer” eller sin lokale kommune.  […] 

 Bekendtgørelse til Landstormen

Efter ordre fra den Kongelige Distriktskommando Flensborg, bekendtgøres det at alle landsstormmænd bosiddende i Aabenraa Kredsen skal indtræffe sig på Rødekro Banegård den 15. august 1914 kl. 10 om formiddagen. Her vil nærmere informationer gøres bekendt.

Bekendtgørelse

Efter befaling fra Generalkommandanten for 9. Armekorps skal alle landsstormpligtige menige og officerer straks melde sig ved 1. “Werftdivision” i Kiel.

kreisblatt for Aabenraa

Aviser, Nyheder

11. august 1914. De arresterede haderslev’ere ført til Rügen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 30. januar 2016 11:45

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

I Lørdags Eftermiddags blev ca. 30 af de i Haderslev og Østeregnen arresterede Danske ført fra Haderslev til Hamborg.

Det gjorde et ejendommeligt Indtryk at se dem i Optog blive ført til Banegaarden. Forrest en Vogn med Redaktør Matthiesen og Hustru foran i Vognen, i øvrigt en Bunke Pakkasser, og bag paa Redaktør Sabroe og Hustru. Efter Vognen gik saa alle de øvrige, hver forsynet med en lille Pakke Smørrebrød, der var leveret dem fra Fattiggaarden.

Paa Banegaarden tog Hustruerne Afsked med deres Mænd, og toget rullede afsted mod Syd. Først næste Formiddag ankom det til Hamborg. Fra Hamborg er de derefter førte til Rügen!

En af de mange Sønderjyder, der har maattet vandre i Fængsel i denne Tid, er Forpagter Evald paa Nybølgaard under Gram Gods. Alle hans Tjenestekarle havde faaet Indkaldelsesordre på nær to syttenaarige, forlyder det, og da disse ville forlade deres Tjeneste under Foregivende af, at de ville med i Krigen som frivillige, fraraadede han dem dette og søgte at formaa dem til at blive i deres Plads. Men da dette kom til Myndighedernes Kundskab, blev han straks arresteret og ført sydpaa.

[De følgende dages aviser er fyldt med meddelelser om yderligere arrestationer]
svendsen 001a
Redaktør Nicolai Svendsen var blandt de arresterede

 

Hjemmefronten, Nyheder

10. august 1914. Session i Aabenraa Kreds

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:30

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om ændringer i forhold til sessionerne:

I forlængelse af Kredsbladets bekendtgørelse den 3. august – Ekstrablad stykke 30b – bliver det hermed bekendtgjort, at sessionerne ikke vil finde sted den 16. og 17. august, men derimod mandag den 17. og tirsdag den 18. august, klokken 8 om formiddagen i Stadsteateret i Aabenraa.

Mandag den 17. august skal alle militærpligtige fra Aabenraa og amtsområderne Løjt, Rise, Østerløgum og Hellevad stille. Alle militærpligtige fra de øvrige områder skal stille den 18. august. Der gøres videre opmærksom på, at alle de militærpligtige skal på den pågældende dag stå efter rangering kl. 6.30 formiddag.

Aviser, Nyheder

10. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Sorgen og fortvivlelsen ubeskrivelig.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:28

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efterretninger fra Als

En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.

Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.

Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.

Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.

(…)

Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.

Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.

I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.

Fra Vesteregnen

(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.

Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.

Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.

Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.

Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”

Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.

En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.

Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg

I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.

FangevogtereFlensborg
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg

Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.

Fanger i Sonderborg
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.
Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

9. august 1914. Hejmdal: Gælder din livsforsikring også, når du er i krig?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:16

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter om nyheder fra hjemme- og udfront:

Livsforsikringer under Krigen

Mange af de indkaldte Soldater har tegnet Livsforsikringer. Men det er ikke uden videre sikkert, at Livsforsikringerne ogsaa gælder i Krigstid. Adskillige Selskaber kræver saaledes særlige Tillægspræmier, Krigspræmier, i den Tid, Krigen varer.

De Forsikrede eller, hvor de er indkaldte, deres Paarørende, bør derfor i disse Dage ikke forsømme at undersøge, hvilke forpligtigelser de har at opfylde, for at Forsikringspolicerne kan bevare deres fulde Gyldighed under Krigen.

