Kategoriarkiv: Nyheder

4. juli 1914. “Det ville ikke undre nogen at se Østerrig ogsaa her optræde som Fredsforstyrrer.”

Flensborg Avis, den førende danske avis i Sønderjylland, analyserer situationen i Europa:

Verdens Gang

Serbien og Montenegro

Befolkningen i det lille Kongerige Montenegro ved Adriaterhavet er lige saa serbisk som Folkene i Landene øst og nord for det. Da nu Serbien og Montenegro efter Balkankrigen ikke mere var adskilte ved et Stykke af Tyrkiet, fremkom helt naturligt Tanken om en nærmere Forbindelse mellem de to stammebeslægtede Stater, og den fremmedes uden Tvivl ved den Omstændighed, at Østerrig havde forhindret Serbien i at faa Adgang til Adriaterhavet. (…)

Der vil blive dannet en serbisk Forbundsstat af to serbiske Enkeltstater, uden at dog det montenegrinske Herskerhus’ Suverænitet berøres deraf. … Der er ingen Tvivl om, at denne Forening af Montenegro med Serbien er det russiske Diplomatis Værk. Serbien naar derved over Montenegro direkte ud til den adriatiske Kyst. (…)

Hvem der ser paa Tingene med uhildet Blik, maa naturligvis hilse det serbiske Folks nærmere Sammenslutning med Velvilje; men naturligvis – kan man næsten sige – passer det ikke Østerrig. (…)

I et … Telegram fra Wien, til tyske Blade, hedder det endog: I Wien erklærer man, at en fuldstændig Forening af de to Stater ville stride imod Freden i Bukarest og imod Grundsætningen om Ligevægten paa Balkan, og at Østerrig ville være nødt til eftertrykkeligt at værne sine Grænser og Interesser.

Det ville ikke undre nogen at se Østerrig ogsaa her optræde som Fredsforstyrrer. (…)

4. juli 1914. Den tyske Forening: Sønderjyder agiterer som serbere

Flensburger Norddeutsche Zeitung refererer fra Den tyske Forening for det nordlige Slesvigs sommerhalvårsmøde lørdag den 4. juli på kurhuset i Sønderborg. Referatet er gengivet efter Flensborg Avis den 7.7. 1914.

Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.
Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.

Formanden, amtsdommer Hahn fra Nordborg, aflagde beretning og sagde bl.a. om de danske sønderjyder:

Med den alvorligste Bekymring maa fastslaas, at Modstanderne aabent arbejder hen til det nordlige Slesvigs Forening med Danmark, at en fræk Agitation ophidser Befolkningen til Kogepunktet, og at den forleder Ungdommen, som ikke selv kan dømme, ja Børn; ligeledes tvinger de loyale Indbyggere under et jammerligt Aag, at den skaber Forbitrelse og Had paa alle Livsomraader, ikke mindst for at hævde sig selv. Ikke mindre maa der ankes over, at chauvinistiske Kredse i det danske Nabofolk fremdeles drister sig til på utilladelig Maade at gribe ind i Nordgrænselandets indrepreussiske anliggender. Endnu stadig fanatiserer de danske Folkehøjskoler den nordslesvigske Ungdom, gør de taalte Demonstrationsture og Ophidsningstalere Nordslesvigerne forbitrede, forbereder Understøttelsen af dansk Folkeliv i Nordgrænselandet den haabede Overgang til Danmark, undergraver religiøse Indflydelser den slesvig-holstenske Landskirke. (…)

Denne farlige danske Agitation i Indlandet bæres og muliggøres ved Hjælpen fra det danske Folk. Derved, og ved den førhen skildrede grænseløse Ophidsning, er der i Nordgrænselandet opstaaet en Tilstand, som kommer nær op til den Aabne Opstand imod den lovlige Regering. Det ophobede Tændstof skaber Frygt for slemme Udskejelser, hvis ikke Makinationernes Ild slukkes. Erkendelsen af de uholdbare Tilstande i Nordgrænselandet, hvor tysk Sindelag er tvunget ned med Vold, Fædrelandskærligheden traadt under Fod, det tyske Borgerskab mishandles, har brudt sig Vej i vide tyske Kredse. (…)

 I det indre maa der gennemføres en stærk og følgestreng Politik for at tæmme det danske Overmod, skarp Indgriben paa rette og fremtrædende Sted maa lære, at preussisk Magt er fast grundet i Landet, maa vise Myndighederne, at Styrets Tøjle ikke slæber. (…)

Stillingen i Nordslesvig kræver bydende ét: Hertil og ikke videre. Hvor nationalistisk Koghede fører hen, viser Begivenhederne i Rigslandet, viser i værste Form de sørgelige Begivenheder i Bosnien, Snigmordet på det østerrigske Tronfølgerpar, som er bukket under for serbisk Propaganda, der er blevet næret i Udlandet. Derved er Serbere og andre Slaver hadfyldte tyskerfjender. Protestagitationens Venner og Læremestre!”

