Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen.
Passagen over grænsen
bliver stadig mindre. Det er allerede 2-3 uger siden det blev forbudt de ledsagere, der her fra landet hidtil har fulgt de af tyske opkøbere købte kreaturer, at komme over grænsen. De nødvendige ledsagere må nu hverves på den tyske side.
Man har også oplevet, at grænseopsynet har fratages folk, der havde ærinde søndenfra til kongeriget, deres pas, fordi de ikke fandt anledningen til rejsen tilstrækkelig fyldestgørende. Og når der så er gjort grænseopsynet opmærksom på, at passet måske er udstedt af landråden, er der blot svaret: ”Her råder vi – og ikke landråden”.
Ændring i priserne for kalve.
”Centralkvæghandlerforbundet” i Kiel har i sit møde den 29. maj i år besluttet, at kvæghandlerforbundene og deres kommisionærer efter 1. juni ikke må bevilge højere priser end følgende fra stalden:
For kalve indtil 100 pund l.v. 60 mark pr. 50 kg., for kalve fra 100 til 150 pund l.v. 80 mark pr. 50 kg, for kalve fra 150 til 200 pund l.v. 100 mark pr. 50 kg, for kalve over 200 pund l.v. fedekalve og dobbeltender 120 mark pr. 50 kg.
Priserne for den højere vægtklasse må dog kun betales, når dyrenes vægt overstiger den forrige vægtklasse med mindst et pund”.
Et mærkeligt træf.
På øen Rømø jordfæstedes den 8. juni ligene af to tyske marinesoldater, der var blevet skyllet i land: Fyrbøder Ehrhardt Lohmann og matros Robert Ahlsvede. Begge var født samme dag i samme år og blev dræbt samme dag i kampen for deres fædreland, skyllet i land samme dag, jordfæstet samme dag og i samme grav.
Kartoffelmangel.
Fra i onsdags udgives der ifølge ”Dybbølposten” fra byen Sønderborgs kartoffellager kun kartofler for en uge ad gangen og kun 4 pund a person om ugen, meddeler magistraten.
Frugterne skal samles – til olie.
Kernerne af kirsebær, blommer, mirabeller og abrikoser skal samles for at presse olie af disse. Kernerne skal være af moden frugt, må være rensede og tørre. Også kerner af tørret frugt kan anvendes. Af 1000 kilogram kerner kan der fås 50 kilogram olie. Af kernefrugt skal kun kerner af græskar samles. Skolrne har fået tilhold om at ordne indsamlingen.
Krigens ofre.
Fra krigens begyndelse og indtil nu har Skærbæk sogn ifølge ”Flensborg Avis” haft et tab af 16 mand; deraf er de 10 faldet på vestfronten, og to er døde i et lazaret. Af de 16 faldne var den ene gift, de andre unge mænd. Endvidere savnes der efterretninger fra 3 mænd.
Hvordan der må slagtes.
Landbrugsministeren, handelsministeren og indenrigsministeren i Prøjsen har ifølge ”Hejmdal” i fællesskab udstedt en ny forordning om slagtningen. Herefter bliver der for hvert kommunalforbund (by- og landkredse) fastsat bestemte antal slagtninger for et bestemt tidsrum, som ikke må overskrides. At der slagtes mindre af én slags dyr, må ikke udjævnes af andre dyr.
For erhvervsmæssige slagtninger skal der af kommunalforbundene udstedes tilladelsesbeviser til de til slagtning berettigede forretninger.
Forbuddene mod hjemmeslagtning ophæves. Dyr, som skal slagtes, må ejerne have haft i mindst seks uger. Kødet må kun afgives gratis til folk, som hører til ejerens husholdning eller står i hans tjeneste. Der må kun slagtes mod skriftlig tilladelse fra lederen af kommunalforbundet. Kødet fra utilladte slagtninger hjemfalder til kommunalforbundet uden vederlag.
Nødslagtninger falder ikke ind under disse forskrifter, men må anmeldes til landråden inden 24 timer. Kødet skal afleveres mod en godtgørelse.
Kakao og chokolade.
Inden i morgen, 18. juni, skal indsendes en forrådsopgørelse af kakao, også i blandinger med andre produkter, og alle slags chokolade, dog kun for så vidt vedkommende har mindst 25 kilogram af hver slags i sin besiddelse. I øvrigt skal de mængder, der fandtes om morgenen den 13. juni, anmeldes til krigskakaoselskabet i Hamborg inden 18. juni.
Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen.
Indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige.
Landbrugsministeren har ifølge ”Hejmdal” givet tilladelse til, at der må indføres 1000 stykker magert kvæg til hertugdømmerne fra Danmark og Sverige, dog kun på betingelse af, at indførslen udelukkende foretages af kvægkommissionærerne Louis Jacobs og Rasmus Andersen i Husum.
Indførslen er endvidere afhængig af følgende betingelser: 1) Det indførte kvæg skal ved indførslen undersøges af kredsdyrlægen; 2) Det må kun befordres i lukkede jernbanevogne; 3) Efter at kvæget er udladet, skal vognene desinficeres på importørens regning; 4) I de første 14 dage, efter at kvæget er nået til bestemmelsesstedet, står det under polititilsyn og må kun veksle opholdssted med politiets tilladelse og under fortsat polititilsyn.
Salg af kirkeklokker.
Konsistoriet i Kiel meddeler i ”Kirchliches Gesets und Verordnungsblatt”, at firmaet Otto Levyh i Berlin, ifølge meddelelse fra kultusministeren, i en rundskrivelse til præster har tilbudt at købe kirkeklokkerne for at aflevere dem til hærforvaltningen. Overkommandoen i Brandenborg har allerede forbudt firmaet yderligere at henvende sig til menighederne med tilbud om at købe kirkeklokkerne til hærformål.