Vi kender ikke i dette Øjeblik de enkelte  Selskabers Statutter og kan heller ikke skaffe dem vil Veje i denne Tid. For dem, der er forsikrede i Livdforsikringsselskabet Hafnia, hvis Statutter vi kender, gælder følgende Bestemmelser:

1, Forsikrede i Hafnia, som hører til Gruppen Litra A, maa, hvis de indkaldes til Krigstjeneste, betale en Tillægspræmie for Krigsrisiko. Denne tillægspræmie er fastsat til 1 procent af forsikringssummen for hvert Aar, Krigen varer. Den maa betales for det første Aar på Selskabets Kontor i Aabenraa inden Udgangen af August Maaned. Samtidig maa Policen indsendes til Kontoret, helst i indskrevet Brev, til Notering. Endelig maa der af denne Tillægspræmie betales en Stempelafgift af 5Pg. for hver 10 Mark. Naar dette er sket, bevarer Forsikringen ogsaa o Krigstid sin fulde Gyldighed til August 1915.

 […]

I Tilfælde af Forfremmelse til Underofficer eller Officer under Krigen, skal der betales en forhøjet Tillægspræmie i Løbet af en Maaned efter Forfremmelsen.

Vi raader indtrængende alle, som har Livsforiskringer, til hurtigst muligt at faa denne Sag i Orden. Livsforsikringsselskabernes Repræsentanter vil sikkert beredvillig give Oplysninger. Alle Spørgsmaal fra Forsikrede i Hafnia, besvares omgaande af Selskabets Kontor i Aabenraa.

Dagens Nyheder

Mange Sønner med i Krigen. Rigsdagsmand Jan Fegter (frisindet) har fem Sønner, den nylig valgte Rigsdagmand Arnold, Roborg endog seks Sønner med i Krigen.

Forsigtighed med Breve. Alle, som faar Breve fra Slægtninge eller Bekendte blandt de Indkaldte, gøres opmærksom paa, at de maa hemmeligholde Indholdet, for saa vidt det drejer sig om Troppebevægelser, Krigsplaner osv.

Russiske Spioner Skudt. Den kongelige Politipræsident i Breslau offentliggør under 2. August følgende: “Jeg bringer herved til offentlig Kendskab, at i Dag er 2 russiske Spioner bleven skudt.”

De tyske Værnepligtige i Danmark. De tyske Konsuler i Kongeriget opfordrer i kongeriske Blade de til den tyske Hærs og Flaades Reserver hørende Mandskaber, der opholder sig i Danmark, til at ufortøvet at rejse hjem til deres Troppeafdelinger.

Ensted Sogn, Lørdag. Mund- og Klovsygen. Mund- og Klovsygen optræder heldigvis meget mildt. Der er kun kommet et Par enkelte Tilfælde til i den senere Tid, og der er endnu ikke forekommen et eneste Tilfælde, hvor et dyr er død af Sygen, idet mindste ikke her i Sognet og i Nabobyerne. Mælkeydelsen aftager noget, mens Sygdommen staar på, men dog langtfra saa meget, som man havde ventet, og Kvæget er godt ved huld. At Sygdommen forløber saa mildt er meget heldigt i denne Tid, hvor vi paa Grund af Krigen, der har unddraget Landbruget saa megen Arbejdskraft, har Vanskeligheder nok af anden Art at kæmpe med.

Lysabild, Lørdag. Landsdagsmand Nis Nissen, der har aftjent sin Værnepligt som Dragon i Diedenhofen, er i disse Dage afrejst til Rendsborg, hvor han havde faaet Ordre til at stille sig.

Bekendtgørelser, Nyheder

8. august 1914. Hejmdal. Fra hjemmefrontens dagligdag

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:12

Aabenraa-avisen Hejmdal bringer nyt fra krigens påvirkning af civilsamfundet:

Ny Lov om Understøttelse af de indkaldte Mandskabers Familie

Rigsdagen har vedtaget nogle Ændringer i Loven af 28. Februar 1888*) angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber:

§ 1.

I Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber af 28. Februar 1888 faar:

§ 1.2 Sætning følgende Ordlyd: Den samme gælder med Hensyn til de Mandskabers Familier, som har faaet Orlov og er stillet til Disposition for Troppe- (Marine-) Afdelinger, de Mandskaber, som har overskredet den værnepligtige Alder og er traadt frivillig i Tjeneste ligeosm det underordnede Personale ved den Frivillige Sygepleje.