 

 

3. juli 1914. “Revolverskuddene i Sarajevo har muligvis reddet Liv og Helbred for Titusinder eller Hundredetusinder”

Flensborg Avis, den førende danske avis i Sønderjylland, analyserer verdenssituationen på baggrund af den internationale presse:

Verdens Gang

Den i Gaar meddelte Efterretning om, at Myndighederne i Wien vil henvende sig til Serbien for at faa Undersøgelser foretaget der, har vakt nogen Forundring. Ikke selve Anmodningen; man mener, at den serbiske Regering uden videre vil gaa ind herpaa. Men Sagen er bleven meddelt i en Form, der, som et tysk Blad siger, maa virke alarmerende. Den østerrigske Udenrigsminister har taget sin Beslutning efter en forudgaaende Raadslagning med Rigskrigsministeren og Generalstabschefen. “Dette kunne betyde: Der skal straks erklæres Krig, hvis ikke Serbien giver et tilfredsstillende Svar.”

Hvis Østerrig ikke, som Studenterne i Wien forlangte forleden Dag, vil føre en Hævnkrig mod Serbien, tør det dog nok antages, at Fyrstemordet i Bosnien ikke vil have mere Blodsudgydelse til Følge. Mange har endog ment, at med Ærkehertug Franz Ferdinands Bortgang er faren for en Krig i Almindelighed bleven mindre; Revolverskuddene i Sarajevo har muligvis reddet Liv og Helbred for Titusinder eller Hundredetusinder.

3. juli 1914. Modersmaalet: Står Rusland bag mordet?

Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.

Politisk Rundskue den 3. juli 1914

Det tyske riges gæld

Enkelte tyske Blade er glade ved eller rettere misfornøjede med, at det tyske Riges og Forbundstaternes Gæld ved Begyndelsen af aaret 1913 ”lykkeligvis” er overskreden de 20 Milliarder. …

…Derimod har Preussen, hvortil vor Landsdel er saa ”heldig” at høre, en Statsgæld paa 9,266,769,100 Mark..

 Stod Rusland bagved?

…blandt de Bemærkninger, med hvilke Verdenspressen har ledsaget Beretningen om det østerrigske Tronfølgerpars Mord, staar det engelske Regeringsblad ”Daily Chronicles” som enestaaende og overraskende. I et Nummer af det engelske Blad hedder det i en ledende Artikel, at Tronfølgeren var hovedfiguren i den anti-russiske Politik paa Balkan, og da han tillige var en meget ivrig Forkæmper for en stærk østerrig-ungarsk Militærpolitik, var han en meget alvorlig Hindring for Ruslands Fremtidsplaner paa Balkan. Bladet gør derefter opmærksom paa, at næsten enhver, der har staaet imod Ruslands Balkanpolitik, er bleven ryddet af Vejen af Snigmordere. ”Daily Chronicle” nævner den serbiske Kong Alexander samt den bulgarske Statsmand Stambuloff…

Østerrig og Serbien

Fra det østerrigske Udenrigsministerium foreligger en Udtalelse om de politiske Virkninger af Mordet i Serajevo. Det fremhæves heri, at der ikke vil blive foretaget nogen øjeblikkelig Forandring i Østerrig-Ungarns poltik over for Serbien; men allerede nu kan det med Vished siges, at de ortodoks-radikale serbiske Kredse har anstiftet Attentatet. Derefter hedder det: Østerrig har alt for længe vist for stort Taalmod over for den serbiske Bevægelse. Nu er dette Taalmod forbi. Vi kan ikke finde os i, at denne Bevægelse, om hvis Oprindelse og Omfang vi er nøje underrettede, støttes af Regeringen i Belgrad….

2. juli 1914. Modersmaalet: “De grufulde fyrstemord i Bosnien.”

Modersmaalet blev, med Nicolai Svendsen som redaktør, en populær avis. Modersmaalet havde i begyndelsen af 1900-tallet overtaget avisen Dannevirke. Modersmaalet-Dannevirke var sammen med Aabenraa-avisen Hejmdal og Flensborg Avis de vigtigste talerør for de danske i Nordslesvig. Typisk for den tids aviser blev den fyldige udenrigspolitiske oversigtsartikel altid bragt øverst på forsiden. I Modersmaalet hed udenrigsrubrikken Politisk Rundskue. Den bestod altid af en kommenteret gennemgang af de vigtigste udenlandske og indenlandske aviser.

Politisk Rundskue den 2. juli 1914

Det grufulde Fyrstemord i Bosniens hovedstad i Søndags har sat Diplomatiet og den ledende politiske Presse i Bevægelse.

Fra Berlin telegraferes…at man i tyske kredse særlig føler sig berørt af de gentagne Attentater i Sarajevo, fordi de viser, at der bestaar et udbredt komplot, hvilket spaar alvorlige indre vanskeligheder for Østerrig. Mere end nogen Sinde maa nu Tyskland være betænkt på at forøge sine kræfter over for Slavedømmet….

Om den ny østerrig-ungarske Tronfølger, Ærkehertug Karl Franz Josef udtaler alle franske Blade sig i højeste Grad rosende. Ærkehertugen er meget afholdt i Frankrig, blandt andet takket være sin Hustru, en Prinsesse af Huset Bourbon-Parma.