Konsistoriet gør i den anledning menighederne særlig opmærksomme på, at salg af klokkerne kun må ske direkte til hærforvaltningen, og at menighederne i deres egen interesse gør vel i uden videre af afstå ethvert privat tilbud.
Landråden i Sønderborg
er ifølge ”Dannevirke” blevet forfremmet til ritmester i reserven ved 1. liv-husarregiment i Danzig. Landråden har ikke været indkaldt til krigstjeneste.
Kogødning til 30 pfg. pr. 100 pund.
En gæstgiver Schumann i Husum Nystad har til nogle mænd i Hamborg leveret 60 jernbanevognladninger god, ren kogødning for 30 pfg. pr. 100 pund.
Landstormsmænd på hjemrejse.
I torsdags kom henved 300 landstormsmænd gennem Kiel. De kom fra de østlige valpladser og skulle rejse hjem, da de under felttoget har overskredet det 45. år. De vil derefter blive hjemsendte fra deres hjemlige garnisonsby.
De mange madkort.
”Kieler Zeitung” giver en rammende kritik af den måde, hvorpå myndighederne ordner det mangegrenede og vanskelige tyske madspørgsmål. Det hedder bl.a.:
Vi har kort til indkøb af brød, smør, kartofler, kød, bælgfrugter og mælk. Nu kommer hertil sukkerkortet, det syvende. To pund sukker månedligt pr. hoved af befolkningen! I fjor opfordres vi til at bruge mere sukker. Det manglende fedt skulle erstattes af sukker, hvis næringsværdi blev rost i høje toner. Det blev også anbefalet at bruge sukker til kreaturfodring.
Men efter at det prøjsiske landbrugsministerium 17. december 1915 udstedte en opfordring til forøget dyrkning af sukkerroer og stillede muligheden af en stigning af sukkerprisen i udsigt, begyndte man i alle husholdninger at gøre stigende indkøb af sukker. Der blev gentagne gange offentlig henvist til, at opkøb af sukker var fuldstændig unødvendigt da vi havde sukker nok. Men klog af tidligere erfaringer ænsede befolkningen ikke disse henstillinger. Og nu er den øjeblikkelige indførelse af sukkerkort anordnet, og der trues med fratagelse af alle beholdninger over 10 kilogram! Der skal indtil videre månedlig kun afgives 2 pund pr. hoved i befolkningen.
Borgmesterens smør.
”Eberswalder Zeitung” fortæller følgende lille smør-historie:
I en by i nærheden af Eberswalde sendte en kone sin lille datter til smørhandleren efter et halvt pund smør. Købmanden erklærede imidlertid højtideligt, at han ikke havde smør. Men den lille blev stående og bad om at få smørret. Hendes mor havde hårdt brug for det.
Da ringede telefonen i kontoret ved siden af. Købmanden gik derind, talte et par ord i telefonen og og kaldte så på butiksjomfruen. Og den lille hørte nu, at han sagde: ”Borgmesteren ønsker 5 pund smør, har vi for meget?” Butiksjomfruen svarede ja, og den lille hørte videre, hvorledes købmanden i telefonen meddelte borgmesteren, at han måtte lade smørret afhente.
Den lille pige løb derpå hurtigt hjem og fortalte sin mor, hvad hun havde hørt. Konen gik da straks resolut hen til butikken og bad om de 5 pund smør til hr. borgmesteren. Hun fik dem straks udleveret, betalte kontant og gik.
Hvorledes det senere gik borgmesteren, om han fik en lang næse i stedet for smør, vides ikke.
Indførelse af kødkort i hertugdømmerne.
På et møde, som byrådet i Slesvig afholdt i torsdags, meddelte formanden, at det på et møde, som landrådene og borgmestrene nylig afholdt i Neumünster under overpræsidentens forsæde var blevet besluttet at indføre kødkort i provinsen. Kortene skal give hver person ret til at få 600 gram kød med ben eller 375 gram kød uden ben (skært kød, pølse osv.) ugentlig. Hjemmeslagtning skal i fremtiden være afhængig af landrådens tilladelse.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Syd for grænsen under krigen
Da der gik rygter om engelsk invasion i Nordslesvig.
Ved nævningeretten i Flensborg forhandledes i torsdags en sag mod enkefru Marie Wagner, der af amtsretten var ikendt 6 ugers fængsel, fordi hun havde udbredt falske rygter, der var skikkede til at vække uro blandt befolkningen.
Hun havde ifølge ”Flensborg Avis” fortalt sine naboer, at englænderne var brudt igennem den danske grænse, og befolkningen ville være nødsaget til at flygte til Mecklenborg.
Amtsadvokaten mente, at den fastsatte straf ikke var høj nok for en optræden, der grænsede til landsforræderi; han androg på 3 måneders fængsel. Efter en længere rådslagning lød dommen på 3 ugers fængsel.
En lignende sag var rettet mod arbejdsmand Iver Jessen, der havde fortalt omtrent det samme. Han dømtes fængselsstraf på 10 dage.
To andre sager angik det samme emne; to naboersker til den første anklagede blev idømt pengebøder på 10 og 20 mark.
Magert kvæg fra Danmark og Sverige.