§ 2 Afsn. 1 følgende Tilføjelse: hans uægte Børn, for saa vidt han som Fader har efterkommet sine Forpligtigelser til at underholde dem.

§ 2 Afsn. 3 følgende Ordlyd: Fjernere Slægtninge og skilte Hustruer har ikke Krav paa Understøttelse.

§ 5 Afsn. 1 følgende Ordlys: Understøttelsen skal mindst være a) for Hustruen i Maj, Juni , Juli, August, september og oktober 9 Mk. maanedlig, i de øvrige Maaneder 12 Mk. b) for hver Barn under 15 Aar samt for hver af de under § 2b og c nævnte Personer 6 Mk maanedligt

§ 2

Denne Lov træder i Kraft samtidig med, at den forkyndes

I Begrundelsen til Ændringsforslaget hedder det: Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskabers Familier af 28. Febr. 1888, stiller for Familier af Reserve-, Landeværns- Udfyldningsreserve-, Søværns- og Landstorms Mandskaber en Understøttelse i Udsigt, i Tilfælde af Trang, saa snart Mandskaberne er traadt i Tjenesten ved Mobiliseringen. Ved Fastsættelsen af denne Understøttelse er Loven gaaet ud fra, at det ikke drejer sig om at fordele Bidrag, som fuldstændig skal sikre vedkommende Personers Underhold, men at fastsætte de Mindstebidrag, som der ikke maa gaaes under, saa snart der overhovedet skal tilkendes en Understøttelse. Forpligtigelsen til at yde, hvad der trænges til ud over disse Bidrag, bestaar ved Siden af. Paa Grund af de siden Lovens Ikrafttræden indtraadte forandrede økonomiske Forhold, synes en Forhøjelse af Bidraget at være nødvendig.

Levnedsmidler til den tyske Hovedstad, Berlin Torsdag

I Byraadsmødet i Dag vedtoges det enstemmigt at bevilge et Laan til et Beløb af 6 Millioner Mark til Indkøb af Levnedsmidler

Forsyningen med Levnedsmidler for større Byer i Tyskland, Berlin, Torsdag

Fra den 7. Mobiliseringsdag, den 8. August inkl., vil der daglig staa Tog til Disposition i Militærkøreplanen til de større Byers Forsyning med Levnedsmidler. Togforbindelsen vil af Linjekommandanturen blive bekendtgjort i Pressen, og opslaaet paa Banegaardene. […]

Frivillige Sygeplejersker

Der har allerede meldt sig flere unge Piger som frivillige Sygeplejersker, deriblandt også adskillige danske. Der ventes dog, at der vil melde sig flere endnu.

Krigs-Laanekasse

Paa Grundlag af en af Rigsdagens vedtaget Laanekasselov er der i Onsdags bleven aabnet en Del Laanekasser i Berlin for at støtte Kreditten under Krigen. Disse Kasser yder Laan mod Pant. Rentefoden er 6½ Procent. Krigsbanken tager ½ Procent mere – 7 Procent – for Lombardlaan.

Der ydes Laan paa Værdipapirer, på Aktier og paa Varer, som Rigsbanken har erklæret for egnede til Pant.

Veksler, Hypoteker, Sparekasse- og Bankbøger kan ikke bruges som Pant.

Saadanne Laanekasser indrettes hvor det synes paakrævet, alle Vegne hvor der findes Rigsbankfilialer.

Laan ydes kun til et Beløb af mindst 100 Mark og i Reglen ikke for et længere Tidsrum end 3, undtageligvis 6 Maaneder.

Aviser, Nyheder

7. august 1914. Arrestationer i Sønderjylland. Forbud mod danske aviser?

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:53

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

Arrestationer i Sønderjylland

Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.

Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.

Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.

Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)

De sønderjyske Blade

Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).

Nyheder

7. august 1914. Rigsdagsmand H.P. Hanssen: Et alvorsord

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:51

Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev den 7. august 1914 den ledende artikel “Et Alvorsord” i sin avis Hejmdal:

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Der er ofte ytret Tvivl om, hvorvidt vi danske Nordslesvigere ville gøre vores Pligt, hvis der udbrød Krig. Over for den slags antydninger har vi altid hævdet, at den nordslesvigske Befolknings Lovlydighed og Pligttroskab nok skulle staa sin Prøve i Farens Stund.