28. juni 1914. Den tyske sejrsfest på Dybbøl 1914

I 1914 var der gået 50 år siden krigen i 1864. For Det tyske Kejserrige var Dybbøl-jubilæet en anledning til at mindes den glorværdige sejr 50 år tidligere, fejre Tysklands samling og glæde sig over landets nuværende status som dominerende stormagt i Europa. Det var også en anledning til at vise, at den gamle slesvig-holstenske drøm om et selvstændigt hertugdømme var veget til fordel for en fælles, preussisk og tysk nationalfølelse. Endelig var det naturligvis en anledning til at fastslå, at landet var tysk – og ville vedblive at være det.

Festlighederne var blevet indledt på stormdagen den 18. april, men jubilæumsåret kulminerede denne weekend med tre dages festligheder fra den 27. til den 29. juni 1914, omkring årsdagen for overgangen til Als, der cementerede Preussens sejr i krigen i 1864.

Krigen mod Danmark i 1864 var den første af tre krige, der havde ført til Tysklands samling i 1870/71. Tyskland havde ikke været i krig siden – 43 års fred var det foreløbig blevet til. Kejser Wilhelm II, der indtog tronen i 1888, havde i 1913 fejret sit 25-års regeringsjubilæum som ”fredskejseren.”

Kejser Wilhelm II selv kunne desværre ikke være til stede på Dybbøl. Men det Hohenzollerske hus var til stede i skikkelse af kejserens bror, prins Heinrich. Han havde i en tale i Sønderborg tre år tidligere forsikret, at hvad den tyske ørn én gang havde slået sin klo i, dét slap den aldrig nogen sinde igen.

1914-06-28 Prinz Heinrich i Sønderborg
Prins Heinrich i Sønderborg 1914 (Museum Sønderjylland)

I sin tale til veteranerne på Dybbøl sagde prins Heinrich bl.a. : ”Dagen i dag skal ikke blot være en mindedag, men den skal tale til os om, at det, som De har skabt ved Deres uegennyttige hengivelse, Deres opofrelse og deres dødsmod, skal vi fastholde, og jeg håber, at i fremtiden vil tysk ånd og tysk væsen trænge igennem til vort nordgrænselands grænse.”

Men kort efter prins Heinrichs tale kom et ekspresbud og stak ham et telegram i hånden. Det meddelte, at det østrig-ungarske tronfølgerpar netop var blevet skudt i Sarajevo. Festlighederne blev afkortet og de højtstående personer brød op og hastede til Berlin.

En film om jubilæumsfestlighederne kan ses her:

 

14. juni 1914. Dansk årsmøde i Haderslev

Der var dansk årsmøde denne weekend. De dansksindede sønderjyders tre store foreninger, Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen, holdt generalforsamling. Sprogforeningens opgave er at bevare det danske sprog i Nordslesvig, Vælgerforeningen er de danske sønderjyders politiske organisation og Skoleforeningen sørger for, at dansksindede børn kan komme på efterskole og højskole i Danmark efter endt tysk skolegang hjemme i Nordslesvig.

Som altid blev der gjort status for det forgangne års arbejde og udstukket retningslinjer for det kommende år. Hvordan holder vi stillingen? Og hvordan ser fremtiden ud? Er der behov for yderligere organisering? De to nyeste organisationer var også repræsenteret: Landeværnet og Nordslesvigsk Kreditforening skal forhindre tysk opkøb af danskejede landbrug.

Lige siden 1902 har de danske nordslesvigere mødtes til årsmøde, men aldrig har der været samlet så mange som i år. Man skønner, at henved 10.000 dansksindede sønderjyder var mødt frem for at høre deres leder, rigsdagsmand H.P. Hanssen.

1914-06-14 H P Hanssen taler
H.P. Hanssen taler på årsmødet i Haderslev 1914 (Museum Sønderjylland).

H.P. Hanssen glædede sig over, at de danske sønderjyder stod stærkere end i mange år – og bedre organiseret end nogensinde. Talen var båret af en stærk tro på fremtiden og udstrålede trods og selvsikkerhed. Han sagde bl.a.: ”Den historiske udvikling viser dag for dag tydeligere, at de undertrykte nationaliteter ikke går til grunde, men lever og trives, at deres folkeliv styrkes og højnes under voldsregimentet. Men en politik, der ikke blot er skrigende uretfærdig og moralsk forkastelig, men også resultatløs, kan ikke opretholdes i længden. Derfor er voldspolitikkens bankerot uundgåelig.”

Og med en hentydning til de samtidige tyske sejrsfester på Dybbøl i anledningen for 50-året for sejren over Danmark i 1864, afsluttede han sin tale med at citere Hostrups digt ”Til fjenden”: “Du kan vel kro dig af døgnets kår / og af sejren, den har dig skabt. Men du fører en kamp imod tusinde år / og i den har du visselig tabt.”

En film om årsmødet kan ses her:

Talen kan høres i et fyldigere uddrag her: (Museum Sønderjylland)