”Kvægavler- og græsserforeningen” i Husum havde efter anbefaling fra Landbrugskamret ansøgt regeringspræsidenten om ubegrænset indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige. Dette er også blevet tilladt; men det henstilles til foreningens medlemmer i rette tid at anmelde de enkelte kvægtransporter til regeringspræsidenten, for at grænsemyndighederne fra Slesvig kan blive forsynede med anvisninger. Af anmeldelserne skal kunne ses; 1) antallet af de dyr der skal indføres, 2) bestemmelsesstedet, 3) modtagerens navn, 4) overgangsstedet (Vamdrup eller Hvidding). I hastværkstilfælde kan der telegraferes.
Der vil blive udstedt et indførelsesbevis for hvert transport, og dyrene skal på bestemmelsesstedet underkastes 14 dages polititilsyn.
Bunden skrabes.
Vedrørende af kobber – og messinggenstande peges der ifølge ”Hejmdal” fra officiel side på, at indsatser (kar) i skylle- og opvaskeborde, der består af det beslaglagte metal, skal afleveres. Hvem der har forsømt det, bør derfor hurtigt gøre det.
Før kakkelovnsdøre afleveres, bør de undersøges, om de også virkelig er af messing. Nyere kakkelovnsdøre fremstilles ofte af jern, der er overtrukket med messing. I sidstnævnte tilfælde tiltrækkes de altid af magneten.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Den Indskrænkning af Trafikken over Grænsen, der i Lørdags effektueredes ved Taps paa Landsdelens østlige Side, er i dag ligeledes traadt i Kraft for det vestlige Distrikts Vedkommende. Ikke blot er Automobilkørslen standset, men fra i Eftermiddag kl. 4 er det end ikke tilladt Børn at passere Grænsen i Smaaærinder, således som det hidtil er sket.
På de af Konsulaterne og de tyske Myndigheder visende Pas forlanges nu Fotografi.
Ogsaa paa Vestbanen er Trafikken blevet lidt indskrænket. Saaledes gik hidtil daglig et Særtog fra Hvidding sydpaa kl. 10.00 Formiddag, medførende Kvæg og Heste. Dette tog løb sidste gang i Gaar, og Kvæg og Heste, der nu indgaard i Vedsted Station kl 6.19 Morgen og kl. 9.18 Formiddag, ver herefter først afgaa fra Hvidding kl. 11.33 Formiddag. Hvis der imidlertid er en Transport paa 10 Vogne og derover vil der blive sat Særtog i Gang fra Hvidding kl. 10.10.
En enkelt Hestehandel, der er afsluttet paa Morsø i disse Dage, giver et godt Bevis paa, hvor stærkt Priserne paa Heste er steget den sidste Maaneds Tid. For en Maaned siden bød nemlig en Opkøber for et Par Heste paa Nordmors 2000 Kroner, Men Ejeren forlangte 2200, Hvad Køberen ikke vilde give, og der blev ingen Handel denne Gang.
En 14 Dage efter kom Opkøberen igen og bød de 2200, men nu vilde Ejeren have 2500. Det fandt Opkøberen var for meget, dog nogle Dage efter var han villig, men saa satte Ejeren Prisen op til 2700 Kroner, og Hestehandleren gik endnu en Gang med uforrettet Sag.
Men forleden Dag kom han igen og bød – 3000 Kroner og fik dem.
(fortsætter under billedet)
Hærenes forbrug af heste var umætteligt. A. Svensson, Sønderborg, holder en hest hos beslagsmeden.
For de Saarede
Som omtalt er Pastor Popp, Løjtkirkeby, indkaldt til at gøre tjeneste som Sanitetsunderofficer. I et Feltbrev fra Audorf ved Rendsborg til “Sædekornet” skilder han, hvordan Arbejdet og Forberedelsen til Arbejdet paa Slagmarken foregaar.
Vort Hovedarbejde skal bestaa i, under en Fægtning eller efter en Fægtning at bringe de Syge og Saarede hen til Forbindingspladserne. Derfor bestaar Kompagniet hovedsagelig af Sygevogtere. Af disse danner hver 12 Mand en Patrouille under en Underofficers Kommando. Enhver Patrouille har 3 Sygebaarer til Raadighed, der bæres af hver 2 Mand, saa snart Kompagniet gør Holdt og der gives Befaling til at gaa fremad med Baarerne.
Paa Marchen læsses Baarene paa særlige Vogne. Patrouillens øvrige 6 Mand sammen med Underofficeren gennemsøger Slagmarken, de med Baarene følgerne dem; de Syge og Saarede som ikke selv kan gaa, bæres til Forbindingspladserne. Disse er imidlertid bleven indrettede, Telte opslaaet og alt lagt tilrette til de muligvis nødvendige Operationer. Lægetjenesten udføres af en Overstabslæge sammen med et større Antal Læger, som ledsager Kompagniet. Lægerne understøttes ved deres Arbejde ogsaa af flere Sanitetsofficerer.
Men naar vi vil gennemsøge Slagmarken og bære de Saarede bort, et det i de fleste Tilfælde nødvendigt, at vi paalægger en Nødforbinding, især naar det drejer sig om et stærkt blødende Saar og om Benbrud. Vi maa endvidere være i Stand til at underbinde sønderrevne Blodaarer, for at den Saarede ikke forbløder sig, inden han kommer under Lægebehandling. Alt dette skal vi lære her og indøves i, saa godt det gaar, inden vi sendes ud til valpladsen.
Vi er os alle sammen bevidst, at det Arbejde, som forestaar os ingenlunde er uden Fare, fordi vi ofte maa udføre vor Tjeneste i et Terrain, som bestryges af Geværkugler og Granater, men vi ved ogsaa, at vi tjener og hjælper og maaske ogsaa kan redde mangt et Menneskeliv; rask Hjælp bringe Redning.