De sidste Dages Begivenheder har givet os Ret. Mobiliseringen skrider hurtigt fremad. Naar den er endt, vi der staa hen ved 15.000 danske Nordslesvigere i den tyske Hærs Rækker. Og Hærens Officerer, som i vid Udstrækning har givet Soldaterne fra Nordslesvig Tillidsposter i Fredstid, vil sikkert ogsaa under Krigen hurtigt lære at sætte Pris paa deres fremragende Egenskaber, deres Intelligens, deres Pligtfølelse.

I visse Kredse ytrer man nu Tvivl om, hvorvidt den ikke-værnepligtige Del af den nordslesvigske Befolkning er sig sit Ansvar bevidst og vil opfylde sine statsborgerlige Pligter under Krigen. Dette er for os hævet over enhver Tvivl. Vi er og har altid være overbeviste om, at lige saa energisk, som de danske Nordslesvigere altid har krævet deres statsborgerlige Rettigheder respekterede, lige saa samvittighedsfuldt vil de opfylder deres statsborgerlige Pligter i disse alvorlige Tider.

Der er næppe et Hjem i Nordslesvig, som ikke har nære Paarørende i Felten. Vore Sønner, Brødre, Mænd og Fædre staar i Øjeblikket i den tyske Hærs Rækker. Det er under disse Omstændigheder – rent bortset fra den nordslesvigske Befolknings rolige Besindighed og dybt indgroede Lovlydighed – ganske utænkeligt, at den skulle svigte sin Pligt.

Vi danske Nordslesvigere vil ogsaa i den Henseende gøre vore Modstanderes Tvivl til skamme.

Hejmdal

Aviser, Nyheder

6. august 1914. Dansk tømrer truet med revolver i Hørup!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:49

Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

En ilde Medfart

Den 23-aarige Tømrer Gustav Kristensen fra Rødding ved Skive er i Morges ankommet til Ribe og har overfor os givet følgende Oplysninger om den Medfart, han i Gaar fik paa Vejen gennem Sønderjylland herop til Grænsen:

Jeg har arbejdet i Sønderjylland siden Dagene omkring den 3. Juni dette Aar, bl.a. i Mølby ved Sommersted. Jeg fik imidlertid Udvisningsordre, men maatte dog opholde mig længere syd paa i nogen Tid og tog saa til Joldelund i Nærheden af Flensborg, hvor jeg arbejdede indtil i Gaar. Den Udvikling, Situationen antog, efterhaanden som Krigen skred fremad, bevirkede, at jeg fandt det raadeligst at drage tilbage til Danmark, og kl. 10 i Gaar Formiddags besteg jeg min Cykle efter at have pakket mit Tøj paa ”Traveren” og i min Rygsæk og kørte nord paa efter Grænsen.

Da jeg kom til Hørup, spurgte jeg et Par Mænd – Tyskere – om Vejen til Tønder, de viste mig en forkert Vej, og da jeg nogen Tid efter opdagede dette, vendte jeg selvfølgelig om.

Da jeg naaede tilbage til det Sted, hvor jeg havde spurgt mig for, blev jeg standset af to Mænd, der meddelte, at det var forbudt at cykle her i Krigstider; der kom efterhaanden flere Folk til, og man gennemrodede mit Tøj fra inderst til yderst. Da jeg var blevet visiteret paa denne Maade, tog de to Mand fat ved hver af mine Arme og holdt dem udstrakt, hvorpaa en stor, svær Mand stillede sig op lige foran og nogle Skridt fra mig, drog en Revolver af Lommen og sigtede paa mig, medens han paa Tysk raabte, at jeg i Grunden skulle skydes ned.

Imidlertid blev jeg pludselig ført af sted til en nærliggende Gaard, hvor man satte mig ind i et Karlekammer, medens der holdtes Vagt af 2-3 Mand. Gaardejerens Kone var saa elskværdig at give mig Middagsmad og nogle Timer senere ogsaa Kaffe – det var i det hele en retsindig Kvinde, der øjensynlig misbilligede den Behandling, man gav mig.

Ved halvfemtiden mødte en Gendarm og visiterede mig fra Top til Taa. Han erklærede meget velvillig, at jeg havde mine Sager i Orden og nok skulle komme til Hvidding Station i god Behold. Derefter fulgte han mig til Amtsforstanderen i Schafflund [Skovlund], der skrev mig det fornødne Bevis og hjalp mig med Billet til Hvidding, hvortil jeg endelig naaede i nat.

Jeg meddeler dette, fordi jeg vil advare Danske mod at foretage Rejser længere syd paa, for der er ikke godt at komme for Tiden.

Bekendtgørelser

4. august 1914. Bekendtgørelser: Mønstring, feltpost

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:52

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om mobiliseringen:

Mønstring

I forlængelse af Kredsbladets bekendtgørelse den 3. august 1914, skal militærpligtige fra amtsområderne Ensted og Kliplev også stille til mønstring mandag den 17. august 1914, formiddag kl. 6.30 i Statsteateret i Aabenraa.

Amtsblatt for Slesvig redegør for priserne for afsending af feltpost til soldaterne:

Feltpost

Portofri post: Breve på indtil 50 gram., postkort, samt pengebreve indtil 50 gram indeholdende maksimalt 150 mark.

Porto for øvrigt post: Breve fra 50-250 gram koster 20pf. Pengebreve fra  50-250 gram indeholdende op til 150 mark koster 20pf. Pengebreve optil 250 gram indeholdende 150-300 mark koster 20pf., indeholdende 300-1500 mark koster 40pf.

På alle posthuse samt de samtslige forvaltninger for postvæsen, kan man i fremtiden få udleveret formularer til afsending af feltpostkort samt konvolutter til feltpostkort, der skal bruges til meddelelser til de mobile militære enheder.  […]  Konvolutterne kan ligeledes benyttet til pengebreve. Prisen for formularerne til afsending af feltpostkort er 5pf for 10 styk mens prisen for konvolutterne  er 1pf. for 2 styk.

Post- og telegrafforbindelse med Udlandet

Post-, telegraf- og telefonforbindelse mellem Tyskland og England er indstillet.

Bekendtgørelser, Nyheder

4. august 1914. Hejmdal: Bekendtgørelser i forbindelse med krigstilstanden.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:51

Krigstilstand

Avisen Hejmdal orienterer lokalbefolkningen om bestemmelserne i forbindelse med krigstilstanden:

Vi offentliggør i det følgende nogle af de Lovbestemmelser, som er af særlig Vigtighed naar der er erklæret Krigstilstand eller Belejringstilstand; endvidere de officielle meddelelser, som er bleven os tilstillet angaaende indtraadte Forandringer i Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen. […] 

Med Bekendtgørelsen om, at der er erklæres Belejringstilstand, overgaar den udøvende Myndighed til Militærkommandanterne. Civilforvaltnings- og de kommunale Myndigheder skal efterkomme Militærkommandanternes Anordninger og udføre, hvad de paalægger dem. De paagældende Militærkommandanter er personlig ansvarlige for deres Anordninger. […] 

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, gør sig skyldig i en forsætlig Brandstiftelse, med Forsæt volder en Oversvømmelse eller angriber  eller yder Modstand imod den væbnede Magt eller Udsendinge fra Civil- og Militærmyndighederne, idet de anvender aaben Vold, og med Vaaben eller farlige Redskaber, straffes med Døden. Foreligger der formildende Omstændigheder, kan der i Stedet for Dødsstraf ikendes 10 til 20 Ars Tugthus. (§8.)

Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, a) udstrør eller udbreder vitterlig falske Rygter med Hensyn til Fjendernes eller Oprørernes Antal, Marcheretning eller foregivne Sejre […] b) overtræder et Forbud, som Militærkommandanten i den offentlige Sikkerheds Interesse har udstedt […]  c) opfordre eller tilskynder til Oprør, Modstand ved Haandgribeligheder, Fangebefrielse […] d) søger at forlede Personer af Soldaterstanden til Forbrydelser mod Lydigheden over for Foresatte eller Forseelser mod den militære Tugt og Orden […] straffes med Fængsel paa indtil 1 Aar. (§ 9.) […] 

Telegrammer skal være på tysk

Hejmdal skriver desuden at telegrammer skal i fremtiden være i åbent og tysk sprog. Telegrammer i fremmedsprog, blandt andet dansk, eller i hemmelig kode samt telegrammer, der omtaler rustninger, troppebevægelser eller skibsbevægelser er forbudte.