Derfor lærer vi her at anlægge alle mulige Forbindinger, vi lærer at lægge Skinner paa Benbrud, vi lærer at underbinde Pulsaarer, for at Blodtabet kan standses, vi lærer at foretage Genoplivningsforsøg. Vi vil være rustede til at udfører vor Tjeneste muligst godt.
Sidste Søndag (den 6. Septbr.) havde jeg den store Glæde, at måtte holde Gudstjeneste for Kompagniet. Fra højere Sted var det bleven befalet, at der skal holdes Gudstjeneste hver Søndag, om muligt ved hver Troppeafdeling. Vor “Feltwebel” bad mig om at udføre det. En større Glæde kunde han ikke have beredt mig.
Kl. 10 om Formiddagen samledes vi om Guds Ord under aaben Himmel paa vor Appelplads. Til at begynde med sang vi: “Ak bliv dog med din Naade”. Derpaa holdt jeg en kort Tale over Salme 46, saa jævnt og indtrængende som muligt, ud af Livet hos Mandskabet, som jeg hidtil havde lært det at kende. (Mange havde maaske ventet en salvelsesfuld Tale af “Pastoren”. Gud hjalp mig til at tage saaledes, at Hjertet blev grebet. Han vil lade sit Ord virke saaledes at den ene eller den anden giver ham sit Hjerte. Efter Talen sang vi: “Vor Gud han er saa fast en Borg”, Derpaa fri Bøn og Fadervor. Andagten sluttedes med Sangen: “Slip os Arme ej”.
Mangen en har maaske i Aar og Dag ikke hørt Guds Ord. Hvor er jeg glad og taknemmelig, at jeg maa byde dem det i den Forvisning, at det ikke skal komme tomt tilbage. Næste Søndag holder jeg atter Gudstjeneste. Gud give aller sin Velsignelse dertil. Jeg maa altid paany takke Gud, at der mod Forventning gives mig Lejlighed til at forrette Ordets Tjeneste blandt Kompagniets Mandskab.
Om disse Gudstjenester lader sig fortsætte, når vi staar i Felten, vil være afhængig af Omstændighederne. Hvornaar vi gaar ud, ved vi ikke endnu, heller ikke hvorhen vi kommanderes, til Frankrig eller Rusland. Men hvorhen vi ogsaa gaar, Gud være med os, at vi med Frimodighed kan udføre vor Sanitetstjeneste, til Hjælp for vore kæmpende Kammerater, i hans Navn.
Hestehandlen i Danmark. Hvad nu?
I sidste Nummer af “Jydsk Husdyravl” findes følgende Artikel:
Hestehandlen gaar fremdeles strygende. Dygtige Hestehandlere med gode Forbindelser og god Kapital har tjent sig Formue i Løbet af 5-6 Uger. Det er notorisk, at der er flere jydske Hestehandlere, der siden omkring et Hunderede Tusind Kroner, og Enden er ikke endda!
Men det er jo ogsaa en verdenshistorisk Periode for Hestehandlen. En saadan Rift om Heste og en saadan Prisstigning har man aldrig set her i Landet og vel heller ikke noget andet Steds i Verden. Hidtil har Handlen særlig omfattet alle sekundære Varer. Der er rømmet op fra neden af, som aldrig før.
Men naar vi ovenover disse Linjer sætter Spørgsmaalet; Hvad nu? saa er det, fordi Handlen er ved at glide ind i et andet Spor.
Nu begynder man at sælge væk af Plagene og de Hopper, der faktisk er brugbar i Avlen. Og denne Situations Udvikling er af en ret betænkelig Karakter. Vi har fra første Øjeblik været Modstandere af Kravet om Forbud mod Udførelse af Heste. Vi har hævdet, at Folk i og for sig burde vente med at sælge deres Heste indtil videre, da de ville stige stærkt i Pris, og denne Eventualitet foreligger nu som Kendsgerning. Nu gaar der en Mængde Landmænd og ærgrer sig over, at de var saa forhippede med at faa solgt. De er klare over, at de er rendt fra 3-400 Kr. for hver Hest; men det er silde at græde over den Ting.
Men ny begynder altsaa Køberne at tage for sig ogaa at første Klasses Heste og – Plage og Avlshopper. Og det, skønt der kun er gaaet halvanden Maaned, siden Krigen udbrød.
Og derfor spørger vi: Hvad nu? Kan Landet for Øjeblikkets og Fremtidens Skyld taale en Aareladning af den Art? Vi tvivler stærkt paa det og tror, oprigtig talt, at Staten snart gennem et nærmere begrænset Udførselsforbud bør sætte en Stopper for Eksport af den Vare, vi absolut ikke kan undvære.
Krigslaanet. Wien, Tirsdag (W.B.)
Krigslaanets glimrende Resultat har gjort et dybt Indtryk her. “Neue Freie Presse” fremhæver, at netop Tegningen af Krigslaanet, som ikke indløses, og hvis Værdi er afhængig af Krigens Tilfældigheder, er det bedste Bevis for Tilliden til det tyske Riges militære, politiske og økonomiske Styrke. Af det som Krigslaan tegnede Beløb kan man se, hvor kapitalkraftigt det tyske Folk er og hvor mage disponible Penge, det har til sin Raadighed.
Krigen og Overtroen. I danske Provinsblade skriver Adjunkt Johannes Loft:
Krigen har fremkaldt en levende Spekulation i Overtro. For en billig Penge kan man købe Spaadomme. Ogsaa i den Henseende er det, som om vor Tid med et havde afsløret sit sande Væsen; troede vi ikke, at vi var moderne Mennesker? Og dog viser Kendsgerningerne os, at vi ikke har saa lidt af Middelalderens Mørke i os.