Feltpost

Med mobiliseringen måtte mange unge mænd drage i felten. Den fremtidige kommunikation med familien hjemme ville i fremtiden bestå af feltpostkort og feltbreve. Aabenraa avisen Hejmdal informere befolkningen, hvordan de sender breve til feltsoldater og sikre sig at brevet når frem:

De til Felthæren rettede Postsendinger maa først gaa til den Feltpostanstalt, som forretter Posttjenesten for vedkommende Afdeling. Af Adressen maa derfor fremgaa, hvad Hærkorps, Division, Regiment, Bataillon, Kompagni osv., Adressaten tilhører, samt hvilken Tjenestegrad, han indehaver. Det er ikke at anbefale at skrive Bestemmelsesstedet, da Felttropperne skifter Plads. Dette gælder ikke, naar Modtageren tilhører en Afdeling, der har fast Standplads, f.Eks. en Fæstningsbefæstning. Her maa Bestemmelsesstedet angives. Det anbefales at skrive saa tydeligt som muligt.

Levnedsmidler

Ved krigens udbrud begyndte folk at hamstre butikkerne for levnedsmidler. Resultatet blev bl.a. store prisstigninger på levnedsmidler. I Aabenraa avisen Hejmdal, kan man læse en advarsel fra den kommanderende General:

Den kommanderende general for 9. Hærkorps offetliggør følgende: “Efter mine Iagttagelser forlanges og betales ganske uforholdsmæssig høje Priser for Levnedsmidler af alle Slags, som det paa ingen Maade retfærdiggøres af Krigstilstanden. Jeg advarer indtrængende mod at forlange Priser, der overstiger Markedspriserne ved Mobiliseringens Begyndelse, og beder indtrængende Køberne om ikke at opkøbe altfor store Forraad og betale dem med uforholdsmæssig høje Priser.”

Mund- og Klovsyge

Som følge af krigsudbruddet meddeler den berlinske regeringsorgan “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” følgende forordning vedr. mund- og klovsygen. Forordningen er sendt til alle Regeringspræsidenter og til Politipræsidenten i Berlin.:

I Tilfælde af Mobilisering beder jeg Dem ved Bekæmpelse af Mund- og Klovsyge indtil videre gaa frem efter følgende Forholdsregler: 1) Syge eller mistænkelige Kreaturer bliver ikke slået ned. 2) Afspærringsomraadet danner den smittede Gaard eller den smittede Græsgang. 3) I de smittede Gaarde skal Klovkvæget været spærret inde i Stalden, og det bestemmes, at dyrenes Benyttelse som Trækdyr, saavel som Benyttelsen af Græsgangen i Nødstilfælde, kan tillades af de lokale Politimyndigheder. 4) Der ses bort fra Dannelsen af et Iagttagelsesomraade omkring Afspærringsomraadet. 5.) Hvorvidt og i hvilket Omfang Forbuddet i § 168 V.A.V.G skal ophæves overlades til deres Afgørelse. Der ses bort fra Anordningen af Forbud ud over det smittede Steds Omraade.

De øvrige Anordninger vedrørende Mund- og Klovsygen forbliver i Kraft. De er dog bemyndiget til i enkelte Tilfælde at tillade nødvendige Undtagelser, for saa vidt de ikke staar i Modstrid med Forskrifterne  […]  I Forskrifterne om Undersøgelse og politimæssig Iagttagelse af Kvæg, der føres fra smittede Landsdele inde i andre Landsdele opretholdes.

 

Aviser, Nyheder

4. august 1914. To danske turister anholdt i Skærbæk for spionage!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 20:43

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.

To unge danske Turister ført bundne til Flensborg

En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.

Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.

De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”

Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.

Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.

Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.

Øen Barsøs Mænd arresterede

Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.

Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Nyheder

4. august 1914. England erklærer krig – reaktioner i Avnbøl

2 kommentarer

Senest ændret den 28. januar 2016 20:49

Nerverne var på højkant og stemningen kunne skifte på et splitsekund i de første augustdage. Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, oplevede den blandede stemning og de hastige stemningsskifter blandt sine naboer i den lille stationsby midt på Sundeved.