Det er – forekommer det mig – Folkekirkens Pligt i disse Tider at advarer imod Spaadomme. Først maa den advare mod de ligefrem hedenske Spaadomme, som falbydes paa Gader og – endogsaa i Boghandlerbutikker; den maa advare Fok imod at rette mindste Opmærksomhed paa Madame de Thebes og saa videre. Hvad en parisisk Spaakone har sagt eller ikke sagt, er ganske ligegyldigt; og det er aandelig talt og timelig talt det rene Tidsspilde at beskæftige sig dermed.
Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.
Død af Saarene.
Landmand Thomas Johansen fra Nørre Hostrup, som blev saaret af et Skud i Lungen under Kampene ved Lüttich, er ifølge Meddelelse til hans Hjem den 16. September afgaaet ved Døden paa Krigslasarettet i Lüttich. Den Afdødes Broder staar ved Østfronten.
Saarede fra Aabenraaegnen.
Under Slaget ved Marne floden er bl.a. Jørgen Holst og Thorkild Rosenvold fra Aabenraa bleven saaret. Sidstnævnte er, ifølge et til hans Hjem indløbet Brev, saaret af et Skud gennem Hælen. Han ligger nu paa Lasarettet i Aachen og har det efter Omstændighederne godt. Under de samme Kampe saaredes endvidere Jørgensen fra Bodum Kro, som ligger i et Kloster ved Rhinen.
Falden i Belgien.
Hans Elberg paa Rybro i Aabenraa fik i Gaar Meddelelse om, at hans Søn, der tjente ved Husarregiment i den aktive Felthær, er død i Belgien den 18. August.
Fra Røddingegnen.
En Kammerat af den unge Tønder fra Fæsted, som var med i Krigen, har meddelt hjem, at Tønder er bleven ramt af en Granat, da han marcherede ved Siden af ham, og dræbt. Tønders Svoger blev saaret af samme Granat.
Kaadner B. Hauberg paa Mejlby Mark har fra sin Søn, som er Soldat, faaet Meddelelse om, at han er bleven saaret i Hovedet af en fransk Shrapnelskud.
Saarede Nordslesvigere i Fangenskab.
I en Korrespondance fra Bordeaux til danske Provinsblade fortæller Korrespondenten, at han har besøgt de saarede tyske Fanger i Bordeaux, mellem hvilke han ogsaa har truffen nogle dansktalende Nordslesvigere. Dette til Efterretning for Forældre, hvor Sønner i Tabslisterne staar opførte som savnede.
Hilsen fra Felten.
“Dybbøl-Posten” modtog i Foregaars en Hilsen paa Brevkort fra Journalist Jensen, Flensborg, tidligere i Graasten. Jensen er for Tiden i Belgien.
Der medfulgte yderligere en Hilsen fra Vognmand Heldt i Sønderborg. Den vakte megen Glæde i Heldts Hjem, hvor man ikke havde hørt fra ham siden først i September.
Høstberetninger. Vodder Sogn. Vodder, i Septbr. 1914.
Rugen er i Sognet er ualmindelig god, Byg og Havre middel. Hvede dyrkes ikke meget her, men maa kaldes god. Roer og Kartofler tegner til at give under Middel, vistnok paa Grund af den lange Tørke nu paa Eftersommeren.
Men vi kan være godt tilfreds med den lange Tørke, for den har jo lettet Høsten meget. Ellers ville det ikke have gaaet saa godt og hurtigt, da der er mange Landmænd ved Hæren her fra Sognet.
Græs har der været rigeligt af hele Sommeren, men nu begynder det vel nok at knibe.
Vi maa kalde det en af de bedste Somre, vi har kendt.
V. Hansen.
Agerskovegnen. Hovslund, 14. September.
Høsten 1914 er endt.
En beretning om Høsten fra Egnen her kan sammenfattes i de Ord: Det har været en god og let Høst i Aar.
Skal vi gaa lidt i Detailler, da maa det siges, at Kløveren og Græsarterne har været ualmindelige frodige, især paa de højere liggende Marker, men der bjærges ikke Kløver her i større Udstrækning, langt den største Part bliver ædt paa roden.
Det kan maaske siges, at engene kun gav en lille Middelhøst, men Eftergrøden har været desto bedre og har kundes lade sig udnytte i fuldt Maal paa Grund af det smukke og tørre Vejr.
Vintersæden gav i Kvantitet en god Middelhøst, men ved Tærskningen viser det sig, at den skuffer i Fold. Vaarsæden derimod gav en stor og god Høst, og giver ogsaa noget i Posen, Havren op til 40 Sække pr. Hektar.
Roerne tegnede meget godt; men den lange Tørke har nu ogsaa sat sit Præg paa dem, og skønt de ved de sidste Dages Regnvejr har faaet noget af det, de saa haardt trængte til, maa der sikkert regens med et mindre Udbytte.
De lavere liggende vedvarende Græsmarker har været gode, og Kreaturerne er gaaet godt til, men Handlen med Staldkvæg staar stille, kun Heste og Korn er efterspurgte Handelsvarer.
Ser vi tilbage paa selve Høstarbejdet, da er det gaaet over al Forventning, trods de usædvanlige Forhold; som pludselig slog ind og bortrev en stor Mængde af Arbejdskraften.
Det er gaaet her som overalt, det lange tørre Høstvejr hjalp over mange Vanskeligheder.
M.R.Hansen
Tyskland vil ikke Fred nu. Berlin, Torsdag (W.B.)
Til Artiklen i “Nordd. Allg. Zeit.” der vender sig mod den løgnagtige Beskyldning at vi skulde være tilbøjelige til at slutte Fred, bemærker “Tägliche Rundschau”: Det tyske Folk vil være “Nordd. Allg. Zeitung” taknemlig for denne Erklæring, der baade har Næb og Klør og ikke tillader Fortolkninger og Misforstaaelser. Vi har ikke villet Krigen, men nu da man har paatvungen os den, vil vi ikke høre Tale om en Fred, som ikke bringer Ro og Sikkerhed og utvetydig Klarhed i alle Forhold for os selv og Verden og som ikke yder os fuld Oprejsning og fuld Erstatning for de os paatvungne Ofre. Frem for alt vilde intet kunne fornærme det tyske Folk mere en en Henstilling om nu ikke en Gang for alle at holde Afregning med den engelske Landevejsrøver- og Sørøverpoliti.
Prins Friedrich Carles Hessen, Kejser Wilhelms Svoger, er blevet haardt saaret ved det Skud i Laaret.
Krigsfanger i Sydafrika. London, 16. Septbr. (W.B.)
“Daily Telegraph” meddeler fra Johannisburg: Fangelejren i Robertsheights vokser dagligt. Der føres hertil Tyskere og Østerrigere fra alle Egne i Sydafrika. Tallet skal allerede beløbe sig til 4500.
Feltposten. Berlin 15. Septbr. (W.B.)
Som der er blevet bekendtgjort, bliver talrige Feltpostsendinger til Soldaterne i den mobile Felthær forsynet med et Bestemmelsessted, ja endog med Adresser som “Feltpoststation Nr…”uden nogen som helst Angivelse af den Troppeafdeling, som Modtageren hører til. Angivelserne af Feltpoststationer med Numre bliver formodentlig af Afsenderne taget fra Stemplerne paa de til den ankomne Feltpostbreve og Feltpostkort fra Hæren. Da Opholdsstederne af de enkelte Troppedele hyppigt skifter og Feltpoststationerne ofte bliver flyttet eller fuldstændigt ophævet, maa der advares mod at bruge disse Adresser.
Feltpostsendinger til Soldaterne i Felthæren skal kun være forsynet med Navn og Stilling saavel som den mulige fuldstændige Betegnelse af Troppeafdelingen, som Modtageren tilhører, og det helst i den Rækkefølge, der er angivet paa de officielle Feltpostkort eller Feltpostkonvolutter, hvorved man nøje maa skelne mellem Linje-, Reserve-, Udfyldnings (Ersatz)-, Landeværns (Landwehr)- og Lnadstormstroppeafdelinger.
Ingen Hesteudførselsforbud i Danmark. I Anledning af nye verserende Rygter om Forbud mod Udførsel af Heste kan “Sorø Amtstidende” fra absolut paalidelig Kilde meddele, at der aldeles ikke foreligger noget, som skulle give Anledning til Forbud mod Udførsel af Heste, saa meget mindre som Hæren nu har faaet, hvad den har Brug for.
Flensborg, Torsdag.
Endnu en Realskolelærer saaret. Det er endvidere bleven meddelt Overrealskolens Elever, at foruden Overlærer Dr. Albrecht ogsaa Realskolelærer Taneré er bleven saaret i Krigen. (Fl.Av.)
Nordslesvig, Torsdag.
Stævnede Værnepligtige. I “Amtsblatt” for den 12. September stævnes rigelig 30 Personer, deriblandt 1 fra Nordslesvig – Skræddersvend Jens P.C. Ravn fra Errigsted -, der sigtes for at have unddraget sig deres Værnepligt i Hæren eller Flaaden, til at møde i Retten.
Dagens nyt fra Hejmdal. Avisen stod under tysk censur og var forpligtet til at bringe meget officielt stof.
Engelsk Ros for den tyske Hær. Berlin, Tirsdag Efterm.
Det i London udkommende Tidsskrift “Nation” skriver, at saarede Soldater, der er hjemkommen fra Slagene omkring Maubeuge, er enige om, at det er ordentlig vanskeligt at tage Kampen op mod de vældige Masser af tysk Infanteri, mod deres fortrinlige Organisation og mod de svære Krupp’ske Kanoner.
“Daily Cronicle”‘s Korrespondent har hørt af en Artillerist, at de tyske Flyvemaskiner udspejder de fjendtlige Batteriers Stilling nøje og at Tyskerne har stor Fordel deraf.
“Times” bekræfter dette og indrømmer, at de engelske Tab er store.
Engelsk Anerkendelse af tysk Krigsførelse. Berlin, 7. September.
“Berner Bund” bringer efter “Daily Mail” et Stemningsbillede fra Bryssel, hvor Tyskernes Optræden roses meget. Tyske Soldater betalte indtil 1. September alle Levnedsmidler kontant.
“Times” Korrespondent fortæller fra de sidste Kampe i Frankrig om de tyske Troppers uanede Hurtighed og Generalstabens nøje Orientering. Englands Tab var meget store. Den franske Generalstab havde undervurderet det tyske Fremstøds Kraft. Tyskerne var bleven opflammet til Heltegerninger ved de uophørlige Sejre.
Delvis Forbud mod Udførelse af Heste fra Danmark. Der er udstedt Forbud mod Udførelse af danske Heste, der er udtaget til Hæren i Henhold til Loven af 30. April 1913, eller om hvilke der foreligger Overenskomster med de beredne Afdelinger om Salg under visse Betingelser.
Toftlund, Tirsdag.
Falden i Belgien. Lærer Carl Ravnsgaard, Søn af Degn Ravnsgaard her i Byen, er omkring ved den 24. August falden ved Kampene i Belgien. Meddelelsen har vakt stor Deltagelse og Sorg baade blandt hans Paarørende og hans Elever. Da han var en afholdt og dygtig ung Lærer. Han tjente som Underofficer ved 84. Rgmt.