“Den 31. juli om aftenen var der berammet festligheder i Avnbøl kro. Stemningen var naturligvis trykket. (…).

Hen på aftenen kom naturligvis den nye gendarm Pein fra Ullerup. Han var ovenud fuld af krigsgalskab, og kunne næppe afvente tiden til at få lov til at slå løs. Et selskab af dem, der ellers gik for at være danske, men som hurtigt blottede sig ved at falde fra straks der var udsigt til tysk sejr, og som altid brugte ordet ‘vi’, når talen var om tyskerne, søgte at overbyde ham i krigshumør: Denne gang skulle franskmændene ikke slippe med 5,  men måtte betale 50 milliarder. [Efter den fransk-tyske krig i 1870/71 blev Frankrig afkrævet en rekordhøj krigsskadeserstatning, RR].

En aktiv landstormsmand havde stor lyst til at være med og ‘knalde russere ned’, sagde han, ‘men de var vel så dumme, at de ikke forstod at falde om, når de blev skudt!’

De ældste årgange af de aktive værnepligtige fik først ordre til at møde, og da han uventet den følgende dag modtog en sådan om at møde ved kasernen i Sønderborg, græd han som et barn. Jeg harmedes over dem, og gik bort. (…).

Onsdag den 4. august gik jeg hen på stationen i et ærinde. Da formiddagstoget holdt, sprang togføreren af og råbte, at der var opslået i Flensborg, at England havde erklæret ‘os’ krig.

Stationsforstanderen og flere folk som var ved at blive gode tyske patrioter, blev som lammede af skræk. Inde i mig jublede det. Jeg følte nu, at Fenrisulven havde fået lænken lagt om sin hals.”

Petersen, Jørgen, Avnbøl 01985H
Jørgen Petersen, Avnbøl

(Jørgen Petersen i: Da den store Verdensbrand antændtes, 1924, s. 45f)

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder

3. august 1914. Session i Aabenraa Kreds

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:27

Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om mobiliseringen:

Session af de Militærpligtige i Aabenraa Kreds finder sted følgende Dage:

Søndag den 16. August i Aabenraa, Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de Militærpligtige i Aabenraa By og Amts Områderne Løjt, Rise, Øster-Løgum og Hellevad.

Mandag den 17. August i Aabenraa Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de militærpligtige i Amtsområderne Gråsten, Adsbøl, Rinkenæs, Holbøl, Hokkerup, Ladeggård, Felsted og Bjolderup.

Kreisblatt des Kreises Apenrade

I de øvrige kredse fandt der tilsvarende sessioner sted.

Aviser, Nyheder

3. august 1914. Fra Nordslesvig under Krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:26

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen. Mandag den 3. august skriver den følgende:

En Ferierejsende, som Søndag Aften kom til Ribe fra Tønderegnen, meddeler Ribe Stiftstidende følgende:

Samtidig med at Mobiliseringsordren udsendtes, bekendtgjordes det ved Opslag, at al Postforbindelse med Udlandet kun maa foregaa paa Tysk paa aabne Postkort; Cifferskrift eller andre Systemer maa ikke anvendes; Breve og Pakker modtages ikke.

Fra Lørdag Morgen svarede Telefoncentralerne: Fjernsamtaler modtages ikke.

Søndag Morgen udsendte Flensborg Avis et meget lille Nummer, Teksten kunne vel fylde Halvdelen af en Side i Ribe Stiftstidende. Redaktionen bad Holderne være overbærende overfor Bladet i disse vanskelige Tider, det ville afholde sig fra politiske og nationale Betragtninger og kun udkomme som rent Efterretnings- og Underholdningsblad. Som ansvarshavende var mod sædvane kun anført E. Christiansen.

Nye tyske Aviser kunne ikke opdrives. Den almindelige Befolkning vidste derfor ikke, om der var erklæret Krig eller ikke; men man anede det, da Landstormen sent i Lørdags Aftes blev indkaldt. Landstormen indkaldes kun ved særlig Befaling af Kejseren og udgøres af Mænd, som er udtraadt af Landeværnet og endnu ikke fyldt 45 Aar. Normalt indkaldes den sidst. Det var derfor ejendommeligt at se de ældre møde før de yngre. Man mener, at de skal anvendes som Vagtposter eller gøre Tjeneste paa Tøjhusene.