Høsten paa Toftlund-Egnen er nu omtrent fuldendt. Saa god en Høst, der er bleven saa godt bjærget som i Aar kan næppe mindes.
Nordslesvig, Tirsdag.
Fra Postvæsnet. Postpakker besørges nu igen til Danmark og de andre neutrale Lande.
Aviser til Soldaterne kan ikke sendes som Tryksager. Men de kan sendes i Brevform – indtil 50 Gr. frit, fra 50-200 Gram for 20 Pg.
Det tyske Udførelsesforbud for Kul er nu delvis ophævet. I den Anledning har en Importør af tyske Kul udtalt, at denne Ophævelse sikkert vil faa ikke saa ringe Betydning, idet en stor Del tyske Kul nu, saafremt Trafikvanskeligheder ikke kommer imellem, vil finde Vej til Danmark, dels over Vamdrup, dels over Gedser, men der næppe vil blive stor Indførsel af Søvejen.
Hesteudførsel fra Danmark. Fra Lemvigegen skrives til “Jyllandsposten” om Hesteudførslen til Tyskland, at Prisen for 2. Klasses Dyr har været indtil 300 Kr. over Normalen. Egnen er saa at sige udkøbt.
Udveksling af russiske og tyske Undersaatter. Den russiske og tyske Regering er kommen overens om, at de i det fjendtlige Land tilbageblevne Undersaatter fra den anden Stat kan faa Lov til at rejse hjem undtagen Officerer, Personer mellem 17 og 45 år og mistænkelige Individer.
Haderslev, Mandag.
I russisk Fangenskab. Christian Clausen, en Søn af Enkefru Dr. Clausen her i Byen, var indtil Krigens Udbrud ansat i en international Bank i Arkangelsk i Ruskland. Her var han samtidig belgisk Vicekonsul. Han deler nu Skæbne sammen med andre Tysker i Ruskland, idet han ved Krigens Udbrud blev anholdt som Krigsfange. Det lykkedes ham at sende en Hilsen hjem med en tysk Lærerinde, der har naaet Tyskand. Clausen mente, at han vilde blive ført til en mellemstor Fæstning mellem Arkangelsk og St. Petersborg, hvor der var sørget for Plads til mange Tusind tyske Krigsfanger.
Husum, Mandag.
Hestehandlen er for tiden meget livlig. Der er i Torsdags afsendt henved 15 Vognladninger sydpaa, de fleste til Anvendelse i Landbruget.
Der betaltes for 1½ Aars Plage 600-700 Mark, 2½ Aars Arbejdsheste 800-950 Mark Stykket. (Dv.)
Nordslesvig, Mandag.
De Indkaldtes Skatteforhold. De til Hæren indkaldte Soldater er fri for Indkomstskat, saalænge Krigen varer. Skattefriheden begynder med 1. August. I andet Kvartal betales der altsaa kun Skat for Juli Maaned.
Ved Inddrivelsen af resterende Skatter skal der gaas frem med den størst mulige Hensynsfuldhed. En Ministerialordning bestemmer i den Henseende: Ved Inddrivelsen af Skatterestancer og ved Bedømmelse af Andragender om Udsættelse af forfaldne Skatter skal der vises en til Forholdene svarende Imødekommenhed. I Tilfælde, hvor hele Skatten for det andet Fjerdingaar allerede er betalt, sker der Tilbagebetaling.
I en Anordning godkender Finansministeren, at Tilbagebetalingen af Statsskatter (Indkomst- og Formueskat), som tilkommer de til Hæren eller Flaaden hørende Skattepligtige under Mobiliseringen maa tilstilles den Skattepligtige Ægtehustru mod hendes Kvittering, saa vidt det enkelte Beløb ikke overstiger 30 Mark. Hvor det gælder større Beløb, kræves Ægtemandens Kvittering.
Men det staar den Skattepligtige frit at andrage paa, at Udbetalingen i saadanne Tilfælde sker til Konen under Ægtemandens Udrejse og gennem Posten, som efter de gældende Bestemmelser i Modtageren Fraværelse udleverer Postanvisninger til Beløb af 400 Mark til et voksent Familiemedlem. I Tilfælde af, at Udbetalingen skal ske til Konen, har Udbetalingskontoret paa passende Maade at skaffe sig Vished om, at Ægteskabet faktisk bestaar, at der ikke er indledt Skilsmisseproces og at Ægteparret hidtil ikke har levet adskilt. (D.)
En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.
I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.
Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,
Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.
Telefonforbindelsen
De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.
Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.
Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,
en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.
Den nordslesvigske Presse
Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.
De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.
Faldne og Saarede
En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.
Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.
Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.
Kejser Wilhelm ved Fronten, Berlin, 3. Septbr. (W.B.)
At Kejseren er draget til sine Tropper i Fjendeland vil ikke undgaa at gøre Indtryk baade i Udlandet og Indlandet. Vore tapre Tropper, der har kæmpet med Dødsforagt for Fædrelandet, ser deri, at Kejseren opholder sig midt iblandt dem, et nyt Bevis for, at Fyrste og Folk omslynges af eet Baand.
De tyske Sparekasser, Strasborg, 2. Septbr. (W.B.)
“Strassburger Neue Zeitung” skriver: Som Følge af de tyske Troppers vedvarende Held over hele Linjen er Tilliden til Sparekasserne straks steget igen. I den forløbne Uge blev der af 654 Sparere, der af 71 nye, udbetalt den forholdsvis store Sum 254,155,71 Mark og af 858 Sparere blev en Sum paa 76,076.70 Mark tilbagebetalt.