Lørdag Aften ankom der Militærtog til Højer Sluse, og store Masser af Bjælker og Pigtraad blev opkøbt i Højer. Søndag Formiddag vedvarede Indskibningen af Tømmer og Kanoner til Sild. Soldaterne havde deres krigsuniformer paa: Graat Tøj, matte Knapper, brune Støvler og Pikkelhuen overtrukket med graat Lærred. Søndag Aften skulle der ankomme et tog med Pionerer, der skulle sættes over til Øen. Et Luftskib er set styre fra Fastlandet mod Sild.

Søndag Morgen troede man at høre et Kanonskud; i Skærbæk erklærede man imidlertid, at Braget skyldtes Sprængningen af en Mine, som havde revet sig løs.

De indkaldte, som stillede i Højer, blev straks sat i Arbejde med at føre Trælast fra Toget og ud paa Skibet. De maatte selv sørge for deres Forplejning den første Dag.

Søndag Eftermiddag kom der Anordning om, at Folk skulle møde Mandag Morgen med deres 4-6 Aars Heste i Tønder for Militærkommissionen.

Nogle af de ledende Danske i Tønder og Omegn blev arresterede Natten til Søndag, og flere føler sig utrygge, ikke mindst fordi man ingen som helst Efterretninger faar ud over Befalinger og Krigsanordninger samt Køreplaner for Militærtogene.

De talrige Badegæster paa Sild haster hjem. I Gaar Formiddags afgik saaledes to fuldt besatte tog lige efter hinanden fra Højer Sluse.

De fleste kongerigske Danske, der var i Slesvig, rejste hjem Lørdag. Meddeleren af disse Linjer havde hos Kommuneforstanderen i den Kommune, hvor han havde opholdt sig de sidste Dage, faaet fornøden skriftlige Attest som fremmed og slap ved Hjælp af sit ”Ausweis” let over den spærrede Grænse.

Hanssen-Nørremølle og andre danske Redaktører frigivne

Rigsdagsmand H.P. Hanssen

 Til Ribe Stiftstidende meddeles Søndag Eftermiddag bl.a.:

Allerede Morgenen efter, at Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle var blevet arresteret, ankom der Telegram til ham fra den tyske Rigsdagspræsident om, at Rigsdagen var indkaldt. Telegrammet blev bragt ham i Fængslet af Fængselsinspektøren. Hanssen-Nørremølle reklamerede derefter gennem Landraaden til Regeringspræsidenten og den kommanderende General og blev løsladt kort efter. Han er i Morges rejst til Berlin.

De andre Redaktører ved Hejmdal blev frigivet mod at give deres Æresord.

Meddelelsen om, at Grosserer Julius Nielsen, Tandlæge Smith og Advokat Andersen skulle være arresterede, er ikke rigtig, ligesom Meddelelsen i forskellige Blade om, at der alene paa Haderslevegnen er udstedt Arrestordre mod ca. 30 danske Nordslesvigere, er urigtig.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Bekendtgørelser

2. august 1914. Hejmdal: Bekendtgørelser fra den kommanderende general

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 14:21

Aabenraa avisen Hejmdal skriver, at pga. krigstilstanden meddeler den kommanderende general for 9. armekorps i de officielle blade følgende:

at under Krigstilstanden er den udøvende Myndighed overgaaet til ham. Civilforvaltningens og de kommunale Myndigheder har at anvende hans Anordninger. […] 

Hejmdal skriver videre, at Overpræsident v. Bülow har udstedt kundgørelse om, at en hver privatforbindelse med Danmark må indtil videre kun ske af følgende veje: Toldvejen over toldkontoret ved Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gjelsbro og Hvidding.

Ligeledes er skibsfart på floder og kanaler inden for Rigsområdet forbudt efter mørkets frembrud.

Også løsladelse og indførelse af brevduer uden militær- eller marinemyndighedernes tilladelse er forbudt. Alle ejere af brevduer, der ikke tilhører Forbundet af tyske Brevdueforeninger, skal meddele politimyndigheden og duernes antal og opholdssted.