Aabenraa, Torsdag
Priserne paa Levnedsmidler. Generalkommandoen gør opmærksom paa, at Fastsættelsen af Prisen paa Levnedmidlerne er overladt til Civilmyndighederne, saa Generalkommandoen ikke kan paatage sig at besvare Forespørgsler herom, der i Stedet for maa rettes til Civilforvaltningsmyndighederne.
Rødekro, Torsdag.
Kreatureksporten fra Grænsen. Der passerer her i denne Tid daglig Kreaturtog fra Danmark. Ifølge “Kold. Folkeblad” gaar Transporten direkte til Rhinbyerne.
Sundsmark, Torsdag.
Paa Lasarettet. I Tabsliste nr. 13 opførtes Korporal af Reserven Fr. Nissen fra Sundsmark /7. Komp. 86. Rgmt.) som savnet. Nissen befinder sig ifølge “S.B.” som Letsaaret paa Lazarettet i Flensborg.
Haderslev, Torsdag.
Krigsunderstøttelsen. I Mandags holdt Udvalget angaaende Understøttelsen af de Indkaldtes Familier et nyt Møde, hvor Udvalgets Arbejde drøftedes. Ifølge “E.Br.” vedtoges det at yde Understøttelse efter følgende Grundsætninger:
En enligstaaende Kone eller en Kone med 1 Barn faar til Bestridelse af Huslejen en hjælp paa 12 Mk. maanedlig, en Kone med 2 Børn 8 Mk. og en Kone med 3 Børn 6 Mark.
I alt – Stats-, Kreds-, den kommunale Understøttelse regnet med sammen med Udvalgets Understøttelse – faar i Trangstilfælde en enligstaaende Kone 30 Mk., en Kone med 1 Barn 42. Mark, en Kone med 2 Børn 50 Mk. og en Kone med 3 Børn 60 Mk. osv.
Ogsaa andre Familier end de Indkaldtes kan de, naar de som Følge af Krigen er kommen i Nød, tages Hensyn til.
Udbetalingen af Understøttelsen sker ved Bykassen.
I den første Maaned er der bevilget Hjælp i ca. 1490 Tilfælde, i alt 2100 Mk.
Rødding, Torsdag.
En Søn af fhv. Amtsdommer Jørgensen, senere Landdagsmand, Kaptajn Jørgensen, er blandt de Faldne. Han har som Løjtnant staaet ved Regimentet i Flensborg, hvor han var meget afholdt af Mandskabet. Senere forflyttedes han til Inf. Rgmt. 143 i Strasborg.
Efter Kl. 9! Forbuddet mod Færdsel paa Gaden og Tænding af Lys efter Klokken 9 om Aftenen er efter eb kort Afbrydelse atter traadt i Kraft.
Ingen Gaver til usaarede krigsfanger. Berlin, 28. August (W.B.)
Paa Grund af de forekommende Utilbørligheder henviser Indenrigsministeren i en Kundgørelse til Regeringspræsidenterne til, at der under ingen Omstændigheder maa blive givet usaarede Krigsfanger frivillige Gaver. Ligeledes er det ubetinget forbudt at opsøge Fangelejren.
Chefen for Feltjernbanevæsenet har tilstillet samtlige Linjekommandanter følgende Forordning:
Af Avisudtalelser fremgaar, at Fangetransporttog ved Ophold paa Banegaardene ikke er Tilstrækkelig afspærret for Nysgerrige. Desværre har endnu ikke alle Tyskere aflagt deres Forkærlighed for udenlandsk Væsen. Der skal meddeles Stationskommandanterne og Stationsforstanderne de strengeste Ordre til, at kun saadanne Personer maa være til Stede paa Banegaarden ved Fangetransporttogenes Gennemfart eller Ophold, der er tjenstlig berettiget dertil, Tilstedeværelsen af andre Personer under Fangetogenes Ophold maa ubetinget forhindres.
Jeg henviser paany til, at det under alle Omstændigheder er forbudt at overrække usaarede Fanger Gaver. Fangerne maa paa disse af Militærtransporten bestemte Opholdssteder af Krigsforplejningsaftalerne plejes tilstrækkeligt, men tarveligt.
Nordslesvig, Lørdag
Krigen og Hestehandlerne. Siden Krigens Begyndelse og navnlig da siden Grænsen aabnedes for toldfri Indførsel af Heste fra Danmark, har Hestehandlerne været travlt paa Færde baade her i Landet og i Danmark for at Købe Heste til Militærbrug. De sælges igen af dem dels direkte til Opkøbere for Militæret, dels til tyske Hestehandlere. Den stærke Efterspørgsel har fremkaldt en ikke ringe Prisstigning. Det er ikke netop Luksusheste, der er stærkt Efterspørgsel efter, men derimod god Mellemvare fra 4-8 Aar gamle.
Flere hestehandlere har sikkert i de sidste Uger tjent ikke saa ubetydelige Summer.
Svinepriserne er fremdeles kun smaa og Efterspørgslen ringe, da Jernbanetrafikken endnu ikke er normal paa Grund af Krigen. Fedesvin koster kun hen ved 30 Mark pr. 100 Pund.
Grisehandlen er ogsaa kun daarlig og uden Liv. For saa vidt grisene overhovedet kan sælges, er Priserne fra 4-7 Mark efter Kvalitet.
Tyrekaaringen ophævet. Overpræsidenten bekendtgør under 22. August, at kaaringstvangen for Bedækningstyre foreløbig er ophævet.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Sønderjylland og Krigen
Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.
For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.
Grænsespærring ved Hvidding sprængt
I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.
Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde. Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.
